Alzheimers: Mobiltelefoner er en risikofaktor!
Illustration: Fra forskningsstudiet Bing Liu et al. 2025.
To nylig offentliggjorte forsknings reviews har undersøgt en mulig sammenhæng mellem trådløs stråling og Alzheimers.
Reviewet af David Laván et al. 2025 undersøgte forskningen om indflydelsen af trådløs stråling på oxidativ stress og dens mulige sammenhæng med Alzheimer.
Studiet fandt, at eksponering for trådløs stråling ved den frekvens, der almindeligvis bruges til Wi-Fi-teknologi, kan ændre ekspressionen af gener, der er ansvarlige for vigtige cellulære funktioner såsom DNA-reparation og metabolisme.
Et andet forsknings review, Bing Liu et al. 2025, har ligeledes bekræftet en sammenhæng mellem elektromagnetiske felter (EMF’er), herunder mobiltelefoner, og en øget risiko for Alzheimers.
Forskerne beskrev her “calciumhypotesen”, hvor EMF’er forstyrrer spændingsstyrede calciumkanaler i neuroner. En deregulering der fører til: Oxidativ stress og neuronal inflammation; Ophobning af β-amyloide plaques, der er karakteristisk for Alzheimers samt Tab af synaptiske forbindelser efter kronisk eksponering.
Alzheimers: En svøbe, der spreder sig over hele verden uden nogen helbredende kur
Alzheimers sygdom rammer nu mere end 55 millioner mennesker verden over. Et tal der forventes at stige til 152 millioner i 2050. Den neurologiske sygdom, som indtil videre er uhelbredelig, fører til et progressivt og irreversibelt tab af mentale funktioner og især hukommelse specielt korttidshukommelsen.
I Frankrig vil næsten 1,4 millioner mennesker leve med Alzheimers sygdom eller en relateret sygdom i 2025. I USA er mere end 7 millioner amerikanere ramt, et tal, der kan fordobles inden 2060. I Danmark formodes der at være omkring 54.000 mennesker, der lider af Alzheimers, et tal der vil stige til omkring 83.000 i 2035. Man regner med at 62% af alle der er ramt af demens lider af Alzheimer.
De der rammes bliver yngre og yngre
Tidlig demens eksploderer (før 65-årsalderen) over hele verden. Globalt er antallet af tilfælde steget fra 3,7 millioner i 1990 til 7,8 millioner i 2021. og antallet af nye tilfælde er i samme periode steget fra 0,6 millioner til 1,4 millioner.
I Frankrig er der omkring 33.000 tilfælde af Alzheimers og relaterede sygdomme hos personer under 65 år. Af disse er 5.000 patienter under 60 år. I Danmark anslås der at være omkring 4.200 personer med demens under 65 år, hvoraf Alzheimers er en af de hyppigste årsager. Demens kan ramme helt ned til 40-50-årsalderen. Yngre mennesker med demens kan opleve en længere ventetid på en korrekt diagnose, da symptomerne ofte forveksles med stress eller depression.
Studierne
Alzheimers undersøges i forbindelse med forskellige miljømæssige risikofaktorer, herunder eksponering for ikke-ioniserende elektromagnetisk stråling. Nogle forskningsstudier har rapporteret om en sammenhæng mellem trådløs eksponering for stråling og en række effekter i hjernen, såsom oxidativt stress, inflammation, neurotransmitterubalancer, påvirkninger af blod-hjerne-barrieren og neurodegeneration. Samtidig tyder andre studier på, at ikke-ioniserende frekvenser kan have gavnlige effekter samt terapeutiske muligheder, hvilket fremhæver den komplekse og kontekstafhængige karakter af dens biologisk relevante effekter.
Et review af evidensen for indflydelsen af Wi-Fi 2,4 GHz-stråling på oxidativt stress og dets mulige sammenhæng med Alzheimers sygdom
David Laván, Natalia Argüelles, Alexis Lluncor, Daniel Huaman, Juan Moyano, J orge Ubillus, Milton Peña, Mónica Paredes, Iván Hernández, Alcides Guerra, Jhony De La Cruz-Vargas, Víctor Cruz: Review of the evidence on the influence of Wi-Fi 2.4 GHz radiation on oxidative stress and its possible relationship with Alzheimer’s disease. Front. Neurol., 03 October 2025. https://doi.org/10.3389/fneur.2025.1616435
Studiet fandt, at eksponering for trådløs stråling ved 2,4 gigahertz (GHz) – den frekvens, der almindeligvis bruges til Wi-Fi-teknologi – kan ændre ekspressionen af gener, der er ansvarlige for vigtige cellulære funktioner såsom DNA-reparation og metabolisme.
Kort fortalt:
- Flere studier rapporterer, at eksponering for trådløs stråling kan inducere en stigning i oxidativt stress. Oxidativ stress kan føre til cellulær og neuronal skade.
- Eksponering for trådløs stråling har vist sig at påvirke flere gener involveret i DNA-replikations- og reparationsprocesser, hvilket tyder på, at trådløs stråling kan forringe genomisk stabilitet.
- Trådløs eksponering er også forbundet med et signifikant fald i ekspressionen af et nøglegen i gliaceller, som er afgørende for nervesystemets sunde funktion.
- Forfatterne af reviewet skriver, at disse resultater peger på trådløs strålings potentielle rolle i at forværre tilstande forbundet med neurodegenerative sygdomme, såsom Alzheimers, selvom nuværende dokumentation ikke etablerer en årsagssammenhæng. De understreger behovet for grundig yderligere forskning.
Abstrakt
Til dato er der ingen videnskabelig konsensus om, hvorvidt trådløse kommunikationssystemer, såsom 2,4 og 5 GHz Wi-Fi, spiller en afgørende rolle i udviklingen af Alzheimers sygdom gennem oxidativt stress. Selvom talrige studier har forbundet oxidativt stress med eksponering for elektromagnetisk stråling fra trådløse systemer i forskellige biologiske sammenhænge, har disse studier ikke etableret en direkte forbindelse til neurodegenerative sygdomme. Forskning i Alzheimers sygdom og oxidativ stress er et aktivt felt inden for neurovidenskab og medicin, da oxidativ stress involverer en ubalance mellem produktionen af frie radikaler og antioxidantsystemets evne til at neutralisere dem, hvilket fører til cellulær og neuronal skade. Det er vigtigt at erkende, at Alzheimers sygdom er multifaktoriel, og dens udvikling generelt er et resultat af et komplekst samspil mellem genetiske, miljømæssige og livsstilsfaktorer. Forholdet mellem trådløse systemer som Wi-Fi og oxidativt stress, såvel som dets mulige forbindelse til Alzheimers sygdom, er fortsat genstand for forskning og debat i det videnskabelige samfund. Selvom nogle studier har undersøgt den mulige sammenhæng, har resultaterne været blandede og utilstrækkelige. Mens forskning i sundhedseffekterne af trådløse systemer fortsat er relevant, er det klogt ikke at betragte denne sammenhæng som en etableret kendsgerning, før der foreligger solid og konsistent videnskabelig dokumentation. Studiet, vi præsenterer, fokuserer på indirekte at analysere forholdet mellem gener, der reagerer på oxidativt stress ved eksponering for Wi-Fi 2,4 GHz elektromagnetiske bølger og gener forbundet med udviklingen af Alzheimers sygdom. Vores resultater indikerer, at modifikationen af nøglegener involveret i neurodegeneration, såsom GSK3B og APOE, kan forværres ved langvarig eksponering for denne stråling. Det er vigtigt for fremtidig forskning at udforske denne hypotese for yderligere at afklare de potentielle risici forbundet med elektromagnetisk stråling og dens indvirkning på neuronal sundhed og udviklingen af Alzheimers sygdom.
Uddrag
Risikogener ved Alzheimers sygdom
I det sidste årti har fremskridt inden for genetisk forskning gjort det muligt at identificere flere gener forbundet med en øget risiko for at udvikle Alzheimers sygdom (AD). Denne gennemgang analyserer otte nøglegener, der, selvom de ikke er knyttet til arvelige former for sygdommen, bidrager væsentligt til dens patogenese. Analysen fremhæver, hvordan specifikke genetiske varianter påvirker de vigtigste patologiske processer ved AD, såsom beta-amyloid-akkumulering, synaptisk dysfunktion og inflammation. Identifikation af disse gener uddyber ikke kun vores forståelse af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for AD, men åbner også muligheder for at udvikle nye terapeutiske strategier, der sigter mod at bremse dens progression. (…)
Konklusion
Sammenfattende kan eksponering for 2,4 GHz elektromagnetiske felter udsendt af Wi-Fi-enheder have en indirekte indvirkning på reguleringen af gener involveret i Alzheimers sygdom, især dem, der er relateret til oxidativt stress og cellulær homeostase. Selvom der ikke er påvist en direkte sammenhæng, tyder aktuelle resultater på, at ændringen af gener som GSK3B og APOE, som er grundlæggende i neurodegeneration, kan forværres af kronisk eksponering for denne stråling. Fremtidig forskning bør adressere denne hypotese for at give en klarere forståelse af de potentielle risici forbundet med elektromagnetisk stråling og dens indvirkning på neuronal sundhed og udviklingen af Alzheimers sygdom.
Elektromagnetiske felter: en bekræftet risikofaktor
Studiet, Bing Liu et al. 2025, identificerer to typer elektromagnetiske feltkilder (EMF):
- Høje frekvenser : mobiltelefoner, Wi-Fi-routere, smart meters
- Lave frekvenser: Strømledninger
Forskerne beskriver “calciumhypotesen”, hvor EMF’er forstyrrer spændingsstyrede calciumkanaler i neuroner, en deregulering der fører til:
- Oxidativ stress og neuronal inflammation
- Ophobning af β-amyloide plaques, der er karakteristisk for Alzheimers
- Tab af synaptiske forbindelser efter kronisk eksponering
Dyreforsøg har vist, at rotter, der dagligt udsættes for EMF’er, udvikler høje niveauer af amyloidplaques.
Studiet påpeger, at EMF’er ikke er den eneste årsag. Andre miljøforurenende stoffer bidrager til udviklingen af Alzheimers:
- Tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv)
- Fine partikler PM2.5
- Kunstige nanomaterialer
Den samlede eksponering forstærker risiciene betydeligt. De synergistiske interaktioner udgør en stor sundhedstrussel især for bybefolkninger.
Fra partikler til signalveje: miljømæssige eksponeringer og deres indvirkning på Alzheimers sygdom
Bing Liu, Muhammad Arslan Ahmad, Ghulam Abbas, Usama Ahmed, Rabia Javed, Ilyas Ali, Qiang Ao, Xu Deng: From particulates to pathways: environmental exposures and their impact on Alzheimer’s disease. Science Direct, Volume 1865, 15 October 2025, 149880. Offentliggjort 8. august. https://doi.org/10.1016/j.brainres.2025.149880
Højdepunkter
- Alzheimers sygdom (AD) patobiologi er kompleks med forbindelser til miljømæssige risikofaktorer.
- Luftforurening, tungmetaller og nanomaterialer bidrager til AD-debut og -progression.
- Amyloid-β fibriller og tau-sammenfiltringer spiller nøgleroller i AD-mekanismer udløst af miljøeksponeringer.
- Håndtering af miljørisici er afgørende for at udvikle nye AD-terapeutiske strategier.
Abstrakt
Alzheimers sygdom (AD) er en førende årsag til kognitiv tilbagegang og dødelighed, og dens neurobiologiske mekanismer og ætiologi er stadig ikke fuldt ud forstået. Ny evidens fremhæver den vigtige rolle, som miljøforurenende stoffer spiller i AD-debut og -progression. Dette review undersøger effekten af miljødele – luft, vand, jord og forurenende stoffer – på AD-patologi. Langvarig eksponering for partikler (PM2.5), tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv, arsen) og industrielt fremstillede nanomaterialer (sølv, jernoxid, silica) øger risikoen for antidumping. Yderligere faktorer som fedme, rygning, infektioner, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og elektromagnetiske felter kan forværre AD. Disse eksponeringer driver potentielt vigtige patologiske træk såsom amyloid-β plakaflejring og tau-proteinaggregering. Ved at analysere nylige studier fremhæver dette review skæringspunktet mellem miljøeksponering og AD-progression, og understreger, hvordan sådanne faktorer kan fremskynde sygdommen. Den indeholder praktiske retningslinjer for at afbøde disse risici med det formål at reducere forekomsten af antikumulativ hud og samtidig fremme forståelsen af dens miljøbidrag.
Læs mere her:
