Forskning

Om uafhængig eller støttet forskning se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-uafhaengig-og-stoettet-forskning/

Kernen bag årtiers videnskabelig strid

Hvad er vi bange for, når vi frygter 5G?
Journalist David Wedege redegør for baggrunden og tager læseren med ind til kernen bag årtiers videnskabelig strid: Hvem slog egentlig den amerikanske forsøgsrotte ihjel, som døde af mobilstråling? Og hed han Watt eller hed han Puls?
Sagen kort:

  • En kraftig 5G-advarsel er underskrevet af en række internationale topforskere, der er involveret i spørgsmålet.
  • Flere af underskriverne har medvirket ved nogle af verdens dyreste forskningsprojekter, som viste kræft i forsøgsdyr og DNA-skader, og advarer mod underkendte biologiske effekter og beskylder regeringer og myndigheder for at heade advarsler til hjørne.
  • Dominerende faggrupper benægter pure eller tøver imidlertid med at medregne disse effekter. Især afvises påstandene om kræftrisiko i forbindelse af udrulning af 5G af tekniske topudviklere, som henviser til signalers rent lovfysiske begrænsninger.
  • Danske Christoffer Johansen og Joachim Schüz, der er strålingschef i WHO’s kræftagentur IARC, afviser også andet end signalers rent lovfysiske begrænsninger og anfører, at kræfttal ikke vækker bekymring.
  • Andre topepidemiologer med rådgiversæde i IARC er derimod voldsomt bekymrede, herunder svenske Lennart Hardell og Anthony B. Miller.
  • De to sider er uenige om, hvordan kræfttal skal tolkes i forhold til trådløsudviklingen.
  • Skeptikerne anfører, at problemet dækker meget andet end kræft og mobiltelefoner tæt imod hoveder. Det vedrører det levende liv, døgnet rundt, og man frygter, at 5G-signalerne vil øge antallet af mistænkte signalpulser eksplosivt og fatalt i offentlige rum.
  • Den underkendte biologiske forskningsside mener, at mobilsignalets særlige karakter giver forsøgsdyr kræft. Ikke en sendeenergi, som på forsøgsniveauet er udskadeligt i sig selv.

Overblik over artiklens afsnit:
– Bliver vi grillet eller kogt?
– Sundhedspolitisk blindflyvning
– Er det farligt at pille ved de elektriske signaler i hjernen?
– Flere kræftantydninger

“Allerede midt i 90’erne publicerede den amerikanske professor Henry Lai fra University of Washington konklusionen, at mobiltelefoni kunne bryde DNA. Det studie vakte voldsom intern opsigt i teleindustrien, fordi fundet trodsede det fysisk betingede sikkerhedsparadigme, man regnede som videnskabens bedste viden, så blev fundet regnet som kontroversielt.
Det skulle undersøges i 1999, da professor Franz Adlkofer med 20 millioner kr. på budgettet fik til helt officiel EU-opgave at undersøge DNA-brud til bunds. Med hjælp fra 12 laboratorier skabte REFLEX-studiet en rapport, som bekræftede Henry Lais fund af, at mobiltelefoni på niveauer langt under grænseværdien kunne lave DNA-brud i visse celletyper.
Så var fanden løs i Laksegade. Der blev gjort mange forsøg på at angribe og flå Adlkofers resultat i stykker.
Nogle har peget på, at DNA-forsøg lige i halens af Adlkofers skulle så tvivl om hans fund ved at snyde på vægten: Adlkofers DNA-skader blev fundet i visse celler. Men for eksempel ikke i hvide blodlegemeceller ved navn lymfocytter. Kort tid efter dukkede der flere forsøg op, som forgæves efterprøvede DNA-skader – i netop lymfocytter.”

“Adlkofer måtte igennem en mængde af kritikere, før han i 2015 vandt en injuriesag ved retten i Hamborg. Han vandt over en medarbejder hos en rasende antagonist, den tyske professor Alexander Lerchl, der harskt havde kritiseret DNA-fundene. Med dommen blev der ro. REFLEX-studiet, som vakte postyr, virker i 2019 lidt gemt og hengemt.
Samme år offentliggjorde Alexander Lerchl sit eget dyreforsøg fra Jacobs Universitet i Bremen, som viste kræftforøgning som følge af mobilstråling. Rapporten kunne tørt konstatere, at mobilstrålingen måtte have skylden, men at mere forskning måtte til.
Det forbløffede iagttagere særligt, at netop Lerchl landede dét resultat. Den hårdkogte benægter ville sandsynligvis modbevise en 2010-rapport (af Thomas Tillmann), som viste, at umiddelbart uskadelige mobilstråler kunne øge kræft, men som kom til at bekræfte netop det.”


Et opgør mellem forskningsdiscipliner
“Oxidativt stress ved svag udsættelse for mobilstråling er beskrevet i cirka 100 peer-reviewed rapporter, men ofte sidder helt andre faggrupper i videnskabelige råd og komitéer og vurderer, at det stadig må anses som kontroversielt og behæftet med tvivl ved synet af hver eneste rapport. Hvorefter man gentager, at man behøver mere forskning for at kunne slå det fast.
Studierne er små, siger man i rådene. De er af dårlige kvalitet. Der er rapporter, som taler imod. Der savnes mere forskning.
Ude i biosidens kulde mener man så, at tusindvis af rapporter ikke kan tage fejl og slet ikke så længe. Nu må rådene og komitéerne acceptere det som et dannet billede.”


– Manglende vilje til dialog

“Mange epidemiologer og andre i fysikerfraktionen, som sidder på høje honorære positioner i spørgsmålet, undgår nærmest partout en diskussion med den bioforklaring. Men der er også epidemiologer, som sætter sig ind i det og antager idéen.
Anthony B. Miller, som er tidligere WHO-kræftrådgiver og leder i store landes nationale kræftorganisationer, bemærker sammen med den kendte amerikanske miljølæge Devra Davis, at generation af mobilsignal er afgørende, når det store amerikanske rottefund er analyseret. At dosis-responsforhold i forhold til energimængde har mindre betydning.
Det er pulseringen, som sandsynligvis viser lineært dosisresponsforhold, der betyder, at jo mere udsættelse for pulsering, desto mere grundliggende skade af celler. Biofraktionen frygter også – helt uanset Watt-tallet – for 5G-netværkets ultrahurtige, kompakte præcisionsstråler, der skyder fra et væld af antenner i de samme basestationer.”


– 5G-udrulning med watt i ørerne og bind for øjnene

Du er helt officielt overladt til troen
Eric van Rongen uddyber sit synspunkt i et kommentarspor, der tilhører den 5G-kritiske, nu pensionerede bioprofessor Dariusz Leszczynski fra Helsingfors Universitet:“Min pointe er ikke, om eksponering for medicin eller stråling er frivilligt eller ej. Pointen er, at der altid er behov for at overvåge for løbende mulige bivirkninger. Den allestedsnærværende eksponering for trådløs infrastruktur er et valg, truffet af samfundet, fordi (næsten) alle mennesker ønsker at være forbundet”, skriver han 18. marts i en debatkommentar.
Hele artikler finder du her:
Hvad er vi bange for, når vi frygter 5G?

Effekt eller ingen effekt?

orsaa-basen-norsk overs
Data bygger på udtræk fra ORSAA databasen (2018): https://www.orsaa.org/orsaa-database.html
https://einarflydal.com/2018/09/13/hva-bygger-stralevernet-sin-trygghet-pa/

Disse spørgsmål gør mobilforskerne uenige

David Wedege blog indlæg på Tabt Tråd, 30. april 2020
“HVORDAN KAN RADIOBØLGER være årsag til effekterne, når forskning viser kræft i forsøgsdyr eller oxidativt stress i mange cellestudier? Det er et hovedstridspunkt blandt forskere, som har indgående erfaring med forskning og forskningslitteratur om ikke-ioniserende stråling – populært kaldt mobilstråling. En lang række forskere bekymrer sig stærkt om det trådløse ekspansionseventyr. Andre forskere bekymrer sig mindre, og nogle gør nærmest ikke.”
Artiklen tage fat på de hovedspørgsmål, som splitter forskerne på området.
Baggrund: Disse spørgsmål gør mobilforskerne uenige

På disse punkter er mobilforskerne temmelig enige

David Wedege blog indlæg på Tabt Tråd, opdateret 4. oktober 2020
“KOMMER FORSKERNE FRA to forskellige planeter, når én fraktion siger, at vi skal tage det roligt med 5G, mens en anden fraktion siger, at vi løber en risiko? Nej. Der eksisterer én anerkendt mængde forskningslitteratur om helbredseffekter fra ikke-ioniserende stråling som mobiltelefoner og tv-master, radarudstyr og Wi-Fi. Litteraturmængden er ret begrænset og tæller 2000-3000 studier. Forskningen er spredt ud over tid og områder, og forskningen har sjældent været særlig målrettet menneskers realistiske eksponering i dagligdagen.
Tabt Tråd har samlet nogle standpunkter, som der rent faktisk er bred konsensus omkring blandt topforskere, som er inde i den faglige kernediskussion om biologiske effekter og sundhed.”

Det er en sejlivet myte, at radiobølger som strålingstype er for svag til at kunne påvirke det biologiske liv hos mennesker, planter og dyr. Myten vedligeholdes især af ingeniører, som har en kort og begrænset faglighed til at gennemskue det biologiske og epidemiologiske forskningsområde. Der er meget bred konsensus om, at biologiske effekter findes: Overbevisende mange studier finder oxidativt stress, som er en øget forekomst af frie radikaler i cellelivet, der potentielt kan være skadeligt.
Der er heller ikke rimelig tvivl om, at DNA-påvirkning er observeret i dyre og veludførte studier. Spørgsmålet, der splitter, er omfanget af effekter. Kan disse effekter også være skadelige?
Baggrund: På disse punkter er mobilforskerne temmelig enige

Oversigt over artikler om forskning på bloggen Tabt Tråd finder du her:
Forskning

Please follow and like us: