EU dokumenter

Om de internationale grænseværdier se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
Om konventionerne læs mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/konventioner/

Forsigtighedsprincippet
“Retligt princip inden for miljølovgivning. Grundlæggende indebærer princippet, at hvis der er videnskabelige indikationer for risiko for alvorlige eller uoprettelige skader, må indgreb over for fx potentielle forurenere ikke udsættes alene grundet videnskabelig usikkerhed. Princippet afspejler de uheldige erfaringer med DDT og ozonlagsnedbrydende stoffer, der oprindelig blev anset som uskadelige, men senere viste at have meget alvorlige følger for økosystemer og menneskers sundhed. Forsigtighedsprincippet blev oprindelig udviklet i tysk og svensk ret. Med Riokonferencen fra 1992 fik princippet global udbredelse, og det blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten. Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer. Dette har tre konsekvenser. Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt. Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed.
Selvom forsigtighedsprincippet er traktatfæstet i EU-retten og en anerkendt del af dansk ret, kan princippet ikke i sig selv hjemle grundlag for indgreb fra myndighederne. Princippet kan derimod begrunde, at lovgivningen i stigende omfang kræver, at salg af produkter og industrielle aktiviteter omfattes af krav om miljøvurdering og tilladelse. Et eksempel herpå er regler om bekæmpelsesmidler og EUs nye regler om håndtering af kemikalier (REACH). Har lovgiver omvendt taget stilling til, hvordan mulige risici skal håndteres, kan der ikke alene på grundlag af forsigtighedsprincippet stilles nye krav. Som eksempel kan nævnes EF-Domstolens afvisning af, at italiensk lovgivning kunne kræve særlige mærkning af GMO-holdige levnedsmidler til babyer. Se også miljøsamarbejde og Seveso-direktivet. “

Citeret fra Gyldendals Den Store Danske: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Landboret_og_miljøret/forsigtighedsprincip

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om forsigtighedsprincippet
Bruxelles, den 2.2.2000

Resumé

  1. Spørgsmålet om, hvornår og hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes, både i Den Europæiske Union og internationalt, afføder mange drøftelser samt blandede og undertiden modstridende holdninger. Beslutningstagerne står derfor konstant i et dilemma, hvor de skal opveje enkeltpersoners, erhvervslivets og organisationers frihed og rettigheder mod behovet for at mindske risikoen for negative følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed. At finde frem til den rigtige balance, således at der kan gennemføres afbalancerede, ikke-diskriminerende, gennemsigtige og sammenhængende aktioner, forudsætter en struktureret beslutningstagningsproces med detaljerede videnskabelige og andre objektive oplysninger.
  2. Denne meddelelse har fire formål:
    • At beskrive Kommissionens strategi for anvendelse af forsigtighedsprincippet
    • At udarbejde Kommissionens retningslinjer for anvendelsen
    • At opbygge en fælles forståelse af, hvordan man vurderer, evaluerer, styrer og videreformidler risici, som videnskaben endnu ikke har kortlagt fuldt ud
    • At undgå uhensigtsmæssig anvendelse af forsigtighedsprincippet som en skjult form for protektionisme.
    Den sigter også mod at nære den igangværende debat om emnet, både i og uden for Fællesskabet.
  3. Forsigtighedsprincippet er ikke defineret i traktaten, hvor det kun er beskrevet på ét område – miljøbeskyttelse. Men i praksis er dets anvendelsesområde meget bredere, og især hvis der efter den indledende objektive videnskabelige vurdering er tegn på, at de mulige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det høje beskyttelsesniveau, som Fællesskabet har valgt.
    Kommissionen er af den mening, at Fællesskabet i lighed med de øvrige medlemmer af WTO har ret til at fastlægge det niveau for beskyttelse af især miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed, som det finder hensigtsmæssigt. Anvendelse af forsigtighedsprincippet er et centralt aspekt i dens politik, og de valg, den træffer i den sammenhæng, vil også fremover påvirke de holdninger til, hvordan princippet bør anvendes, som den forsvarer på internationalt plan

Selvom forsigtighedsprincippet kun nævnes udtrykkeligt i traktaten på miljøområdet, er dets anvendelsesområde meget bredere og dækker de særlige tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre, og den indledende objektive videnskabelige undersøgelse tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for, at mulige farlige følger for miljø samt menneskers, dyrs og planters sundhed ikke stemmer overens med det valgte beskyttelsesniveau. s. 9
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52000DC0001&from=EN

Forsigtighedsprincippet et værktøj til politikere

5G-masseeksperimentet
Real 5G issues overshadowed by Covid-19 conspiracy theories
Investigate-europe, 12 June 2020By Ingeborg Eliassen and Paulo Pena.
Investigate-europe skriver i deres artikel:

“Værktøj til politikere
Hvor videnskaben ikke er fuldstændig, har europæiske regeringer et specielt værktøj til rådighed: Forsigtighedsprincippet. Når du har en potentielt alvorlig og irreversibel fare for mange mennesker, men ikke-entydige beviser, kan forsigtighed være berettiget.
”Det var ikke designet til forskere, det var designet til beslutningstagere,” sagde David Gee, tidligere forskningsdirektør ved EEA, Det Europæiske Miljøagentur. Men beslutningstagere har en tendens til at blive for fanget i videnskaben snarere end at fokusere på deres job, som er at beslutte, hvilke handlinger de skal tage eller ikke tage, sagde han.
En anden grund til ikke at tage forholdsregler er, at grænser kan begrænse en rentabel virksomhed. ”Politikere ønsker ofte at vente på ”over enhver rimelig tvivl ”styrke af bevis. Men pr. Definition kommer det sent. Når beviset for skade er leveret, sker skaden”, siger Gee.
Forsigtighedsprincippet er en del af EU-traktaten, og der er snesevis af sager, hvor det er blevet brugt med succes. EU’s forbud mod antibiotika i dyrefoder er et sådant tilfælde. ”Pfizer tog EU-Kommissionen for retten for dette forbud og argumenterede for utilstrækkelig bevis,” forklarer Gee. ”Kommissionen vandt. Retten sagde i det væsentlige, at dette var, hvad forsigtighedsprincippet var designet til.”
ICNIRPs sikkerhedsgrænser tager telekommunikationsindustriens behov i betragtning, ifølge Dariusz Leszczynski: ”Østlige lande havde en tradition med militær forskning, som endte med lavere sikkerhedsgrænser. ICNIRP har mere branchedrevne sikkerhedsgrænser, hvilket betyder grænser, der gælder for branchen. Deres mål er at indstille sikkerhedsgrænser, der ikke dræber mennesker, mens teknologien fungerer – så noget derimellem.”
Eric van Rongen var enig i, at usikkerheden kunne være en grund til at anvende forholdsregler. Det er ikke ICNIRP’s opgave, men ICNIRP’s grænser er indstillet med en stor grad af konservatisme, så der er allerede anvendt forsigtighed, sagde han.
”De nationale myndigheder kunne betragte disse usikkerheder som store nok og de mulige virkninger alvorlige nok til at tage yderligere forholdsregler. Disse behøver ikke nødvendigvis at sænke eksponeringsgrænser, ” ifølge van Rongen.

Det schweiziske eksempel
Schweiz praktiserer forsigtighed. Det har sine egne strålingsgrænser, der er meget lavere end i de fleste europæiske lande. Det schweiziske miljøagentur, BAFU, har advaret om ukendte sundhedsrisici i forbindelse med ”elektrosmog” på grund af den store stigning i elektromagnetiske felter skabt af mobilteknologi. En taskforce, der undersøgte spørgsmålet sidste år, var ikke i stand til at blive enige om nogen fælles anbefaling. Det schweiziske parlament har to gange nægtet at lempe grænserne for eksponering for stråling.
To forskere ved det schweiziske institut IT’IS hævdede i 2018, at stråling over 10 GHz kan forårsage vævsbeskadigelse ved at opvarme huden til “titusvis af grader.”
En af disse forskere, Esra Neufeld, sagde til Undersøg Europa: “Nogle benægter kategorisk, at der er noget andet end de termiske effekter. […] Andre siger, at de ikke-termiske virkninger er ekstremt undervurderet. Litteraturen er stadig modstridende. Den dårlige ting ved 5G er, at der praktisk talt ikke er nogen biologiske eksperimenter, der viser, hvordan denne stråling faktisk påvirker huden. ”
”Brug af millimeterbølger – frekvenser over 10 GHz – er i øjeblikket ikke godkendt i Schweiz,” ifølge Ivo Minger, en BAFU-talsperson. Han svarede på et spørgsmål fra Undersøg Europa om IT’IS-undersøgelsen i februar 2020. IT’S ‘fund har således ikke haft nogen indflydelse på de schweiziske regerings planer for en 5G-udrulning, bemærkede han.
Men da 5G delvis afhænger af disse frekvenser, har dette forsinket 5G-udrullingen. Fra februar 2020 havde tre ud af 26 kantoner og kommuner indført et moratorium for 5G-teknologi. ”I byer og konglomerationer kan kun cirka 2% af de eksisterende installationer udvides med den nødvendige kapacitet til 5G,” ifølge Minger.
I april erklærede den schweiziske regering, at den ville opretholde de nuværende sikkerhedsstandarder for 5G “for at beskytte befolkningen mod ikke-ioniserende stråling,” ifølge Reuters
.
https://www.investigate-europe.eu/en/2020/5g-covid-conspiracy/

Europarådet

Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande. Den grundlæggende traktat for Europarådet blev underskrevet d. 5. maj 1949 i London. Europarådet står bl.a. bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, der er basis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Europarådets hjemsted er Strasbourg i AlsaceFrankrig.

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres indvirkning på miljøet.
Europarådet. Resolution 1815 (2011)

Europarådet, der varetager menneskerettighedsproblemer i de 47 medlemslande, udsendte i 2011 resolution nr. 1815.
Council of Europe. Resolution 1815 (2011). The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment.
Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og foreslog på baggrund af videnskabelig forskning at indføre et FORSIGTIGHEDSPRINCIP ved brug af trådløst netværk, samt at sænke grænsen til mindre end 1 mW/m2 (0,6 volt/m2). Den nuværende danske grænseværdi er ca. 10.000 gange højere end forsigtighedsprincippet, nemlig 2W/kvm.
1. Den parlamentariske forsamling har gentagne gange understreget betydningen af ​​staters forpligtelse til at bevare miljøet og miljøsundheden, som beskrevet i mange charter, konventioner, erklæringer og protokoller siden De Forenede Nationers konference om det menneskelige miljø og Stockholm-erklæringen (Stockholm, 1972). Forsamlingen henviser til sit tidligere arbejde på dette område, nemlig henstilling 1863 (2009) om miljø og sundhed: bedre forebyggelse af miljørelaterede sundhedsfarer, henstilling 1947 (2010) om støj og lysforurening, og mere generelt henstilling 1885 (2009) om udarbejdelse af en tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention om retten til et sundt miljø og henstilling 1430 (1999) om adgang til information, offentlig deltagelse i miljømæssig beslutningstagning og adgang til retfærdighed – gennemførelse af Århus-konventionen.”
“5. Hvad angår standarder eller tærskelværdier for emissioner af elektromagnetiske felter af alle typer og frekvenser, anbefaler forsamlingen kraftigt, at ALARA-princippet (så lavt som med rimelighed kan opnås) anvendes, der dækker både de såkaldte termiske effekter og de athermiske eller biologiske effekter af elektromagnetiske emissioner eller stråling. Desuden bør forsigtighedsprincippet anvendes, når den videnskabelige evaluering ikke tillader risikoen for at blive fastlagt med tilstrækkelig sikkerhed. I betragtning af sammenhængen med den voksende eksponering af befolkningen, især for sårbare grupper som unge og børn, kan der være ekstremt høje menneskelige og økonomiske omkostninger, hvis tidlige advarsler forsømmes.”
“6. (…) At vente på høje niveauer af videnskabeligt og klinisk bevis, inden der tages skridt til at forhindre velkendte risici, kan føre til meget høje sundheds- og økonomiske omkostninger, som det var tilfældet med asbest, blyholdig benzin og tobak.(…)”
“8.1.4. være særlig opmærksom på ”elektrosensitive” mennesker, der lider af et syndrom med intolerance over for elektromagnetiske felter og indføre særlige foranstaltninger for at beskytte dem, herunder oprettelse af bølgefri områder, der ikke er omfattet af det trådløse netværk
“8.2.1. sætte forebyggende tærskler for niveauer af langtidseksponering for mikrobølger i alle indendørs områder i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, der ikke overstiger 0,6 volt pr. meter, og på mellemlang sigt at reducere det til 0,2 volt per meter;”
“8.3.2. for børn generelt og især i skoler og klasseværelser, foretrækkes kabelforbundne internetforbindelser og streng regulering af skolebørnenes brug af mobiltelefoner i skolelokalet;”
https://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-en.asp?fileid=17994

EMF-Enhedskonvertering / Ækvivalent diagram
https://ehsf.dk/dokumenter/7798-EMF_tilnaermet_konverteringstabel.pdf
https://www.compeng.com.au/field-strength-calculator/

Europaparlamentet

Europa-Parlamentet er EU‘s folkevalgte parlament. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 28 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, heraf 14 danske. Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU.

EPRS

Ny rapport fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS (European Parliamentary Research Service):
Effekter af trådløs 5G-kommunikation på menneskers sundhed.

DER ER ABSOLUT GRUND til at bekymre sig for 5G-teknologiens mulige effekter på menneskers sundhed og miljøet. Udrulningen kan krænke grundlæggende rettigheder.

Det er nogle af budskaberne i en ny, såkaldt briefing, som Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS, har offentliggjort i marts 2020

“..kontinuerlig trådløs stråling synes at have biologiske effekter, især i betragtning af de særlige egenskaber ved 5G: Kombinationen af ​​millimeterbølger, en højere frekvens, mængden af ​​sendere og mængden af ​​forbindelser.”

FN’s Helsingfors-erklæring om menneskerettigheder fra 1975 kræver samtykke før indgreb i omgivelserne, som kan påvirke borgernes sundhed.

“Det er en væsentlig, grundlæggende menneskerettighed, der bliver endnu mere kontroversiel, når man overvejer børns og unges udsættelse”.

SAMMENDRAG
Den femte generation af telekommunikationsteknologier, 5G, er fundamentet for at kunne opnå et europæisk gigabit-samfund i 2025.

Målet om at dække alle byområder, jernbaner og større veje med uafbrudt femte generations trådløs kommunikation kan kun opnås ved at skabe et meget tæt netværk af antenner og sendere. Med andre ord vil antallet af basestationer med højere frekvens og andre enheder stige markant.

Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er en negativ indflydelse på menneskers sundhed og miljø fra højere frekvenser og milliarder af ekstra forbindelser, hvilket ifølge forskning vil betyde konstant eksponering for hele befolkningen, inklusive børn. Mens forskere generelt betragter sådanne radiobølger som ikke at være en trussel for befolkningen, har forskning indtil videre ikke taget fat på den konstante eksponering, som 5G vil betyde. Følgelig vurderer en del af det videnskabelige samfund, at der er behov for mere forskning i de potentielle negative biologiske virkninger af elektromagnetiske felter (EMF) og 5G, navnlig på forekomsten af ​​nogle alvorlige menneskelige sygdomme. En yderligere overvejelse er behovet for at samle forskere fra forskellige discipliner, især medicin og fysik eller teknik, for at udføre yderligere forskning i virkningerne af 5G. EU’s nuværende bestemmelser om eksponering for trådløse signaler, Rådets henstilling om begrænsning af eksponering for offentligheden for elektromagnetiske felter (0 Hz til 300 GHz), er nu 20 år gammel og tager derfor ikke de specifikke tekniske egenskaber ved 5G i betragtning.
https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2020/646172/EPRS_BRI(2020)646172_EN.pdf
https://tabttraad.home.blog/2020/02/11/ny-eu-rapport-et-5g-eksperiment-kan-kraenke-menneskerettigheder/

EU – Kommissionen

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse: ”5G til Europa: En handlingsplan” KOM-nr. (2016) 588:
https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/DA/1-2016-588-DA-F1-1.PDF

ITRE

ITRE er EU-Kommissions industrikomité. En fagrapport blev i 2019 oversendt til Europa Parlamentet. Dokumentet er en dybdeanalyse af 5G-udviklingen, som EU-Kommissions industrikomité ITRE har bestilt og som sammenligner 5G-udviklingen i EU med 5G i andre førende økonomier som USA og lande i Østasien. https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2019/631060/IPOL_IDA(2019)631060_EN.pdf

SCHEER:

EU – Kommissionens rådgivende organ for miljøtrusler Scientific Committee on Health, Environmental and Emerging Risks – SCHEER. Statement on emerging health and environmental issues. 2018.
Den 20. december 2018 klassificerer SCHEER (Den Europæiske Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici) 5G som en mulig ny miljøtrussel. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter. De prioriterede 5G spørgsmålet som “høj” (maks. Prioritering) “Hvordan eksponeringen af elektromagnetiske felter kan påvirke mennesker er stadig kontroversielt, og undersøgelser har ikke givet klare bevis for påvirkningen på pattedyr, fugle eller insekter.”
https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf

SCENIHR

Opålitlig EU-utredning om hälsorisker. Den nya utredningen från EU-kommissionen om hälsorisker med strålning (SCENIHR) offentliggjord den 6 mars 2015, har redan mötts av hård kritik.
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/2015/03/opalitlig-eu-utredning-om-halsorisker/

Scientific Committee on Emerging and Newly Identified Health Risks, SCENIHR, Opinion on Potential health effects of exposure to electromagnetic fields (EMF). 20. jan. 2015
https://ec.europa.eu/health/scientific_committees/emerging/docs/scenihr_o_041.pdf

EEA

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udpegede allerede i 2013 strålingen fra den trådløse teknologi som et stigende miljøproblem i rapporten ”Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation”, hvor
det påpeges, at forsigtighedsprincippet bør implementeres i forhold til udbredelsen af den trådløse teknologi.
Rapport fra det Europæiske miljøargentur, 2013: Late lessons from early warnings: science, precaution, innovation.
https://www.eea.europa.eu/publications/late-lessons-2/late-lessons-2-full-report/late-lessons-from-early-warnings/view

Please follow and like us:

Comments

  1. Pingback: Introduktion: - nejtil5g.dk

Comments are closed.