Ofte stillede spørgsmål om børn og trådløs teknologi

Svar på ofte stillede spørgsmål om børn og trådløs teknologistråling
Bearbejdet efter artikel i “The Environmental Health Trust”.

Mere om børn, unge og gravide se også her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/boern-og-unge-2/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/gravide-abort-og-adfaerdsproblemer/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/wi-fi-og-smart-meters/

Spørgsmål: Er trådløs teknologi sikker?
Svar: Wi-Fi og al radiofrekvent stråling har været på WHO’s kategori 2B liste som mulig kræftfremkaldende siden maj 2011. Vurderingen er baseret på forskning, der viser øget hjernekræft hos brugere af mobiltelefoner mindst 30 minutter om dagen og med over 10 års brug. Bly og DDT er også på denne liste. Nyere forskning bekræfter, at kræft kun er “toppen af ​​isbjerget” og at trådløs mikrobølgestråling med lavt niveau er forbundet med andre biologiske effekter.
Det forlyder, at WHO når de mødes til næste samling i løbet af 2020-2022 vil elektromagnetisk stråling blive kategoriseret som ‘sandsynlig kræftfremkaldende’ (kategori 2A), hvis ikke blot som ‘kræftfremkaldende’.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/ 

Spørgsmål: Hvad ved vi om sikkerheden for børn?
Svar: Børn er ikke små voksne. Børns kranier er tyndere og visse væv i et barns hoved, inklusive knoglemarven og øjet, absorberer markant mere energi end en voksen persons hoved. Det er videnskabeligt anerkendt, at børn er mere sårbare og eksponerede over for de biologiske virkninger af elektromagnetisk stråling end voksne på grund af deres hurtigt udviklende kropssystemer.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/boern-og-unge-2/

Spørgsmål: Har børn øget risiko?
Svar: Børn, der begynder at bruge en mobiltelefon i de tidlige år, har en øget risiko for at udvikle et gliom (hjernekræft), når de er i 20’erne.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/cancer-hjernekraeft/

Spørgsmål: Har vores regering sat sikkerhedsstandarder baseret på videnskabelig gennemgang af beviser?
Svar: De nuværende eksponerings standarder eller grænseværdier (SAR) blev udviklet for årtier siden for radar militært personale på et tidspunkt, hvor trådløs teknologi ikke var så udbredt, som det er i dag. ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) fremsatte i 1998 anbefalinger til en grænseværdi for elektromagnetisk stråling (2.0 W/kg), som ikke har ændret sig siden og er den gældende grænseværdi i dag. SAR-værdierne er meget vanskelige at måle og er helt afhængige af, hvilket gennemsnit der anvendes. Mange eksperter inden for feltet kalder de nuværende standarder forældede og utilstrækkelige til at beskytte menneskers sundhed.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/graensevaerdier-og-mobiltelefoner/

Spørgsmål: Jeg hørte, at det overvældende flertal af undersøgelser, der er blevet offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter verden over viser, at trådløs mikrobølgestråling ikke er en sundhedsrisiko. Forklar venligst dette.
Svar: Siden 2011 er adskillige nye, store epidemiologiske undersøgelser blevet offentliggjort, og som giver yderligere bevis på at brug af mobiltelefoner på længere sigt er forbundet med øget risiko for gliom (en type ondartet hjernesvulst) og akustisk neuroma (en ikke-malign tumor i nerven, der forbinder øret til hjernen) senest er også kræft i skjoldbruskkirtlen kommet med på listen.
https://nejtil5g.dk/mobiltelefoner/cancer/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsmaessige-risici-ved-elektromagnetisk-straaling/

Spørgsmål: Hvad er problemet med de nuværende eksponeringsstandarder?
Svar:
● Retningslinjerne tager ikke højde for de kumulative virkninger af konstant eksponering for flere kilder hele dagen og hele natten. Federal Communications Commission’s (FCC) retningslinjer i USA tager kun 30 minutters eksponering i betragtning.
● De forældede retningslinjer tager ikke den forskning i betragtning, der viser, at “hotspots” kan udvikles i levende hjerner.
● Retningslinjerne er baseret på en voksen mandlig krops absorption af stråling. Børns mindre kroppe og hjerner blev ikke taget i betragtning i målingerne.
● Retningslinjerne forholder sig til gennemsnitlige eksponeringer og ikke spidsbelastede eksponeringer. Forskningen antyder at vores biologi påvirkes af signalets uberegnelige karakter (pulsering), og at vores celler reagerer på disse korte intense udbrud af stråling, selvom gennemsnittet over tid synes at være lavt.
● Retningslinjerne forholder sig ikke til de kumulative virkninger af stråling fra flere kilder. Tænk på et barn, hvor der er placeret en mobilmast nær skolen, som bringer sin egen trådløse enhed (mobil og/eller tablet) med hen i skolen hver dag, hvor der er mange Wi-Fi routere, alene i barnets klasse skal en Wi-Fi router betjene 30 andre børns trådløse enheder dagen lang. Hertil kommer brugen af andet trådløst udstyr, når barnet kommer hjem udsættes det for familiens private Wi-Fi samt eventuelle naboers. Hvad mon dette barns samlede eksponering samlet bliver til?
● I henhold til de gældende retningslinier for eksponering er de termisk baserede og betyder, at de ikke er gældende for kroniske, nontermiske eksponeringssituationer. Brug af trådløse enheder og stråling fra Wi-Fi routeren i klasseværelset er kronisk, ikke-termisk stråling i de måske 1080 timer et barn er i skole hvert år.

Spørgsmål: Hvordan er disse eksponeringsgrænser foretaget?
Svar: Grænseværdierne, er defineret af ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection). En privat organisation der selv hævder, at den er uafhængig. En række forhold peger dog på, at ICNIRP har tætte forbindelser til teleindustrien. Til at fastsætte grænseværdierne, bruger man en væskefyldt computermodel baseret på en 110 kg tung plastik mannequin. I praksis fyldes et plastikhoved med en opløsning af vand, salt og sukker. Størstedelen af befolkningen, inklusive børn, fostre og kvinder, er dermed ikke repræsenteret ved denne model. Men et menneske kan ikke reduceres til et plastik hoved med vand. Vigtig forskning gør det klart, at sådanne modeller ikke på tilstrækkeligt grundlag kan vise, hvordan strålingen trænger ind i specielt unge hjerner. Undersøgelse antyder, at levende hjerner kan udvikle hot spots fra strålingen. En plastik mannequin model tager ikke højde for sådanne sårbarheder og kan ikke måle det omtalte hot spot problem, da væsken har en ensartet tykkelse i modsætning til rigtige hjerner, der består af forskellige vægtfylde.

Spørgsmål: Hvordan testes trådløse enheder?
Svar: FCC regulerer, at tablets og bærbare computere testes, mens de placeres 20 cm væk fra kroppen. Når det gælder mobiltelefoner placeres en tændt mobiltelefon ved “øret” på det tidligere omtalte plastikhoved, hvorefter evt. temperaturændring måles i væsken. Telefonen placeres som regel i den afstand fra øret som producenten anviser i brugsanvisningen (2-5 cm).

Spørgsmål: Burde det ikke kræves af virksomhederne, at de advarer os om sådanne strålingsspørgsmål?
Svar: Enhver større producent af trådløse enheder verden over giver advarsler om at holde deres udstyr borte fra direkte kontakt med kroppen. De fine advarsler er dog gemt bort i manualerne, og de fleste forældre og børn er ikke opmærksomme på, at advarslerne findes.
I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen også visse forbehold over for at tale i mobiltelefon, også disse forbehold er gemt godt væk på styrelsens hjemmesiden.

Frankrig er det eneste land i Europa, der aktivt tester mobiltelefoner. Efter den første test i 2015 overskred 9 ud af 10 mobiltelefoner, den gældende grænseværdi. Der konstateres fortsat overtrædelser af grænseværdien. Mellem april 2018 og oktober 2019 blev 18 mobiltelefoner tilbagekaldt. Frankrig anbefaler nu bl.a. at EU-Kommissionen kræver at mobiltelefonernes SAR værdi testes i en afstand 0 mm. En øget og synlig forbrugerinformation om strålingsniveauet fra de enkelte mobiltelefonmodeller samt en øget kontrol med mobiltelefoner på markedet.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/ 

Eksempler på advarsler i manualer;
Blackberry
advarer om at man skal holde deres telefoner en tomme væk fra enhver del af sin krop, når som helst den er tændt, “herunder maven hos gravide kvinder og underlivet hos teenagere.”

Samsung 3G ”Forholdsregler ved brug under 3G-forbindelse: Hold sikker afstand fra gravide kvinders mave eller fra underlivet hos teenagere. Tæthed i forhold til kroppen: Vigtig sikkerhedsinformation vedrørende eksponering for radiofrekvensstråling (RF). For at sikre overholdelse af retningslinjerne for RF-eksponering skal den bærbare pc placeres med mindst 20,8 cm antenne separation fra kroppen.”

iPad: “… for at være sikker på, at menneskelig eksponering for RF-energi ikke overstiger FCC, IC og EU’s retningslinjer, bør disse instruktioner og forholdsregler altid følges: Ret enheden i portrættilstand med knappen Hjem nederst på skærmen eller i liggende tilstand med mobilantenne (placeret under den sorte kant øverst på enheden) væk fra din krop eller andre objekter … ”

Spørgsmål: Hvis mine børn bruger en trådløs bærbar computer med producentens anbefalede 20 cm afstand på et bord vil de så være sikre?Svar: 20 cm-målingen vedrører kun opvarmningsrisici. Det er tvivlsomt om denne eksponeringsstandard beskytter børn tilstrækkeligt mod de termiske effekter (som tidligere nævnt). Der findes ikke noget kendt videnskabeligt dokumenteret sikkert niveau som er en videnskabelig anbefalet afstand til at beskytte børn mod nontermiske effekter. Eksponering er kumulativ. Lave doser tilføjes, og det er ukendt, hvad den samlede kumulative eksponering af børn i et klasseværelse med 30 betjeningsenheder er. Endnu mindre på en skole hvor snesevis af klasseværelser har routere og personlige enheder i brug. Der er ingen, der i øjeblikket har mandatet, evnen eller ressourcerne til at måle kumulative effekter af trådløs stråling fra flere kilder derhjemme, arbejde eller skole med Wi-Fi, mobiltelefoner, tablets, trådløse telefoner til hjemmet. Selv når en tablet er på et bord, absorberer et barn stråling fra enheden. Når det kommer til sikkerhedshensyn, så vil ledninger og kabler til Ethernet-forbindelsen og slukkede Wi-Fi funktioner eliminerer risikoen eksponering af elektromagnetiske bølger.

Spørgsmål: Er den Wi-Fi teknologi, der bruges i skoler, det samme som hvad der bruges i de fleste hjem i dag?
Svar: Nej. Wi-Fi systemer i skolen har normalt en meget højere styrke, fordi de er designet til at betjene kunne hundreder af computere samtidigt, hvor det hjemmebaserede Wi-Fi forbruger system, kun betjener en håndfuld computere.

Spørgsmål: Bør vi være bekymrede over at bruge Wi-Fi derhjemme såvel som i skolen?
Svar: Et barn, der arbejder på en trådløs enhed hjemme, vil absorbere strålingen fra enheden. Det anbefales at bruge ledninger eller kabler til alle ikke-trådløs forbindelser, såfremt det er muligt. Mobiltelefonen kan være et redningsredskab, når vi rejser. Men vores hjem, ligesom skolerne, er eksempler på rum, hvor vi let kan trække ikke-trådløse internetforbindelser, da vi typisk har specifikke placeringer, hvor vi bruger vores computer.

Spørgsmål: Der er trådløs enheder overalt. Er der virkelig noget vi kan ændre, der vil gøre en forskel?
Svar: Børn tilbringer det meste af deres tid hjemme, hvor de sover og er i skole for at lære. Ved at lave enkle ændringer, såsom at bruge ledninger og kabler til computere samt holde enheder i flytilstand, reduceres et barns daglige eksponering markant. Da eksponering er kumulativ og børn har en lang levetid foran sig, der de kan udsættes for eksponering, vil sådanne reduktionshandlinger gøre en enorm forskel.

Spørgsmål: Hvad er de daglige kilder til mikrobølgestråling i vores hjem?
Svar: Hvert elektronisk produkt, der trådløst kan sende tale, billeder eller data til et andet produkt eller netværk udsender mikrobølgestråling. Ud over mobiltelefoner er her nogle eksempler på enheder, der udsender mikrobølgestråling: tablets, bærbare computere, digitale babymonitorer, trådløse telefoner, printere, iPod Touch, trådløs tv-service, signalforstærkere, bærbart internet sticks, projektorer, trådløse spilkonsoller, trådløse tastaturer, trådløse højttalere, “smart” ure, wi-fi eller bluetooth fitness armbånd, og endda din trådløse computermus er en stærk emitter. Hvis en enhed kan “synkronisere” med din telefon uden en ledning, er enheden trådløs.
Trådløs stråling kan stamme fra enhver kommunikationsenhed, computer, apparat, skærm, sensor, bærbar osv. Også de fleste mikrobølgeovne, selv når de er helt nye, lækker mikrobølgestråling ud i hjemmet, når ovnen kører.

Spørgsmål: Jeg er ikke klar til at opgive min wifi. Er der noget jeg kan gøre?
Svar: Du kan reducere eksponering markant ved blot at slukke for den trådløse enhed, når den ikke er i brug, ligesom du vil gøre med alle andre apparater. Sørg for at slukke router, mobiltelefoner, spilkonsoller og alle trådløse enheder ved sengetid. Overvej desuden, hvor Wi-Fi routeren (og enhver anden Wi-Fi kilde) er placeret, og sørg for, at den ikke er i nærheden af ​​soveværelser, opholdsstue eller rum, hvor en person (eller kæledyr) bruger en stor mængde tid. Vægge blokerer i nogen grad trådløst stråling.
Du kan også kontakte din internetudbyder, der normalt eksternt og uden beregning kan dreje ned for signalstyrken. Ofte kan internetudbyderen forklare, hvordan du kan selv kan kontrollere signalstyrken online. Nogle routere er indstillet til at sende stråling som er kraftig nok til at nå 100 meter i alle retninger, men dette er normalt ikke nødvendigt i vores hjem. Hvis du taler med din naboer om at sætte deres signalstyrke ned og slukke, når de ikke bruger dem, er dette win win. Det vil mindske dine eksponeringer for deres wi-fi-stråling og så naturligvis også reducere deres eksponering.

Spørgsmål: Wi-Fi routerens strålingsniveauer er lave. Hvordan er det anderledes end den elektromagnetisk stråling, der har eksisteret siden jorden begyndte?
Svar: Vores samfund er aldrig nogen sinde før blevet udsat for strålingsniveauer, der i nærheden af de aktuelle niveauer af mikrobølgestråling fra vores arbejdspladser, hjem og skoler som i dag. Wi-Fi udsender niveauer af radiofrekvens mikrobølgestråling millioner gange højere end hvad vores forældre og bedsteforældre nogensinde har oplevet. Trådløse routere i klasseværelserne er som at bringe mini mobilmaster ind i klasseværelserne.

Spørgsmål: I betragtning af antallet af mennesker, der bruger trådløse enheder, skulle vi se en stigning i forekomst af hjernesvulst, og det gør vi ikke?
Svar: Nyere forskning viser, at registreringer af hjernekræft internationalt viser en stigning. Forekomsten af ​​den værste hjernekræft, glioblastom, er steget i USA og Danmark (Morgan et al., 2014). En australsk undersøgelse har vist en samlet markant stigning i primære ondartede hjernetumorer fra 2000 til 2008, især siden 2004. En anden nylig undersøgelse (Zada et al., 2012) viser en stigning i hjernesvulst i tre større kræftregistre i USA. Stigningen ses i frontal and temporal lapperne, som er de to regioner der er tættest på hvor en mobiltelefon normal holdes op til. Stigningen i tilfælde af glioblastom er ligeledes bekræftet i Frankrig, Sverige, Holland.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/cancer-hjernekraeft/ 
Der er en lang latenstid for hjernesvulster – fra 5 år til op til 50 år. Siden mobiltelefonen kun er blevet rigtig udbredt i USA i to årtier, er den fulde stigning i af kræft frekvensen stadig ukendt. Stigningen af autisme, ADHD, diabetes, fødevareallergi og immun sygdomme er skyhøj, og det er underforstået, at denne stigning ikke kan skyldes genetik alene, da et genom ikke ændrer sig i løbet af to årtier. Miljøfaktorer menes i stigende grad at stå bag denne markante stigning. Ligesom luftforurening og kemisk eksponering har elektromagnetiske felter vist sig at øge stress faktoren på biologiske systemer og påvirker hjernen. Nogen forskning peger på en synergetisk effekt mellem toksiske eksponeringer som bly og elektromagnet.
Man kan sagtens gøre brug af IT ​​teknologi i klasseværelserne samt bruge de digitale ressourcer kreativt. Man skal blot huske at kable, at etablere kablede (non trådløse) forbindelser er den sikreste måde til at få internetadgang uden at børn konstant udsættes for mikrobølgestråling.

Please follow and like us: