Fuglene forsvinder
Illustration: All about Birds, Creative Commons
Fuglene i Europa og i hele verden er under pres, men det er ikke noget nyt:
“Fordi tilbagegangen er gradvis, mister vi overblikket over, hvor talrige disse fugle plejede at være,” udtaler en medforfatter til et af studierne.
EU har ifølge en opgørelse fra 2021 i løbet af de sidste 40 år mistet omkring 600 millioner ynglefugle. Fratrækkes de tilkomne fugle dækker tallet i virkeligheden over et langt større tab på hele 900 millioner fugle, som er forsvundet i EU siden 1980.
I det kontinentale USA og Canada var bestandene af vilde fugle ifølge en opgørelse fra 2019 faldet med næsten 30 % siden 1970.
I Danmark var hele 47 procent af ynglefuglene forsvundet i 2024 eller i risiko for at uddø på kortere eller længere sigt.
Årsagerne er mangeartede, men effekten af den hastigt stigende eksponering af stråling fra mobilmaster samt ikke mindst at insekterne dermed forsvinder spiller en væsentlig rolle.
Europa
Ifølge et forskningsprojekt fra Bird Life International (2021) har EU i løbet af de sidste 40 år mistet omkring 600 millioner ynglefugle. En betydelig del af disse tab skyldtes massive fald i de mere almindelige og talrige fuglearter. Det største fald ses hos gråspurven med 247 millioner færre individer, efterfulgt af gul vipstjert med 97, stæren med 75 og sanglærken med 68 millioner færre individer.
Mellem 1980 og 2017 var der et samlet fald i bestandene på mellem 17 % og 19 %, ifølge forfatterne, hvilket svarer til et tab på mellem 560 og 620 millioner individuelle fugle. Tabet udgør i virkeligheden et tab på hele 900 millioner fugle, som er forsvundet i EU siden 1980. For der har samtidig været en fremgang på omkring 340 millioner fugle, hvilket trækker i den anden retning. Et lille antal almindelige arter står for en stor del af de store tab, og det samme gælder for stigningerne. Blandt de arter, der har været mest i fremgang, er munk, gransanger, solsort, gærdesmutte og stillits.
Studiet blev udarbejdet ved hjælp af data fra European Bird Census Councils Paneuropæiske Fælles Fugleovervågningsordning og obligatorisk rapportering fra EU-medlemslandene til Europa-Kommissionen under EU’s fugledirektiv.
Storbritanien
Ifølge tal fra British Trust for Ornithology (BTO), offentliggjort den 7. maj 2023, er det samlede antal fugle faldet med en tredjedel de seneste 50 år, svarende til 73 millioner færre fugle end i 1970. Næsten 30 millioner gråspurve, 20 millioner stære, fire millioner sanglærker, to millioner solsorte og en million bogfinker er forsvundet.
Antallet af forsvundne individuelle fugle er dog på 114 millioner, noget af faldet er blevet maskeret af stigninger i visse arter, såsom gærdesmutte, skovdue og sorthætte samt nyankomne, såsom den lille hejre og cettisangeren.
Umiddelbare årsager
De fleste af de arter, der er i tilbagegang i Storbritannien, er landbrugsfugle, som har lidt under ændringer i landbruget, som konsekvenser af fjernelsen af de levende hegn, stigningen i brugen af kemikalier samt et skift fra forårs- til efterårssået korn.
I modsætning til gamle lader tilbyder moderne landbrugsbygninger ofte ikke ly for fuglene, og foderstationer til kvæg er i dag bygget så de holder fuglene ude og øge effektiviteten.
Vi kommer senere ind på de oftest ikke undersøgte sammenhænge nemlig den radiofrekvente stråling fra mobilmaster m.m. som helt sikkert også har en indflydelse på den negative udvikling.
Danmark
Også i den danske natur er mange arter af ynglefugle pressede. 11 arter er allerede forsvundet fra den danske natur, mens yderligere 84 arter er truede. Det svarer til, at hele 47 % af ynglefuglene i Danmark er forsvundet eller i risiko for at uddø på kortere eller længere sigt.
Også her er mange af fuglenes levesteder forsvundet, men også intensiv landbrugsdrift, dræning af vådområder, forurening med næringsstoffer, brug af pesticider samt fjernelse af gamle træer har betydet negativ indflydelse på bl.a. fuglelivet.
Antallet af viber, sanglærker og løvsangere er siden 1970’erne faldet så markant, at eksperter kommer med en advarsel. Det drastiske fald i vibebestanden i Danmark, der tog fart i 1970’erne, skyldes primært en intensivering af landbruget og ændringer i landskabet, som ødelagde fuglenes yngle- og levesteder. Ifølge Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet er antallet af sanglærken faldet med over 50 % siden 1983. Sanglærken, løvsangeren og viben er nogle af de arter, der er i massiv tilbagegang. I 1970’erne ynglede omkring 150.000 vibe par i Danmark. I 2024 er det omkring 20.000 par.
USA og Canada
Ifølge forskning offentliggjort online i tidsskriftet Science (2019) er bestandene af vilde fugle i det kontinentale USA og Canada faldet med næsten 30 % siden 1970. Det fremgår af en artiklen fra All about Birds fra 2019.
Studiet viser, at tilbagegangen ikke er begrænset til sjældne og truede arter, men bestanden af de arter, der tidligere blev betragtet som almindelige og udbredte, er også blevet mindre. Resultaterne har store konsekvenser for økosystemets integritet, bevarelsen af dyreliv generelt og politikker forbundet med beskyttelse af fugle og de oprindelige økosystemer, de er afhængige af.
Studiet kvantificerer for første gang det totale fald i fuglebestande i det kontinentale USA og Canada, et tab på 2,9 milliarder ynglende voksne fugle – med ødelæggende tab blandt fugle i alle biomer. Ken Rosenberg, som leder det fælles forskningsinitiativer mellem Cornell Lab og American Bird Conservancy, udtate, at disse studieresultater rækker ud over fuglenes verden: “Disse fugletab er et stærkt signal om, at vores menneskeskabte landskaber mister deres evne til at understøtte fuglelivet, og det er et tegn på et kommende sammenbrud af det samlede miljø.”
2,9 milliarder fugle forsvundet
Omfanget af tabet, der fremgår af studiet, er helt ulig noget, der er registreret i moderne naturhistorie. Mens vandreduen ligeledes led kaskadevis af tab for mere end et århundrede siden, var det et bestandstab blandt én art, primært i det østlige Nordamerika. Studiet her skildrer massive tab blandt hundredvis af fuglearter fra kyst til kyst.
Bestandsmodellerne i studiet er baseret på flere årtiers standardiserede datasæt fra fuglestudier. Forskningen repræsenterer den mest robuste syntese af langsigtede bestandsovervågningsdata, der nogensinde er samlet for dyr, ifølge Adam Smith, medforfatter til studiet og biostatistiker for Environment and Climate Change Canada.
Tilbagegang i alle biomer
Forfatterne af studiet fortæller, at deres arbejde ikke blot viser et massivt tab af fugleliv, men et gennemgribende tab, der når ind i alle biomer i USA og Canada.
Alene skove har mistet 1 milliard fugle. Fuglebestande på græsarealer er tilsammen faldet med mere end 50 % eller mere end 700 millioner fugle. Igen nævnes tab af levesteder som den sandsynlige drivende faktor i disse tilbagegange, især intensivering og udvikling af landbruget.
Kraftige tab blandt større fuglefamilier
Mere end 90 % af det samlede tab af fugleliv i USA og Canada (mere end 2,5 milliarder fugle) stammer fra kun 12 fuglefamilier, herunder spurve, solsorte og finker.
Disse såkaldte almindelige fugle – arter, som mange mennesker ser hver dag – repræsenterer de største tab af fugleliv. Den rødvingede solsort er eksempelvis stadig en almindelig fugl; Studiet anslår en bestand på mere end 170 millioner rødvingede i dag, men for blot 50 år siden var der mere end 260 millioner, hvilket betyder, at en tredjedel af hele populationen er eroderet på et halvt århundrede.
Stejle fald blandt fugle, som folk regelmæssigt ser ved fuglefoderautomater, kan være snigende. Fugleflokkene er stadig der, så de fleste opdager ikke det store tab. Adam Smith, studiets medforfatter og biostatistiker udtaler at “Fordi tilbagegangen er gradvis, mister vi overblikket over, hvor talrige disse fugle plejede at være.” Men forskningsresultaterne analysen er klar: Nogle af Amerikas mest velkendte og elskede baghavefugle forsvinder hurtigt.
De ikke undersøgte sammenhænge
Helt tilbage i 2010 fandt MOEF- rapporten, om de mulige konsekvenser af mobilmaster og radiofrekvent stråling for dyrelivet, herunder fugle og bier, at ud af de 919 forskningsartikler, der blev indsamlet om fugle, bier, planter, dyr og mennesker, viste 593 effekter, 180 viste ingen effekter, og 196 var ufuldstændige studier. Alle organismer blev påvirket. Specifikt i forhold til fugle viste 77% effekter, 10% ingen effekt og 13% var ufuldstændige.
Gråspurven
Den engang allestedsnærværende gråspurv har været den hårdest ramte, hvor bestanden er faldet 50% siden 1980, i alt 247 millioner fugle. Dens nære slægtning, skovspurven, har mistet 30 millioner fugle. Begge er blevet påvirket af ændringer i landbrugspolitik og forvaltning, men gråspurve i byerne er også faldet. Årsagerne til de urbane tilbagegange er uklare, men de kan være forbundet med fødevaremangel, spredning af fuglemalaria eller effekterne af luftforurening, men den hastige opsætning af mobilmaster og sendere og dermed eksponering af radiofrekvent stråling spiller ret sandsynligt ind.
Gråspurven (Passer domesticus) er en fugleart, der lever i by- eller forstæder og har spredt sig fra sine oprindelige områder i Eurasien til et stort antal byer rundt om i verden. I de seneste årtier har der været et fald i husspurve i flere europæiske byer. I England skete der et fald på 71% fra 1994-2002 i London, og byfuglepopulationer i det sydøstlige England ser ud til at falde hurtigere end i forstæder eller i landområder. Gråspurven er blevet føjet til listen over truede arter i Storbritannien.
Tilbagegangen af gråspurvene passer kronologisk med udbredelsen af mobiltelefon-netværket, ifølge et forskningsprojekt fra 2021. Forskningsprojektet viste, at spurve forsvinder fra de områder, der er mest forurenet af elektromagnetisk stråling. Mange andre studier om effekten af stråling på andre fuglearter og ikke-fugledyr, såvel som laboratoriestudier, viser konsekvenserne af de niveauer af elektrisk feltstyrke, som kan findes i byer. Resultaterne af alle disse studier, understøtter hypotesen om, at elektromagnetisk forurening kan være ansvarlig, alene eller sammen med andre faktorer, for det reducerede antal spurve i byer i de senere år.
Elektromagnetisk stråling påvirker en lang række områder: Produktiviteten, frugtbarhed, reducerer insekter som føde til fugleungerne, forårsager tab af levesteder og nedsætter immuniteten. Det er endvidere velkendt, at et stresset immunsystem også kan øge en fugls modtagelighed for infektionssygdomme, bakterier, vira og parasitter.
Storkereder ved mobilemaster frembringer ofte ikke levende unger
Alfonso Balmori (2005) observerede en sammenhæng mellem reduceret reproduktion hos storke og afstanden til mobilmaster. Der er færre reder nær mobilmaster, og jo tættere ved mobilmasten de er placeret, desto færre storke bliver der født.
Fuglenes orienteringsevne
Engles et al (2014) nævner, at fugle indeholder magnetit, som orienterer dem i forhold til Jordens magnetfelt. Han udsatte migrerende europæiske robins (rødhals) for baggrundselektromagnetisk støj i ikke skærmede træhytter på University of Oldenburg bycampus i Tyskland. Han fandt, at de ikke kunne orientere sig ved hjælp af deres magnetiske kompas. Hvis de blev jordet, dukkede deres orienteringsevne op igen, men forsvandt, hvis der blev genereret bredbåndsradiofrekvenser inde i hytterne. Han troede først på effekterne, da han havde udført det samme dobbeltblindede studier mange gange gennem 7 år og med forskellige kandidatstuderende for at bekræfte effekten, før han offentliggjorde sine resultater.
I 1998, kort efter at der blev installeret mobilmaster i Pennsylvania, USA, endte ‘et dueløb’ med en katastrofe, da op til 90% af fuglene var desorienterede og mistede deres navigationsevner.
Fuglenes føde forsvinder
Effekten af radiofrekvent stråling på bier og insekter
Dr. Joseph Varon skriver i en artikel fra Brownstone Institute (2026) at insekter forsvinder over store områder verden over. Det sker ikke som et beskedent fald, men som en hurtig forsvinden af biller, sommerfugle, møl, fluer, myg, bier og hele funktionelle grupper.
Fænomenet er hverken spekulativt eller anekdotisk, skriver han. Det er blandt de mest konsekvent dokumenterede biologiske tendenser fra de sidste 50 år.
Ligesom med fuglene nævner Joseph Varon i sin artikel de mange faktorer, der er medvirkende til at insekterne forsvinder, men han nedtoner en formentlig særdeles vigtig faktor nemlig den hastigt stigende trådløse stråling og dens effekt på netop insekter. Efterhånden har rigtig mange studier dokumenteret den radiofrekvente strålings negative indflydelse på insekter og bestøvere, 5G frekvenserne har kun forværret situationen:
Sharma et al (2010) undersøgte biers adfærd ved at placere en mobiltelefon i nærheden af bikuben. De fandt at arbejdsbier, vendte sjældnere og sjældnere tilbage til bikuben efter installationen af en mobiltelefon. Der var et betydeligt fald i kolonien samt i graden af lægning af dronningeæg. Favre et al.(2017) demonstrerede klart, at biernes adfærd bliver forstyrret ved udsættelse for mobiltelefonens GSM -radiofrekvente stråling (2G) og fik arbejdsbierne til at udsende et såkaldt rørsignal til at sværme. Bierne demonstrerede også aggression efter 30 minutters eksponering for mobiltelefoner. Liang et al. (2016) demonstrerede magnetisk sansning i biernes mave. Cammaerts (2017) foretog en række studier af stråling fra mobiltelefonen og fandt, at insekter, især myrer, er ekstremt følsomme over for radiofrekvent stråling. Cammaerts bemærker, at den kraftige nedgang af bier (kolonikollapsforstyrrelse) ikke startede med brugen af insektpesticider, men meget senere. Han påpegede også, at fjernelsen af pesticider ikke har været ledsaget af den forventede stigning i bipopulationerne. Yanagawa et al. (2020) studerede ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af skadedyr ved hjælp af 2,45 GHz mikrobølgestråling, den samme frekvens som din mobiltelefon og Wi Fi, og fandt ikke-termiske dødelige effekter.
En af de mest citerede tidlige advarsler kommer fra et langvarig tysk entomologisk studie, der fulgte flyvende insektbiomasse over beskyttede områder gennem næsten tre årtier. Resultatet chokerede selv forskerne: Et fald på mere end 75 % i den samlede biomasse af flyvende insekter mellem 1989 og 2016.
Områderne var ikke industrizoner eller pesticid-mættede marker. De var naturreservater. Da der var tale naturreservater kunne man ikke umiddelbart dokumentere nogen ydere påvirkning. Det blev dog senere dokumenteret, at den eneste ændring der var sket i områderne var udbygningen af mobilmaster. Se mere HER samt grafen nedenfor.
Efterfølgende studier bekræftede, at det ikke var en undtagelse. En global gennemgang offentliggjort i Biological Conservation (2019) konkluderede, at cirka 40% af insektarterne er truet af udryddelse, med en tilbagegang, der er accelereret i de seneste årtier.
Grænseværdierne
De aktuelle grænseværdier (ICNIRP 1998/2020), som bruges uden forbehold i bl.a. de nordiske lande, er aldrig blevet godkendt i forhold til flora og fauna ligesom de heller ikke er godkendt i forhold til børn og andre udsatte grupper. De forholder sig til en voksen mand (soldat), og eksponeringen måles over et gennemsnit mellem 6 min. og 30 min. Grænseværdierne forholder sig også kun til termiske effekter (opvarmning) og slet ikke til den pulserede og modulerede stråling der bruges i dag. Hvem vil passere en flod ud fra en gennemsnitsdybde og med ukendte strømforhold herunder strømhvirvler? De langsigtede biologiske effekter tages der heller ikke hensyn til, selvom både mennesker og dyr i dag nærmest er udsat for radiofrekvent stråling 24/7.
Forskningsreferencer:
Et omfattende review af Levitt, Lai og Manville (2021) giver et væld af videnskabelige oplysninger, der forbinder de forskningsmæssige nedslag om effekterne ved eksponering af elektromagnetisk stråling (EMF) på vores dyreliv samt planter og træer. I en meget læsebar tekst besvarer forfatterne de mange gådefulde spørgsmål om det komplekse emne, som kombinerer biologi, økologi, teknologi og fysik.
Forfatterne advarer: “Det er på tide at anerkende den omgivende EMF som en ny form for forurening samt udvikle regler hos tilsynsmyndigheder, der betegner luft som ‘habitat’ så EMF kan reguleres som andre forurenende stoffer.”
Effects of non-ionizing electromagnetic fields on flora and fauna, part 1. Rising ambient EMF levels in the environment Levitt et al. de Gruyter (2021)
Effects of non-ionizing electromagnetic fields on flora and fauna, Part 2 impacts: how species interact with natural and man-made EMF. Levitt et al. de Gruyter (2021)
Effects of non-ionizing electromagnetic fields on flora and fauna, Part 3. Exposure standards, public policy, laws, and future directions. Levitt et al. de Gruyter (2021)
Studier om fugle
Teratogenic effects of radiofrequency electromagnetic radiation on the embryonic development of chick: A study on morphology and hatchability ved Augustianath et al. Research in Veterinary Science (2023).
Short-term exposure of 2.4 GHz electromagnetic radiation on cellular ROS generation and apoptosis in SH-SY5Y cell line and impact on developing chick embryo brain tissue ved Deena et al. Molecular Biology Reports (2025).
Possible Effects of Electromagnetic Fields from Phone Masts on a Population of White Stork (Ciconia ciconia) ved Balmori. Electromagnetic Biology and Medicine (2009).
The urban decline of the house sparrow (Passer domesticus): a possible link with electromagnetic radiation ved Balmori & Hallberg. Electromagnetic Biology and Medicine (2009).
A possible effect of electromagnetic radiation from mobile phone base stations on the number of breeding house sparrows (Passer domesticus) ved Everaert & Bauwens. Electromagnetic Biology and Medicine (2009).
4G mobile phone radiation alters some immunogenic and vascular gene expressions, and gross and microscopic and biochemical parameters in the chick embryo model ved Islam et al. Veterinary Medicine and Science (2023).
Magnetoreception in birds: The effect of radio-frequency fields ved Wiltschko et al. Journal of The Royal Society Interface (2015).
Anthropogenic electromagnetic noise disrupts magnetic compass orientation in a migratory bird ved Engels et al. Nature (2014)
Læs mere her:
