Foto: Monarch sommerfugl, Derek Ramsey, Wikimedia Commons

I tidsskriftet umwelt-medizin-gesellschaft 1/2025 har Peter Hensinger og Matthias von Herrmann offentliggjort forskningsoversigten “Effekter af kunstige elektromagnetiske felter på insekter” med faktuel dokumentation, især for miljø- og biavlerforeninger.

Artiklen opsummerer i en komprimeret form forskningens historie og status.

Med præsentationen af forskningssituationen stilles politiske krav om brug af forsigtighedsprincippet, etablering af strålingsfrie beskyttede områder samt om finansiering af uafhængig forskning.

Artiklen her er en oversættelse fra diagnose:funk den 19. maj 2025.

I bogen “The Amazing Senses of Animals” beskriver videnskabsjournalist Ed Young i to kapitler betydningen af elektriske og magnetiske felter for kommunikation, orientering og jagt hos dyrearter som fisk, leddyr, bier og humlebier. [1] De har højt udviklede sanseorganer til dette. Men hvordan reagerer dyrearterne på teknisk genererede elektromagnetiske felter (EMF), som bestråler miljøet næsten kontinuerligt via radar, radio og siden omkring år 2000 gennem mobilkommunikation? Er der et potentiale for skader? Forskningsresultater viser negative effekter af ikke-ioniserende stråling (NIS) på leddyr, f.eks. på bier og humlebier. studier tyder på, at EMF’er kan spille en rolle i insektdødeligheden. Effekterne af EMF på insektdødeligheden er imidlertid komplekse, da det har mange årsager, herunder tab af levesteder, klimaændringer, pesticidbrug og ændringer i arealanvendelse. Samspillet mellem de mange skadelige stoffer er endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt. Hvilken rolle har de kunstige elektromagnetiske felter i dette?

Tidlige advarsler allerede for 25 år siden

I 1999 arrangerede ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) og det tyske forbundskontor for strålingsbeskyttelse (BfS) et symposium med titlen: “Effekter af elektromagnetiske felter på det levende miljø”. Baggrunden var, at der allerede på det tidspunkt var meget viden om effekten af EMF’er på insekter. Referatet af symposiet opfordrede derfor til studier af strålingens effekt på dyr og insekter:

“Specifikke spørgsmål, der skal løses, omfatter:

• EMF-eksponering af dyr, planter og marine organismer
• Orienterings- og migrationsvirkninger på fugle og marine organismer
• Adfærdsændringer hos insekter” (Conference Proceedings, s. 8). [2]

Men denne formaning forblev uden konsekvenser. Den forskning, der indtil da havde eksisteret om effekterne af det geomagnetiske felt, radar og andre elektromagnetiske felter med forskellige frekvenser på dyr siden 1965, f.eks. af Wiltschko (navigation) [3], Semm (fugle) [4] og Warnke (bier) [5], blev ikke systematisk evalueret. Studieresultater, der blev offentliggjort i begyndelsen af 2000’erne, blev nedtonet af myndighederne, og der blev ikke bestilt egne forskningsprojekter.

De tyske myndigheder anerkendte tidligt risiciene ved EMF’er for insekter

Studiernes relevans er blevet stadig større: Udvidelsen af infrastrukturen for mobilkommunikation har ført til den første omfattende felteksponering med kunstigt genereret ikke-ioniserende stråling i jordens historie. Signalmønstrene er helt nye i evolutionen, strålingsstyrkerne er milliarder af gange højere end det, der stammer fra f.eks. lynudladninger (se fig. 1). Biologien er derfor ikke tilpasset denne nye stråling, og reagerer samtidig følsomt på den.

I 2008 påpegede BUND (Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland) mulige negative konsekvenser for dyr i sit positionspapir 46: “Allerede i 1970’erne blev det konstateret, at bier viser stressreaktioner og en stærkt reduceret evne til at finde tilbage under påvirkning af lavfrekvente felter (10 til 20 KHz). I 2005 fandt et pilotstudie effekter af elektromagnetisk stråling på bier, evnen til at finde hjem og bikubekonstruktion blev alvorligt forstyrret.” [6]

Den førende britiske entomolog professor Dave Goulson [7] skriver i sin bestseller fra 2021 “Silent Earth”: “Det virker plausibelt, at sådanne felter kan forårsage voldsomme adfærdsændringer [hos insekter; Forfatterens note] […] Det, der bekymrer mig mest, er, at der forskes så lidt på dette område. Vi har introduceret en række globale telekommunikationsnetværk i et enormt, ureplikeret eksperiment, hvor stort set alle levende væsener på planeten udsættes for en hurtigt stigende dosis radiofrekvent stråling, selvom vi endnu ikke er 100 % klar over konsekvenserne” (s. 221/223).

Denne tidlige advarsel fra BUND og Goulsons bekymringer er nu blevet bekræftet og afklaret af et stadigt stigende antal individuelle studier (fig. 2). Her nogle nyere forsknings eksempler:

• Studiet fra den chilenske arbejdsgruppe Molina-Montenegro et al. (2023) [8] rapporterede faldende bestøvningsydelse i nærheden af højspændingsledninger. Tyske biavlere rapporterer om rastløshed og aggressiv adfærd hos bier, som forsvinder, når bistaderne flyttes væk fra højspændingsledninger.
• Nyirenda et al. (2022) [9] og Adelaja et al. (2021) [10] observerede faldende insekttæthed (overflod) i forhold til nærheden af en EMF-kilde (mobilmast).
• Migdal et al. (2023, 2024) [11] påviste svækkelser af immunsystemet, næringsstoftransport og oxidativ cellestress hos bier på grund af 900 MHz bestråling (mobilkommunikation).
• Et studie foretaget af State Institute for Biavl ved University of Hohenheim, som opfylder de højeste forskningsmæssige kriterier, viste nedsat adfærd hos bier i et feltforsøg, når de blev udsat for Wi-Fi-stråling gennem hele deres 7-ugers liv (Treder et al. (2023), fig. 3 og 4). [12]

Senest burde forskningsresultatet fra universitetet i Hohenheim, som også blev præsenteret på den årlige kongres for den tyske biavlerforening, have ført til en bred debat om risici. Det faktum, at det ikke skete, viser, hvordan emnet mobiltelefonstråling er overlejret med kognitiv dissonans og en fortælling om fremskridt, fordi resultaterne sætter spørgsmålstegn ved ens egen brugeradfærd. Går kærligheden til ens egen smartphone så vidt, at de videnskabeligt verificerbare skader bliver negeret?

Grafik fra studiet af Treder et al. (2023): Defineret eksponering af honningbikolonier for simulerede radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF): Negative effekter på hjemsøgningsadfærd, men ikke på yngeludvikling og levetid.

diagnose:funk understøtter uafhængige studier

Diagnose:Funk præsenterede også analyser. Vi bestilte miljøforskeren Alain Thill og redaktørerne af ElektrosmogReport til at analysere undersøgelsessituationen for os. I 2020 blev Thills første review “Biologiske effekter af elektromagnetiske felter på insekter” offentliggjort som et supplement i umwelt-medizin-gesellschaft, og i 2021 hans artikel “Disorientering af elektromagnetiske felter under fugletræk” på hjemmesiden for diagnose:funk. [13] Det føderale kontor for strålingsbeskyttelse (BfS) reagerede på denne udvikling i studiesituationen ved at devaluere de tilgængelige resultater med det forbløffende argument: “Insektdødeligheden, som i øjeblikket diskuteres meget, begyndte allerede i begyndelsen af 1990’erne, før den landsdækkende udvidelse af mobilkommunikation. Derfor er mobilkommunikation udelukket som en væsentlig årsag.” [14] Det faktum, at mobilkommunikation kan være en ny faktor, hvis bidrag til at accelerere insektdødeligheden skal undersøges, ignoreres tydeligvis her. BfS legitimerer sin passivitet over for sig selv med en spinkel argumentation, der hverken er kendetegnet ved tanken om beskyttelse eller ved forsigtighedsprincippet. (…)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg opfordrer kraftigt til studier

Myndighederne blokerer for videnskabelig, ubegrænset tilegnelse af viden efter mottoet “Digital First. Concern Second”. Det skyldes sandsynligvis statens fremme af udvidelse af mobiltelefoni som en nøglefaktor for økonomisk vækst. Der er også en velbegrundet antagelse om, at myndighederne til gengæld for 55 milliarder euro i UMTS/LTE-licensafgifter, som teleoperatørerne har betalt fra 2001 og fremefter, vil afholde sig fra lovgivningsmæssige indgreb. [15] 24 år efter BfS-symposiet, der blev nævnt i begyndelsen, efterlyser Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) imidlertid endnu en gang studier i EU-Tidende af 29.9.2023: “EØSU anbefaler, at der gennemføres et EU-studie for at indsamle præcise data om effekterne af elektromagnetisk stråling fra mobilmaster på vilde bestøvere i deres naturlige levesteder, og for at identificere de politiske foranstaltninger, der er nødvendige for effektivt at beskytte bestøvere” (afsnit 1.8). [16] Disse studier er nu tilgængelige, men er ikke bestilt af EU eller forbundskontoret for strålingsbeskyttelse.

Schweizisk studie taler tydeligt

Det samlede resultat af tidligere individuelle studier er tydeliggjort af to aktuelle reviews. Resultaterne om faren for insekter fra elektromagnetiske felter er ikke længere kun usikre, men tæt ved evidente. Det er hovedbudskabet i en oversigt udarbejdet for det schweiziske forbundskontor for miljø (FOEN), der er udarbejdet ved universitetet i Neuchâtel. Dette review af Mulot et al. (2022) giver en vurdering af risikopotentialet: “Antropogen NIS [ikke-ioniserende stråling; Forfatterens note] udgør en potentiel trussel mod leddyrpopulationer, fordi de påvirker individers selektionsværdi (fitness), reproduktion og adfærd.” Konklusionen: “NIS har en klart subletal effekt på leddyr, både på celle- og organismeniveau.” [17]  Dette studie viser således tydeligt, at mobilkommunikation er en ny faktor i insektdødeligheden, i modsætning til BfS’ selvtilfredse holdning.

BEEFI-studie: den mest omfattende evaluering af forskningssituationen for elektromagnetiske felter og insekter

Resultatet af Mulot et al. bekræftes af det mest omfattende review til dato, den systematiske metaanalyse af Thill, Cammaerts & Balmori (2023): “Biological Effects of Electromagnetic Fields on Insects: a Systematic Review and Metaanalysis” (kort sagt: BEEFI-studiet). [18] Til studiet blev 119 peer-reviewed individuelle videnskabelige studier evalueret. Resultaterne af 51 studier kunne endda bruges til en metaanalyse (= genberegning) på grund af den gode datakvalitet. Det overordnede resultat af BEEFI-studiet: “Ikke-termiske biologiske effekter af EMF’er er blevet bevist i laboratoriet” (s. 1). Disse effekter påvirker insekternes reproduktionsevne, adfærd, DNA og sundhed. Ifølge Thill et al. kunne laboratorieresultaterne, der dokumenterer skader, ikke overføres 1:1 til felteffekterne, men: “Det er meget sandsynligt, at de effekter, der vises i laboratoriet, også forekommer under virkelige forhold” (s. 8). BEEFI-studiet dokumenterer nye feltstudier, der bekræfter dette. I marken udsættes insekter ikke kun for EMF’er, men også for andre skadelige påvirkninger, så der må antages endnu større skader på grund af kombinationseffekter. Forskningsniveauet kræver anvendelse af forsigtighedsprincippet i forbindelse med udbygningen af mobilkommunikation. Detaljerne præsenteret af Thill et al. viser den eksplosive karakter af fundene. Der er tre hovedresultater, der skal have umiddelbare konsekvenser for artsbevarelsen:

For det første er den reelle bestrålingssituation skadelig, ICNIRP-grænseværdierne giver ikke tilstrækkelig beskyttelse. De epidemiologiske og biologiske feltundersøgelser viser kroniske negative effekter på insekter og fugle i nærheden af mobilmaster ved de nuværende effektniveauer. [19] Grænseværdierne baseret på ICNIRP-anbefalingerne beskytter kun mennesker mod overdreven opvarmning. De er ikke designet til dyr og planter, og de er heller ikke designet til at beskytte mod ikke-termiske biologiske effekter. Thill et al. konkluderer: “Disse fund om biologiske effekter i insekter fra ca. 2 V/m [= 10.000 μW/m²; Forfatterens note] indebærer, at de eksisterende standarder skal revideres og strammes for at tage hensyn til naturbevarelse og dyreliv” (Thill, s. 10).

For det andet viser studier skadelige effekter på blandt andet reproduktion, DNA, adfærd og udvikling af oxidativt stress. Toksicitetsestimatet afledt af metaanalysen “kunne i værste fald fortolkes som en 50% stigning i DNA-skader eller en 33% reduktion i reproduktionsevnen” (ibid., s. 6). [20] Med hensyn til adfærd forstyrres evnen til at finde hjem, og bestøvernes præstationer falder.

For det tredje er resultaterne af tidligere studier meget signifikante på trods af svagheder i forskningssituationen. At der stadig er store huller i forskningen skyldes især den langvarige blokade af myndighederne, der ikke investerede i forskningsprojekter og i årevis brugte disse huller til at give det helt klart efter mottoet: “Hvad jeg ikke ved, gør mig ikke ondt”. Således blev selvforskyldt eller påstået uvidenhed udgivet som viden. Med denne taktik forhindrer det føderale kontor for strålingsbeskyttelse for eksempel stadig spor i at blive fulgt op. Diagnose:Funk analyserede denne politik i to fokuspunkter. [21] Thill et al. afviser denne trivialiseringspolitik: “Langt de fleste studier har fundet effekter, der generelt er skadelige i naturen. Disse resultater er sandsynligvis ikke resultatet af tilfældigheder […] På trods af disse mangler [for det meste ingen randomiserede kontrollerede forsøg; red.anm.], er de konsistente resultater af adskillige studier udført af forskellige grupper af forskere med forskellige protokoller et uigendriveligt argument for skadelige effekter af laveffekts NF og HF EMF’er på insekter” (ibid., s. 8).

Konklusion: Indikationerne og dokumentationen kræver en forebyggende beskyttelsespolitik

På grundlag af dette forskningsniveau må en ansvarlig miljøpolitik tilstræbe at minimere strålingen, som Thill et al. hævder: “På grundlag af en vurdering af den samlede situation for studier af insekter må man advare mod en uovervejet udvidelse af yderligere infrastruktur til mobilkommunikation, da der kan forventes skadelige effekter på insektpopulationerne, især hvis der tages hensyn til interaktioner med andre skadelige stoffer (f.eks. højspændingsledninger og kunstige elledninger). belysning). Det kan føre til en yderligere nedgang i de allerede svindende bestøverbestande og vil dermed medføre omkostninger for menneskeheden” (ibid., s. 11).

Forfatterne argumenterer for finansiering og gennemførelse af feltstudier. På grund af de mange indikationer på skadespotentialet kræver de, at forsigtighedsprincippet anvendes. Yderligere forskning og studier er nødvendige, også for at finde ud af interaktioner med andre faktorer.

Diaghnose:funk har en særlig hjemmeside www.insekten-schuetzen.info (tysk og engelsk) om EMF og insektdødelighed.

Føderale politiske krav til beskyttelse af insekter

Med BEEFI- og Mulot-studierne er der to aktuelle og omfattende forskningsoversigter tilgængelige, der dokumenterer, at teknisk genererede elektromagnetiske felter har en negativ effekt på insekters organisme – ved effektfluxtætheder (strålingsintensiteter) i normal drift af senderne og dermed langt under de lovlige grænseværdier. I slutningen af 2024 ønskede koalitionsregeringen at definere opførelsen af mobiltelefonmaster som en “altoverskyggende offentlig interesse” med Telecommunications Network Expansion Acceleration Act (TkNaBeG) – og dermed fritage den fra miljøkrav. Miljøforeninger protesterede mod det. [22] Resultaterne af de tilgængelige studier kræver beskyttelse af insekter mod effekterne af mobiltelefonstråling. Insekter har ikke brug for stråling, men rekreation. Både de videre læsninger og vedtagelsen af ​​TkNaBeG gik trods alt tabt under koalitionsregeringen.

På baggrund af BEEFI-studiet kører diagnose:funk kampagnen “Det stille forår” med sin egen hjemmeside www.insekten-schuetzen.info. Baseret på de videnskabelige resultater opfordrer diagnose:funk de føderale politikere til at træffe foranstaltninger for at minimere strålingseksponering og til at opretholde og udvide radiofrie beskyttelseszoner for insekter. Det betyder:

1. For at beskytte insekter skal den føderale regering begrænse mobiltelefondækningen til maksimalt 100 μwatt/m² (grøn linje i fig. 1). Modtagelse er stadig mulig med fuld båndbredde.
   
2. Der må ikke bygges eller fortsat drives nye mobilmaster i naturreservater. Disse omfatter nationalparker, naturreservater, Natura 2000-områder, kernezoner i biosfærereservater.
   
3. Samspillet mellem elektromagnetiske felter og andre miljøforurenende stoffer skal undersøges videnskabeligt.
   
4. Yderligere feltundersøgelser skal finansieres og udføres for yderligere at afklare, hvordan insektpopulationer allerede påvirkes negativt af den nuværende infrastruktur.

Forfatterne:

Peter Hensinger, M.A., Medlem af bestyrelsen for diagnose:funk
Matthias von Herrmann, M.A., Campaigner diagnose:funk

Kilder:

[1] Ed Yong (2022): “Dyrenes fantastiske sanser”, Verlag Kunstmann, München

[2] Matthes, Bernhard, Repacholi (2000): Effekter af elektromagnetiske felter på det levende miljø, ICNIRP Cataloguing in Publication Data, Oberschleissheim

[3] Undersøgelser fra 1965 og frem af forskningsgruppen Wiltschko et al. (Frankfurts Universitet) i emf-portalen https://kurzlinks.de/vq1f

[4] Undersøgelser fra 1985 og frem af Semms forskningsgruppe i EMF-portalen: https://kurzlinks.de/fa1y

[5] Studier af Ulrich Warnke fra 1975 i emf-portalen: https://kurzlinks.de/wue4

[6] BUND Position Paper 46 (2008): For fremtidssikrede trådløse teknologier, Download: https://www.diagnose-funk.org/617

[7] http://www.sussex.ac.uk/lifesci/goulsonlab/

[8] Gennemgang af undersøgelsen på: https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=805

[9] Gennemgang af undersøgelsen på: https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=688

[10] Gennemgang af undersøgelsen på: https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=757

[11] Migdal P, Plotnik M, Bieńkowski P, Murawska A, Berbeć E, Sobkiewicz P, Zarębski K, Latarowski K (2024): Ændringer i honningbiers ernæring efter eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter; Eur Zool J 2024; 91 (1): 172-179

Migdal P, Bieńkowski P, Cebrat M, Berbeć E, Plotnik M, Murawska A, Sobkiewicz P, Łaszkiewicz A, Latarowski K (2023): Eksponering for et 900 MHz elektromagnetisk felt inducerer en reaktion fra honningbiorganismen på niveauet af enzymaktivitet og ekspressionen af stressrelaterede gener; PLoS One 2023; 18 (5): E0285522

[12] Gennemgang af undersøgelsen på: https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=806

[13] Alain Thill (2021): Desorientering af elektromagnetiske felter under fugletræk, www.diagnose-funk.org/1727

[14] Forbundskontoret for strålingsbeskyttelse: Insekter i almindelighed, https://kurzlinks.de/p972

[15] diagnose:funk Brennpunkt (2022): Hvordan telekommunikationsindustrien har politik under kontrol! Postnummerområde 10117: Lobbyzone BerlinMitte! www.diagnose-funk.org/1788

Marco Bülow (2025): Korrupt. Hvordan jeg næsten blev lobbyist og nu vil redde demokratiet, Westend

[16] Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Revision af EU’s bestøverinitiativ – En ny aftale for bestøvere, Den Europæiske Unions Tidende C 349/173 af 29.9.2023 https://kurzlinks.de/jb6u

[17] Mulot M., Kroeber T., Gossner M., Fröhlich J. (2022). Effekt af ikke-ioniserende stråling (NIS) på leddyr, rapport bestilt af det føderale miljøkontor (FOEN), Neuchâtel, juli 2022, https://www.diagnose-funk.org/1938

[18] Thill A, Cammaerts MC, Balmori A. (2023): Biologiske effekter af elektromagnetiske felter på insekter: en systematisk gennemgang og metaanalyse, Rev Environ Health 2024; 39 (4): 853-869 www.emf-portal.org/de/article/52384

[19] Thill A, Cammaerts M-C, Balmori A. (2023): “Nogle nylige humane epidemiologiske undersøgelser og feltundersøgelser af insekter, fugle og fyrretræer i nærheden af mobilmaster tyder dog på kroniske negative virkninger, selv ved nuværende effektniveauer” (s.6 i undersøgelsen).” “36 af de 55 radiofrekvensundersøgelser, der er rapporteret i denne gennemgang, brugte feltstyrker på mindre end 6 V/m (~100 mW/^m2), og 31 af disse 36 undersøgelser (86%) fandt ikke desto mindre statistisk signifikante bivirkninger, der startede ved omkring 2 V/m og toppede ved 6 V/m. Dette er under de grænser, der anbefales af Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-Ioniserende Stråling (ICNIRP) (henholdsvis 41 V/m og 61 V/m over 2 GHz) og endda under de særligt strenge installationsgrænser, der kun gælder i en håndfuld lande” (s. 10).

[20] Thill A, Cammaerts MC, Balmori A. (2023): “I tilfælde af HF EMF’er var de observerede virkninger overvejende skadelige (57 %). Omkring en fjerdedel blev klassificeret som havende en usikker effekt (f.eks. øget eller nedsat bevægelse). I NF-EMF (133 forsøg) blev der observeret en adfærdseffekt i 29 % af forsøgene, i 12 % af forsøgene vedrørte effekten stofskiftet og hos 11 % var reproduktionsevnen nedsat. For RF-EMF (238 eksperimenter) blev følgende tendenser observeret: nedsat reproduktionskapacitet i 37 % af eksperimenterne, ændret adfærd (18 %), oxidativt stress (10 %), DNA-skader (7 %) og nedsat udvikling (5 %). I 10% af eksperimenterne kunne der ikke findes nogen effekt” (s.7).

[21] Diagnose:funk Brennpunkt 2020: Præcisering af gennemgangen “Biologiske effekter af elektromagnetiske felter på insekter” – Heftig debat om insektstudiet

Peter Hensinger / Jörn Gutbier (2020): Årsagssvindelen, diagnose:funk Brennpunkt

[22] Naturbeskyttelsesforeninger i Brandenburg kræver: Ingen mobiltelefonmaster i naturreservater! https://www.diagnose-funk.org/2133

Læs mere her:

Hvordan påvirker mobilkommunikation mennesker, dyr og planter?

Studie: Insekter absorberer 5G-frekvenser

Lysforurening og dyrelivet

Insekterne forsvinder – og forskerne leder ikke der, hvor svarene er

EU-interessenter ønsker forskning for at tackle effekterne af trådløs eksponering på dyreliv og planter

BEEFI Studiet og det stille forår: Interview med bi-forskeren Dr. Ulrich Warnke

Det stille forår – de elektromagnetiske felter skader insekter

Hvorfor forsvinder insekterne? 

Faktablad: Radiofrekvent stråling, dyrelivet og vores miljø