Kræft er ikke noget mysterium
Foto: Pixabay
Overgangen fra sunde celler til kræftceller har intet at gøre med alder i sig selv, som det ellers ofte hævdes.
På den anden side kan toksiner ødelægge mitokondrierne, cellernes “kraftværker”, i sunde celler, hvilket gradvist vil gøre mere skade med alderen.
Mitokondrierne er cellernes mest følsomme miljøsensor, og det er her, de første tegn på biologisk påvirkning fra svage magnetfelter ofte viser sig.
Det fremgår bl.a. af en artiklen skrevet af Dag Viljen Poleszynski, dr. philos., Iver Mysterud, dr. philos. og Julia Schreiner Benito, journalist og offentliggjort i det norske Helsemagasinet den 13. marts 2026.
Hvad Otto H. Warburg viste i 1920’erne
“Kræftgåden” er blevet løst skriver de artiklen. Det skete allerede i 1920’erne, hvor den senere Nobelpristager (1931) i fysiologi eller medicin lægen Otto H. Warburg (1883-1970) udførte adskillige eksperimenter med cellekulturer. Alle eksperimenterne viste, at kræft er en metabolisk sygdom, som fundamentalt ændrer kroppens stofskifte, som igen påvirker cellernes mitokondrierne.
Mitokondrier er ansvarlige for energiproduktionen i vores celler. De er cellernes “kræftværker”
Mitokondrierne i cytosolen (cellevæsken) producerer hovedparten af kroppens energi i form af energimolekylet adenosintrifosfat (ATP) via en proces kaldet cellulær respiration. De er afgørende for muskelfunktionen som vejrtrækning og vores bevægelse, hjernens sundhed, halvdelen af hjernens vægt består af mitokondrier, samt helingsprocesserne.
Mitokondrierne fungerer også som signalcentre, der kommunikerer med resten af cellen og med andre celler. De styrer bl.a. programmeret celledød (apoptose), så beskadigede celler fjernes i tide. Når denne funktion svigter, stiger risikoen for sygdom – både fysisk og mentalt.
Det sker i alle celler undtagen blodceller, som ikke har mitokondrier, men bruger glukose til at danne ATP.
Kræft opstår, når mitokondrierne er beskadiget
Kræftceller opstår enten fordi toksiner eller mangel på ilttilførsel har beskadiget mitokondrierne, som ikke kan danne nok ATP. Cellerne kompenserer for tabet af mitokondriel ATP-produktion med øget nedbrydning af glukose. Det er blevet vist, at glukose ophobes omkring kræftceller med PET-scanning efter injektion af en radiomærket glukose, som “lyser op” der, hvor der findes kræft.
I 1970’erne forsøgte kræftforskere at finde metoder til at angribe kræftcellerne direkte ved hjælp af radioaktiv stråling og kemoterapi, og Warburgs forskning blev glemt.
Kræft som en metabolisk sygdom
Efter Warburg har flere forskere bekræftet, at kræft er en metabolisk sygdom, der påvirker mitokondrierne. Professor i biologi, genetik og biokemi Thomas Seyfried ved Boston College har ledet kræftstudier i årtier og opsummerede den eksisterende forskning i 2012 med den veldokumenterede bog Cancer as a metabolic disease.
Hundredvis af videnskabelige artikler underbygger, at forestillingen om, at kræft skyldes genetiske defekter, er forkert. Anerkendte kræftforskere verden over har bekræftet det, men deres forskning overses af kræftforskere og kræftforsknings- og kræftbehandlingsinstitutioner i den vestlige verden.
Sammenlignede kræftceller med sunde celler
Veldesignede eksperimenter kan skelne mellem konkurrerende hypoteser eller modeller. Seyfried fortæller om et eksperiment, der skulle afklare, hvor “kræftens kerne” er placeret. I eksperimentet sammenlignede forskerne en gruppe kræftceller med raske celler. Hvis kræft er forårsaget af mutationer i cellekernerne, burde cellekerner fra kræftceller, der blev byttet ud med cellekerner fra raske celler, føre til kræft i de raske celler. Det skete ikke.
De sunde celler, der modtog cellekerner fra kræftceller, forblev sunde, mens de kræftceller, der modtog sunde cellekerner, forblev kræftceller. Kræft kan derfor ikke skyldes mutationer i cellekernerne, men derimod ændringer i cellevæsken. Studier af mitokondrierne (“ATP-fabrikkerne”) i raske og kræftfremkaldende celler har entydigt vist, at kræftceller har mange defekte (morfologisk ændrede) mitokondrier, som ikke producerer nok ATP til, at cellerne kan fungere normalt.
For at kompensere for det øger kræftcellerne omdannelsen af glukose til ATP. Som følge heraf ophobes mælkesyre og pyrodruesyre i miljøet omkring cellerne, som optages dårligt af mitokondrierne og ikke nedbrydes yderligere af ilt.
Seyfried har dokumenteret, at der ingen sammenhæng er mellem antallet af mutationer i kræftcellernes kerner og kræftens sværhedsgrad, samt at raske celler kan have adskillige mutationer i deres DNA.
Kræftceller nedbryder sukker uden ilt
Kræftceller ligner gærceller, som nedbryder sukker (glukose) uden iltforsyning. Overgangen fra sunde celler til kræftceller har intet at gøre med aldring i sig selv. Derimod kan toksiner, der dannes i kroppen eller tilføres udefra, ødelægge mitokondrierne i sunde celler, hvilket gradvist vil gøre mere skade med alderen.
Warburg, Seyfried og andre forskere har vist, at kræft ikke skyldes et stigende antal mutationer med alderen. En række studier har vist, at kræft er en metabolisk sygdom, hvilket betyder, at kræftceller har brug for en rigelig forsyning af sukker (glukose) og glutamin (en aminosyre) for at vokse. Noget både kræftlæger og hospitaler bør tage konsekvensen af dette.
Manglende information
Det er tragisk, lyder det i artiklen, at befolkningen, og især kræftpatienter, ikke er informeret om de naturlige midler, der kan hæmme ukontrolleret celledeling. Der er mange af dem, og de koster langt mindre end kemoterapi og har langt færre bivirkninger.
Desværre har kræftpatienter rigelig adgang til sukkerholdige produkter og fødevarer på hospitalerne, både fra restauranter og kiosker. Disse fødevarer fremmer væksten af kræft, i modsætning til en fedtrig (ketogen) kost.
Mitokondrierne og de frie radikaler
Ved mitokondriernes produktion af energi (ATP), skaber frie radikaler (ROS) som biprodukt. Frie radikaler er ustabile molekyler, der mangler elektroner og som ler interagerer med uparrede elektroner. Oxidativt stress opstår, når produktionen af de frie radikaler overstiger cellens antioxidantforsvar, som fører til energimangel,
De frie radikaler angriber og nedbryder alt i kroppen, både cellemembran, cellens overflade og cellemolekyler, inde i selve cellen, så den begynder at oxidere. Oxidation kan sammenlignes med et æble eller en avokado som bliver brunt eller jern, der begynder af ruste. For mange frie radikaler beskadiger derfor mitokondrierne og der opstår ukontrollerede reaktioner. Cellens fleksibilitet og kommunikation med de omkringliggende celler svækkes, der opstår energimangel, celleskader, forskellige sygdomme som diabetes og neurodegeneration, men også kræft.
Alle celler har derfor nogle vigtige mekanismer, der skaber “antioxidanter”, som neutraliserer de frie radikaler. Antioxidanter som f.eks. C- og E-vitamin modvirker disse skader. Men for mitokondriernes arbejde er det også nødvendigt med magnesium, selen, zink, D3-vitamin, B-vitaminer og omega-3 fedtsyrer, men også at drikke ikke kogt vand.
Radiofrekvent stråling
Mitokondrierne er cellernes mest følsomme miljøsensor, da de ikke kun producerer energi (ATP), men også konstant overvåger og reagerer på cellens metaboliske tilstand og på stressfaktorer, herunder elektromagnetiske felter. Mitokondrierne betragtes derfor, som det “svageste led”, og hvor de første tegn på biologisk påvirkning fra svage magnetfelter ofte viser sig.
Radiofrekvent stråling øger dannelsen af reaktive iltarter (ROS). Når der er for mange, kan de skade mitokondriets egne membraner og proteiner. Radiofrekvent stråling påvirker de elektriske ladninger over mitokondriets membran, hvilket er afgørende for, om cellen kan producere energi (ATP).
Elektromagnetiske felter aktiverer også de spændingskontrollerede calciumkanaler. Ved at åbne for calciumkanalerne i cellemembranen strømmer calcium ind i mitokondrierne hvilket fører til, at de fungerer dårligere eller i værste fald udløser apoptose (programmeret celledød). Hvis mitokondrierne er under pres fra ROS eller har ubalance i ioner, falder deres evne til at producere energi, hvilket kan gøre cellen træt eller dysfunktionel.
Mitokondrierne har deres eget DNA (mtDNA), som mangler de samme beskyttende proteiner (histoner), som findes i cellekernen. Det gør dem ekstremt sårbare over for de frie radikaler, som RF-stråling kan generere. Skader på mtDNA kan føre til mutationer, hvilket forringer mitokondriernes funktion og evne til at producere energi (ATP). Den efterfølgende dysfunktion kan bidrage til udviklingen af neurodegenerative sygdomme, kræft og forstyrrelser i kroppens stofskifte (metaboliske sygdomme). Ophobning af mtDNA-skader over tid betragtes også som en af de centrale mekanismer bag biologisk aldring.
| Effekt | Elektromagnetiske felter | Antal studier | % positive (fodnote) |
|---|---|---|---|
| Frie radikaler-oxidativ | Lavfrekvente | 229 | 89% |
| Frie radikaler-oxidativ | Radiofrekvent | 225 | 90% |
| Frie radikaler-oxidativ | Radiofrekvent | 354 | 89% (1) |
| Neurologisk | Radiofrekvent | 435 | 77% |
| Reproduktion/udvikling | Radiofrekvent | 335 | 83% (2) |
| Genetiske effekter | Radiofrekvent | 466 | 70% (3) |
1) Det omfatter 95 % af 86 studier med en SAR ≤ 0,40 W/kg, ti gange mindre end 4.0 W/kg tærskel for skade, som IEEE/ICNIRP bruger i deres grænseværdier for eksponering for radiofrekevnt stråling.
2) Blandt de studier, der rapporterede signifikante effekter, anvendte 56 studier en SAR ≤ 0,40 W/kg, og 37 studier en SAR ≤ 0,08 W/kg.
3) Herunder 79 % af 144 studier af genekspression.
Læs mere her:
