Hvordan teleindustrien begravede sandheden
Foto: Robert O. Becker, lånt fra Beckers site.
I 1971 oplistede den amerikanske flåde mere end 2.300 studier, der viste skader i forbindelse med elektromagnetiske felter (EMF), for derefter at gemme dem væk.
Dr. Robert O. Becker, en banebrydende læge og forsker i bioelektricitet, deltog i programmet ’60 Minutes’ i 1977 for at advare offentligheden:
Interviewer: “Mener du, at der er en mulighed for, at elektrisk strøm muligvis kan forårsage hjertesygdom og/eller slagtilfælde?”
Becker: “Ja.”
Becker gav endvidere udtryk for at National Academy of Sciences-komité, var forudindtaget mod at finde biologiske effekter.
Herefter mistede Becker sin stilling som medicinsk efterforsker og i begyndelsen af 1979 lukkede Veterans Administration hans laboratorium. Uden mulighed for at fortsætte sin forskning gik han på pension. Han var da 56 år.
I sit forord til bogen ‘The Electric Wilderness‘ (1985) om høringerne i New York og efterspillet skrev han, at bogen ikke kun afslørede sundhedsfaren, men også “farerne… af at rejse spørgsmålet.”
Den skjulte krig mod folkesundheden
Når en forsker stiller de ubehagelige spørgsmål
I 1970’erne begyndte en mindre, men voksende gruppe forskere at lægge mærke til noget bekymrende. Efterhånden som radiobølger og elektromagnetiske felter (EMF’er) blev mere udbredte, især gennem militære projekter som Project Seafarer, begyndte forskere som Dr. Robert O. Becker (1) at stille spørgsmål. Becker var en respekteret forsker, forfatter til The Body Electric og en pioner inden for bioelektromagnetik. Han var ikke bange for at spørge: Hvad gør disse usynlige bølger ved os?
Becker fandt evidens, der antydede, at selv lavniveau elektromagnetiske felter kunne forstyrre de biologiske systemer og påvirke alt fra cellulær kommunikation til DNA-integritet. Men da hans forskning begyndte at få fodfæste, skete der noget mistænkeligt—finansieringen tørrede ud. I et isnende interview fra 1977 fortalte Becker: ‘Jeg tror, det er fem specifikke projekter, hvor der blev opnået positive resultater. Da projekterne blev afsluttet, forsvandt pengene bare.’
Historien om Becker og Project Seafarer satte præcedens for det, der skulle blive en årtier lang undertrykkelse af videnskabelige studier af EMF’er og folkesundhed.
1) Robert Otto Becker (31. maj 1923–14. maj 2008) var en amerikansk ortopædkirurg, bedst kendt for sin forskning inden for biokybernetik. Han tilbragte hele sin karriere på Veterans Administration Hospital i Syracuse, New York, hvor han fungerede som chef for ortopædisk kirurgi, forskningschef og leder af et forskningslaboratorium dedikeret til at studere bioelektriske fænomeners rolle i vækst og heling, vævsregenerering, infektionskontrol og sundhedspåvirkningen af kunstig elektromagnetisk energi. Mere om Beckers professionelle liv se nedenfor.
I 1971 finder U.S. Naval Medical Research Institute 132 biologiske effekter
Den amerikanske flåde havde længe været bekymret over sundhedspåvirkningerne fra trådløse signaler genereret af kommunikationssystemer og radarer. Begyndende i 1950’erne, under Koreakrigen, var der konsekvente rapporter om helbredspåvirkninger fra søfolk, som arbejdede tæt sammen med radarer.
I 1971 gennemgik den amerikanske flåde den globale videnskab om mikrobølgestråling fra trådløse signaler. Oberstløjtnant Zorach Glaser, ph.d. dokumenterede den globale forskning i metastudiet, “Reported Biological Phenomena (Effects) and Clinical Manifestations Attributed to Microwave and Radio-Frequency Radiation”. Glaser fandt 2.311 studier, der forbinder lavintensive mikrobølgesignaler og anden EMR med biologiske effekter. Dokumentet citerer 132 forskellige biologiske effekter, symptomer og sygdomme forbundet med trådløs eksponering. De fleste studier undersøgte mikrobølgesignaler i området 1 til 4 gigahertz (GHz) ved lave intensiteter. Typer af trådløs eksponering der stort set er identisk med dem fra moderne enheder og trådløse kilder såsom mobiltelefoner, WiFi, Bluetooth, Smart Meters, GPS, wearables og trådløs infrastruktur.
Ved at ignorere resultaterne af sin egen forskning muliggjorde tilsynsmyndighederne millioner af unødvendige kroniske eksponeringstilstande for den amerikanske offentlighed, hvilket førte til sygdomme, der kunne have været forhindret. Afvisningen af at handle på baggrund af dokumentationen skadede menneskeliv betydeligt og belastede ligeledes både sundhedssystemet og økonomien.
Studiet “Safety of Wireless Technologies: The Scientific View” (2025) viser, at 23 af nutidens top 36 hurtigst voksende kroniske sygdomme blev forudsagt af flådens studie i 1971. I 2015 kan forekomsten af disse 23 kroniske sygdomme have tilføjet så meget som 2 billioner dollars i årlige sundhedsudgifter til den amerikanske økonomi. Se mere HER.
Magtskiftet—fra forskere til industri
Går vi frem til 1980’erne og 90’erne var Environmental Protection Agency (EPA), som har til opgave at undersøge miljømæssige sundhedsrisici, begyndt at undersøge risiciene ved de elektromagnetiske felter (EMF). De havde udarbejdet flere rapporter biologiske effekter (1984) og om miljøeksponeringsniveauer (1986) Men før de kunne fastlægge grænseværdier for stråling, skete der noget, der burde få enhver amerikaner til at stoppe op. EPA’s forskningsafdeling for elektromagnetisk stråling blev i 1996 frataget deres finansieringen, og dens ansvar blev overdraget til en helt anden myndighed – Federal Communications Commission (FCC).
På trods af sin myndighed, har FCC ingen medicinsk eller videnskabelig ekspertise inden for biologisk sundhed. Den regulerer telekommunikation, ikke offentlig sikkerhed. Ikke desto mindre var den nu ansvarlig for at afgøre, om trådløs stråling var sikker. Det var et åbenlyst tilfælde af regulatorisk overtagelse – når en industri reelt overtager kontrollen over de myndigheder, der skal regulere den.
1990 markerer også begyndelsen på den nuværende sundhedskrise for kroniske sygdomme i USA. Det korrelerer stort set med starten på den trådløse revolution. Statistik hentet fra Centers for Disease Control (CDC), National Institutes of Health (NIH) og PubMed er overvældende. Mellem 1990 og 2015, med en befolkning på 321 millioner, var antallet af tilfælde af de 36 hurtigst voksende kroniske sygdomme og medicinske tilstande på mere end 704 mio. På en enkelt generation var kronisk, bakterieløs sygdom eksploderet. 36 sygdomme og kroniske lidelser var alle mere end fordoblet.
Teleindustrien slår til først
Da den bredere befolkning i 1990’erne begyndte at bruge mobiltelefoner og kronisk blev udsat for miljømæssig trådløs stråling, begyndte nogle også at stille spørgsmålet: Er trådløse teknologier virkelig sikre?
Før FCC overhovedet havde mulighed for at indføre de forældede sikkerhedsstandarder, var teleindustrien derfor allerede i gang med at gå i angreb. I 1994 skitserede et internt Motorola-dokument – nu kendt som Wargame Memo – en systematisk strategi for at underminere videnskabelig forskning, der fandt EMF-eksponering skadelig. Deres taktikker omfattede:
- Miskreditering af forskere: At antyde bias, angribe metoder og sætte spørgsmålstegn ved forskernes troværdighed.
- Kontrol af forskningsfinansiering: At sikre, at replikationsstudier af skadelige fund aldrig blev finansieret.
- Formning af den offentlige mening: De oversvømmede medierne med branchevenlige fortællinger og promoverede idéen om, at bekymringer om trådløs stråling var ‘alarmistiske.’
Industrien vidste, at hvis forskningen afslørede sandheden, kunne den tvinges til at foretage omfattende og dyre ændringer – præcis som det skete med Big Tobacco. Det havde de ikke tænkt sig skulle ske.
Telekommunikationsloven fra 1996 – En trojansk hest
Året 1996 var et vendepunkt. I 1996 vedtog den amerikanske Kongres under præsident Bill Clinton Telecommunications Act – en lov, der blev hyldet som en måde at modernisere og udvide Amerikas trådløse infrastruktur på. Men skjult i denne massive lovgivning var Sektion 704 – en af de mest snigende juridiske tekster, der nogensinde er blevet vedtaget.
Sektion 704 forbød effektivt lokale myndigheder at modsætte sig placering af mobilmaster på grund af sundhedsmæssige bekymringer. Uanset hvad forskningen senere måtte afsløre, uanset hvilken evidens der dukkede op, var byer og kommuner juridisk forbudt at afvise mobilmaster på grund af folkesundhedsrisici.
Det var et hidtil uset træk.
- Overtrædelse af første ændring: Borgere blev udelukket fra at udtrykke helbredsbekymringer.
- Overtrædelse af det tiende forfatningstillæg: Stater og lokalsamfund mistede deres magt til at regulere folkesundheden.
Pludselig havde teleindustrien alt, hvad den behøvede: regulatorisk immunitet, FCC-kontrollerede sikkerhedsstandarder og en mundkurvsordre for lokalsamfund. Det var den perfekte forbrydelse.
I 1996 vedtager FCC regler og sikkerhedsgrænser for trådløs radiostråling (RF) foreslået af brancheforbundne grupper (ANSI/IEEE C95.1-1992 og NCRP’s rapport fra 1986). I Europa blev de af ICNIRP (International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection) anbefalede grænseværdier fra 1998, der blev udgangspunktet for grænseværdierne. Danmark og hele Norden accepterede anbefalingerne uden forbehold. ICNIRP er en tyskregistreret NGO for teleindustrien. Den er ikke mere international end dens navn og er ikke forpligtet i forhold til internationale konventioner eller andet.
Forskerne, der nægtede at tie stille
På trods af teleindustriens bestræbelser på at lukke munden på de kritiske forskere, fortsatte modige forskere deres arbejde, heriblandt:
- Allan Frey (1970’erne): Han påviste at lavintensiv mikrobølgestråling kunne få blod-hjerne-barrieren (BBB) hos rotter til at åbne sig. Det modsagde Pentagons antagelse om, at mikrobølger kun påvirker biologisk væv gennem opvarmning (termisk effekt) og hans bevillinger forsvandt.
- Dr. Henry Lai (1995): På University of Washington fandt han, at lavniveau RF-stråling forårsagede DNA-brud i rottehjerner. Han blev næsten med det samme et mål for teleindustrien.
- Jerry Phillips (midt i 1990’erne): Finansieret af Motorola fandt han bekymrende biologiske ændringer i celler udsat for EMF’er. Da han nægtede at nedtone sine fund, forsvandt finansieringen.
I slutningen af 1990’erne virkede industriens undertrykkelse. Forskningen blev sværere at finansiere, og enhver forsker, der afveg fra fortællingen om ‘ingen risiko’, oplevede at deres karriere var under angreb.
Bomben fra National Toxicology Programs (NTP) og dets efterspil
I 1999 anmoder FDA National Toxicology Program om at studere mobiltelefonstråling på grund af manglende sikkerhedsdata om sundhedseffekter ved langvarig kronisk eksponering. I 2018, efter mange års indsats, udgiver National Toxicology Program (NTP) et massivt, 30 millioner dollar studie. Konklusionen var belastende:
- Klar evidens for, at mobiltelefonstråling forårsager kræft hos rotter.
- Gliomer og schwannomer, som begge findes hos mennesker, blev observeret hos eksponerede dyr.
- Skaden opstod ved ikke-termisk eksponeringsniveau—hvilket direkte udfordrer FCC’s forældede sikkerhedspåstande.
I stedet for at reagere med strengere grænseværdier blev NTP’s forskning stoppet i 2024.
Den stille epidemi af kronisk sygdom
Mens offentligheden stort set var uvidende om undertrykkelsen af forskningen, bidrog EMF’er stille og roligt til en voksende sundhedskrise ikke bare i USA, men overalt i den vestlige verden:
- Neurologiske lidelser: Autisme, ADHD og hukommelsesnedsættelser er steget markant. Se mere HER.
- Kræftrater: Gliomer (hjernetumorer) og akustiske neuromer bliver stadig mere almindelige. Se mere HER.
- Fertilitetsproblemer: Studier viser faldende sædantal og reproduktive problemer hos både mænd og kvinder. Se mere HER.
Dr. Henry Lai, professor emeritus ved University of Washington, har samlet mere end 2.500 forsknings resuméer om de biologiske effekter af EMF-eksponering og fundet, at flertallet af de studier, der undersøgte inducering af oxidative effekter (som fører til oxidativt stress, der beskadiger celler, proteiner og DNA) samt neurologiske og reproduktive resultater, har rapporteret signifikante effekter. Blandt hundredvis af studier af radiofrekvent stråling (RFR) rapporterede 71% til 89% signifikante effekter. Blandt hundredvis af studier af ekstremt lavfrekvent stråling (ELF) og statiske felter rapporterede 78% til 91% signifikante effekter (dec. 2025).
Evidensen er blevet ignoreret, forsinket og begravet, men den kan ikke benægtes.
Det er nu der skal handles.
Vis vi står sammen – bevæbnet med viden, forskning og modet til at kræve forandring – kan vi genvinde vores ret til sundhed, gennemsigtighed og en sikker teknologisk fremtid.
Robert Becker i ’60 minutes’
Udskrift
60 minutter: “Projekt Seafarer” februar 1977
Produceret af Richard Clark
Vært: Dan Rather
Den origanale tekst finder du HER.
Dan Rather: Du har måske hørt om det – et flådeprojekt kaldet Seafarer. Det oprindelige navn var Sanguine. Det er et kommunikationssystem til ubåde et meget dyrt projekt til 700.000.000 dollars, som i det sidste årti har været på jagt efter et hjem. I alle dele af landet, hvor flåden har sat foden og talt om Seafarer, har der været et ramaskrig. Hjemmeboere, politikere, videnskabsfolk – de viser sig alle at have noget imod det. Vil Seafarer ødelægge landskabet? Vil det være et vigtigt mål for fjendtlige sprænghoveder? Og vigtigst af alt, hvad med rapporter om, at det kunne være skadeligt for de mennesker, der skulle leve med det?
Voice Over: Historien begyndte egentlig, da flåden fandt ud af, hvordan man kunne styre ubåde med atomkraft, hvordan man kunne bevæbne dem med atommissiler og sende dem rundt i verden, så de kunne bevæge sig lydløst og uopdaget. Men der er en hage ved det. At være uopdaget betyder at bevæge sig dybt nede, og at være inkluderet i arsenalet hos disse supersofistikerede monstre er ikke en måde at modtage beskeder på, når de gemmer sig dybt under vandet. De er nødt til at dykke lavt ned og slæbe en antenne for at gøre det. Så problemet – overforenklet, er jeg sikker på – er, hvordan man holder vores ubåde dybt nede og uopdagede, men fortsat kan fortæller dem, at de skal stige op og skyde, hvis dommedag indtræffer? Men de fandt en måde: Sanguine eller Seafarer. Fra en landbase vil den udsende ekstremt lavfrekvente radiobølger (ELF) til vores ubåde over hele verden. Hvilket bringer os til sagen. For at få en besked langt hernede kræver det en jordantenne, og det er ikke en almindelig antenne.
Kaptajn Pollack: Det, vi er bekymrede over med Seafarer, er energien, der går gennem et kabel som dette, der er placeret i jorden.
Dan Rather: Er det den faktiske størrelse af kablet?
Kaptajn Pollack: Det er den faktiske størrelse af kablet.
Dan Rather: Kaptajn Charles Pollack er den ansvarlige.
Kaptajn Pollack: Antennen ville have omkring 3800 km antennekabel. Hvis man tegner en linje rundt om enderne af det antenneopstillede layout, ville det omfatte omkring 6100 kvadratkilometer.
Dan Rather: Så et sted i det gode gamle USA skal Pollack udtrække 3800 km antennekabel, begravet et par meter under jorden. Det ville se nogenlunde sådan ud – et mønster, der ligner løse snore i en tennisketcher. De krydsende linjer vil være omkring 5,5 km fra hinanden, og det hele vil dække 6100 kvadratkilometer mark og skov – noget af det langs eksisterende veje, som veje og elledninger, noget af det gennem nyligt ryddede stier. Er det sikkert?
Kaptajn Pollack: Ja, absolut.
Dan Rather: Absolut? Altså, ikke for folk som denne forsker. Fortæller du mig, at der er en mulighed for, at elektrisk strøm, der genereres på en sådan måde, muligvis kan forårsage hjertesygdomme og/eller slagtilfælde?
Dr. Becker: Ja.
Dan Rather: Du må vide, at det er en sindsoprivende tanke for mange mennesker, inklusive mig?
Dr. Becker: Jeg er klar over det.
Dan Rather: Dr. Robert Becker er chef for ortopædkirurgi og medicinsk investigator for Veterans Administration i Syracuse, New York. Vi er nødt til at stoppe op her for en lille forklaring. Historisk set har det videnskabelige samfund, næsten i sin helhed, fastholdt, at for at blive skadet af elektricitet, skulle man have fået stød eller blive forbrændt; at de lave doser, der omgiver os det meste af tiden – fra elektriske apparater i hjemmet, fra kraftledninger eller fra flådens Seafarer-projekt – ikke kan skade os. Det er flådens argument. Fortæller du mig nu, at det er rimeligt at sige, præcist at sige, at en husmor udsættes for flere lave frekvenser i sit hjem i forbindelse med sine daglige pligter, end hun ville være fra Seafarer?
Kaptajn Pollack: Mange, mange gange mere.
Dan Rather: Er du sikker på, at det er en videnskabelig kendsgerning?
Kaptajn Pollack: Det er en videnskabelig kendsgerning.
Dan Rather: Dr. Becker vil ikke være uenig i det. Hvad han ville sige er, at du måske ikke er sikker, selv i dit køkken. I tyve år har han og hans personale eksperimenteret med effekterne, om nogen, af lavspændingsstråling på levende ting. Han er en del af en lille, men voksende gruppe af forskere rundt om i verden, der finder information, der får dem til at tro, at lavspændingselektriske felter påvirker os. For eksempel har han ved hjælp af meget lave spændingsstrømme fået brækkede knogler, der ikke ville hele af sig selv, til at vokse sammen igen. Og ligesom de fleste videnskabelige opdagelser er det et tveægget sværd. Hvis disse omhyggeligt kontrollerede lavspændingsstrømme kan hele knogler, ja, så får det folk som Becker til at undre sig over ukontrollerede elektriske felter fra husholdningsapparater, elledninger og Seafarer.
Dr. Becker: Jeg var medlem af det første ad hoc-udvalg, der evaluerede de biologiske studier, der blev udført for Project Sanguine. Og jeg sad helt sikkert der og lyttede til adskillige studier, der havde meget klare effekter, ja. Dyr, der udsættes for eksponering, vokser langsommere end kontroldyr. En række projekter har vist, at det er sandt. Det andet område, hvor der opstår klare effekter, er, at eksponering for denne type felter ser ud til at producere stress.
Dan Rather: Er det sandt, at flåden undertrykte den rapport i mere end to år?
Dr. Becker: Flåden udbredte ikke rapporten bredt.
Dan Rather: Det er denne rapport, han taler om. Den blev udarbejdet på flådens anmodning af en gruppe topforskere. De gennemgik eksperimenter udført på mulige effekter af ELF-stråling på levende ting og rejste nogle røde flag. Det var i 1973. Rapporten kom først ud for et år siden.
Kapt. Pollack: Når man ser på nogle af de tidlige eksperimenter, blev der observeret effekter. Der var meningsforskelle blandt forskerne om, hvorvidt disse effekter var betydelige. Der var også meningsforskelle om, hvorvidt de var skadelige. Det er vores holdning nu, og jeg støtter fuldt ud den holdning, at vi ikke har set nogen væsentlige skadelige effekter, der kan tilskrives et Seafarer-system.
Dr. Becker: Frivillige mennesker blev udsat for den samme type magnetfelt, som Sanguine-antennen ville udsende, og der var en meget klar indikation af, at disse mennesker efter en sådan eksponering i en 24-timers periode oplevede en betydelig “forhøjelse af deres serumtriglycerider”.
Dan Rather: For en læge er forhøjede serumtriglycerider et faresignal. Det kan indikere stress, hjerteanfald eller et muligt slagtilfælde. Det eksperiment, Becker nævnte, blev udført i Pensacola, Florida, og fra deres testfacilitet i Clam Lake, Wisconsin, undersøgte flåden også de mennesker, der arbejdede der. Det var ikke et kontrolleret eksperiment, men resultaterne lignede dem, der blev fundet i Pensacola.
Dr. Becker: Et betydeligt antal af dem havde også forhøjede serumtriglycerider.
Dan Rather: Et betydeligt antal?
Dr. Becker: Et betydeligt antal.
Kaptajn Pollack: Forhøjede triglycerider kan skyldes en lang række forskellige årsager. Det kan komme fra kosten, det kan komme fra alkohol, det kan komme fra sygdom som diabetes. Spørgsmålet er, om de mennesker, vi så dernede (hvilket er et meget lille antal), havde forhøjede triglycerider på grund af andre årsager, eller om det skyldtes en ELF?
Voiceover, Dan Rather: Flåden gentog eksperimentet ved hjælp af aber i stedet for mennesker, og de siger, at aberne har det fint.
Dan Rather: Men er du ikke bekymret over dette forskningsprojekt, som du beskriver det med mennesker, der i det mindste rejser spørgsmålet om, hvorvidt eksponering for lav frekvens kan gøre en forskel i ens blodkemi?
Kaptajn Pollack: Hr. Rather, en af de vanskeligste forskningsindsatser, man kan foretage, er eksperimenter med mennesker. Mennesker er ikke lige så lette at kontrollere som dyr. Og National Academy of Sciences anbefalede for flere år siden, i en gennemgang af vores forskningsindsats, specifikt, at der ikke blev foretaget nogen indsats med mennesker.
Voice Over, Dan Rather: Rapporten fra 1973 brugte ikke ord på emnet. Under overskriften “Haster og absolut nødvendigt” anbefalede panelet af forskere yderligere dyre- og menneskestudier. Da den menneskelige del af det ikke bliver udført, vil de første mennesker, der bliver udsat for stråling fra Seafarer, være de mennesker, der bor på dette net.
Dan Rather: Søværnet har gennem årene brugt næsten 100 millioner dollars på dette projekt. De forsøgte at placere det i det øvre Wisconsin, men Wisconsins Melvin Laird, der var forsvarsminister på det tidspunkt, nedlagde veto mod den idé. De undersøgte statsejet jord i det sydvestlige USA, men siger, at de geologiske forhold der vil gøre det for dyrt. Så de har sat sig her, i det yderste nord for Michigan, i et smukt, fjerntliggende område kendt som Upper Peninsula. Der er meget vildmark her og omkring 150.000 mennesker. Fiskeriet er fantastisk; det samme er jagten og landskabet. De penge de tjener her, kommer fra turister, noget tømmerhugst og noget minedrift, hvilket formentlig giver et par arbejdspladser og en masse minder om, hvordan det engang var. Kort sagt er det ikke et område med stor økonomisk gevinst. Men folk får en vis tilfredsstillelse ved at læne sig tilbage og vinke til dem af os, der er en del af jagten på fremskridt. Og hvis flåden drømte om lette gevinster, da de så alt dette land og så få mennesker, ja, så lærte de hurtigt deres lektie af folk som Eunice Carlson. Hun er født og opvokset her. Hun ejer en gård og er professor i mikrobiologi.
Eunice Carlson: Mange finder det stødende, at noget, der ikke er godt nok for befolkningen i Wisconsin, og som de ikke ønskede i Texas, Så pludselig er godt nok for folket på Upper Peninsula.
Voiceover, Dan Rather: Det tog ikke lang tid, før budskabet spredte sig. Kvinder uddeler flyers: Vi er imod Seafarer. Vores gruppe har taget stilling til det.
Voiceover, Dan Rather: Seafarer/Sangvine fik overtaget med det nordlige vejr med gadesamtale, mest rygter om de mærkelige ting kaldet ELF-stråling og hvad de kan gøre ved folk.
Kvinde på gaden: Det vil skade alle børnene, gårdene, det vil bringe alle mulige forskellige – hvad vil du kalde det – den der radium-aktion eller noget lignende? Det behøver vi ikke her.
Voiceover, Dan Rather: Måske for første gang løb Pentagon ind i småkagemagt: Kagesalg for at rejse penge til at sprede budskabet om, at flåden kommer.
Mand ved mikrofonen: Har den amerikanske flåde data…
Voiceover, Dan Rather: Der var offentlige høringer, og kaptajn Pollack fik en modtagelse, der var omtrent lige så varm som en snestorm på Upper Peninsula.
Kaptajn Pollack: Lad mig være helt ærlig over for dig …
Manden ved mikrofonen: Vær sød at gøre det.
Kaptajn Pollack: … og det vil jeg altid være.
Voiceover, Dan Rather: Men Pollacks største problem var, at så mange mennesker heroppe ikke troede på flåden. Eksempel: Områder, som antennen ville skære igennem, er selvfølgelig et stort miljøproblem. Men en hel del øjenbryn rejste sig, da flådens modstandere hørte om steder, den ikke ville komme hen. For eksempel her (Ottawa National Forest Wayside, Perch River): efter at have krydset tusindvis af kvadratkilometer privat skov og græsningsarealer, ville flådens gitter ophøre, når den nåede denne nationale skov.
Voiceover, Dan Rather: Det har ikke altid været sådan. Et tidligt flådekort viste Seafarer, der strakte sig langt ind i Ottawa National Forest. Nu er hele nationalskoven udelukket. Flåden sagde, at de foretog ændringen, fordi landet geologisk ikke er egnet til antennen. Plus …
Kaptajn Pollack: Vi forsøgte at undgå at gå ind og forstyrre områder, som vi betragtede som vildmarksområder eller områder med særlig naturskønhed.
Eunice Carlson: Igen fortalte de os, at det slet ikke ville skade vores miljø, men de ønsker det ikke på deres ejendom. Ved høringen: … ingen tvivl om, at her skulle rotterne ikke vokse op.
Dan Rather: Det, der bekymrede folk mest, var dog rapporterne om, hvad elnettet kunne gøre ved dem. Flåden svarede: Flere forskere fulgte op på de oprindelige studier. Men folkene her havde hørt historier om, hvad der skete med nogle af de oprindelige forskere.
Dr. Becker: Vi kender til, jeg mener, det er fem specifikke projekter, hvor der blev opnået positive resultater, hvor projekterne blev afsluttet, og pengene bare forsvandt. Der var ikke mere til at fortsætte arbejdet.
Dan Rather: Er det et definitivt mønster?
Dr. Becker: Det ser ud til at være det.
Dan Rather: At når et studie begynder at finde ud af, at der kan være ugunstige effekter, så forsvinder pengene?
Dr. Becker: Ikke bare ugunstige effekter. Ved enhver effekt.
Kaptajn Pollack: Det, vi måtte gøre, var at forsøge at bestemme, hvilken forskningsindsats der syntes at være mest frugtbar, hvor vi skulle anvende pengene, og hvor vi skulle anvende ressourcerne for at få den bedste samlede forståelse.
Dan Rather: I mellemtiden har flåden indkaldt National Academy of Sciences til at overvåge og evaluere yderligere eksperimenter. Og NAS-komitéen har udsendt en foreløbig rapport på én sætning, hvori de siger, at de indtil videre mener, at Seafarer er sikker. Men Dr. Becker er ikke imponeret. Nogle medlemmer af NAS-panelet har tidligere offentligt vidnet om, at stråling, der ligner Seafarers, ikke er skadelig. Og Becker fastholder, at det ville være akavet for dem at ændre mening offentligt.
Dr. Becker: Hvis en person for eksempel allerede offentligt har udtalt, at spændingsfeltet fra en transmissionsledning, en million gange stærkere end det fra en blodtørstige antenne, er harmløst, kan han naturligvis ikke lave en kovending og sige, at den blodtørstige antenne kan være skadelig. Så en række personer i dette udvalg, vil jeg mene, var forudindtaget.
Dan Rather: Er det, du prøver at sige, at vi spiller med et arrangegeret sæt kort?
Dr. Becker: Det tror jeg, ja.
Kaptajn Pollack: Personligt har jeg svært ved at tro, at et så prestigefyldt organ som dette i et så kontroversielt program som Seafarer vil tillade andet end at udpege et afbalanceret udvalg.
Dan Rather: Hvorfor tror du, at modstanderne fremsætter den påstand?
Kaptajn Pollack: De er måske bekymrede for, at rapporten fra National Academy of Sciences vil underbygge flådens holdning, nemlig at der ikke er påvist nogen væsentlige negative effekter. Jeg ville være helt tilfreds med at bo lige over en Seafarer-antennen 24 timer i døgnet.
Dan Rather: Og have din familie boende der?
Kaptajn Pollack: Og have min familie boende der.
Dr. Becker: Jeg ville bestemt ikke have lyst til at bo i et område, hvor et sådant antennesystem var i drift, og jeg ville heller ikke have nogen fra min familie boende der. Jeg kan ikke med sikkerhed i dag sige, at det ville være farligt, men der er i mit sind en meget klar indikation af, at det kan der være.
Dan Rather: Hvorfra herfra? Nå, før flåden satte foden i Michigan, lovede de guvernøren, at hvis han ikke ønskede Seafarer på Upper Peninsula, ville de ikke bygge det der. Guvernøren lovede til gengæld folkene der, at hvis de ikke ønskede det, ville de ikke få det. I de seneste måneder har folk i 9 berørte amter med 4 stemmer mod 1 bedt flåden om at holde sig væk. Guvernøren indrømmer, at det er ret overbevisende, men han siger, at han vil vente på den endelige rapport fra National Academy of Sciences – der skal foreligge engang i foråret – og derefter måske afholde en ny afstemning. Og flåden? De er stadig overbeviste om, at “vi en dag vil tale med ubåde fra Upper Peninsula.”
Robert Becker
Teksten herunder er uddrag fra Biography of Robert Otto Becker.
Robert Otto Becker blev født i 1923 i River Edge, New Jersey, og voksede op i Valley Stream, New York. I 1941 begyndte han på Gettysburg College i Pennsylvania, hvor han læste biologi og udførte sine første eksperimenter med salamanderregenerering. Han tjente i hæren fra 1942 til 1946; da han afsluttede sin bachelorgrad, begyndte han på medicinstudiet på New York University. Han opnåede sin medicinske grad i 1948, var i praktik i et år, og studerede i de følgende syv år patologi, kirurgi og ortopædisk kirurgi; I to af disse år var han læge i hæren. Han valgte at specialisere sig i ortopædisk kirurgi, og hans uddannelse foregik hovedsageligt på Veterans Administration-hospitalet i Brooklyn.
Professionelt liv
Veterans Administration tilbød Becker muligheden for at udføre understøttet forskning såvel som klinisk medicin, og i 1956 blev han chef for ortopædi på Veterans Administration-hospitalet i Syracuse, NY. Jobbet blev generelt betragtet som uattraktivt for en læge, men han accepterede det i bytte for ressourcerne og friheden til at forske. Han blev også adjungeret professor ved State University of New York, på samme campus som hospitalet.
Becker var interesseret i det medicinsk betydningsfulde problem med, hvordan kroppen regulerede vækst og heling, så processerne startede og stoppede efter behov for værten og producerede præcis den type væv, der var nødvendig. Han blev påvirket af Norbert Wieners kybernetiske koncepter, Rene Dubos’ biologiske teorier, Peter Medawars idéer, Harold Burrs eksperimentelle observationer og Albert Szent-Gyorgis teorier; Han tilpassede deres arbejde til sin interesse for, hvordan biologiske processer blev kontrolleret.
Fra starten var Beckers forskning ny og kontroversiel. Hans biokybernetiske tilgang til studiet af vækstrelaterede fænomener adskilte sig fra den ortodokse tilgang baseret på biokemi. På hvert område, hvor han arbejdede med biokybernetiske modeller, mødte han kritik fra etablerede forskere, der foretrak modeller baseret på reduktionisme. Hans kritikere omfattede W. Ross Adey inden for folkesundhed, Lionel Jaffe inden for lemmeregeneration, C. Andrew Bassett i bivirkninger ved elektrisk stimulering, Philip Handler i fortolkning af dyreforsøg, Paul Weiss i rollen af cellulær dedifferentiering og Morris Shamos i knoglebiofysik.
Beckers indledende forskningsstudier blev godt modtaget, hvilket fremgår af en række på fjorten publikationer i eksperimentel biologi, udgivet i prestigefyldte tidsskrifter over en fireårig periode i begyndelsen af 1960’erne. I 1964 modtog han William A. Middleton Award, som gives af Veterans Administration til den videnskabsmand, der har produceret den mest fremragende forskning. Samme år blev han udnævnt til medicinsk efterforsker ved Veterans Administration, en udmærkelse han havde indtil 1976.
Han mente, at det var en skatteyderfinansieret forskers pligt at tale direkte til lægfolk om sine forskningsresultater, og det gjorde han ofte gennem sin tyveårige forskningskarriere. Særligt bemærkelsesværdige var artikler i Saturday Review, Hutchings Journal, Medical World News og Technology Review, hans interview i det nationale tv-program “60 Minutes”, hans udtalelser om folkesundhed i Repræsentanternes Hus i 1967, 1987 og 1990, samt hans vidneudsagn ved høringer i New York om de sundhedsmæssige konsekvenser af højspændings Strømledninger.
Den samlede effekt af nyheden i hans forskning og hans praksis med at tale offentligt om dens implikationer blev tabet af hans forskningsfinansiering fra National Institutes of Health og Veterans Administration. Beckers offentlige aktiviteter bragte uønsket kontrovers til begge myndigheder. Efter en offentlig strid med præsidenten for National Academy of Sciences om videnskabelig bias i vurderingen af et folkesundhedsspørgsmål, blev Becker tvunget til at gå på pension i en alder af 56 år.
Wellspring-studier
I 1958 begyndte Becker forskning i, hvordan vækst og heling kontrolleres. Under undersøgelsen af et klinisk problem med muskelsvaghed målte han langsomt skiftende elektriske signaler på huden hos sine patienter, hvilket han konkluderede var tegn på interne elektriske strømme. Dette arbejde førte til studier af salamandere, hvor han fandt, at de udviste et mønster af målbare elektriske signaler på huden, som svarede til nervesystemets anatomiske struktur, hvilket for ham antydede, at signalerne stammede fra nerverne. Ved at arbejde med salamandere, som naturligt regenererer manglende lemmer, og frøer, som ikke gør, fandt han vigtige forskelle mellem de to arter i varigheden og polariteten af de elektriske signaler hos dyr, der havde gennemgået kirurgiske amputationer, hvilket antyder, at den interne strøm af elektrisk energi spillede en stor rolle i helingsprocessen. Han fandt, at energistrømmen langs perifere nerver hos salamandre kunne ændres ved at anvende et magnetfelt og ved at skære nerverne i sektioner, hvilket antyder, at strømmen blev medieret af elektronernes bevægelse snarere end ioner.
Becker fandt et neuralt relateret mønster af elektriske signaler på overfladen af menneskekroppen, parallelt med det bånd, han havde set hos salamandere, og han målte ændringer i signalerne fra forsøgspersoner i visse nedsat opmærksomhedstilstande, herunder søvn og bedøvelse. Han fandt også, at signalerne varierede med bevidsthedsændringer induceret af hypnose. Han rejste muligheden for, at signalerne var direkte relateret til den kontrolmekanisme, der medierede de forskellige kognitive tilstande.
I en fireårig undersøgelse, hvor han brugte data om magnetiske storme indsamlet af offentlige myndigheder, fandt han en sammenhæng mellem indlæggelser på psykiatriske afdelinger og ændringer i jordens magnetfelt, hvilket antyder muligheden for, at det geomagnetiske felt påvirker menneskelig adfærd.
Han tog disse samlede resultater som evidens på funktionen af et biokybernetisk kontrolsystem, adskilt fra det velkendte nerveimpulssystem, som regulerede helings- og vækstprocesser og formidlede forbindelsen mellem levende systemer og miljøet.
Folkesundheden
Becker ræsonnerede, at det fysiologiske kontrolsystem, han havde beskrevet, ville blive påvirket af ekstern elektromagnetisk energi, fordi systemet var elektrisk af natur. Han præsenterede understøttende eksperimentel evidens i november 1961 ved et symposium på Massachusetts Institute of Technology om magnetfelter, hvor han beskrev sammenhænge mellem ændringer i det geomagnetiske felt og indlæggelser på psykiatriske hospitaler (senere beskrevet mere udførligt). I et litteraturreview konkluderede han, at det geomagnetiske felt kan regulere levende organismer, selvom de underliggende mekanismer var dårligt forstået.
Efter et laboratoriestudie, hvor han fandt, at kunstigt modulerede magnetfelter ændrede menneskets reaktionstid, gik Becker med til en kongresanmodning om at vidne til fordel for et verserende lovforslag, der ville skabe sikkerhedsregler før markedsføringen vedrørende tilladte niveauer af elektromagnetisk energi udsendt af kommercielle enheder. Han opfordrede til en forsigtig tilgang og præsenterede en understøttende analyse i en rapport til IEEE’s fælles tekniske rådgivende udvalg.
I 1972 holdt han et oplæg ved en årlig konference for IEEE, hvor han, baseret på overvejelser vedrørende kroppens cybernetiske kontrolsystem, advarede mod “den kontinuerlige eksponering af hele den nordamerikanske befolkning for et elektromagnetisk miljø, hvor der er mulighed for at inducere strømme eller spændinger, der kan sammenlignes med dem, der nu vides at eksistere i biologiske kontrolsystemer.” Efterfølgende rapporterede han eksperimentelle studier, hvor dyr blev udsat for kunstig elektromagnetisk energi i relativt lang tid. Han offentliggjorde forklaringer på både sit eget arbejde samt andres, der fandt lignende resultater, og diskuterede i flere publikationer implikationerne af dyreforsøg i forhold til sundhedsrisici for mennesker. Ved en høring i New York om sikkerheden ved højspændingsledninger vidnede han til fordel for uafhængig forskning om sundhedsrisiciene ved kunstig elektromagnetisk energi i miljøet og blev krydsforhørt i fire dage. Han afgav lignende vidneforklaring for et kongresudvalg. Becker var den første til at bruge udtrykket “elektromagnetisk forurening.”
En liste over Beckers forskningspublikationer finder du HER.
Læs mere her:
