
Børn og digitale medier – en pædagogisk udfordring!
Illustration: diagnose:funk
Overblik nr. 7: Børn og digitale medier – en pædagogisk udfordring! Udgivet oktober 2024.
“Det, vi lærer og husker, gør os til dem, vi er.”
Eric Kandel, neurobiolog
Sammenfatning
Diagnose:funk publikationsserien “Überblick für den Durchblick” giver indsigt i den aktuelle forskningsstatus om sundhedseffekterne af ikke-ioniserende stråling fra mobilkommunikation og de psykosociale konsekvenser af digitalisering.
Overblik nr. 7 dokumenterer, hvorfor for tidlig og ureguleret brug af smartphones og andre digitale medier kan føre til negative effekter. Fokus er på fund fra udviklingspsykologien og neurobiologien.
Mulige løsninger for forældre, pædagoger og politikere præsenteres for at beskytte børn og unge mod smartphone-afhængighed.
Den originale udgave på tysk udgivet af diagnose:funk finder du HER. Understregninger er tilføjet.
Hele den oversatte artikel kan downloades HER.
Indholdsoversigt
1 Introduktion af smartphonen i 2007 – Et vendepunkt
1.1 “Hold din mobiltelefon væk fra mit barn!”
1.2 Negative virkninger af smartphonebrug
2 Uddannelseskatastrofen og digitaliseringen
2.1 Konsekvenser påkrævet
3 Årsagerne ligger i hjernens udvikling
3.1 Hvad er nødvendigt for en sund vækst?
3.2 Smartphonen og rum-tids hukommelsen: Læring kræver bevægelse, pauser, fritid og kedsomhed
3.3 “Mennesket er kun et menneske, når det leger” (Friedrich Schiller)
3.4 Udviklingsvindue og smartphonen
3.5 Afhængighedsmekanismen gennem overstimulering er velkendt
3.6 Sammenfatning
4 De videnskabeligt dokumenterede praktiske effekter af digitalisering
4.1 Taleforstyrrelser
4.2 Reduceret ordforråd
4.3 Tab af kreativitet
4.4 Faldende skolepræstationer
4.5 “Vi mister vores børn!” – Alarmisme eller virkelighed?
5 Hvad skal daginstitutioner og skoler gøre i denne situation?
5.1 Katastrofen med digital uddannelse
5.2 Ingen lærer digitalt!
5.3 Ingen mediekendskab uden grundlæggende kvalifikationer
5.3.1 Begreber om mediekendskabsundervisning
5.3.2 Ændring af taktik: ”Ledsager medieundervisning”
5.4 ChatGPT – Tænkning er overflødig: “AI-botterne korrumperer generelt lysten til at præstere blandt de unge!”
5.5 Forældre-skole-samarbejde – Eksemplet Irland – AAGDO-argumentet
6 Alternativer er vigtige: Krav til uddannelse og lokalpolitik
7 Yderligere information
Noter
Publikationer i serien “OVERSIGT for perspektivet”
Læs mere
1 Introduktion af smartphonen i 2007 – Et vendepunkt

– Hvordan vi vendte op og ned på barndommen og skabte en epedimi af mental sygdom.
Smartphonen kom på markedet i 2007. Et vendepunkt, der fortsat har alvorlige konsekvenser for familier, deres børn, daginstitutioner og skoler. I sin bog “Den ængstelige generation” definerer den amerikanske samfundsforsker prof. Jonathan Haidt dette vendepunkt som:
“Det komplette skift fra en legebaseret barndom, som vi har haft i millioner af år til en telefonbaseret barndom.”
I 2007 begyndte en ægte digital eufori: Alle, der ville forberede deres børn på fremtiden, skulle gøre dem mediekendte. Beherskelse af smartphonen blev stiliseret som en nøglekvalifikation. Den tyske Forbundsregering vedtog den digitale pagt for uddannelse i 2017. Wi-Fi i skolerne blev et symbol på fremskridt. Industrien spredte fortællingen om “Ud af Kridtperioden”. For første gang i uddannelsens historie dikterede industrien, hvordan skolerne skulle undervise. Et netværk af lobbyfirmaer blev dannet, og tredjepartsfinansiering strømmede til uddannelsesforskere, som legitimerede digitalisering med favoriserede studier. Selv aviser drevet af lærernes fagforeninger tog fortællingen til sig og fremsatte ofte udokumenterede påstande om fordelene, da de ikke ønskede at blive set som værende tilbagestående.
Forskere som prof. Manfred Spitzer, der advarede om konsekvenserne, blev gjort til grin. Nu har vi en uhøflig opvågning. Smartphonen blev et problem. Den dominerer livet for størstedelen af børn og unge. Indtil for to år siden var den globale trend: digital uddannelse, uddannelse med tablets og smartphones er det ultimative fremskridt, vejen ud af uddannelseskatastrofen. Men i dag, efter at have evalueret 15 års digitalisering, har mange af de lande, der er langt foran Tyskland med hensyn til digitalisering og altid er blevet fremholdt som rollemodeller for os, trukket bremsen og stopper digitaliseringen helt ned i grundskolen.
1.1 “Hold din mobiltelefon væk fra mit barn!”
I hvilken alder skal et barn have en smartphone? Det sociale pres er stort. Selv små børn vil have en: “AAHOSE – Alle andre har også sådan en!” En heftig debat er opstået rundt om i verden. Det forbløffende resultat: Den nye UNESCO Education Report 2023 advarer mod at bruge digitale medier for tidligt. 40 eksperter fra Tyskland og Schweiz opfordrer til et stop for digitaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og en tilbagevenden til pædagogik. Eksperter i strålingsbeskyttelse advarer om massive sundhedsskadelige effekter. Er der behov for et forbud mod smartphones og tablets i daginstitutioner og folkeskoler?

Pludselig udgiver selv Main Stream medier, som tidligere havde promoveret hypen, artikler med overskriften “Hold din telefon væk fra min barn” (28. februar 2024). Det var overskriften i avisen ZEIT, og Süddeutsche Zeitung fulgte trop: “Væk med tingesten” (20. april 2024).
Når vi ser tilbage, vurderer den amerikanske samfundsforsker Jonathan Haidt vendepunktet som følger:
“Omkring 2012 faldt unge menneskers mentale sundhed ned fra en klippe” (NZZ, 08.04.2024). Hans forklaring: ”Fra menneskehedens begyndelse til begyndelsen af 2010’erne legede børn som alle andre pattedyr. Det tænder din hjerne. Pludselig, omkring 2012, styrtdykkede unges mentale helbred.
Især blandt piger, men også blandt drenge. Angst, depression, selvskade, selvmord – alle disse rater skyder i vejret. I 2010 var der ingen tegn på dette. Så der skete noget omkring 2012. Den eneste plausible forklaring er den udbredte brug af smartphones i kombination med sociale netværk blandt børn siden begyndelsen af 2010’erne. Jeg tror, det er årsagen til denne globale mentale sundhedskrise: det fuldstændige skift fra en legebaseret barndom, som vi har haft i millioner af år, til en telefonbaseret barndom. … På grund af smartphones og sociale netværk ser børn ikke længere så tit deres venner i det virkelige liv. De sover ikke så meget mere. De har mindre erfaring med naturen og sidder bare foran deres skærme hele dagen. Som et resultat går de glip af det brede spektrum af erfaringer, der er nødvendige for en sund udvikling. Din hjerne bliver trænet til et liv på skærme. Det er det, der ødelægger dem.” 1
1.2 Negative effekter af smartphonebrug
“Det ødelægger dem!” – en hård dom, men Haidts team dokumenterede det. Grafikken fra Haidts bog viser forandringens periode: den patologiske udvikling er steget massivt siden 2010. Sammenhængen med smartphonebrug er indlysende. Men hvilke årsagssammenhænge findes der? Hvad er de dybere årsager?


Som reaktion på smartphone-epidemien advarer 11 tyske faglige sammenslutninger om konsekvenserne af smartphonebrug i “Retningslinjer om dysfunktionel skærmbrug for børn og unge”: Fedme, søvnforstyrrelser, øjensygdomme, udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser , internetafhængighed, mobning og seksuel chikane, gambling, strålingseksponering og præ- og postnatale effekter ved brug under graviditet. 2 Disse konsekvenser er her allerede, og sygeforsikringsselskaber slår alarm. Børn er ikke i stand til at klare de sociale mediers overstimulering og ofte forstyrrende indhold, men er prisgivet deres barmhjertighed, selv til det punkt hvor de udvikler afhængighed, da de endnu ikke har impulskontrol. Konsekvenserne er ikke en naturlig begivenhed: Forskere indenfor psykologi, neurobiologi og medicin har advaret mere og mere siden 2010, såsom prof. Manfred Spitzer og neurobiologen Gertraud Teuchert-Noodt 3, der opfordrede til afholdenhed indtil 14 til 16-års alderen. Kritikere gik sammen for at danne ‘Alliance for Human Uddannelse’ i 2016. 4 I deres publikationer advarede de om de patologiske konsekvenser af tidlig skærmbrug. 5 De blev stemplet som tilbagestående alarmister. 6
Danmark vender i øjeblikket den digital undervisning i folkeskolerne! I landet, hvor over 70 % af daginstitutioner er digitaliserede, undskyldte den socialdemokratiske undervisningsminister Mattias Tesfaye og sagde, at digitaliseringen havde forårsaget massiv skade på børn. De er blevet gjort til “marsvin i et digitalt eksperiment”, “hvis omfang og konsekvenser vi ikke kan overskue”. Klasseværelset er ikke en “udvidelse af teenagerens værelse, hvor folk streamer, spiller spil og shopper.” Skoler har været underordnet de store tech-virksomheder for længe, og som samfund har vi været for “forelskede i den digitale verdens vidundere. Skolen skal “genvinde klasseværelset som et uddannelsesrum.” 7
En rapport fra Karolinska Universitet i 2023 resulterede i, at Sverige vendte digitaliseringen helt ned i grundskolen. Lignende konklusioner er ved at blive draget i Finland, Holland, Frankrig og Kina. 8 I USA kom Surgeon General of the United States, leder af den højeste sundhedsmyndighed, med en rapport om truslerne mod børn og unges mentale sundhed fra digitale medier. 9
I sin rapport fra maj 2024 opfordrede det britiske parlaments uddannelsesudvalg regeringen til at overveje at forbyde brugen af smartphones for børn under 16 for at kaste lys over de potentielt skadelige effekter af internetaktiverede telefoner. Brugen af smartphones i aldersgruppen under 16 år er mere skadelig end gavnlig Udvalgsformand og konservativ politiker Robin Walker har peget på den “klare negative indvirkning”, som overdreven smartphonebrug har på børns trivsel. 10
Den for tiden mest fremtrædende tyske skolepædagog, prof. Dr. Klaus Zierer (Universitetet i Augsburg) skriver som afslutning på sit metastudie:
”Jo længere tid børn og unge bruger på deres smartphones i fritiden, og jo mere tid de bruger på sociale medier, jo lavere er deres akademiske præstationer.” 11
I Tyskland er der dog planer om at digitalisere endnu mere – langt fra den pædagogiske viden. Skal vi bevidst gentage de fejl, der er blevet rettet i andre lande?
Diskussionen er stadig kontroversiel: Hvad er meningen med den såkaldte digitalisering af uddannelsessystemet? Kan vi forberede børn på fremtiden ved at holde deres uddannelse derhjemme, i børnehaven og i skolen fri for tablets, pc’er og smartphones? Er det ikke paradoksalt at kræve, at børn først kan få en smartphone eller tablet, når de er mellem 14 og 16 år? Haidt opfordrer til et forbud mod sociale medier indtil de er 16 år, rapporten til den franske regering kræver endda et forbud indtil de er 18 år. 12
Det er ikke så usædvanligt eller paradoksalt. Der er mange spørgsmål: I hvilken alder er børn klar? Et åbenlyst eksempel: Hvornår vil vi tillade vores børn at besøge red light district i Frankfurt alene? Svaret er klart: slet ikke. Fordi man skal beskytte børn. Derfor har vi love, der beskytter unge, fx om alkohol, rygning, aldersbegrænsninger på film – og du kan kun først få kørekort fra du er 18 år. Der er dog ingen begrænsninger for digitale medier. Alle børn, der bruger en smartphone, har ubeskyttet adgang til alt. Selv folkeskoleelever ser porno, med alvorlige konsekvenser. Mobning via smartphone er blevet et masseproblem. Jonathan Haidt beskriver situationen som følger:
“Vi overbeskytter vores børn i den virkelige verden. Vi lader dem være i fred på internettet.” 13
2 Uddannelseskatastrofen og digitaliseringen
Hertil kommer PISA-chokket. Færre og færre børn mestrer de grundlæggende færdigheder som at lytte, regne, læse og skrive. Resultaterne af den seneste PISA-undersøgelse er ødelæggende for det tyske uddannelsessystem, men frem for alt for de unges fremtid. Vi har en uddannelseskatastrofe med en historie, der strækker sig over næsten 30 år, og ingen tysk føderal eller delstatsregering har nogen idéer om en vej ud, tværtimod! Med hver reform var budskabet: alt bliver bedre! Men intet blev godt.

Prof. Dr. Klaus Zierer (th.) skriver i TAZ: “Hidtil er der ingen evidensbaserede koncepter, som hjælper med at fjerne lærermanglen, som viser måder til at give individuel støtte i skolesystemet, som støtter børn og unge i deres uddannelsesforløb i samlet forstand.” I stedet er “folk berusede af en digitaliseringseufori, der allerede er fordampet i andre europæiske lande, fordi folk har indset, at digitale medier i undervisningen ikke er løsningen, men problemet.” (23.09.2023)
Vi oplever en uddannelseskatastrofe, hvor digitalisering spiller en voksende og årsagsmæssig rolle. Nye og faktisk alarmerende toner lyder nu også i medierne: ”Efter Pisa-chokket: Skoledebat i NRW – ’Tablets i klassen gør børn dummere’” (Kölner Stadt-Anzeiger, 26. januar 2024). »Flere og flere børn mangler ord. En grund er, at børn bruger mere tid på skærme!” (Stuttgarter Zeitung, 26. januar 2024). Berliner Tagesspiegel har endda en helsides overskrift: ”Sociale medier. Forringer vore børns hjerner?” (15.02.24). Neurobiologens svar i Tagesspiegel: Ja, frontalhjernen ændrer sig strukturelt, negativt. Underskuddet er forårsaget allerede før skolestart. Forbløffende ting kan nu også læses i konservative aviser, der tidligere kritiserede digitaliseringens langsomme tempo. Frankfurter Allgemeine skriver:
“I Amerika sagsøger 41 stater nu Meta-selskabet, som står bag Facebook og Instagram, fordi dets apps bringer børns mentale sundhed i fare. Faktisk vidste forskere i lang tid overraskende lidt om dette emne. Men flere og flere studier giver nu indsigt i, hvordan sociale medier påvirker unges mentale sundhed.”
”Én ting er sikkert: Børn og unge er i øjeblikket en del af et større eksperiment. Dem, der er født efter 2010, bruger deres fritid helt anderledes end tidligere generationer. De dyrker mindre sport, møder sjældnere venner og er i stedet online praktisk talt døgnet rundt.”
”Folkeskolebørn bruger omkring 45 minutter om dagen på internettet, mest via tablets eller computere, mens teenagere på 12 år og derover bruger mere end fire timer. I alderen 16 til 18 år bruger piger mere end seks timer om dagen på deres mobiltelefoner. Drenge lidt mindre, men de spiller mere på computeren. Skærmtiden er steget markant blandt børn og unge siden lockdowns under pandemien.” Og videre:
“Unge er stærkt påvirket af deres jævnaldrende – og lider ofte af frygten for at gå glip af noget eller blive udelukket. Det er en af grundene til, at sociale medier er så vigtige for teenagere. Men studier viser, hvor problematisk det er: Når børn og unge bruger mange timer på sociale medier, reduceres deres opmærksomhed, læringsprocesser forstyrres, og opgaver udskydes. Dem, der bruger meget tid på deres smartphones, får dårligere karakterer. Der opstår søvnproblemer…
Det hjælper ikke meget at dæmonisere smartphonen. Det er vigtigt for børn og unge at holde kontakten med vennerne – og for at gøre det har de brug for en mobiltelefon. En nul smartphone-regel er tilrådelig for folkeskolebørn, men urealistisk for teenagere. At bruge sociale medier ansvarligt på egen hånd er dog for meget for børn og unge. Det er også årsagen til retssagerne i USA: Meta er anklaget for at lokke børn ’i en fælde’ med manipulerende teknikker. Et problem er, at forældre og lærere overvurderer børns mediekendskab. Der har længe været efterlyst et tilsvarende skolefag – indtil videre uden held” (Johanna Kuroczik: Faren ved sociale medier for børn, FAZ 15.12.2023).
2.1 Konsekvenser påkrævet
Som en konsekvens heraf formulerer prof. Christian Möller, overlæge i børne- og ungdomspsykiatri i Hannover, nul-smartphone-reglen for daginstitutioner og folkeskoler i håndbogen “Internet- og computerafhængighed”:
“Mediekendskab begynder med medieafholdenhed. Særligt små børn har brug for omfattende basale sanseoplevelser og ikke reduktion af swipe samt syns- og høreindtryk. Motion og træklatring fremmer ikke kun kognitive evner, men forebygger også mange civilisationssygdomme, såsom fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og nærsynethed” (Möller 2023). 14 Ifølge Möller har digitale medier hos små børn en negativ indflydelse på sprogtilegnelse, skrivning, læsning, kreativitet og intelligensudvikling.
3 Årsagerne ligger i hjernens udvikling
Hvorfor er vores børn ikke blevet klogere eller gladere siden introduktionen af smartphonen? Resultatet af Haidts forskning, præsenteret i grafikken, viser, at de er blevet værre stillet siden vendepunktet i 2010.

Lad os bevæge os fra symptomerne, som ikke længere kan fejes under gulvtæppet, til de dybere årsager. Hvordan bliver børn ansvarlige, altså modne? Fokusering af spørgsmålet: “Hvordan bruger vi de digitale medier?” Spørgsmålet er: Hvad skal der til for at børn får en sund opvækst, så deres sanser udvikler sig, og deres evne til at reflektere og deres selvtillid udvikles? Hvordan lærer et barn? Hvordan modnes hjernen? Når disse grundlæggende spørgsmål er besvaret, kan vi diskutere den positive eller negative rolle af de digitale medier.
3.1 Hvad er nødvendigt for en sund vækst?
For at blive ansvarlig og kunne være medieansvarlig skal hjernen være moden nok til at have evnen til selvkontrol og refleksion. Det viser medie kendskabens tårn. Børn kan ikke lade være med at lære de

1.Sansemotorisk integration: udvikling af alle sanser og motoriske færdigheder
2. Kommunikation og sprogfærdigheder
3. Motorik til håndværk, håndarbejde mv.
4. Modtagelsesevne: genkende meninger
5.Kritisk refleksion: at kunne vurdere meninger
6. Mulighed for at vælge: At kunne vælge mellem forskellige muligheder
absorberer alt som en svamp, og det kræver et stimulerende miljø, så alle deres sanser og følelser kan udvikle sig. Her er to eksempler. For at opnå modenhed er første skridt sansemotorisk integration, Senso = sanser, altså udviklingen af alle sanser, som tidligst afsluttes ved 16 års alderen. Medieunderviser prof. Paula Bleckmann illustrerede dette med Mediekendskabstårnet.
Sanseoplevelser ved at bruge eksemplet med chokoladebaren (ifølge Leipner):
- Lyt (knæk!)
- Vision (chokoladefarvet)
- Lugt (Mmm! Kakao!)
- Smag (sød osv.)
- Varme (lunken, stuetemperatur)
- Berøring (tryk på læber og gane)
- Kraftpositionssans (kæbemuskler, led)
- Finmotorik (at putte chokolade i munden)
= 7 sanser + fin- og grovmotorik
Når et barn ser en video om at spise chokolade, aktiveres og trænes maksimalt to sanser (syn, hørelse). YouTube-barnet kan ikke udvikle et rigtigt koncept for chokolade – det har kun et surrogat for virkeligheden. Der mangler “forståelse”. Barnet, der har spist chokoladen i det virkelige liv, har en omfattende sansemæssig idé om, hvad chokolade er. Sansemotorisk integration er derfor nødvendig for at hjernen kan modnes (synaptogenese). Og sådan er det med sanseoplevelsen af blomster, jord, dyr og alle andre oplevelser. For at sige det ligeud: Det digitale medie YouTube forhindrer vigtige indre oplevelser.
3.2 Smartphonen og rum-tids hukommelsen: Læring kræver bevægelse, pauser, fritid og kedsomhed
Neurobiolog prof. Gertraud Teuchert-Noodt og psykolog Angelika Supper ønskede at finde ud af, hvordan brugen af smartphone påvirker frontalhjernen og evnen til at beregne rum og tid. 15 Følgende grafik viser resultatet. Opgaven: Børnene skal skrive ordet “sneboldkamp” i givne felter. Børn, der ikke brugte smartphone, klarede opgaven, mens børn, der spillede meget med deres smartphone, gjorde det ikke. Resultat: Hos børn, der bruger smartphones meget, er evnen til at beregne rum og tid underudviklet.

En væsentlig årsag er mangel på motion: Hvis barnet sidder foran skærmen i timevis, er det en sofakartoffel og mangler rumlig bevægelse. Den tilhørende sanseoplevelse erstattes af reduceret tablet swiping, en dominerende aktivitet for mange børn i dag. Hjernen mangler byggematerialerne til den videre konstruktion af tænkeapparatet – byggeaktiviteten går i stå. Koncentration og tænkeevner forbliver uigenkaldeligt underudviklede. For at illustrere vigtigheden af bevægelse, lad os tage det at spille fodbold. De bedste fodboldspillere byggede på en barndom med gadefodbold: At spille, at spille op mod muren, på fodboldbanen – finmotorikken ved at håndtere bolden trænede sanserne og rum-tids-beregningen som blev indprentet i hjernen. Rum-tid-beregningsevnen har vi brug for til at beregne plads og tid til at klatre, cykle, lave håndværk, køre bil – til enhver form for orientering og til at tænke og planlægge i sammenhænge, kort sagt til intelligens.
3.3 “Mennesket er kun et menneske, når det leger” (Friedrich Schiller)
Sanseoplevelserne er derfor tredimensionelle, og kun gennem dem udvikles den rumlige koordination optimalt i hjernebarkens modningsmoduler. Rum og tid er de værktøjer, hvormed neurale netværk og funktionelle systemer kommunikerer med hinanden. Hvis disse neuronale processer, som forårsager netværksdannelsen af de sansemotoriske og associative cortex-områder og samtidig lader hjernen modnes, ikke finder sted, kan de kun med besvær kompenseres. Jonathan Haidt kommer til to centrale teser:
- Årsagen til denne globale mentale sundhedskrise er det fuldstændige skift fra en legebaseret til en telefonbaseret barndom.
- Vi overbeskytter vores børn i den virkelige verden. På internettet lader vi dem være i fred. 16
“Mennesket leger kun, når det er et menneske i ordets fulde betydning, og det er kun fuldt ud et menneske, når det spiller,” skrev Friedrich Schiller, uddannet på “Hohe Karlsschule” (militærakademiet) i Stuttgart. Haidt gør os opmærksom på den store betydning af børns fælles leg: “Fri leg er barndommens værk, og alle unge pattedyr har den samme opgave: at sammenkoble deres hjerner ved at lege vildt og så ofte som muligt. Hundredvis af studier med unge rotter, aber og mennesker viser, at unge pattedyr gerne vil lege, har brug for at lege og lider social, kognitiv og følelsesmæssig skade, når de ikke kan lege” (s. 70). I virtuelle spil er vekselvirkningerne imidlertid “uden kropsinddragelse, bortset fra at swipe og trykke, er der ingen muskler involveret” (s. 78). Retningen væk fra at lege i et fællesskab, “tabet af affektiv afstemning”, når man spiller på en computer, betyder, at empati enten ikke udvikles eller indskrænkes, hvilket gør en ude af stand til at leve: “For at trives har børn brug for en masse fri leg. Det er et imperativ, der kan påvises på tværs af alle pattedyrarter. De små udfordringer og tilbageslag, der opstår under leg, er som en vaccination, der forbereder børn til at møde meget større udfordringer senere hen” (s. 18).

Fodbold: Finmotorikken ved at håndtere bolden træner sanserne og rum-tids-beregningen og bliver indprentet i hjernen.
Haidts resultater er i overensstemmelse med neurobiologiens: hele hjernen, rum-tidshukommelsen, udvikler sig i leg. Rumlig hjerneudvikling sker gennem k k k, altså at kravle, klatre, at kommunikere, i virkeligheden! Men det, der vises på skærmen, er ikke selve tingen, men et surrogat for virkeligheden. Lægen prof. Thomas Fuchs (Universitetet i Heidelberg) skriver: “Perception betyder sansemotorisk interaktion med omgivelserne” (s. 153,154). Og han advarer: ”Fællestrækket for medierne og de virtuelle verdener er en adskillelse fra den umiddelbare fysiske oplevelse, en ‘disembodiment’” (s. 132). 17 Og det, der mangler, er det risikable spil, vandringen rundt i kvarteret, eventyr, når de vandrer og klatrer, går i skole sammen, fordi ængstelige helikopterforældre binder deres børn til den digitale navlestreng, er resultatet en ængstelig generation. Jonathan Haidt opsummerer det:
“Det er som at give vores småbørn tablets med film om at gå, men disse film er så fængslende, at børnene aldrig tager sig tid eller gør sig umage for rent faktisk at lære at gå” (s. 73).
Det ensomme, overvægtige barn, der er fanget på nettet, der swiper på tabletten, bliver til den moderne Kaspar Hauser.
Konklusion: Ligesom hele naturen har en evolutionær plan, er den tidlige barndoms udvikling af hjernen også baseret på en konstruktions- og udviklingsplan, der altid følger de samme regler. Stadierne af hjernemodning er defineret i det menneskelige genom, der fører til høj intelligens gennem langsom udvikling i barndommen og ungdommen – og de kan generelt ikke ændres eller accelereres, heller ikke gennem digitalisering. Det er primært et barns fysiske bevægelser, der bestemmer, hvordan hjernens første funktionelle moduler modnes. Fokus er erkendelsen af, at bevægelse og leg, følelsesmæssige og sanselige oplevelser er afgørende for udviklingen af hjernen og tænkningen, herunder fx kunsthåndværk, modeller, færdighedsspil, naturoplevelser, bygning af sandslotte, sport, teater, tegne, lære håndskrift, lave musik, herunder gentagelse, øvelse, uddybning, koncentration, udholdenhed og nok søvn. Læringssynapserne har brug for arbejdstid, langsom tænkning: 18 Lad os huske udtalelsen fra FAZ: “Men det er for meget for børn og unge at håndtere de sociale medier på egen hånd i betragtning af hjernens udviklingstilstand.” endnu ikke er i stand til at gøre dette. Konsekvensen: De er kontrolleret af medierne eller tech-virksomhederne og deres influencers og frem for alt betingede til at forbruge. Fordi de endnu ikke har udviklet de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for reflekterende tænkning, er de stadig børn.
3.4 Udviklingsvinduet og smartphonen
Der er vinduer i et barns udvikling, som ikke må springes over. De første 1000 dage sætter kursen for hele dit liv. 19 Det gældende princip: Alt til sin tid! : “Sund hjerneudvikling afhænger af at have de rigtige oplevelser i den rigtige alder og i den rigtige rækkefølge” (Haidt, s. 83). Hos spædbarnet og den tidlige barndom er det primært hjemmet og båndet til forældre og søskende. Det, de laver, er et forbillede for den lille og er godt i sig selv, og det vil de også gerne. Børn lærer gennem efterligning. Øjenkontakt, ansigtsudtryk og forældre, der taler med deres barn udvikler sproglige færdigheder, højtlæsning stimulerer fantasien, samspil træner tænkning og finmotorik, og det er frem for alt bevægelsen i leg, der
tillader hjernen i at modnes. Og det fortsætter selvfølgelig i børnehaven og folkeskolen. Børn kan ikke lade være med at lære. I processen udvikler de sig. Nedenfor er nogle af udviklingsvinduerne:
0-1 år: Babyen lærer sin krop at kende trin for trin. Den lærer at tage fat, sidde og kravle og opdager sit miljø. Det bygger bånd med sine forældre.
Sådan fungerer smartphonen: Babyen mærker intuitivt, at smartphonen er lige så vigtig for mor og far, som jeg er. De kigger konstant på det – næsten oftere end på mig. En tilknytningsforstyrrelse kan udvikle sig. Denne patologiske proces kaldes technoference. 20 Og samtidig er lysten til at bruge smartphonen allerede vakt.

1 til 2 år: Barnet skærper sine sanser, lærer at tale, gå og gribe. Det er kun muligt gennem direkte kontakt med verden.
Sådan fungerer smartphonen: Udviklingen af finmotorik kan lide skade, hvis barnet i stedet for at gå fascineres af tabletten, og i stedet for at gribe fat i genstande, reduceres motorikken til en-dimensionel swiping. Hvis forældre og bedstemor ikke konstant leger og taler med barnet ved hjælp af ansigtsudtryk, fagter og atmosfære, og barnet i stedet bliver underholdt af tabletten, er det begyndelsen på sprogunderskud og et bånd til smartphonen. 21

2 til 3 år: Barnet får sine første venner og nyder at tale med jævnaldrende.
Sådan fungerer smartphonen: Fascinationen af smartphonen kan allerede nu gøre den ensom. Frygtede, generte børn trækker sig tilbage til skærmen. Sproget kan ikke udvikle sig gennem WhatsApp-kommunikation.

4 til 6 år: Barnet lærer stadig mere krævende bevægelser: løbe, balancere, klatre, binde snørebånd, flytte en blyant hen over papiret, når det tegner. Sprog og følelser udvikler sig hurtigt. Fantasien udvikler sig, herunder ens egen fantasi, igennem Billedbøger og højtlæsning af forældre. Kreative rollespil med jævnaldrende er vigtige i denne alder, at lege er læring!

Sådan fungerer smartphonen: Grafikken viser nedgangen i sociale kontakter. Det er også et udsagn om at trække sig tilbage på sit eget værelse, tidligere blev man kaldt en sofakartoffel. Brugen af Smartphones konkurrerer med at udforske verden med alle vores sanser. Barnets egen fantasi, som også blev opmuntret i en tidlig alder af forældre, der læste højt, erstattes af en forudbestemt strøm af videobilleder.
Alle disse udviklinger og oplevelser blokeres ved brugen af smartphones. Og skaden er fremadskridende. Flere og flere børn i Tyskland har adgang til smartphones eller tablets. Ifølge den nye miniKIM-undersøgelse 2023 har hver femte småbørn deres egen tablet. Det er 50 procent flere end i 2020. For førskolebørn er tallet allerede 28 procent. 23 procent af de to til fem-årige bruger nu mindst én enhed med internetadgang hver dag, såsom en smartphone, tablet, bærbar computer eller stemmeassistent. 22 Den digitale sofakartoffel er isoleret i sin bakteriefri boble.
Jonathan Haidt udtrykker det sådan:
”Træer, der udsættes for kraftig vind tidligt i livet, vokser til træer, der kan modstå endnu stærkere vinde, når de er fuldt udvoksede. Omvendt vælter træer, der vokser i et beskyttet drivhus, nogle gange under deres egen vægt, før de er færdigvoksne” (s. 95/96).
Forbinder vi det ikke også med det fede barn, der stirrer ubevægeligt på sin smartphone og er betaget af internettet? Denne telefonbaserede socialisering modsiger vores udvikling:
“Men efterhånden som pattedyr modnes, skal deres oplevelsessøgende hjerner forbundes gennem færdigheder som at løbe, slås og få venner. Det er grunden til, at unge pattedyr er så motiverede til at flytte væk fra deres mødre for at lege, selv risikable lege” (s. 119).
Uden at kende evolutionens mekanismer og de blokerende effekter af digitale skærmmedier, og hvorfor de kan forårsage irreversibel skade, vil man ikke være overbevist om, at der er behov for konsistente regler.
3.5 Afhængighedsmekanismen gennem overstimulering er velkendt
Hvorfor er selv små børn afhængige af smartphones? Vi har set, hvorfor blandt andet bevægelse er en vigtig byggesten for hjernens udvikling. Men smartphonen giver de forkerte byggesten til hjernens udvikling, som kan forårsage afhængighed, angst og livslang nedsatte indlærings- og tænkeevner. Det forkerte byggemateriale er overstimuleringen forårsaget af videoer, hurtige animationer og billeder på tablet-pc’en, den permanente informationsstrøm. Det er en permanent acceleration af rum og tid, som barnets hjerne ikke længere kan bearbejde tilstrækkeligt, hvor langsom tænkning og grundig informationsbehandling ikke hører hjemme. Det fatale er, at dette konstante bombardement af stimuli skaber lykkefølelser – hjernen kræver mere og mere, impulskontrol kan ikke udvikle sig eller er deaktiveret.

Accelerationen skaber en følelse af succes, f.eks. gennem likes, at nå det næste niveau. Men det er en falsk selvbelønning. Fascinationen af digitale enheder, som selv små børn udvikler, skaber et træk, der slukker for viljen. Grundlaget for afhængighed er brændt ind i hjernen. Og det sker på en dramatisk måde. Det ser vi overalt, i metroen, på restauranter, og statistikken dokumenterer det.
Mekanismen: Overstimuleringen accelererer tilførslen af dopamin til belønningssystemet, samtidig med at frontalhjernen underforsynes med dopamin. Den dynamiske fase af hjernemodningen blokeres på den måde (se Teuchert-Noodt hjernemodel). 23
Den frontale hjerne er kommandocenteret for konfliktløsning, frygthåndtering, logik, fornuft, planlægning og handling. Den er ikke helt moden før omkring 20 års alderen. Før en alder af 16 år er hjernen endnu ikke i stand til at klare de kognitive og neuronale krav fra digitale medier, fordi den ikke kan kontrollere strømmen af stimuli. Det udnytter teknologivirksomhederne. Smartphones og deres software er designet til at gøre børn afhængige og at vække begær er deres forretningsmodel.
Nogle af de psykologiske tricks til at holde børn klistret til deres smartphones: Der er gratis hasardspil for børn, hvor de næsten altid vinder, indtil de bliver tilbudt hasardspil, hvor de skal satse penge. Likes, den endeløse scrolling, den tidsmæssige knaphed på indhold sikrer, at du konstant tjekker platformene. For eksempel er Instagram Stories med de sædvanlige standardindstillinger kun online i 24 timer, ligeså på Snapchat. 24
Moderne medier, hvad enten det er spil eller WhatsApp, er rettet mod ukontrollerede, hurtige reaktioner på stimuli, men ikke mod udvikling af færdigheder, der er så vigtige for selvkontrol, såsom at holde pause og reflektere over valg. Der er nu studier, der visuelt viser de negative ændringer i hjerneregioner forårsaget af intensivt medieforbrug. 25
For at forstå skadeligheden af brugen af smartphones er det vigtigt at forstå disse virkninger på hjernens stofskifte.
3.6 Sammenfatning
Den første skadesmekanisme: Den overstimulering, som børn udsættes for, når de bruger digitale medier, udløser belønningssystemet og fører til afhængighed. Belønningssystemet, som kører på fuld fart, fodres med dopamin. Afhængighedsløkken får sit eget liv, drevet af nye likes og niveauer, efter et behavioristisk mønster. Sofistikerede konditioneringsteknikker bruges til at udnytte det faktum, at børn endnu ikke har udviklet impulskontrol eller til at slå impulskontrol fra for at gøre brugerne afhængige.
Den anden skadesmekanisme: Den frontale hjerne er vores kontrolsystem. Belønningssystemets højhastigheds dopaminforbrug fører til en underforsyning af dopamin i den frontale hjerne, som den har brug for til sin modning. Den dynamiske fase af hjernemodningen blokeres derved.
Den tredje skademekanisme: Overstimulering blokerer synapsedannelse. Nobelprismodtageren Eric Kandel, en af de vigtigste forskere i hukommelse, har påvist, at adfærdsændringer er ledsaget af kvantitative ændringer i synaptisk styrke. Kandel skriver, at ”antallet af synapser i hjernen er ikke fastlagt én gang for alle, men ændres under indlæringen. Hvad mere er, langtidshukommelsen forbliver, så længe de anatomiske ændringer varer ved” (Kandel 2007, s. 236, 283). 26 Når læringserfaringer overføres fra korttids- til langtidshukommelsen, dannes nye synapser som lagringssteder. Denne konsolideringsproces tager flere timer, så hvile og pauser. En overbelastning af information blokerer denne proces (s. 286). Kandel fortsætter: “Øvelse gør mester, gentagelse er nødvendig for langtidshukommelsen” (s. 289). Det kunne neurobiologen Gertraud Teuchert Noodt bekræfte i sit arbejde, især for digital sensorisk overbelastning, især i forbindelse med funktionen af langtidspotentiering og den Hebb‘ske læringssynapse. 27
Den fjerde skademekanisme: Brugen af smartphones får børn til at bevæge sig mindre. Bevægelse er en nøgle til hjernens udvikling, til modningen af rum-tidsberegning og alle motoriske færdigheder. Sanseoplevelser er stort set reduceret til at swipe skærmen. Desværre er alt dette ikke teori. Den aktuelle undersøgelse fra DAK og Universitetshospitalet Hamburg Eppendorf viste, at 700.000 børn i Tyskland allerede er afhængige af medier, antallet er fordoblet under Corona-pandemien, og vanedannende adfærd på sociale medier er steget fra 3,2 til 6,7 procent siden 2019 og frem til sidste år ( 2023), for computerspil fra 2,7 procent til 6,3 procent, altså i en skoleklasse med 30 elever, er omkring 2 elever afhængige! Omkring 2,2 millioner børn og unge bruger spil, sociale medier eller streaming problematisk, hvilket betyder, at de er i risiko for afhængighed eller allerede er ramt. Andreas Storm, administrerende direktør i DAK-Gesundheit, slår alarm, fordi mange unges fremtid er truet: ”De nuværende tal og udviklingen af pandemien er alarmerende. Hvis vi ikke handler hurtigt, vil flere og flere børn og unge blive afhængige af medier, og den negative tendens kan ikke længere stoppes. Det ville ødelægge familier og true mange unges fremtid.” 28
Konklusion: Børns brug af smartphones blokerer hjernens udvikling, fordi den er programmeret til at skabe afhængighed. Det forhindrer selvkontrol og refleksion, nedsætter læseevnen, sproglige færdigheder og sociale færdigheder, kort sagt: udviklingen af intelligens bliver svækket.
4 De videnskabeligt dokumenterede praktiske effekter af digitalisering
Smartphonen har været på markedet i 17 år, og mange børn vokser op med dem og er nu smartphone-kyndige. “Børn skal lære det så tidligt som muligt!” – det er et salgsargument, fordi betjening af enhederne er “barnets leg”. Det er så sjovt selv for små børn, at de kan blive afhængige.
Men: Har det gjort dem klogere, eller kan vi allerede se de negative effekter, som neurobiologer advarede om tidligt? Virkeligheden giver et klart svar, den pædagogiske katastrofe er yderligere dokumentation: smartphones og tablets gør børn dummere! Dette problem blev opsummeret af en tidligere gymnasielærer i et brev til redaktøren i Stuttgarter Zeitung den 18.12.2013:
”Efter 34 års erhvervserfaring som lærer kan jeg sige: PISA-resultaterne, sammenbruddet i læringspræstationer, er en selvskabt katastrofe. De fag, der er afgørende for intelligensudviklingen, såsom tysk, sport, kunst og musik, er blevet reduceret. Skolen, som den er indrettet i dag, kan ikke længere kompensere for, at eleverne i dag har markant mere underskud end tidligere. Den anerkendte skolepædagog Prof. Klaus Zierer (Hattie Study) konkluderer i sit metastudie: ‘Jo længere børn og unge bruger deres fritid på deres smartphones, og jo mere tid de bruger på sociale medier, des lavere er deres akademiske præstationer.’ 29
Med brugen af smartphones fulgte mangel på motion og sofakartoffel adfærd, højtlæsning af forældre og selvlæsning faldt, og for mange mennesker blev det at tale sammen afløst af virtuel Facebook-, Instagram- og WhatsApp-kommunikation. Pisa 2023 viser resultatet. 40 eksperter efterlyser et moratorium for digitalisering. Fordi kernen i pædagogikken er den motiverende lærer-elev-relation, ikke den frontale undervisning styret af algoritmer i potens: skærm-elev-relationen, som kun it-virksomhederne har gavn af.” (Slut på brev til redaktøren)
4.1 Taleforstyrrelser
“Har du talt med dit barn i dag?” – der er plakatkampagner som denne. Studiet fra 2022 fra Kaufmännische Krankenkasse Hannover (KKH) viste, at flere børn og unge i dag kæmper med taleforstyrrelser end for ti år siden. Antallet af 11- til 14-årige med utilstrækkelige sprogkundskaber steg med omkring 107 procent fra 2011 til 2021, og med 151 procent blandt de 15- til 18-årige.

En af grundene: digitalisering, hjemmeundervisning og digitalisering af skolerne. Taleforstyrrelser hæmmer personlig udvikling, hvilket gør uddannelsesprocesser vanskelige eller endda umulige, fordi tale er vores primære kommunikationsform og grundlaget for deltagelse i samfundet. Bastian Resch, læge ved KKH, formulerede derfor følgende i det første studie i 2020:
“Frem dit barns sprogfærdigheder kontinuerligt og aktivt i alle aldre. Smil til dit barn, når han eller hun begynder at pludre eller får kontakt til dig gennem ansigtsudtryk og fagter. Det vil opmuntre dit barn til at kommunikere med dig. Læs meget for dit barn, når han eller hun stadig er ung. Hav samtaler med dine børn om forskellige emner og giv dem tilstrækkelige sprogstimuli.”
Du kan ikke lære at tale ved at se alene. 30 Brugen af smartphones spiller en afgørende rolle i disse mangler, fordi forældre taler mindre til deres børn. Børn er isolerede og sidder fast på deres smartphones i stedet for at lege med andre børn på gaden, eller de kommunikerer virtuelt, med et reduceret ordforråd og frem for alt uden ansigtsudtryk og fagter. Det har også en negativ indvirkning på sociale færdigheder og empati.
4.2 Reduceret ordforråd
Det aktuelle læsestudie fra det tyske institut for skoleudviklingsforskning (IFS, 2022) opsummerer det: “Hyppig læsning på digitale enheder viser en negativ sammenhæng med børns ordforråd. Ordforrådet er mindst, når børn ofte læser på digitale enheder og sjældent eller aldrig læser en bog.” Så 68% læser ikke bøger! I studiet udtalte en fjerdedel af eleverne i fjerde klasse, at de læste på digitale enheder (næsten) hver dag. Hyppig læsning på digitale enheder viser en negativ sammenhæng med børns ordforråd. Ulrich Ludewig forklarer: “Ordforrådet er mindst, når børn ofte læser på digitale enheder og sjældent eller aldrig læser en bog.” 31
4.3 Tab af kreativitet
En anden plakat: “Har du leget med dit barn i dag?” Et studie foretaget af forskere ved Uppsala Universitet og Institute of Education ved University College London viser, at børn, der leger med tablets, er mindre kreative og fantasifulde end børn, der leger med fysisk legetøj. 32 Den tidlige adskillelse af bevægelse og perception kan vise sig at være en af de mest alvorlige effekter af digitalisering, og ikke kun for hjernens udvikling. 33 Det, der især går tabt, er den kognitive evne til selvstændigt at konstruere viden, stille spørgsmål og udforske sammenhænge.

Det har også stor samfundspolitisk betydning: De positive effekter af personlige oplevelser med naturen kan ikke længere opleves. Hvordan skal miljøforkæmpere vokse op i fremtiden, hvis børn vokser op i et denaturiseret miljø og kun oplever naturen på skærmen i idealiserede dokumentarfilm?
4.4 Faldende skolepræstationer
Det sjove slutter her, fordi den pædagogiske katastrofe er resultatet af denne udvikling. IQB- Bildungstrend 2021 om færdighederne hos elever i fjerde klasse viste, at næsten kun 50 % opnår regulatoriske standarder inden for lytning, læsning, regning og skrivning. 34

Den svenske undervisningsminister Lotta Edholm begrundede tilbagetrækningen af digitaliseringen i børnehaverne på følgende måde:
”Det er åbenlyst, at skærme har store ulemper for små børn. De hæmmer læring og sprogudvikling. For meget skærmtid kan føre til koncentrationsbesvær og fortrænge fysisk aktivitet. Vi ved, at menneskelig interaktion er afgørende for læring i de første leveår. Skærme har simpelthen ingen plads i børnehaver.” 35
4.5 “Vi mister vores børn!” – Alarmisme eller virkelighed?
Ud over de kognitive effekter på sprog og læring opstår spørgsmålet om, hvad alt det gør ved børns sjæl og psyke. I sin bog “Vi mister vores børn” beskriver forstanderinde Silke Müller dramatisk detaljeret om de psykosociale skader, som smartphones påfører børn i massivt omfang. Ifølge deres erfaringer ser selv femteklasser porno, krigsforbrydelser eller dyremishandling på deres smartphones. Det er normalt, skriver hun:
“Jeg tror, vi mister vores børn og frem for alt deres sjæle og deres psykologiske integritet i dybet af netværkene, fordi vi ikke kigger.” Og hun holder et spejl op for politik: “I stedet for at være opmærksom på farerne på internettet, i stedet for at acceptere dem og gøre dem til et centralt fokus i vores pædagogiske arbejde, ignorerer vi dem ved at anvende en ‘se ingenting, hør intet, sig ingenting’ tilgang eller ved fuldstændig at bagatellisere dem.”
5 Hvad skal daginstitutioner og skoler gøre i denne situation?
I skolen kommer der flere og flere børn,
(i) hvor eksponeringen for smartphones er sket som lille barn på grund af deres forældres brugeradfærd. Vi ved fra neurobiologien, at det fører til irreversible effekter på hjernens udvikling.
(ii) hvor sanseoplevelserne stort set er reduceret til skærm swiping, og
(iii) som derved er fremmedgjort fra naturen og betinget til forbrug i en tidlig alder.
Vi har en uddannelseskatastrofe, som naturligvis har flere årsager ud over digitaliseringen, såsom manglen på lærere, for store klasser, forsømmelsen af sport, musik, kunst, teater og det uudsigelige fokus på færdigheder, som i stigende grad er blevet til en bevægelse væk fra at formidle uddannelse til ren faktuel viden.
Katastrofen har sine årsager allerede før skolen. Interaktionen mellem fritids- og skolebaseret varighed af digitale mediers brugstid korrelerer med dårligere læringspræstationer. Her er et par fakta. Smartphones spilder tid. Børn har altid følelsen af, at de går glip af noget (FOMO). I gennemsnit bruger børn og unge digitale medier i mere end 6-8 timer i døgnet, modtager op til 100 beskeder via WhatsApp, Instagram eller TikTok, og flere og flere har deres smartphones tændt 24 timer i døgnet og bliver konstant distraheret. Selv tilstedeværelsen af en smartphone er en distraktion, viser et ny meta-studie. 36
“Elever, der ikke brugte deres mobiltelefoner under forelæsninger, tog 62 % flere noter og var i stand til at genkalde mere detaljerede oplysninger fra undervisningen” (LL s. 12). 37 Det uforstyrrede flow, som man har brug for til at koncentrere sig intensivt om en opgave, opstår ikke. Der er ikke længere pause til kreativ refleksion. Multitasking, som mennesker ikke er designet til, fører til en permanent overfladiskhed.
I lyset af denne effekt af digitale medier mener neurobiolog Korte, at digitale medier først skal bruges fra 7. klasse og frem: ”I børnehaven og folkeskolen bør digitale medier efter min mening stort set undgås … fordi det er vigtigt at skabe sikre rum.” og “at bygge kompenserende alternative verdener.” 38
5.1 Katastrofen med digital uddannelse
Men det er det modsatte der bliver gjort, vi åbner daginstitutioner og skoler med “digital uddannelse” som et potentielt rusmiddel! Men hvordan opstod den absurde idé om, at uddannelse skulle omdannes til “digital uddannelse”? Ingen hjerne tænker, og intet mennesker lærer digitalt. Begrebet “digital uddannelse” kommer ikke fra pædagogisk forskning, men er et neoliberalt projekt forfulgt i årtier af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) og industrien med et tæt lobbynetværk, som studier af Krautz (2014) ), Münch (2018) og Förschler (2018, se grafik under 5.2) giver detaljerede dokumentation på. 39 Uddannelsesinstitutioner skal omdannes fra uddannelsessteder til et “erhvervsmæssig uddannelse”.
“Digital uddannelse” handler ikke om at uddanne børn til at få mediekendskab, hvilket skolerne utvivlsomt skal gøre i dag. Tværtimod: det fører til dominans af algoritmer. Ligesom Industry 4.0-robotter styrer produktionen uafhængigt, bør computere og algoritmer styre uddannelsesprocessen autonomt. Begrebet “digital uddannelse” er baseret på den behavioristiske metode til at måle, forudsige og kontrollere adfærd, objektiveringen af det menneskelige datasæt. B. F. Skinner, behaviorismens fader, ville have nydt det. 40 Meget få lærere er klar over, at vi i øjeblikket gennemgår denne transformation. 41
5.2 Ingen lærer digitalt!
Der er ikke noget, der hedder “digital uddannelse”. 42 Ingen lærer og tænker digitalt. 43 Hverken læreprocesser eller uddannelse kan digitaliseres, højst lærematerialet kan. Udtrykket “digital uddannelse” er misvisende. Det, der udråbes som individualiseret undervisning i digitale uddannelseskoncepter, er frontal undervisning, frigjort fra mennesker: det sociale modstykke er en taleskærm styret af algoritmer. Den socialiserende, fællesskabsskabende klassestruktur forsvinder, den pædagogiske atmosfære – skabt af læreren – viger for isolation, teknisk kulde, forudsigelighed og betingning.
Digitale medier kan være nyttige redskaber i undervisningen, men uddannelse er og bliver analog, fordi tænkning og sanser er analoge. Der er ingen digital dannelse, fordi uddannelse er mere end faktuel viden. For at sige det kort: uddannelse er det, der bliver tilbage, når vi har glemt fakta. Uddannelse er overførsel af værdier, holdninger, udvikling af den enkeltes personlighed og frem for alt sociale færdigheder. De 500 års pædagogiske viden om læring og uddannelse, fra Comenius, Pestalozzi, Humboldt, Kerschensteiner, Montessori eller Piaget, må ikke ofres til IT-branchens profitinteresser.
Virksomhedsnetværket til erobring af skolens erhvervsområde:

5.3 Ingen mediekendskab uden grundlæggende kvalifikationer
I dag vokser eleverne op i et digitaliseret miljø. Til det har de brug for orientering. Skoler skal levere tværfaglige mediestudier, der omfatter alle medier. Børn bør undervises i fordele og risici ved digitalisering på en alderssvarende måde. Ungebeskyttelse og misbrugsforebyggelse skal implementeres. Du behøver ikke en smartphone til det, trods alt involverer forebyggelse af narkotika, alkohol og rygning ikke indtagelse af det vanedannende stof. Risikoen for dårlig ernæring medieres ikke ved indtagelse af junkfood.
5.3.1 Begreber om mediekendskabsundervisning
Mediekendskab betyder at have så meget kontrol over medierne som muligt og ikke lade sig styre af det. Mediekendskab kræver intellektuel modenhed.
Undervisning i mediekendskab skal finde sted i skolerne. Derfor er koncepter om at støtte børn i henhold til udviklingsfaser nødvendige. Begrebet indirekte og direkte medieundervisning er baseret på dette. 44 Den afgørende faktor for en sund mental og fysisk udvikling samt dannelsen af fremtidens mediekendskab er først og fremmest en uddannelse, der træner basale færdigheder inden for perception og sanseudvikling, også ved hjælp af analoge medier. Hübner (2017, se note 41) kalder denne indledende fase for “indirekte medieuddannelse”, som omfatter fremme af tale / kommunikation, tegning / skrivning, musik / sang / rytme, teater / rollespil / fantasi, sport / spil / bevægelse / finmotorik. Hübner kritiserer, at digitalt fikseret medieundervisning ignorerer det fysiske i hjernens og bevidsthedsudviklingen. Billedet af det overvægtige lille barn, der sidder alene og ubevægeligt ved tabletten, reduceret til hans swiperevner, illustrerer denne advarsel.
Bleckmann og Mößle udviklede tårnet (se under 3.1) og trafiklyset for mediekendskab (Bleckmann et al. 2023): 45
- TRAFIKLYS PÅ RØDT: Beskyt små børn! Ingen skærmmediebrug! Samtidig beskyttelse mod alle tre problemdimensioner (tid, indhold, funktion) (konserverende pædagogisk tilgang). Dette svarer til fasen af indirekte medieundervisning.
- GULT LYS: Ældre børn (skolemodne og derover). Ledsage og støtte. Brug medier med måde under opsyn af voksne (modtagelsesorienteret tilgang); At designe medier selv (produktionsorienteret tilgang). Dette er begyndelsen på direkte medieundervisning.
- TRAFIKLYS PÅ GRØNT: Teenagere og voksne. Frigivet trin for trin til personligt ansvar. Forstå manipulation og risici og beskyt dig selv og andre så meget som muligt (kritisk-emancipatorisk tilgang), udvikle anvendelsesevner. Skolerne har brug for veludstyrede computerlokaler til klasserne fra 14-års alderen, hvor eleverne kan lære de grundlæggende færdigheder.
Det første krav er derfor, at undervisningsministerier og skoler skal udvikle en mediekendskabs-køreplan baseret på resultater fra forskning, medicin, udviklingspsykologi og pædagogik, der regulerer den aldersrelaterede brug af analoge og digitale medier efter en trindelt model.
Regeringens forbud mod mobiltelefoner i skolerne har haft en positiv indvirkning på skoleklimaet og læringen. Ud fra et psykosocialt og neurobiologisk synspunkt bør børn tidligst introduceres til brugen af digitale medier fra 16 års alderen. Først da vil de være i stand til selvrefleksion i deres udvikling og kan lære trin for trin at modstå strømningen af information og stimuli. For at opnå dette skal der på skolerne undervises i brugen af digitale medier på tværs af alle fag, men også fx gennem smartphone-kørekort. 46
5.3.2 Ændring af taktik: ”Ledsager medieundervisning”
I lyset af de dokumenterede skader og svigt af sin servile medieuddannelse, forsøger branchen at redde dagtilbud og skolevirksomhed med en tilpasset taktik, igen med hjælp fra flittige medieundervisere. Det nye budskab: For at forhindre børn i at komme til skade, skal de vaccineres mod risici ved at bruge smartphones så tidligt som muligt. Denne salgsstrategi kaldes “ledsager medieuddannelse”. Børn får hurtigt impulskontrol og refleksionsevner og omdefineres som unge voksne. Den bayerske delstatsregering kører kampagnen “Startchance Kita-Digital”. De skriver: ”Børn har ret til at få deres børnerettigheder til deltagelse, beskyttelse og empowerment opfyldt i den digitale verden. Det er derfor daginstitutioners opgave at støtte børn fra en tidlig alder i kreativ, kritisk og sikker brug af digitale medier.” 48 Prof. Ralf Lankau udtrykker det sådan: “Enhver, der sidder foran skærmen, er fikseret der … Alle psykologiske og tekniske tricks bliver brugt til at fastholde opmærksomheden … Med nutidens. digitale skærmmedier og onlinetjenester, vi har at gøre med et vanedannende stof.” 700.000 børn og unge anses allerede for at være afhængige af internettet, 2,2 millioner anses for at være problematiske brugere. 50 I 2018 havde 3 millioner voksne i Tyskland en alkoholrelateret lidelse (alkoholmisbrug: 1,4 millioner; alkoholafhængighed: 1,6 million). 51 For at forhindre dette foreslog sundhedsminister Karl Lauterbach i juli 2024 et forbud mod “ledsagedrikning”: “Tilstedeværelsen af voksne ændrer ikke på alkoholens skadelighed for børn. Derfor bør såkaldt ledsagende drikkeri (af 14-16-årige, forfatter) forbydes” (FAZ 11.07.2024). Et forbud mod “ledsagende smartphonebrug” til daginstitutioner og skoler er oplagt. Stoffer forbliver at være stoffer.
5.4 ChatGPT – Tænkning er overflødig: “AI-botterne korrumperer generelt lysten til at præstere blandt de unge!”
Skoleåret 2024/25 begynder med en ny, ubuden gæst og hemmelig hvisker i elevernes rygsække. Min ven og hjælper – ChatGPT! Men det er et vildledende venskab! Og skolerne er ikke forberedt på den digitale trojanske hest. Men eleverne!
“Et nylig studie viser, at hele 72 procent af eleverne ikke længere selv laver deres lektier, men i stedet stoler på ChatGPT og Co.,” skriver Frankfurter undschau. 52 ChatGPT er ikke primært et fantastisk værktøj, men det ændrer tankegang og personligheder, fordi det gør tænkning unødvendig.

Eleverne kan nu tænke! Det er fristende: hvorfor torturere dig selv med læsning efter skole? Og møjsommeligt overvejer dine lektier? Eleven indtaster lektiespørgsmålet i ChatGPT: “Hvad er forholdet mellem Karl og Franz i Schillers Røverne?” Svaret er der på tre sekunder! Læser godt, men næsten for godt! Han spørger ChatGPT: “Omarbejde teksten i stil med en 15-årig gymnasieelev.” Tre sekunder senere: “Nu er det OK, jeg tager bare risikoen og afleverer den,” siger eleven til sig selv.
Prof. Ralf Lankau beskriver de alvorlige konsekvenser i sin artikel “Algoritme og avatar i klasseværelset” 53:
“Fase II begynder med generativ AI: Maskiner underviser og måler ikke længere ’bare’ læringspræstationer og bruger dette til at beregne de ’optimale læringsveje’, men genererer selv indhold. Med disse gratis onlineværktøjer kan du planlægge lektioner lige så nemt, som du kan lave lektier eller skrive speciale…
Hvorfor, spørger elever og studerende sig selv med rette, skal de gøre sig umage, når en smart formuleret opfordring ofte hurtigt og uden besvær kan give bedre resultater, end hvis de selv skulle researche og formulere tingene? Især da lærere ikke længere kan identificere AI-genererede tekster som sådan?
‘Kunstig intelligens bryder rygraden i skolerne, som de eksisterer i dag. Der har aldrig været en opfindelse i uddannelsesinstitutionernes historie, der så berygtet har sat spørgsmålstegn ved hele læringssystemets motivationsstruktur som denne AI atombombe – der tydeligt kommer frem her. Vi opdrager i øjeblikket en generation af unge mennesker, der kan narre deres lærere i et stykke tid til at tro, at det, ChatGPT eller et andet program har givet dem, er deres præstation, og snart vil de ikke længere vide, hvorfor læring overhovedet skulle være umagen værd.’ (Böhme [12])
AI-botterne korrumperer unge menneskers generelle villighed til at præstere og vænner dem til at stole på tekniske systemer og deres beregninger som gyldige resultater. Bekvemmelighed og dovenskab er velkendte menneskelige egenskaber, selvom de ikke er befordrende for læring. Den teknisk enkle oprettelse af tekst, billeder, præsentationer mv. forhindrer selvstændigt engagement med sprog, tekst og billeder. Det underminerer den vigtige kreative handling med at finde ideer og udvikle koncepter ud fra ens egen fantasi. Bots forhindrer fantasien og fantasiens frie spil, hvor der i begyndelsen kun er en opgave eller det legendariske blanke ark papir. Søgen efter individuelle løsninger indefra, finde og kassere ideer, skitsering og eliminering er grundlaget for selv-initierede læreprocesser. En teknologi, der giver hurtige løsninger, afmagter eleverne og korrumperer den åbne søgning.”
Debatten er blusset op, og det nye skoleår stiller alle lærere over for et nyt stort problem. Der er udgivet to små publikationer om emnet, som behandler det fra forskellige perspektiver og supplerer hinanden. (Begge pt. kun på tysk).
Klaus Zierer: ChatGPT som en frelser. Om mulighederne og grænserne for kunstig intelligens i uddannelse, Waxmann 2024, 55 sider, 9,90 euro
Ingo Leipner: AI-angreb på bevidsthed. Critique of Artificial Reason, INFO3 Verlag, 2024, 97 sider, 12,90 euro.
5.5 Forældre-skole-samarbejde – Eksemplet Irland – AAGDO-argumentet
Men én ting er klar: det sociale pres for at bruge smartphonen virker overvældende. Børn føler sig udelukket fra sociale netværk uden en smartphone. Det er næsten umuligt at udføre normale aktiviteter, såsom at betale for ordrer, købe billetter og kontakte myndigheder, uden en smartphone. Forældre er pressede, deres børn vil have en smartphone, og hvis skolerne indfører den som et læringsredskab, er det selvfølgelig en legitimering.
Forældrene har brug for støtte. I Irland, i byen Greystones, har skoler og forældre fundet en genial løsning. De har overlistet AAGDO “Alle andre gør det også!” Forældre og otte folkeskoler i Greystones, Irland, blev med en frivillig “No smartphone voluntary code” enige om, at børn op til gymnasieniveau ikke må have smartphones derhjemme eller i skolen. Greystones-initiativet har fået den irske sundhedsminister Stephen Donnelly til at anbefale dette som en landsdækkende foranstaltning:
“Irland kan og skal føre verden i spidsen for at sikre, at børn og unge ikke bliver målrettet og skadet af deres interaktioner med den digitale verden,” udtalte han til Irish Times. “Vi skal gøre det lettere for forældre at begrænse det indhold, deres børn udsættes for.” 54
6 Alternativer er vigtige: Krav til uddannelse og lokalpolitik
Børn skal være begejstrede for ”analog fremtidskompetence”, hvilket også kræves i vejledningen. Vi skal give børn alternativer til at gøre smartphonen kedelig: oplevelser i naturen, klatring, vandreture, skuespil, sport, lære et musikinstrument, spille i et orkester, synge i kor, danse, have rigtige venner – det hele er meget mere spændende end den lille firkantede skærm. De forsømte emner musik, kunst, teater, litteratur og sport er af central betydning, de bibringer kompetencer til social interaktion, self-efficacy, grundlæggende færdigheder og uddannelse. Kommunale fritidsaktiviteter udbudt af klubber, musikskoler og teatergrupper skal knyttes til skolen. Det giver eleverne en interesse for hobbyer.
Derfor et klart krav til lokalpolitik. I lyset af uddannelseskatastrofen og disse resultater skal sådanne projekter støttes i stedet for at skade børn med millioner af euro til skoletablets og Wi-Fi for digitaliseringens vildledte vej. Alternativer begrænser digitale medier til nyttige værktøjer i stedet for
at blive meningen med livet.
Ud over en planlagt uddannelse i mediekendskab er der på grund af den akutte situation forårsaget af mange børns traumatiske oplevelser gennem skildringer af vold og pornografi, mobning og cyber grooming på de sociale medier behov for et kontaktsted i enhver uddannelsesinstitution til bearbejdning af sådanne oplevelser, som beskrevet af forstander Silke Müller i hendes bog. Regeringens tiltag skal derfor aflaste forældrene og give dem støtte. Der skal udvikles retningslinjer for forebyggelse og beskyttelse af de unge.
For forældre betyder det, at der opstilles klare regler i hjemmet. For at gøre dette skal de have råd fra børnehave og skole. I hvilken alder får børn en smartphone? Det har ingen plads ved fælles måltider og leg, heller ikke i forældrenes liv. Hvis barnet leger eller lærer på computeren, bør det gøres på en stationær pc med stor skærm, også på grund af de små skærmes skadelige effekt på øjnene. Skærmtider aftales og børnesikring kan eventuelt monteres. En app dokumenterer brugstiderne.
I stedet for at spilde milliarder på teknisk udstyr til profit for IT-branchen, har vi først brug for flere vellønnede og veluddannede lærere, flere skolesocialrådgivere og psykologer, flere skolelejre, mindre klasser, tid og penge til musik- og teatergrupper, til projektdage for renoverede skoler. Så er skolen et livligt sted for opdragelse og uddannelse af smarte børn. Forsøget på at digitalisere skolerne vil mislykkes. Prof. Klaus Zierer formulerer den grundlæggende fejl ved digital uddannelse:
”Så længe vi er mennesker, forbliver læring læring. Digitaliseringen vil ikke ændre på dette. Og enhver, der påstår og skubber til dette, misforstår mennesket og forvandler mennesker til maskiner. Det kan meget vel være et mål for nogle, at erstatte Homo sapiens med Homo digitales eller i det mindste at ’opgradere’ dem – ifølge mottoet: Kunstig intelligens er løsningen på menneskelig dumhed. Men så taler vi ikke længere om uddannelse, men om programmering. Og det tæller ikke ikke længere, hvad jeg har gjort med mit liv, men hvad folk har gjort mig til” (FAZ 4. 10. 2018).
”Hvis vi ikke handler hurtigt, vil flere og flere børn og unge blive afhængige af medier, og den negative tendens kan ikke længere stoppes. Det vil ødelægge familier og true fremtiden for mange unge.” (DAK-undersøgelse, 2023)
7 Yderligere information
Forældre bør rådføre sig med pædagogerne på forældreaftenen og konsultere eksperter, f.eks. fra Echt-dabei: “ECHT DABEI – Sund opvækst i den digitale tidsalder” er et forebyggelsesprogram for daginstitutioner og folkeskoler. Målene er at beskytte børn mod medierisici ved at øge bevidstheden og aktivere miljøet samt at fremme børns mediekendskab – dvs. medieuddannelse, der også er sundhedsfremmende. https://www.echt-dabei.de/unser-angebot
Undervisere vil finde mange undervisningseksempler til undervisning i mediekendskab her:
https://www.analog-digidaktik.de
Til forældreaftener for at stimulere diskussionen har Eliant udgivet en kort film: Opvækst i omgang med digitale medier, kort link: https://t1p.de/12qxi
I 2023 blev der for første gang offentliggjort et letlæst reviewstudie om effekterrne af ikke-ioniserende stråling (mobilstråling) på børn, skrevet under ledelse af prof. Linda Birnbaum, tidligere direktør for US National Toxicology Program (NTP) og National Institute for Environmental Health Sciences (NIEHS). 55 Tilgængelig dansk oversættelse: Trådløse teknologier og børn: Identificering og reduktion af sundhedsrisici – nejtil5g.dk
Se den norske brochure – oversat til dansk: Strålingsrisikoen for børn og unge i det digitale samfund – nejtil5g.dk
Diagnose:funk’s serien “Überblick für den Durchblick” om digital uddannelse finder du HER.
Artiklerne, der er oversat til dansk, finder du her: https://nejtil5g.dk/overblik-for-klarhed/
For at få en dybere forståelse af den neurobiologiske kontekst anbefales artiklen af Teuchert-Noodt/Hensinger ”Børn, unge og digitale medier. Uden omtanke resultaterne af hjerneforskning, er der ingen vej ud af smartphone-epidemien” i miljø · medicin · samfund, 3/2024
Et uddrag af artiklen finder du HER. Læs også et interviewet på dansk med prof. Gertraud Teuchert-Noodt: Tyskland i PISA-chok: Hvad siger hjerneforskningen om uddannelseskatastrofen og digitaliseringen af læring for børn og unge? – nejtil5g.dk
Noter
Overblik nr. 7 er baseret på et foredrag af Peter Hensinger på Waldorfskolen Tübingen i juni 2024.
1) Haidt J (2024): Um das Jahr 2012 stürzte die geistige Gesundheit junger Menschen eine Klippe
hinunter, Interview in der NZZ, www.diagnose-funk.org/2075.
På dansk her: Jonathan Haidt: I 2012 faldt de unges mentale sundhed ud over en klippe – nejtil5g.dk
2) „Leitlinie zur Prävention dysregulierten Bildschirmmediengebrauchs in Kindheit und Jugend“
(2023), Hrsg: Deutsche Gesellschaft für Kinder- und Jugendmedizin e.V. (DGKJ) u.a.,
www.awmf.org/service/awmf-aktuell/praevention-dysregulierten-bildschirmmediengebrauchsin-kindheit-und-jugend; www.diagnose-funk.org/2005
3) Teuchert-Noodt, G. (2016): Ein Bauherr beginnt auch nicht mit dem Dach. Die digitale Revolution verbaut unseren Kindern die Zukunft, umwelt-medizin-gesellschaft, 29 / 4-2016
4) Bündnis für humane Bildung, Homepage: www.aufwach-s-en.de
5) Tidlige publikationer af medlemmer af Bündnisses für humane Bildung: Bleckmann P (2016):
Medienmündig, Klett-Cotta; Hensinger P (2017): iDisorder: Auswirkungen der Digitalisierung des
Erziehungswesens auf die Entwicklung von Kindern und Jugendlichen, umg 4/2017; Hübner E (2015): Medien und Pädagogik: Gesichtspunkte zum Verständnis der Medien, Grundlagen einer
anthroposophisch-anthropologischen Medienpädagogik, edition waldorf; Lankau R (2017): Kein
Mensch lernt digital, Beltz; Lembke / Leipner (2018): Die Lüge der digitalen Bildung, Redline;
Teuchert-Noodt G (2018): Wohin führt uns die digitale Revolution? Erkenntnisse aus der Evolutions- und Hirnforschung, umg 4/2018; diess. (2016): Ein Bauherr beginnt auch nicht mit dem Dach. Die digitale Revolution verbaut unseren Kindern die Zukunft, umg 4/2016 Spitzer M (2012): Digitale Demenz, Droemer
6) I 2012 forsøgte Baden-Württemberg Landesmedienzentrum at tilbagevise prof. Manfred Spitzer, medinitiativtager til alliancen, og forudsagde: “Det, Spitzer foreslår, vil alligevel ikke blive taget alvorligt og vil bestemt ikke ske – under ingen omstændigheder”. Når han ser tilbage, udtaler Spitzer, at hans forudsigelser i bestsellerne „Digitale Demenz“ (2012), „Cyberkrank“ (2017) und „Die Smartphone-Epidemie“ (2019), om hvordan “overdreven skærmmedieforbrug har en negativ indvirkning på indlæring, hukommelse, opmærksomhed og koncentration, evnen til at regulere følelser og social adfærd”, er blevet fuldt bekræftet af nyere studier og er til ærgrelse for en generation af børn blevet overgået af virkeligheden.
Landesmedienzentrum Baden-Württemberg (2012): Der Spitzer geht um, o.D.
Spitzer M (2022): Digitalisering i børnehave og folkeskole skader børns udvikling, sundhed og uddannelse. Kommentar til rapporten fra KMK’s Stående Videnskabelige Kommission af 19. september 2022; Neurologi 2022; 41: 797–808 Ibid.: Ti år med digital demens. Fra Shitstorm til Mainstream, Neurology 2022; 41: 733-743
7) I Sverige og Danmark er der nu bærbare computere til alle børn i mange folkeskoler, men der er ingen bøger at finde vidt og bredt. Efter at forskellige danske lærerforeninger og pædagogiske eksperter gentagne gange har slået alarm om, at koncentreret arbejde nu næppe er muligt i mange klasser eller skoler, har Undervisningsministeriet nu offentliggjort tolv “restriktive” anbefalinger, der lyder som et digitalt detox-program for storbrugere.
Socialdemokratiets børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye forklarede i dagbladet Politiken, at skolen skal “genvinde klasseværelset som undervisningsrum”. Tesfaye havde allerede i et interview i december sidste år undskyldt over for de danske unge for at være blevet gjort til “forsøgskaniner i et digitalt eksperiment, hvis omfang og konsekvenser vi ikke kan overskue”. Klasseværelset er ikke en “forlængelse af ungdomslokalet, hvor streaming, leg og shopping foregår”. Nu skrev han, at skolerne havde underkastet sig de store tech-virksomheder for længe, at samfundet havde været for “forelsket” i den digitale verdens vidundere.
I regeringens anbefalinger hedder det, at “anbefalingerne er baseret på et forsigtighedsprincip, da de langsigtede konsekvenser af skærmbrug for børn og unges sundhed og trivsel ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.”
Se her: www.diagnose-funk.org/2052
8) Foranstaltninger truffet af europæiske lande www.diagnose-funk.org/1991; Kina: www.diagnosefunk.org/1684
9) U.S. Surgeon General (2023): Social Media and Youth Mental Health; https://www.hhs.gov/surgeongeneral/priorities/youth-mental-health/social-media/index.html; dt.: Soziale Medien und psychische Gesundheit von Jugendlichen, https://die-pädagogische-wende.de/soziale-medienund-psychische-gesundheit-von-jugendlichen/ (20.8.2023)
10) https://publications.parliament.uk/pa/cm5804/cmselect/cmeduc/118/report.html
11) Zierer, K. (2021): Zwischen Dichtung und Wahrheit: Möglichkeiten und Grenzen von digitalen
Medien im Bildungssystem, Pädagogische Rundschau, 75. jg, S. 377-392,
Download: www.diagnose-funk.org/2001
12) www.diagnose-funk.org/2092. Se også her: Børn og skærme: På jagt efter den tabte tid – nejtil5g.dk
13) “Vi overbeskytter vores børn i den virkelige verden. Vi efterlader dem alene på internettet.” Interview i
Süddeutschen Zeitung fra 15.06.2024
14) Möller, Ch., Fischer, FM. (2023): Internet- und Computersucht. Ein Praxishandbuch für Therapeuten, Pädagogen und Eltern, 3. Auflage, Kohlhammer Stuttgart
15) Supper A, Teuchert-Noodt G. “How learning doesn’t work” Children evaluate their cell phone
use – An empirical pilot study. Neurol Neurosci. 2021; 1(3):1-9.
16 Herrmann S, Vorsamer B: Wir überbehüten unsere Kinder in der realen Welt. Im Internet lassen
wir sie allein, Interview mit J. Haidt, Süddeutschen Zeitung vom 15.06.2024
17) Fuchs T (2022): Verteidigung des Menschen. Grundfragen einer verkörperten Anthropologie,
Suhrkamp
18) Kahnemann, D (2012): Schnelles Denken. langsames Denken, München
19) Klaus Zierer, Christian Montag, Walter Dorsch: Digitale Medien in den ersten 1000 Tagen, Pädiatrie, 2023; 35 (S1)
20) Studie zur Technoferenz: Smartphone-Nutzung in Gegenwart von Babys und Kleinkindern: Ein
systematisches Review, M.A. Dipl.-Psych. Aleksandra Mikić, Prof. Dr. phil. Annette M. Klein, Das
Papier ist frei verfügbar auf https://kurzelinks.de/nfx8
21) Walter Dorsch, Klaus Zierer: So gelingt die frühe Förderung der Sprachentwicklung. Die ersten
1.000 Tage legen den Grundstein für Sprache und Bildung, Pädiatrie, 2023; 35 (S. 1)
22) https://www.mpfs.de/fileadmin/files/Studien/miniKIM/2023/PM_miniKIM-2023.pdf
23) Denne overstimulering hæmmer hjernens udvikling: “I hjernen hindrer digital acceleration neuronal sekvensdannelse og neurokemisk kommunikation mellem de grupper af celler, der tjener til at transmittere excitationsmønstre til fjerne neurale netværk. Dette skaber kognitiv impotens” (Teuchert-Noodt 2017)
24) SWR-Wissen: Die Psychotrick von Social Media, 22.06.2023, https://www.swr.de/wissen/artikelpsychotricks-socialmedia-104.html
25) Law et al. (2023): Assiciations between infant screen use, electroencephalography markers, an
cognitive outcomes. JAMA Pediatrics, 2022.5674; Forskningsoversigter: Manfred Spitzer (2022): Zehn Jahre Digitale Demenz, Nervenheilkunde 2022;41 Manfred Spitzer (2022): Digitalisierung in Kindergarten und Grundschule schadet der Entwicklung, Gesundheit und Bildung von Kindern, Nervenheilkunde 2022;41
26) Kandel E (2007): Auf der Suche nach dem Gedächtnis, Siedler Verlag München
27) Teuchert-Noodt G, Hensinger P (2024): Kinder und digitale Medien. Ohne Berücksichtigung der
Gehirnforschung gelingt kein Ausweg aus der Smartphone-Epidemie, umwelt-medizin-gesellschaft 3/2024
28) DAK-Studie (2023): https://www.dak.de/presse/bundesthemen/kinder-jugendgesundheit/dakstudie-in-pandemie-hat-sich-mediensucht-verdoppelt_48672
29) Zierer, K. (2021): Zwischen Dichtung und Wahrheit: Möglichkeiten und Grenzen von digitalen
Medien im Bildungssystem, Pädagogische Rundschau, 75. jg, S. 377-392, Downloades under
www.diagnose-funk.org/2001
30) Se mere her: www.diagnose-funk.org/1904
31) www.diagnose-funk.org/1925
32) www.diagnose-funk.org/1916
33) WHO-undersøgelse 2019: ”Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er en times motion om dagen tilstrækkeligt for børn og unge – men det er kun få, der klarer det. Ifølge en WHO-undersøgelse bevæger kun en femtedel af 11-17-årige på verdensplan sig så meget. Tyske teenagere klarede sig også dårligt i undersøgelsen offentliggjort i fredags i fagtidsskriftet ‘The Lancet’: 79,7 procent af drengene og endda 87,9 procent af pigerne var ikke fysisk aktive nok i 2016. I forhold til 2001 har tallene for Tyskland stort set ikke ændret sig, og der er også kun sket mindre forbedringer på verdensplan. “Vi har haft en elektronisk revolution, som klart har ændret unge menneskers bevægelsesmønstre – opmuntret dem til at sidde mere, være mindre aktive, køre mere, gå mindre,” siger Leanne Riley, en af undersøgelsens medforfattere. I sidste ende spiller de unge mere digitalt end de er aktive.”
https://www.tagesspiegel.de/politik/who-studie-blickt-auf-smartphone-teenager-vier-vonfuenf-jugendlichen-sind-bewegungsmuffel/25256878.html
34) www.diagnose-funk.org/1912
35) Foranstaltninger truffet af europæiske lande: www.diagnose-funk.org/1991; Kina: www.diagnosefunk.org/1684
36) Böttger, T.; Poschik, M.; Zierer, K. Does the Brain Drain Effect Really Exist? A Meta-Analysis. Behav. Sci. 2023, 13, 751. https://doi.org/10.3390/bs13090751, dokumentet findes her www.diagnosefunk.org/2008
37) Vejledning til forebyggelse af dysreguleret skærmmediebrug i barndom og ungdom (2023): https://www.awmf.org/service/awmf-aktuell/praevention-dysregulierten-bildschirmmediengebrauchs-in-kindheit-und-jugend , dokumenteret på www.diagnose-funk.org/2005
38) Korte, M. (2023): Frisch im Kopf. Wie wir uns aus der digitalen Reizüberflutung befreien, DVA
39) Krautz, J. (2014). Ware Bildung. Schule und Universität unter dem Diktat der Ökonomie, München
Münch, R. (2018). Der bildungsindustrielle Komplex: Schule und Unterricht im Wettbewerbsstaat
(Neue Politische Ökonomie der Bildung) , Beltz Juventa Förschler, A. (2018). Das ‚Who is who?‘ der deutschen Bildungs-Digitalisierungsagenda – eine kritische Politiknetzwerk-Analyse. Pädagogische Korrespondenz, 58(2), S. 31-52.
40) Digital uddannelse er afhængig af kunstig intelligens, fordi databaseret kontrol kan overvinde menneskelig ufuldkommenhed og fiasko. Det vigtigste princip: den kybernetiske selvkontrol af information og sociale processer gennem feedbackmekanismer. Smartphone-feedbackkanalen og optagelsen af alle Google- og sociale medier-brugere gør dette muligt. Her støder vi på en skole for adfærdspsykologi, behaviorisme, som en kilde til ideer. Det havde og har fortsat enorme sociopolitiske konsekvenser. B. F. Skinner (1904-1990) var den bedst kendte repræsentant for behaviorismen og blev beskrevet af American Psychological Association som den vigtigste psykolog i det sidste århundrede. I lyset af samfunds fiaskoer i det sidste århundrede udviklede B. F. Skinner efter Anden Verdenskrig modellen for et nyt samfund, hvor orden, harmoni og fred opnås gennem adfærdskontrol. I sin roman “Futurum II” bestemmer en elite, hvordan ønsket adfærd kan opnås gennem belønningssystemer. Behaviorisme undersøger menneskelig adfærd, begrænset til organismers reaktioner på stimuli. Hjernen er defineret som en sort boks med positive stimuli, enhver ønsket adfærd kan opnås. Der er ingen bevidsthed, ingen autonomi, ingen tænkning, kun betinget adfærd. I denne teori fungerer rotter, duer og mennesker efter de samme mekaniserbare principper. Moderne adfærdsforskere forsker i, hvordan belønninger kan slukke for tænkning og betinge adfærd. I såkaldt “digital uddannelse” er dette kendt som Deep Learning.
41) Prof. Christoph Meinel beskriver Hasso Plattner Instituttets planlagte centrale landsdækkende skolecloud i et interview: ”Brugere og udbydere af læringsindhold kan fuldt ud koncentrere sig om brugen og udviklingen af dette (skoleskyen, forfatterens note) og bidrage til at skabe en mangfoldig læring økosystem. Hver registreret bruger kan også oprette en læringsprofil, som ideelt set registrerer alle relevante træningstrin fra skolen og fremefter og sporer status for videreuddannelse. Den pædagogiske cloud-læringsprofil ville således blive et personligt CV, der giver præcise oplysninger om individuelle færdigheder og viden og dermed reducere betydningen af mindre meningsfulde aggregerede vurderingssystemer (f.eks. gymnasiekarakterer). Ved hjælp af den nyeste teknologi er det nu muligt sikkert at identificere brugere via kameraet og inputadfærden på deres netværksenheder. Dette eliminerer endda behovet for deltagelse i eksamener, og certifikater for præstationer, der er opnået online, ville have vægt. På baggrund af det digitale CV kan valget af studie- og uddannelsesområde forenkles og vil ikke længere være afhængigt af f.eks. tilfældige karakterer, men af faktiske, individuelle kvalifikationer. Education Cloud kunne give en række yderligere nyttige programmer såsom en Education Buddy og en Education Cloud Atlas. Atlasset giver et overblik over eksisterende tilbud med et læringskort og hjælper brugere til at finde præcis det indhold, der er relevant for deres personlige udvikling, via en intelligent algoritme.” Meinel, C (2017): Eine Vision für die Zukunft digitaler Bildung,
Online: https://hochschulforumdigitalisierung.de/eine-vision-fuer-die-zukunft-digitalerbildung/
42) Om uddannelsesbegrebet se: Wiersing, E. (2015): Theorie der Bildung. Eine humanwissenschaftliche Grundlegung, Paderborn, zur Ökonomisierung siehe S. 993
43) Lankau, R (2017b): Kein Mensch lernt digital, Beltz Weinheim
44) Hübner, E. (2017): Medienpädagogik und die Schule der Wahrnehmung, in: Weinzirl/ Lutzker/Heusser(2017): Bedeutung und Gefährdung der Sinne im digitalen Zeitalter, Würzburg
45) Bleckmann, P., Denzl, E., Streit, B. (2023). Medienmündig statt mediensüchtig werden-Begriffe,
Praxis und Programme im interdisziplinären Handlungsfeld Medienprävention, in: Möller/Fischer
(2023): Internet- und Computersucht. Ein Paxishandbuch für Therapeuten, Pädagogen und Eltern, Auflage, Kohlhammer Stuttgart
46) Böttger, T.; Zierer, K. To Ban or Not to Ban? A Rapid Review on the Impact of Smartphone Bans
in Schools on Social Well-Being and Academic Performance. Educ. Sci. 2024, 14, 906.
https://doi.org/10.3390/ educsci14080906
47) Münchner Merkur, Ausgabe Isa-Loisachbote, 4.7.2024
48) Kuroczik J (2023): Die Gefahr der sozialen Medien für Kinder, FAZ 15.12.2023
49) Lankau R (2024): Algorithmus und Avatar im Klassenzimmer, Monatsschrift Kinderheilkunde,
Springer, Online 11.07.2024
https://www.springermedizin.de/algorithmus-und-avatar-im-klassenzimmer/27334686
50) DAK-Studie (2023): https://www.dak.de/dak/bundesthemen/dak-studie-in-pandemie-hat-sichmediensucht-verdoppelt-2612364.html#/
51) https://www.dhs.de/suechte/alkohol/zahlen-daten-fakten
52) https://www.fr.de/ratgeber/familie/lehrer-betont-die-klassische-hausaufgabe-hat-ausgedient93238338.html
53) Lankau R (2024): Algorithmus und Avatar im Klassenzimmer, Monatsschrift Kinderheilkunde, Juni
2024, Springer Nature 2024
54) www.diagnose-funk.org/1980
55) Davis, D., Birnbaum L, Ben-Ishai, P., Taylor, H., Sears ,M., Butler, T., Scarato, T. (2023): Wireless
technologies, non-ionizing electromagnetic fields and children: Identifying and reducing health
risks. Curr Probl Pediatr Adolesc Health Care 2023; 53 (2): 101374. Auf Deutsch als diagnose:funk-Brennpunkt erschienen: https://www.diagnose-funk.org/2004
Publikationerne i serien „ÜBERBLICK für den Durchblick“
Du finder alle publikationerne HER.
De til dansk oversatte publikationer i serien findes her: