Forskning

Om uafhængig eller støttet forskning, se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-uafhaengig-og-stoettet-forskning/
Mere om industri NGO’en ICNIRP, se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
Om sundhedsmæssige risici ved elektromagnetisk stråling, se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsmaessige-risici-ved-elektromagnetisk-straaling/

Nyere forskning i trådløs stråling og elektromagnetiske felter

Joel M. Moskowitz, Ph.D. Director for Center for Family and Community Health School of Public Health University of California, Berkeley har siden 2016 regelmæssigt cirkuleret abstracts af nyligt offentliggjorte videnskabelige artikler om trådløs stråling og elektromagnetiske felter (EMF). Den komplette samling af abstracts dækker nu mere end 1.000 videnskabelige artikler. Dette over 1000-siders dokument (pdf) kan downloades ved at klikke på følgende link:
https://www.saferemr.com/2019/07/recent-research.html

En kort oversigt med danske titler – starter med opdateringen pr. 6. april 2021. Se mere her:
https://nejtil5g.dk/forskning/joel-m-moskowitz-oversigt-over-den-nye-forskning-indenfor-traadloes-straaling-og-elektromagnetiske-felter/

Indhold:
Kernen bag årtiers videnskabelig strid
BioEM konferencen 2021

Kernen bag årtiers videnskabelig strid

Hvad er vi bange for, når vi frygter 5G?
Journalist David Wedege redegør for baggrunden og tager læseren med ind til kernen bag årtiers videnskabelig strid: Hvem slog egentlig den amerikanske forsøgsrotte ihjel, som døde af mobilstråling? Og hed han Watt eller hed han Puls?
Sagen kort:

  • En kraftig 5G-advarsel er underskrevet af en række internationale topforskere, der er involveret i spørgsmålet.
  • Flere af underskriverne har medvirket ved nogle af verdens dyreste forskningsprojekter, som viste kræft i forsøgsdyr og DNA-skader, og advarer mod underkendte biologiske effekter og beskylder regeringer og myndigheder for at heade advarsler til hjørne.
  • Dominerende faggrupper benægter pure eller tøver imidlertid med at medregne disse effekter. Især afvises påstandene om kræftrisiko i forbindelse af udrulning af 5G af tekniske topudviklere, som henviser til signalers rent lovfysiske begrænsninger.
  • Danske Christoffer Johansen og Joachim Schüz, der er strålingschef i WHO’s kræftagentur IARC, afviser også andet end signalers rent lovfysiske begrænsninger og anfører, at kræfttal ikke vækker bekymring.
  • Andre topepidemiologer med rådgiversæde i IARC er derimod voldsomt bekymrede, herunder svenske Lennart Hardell og Anthony B. Miller.
  • De to sider er uenige om, hvordan kræfttal skal tolkes i forhold til trådløsudviklingen.
  • Skeptikerne anfører, at problemet dækker meget andet end kræft og mobiltelefoner tæt imod hoveder. Det vedrører det levende liv, døgnet rundt, og man frygter, at 5G-signalerne vil øge antallet af mistænkte signalpulser eksplosivt og fatalt i offentlige rum.
  • Den underkendte biologiske forskningsside mener, at mobilsignalets særlige karakter giver forsøgsdyr kræft. Ikke en sendeenergi, som på forsøgsniveauet er udskadeligt i sig selv.

Overblik over artiklens afsnit:
– Bliver vi grillet eller kogt?
– Sundhedspolitisk blindflyvning
– Er det farligt at pille ved de elektriske signaler i hjernen?
– Flere kræftantydninger

“Allerede midt i 90’erne publicerede den amerikanske professor Henry Lai fra University of Washington konklusionen, at mobiltelefoni kunne bryde DNA. Det studie vakte voldsom intern opsigt i teleindustrien, fordi fundet trodsede det fysisk betingede sikkerhedsparadigme, man regnede som videnskabens bedste viden, så blev fundet regnet som kontroversielt.
Det skulle undersøges i 1999, da professor Franz Adlkofer med 20 millioner kr. på budgettet fik til helt officiel EU-opgave at undersøge DNA-brud til bunds. Med hjælp fra 12 laboratorier skabte REFLEX-studiet en rapport, som bekræftede Henry Lais fund af, at mobiltelefoni på niveauer langt under grænseværdien kunne lave DNA-brud i visse celletyper.
Så var fanden løs i Laksegade. Der blev gjort mange forsøg på at angribe og flå Adlkofers resultat i stykker.
Nogle har peget på, at DNA-forsøg lige i halens af Adlkofers skulle så tvivl om hans fund ved at snyde på vægten: Adlkofers DNA-skader blev fundet i visse celler. Men for eksempel ikke i hvide blodlegemeceller ved navn lymfocytter. Kort tid efter dukkede der flere forsøg op, som forgæves efterprøvede DNA-skader – i netop lymfocytter.”

“Adlkofer måtte igennem en mængde af kritikere, før han i 2015 vandt en injuriesag ved retten i Hamborg. Han vandt over en medarbejder hos en rasende antagonist, den tyske professor Alexander Lerchl, der harskt havde kritiseret DNA-fundene. Med dommen blev der ro. REFLEX-studiet, som vakte postyr, virker i 2019 lidt gemt og hengemt.
Samme år offentliggjorde Alexander Lerchl sit eget dyreforsøg fra Jacobs Universitet i Bremen, som viste kræftforøgning som følge af mobilstråling. Rapporten kunne tørt konstatere, at mobilstrålingen måtte have skylden, men at mere forskning måtte til.
Det forbløffede iagttagere særligt, at netop Lerchl landede dét resultat. Den hårdkogte benægter ville sandsynligvis modbevise en 2010-rapport (af Thomas Tillmann), som viste, at umiddelbart uskadelige mobilstråler kunne øge kræft, men som kom til at bekræfte netop det.”


Et opgør mellem forskningsdiscipliner
“Oxidativt stress ved svag udsættelse for mobilstråling er beskrevet i cirka 100 peer-reviewed rapporter, men ofte sidder helt andre faggrupper i videnskabelige råd og komitéer og vurderer, at det stadig må anses som kontroversielt og behæftet med tvivl ved synet af hver eneste rapport. Hvorefter man gentager, at man behøver mere forskning for at kunne slå det fast.
Studierne er små, siger man i rådene. De er af dårlige kvalitet. Der er rapporter, som taler imod. Der savnes mere forskning.
Ude i biosidens kulde mener man så, at tusindvis af rapporter ikke kan tage fejl og slet ikke så længe. Nu må rådene og komitéerne acceptere det som et dannet billede.”


– Manglende vilje til dialog

“Mange epidemiologer og andre i fysikerfraktionen, som sidder på høje honorære positioner i spørgsmålet, undgår nærmest partout en diskussion med den bioforklaring. Men der er også epidemiologer, som sætter sig ind i det og antager idéen.
Anthony B. Miller, som er tidligere WHO-kræftrådgiver og leder i store landes nationale kræftorganisationer, bemærker sammen med den kendte amerikanske miljølæge Devra Davis, at generation af mobilsignal er afgørende, når det store amerikanske rottefund er analyseret. At dosis-responsforhold i forhold til energimængde har mindre betydning.
Det er pulseringen, som sandsynligvis viser lineært dosisresponsforhold, der betyder, at jo mere udsættelse for pulsering, desto mere grundliggende skade af celler. Biofraktionen frygter også – helt uanset Watt-tallet – for 5G-netværkets ultrahurtige, kompakte præcisionsstråler, der skyder fra et væld af antenner i de samme basestationer.”


– 5G-udrulning med watt i ørerne og bind for øjnene

Du er helt officielt overladt til troen
Eric van Rongen uddyber sit synspunkt i et kommentarspor, der tilhører den 5G-kritiske, nu pensionerede bioprofessor Dariusz Leszczynski fra Helsingfors Universitet:“Min pointe er ikke, om eksponering for medicin eller stråling er frivilligt eller ej. Pointen er, at der altid er behov for at overvåge for løbende mulige bivirkninger. Den allestedsnærværende eksponering for trådløs infrastruktur er et valg, truffet af samfundet, fordi (næsten) alle mennesker ønsker at være forbundet”, skriver han 18. marts i en debatkommentar.
Hele artikler finder du her:
Hvad er vi bange for, når vi frygter 5G?

Effekt eller ingen effekt?

orsaa-basen-norsk overs
Data bygger på udtræk fra ORSAA databasen (2018): https://www.orsaa.org/orsaa-database.html
https://einarflydal.com/2018/09/13/hva-bygger-stralevernet-sin-trygghet-pa/

Ofte hører vi en udtalelse som: “Der er lige så mange undersøgelser, der siger, at elektromagnetisk stråling er farligt, som undersøgelser der siger det er ufarligt.”
Fakta:
Resultaterne af den givne forskning om effekter af elektromagnetisk stråling afhænger fuldstændig af, hvordan den pågældende forskning er blevet finansieret samt hvem, der stå bag forskningen. At henvise til forskning eller en samling forskningsartikler er derfor ikke troværdigt i sig selv.
Det fremgår tydeligt af figuren fra 2018 (1), som viser at forskning finansieret af branchen og tele-myndighederne næsten ikke finder sundhedsskader, hvorimod uafhængig forskning finder det i langt de fleste tilfælde. Data bygger på udtræk fra ORSAA databasen (2018).
I rapporten fra 2009 fandt de industri finansierede undersøgelser en effekt i 28% af undersøgelserne, og de uafhængigt finansierede undersøgelser fandt en effekt på 67%. (2)

Konklusionen fra en undersøgelsen fra 2007 lød: “Fortolkningen af ​​resultater fra undersøgelser af sundhedseffekter af radiofrekvent stråling bør tage sponsorering i betragtning.” (3)
Forskningsundersøgelser om industriens indflydelse og involvering (4)
Environmental Health Trust har udarbejdet en løbende liste over offentliggjorte undersøgelser og rapporter om industri forskning i elektromagnetisk stråling.
Tilbage i 1994 udgav tobaksfirmaet Phillip Morris en rapport (5), der viste, at strategien til at beskytte tobaksindustrien, men også pesticid- og televirksomhederne var at nedtone legitim videnskab via en velfinansieret PR-indsats fra en koalition af grupper finansieret af industrien.
International Epidemiology Institute
Navnet på det amerikanske institut leder tanken hen på et uafhængigt institut, men det er ikke tilfældet. IEI er et privat firma, som åbent på sin hjemmeside indtil 2000 beskrev, at firmaet yder rådgivning og støtte til firmaer ved processer om skadeserstatning. Det var IEI som Kræftens Bekæmpelse og Christoffer Johansen valgte at samarbejde med i forbindelse med den store Kohorte undersøgelse, der skulle frikende mobiltelefoner for skadelige sundhedseffekter. (6)
Kilder:
1) ORSAA er en uafhængig organisation, der ikke er knyttet til nogen brancheorganisation eller offentlig organisation.
https://www.orsaa.org/orsaa-database.html
Figuren er her fra:
https://einarflydal.com/2018/09/13/hva-bygger-stralevernet-sin-trygghet-pa/
2) http://phiremedical.org/research-issues/
3) Huss, et al., Environmental Health Perspectives Volume 115, Number 1, January 2007. https://ehp.niehs.nih.gov/doi/pdf/10.1289/ehp.9149
4) https://ehtrust.org/science/research-industry-influence-emfs/
5) https://www.industrydocuments.ucsf.edu/tobacco/docs/#id=tnxf0064
6) https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/

Disse spørgsmål gør mobilforskerne uenige

David Wedege blog indlæg på Tabt Tråd, 30. april 2020
“HVORDAN KAN RADIOBØLGER være årsag til effekterne, når forskning viser kræft i forsøgsdyr eller oxidativt stress i mange cellestudier? Det er et hovedstridspunkt blandt forskere, som har indgående erfaring med forskning og forskningslitteratur om ikke-ioniserende stråling – populært kaldt mobilstråling. En lang række forskere bekymrer sig stærkt om det trådløse ekspansionseventyr. Andre forskere bekymrer sig mindre, og nogle gør nærmest ikke.”
Artiklen tage fat på de hovedspørgsmål, som splitter forskerne på området.
Baggrund: Disse spørgsmål gør mobilforskerne uenige

På disse punkter er mobilforskerne temmelig enige

David Wedege blog indlæg på Tabt Tråd, opdateret 4. oktober 2020
“KOMMER FORSKERNE FRA to forskellige planeter, når én fraktion siger, at vi skal tage det roligt med 5G, mens en anden fraktion siger, at vi løber en risiko? Nej. Der eksisterer én anerkendt mængde forskningslitteratur om helbredseffekter fra ikke-ioniserende stråling som mobiltelefoner og tv-master, radarudstyr og Wi-Fi. Litteraturmængden er ret begrænset og tæller 2000-3000 studier. Forskningen er spredt ud over tid og områder, og forskningen har sjældent været særlig målrettet menneskers realistiske eksponering i dagligdagen.
Tabt Tråd har samlet nogle standpunkter, som der rent faktisk er bred konsensus omkring blandt topforskere, som er inde i den faglige kernediskussion om biologiske effekter og sundhed.”

Det er en sejlivet myte, at radiobølger som strålingstype er for svag til at kunne påvirke det biologiske liv hos mennesker, planter og dyr. Myten vedligeholdes især af ingeniører, som har en kort og begrænset faglighed til at gennemskue det biologiske og epidemiologiske forskningsområde. Der er meget bred konsensus om, at biologiske effekter findes: Overbevisende mange studier finder oxidativt stress, som er en øget forekomst af frie radikaler i cellelivet, der potentielt kan være skadeligt.
Der er heller ikke rimelig tvivl om, at DNA-påvirkning er observeret i dyre og veludførte studier. Spørgsmålet, der splitter, er omfanget af effekter. Kan disse effekter også være skadelige?
Baggrund: På disse punkter er mobilforskerne temmelig enige

Oversigt over artikler om forskning på bloggen Tabt Tråd finder du her:
Forskning

BioEM konferencen 2021

Konferencen, som i år blev afholdt I Gent, Belgien, den 26. – 30. sept., er den største, hvor alle forskere mødes, som undersøger de biologiske og sundhedsmæssige virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter (EMF). Konferencen arrangeres af Bioelectromagnetic Society (BEMS) og European Bio-Electromagnetics Association (EBEA). Jeg vil absolut anbefale at læse Dariusz Leszczynski’s referat fra konferencen hvor især pkt. 2 og 3 er vigtige:
1. 5G nu og i fremtiden
2. ICNIRP og IEEE-ICES sikkerhedsgrænser
3. WHO’s systematiske review (om WHO EMF Projectet)
4. Kvaliteten af de EMF videnskabelige undersøgelser
5. Elektromagnetisk overfølsomhed eller følsomhed over for EMF?
6. Konklusioner Dariusz Leszczynski, adj. professor ved Helsingfors Universitet og mangeårig professor ved det statslige strålingsagentur i Finland.Originalartiklen med samtlige dias finder du her: https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/11/16/brief-report-from-bioem-2021-in-ghent/

1. 5G nu og i fremtiden
Tre af plenarmøderne handlede om den trådløse teknologis fortid og fremtid samt om forsikringer om sikkerheden for menneskers sundhed.
Rahim Tafazolli og Akram Alomainy leverede to fremragende foredrag og et meget overbevisende bevis for at understøtte forestillingen om, at udviklingen af trådløse teknologier er af stor betydning for menneskeheden. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt, hvad de sagde, men … forelæsningerne var i sig selv af høj kvalitet.
Rahim Tafazolli gennemgik kort udviklingen af den trådløse kommunikation, og hvad der vil være de næste skridt i udviklingen af 5. og 6. generation af trådløs teknologi. Gennemgang af de to figurer (se original dokument) indikerer klart, at en hvilken som helst af anti-5G-aktivistgrupperne, der opfordrer til at stoppe og afmontere de allerede eksisterende trådløse teknologier, har en tabt sag. I øjeblikket er det ikke muligt at forhindre implementering af trådløse teknologier. Det, der dog skal sikres, er sikkerheden for mennesker og fauna og flora af de strålingsniveauer, der udsendes fra disse teknologier. De aktuelt installerede nye generationer vil benytte ikke kun de aktuelt anvendte EMF-frekvenser under 6GHz, men vil diversificere til 26-300 GHz-frekvenser. Hvad, der i øjeblikket sker med udrulningen af 5G-teknologien, er et kompromis mellem dækning, hastighed og omkostninger.
Som fordele ved den trådløse re-evolution blev der, som altid, peget på 5G sundhedsapplikationer, fremstillingsapplikationer, forbundne køretøjer samt spil og underholdning. Om det næste trin, 6G, blev nævnt interaktiv tele-sundhedspleje, kooperativ produktion, førerløse biler og kooperativ transport, nye generationer af spil og underholdning samt… teleportation, eller en slags teleportation. I centrum for det hele, fremtiden for 5G- og 6G-applikationerne, er den kunstige intelligens (AI), der skal kontrollere alle 5G- og 6G-funktioner. Hvor kompleks og “futuristisk” fremtiden bliver når ingeniører skal forklare den, fremgik af ideen om, en form for, teleportering. Ved en “form for” teleportering forstås overførsel af billeder af personen/personerne fra sted, hvor de fysisk er til stede, til omgivelser langt væk. Det betyder, at f.eks. en-til-en møder eller gruppemøder eller endda konferencer med et større antal deltagere vil være muligt at arrangere med deltagere på stedet samt deltagere, der vil blive “teleporteret”, og hvor deres billeder og stemmer ville være til stede på mødestedet. En form for “teleportation” er allerede mulig med den eksisterende teknologi, men den er stadig relativ grov, hvor kun lyd og et groft kvalitetsbillede af personen bliver “teleporteret”, som det ses på billedet, der viser Tafazolli taler i telefon med en teleporteret person. (fig. 5)

Fremtidens vision er ikke kun at “teleportere” billede og lyd, men også andre menneskelige sanser ved hjælp af trådløse sensorer hæftet i eller på kroppen. Det andet plenar foredrag af Akram Alomainy fortsatte næsten, hvor Tafazolli slap. I centrum for fremtiden er den iørefaldende idé om at gøre alt i vores liv “smart”.
Alomainy præsenterede ideen om sensorer inden i og på kroppen som værktøjer til det futuristiske sundhedsvæsen. Disse sensorer, der enten sluges, implanteres eller placeres på huden, eller når de er trykt på tøj eller tatoveret på huden, vil overføre data om en persons aktuelle fysiologiske status og overføre information på meget korte afstande ved hjælp af THz-frekvenser.
Det kaldes nano-skaleret kommunikation på nano-netværk. Den seneste udvikling inden for grafen-baseret elektronik åbnede dørene for elektromagnetisk kommunikation med nano-enheder ved hjælp af THz-frekvensbånd. Interessant, men ikke overraskende, spurgte eller nævnte hverken Tafazolli eller Alomainy muligheden for interferens af strålingen med helbreds- og/eller molekylære fysiologiske processer, især når eksponeringer vil være over lange perioder, måske livsvarig.

2. ICNIRP og IEEE-ICES sikkerhedsgrænser
Den tredje plenar session bestod af to præsentationer, hvor repræsentanter for ICES og ICNIRP sammenlignede eksponeringsretningslinjer fra de to organisationer. (a)
Først og fremmest hævder begge organisationer, at deres retningslinjer for sikker eksponering beskytter enhver persons helbred, uanset alder eller helbredsstatus eller eksponeringens længde og sværhedsgrad (inden for retningslinjerne).
C-K. Chou fra ICES præsenterede, hvad der er forskellene mellem funktions- og beskyttelsesstandarder udviklet af ICNIRP og IEEE/ICES. Figur 10 – 15 viser nogle af C-K Chou’s holdninger.
Det ser helt klart ud til, at den løbende harmonisering af sikkerhedsstandarder mellem IEEE/ICES og ICNIRP får forskellene til at forsvinde.
Fokus i præsentationen var på videnskab, som det forstås af IEEE/ICES og ICNIRP medlemmer. Det er vigtigt at nævne “som det forstås af”, fordi der er talrige videnskabsmænd og grupper af videnskabsmænd, der er uenige i fortolkningen af de videnskabelige data fra IEEE/ICES og ICNIRP.
Det er også vigtigt at bemærke forskellen mellem medlemskaber af IEEE/ICES og ICNIRP. (fig. 10)

C-K. Chou påpegede korrekt, at de 14 medlemmer af ICNIRP ikke omfatter brancherepræsentanter. C-K. Chou nævnte dog ikke, at langt størstedelen af de 130 medlemmer af IEEE/ICES er repræsentanter for industrien, og at C-K. Chou, selvom han er pensioneret, er formand for IEEE/ICES og fortsætter med at repræsentere industrien. C-K. Chou var faktisk længe før sin formelle pensionering formand for IEEE/ICES.
Medlemmerne af de to grupper, der fastsætter sikkerhedsstandarder, er således enten medlemmer af den industri, de regulerer, eller har meget tætte venskabsbånd med brancherepræsentanter, særlig synligt under de videnskabelige konferencer og muligvis tilbøjelig til lobbyvirksomhed. Man behøver ikke være ansat i branchen for at handle i branchens interesse. Der er velkendte og talrige eksempler på “uafhængige” videnskabsmænd, hvor industriinteresser sidder “dybt i hjertet”.
Eksemplerne på forskelle/ligheder i forståelse og fortolkning af videnskab af IEEE/ICES og ICNIRP er her nedenfor: (vedhæftet)IEEE/ICES og ICNIRP hævder, at deres sikkerhedsretningslinjer beskytter alle brugere, uanset alder eller helbredsstatus, samt uanset hvor længe og hvor ofte de er blevet udsat for trådløs stråling. Brugere skal dog overveje, at størstedelen af disse forsikringer ikke er baseret på videnskab, men er antagelser. Der er ingen undersøgelser, der undersøger effekten af eksponering på mennesker med dårligt helbred.
Faktisk bliver mennesker med dårligt helbred “automatisk” udelukket fra enhver forskningsundersøgelse, herunder undersøgelser om følsomhed over for trådløs stråling. Der er ingen undersøgelser, der undersøger virkningen af livstidseksponering på helbredet, startende lige efter fødslen. Der er ingen undersøgelser af virkningen af samtidig eksponering for trådløs stråling og kemikalier i miljøet på menneskers sundhed. Når de bruger trådløse enheder, skal brugerne derfor være opmærksomme på, at de sundhedsmæssige sikkerhedsgarantier fra IEEE/ICES og ICNIRP for det meste er baseret på antagelser, og ikke på videnskab.
Brugerne skal også være opmærksomme på, at f.eks. ICNIRP intet juridisk ansvar har for om den rådgivning, den giver til industrien, regeringer og WHO er korrekt/ukorrekt.
Endelig må det give anledning til bekymring, når gruppen domineret af industriforskere (IEEE/ICES) og gruppen af (selvudnævnte) uafhængige forskere (ICNIRP) begge når frem til nøjagtig samme konklusioner på det videnskabelige område som er meget tvetydigt, og at fortolkningen af data kan variere betydeligt afhængigt af forståelsen af ord – advarsel eller forsigtighed…

3. WHO’s systematiske undersøgelser
Et af de meget ventede oplæg var fra Emilie van Deventer (b), fra WHO EMF Projectet, om den igangværende forberedelse af en systematisk gennemgang af forskningen om RF-EMF og sundhed. Præsentationen var ren standard, hovedparten handlede om, hvad WHO er, hvad WHO gør, og hvordan WHO EMF Project fungerer. Kedelige ting, der er gentaget gang på gang, siden Mike Repacholi var leder af EMF Projectet. I stedet for at gå direkte til sagen, spildte Emilie van Deventer… tid.
For nogle år siden forberedte WHO EMF Projectet at udarbejde en gennemgang af videnskaben ved hjælp af overvejende ICNIRP-forskere. Men før der kunne gennemføres noget væsentligt ved hjælp af denne gennemgang, er reglerne hos WHO blevet ændret, for at kunne udarbejde væsentlige videnskabsbaserede råd skal videnskabsgennemgangen nu baseres på den systematiske reviewprotokol.
En definition af hvad der er et systematisk review er:
“Et systematisk review er defineret som “en gennemgang af evidensen på et klart formuleret spørgsmål, der anvender systematiske og eksplicitte metoder til at identificere, udvælge og kritisk vurdere relevant primær forskning og til at udtrække og analysere data fra de studier, der indgår i reviewet.” De anvendte metoder skal være reproducerbare og gennemsigtige.”
WHO EMF Project har således inviteret forskere til at ansøge om muligheden for at udføre en af de 10 systematiske reviews for WHO EMF Project. Vigtigt, WHO inviterede kun selvorganiserede grupper af forskere, individuelle forskere, der ønskede at deltage i processen, blev… automatisk udelukket.
Hvem hos WHO, der besluttede, hvilke grupper af ansøgere der blev udvalgt, og hvad der var de nøjagtige kriterier for udvælgelsen, forbliver hemmeligt.
Emilie van Deventer var uvillig til at dele sådanne oplysninger. Hun var heller ikke villig til at afsløre, hvilke forskere fra de godkendte WHO-grupper af videnskabsmænd, der skulle udføre de systematiske reviews. Først nu afsløres forskernes identitet, men ikke på grund af åbenheden i WHO EMF-projektet eller dets leder, Emilie van Deventer. Afsløringen sker, fordi forskerne, før de udfører reviews, skal indsende en protokol til den specialiserede systematiske review database, der i modsætning til WHO EMF Project har en åben og gratis adgang til information.
Ved at se på de grupper af forskere, der blev godkendt af WHO, ses, at WHO har svigtet og fejlet slemt.
Den første fiasko var at opfordre selvorganiserede grupper af videnskabsmænd. Det er indlysende, at sådanne grupper vil, og gør, bestå af forskere med sammenfaldende videnskabelige holdninger. Forskere med forskellige synspunkter er udelukket. Det er særlig synligt i en gruppe af forskere, der er godkendt til at udføre systematisk review af epidemiologiske kræftstudier.
Skribenterne til de offentliggjorte protokoller er som følger:
‘Effekten af eksponering for radiofrekvente felter på kræftrisiko i den generelle og arbejdende befolkning: En protokol til systematisk review af menneskelige observationsstudier.’
Susanna Lagorio, Maria Blettner, Dan Baaken, Maria Feychting, Ken Karipidis, Tom Loney, Nicola Orsini, Martin Röösli, Marilia Silva Paulo, Mark Elwood
Gruppen består af forskere, der tager udgangspunkt i, at det er bevist, at RF-EMF-eksponeringer ikke forårsager kræft, samt har været medforfattere til sådanne reviewstudier samt til konferencer har præsenteret disse synspunkter. Gruppen er domineret af nuværende og tidligere medlemmer af ICNIRP (Feychting, Karipidis, Röösli). Endelig er der Blettner, som var den ene af de to forskere ud af 30, der modsatte sig klassificeringen af RF-EMF som muligt kræftfremkaldende stof for mennesker (IARC 2011). Det er let at forudsige, hvilken konklusion dette review-team kommer frem til, uanset protokoller…Det slående er den fuldstændige mangel på forskere, der har forskellige meninger og betragter RF-EMF som mulig, sandsynlig eller endda helt sikkert udgør en kræftrisikofaktor, eller som er særlig anerkendte inden for dette forskningsområde, såsom Lennart Hardell, Elisabeth Cardis, Bruce Armstrong, Anthony Miller, Joel Moskowitz, Michael Kundi, Seung-Kwon Myung, Yun-Chul Hong, for blot at nævne nogle få.
Som det er nu, vil gennemgangen være ensidig, og resultaterne er allerede kendt… ingen grund til at bekymre sig (?).
Det samme, eller næsten sammenfaldende, gælder for alle WHO EMF-projektets systematiske reviews. Flere forskere er involveret i flere reviews. Hvorfor? Mangel på forskere eller mangel på forskere med “passende” meninger? Godkendte grupper af forskere på forhånd forudindtaget i forhold til at der ingen virkninger er.
Nogle mener, at blot offentliggørelsen af en detaljeret systematisk review protokol vil forhindre en forudindtaget evaluering af forskningen. Det antages, at fordi forskerne bliver nødt til at begrunde alle deres meninger udtrykt i de systematiske reviews, vil det forhindre skævvridning. Det er meget naivt. For eksempel giver IEEE/ICES og ICNIRP allerede nu begrundelser for, hvorfor de mener, at sundhedseffekter ikke er forårsaget af RF-EMF-eksponeringerne. De samme forskere, hvoraf nogle vil arbejde på systematiske reviews, vil blive bedt om at begrunde de videnskabelige udtalelser. Mens systematiske reviews giver en god protokol for, hvad der skal overvejes, når man grundigt gennemgår videnskabelig evidens, forhindrer disse protokoller ikke forskerrelateret skævvridning, fordi forskere giver begrundelser for, hvad der er god og hvad der er dårlig videnskab.
Det er grunden til, at systematiske gennemgange af WHO EMF-projektet allerede er en fiasko og ikke vil løse problemet med forskellige, modsatte synspunkter, om RF-EMF og sundhed.
Alt dette vil blive kaldt “konspiration”, men det sker, når WHO EMF Project er hemmelighedsfuldt og ikke åbent informerer om, hvad der foregår.
Der er kun ét eksempel på videnskabsevaluering, hvor ekspertgruppen bestod af videnskabsmænd med meget forskelligartede, endda modsatrettede, meninger. Det var IARC 2011, der klassificerede RF-EMF som et muligt kræftfremkaldende stof for mennesker.
WHO EMF Project havde en chance for at udføre objektive systematiske gennemgange af RF-EMF videnskab og give pålidelige videnskabsbaserede udtalelser om eksponering og sundhed. De foretrak ’business as usual’ samt stoler på ICNIRP-medlemmer og på hemmelighedsfulde handler, når de udpegede/accepterede ansøgende teams. Bestræbelserne på systematiske reviews er allerede mislykkedes.
Det næste trin, når de 10 systematiske reviews er offentliggjort, vil være evalueringen af hele den videnskabelige dokumentation af den WHO-udnævnte Task Group. Emilie van Deventer nævnte i sit foredrag, at WHO snart vil offentliggøre indkaldelsen af ansøgninger om eksperter til en Task Group. WHO-indkaldelsen er nu offentliggjort, og ansøgningsfristen er den 30. november 2021. Problemet med Task Group indkaldelsen er hemmeligholdelse af WHO-processerne, og en fuldstændig mangel på gennemsigtighed. WHO kan gøre hvad som helst og er ikke forpligtet til at informere om, hvad de gør, hvordan de gør det, og hvorfor de gør, som de gør [fremhævelse tilføjet]:
WHO forbeholder sig retten til at acceptere eller afvise enhver interessetilkendegivelse, annullere den åbne ansøgningsproces og til enhver tid at afvise alle interessetilkendegivelser uden at pådrage sig noget ansvar over for den eller de berørte ansøgere og uden nogen forpligtelse til at informere den eller de berørte ansøgere om begrundelsen for WHO’s handling. WHO kan også til enhver tid beslutte ikke at fortsætte med etableringen af opgavegruppen, nedlægge en eksisterende opgavegruppe eller ændre opgavegruppens arbejde.”
WHO er på ingen måde forpligtet til at afsløre eller diskutere med nogen ansøger, hvordan en interessetilkendegivelse blev vurderet, eller at give andre oplysninger vedrørende evaluerings-/udvælgelsesprocessen eller at angive grundene til ikke at vælge et medlem.”
Jeg spekulerer på, hvor mange forskere med ICNIRP- og ikke-ICNIRP-udtalelser, der vil blive taget med i WHO Task Group. Det er alvorligt bekymrende, at WHO EMF-projektet ikke er forpligtet til at begrunde, hvorfor ansøgninger bliver afvist, som det fremgår af opslaget. Det giver plads til misbrug og forud indtagethed.

4. Kvaliteten af EMF videnskabelige undersøgelser
Der er et problem i forskningen at de fleste af de publicerede forskningsstudier er ikke-replikbare. Det er et generelt problem og ikke kun et problem ved EMF-forskning. (c)Flere talere har fremlagt udtalelser om kvaliteten af EMF-forskningen, og hvad der bør gøres for at forbedre den. Disse præsentationer afspejler meninger, som disse forskere offentliggjorde for nylig:
Myrtill Simkó og Mats-Olof Mattsson. 5G trådløs kommunikation og sundhedseffekter – en pragmatisk gennemgang baseret på tilgængelige undersøgelser vedrørende 6 til 100 GHz. (d)
Vijayalaxmi og Kenneth R Foster. Forbedring af kvaliteten af radiofrekvensbioeffektforskning: Behovet for en gulerod og en kæp. (e)En konklusion fra disse præsentationer er – vi har brug for bedre kvalitet i forskningen, og bedre forskningsfinansiering er en forudsætning for at nå det.

5. Elektromagnetisk overfølsomhed eller følsomhed over for EMF?
En af workshopperne handlede om spørgsmålet om elektromagnetisk overfølsomhed.
De tre af talerne havde tre forskellige meninger. Den første taler (Dieudonné) anså EHS for udelukkende at være resultatet af nocebo. Den anden taler (Röösli) anså symptomerne for at være reelle, men sandsynligvis ikke relateret til EMF-eksponeringer, selvom han efterlyste mere forskning for at forbedre kvaliteten af videnskabelig evidens. Den tredje taler (Leszczynski) mente, at det er logisk muligt, at EHS kan være forårsaget af EMF, men hævdede, at de tilgængelige videnskabelige beviser er af utilstrækkelig kvalitet til pålideligt at bevise eller modbevise årsagssammenhængen (se abstracts (f), se slides (g), se videoer (h)). Leszczynski opfordrede til ændringer i forskningstilgangen. I stedet for at EHS er det fremherskende forskningsemne, opfordrede han til at fokusere på menneskers følsomhed over for EMF, hvilken følsomhed kan føre til udvikling af forskellige sundhedsproblemer (f.eks. kræft, fertilitet, neurologiske sygdomme) hos nogle sensitive personer. Leszczynski foreslog, at størstedelen af befolkningen kan være godt beskyttet af de nuværende sikkerhedsgrænser, men der er en del af befolkningen, der er mere følsomme over for elektromagnetiske felter og er ved at blive “følgeskaderne” forårsaget af teknologiske fremskridt. Disse følsomme personer bør findes ved hjælp af biokemiske markørundersøgelser og beskyttes så meget som muligt. Leszczynski har opfordret til en ændring i retning af følsomhed over for EMF-forskning fra almindelige provokationsundersøgelser til kombinationen af provokationer og high-throughput gen-, protein- og metabolitscreening.
6. KONKLUSIONER
Normalt giver BioEM-konferencer en god idé om, hvad der sker inden for EMF-forskning. I år var BioEM2021 mindre omfattende på grund af den fortsatte pandemi. Mange videnskabsmænd besluttede at holde sig væk. Mange var bekymrede for, at hybridmødet med on-site og online-præsentationer bliver rodet og svært at følge. BioEM2021 har bevist, at denne mistanke var forkert. Faktisk kan det være en god idé at beholde muligheden for hybrid-møder i fremtiden, ikke alle forskere har finansiering og tid i juni til at rejse.
Videnskabeligt var konferencen interessant og gav information om flere vigtige emner.
5G – ingen måde at stoppe udviklingen på, men har vi brug for alle former for udvikling
Sikkerhed – påstande kan være overvurderet, fordi forskningen er utilstrækkelig
WHO – vedvarende hemmelighedsfuldhed er dårligt for tilliden til udtalelser fra WHO
Kvalitet – kvaliteten af undersøgelser er et kontinuerligt problem, ikke kun i EMF-forskning
EHS – vi er nødt til at fokusere på følsomhed, fordi vi står over for problemer med følgeskader fra EMF

Noter:
a) Se mere om ICNIRP og IEEE/ICES her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
b) EMF-projektet. WHO’s EMF Project blev startet i 1996 med teleindustriens NGO ICNIRP’s daværende leder Michael Repacholi i spidsen. Han modtog angiveligt penge fra mobilgiganten Motorola ved at kanalisere dem via det hospital i Adelaide, hvor Repacholi fra 1983 til 1991 var forskningschef. Repacholi har aldrig oplyst, hvor mange penge han har modtaget og fra hvem. Han insisterer på, at EMF-projektet ikke var “påvirket af industrien.”I 2006 blev han erstattet af sin nærmeste medarbejder siden 2000, hollandske Emilie van Deventer. Nogle har åbent spekuleret i, om Repacholi blev tvunget ud af ledende WHO-ledere på grund af hans bånd til industrien, men disse påstande er aldrig blevet underbygget. Repacholi har gentagne gange udtalt, at han stoppede grundet WHO’s obligatoriske pensionsalder.Dr. Emilie van Deventer har siden 2006, stået i spidsen for Det Internationale EMF-projekt, Ultraviolet INTERSUN-programmet og det internationale Radon-projekt. Hun har en phd. i elektroteknik fra University of Michigan og var professor i elektro- og computerteknik ved University of Toronto i Canada fra 1992 til 2000. Hun har været medlem af den svenske strålingsbeskyttelsesmyndighed (SSM) Independent Group on Electromagnetic og er WHO-observatør i Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse (ICNIRP).
c) https://www.thelancet.com/journals/lanmic/article/PIIS2666-5247(20)30028-8/fulltext
d) Abstrakt: Indførelsen af den femte generation (5G) af trådløs kommunikation vil øge antallet af højfrekvente basisstationer og andre enheder. Spørgsmålet er, om sådanne højere frekvenser (i denne anmeldelse, 6-100 GHz, millimeterbølger, MMW) kan have en sundhedseffekt. Denne gennemgang analyserede 94 relevante publikationer, der udførte in vivo- eller in vitro-undersøgelser. Hver undersøgelse var karakteriseret for: studietype (in vivo, in vitro), biologisk materiale (art, celletype osv.), biologisk endepunkt, eksponering (frekvens, eksponeringsvarighed, effekttæthed), resultater og visse kvalitetskriterier. Firs procent af in vivo-undersøgelserne viste respons på eksponering, mens 58% af in vitro-undersøgelserne påviste virkninger. Svarene påvirkede alle biologiske endepunkter, der blev undersøgt. Der var ingen konsekvent sammenhæng mellem effekttæthed, eksponeringsvarighed eller frekvens og eksponeringseffekter. De foreliggende undersøgelser giver ikke tilstrækkelige og tilstrækkelige oplysninger til en meningsfuld sikkerhedsvurdering eller til spørgsmålet om ikke-termiske virkninger. Der er behov for forskning i lokal varmeudvikling på små overflader, f.eks. hud eller øje, og om eventuelle miljøpåvirkninger. Vores kvalitetsanalyse viser, at for fremtidige undersøgelser, der skal være nyttige for sikkerhedsvurdering, design og implementering skal forbedres betydeligt. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6765906/
e) Abstrakt: Denne kommentar overvejer forskningsbehov for radiofrekvens (RF) energi over 6 GHz, herunder i “high band” af 5G New Radio (NR) kommunikationssystemer, der findes lige under mm-wave band (30-300 GHz). Fra slutningen af 2020 er der offentliggjort ca. 100 RF bioeffects-undersøgelser, der omfatter eksponeringer over 6 GHz, der omfatter en lang række eksponeringsniveauer og frekvenser. De fleste af disse undersøgelser rapporterer statistisk signifikante virkninger af eksponering, mange ved eksponeringer inden for internationale sikkerhedsgrænser. I denne kommentar undersøges 31 undersøgelser af genetiske skader, der involverer RF-eksponeringer over 6 GHz, i forbindelse med to sæt kriterier for kvalitetsvurdering: 1. “Risiko for bias”-kriterier (RoB), der anvendes til systematiske gennemgange af sundhedsrelaterede undersøgelser; og 2. et bredere sæt kriterier for forskningskvalitet ud fra en anden videnskabelig tilgang (metavidenskab). De 31 undersøgelser rapporterer flere statistisk signifikante virkninger af eksponering på forskellige markører for genetisk skade. Hvis disse virkninger er reelle, vil de have stor potentiel betydning for risikovurderingen af kræftfremkaldende stoffer. Undersøgelserne som gruppe har imidlertid betydelige tekniske svagheder, herunder lille størrelse, manglende opfyldelse af flere RoB-kriterier, naiv brug af statistikker og mangel på forudspecificerede hypoteser og analysemetoder, som alle øger chancerne for falsk opdagelse. Her foreslår vi en “gulerod” (passende finansiering til støtte for forskning af høj kvalitet) og en “pind” (strengere gennemgang af biovirkninger manuskripter, herunder eksplicitte instruktioner til korrekturlæsere til at vurdere undersøgelsens kvalitet) tilgang til at øge pålideligheden af RF bioeffects undersøgelser for at lette sundhed agentur anmeldelser af dette socialt kontroversielle emne. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34270779/
f) https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/08/07/extended-abstracts-for-the-ehs-workshop-at-the-bioem2021-in-ghent-belgium/
g) https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/10/02/bioem2021-workshop-on-ehs-slides-of-the-presentations/
h) https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2021/10/14/videos-of-the-presentations-at-the-bioem2021-ehs-workshop/

Please follow and like us:

Forskning

Please follow and like us: