EU dokumenter. Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/eu-dokumenter/

Indhold:

– Forordning vedr. Gigabite infrastruktur (høring og afstemning den 19. sept. 2023)
– “Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected”: Det europæiske borgerinitiativ
– Høring vedr. digitalisering af rejsedokumenter
– Misinformere om misinformation
– Programmet for et digitalt Europa
– EU Forskning
– Digitale transportkorridorer
– 5G som en kritisk strategisk teknologi
– GDPR
– Forbrugerbeskyttelse
– EU og sociale medier
– IT skandaler

Forordning vedr. Gigabite infrastruktur

Nye EU-mål: Alt og alle skal forbindes – og det skal gå hurtigt!

Kommissionen fremlagde den 23. februar 2023 en række tiltag, der skal give alle borgere og virksomheder i hele EU adgang til gigabitkonnektivitet senest i 2030, jf. målene i Europas digitale årti, og dermed muliggøre omstillingen af konnektivitetssektoren i EU. Oversat til dansk: Nu skal ALLE hindringer fjernes, så sendemaster kan opsættes overalt – måske også på dit tag. Lovmøllen kører. Der er nu en periode med ændringsforslag fra EU-Parlamentet, og planen er at det skal blive endeligt vedtaget i september 2023.

Følgende citater fortæller tydeligt, hvad det drejer sig om: Digitalisering og økonomisk vækst – uanset hvad. Bæredygtigt og menneskecentreret ifølge Margrethe Vestager, noget digitaliseringen på ingen måde er.

“Gigabitnet er springbrættet til vores digitale omstilling. De giver mulighed for innovative tjenester, mere effektiv forretningsdrift og intelligente, bæredygtige og digitale samfund. Vores konnektivitet er afgørende for, at vi kan give alle i Europa disse muligheder, så vi opnår en digital omstilling, der er menneskecentreret.”
Margrethe Vestager, ledende næstformand med ansvar for et Europa klar til den digitale tidsalder – 23/02/2023

“I dag sikrer vi, at alle i hele EU har adgang til hurtig og sikker konnektivitet. Men højhastighedsinternet kræver store investeringer. Det er derfor, vi ud over at lette netudrulningen på kort sigt, også undersøger det vigtige spørgsmål om, hvem der skal betale for næste generation af konnektivitetsinfrastruktur, herunder om platforme bør tage del i investeringsomkostningerne til næste generation af konnektivitet sammen med teleoperatørerne.”
Thierry Breton, kommissær med ansvar for det indre marked – 23/02/2023

Fra pressemeddelelsen:

De konnektivitetsinitiativer, der fremlægges i dag, består af følgende:

• For det første har Kommissionen vedtaget et forslag til forordning om gigabitinfrastruktur, en forordning med forslag om nye regler, der skal gøre det muligt at foretage en hurtigere, billigere og mere effektiv udrulning af gigabitnet i hele EU.
  
• For det andet har Kommissionen offentliggjort et udkast til en henstilling om fremme af gigabitkonnektivitet, som søger at vejlede de nationale tilsynsmyndigheder om betingelserne for adgang til telekommunikationsnet, som ejes af operatører med en stærk markedsposition, for at tilskynde til hurtigere at afvikle gamle teknologier og fremskynde udrulningen af gigabitnet.
  
• For det tredje har Kommissionen iværksat en sonderende høring om konnektivitetssektorens og den dertil hørende infrastrukturs fremtid for at indhente synspunkter om, hvordan stigende krav til konnektivitet og teknologiske fremskridt kan påvirke den fremtidige udvikling og fremtidige behov.

Køreplanen

Europa-Parlamentet vil diskutere forordningen, og ITRE (kommissionen i Europa Parlamentet) vil stemme om den d. 19. september 2023. Senere vil Europa Parlamentet stemme i plenarforsamlingen.

Forordningen om gigabitinfrastruktur

På grund af den stigende udbredelse af avancerede digitale teknologier er der et presserende behov for mere båndbredde ved højere hastigheder for at sikre borgere, virksomheder og centrale offentlige sektorer mere intelligente, fleksible og innovative tjenester drevet af udviklingen og anvendelsen af teknologier såsom cloudteknologi, kunstig intelligens (AI), dataområder, virtual reality og metaverset, hvor de europæiske borgere kan gøre brug af deres digitale rettigheder. I den forbindelse imødekommer forordningen om gigabitinfrastruktur den stigende efterspørgsel efter hurtigere, mere pålidelig og dataintensiv konnektivitet. Den erstatter direktivet om reduktion af bredbåndsomkostninger (2014).

Forordningen om gigabitinfrastruktur har til formål at afhjælpe den udfordring, at det er langsomt og dyrt at udrulle den underliggende fysiske infrastruktur, der understøtter avancerede gigabitnet. Den skal mindske bureaukratiet og de omkostninger og administrative byrder, der er forbundet med udrulningen af gigabitnet. Den skal bl.a. forenkle og digitalisere tilladelsesprocedurerne. Den nye forordning skal også styrke koordineringen af anlægsarbejder mellem netoperatører med henblik på at udrulle den underliggende fysiske infrastruktur, som f.eks. kabelkanaler og master, og sikre, at relevante aktører får adgang til den. Denne type anlægsarbejder udgør op til 70 % af omkostningerne ved etablering af et net. Desuden skal alle nye bygninger eller gennemrenoverede bygninger udstyres med fiber, undtagen i begrundede tilfælde, så borgerne kan nyde godt af de hurtigste konnektivitetstjenester. Operatørerne vil takket være de nye regler hurtigt kunne rulle net ud ved hjælp af forenklede, digitaliserede og billigere procedurer.

Europa-Parlamentet og Rådet skal nu behandle forslaget til forordning. Når Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget Kommissionens forslag, vil de nye regler finde direkte anvendelse i alle medlemsstater.

Henstillingen om fremme af gigabitkonnektivitet

Udkastet til henstilling om fremme af gigabitkonnektivitet har fokus på at vejlede de nationale tilsynsmyndigheder om betingelserne for adgang til net, der ejes af operatører med en stærk markedsposition. Udkastet til henstilling har til formål at sikre, at alle operatører kan få adgang den pågældende eksisterende netinfrastruktur, når det er relevant. På den måde kan henstillingen sikre et passende lovgivningsmæssigt miljø, tilskynde til afvikling af eksisterende teknologier uden unødigt ophold, dvs. inden for 2-3 år, og fremme hurtig udrulning af gigabitnet, f.eks. ved at fremme fleksibilitet i forbindelse med prisfastsættelsen for adgang til regulerede net, og samtidig muliggøre bæredygtig konkurrence. Foranstaltningerne skal også bidrage til, at forbrugerne drager nytte af fordelene ved et indre marked for elektronisk kommunikation i Europa — bedre tjenester leveret via højkvalitetsnet til overkommelige priser.

Udkastet til henstilling er sendt i høring i to måneder hos Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder (BEREC). Under hensyntagen til BEREC’s udtalelse vil Kommissionen vedtage sin endelige henstilling. Henstillingen om fremme af gigabitkonnektivitet erstatter adgangshenstillingerne, altså henstillingen om næste generation af accesnet (2010) og henstillingen om ikkediskriminering og metoder til beregning af omkostninger (2013).

Høring om telekommunikationssektorens fremtid

Kommissionen iværksatte den 23. febr. en sonderende høring om konnektivitetssektorens og den dertil hørende infrastrukturs fremtid:

Formålet er at indsamle synspunkter om det skiftende teknologiske og markedsmæssige landskab og om, hvordan det kan påvirke den elektroniske kommunikationssektor.

Høringen har navnlig til formål at identificere de typer infrastruktur, der er nødvendige for, at Europa kan holde sig på foran i den transformative teknologiske udvikling og være ledende inden for den digitale omstilling i de kommende år. Høringen har også til formål at indhente interessenternes syns på, hvordan det sikres, at de investeringer, der er nødvendige for at rulle en sådan infrastruktur ud, mobiliseres rettidigt i hele Unionen. I den forbindelse er den sonderende høring en del af en åben dialog med alle aktører, der drager nytte af den digitale omstilling, om hvordan de i rimeligt omfang skal bidrage til investeringerne i konnektivitetsinfrastruktur. Dette er et komplekst spørgsmål, som kræver en omfattende analyse af de underliggende tal og fakta, inden det afgøres, hvorvidt der er behov for yderligere foranstaltninger. Kommissionen er stærkt engageret i at beskytte et neutralt og åbent internet.

Endelig omfatter høringen spørgsmålet om, hvordan forbrugerne kan sikres konnektivitet til overkommelige priser, og hvordan der kan gøres fremskridt mod et mere integreret indre marked for konnektivitetssektoren.

Alle interesserede organisationer, virksomheder og borgere opfordres til at udfylde undersøgelsen inden for 12 uger. Fristen for indsendelse af bidrag er den 19. maj 2023. Kommissionen vil aflægge rapport om resultaterne. Den vil på baggrund af resultaterne af høringen overveje, hvilke foranstaltninger der er mest hensigtsmæssige for den elektroniske kommunikationssektors fremtid.

Baggrund

EU har truffet foranstaltninger på en række områder for at forbedre konnektiviteten, hvilket giver betydelige socioøkonomiske fordele, stimulerer beskæftigelsen og jobmarkedet såvel som udviklingen af innovative produkter, tjenester og anvendelsesmuligheder for borgere og virksomheder i hele EU. Det har sat en stopper for roaming gebyrer på tværs af EU og lanceret WiFi4EU-ordningen, som har finansieret opførelsen af gratis wi-fi-hotspots i lokalsamfund i EU.

EU yder også finansiering, udvikler teknisk vejledning og samler eksperter til støtte for offentlige forvaltninger og virksomheder, der arbejder for at forbedre netværksdækningen og indføre 5G-net i hele Europa. Kommissionen har vedtaget reviderede retningslinjer for statsstøtte til bredbåndsnet.  Den har iværksat et stort forskningsinitiativ til udvikling af 6G-net, “fællesforetagendet for intelligente net og tjenester“, med henblik på at fastlægge strategien for og værktøjerne til at udvikle den teknologiske kapacitet til 6G-systemer.

Ambitionen for det digitale årti er, at alle europæiske husstande senest i 2030 har adgang til et gigabitnet, og at alle befolkede områder som minimum har adgang til net med 5G-kapacitet.

EU’s investeringsvenlige rammebestemmelser for telekommunikationsmarkederne er især fastsat i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation, henstillingen om relevante markeder fra 2020 og konnektivitetsværktøjskassen.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål & svar: Kommissionen fremlægger nye initiativer, der danner grundlag for omstillingen af konnektivitetssektoren i EU
Faktablad: Gigabitkonnektivitet  
Forordningen om gigabitinfrastruktur
Henstillingen om fremme af gigabitkonnektivitet
Høring
Gigabitkonnektivitet

Link til orienteringsdokumentet fra den europæiske parlamentariske forskningstjeneste, som er en god oversigt over situationen:
www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2023/749783/EPRS_BRI(2023)749783_EN.pdf

Link til Europa-Kommissionens politik og lovgivning Offentliggørelse pr. 23.02.2023 tilgængelig på engelsk:
https://digital-
strategy.ec.europa.eu/en/library/gigabit-infrastructure-act-proposal-and-impact-assessment

Alle sprogversioner af GIA-forslaget:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/FR/TXT/?uri=CELEX%3A52023PC0094

“Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected”: Det europæiske borgerinitiativ

Den 7. oktober 2021 besluttede EU at registrere hele dokumentet i det europæiske borgerinitiativ (ECI) (1) “Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected.” (2)
Borger Initiativet opfordrede Kommissionen til at revidere lovgivningen med henblik på bedre beskyttelse for alle former for liv mod konsekvenserne af de højfrekvente elektromagnetiske felter herunder 5G, men også mod den dertil hørende digitalisering samt at sikre effektiv beskyttelse mod cyberkriminalitet, samt af personoplysninger, som behandles med disse nye former for kommunikationsteknologi.

En formel godkendelse 
Registreringen af initiativet betød blot at borgerinitiativet opfyldte de formelle betingelser i den relevante lovgivning. Desværre opnåede initiativet langt fra de nødvendige 1 mill. underskrifter

Kommissionens har startet sin forsvarstale
I følge forsvarstalen skal vi ikke være i tvivl om, at for EU er det af altafgørende betydning at beskytte folkesundheden: “EU (har) anvendt en forsigtig tilgang ved at anbefale maksimale eksponeringsgrænser med en bred sikkerhedsmargen, som bygger på den seneste videnskabelige dokumentation. Det betyder, at EU’s eksponeringsgrænser for den brede offentlighed altid er mindst 50 gange lavere, end hvad der ifølge international videnskabelig dokumentation kan have indflydelse på helbredet.“
Endvidere er EU fast besluttet på at lægge aktuel videnskabelig dokumentation til grund for sine politikforslag.
På den baggrund gav man i juni 2021 Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici og Nye Risici (SCHEER) til opgave at komme med videnskabelige udtalelser om behovet for en teknisk revision af gældende EU-lovgivning (dvs. bilagene til Rådets henstilling 1999/519/EF og direktiv 2013/35/EU). Det skyldtes især de ajourførte retningslinjer fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikkeioniserende Stråling (ICNIRP) fra 2020. “De uafhængige videnskabelige rådgivere vil evaluere og, hvor det er relevant, tage hensyn til al tilgængelig dokumentation,” hedder det. (2)

SCHEER
Den 20. december 2018 klassificerede Den Europæiske Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici (SCHEER) 5G som en mulig ny miljøtrussel. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter. De prioriterede 5G spørgsmålet som “høj” (maks. Prioritering) “Hvordan eksponeringen af elektromagnetiske felter kan påvirke mennesker er stadig kontroversielt, og undersøgelser har ikke givet klare bevis for påvirkningen på pattedyr, fugle eller insekter.” (3)

SCHEER har således tidligere været kritisk over for konsekvenserne af 5G, hvorimod industri NGO’en ICNIRP har tilpasset deres anbefalinger således, at der bedre er plads til at 5G kan udfolde sig. (4)

Borgerinitiativet
Initiativet opfordrede Kommissionen til at foreslå lovgivning om beskyttelse af borgerne og miljøet mod disse trusler indenfor 3 områder:

1. Mennesker, fauna og flora skades af stråling. De nuværende grænseværdier for eksponering giver ikke tilstrækkelig beskyttelse, især ikke til sårbare personer (f.eks. børn, gravide kvinder, patienter og ældre), dyr, bestøvende insekter og planter. Vedtag regulering for at beskytte alt liv mod radiofrekvens- og mikrobølgestråling. Hundredvis af fagfællebedømte videnskabelige studier, som er gennemført uafhængigt af industrien, bl.a. den seneste forskning, beviser, at højfrekvente elektromagnetiske felter (RF EMF) har skadelig biologisk effekt ved værdier, der er millioner af gange under de nuværende grænser. Vi kræver, at forsigtighedsprincippet anvendes på RF EMF for at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod denne risiko. Herefter kommer 10 forskellige lovforslag til konkrete lovændringer.
2. Med 5G vil antallet af forbundne elektroniske enheder, antenner og satellitter eksplodere. Ikkebæredygtigt energiforbrug, strålingsemissioner, skadelig minedrift og forurening vil følge, hvilket vil udgøre en trussel mod biodiversiteten og bevaring af naturtyper. Vedtag strengere regulering for at beskytte miljøet mod alle virkninger af 5G og digitalisering. Indførelsen af 5G og tingenes internet er langt fra at være et skridt i retning af en energieffektiv og bæredygtig fremtid – tværtimod vil de høj grad medvirke til forurening og ressourceudtømning. I 2025 kan anvendelsen af disse teknologier tegne sig for 20 % af verdens elforbrug. Herefter kommer 8 forslag til EU lovgivningen.
3. 5G muliggør en omfattende dataindsamling og overvågning af forbundne enheder. Dette vil øge risikoen for cyberkriminalitet, datalækage, tyveri, videresalg og misbrug af kunstig intelligens. Iværksæt effektiv databeskyttelse for at sikre vores ret til privatlivets fred, sikkerhed og frihed. Den nuværende databeskyttelse er utilstrækkelig i et scenarie, hvor “tingenes og kroppenes internet” vinder frem, dvs. hvor alle enheder indsamler vores data 24/7, så de kan behandles som big data af kunstig intelligens, som bevisligt reproducerer og forværre forskelsbehandling. Det er desuden ekstremt bekymrende, at 70 % af alle investeringer i 5G går til overvågningssystemer, herunder ansigtsgenkendelseskameraer og droner. Herefter kommer 5 forslag til EU lovgivningen.

Det uddybende dokument med kilde angivelser kan downloades på engelsk. (2) (5)
Kilder:
1) Det europæiske borgerinitiativ (ECI) blev indført med Lissabontraktaten som et redskab for borgerne til at sætte deres præg på EU’s dagsorden. Borgerinitiativet blev officielt lanceret i april 2012. Når et borgerinitiativ formelt er blevet registreret, giver det mulighed for, at én million borgere fra mindst syv medlemsstater kan opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag på områder, hvor den har beføjelse til at gøre det. Forudsætningen for at få et initiativ registreret er: 1) den foreslåede foranstaltning ikke åbenbart falder uden for Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til en EU-retsakt, 2) foranstaltningen ikke er åbenbart krænkende, useriøs eller provokerende, og 3) at den ikke åbenbart er i strid med EU’s værdier. Siden det europæiske borgerinitiativ blev indført, har Kommissionen modtaget 109 opfordringer til at iværksætte et sådant initiativ. 84 af disse var på områder, hvor Kommissionen har beføjelse til at foreslå lovgivning, og opfyldte dermed registreringskravene. https://europa.eu/citizens-initiative/home_da
2) Initiativet på dansk: https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2021/000009_da
3) https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/scheer/docs/scheer_s_002.pdf
4) https://nejtil5g.dk/dokumenter/icnirp-og-de-nye-2020-graensevaerdier/
5) Det fulde dokument med links og henvisninger:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/10/EU-borgerinitiatiet-Draft-Legal-Act-Aug.-7.-2021-accepteret-7.-oktober.pdf

Høring vedr. digitalisering af rejsedokumenter

Fat pennen og skriv et høringssvar til EU’s planer om at digitalisere alle rejsedokumenter – også pas. EU skriver selv, at nogle af de foreslåede redskaber hertil vil være anvendelse af ansigtsgenkendelse.

Alle dokumenter er også skrevet på dansk og du kan svare på dansk. Du skal dog oprette en brugerprofil for at uploade dit svar. Dit svar bliver synligt på EU siden. Derved kan du være med til at inspirere andre. DU KAN SVARE ANONYMT, SÅ DIT NAVN IKKE ER SYNLIGT.
Link:
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13206-Beskyttelse-af-mediefriheden-i-EU-nye-regler_da

Rådet for Den Europæiske Union misinformerer om misinformation

En af konklusionerne fra et møde om Europas digitale fremtid lyder således:
“…at det er vigtigt at BEKÆMPE UDBREDELSEN AF MISINFORMATION I FORBINDELSE MED 5G-NET, NAVNLIG MED HENSYN TIL FALSKE PÅSTANDE OM, at sådanne net UDGØR EN SUNDHEDSTRUSSEL eller er forbundet med covid-19;” (s.14) (Godkendt af Rådet den 9. juni 2020)
👉 FAKTA: Vi kender ikke de konkrete sundhedsmæssige konsekvenser af 5G’s millimeter bølger eller af den uforudsigelige interaktion disse strålebølger vil have med hinanden.
👉 OG der er bl.a. bred konsensus om at

• biologiske effekter ved elektromagnetisk stråling findes (bl.a. oxidativt stress).
• der er behov for mere forskning for at undersøge mulige sammenhænge, bl.a. om 5G’s millimeterbølger kan påvirke DNA i menneskehuden. Tyskland har netop bevilget over 1 million euro til formålet.
• man ikke bør telefonere med mobiltelefonen tæt op ad hovedet.
• der er begrundet mistanke om skader på frugtbarhed.

Kilder:
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-2020-INIT/da/pdf
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Programmet for et digitalt Europa

“Vejen til det digitale årti”: Ministerrådet vedtager et centralt politisk program for EU’s digitale transformation

Rådet vedtog den 8. december 2022 det 2030-politiske program “Path to the Digital Decade”, som skal sikre, at EU opfylder sine mål for en digital transformation i overensstemmelse med EU’s værdier. (1)

Beslutningen har ifølge pressemeddelelsen til formål at styrke EU’s digitale lederskab ved at fremme inkluderende og bæredygtige digitale politikker, der tjener borgere og virksomheder. De konkrete mål Der opstilles nogle konkrete digitale mål , som EU og dets medlemslande sigter mod at nå inden udgangen af ​​årtiet, på fire områder:

• styrkelse af digitale færdigheder og uddannelse
• sikre og bæredygtige digitale infrastrukturer
• digital transformation af virksomheder
• digitalisering af offentlige tjenester

“I dag har kun halvdelen af ​​den europæiske voksne befolkning basale digitale færdigheder, og vores virksomheder lider under manglen på den nødvendige infrastruktur. Dette program vil sikre, at hele økonomien og samfundet kan gå i gang med et målrettet digitalt transformationstog. Digitale færdigheder og forbedret infrastruktur er afgørende for vores samfunds velstand, sikkerhed og modstandskraft.”

Ivan Bartoš, tjekkisk vicepremierminister for digitalisering og minister for regional udvikling

HVAD BLEV DER AF SUNDHED, FERTILITET OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET

EU er igen og igen blevet præsenteret for forskning og andet der sætter alvorlige spørgsmål ved den førte digitale politik. Det gælder f.eks. den store rapport fra STOA, Europa-Parlamentets teknologivurderingsudvalg, “Health impact of 5G”, og som bl.a. opfordrede at EU uddannede borgerne i de sundhedsmæssige risici, men f.eks. også betænkelighederne fra EØSU. I en videnskabelig rapport fra den 22. sept. 2022 blev det da også konkluderet, at EU negligerer sundhedsrisici og i stedet prioriterer økonomiske overvejelser, når de ruller en trådløs teknologi ud, der giver en massiv stigning i mikrobølgebestråling.

Forskerne advarede om, at EU’s nuværende politik – der er til fordel for de store teleselskabers interesser – udsætter befolkningen og miljøet for en stor risiko. (2)

Politikprogrammet
Politikprogrammet introducerer en ny form for styring baseret på samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen for at sikre, at Unionen i fællesskab når sine ambitioner. Initiativet vil gøre det muligt for EU-landene at arbejde tæt sammen og samle ressourcer for at gøre fremskridt med digitale kapaciteter og teknologier, som de enkelte medlemslande ikke kunne nå på egen hånd. Det ultimative mål er at opnå en digital transformation , der styrker borgere og virksomheder i overensstemmelse med EU’s værdier, hedder det i pressemeddelelsen.

Borgernes styrke, kan vi forstå, handler om at være med til at implementere den fastsatte digitale plan. En plan som allerede lå færdig i 2016 med 5G udrulningen, der skulle sikre den samfundsmæssige vækst. Det var ligeledes fra 2016 at de kritiske ryster blev affejet i de statsstøttede mainstream medier.

Kilder:
1) Pressemeddelelsen:
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/12/08/path-to-the-digital-decade-council-adopts-key-policy-programme-for-eu-s-digital-transformation/
2) Kritikken:
https://nejtil5g.dk/den-europaeiske-union-prioriterer-oekonomi-frem-for-sundhed-i-udrulningen-af-radiofrekvensteknologier/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/eu-dokumenter/

Programmet for et digitalt Europa

Et budget på 7 588 mio. EUR løber programmet for perioden 2021-2027 fra den 1. januar. Rådet vedtog programmet den 16. marts 2021. (1)
Europa-Parlamentet skal herefter følge efter. 
“Programmet for et digitalt Europa er en del af EU’s stærke indsats for at få mest muligt ud af digitaliseringen til gavn for dets samfund og økonomier, øge dets autonomi inden for nøgleteknologier og styrke dets konkurrenceevne. Det vil hjælpe os med at opbygge højtydende og sikre avancerede digitale tjenester for alle borgere og virksomheder i hele Unionen.” Udtaler Pedro Nuno Santos, Portugals minister for infrastruktur og boliger, formand for Rådet.

Budgettet 
Programmet for et digitalt Europa vil finansiere projekter på fem områder, hver med sit eget vejledende budget:Højtydende databehandling: €2 226 914 000
Kunstig intelligens: 2 061 956 000 EUR
Cybersikkerhed og tillid: 1 649 566 000 EUR
Avancerede digitale færdigheder: 577 347 000 EUR
Udbredelse, bedste udnyttelse af digital kapacitet og interoperabilitet: 1 072 217 000 EUR
Det digitale Europa supplerer en række andre programmer, der støtter den digitale omstilling, såsom Horisont Europa, der fokuserer på forskning og teknologisk udvikling, og de digitale aspekter af Connecting Europe-faciliteten. Desuden skal de nationale genopretnings- og modstandsdygtighedsplaner i henhold til den nye forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten afsætte mindst 20 % af udgifterne til den digitale omstilling.

Procedure og næste trin
Rådet har taget stilling ved førstebehandlingen. Retsakten skal nu vedtages af Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen, før den endelig offentliggøres i EU-Tidende. Forordningen træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.
Forud for den formelle vedtagelse blev der indgået en foreløbig aftale mellem rådets formandskab og Europa-Parlamentet den 14. december 2020. Den vedtagne tekst blev godkendt af Rådets Faste Repræsentanters Komité 18. december 2020.

Pressemeddelelse: 
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2021/03/16/digital-europe-programme-gets-green-light-from-council/

Forordning om oprettelse af programmet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027 – Rådets førstebehandlingsholdning:
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6789-2020-INIT/en/pdf

Forordning om oprettelse af programmet for et digitalt Europa – Rådets begrundelser:
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6789-2020-ADD-1/en/pdf

Program for et digitalt Europa – uformel aftale med Europa-Parlamentet (pressemeddelelse af 14. december 2020):
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/12/14/digital-europe-programme-informal-agreement-with-european-parliament/

En digital fremtid for Europa (baggrundsinformation):
https://www.consilium.europa.eu/en/policies/a-digital-future-for-europe/
Langsigtet EU-budget 2021-2027 (baggrundsinformation):
https://www.consilium.europa.eu/en/policies/the-eu-budget/long-term-eu-budget-2021-2027/

EU’s digitale dagsorden skal skabe tillid til de digitale teknologier, siger Margrethe Vestager, Executive Vice President for Europa-Kommissionen for Et Europa egnet til den digitale tidsalder.

”Udviklingen af digital teknologi er nøglen til en stor del af vores velstand og konkurrenceevne. Det vil ikke ske, hvis vi ikke stoler på teknologien. Det er grunden til, at vores europæiske tilgang til digitalisering sætter folk først.” Det udtalte EU’s digitale chef Margrethe Vestager, Executive Vice President for Europa-Kommissionen for Et Europa Egnet til den digitale tidsalder, ved den første EURACTIV-GIGAEurope Digital Debat den 21. juni.
Ifølge Euractiv den 29. juli 2021 peger Margrethe Vestager på fire søjler for at skabe tillid til den digitale overgang:
For det første gennemsigtighed om, hvordan teknologi fungerer, især i forhold til automatiseret beslutningstagning. For det andet har europæere brug for færdigheder og forståelse for at tage teknologien i deres hænder.
For det tredje en solid og pålidelig infrastruktur.
For det fjerde et gratis og sikkert online miljø, hvor brugerne kan forblive i kontrol. Sundhedsrisici indgår selvklart ikke i overvejelserne trods den seneste tids rapporter om mulige sundhedsrisici:
F.eks. den videnskabelige komité for elektromagnetiske felter i Holland, som i september 2020 gav anbefaling om ikke at udrulle 5G i det nye mobilfrekvensområde, 26 GHz.
Den videnskabelige strålingskomité i Sverige gav ikke samme anbefaling om 5G da ikke evaluerede studier, der behandler 5G-frekvensbåndet 26 GHz. Fokus var sat på oxidativ stress. Rapporten gentager dog sin konklusion, som også blev fremsat i 2020: På grund af biologiske effekter hos dyr, der eksponeres for lave doser af radiobølger, bør man opretholde et forsigtighedsprincip.
Det skal dog bemærkes at komitéens videnskabelige formand, hollandske Anke Huss, sidder i den internationale forskningskomité, ICNIRP, eller teleindustriens NGO, som reelt fastsætter grænseværdien i de fleste lande i verden. Kilder:
https://www.euractiv.com/section/digital/news/eu-digital-agenda-to-foster-trust-in-digital-technologies-vestager-says/
Se mere her om sundhedsrisici og 5G:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Ifølge EU er vi bagud og har travlt: Digitale tiårs mål og EU’s bud på EU’s datasuverænitet

EU-Kommissionen vil ved at skitsere en række 2030-mål forsøge at afbøde de risici, der er forbundet med, at EU-data er i hænderne på tredjelande. Målene, skal hjælpe EU med at skaffe den næste generation af databehandlingsteknologier.
Det skriver EURACTIV den 8. marts. i forbindelse med at EU-direktørens 2030 Digital Compass-mål, skal præsenteres tirsdag (9. marts).
Dataøkonomien
Et område, som Kommissionen har identificeret som værende problematisk i forhold til EU’s ​​autonomi, er dataøkonomien, hvor dokumenter viser, at 90% af EU’s data styres af amerikanske virksomheder.
”I dag lagres og behandles data produceret i Europa generelt uden for Europa, og deres værdi ekstraheres også uden for Europa,” hedder det.
“Dette kan medføre risici med hensyn til cybersikkerhed, forsyningssårbarheder, skiftemuligheder samt ulovlig adgang til data fra tredjelande.“
Edge computing mål
“Edge computing er beregning og datalagring tættere på det sted, hvor det er nødvendigt, for at forbedre svartider og spare båndbredde.”
Mens Kommissionen anerkender, at EU-baserede cloud-udbydere kun har en lille andel af cloud-markedet i fremtiden, forventes en “voksende andel af data at blive behandlet ved ‘edge’, tættere på brugerne, og hvor data genereres.”
Skiftet til nye databehandlingsteknologier, der omfatter edge computing, kræver i investering og udvikling. Derfor ønsker Kommissionen i 2030, at 10.000 klimaneutrale, meget sikre kantnoder skal indsættes i EU, “distribueret på en måde, der garanterer adgang til datatjenester med lav latenstid (få millisekunder), uanset hvor virksomheder er beliggende.”
Forbindelser: 5G (og 6G) samt mikroprocessorer
Som en del af de nye mål bemærker Kommissionen, at nøglen er at opnå gigabit-forbindelse inden 2030, og at fokus bør være på udrulning af faste og mobile teknologier, herunder 5G og 6G.
Et konkret mål er, at alle europæiske husstande vil blive dækket af et Gigabit-netværk, hvor alle befolkede områder er dækket af 5G inden 2030.
Med hensyn til mål for tilslutningsmuligheder fremgår det af dokumenterne, at ‘mikroprocessorer’ er en nøgleteknologi i starten af ​​den strategiske værdikæde for en række af den kommende generations devices.
Mens Europa designer og fremstiller avancerede chips, siger Kommissionen imidlertid, at “der er væsentlige huller, især inden for de avancerede fabrikationsteknologier og chipdesign, som udsætter Europa for en række sårbarheder.”
Kommissionen ønsker i 2030, at produktionen af ​​banebrydende og bæredygtige halvledere inklusive processorer skal være “mindst 20% af verdensproduktionen i værdi”.
Med hensyn til målene for tilslutningsmuligheder er EU faldet langt bagud: 
I EU’s 5G-handlingsplan for 2016 forpligtede nationerne sig til en række mål, herunder lanceringen af ​​5G-tjenester i alle medlemslande i mindst en større by inden udgangen af ​​2020.
Tidsrammen, fastlagt i 2018 Electronic Communications Code, bandt medlemsstaterne til at sikre tilgængeligheden af ​​5G-radiospektrum inden udgangen af ​​2020.
Ingen af disse mål er blevet nået dels pga. af corona, bekymringer over sikkerheden i næste generations telekommunikationsnetværk samt en heftig kampagne om sundhedsrisici ved 5G.
Uddannelse og offentlig service
På området for kvalifikationer og beskæftigelse ønsker Kommissionen at se “20 millioner beskæftigede IKT-specialister i EU med konvergens mellem kvinder og mænd” ud over at nå målene i handlingsplanen for sociale rettigheder. Målet er at sikre, at mindst 80% af den voksne befolkning på tværs af blokken har grundlæggende digitale færdigheder inden udgangen af ​​årtiet.
Dette bør ledsages af en stigning i digitaliseringen af ​​erhvervslivet i EU, hvor 7% af EU-virksomhederne benytter cloud computing-tjenester, big data og kunstig intelligens inden 2030 samt en fordobling af antallet af innovative nystartede virksomheder.
I den offentlige sektor bør alle europæiske borgere have adgang til elektroniske sygejournaler, og der bør være en sats på 100% for online-levering af centrale offentlige tjenester til rådighed for europæiske borgere og virksomheder, ud over 80% af borgere, der bruger en elektronisk europæisk identifikationsløsning. 
Kilde:
https://www.euractiv.com/section/digital/news/leak-commission-in-bid-for-eu-data-sovereignty-with-digital-decade-targets/

EU ønsker at kvæle uafhængige onlinemedier for at styrke de system venlige medier

New Times (1) opsummerer, hvordan nye EU-regler vil tvinge Big Tech til at fjerne kritik af magthaverne, kritikken af migrationspolitikken og EU-landenes coronarestriktioner fra internettet. Det hele er pakket ind som en lov mod “hadefuld tale og desinformation” ifølge AP – Associated Press. (2)
Lovpakken hedder Retsakten om digitale tjenester (Digital Services Act) og blev vedtaget den 24. april efter en aftale mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. (3)
Lov om DSA skal regulere påstået desinformation og propaganda på internettet, såsom kritik af EU’s regeringer og medlemsstaternes politikker.
“Ifølge rapporten udgør kombinationen af alternative medier og sociale medier en trussel mod EU-borgernes grundlæggende rettigheder”.
“Den massive spredning af nyheder fra forskellige kilder, der er vanskelige at verificere, og den stigende rolle, som sociale medier og meddelelsestjenester spiller, har en negativ indvirkning på EU-borgernes grundlæggende rettigheder,” hedder det i new times.
I betænkningen skriver Europa-Parlamentet, at det ikke er muligt at verificere eller verificere nøjagtigheden af den massive mængde nyheder og information, der formidles via uafhængige onlinemedier (alternative medier) og sociale medier. “Forkerte oplysninger” rapporteres at have en negativ indvirkning på EU-borgernes grundlæggende rettigheder.

• fordømmer i samme åndedrag, hvad det kalder konspirationsteorier, hvis formål kan være at sværte EU til; Rapporten (4) behandler også kritisk journalistik og foretager den akrobatiske vurdering, at kritik af eksempelvis coronarestriktioner kan føre til både højreekstremisme og racisme.
• ser en forbindelse mellem desinformation om covid-19 og højreekstrektiske og populistiske grupper og politikere, og at denne desinformation er blevet brugt som et våben mod mindretalsgrupper og indvandrere;

De store it-giganter (Big Tech) som Google, Facebook og andre har en vigtig part i kampen mod “desinformation” og “alternativ journalistik”.EU har oprettet “Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier”, (5) som skal hjælpe myndighederne og magthaverne i EU (6) med at identificere “desinformation” og “hadefuld tale”.
Kilder:
1) https://newsvoice.se/2022/04/sa-vill-eu-strypa-strypa-nya-oberoende-natmedier-for-att-starka-systemmedia/
2) https://www.usnews.com/news/business/articles/2022-04-22/eu-poised-to-unveil-rules-forcing-big-tech-to-protect-users
3) https://sverigesradio.se/artikel/eu-overens-nya-tuffare-spelregler-pa-internet
4) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2020-0205_DA.html
5) https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/european-digital-media-observatory
6) https://www.friatider.se/ny-eu-lag-ska-strypa-alternativ-media-pa-natet

EU forskningsmidler

GOLIAT: 5G-eksponering, kausale effekter og risikoopfattelse gennem borgerengagement.

GOLIAT (5G expOsure, causaL effects og rIsk perception through citizen engAgemenT) er et femårigt forskningsprojekt, der har til formål at give svar på nogle af de spørgsmål, som de nye trådløse teknologier stiller, med særligt fokus på 5G.

Projektet har en samlet finansiering på 9,3 millioner €, hvoraf 7 millioner € er leveret af EU’s Horizon Europe forsknings- og innovationsprogram under Grant Agreemen.
Projektet løber fra 1. juni 2022 – 31. maj 2027

Formålet med projektet
Formålet med GOLIAT er at overvåge eksponeringen fra radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF), især fra 5G, give ny indsigt i de potentielle årsagsmæssige sundhedseffekter samt forstå, hvordan eksponeringer og risici opfattes og bedst kommunikeres ved hjælp af borgerinddragelse.

Kilde:
https://www.isglobal.org/en/-/5g-exposure-causal-effects-and-risk-perception-through-citizen-engagement

Digitale transportkorridorer

EU gør klar til at udrulle digitale transportkorridorer.

Argumentet er trafiksikkerhed, at sænke CO2 aftrykket samt hidtil usete muligheder for innovation og økonomisk vækst.Tilbage i juni 2020 kunne EU kommissionens nyhedsbrev fortælle at “Europa øger investeringerne med € 70 millioner i 5G med stærkt fokus på forbundet transport.” Ud af de lancerede 11 nye projekter skal 3 af projekterne levere applikationer inden for grænseoverskridende forbundet og automatiseret mobilitet. De grænseoverskridende projekter handler om 5G-tilslutning samt bane vejen for autonom kørsel på hovedveje, tog og søfartsruter. (1)
Den 2. oktober 2020 offentliggjorde ‘5G Public Private Partnership’, en strategisk implementeringsagenda om udrulning af 5G-korridorer: “5G Strategic Deployment Agenda for Connected and Automated Mobility in Europe 2. oktober 2020.” (2)
Når forbundne køretøjer får adgang til missionskritisk information i realtid, vil det bidrage til trafiksikkerheden, til et lavere CO2-fodaftryk og til en bred vifte af digitale tjenester til chauffører og passagerer, hedder det.
“5G-korridorerne” forventes inden 2025 at blive “en nøglefaktor for forbundet og automatiseret mobilitet og til udvikling af innovative økosystemer omkring biler og andre transportmidler.” (3)
Hvis det udnyttes effektiv, vil effektivitetsgevinsterne ved digitalisering af disse sektorer udgøre et af de mest kraftfulde værktøjer til at fremskynde en effektiv klimaindsats, lyder det.
Men har denne indpakning af en (sort) industri i grønne gevandter i virkeligheden nogen gang på jorden set ud fra et alment accepteret perspektiv?
1) Sundhedskonsekvenserne er der pt. sat et officielt stort spørgsmålstegn ved, når vi f.eks. taler om brugen af 26 Ghz. (4)
2) Energiforbruget (og dermed CO2 aftrykket) er der ligeledes sat et stort spørgsmålstegn ved. (5) (6)
Kilder:
1) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/europe-boosts-investment-eu70-million-5g-strong-focus-connected-transport-launching-11-new
2) https://5g-ppp.eu/wp-content/uploads/2020/10/20201002_5G_SDA_for_CAM_Final.pdf
3) https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/europe-sets-5g-investment-agenda-connected-and-automated-mobility
4) https://www.healthcouncil.nl/documents/advisory-reports/2020/09/02/5g-and-health
5) https://www.euractiv.com/section/energy/news/ericsson-5g-could-dramatically-increase-network-energy-consumption/
6) https://www.scmp.com/abacus/tech/article/3098964/5g-towers-are-consuming-lot-energy-so-china-unicom-putting-some-them

EU kommissionen: 5G skal haste udrulles uden nogen yderligere forsinkelser.

Sådan lød det bl.a. fra Margrethe Vestager, da EU Kommissionen offentliggjorde den 18. september 2020 en henstilling (1)(2), der opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringerne i bredbånds infrastruktur med meget høj kapacitet, herunder 5G. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der inden 30. marts 2021 er udviklet en fælles tilgang i form af en værktøjskasse med bedste praksis til rettidig udrulning af faste og mobile netværk med meget høj kapacitet, herunder 5G-netværk.
Margrethe Vestager er eksekutiv vicepræsident for ‘et Europa, der passer til den digitale tidsalder’. Men hvorfor?
Margrethe Vestager begrundede det med industriens salgsargumenter:
“Bredbånd og 5G-forbindelse lægger grundlaget for den grønne og digitale transformation af økonomien, uanset om vi taler om transport og energi, sundhedspleje og uddannelse, eller produktion og landbrug.”

Men måske præsident Ursula von der Leyen kom noget tættere på med denne formulering:
“I dag tager Kommissionen yderligere skridt på dagsordenen for det digitale årti for at styrke Europas digitale suverænitet.”

Og her skal vi nok tænke i NATO og USA.
Pentagons eller Department of Defense (DoD) strategiske dokument “The 5G Strategy”, blev godkendt den 2. maj
i 2020. (3)
Fra dokumentets indledning:
“5G er en kritisk strategisk teknologi: de nationer, der mestrer avancerede kommunikationsteknologier og allestedsnærværende tilslutningsmuligheder, vil have en langsigtet økonomisk og militær fordel. Denne strategi giver DoD-tilgang til implementering af den nationale strategi til sikring af 5G og er i overensstemmelse med den nationale forsvarsautorisationslov for regnskabsåret 2020 (FY2020), afsnit 254. Den overordnede strategi er også i overensstemmelse med den nationale forsvarsstrategi-vejledning om at være førende inden for nøgleområder med stor magtkonkurrence og dødelighed for at sikre 5G’s “indvirkning på fremtidens kampnetværk.””

Her tænkes oplagt på at hindre Kinas indflydelse og magt.
Pentagon eksperimenterer allerede med militære anvendelser af denne teknologi i fem luft-, flåde- og landstyrkebaser. Dette blev bekræftet af Joseph Evans, teknisk direktør for 5G i forsvarsministeriet, på en pressekonference den 3. juni. her blev det annonceret at syv nye militære baser, skulle bruges som “test beds” til den nye teknologi, hvilket bringer det samlede antal test baser op på 12. (4)

Det strategiske dokument fra Pentagon siger også:
“5G-teknologier repræsenterer afgørende strategiske kapaciteter for den amerikanske sikkerhed og for vores allierede. Det er derfor nødvendigt at .. overbevise vores allierede om at gøre det samme for at sikre interoperabilitet (effektivt samarbejde) for militære applikationer inden for NATO-rammen”.
Joseph Evans udtalte videre på pressekonferencen:
“Det amerikanske forsvarsministerium arbejder tæt sammen med sine industripartnere, der investerer hundreder af milliarder dollars i 5G-teknologi for at udnytte disse massive investeringer i 5G militære applikationer.”
Som Steigan.no giver udtryk for, er dette:
“et godt eksempel på den rolle, det såkaldte militærindustrielle kompleks spiller. Men den ene side af dette er også, at 5G er et kommercielt netværk, bygget af private virksomheder, der bruges af Pentagon for at få forbrugerne til at betale for militære formål.” (5)
Kilder:
1) KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18.9.2020 om en fælles EU-værktøjskasse til at reducere omkostningerne ved installation af netværk med meget høj kapacitet og sikre rettidig og investeringsvenlig adgang til 5G-radiospektrum for at fremme tilslutningsmuligheder til støtte for økonomisk genopretning fra COVID-19-krisen i Unionen.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/commission-recommendation-common-union-toolbox-reducing-cost-deploying-very-high-capacity
2) https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_20_1603
3) Department of Defense (DoD) 5G Strategy:
https://www.cto.mil/wp-content/uploads/2020/05/DoD_5G_Strategy_May_2020.pdf
4) https://www.fedscoop.com/dod-5g-test-bases-seven-new-announcements/
https://www.globalresearch.ca/5g-new-track-arms-race/5715692
5) https://steigan.no/2020/09/hvorfor-5g-er-i-natos-sikte/

GDPR

EU kan sætte stopper for Facebooks snagen i folks privatliv.

Skal man selv kunne vælge hvilke oplysninger fra sit privatliv, som Facebook har adgang til? Det bliver nu en sag for EU-Domstolen og kan få stor principiel betydning. Det skriver Fagbladet i deres temaartikel om overvågning: (1)
“De fleste har nok prøvet at kigge efter et par nye par bukser, en flyrejse eller en ny gryde til køkkenet inde på en hjemmeside, og så, vupti, dukker der en masse reklamer for de selvsamme produkter op minuttet efter i ens Facebook-feed. Det er vældig smart, men for nogle også grænseoverskridende, når sociale medier indhenter så mange oplysninger om den digitale færden.Nu har den østrigske højesteret bedt EU-Domstolen vurdere, om dén praksis er i strid med de regler om persondata, som EU har vedtaget – den såkaldte forordning om databeskyttelse, GDPR.”
Det glæder formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund: – “Det kan få stor, principiel betydning. Det er rigtigt interessant.”
“Jeg er sikker på, at Facebook nok skal overleve uanset hvad. Men det vil give os mulighed for at ikke at give vores mest intime oplysninger til Facebooks reklamemaskine.”
Kilder:
1) https://fagbladet3f.dk/artikel/eu-kan-saette-stopper-facebooks-snagen-i-folks-privatliv

Forbrugergrupper kan sagsøge Facebook, udtaler EU’s generaladvokat

Forbrugerbeskyttelsesforeninger kan anlægge repræsentative sager for overtrædelse af EU’s privatlivsregler mod databehandlere som Facebook ved de nationale domstole, ifølge en generaladvokat for EU-Domstolen.
Den juridiske udtalelse blev afgivet 2. december 2021, efter en sag blev indledt af Federation of German Consumer Organisations mod Facebook. Føderationen hævdede, at den sociale mediegigant ikke klart forklarede, hvordan og hvorfor deres personlige data blev brugt på spilplatformen App Centre.
Den tyske domstol anerkendte gyldigheden af sagen mod Facebook, men stillede spørgsmålstegn ved, om forbrugergrupper kunne indbringe sådanne sager for domstolen, da implementeringen af GDPR er i hænderne på databeskyttelsesmyndighederne. Sagen blev derfor henvist til EU-Domstolen.
Ifølge generaladvokat Jean Richard de la Tour kan forbrugerbeskyttelsesforeninger indlede sager mod en organisation, der har overtrådt GDPR databeskyttelsesforanstaltninger, hvis nationale love tillader det.
“Vi vil analysere generaladvokatens udtalelse. Juridisk klarhed om omfanget og processen for GDPR er vigtig, og vi er glade for, at EU-Domstolen overvejer de spørgsmål, der rejses i denne sag,” siger en talsmand for Meta, tidligere kendt som Facebook, til EURACTIV.
“Det ville mildest talt være paradoksalt, hvis styrkelsen af midlerne til at føre tilsyn med reglerne om beskyttelse af personoplysninger, som EU-lovgiver ønskede at indføre, da den vedtog forordning 2016/679 [GDPR] i sidste ende skulle føre til en reduktion af beskyttelsesniveauet for personoplysninger,” lyder udtalelsen.
Kilder:
https://www.euractiv.com/section/data-protection/news/consumer-groups-could-sue-facebook-eu-advocate-general-says/

Europa-Kommissionen sagsøgt for overtrædelse af EU’s egne databeskyttelsesregler

Europa-Kommissionen står over for en retssag fordi man overtræder sine egne databeskyttelsesregler, når borgernes personlige data overføres fra en af ​​EU’s websteder til USA.

Internationale dataoverførsler på tværs over Atlanterhavet blev dømt ulovlige af EU-Domstolen for to år siden i den skelsættende Schrems II-dom, og dermed blev fortolkningen af ​​EU’s generelle databeskyttelsesforordning defineret.

Den amerikanske jurisdiktion blev anset for at have utilstrækkelig databeskyttelse, da amerikanske efterretningstjenester kunne få adgang til personoplysninger om EU-borgere uforholdsmæssigt let og uden retsmidler.

GDPR gælder ikke direkte for EU-institutionerne, som dog er bundet af en lignende forordning, men retssagen forventes at udvide virkningen af ​​Schrems II-dommen til også at omfatte dem.

Sagen blev indledt af en tysk statsborger, som ikke blot erklærer, at EU-ledelsen ulovligt overfører data, men hævder, at den undlader at afsløre tilstrækkelig information om sin databehandlingspraksis.

“Retssagen mod Europa-Kommissionen er et signal for databeskyttelse i Europa,” siger Thomas Bindl, grundlægger af Europäische Gesellschaft für Datenschutz, den organisation, der støtter sagsøgeren i sagen.

»Selv om en afgørelse fra Retten ikke ville give nogen direkte retningslinjer for retspraksis i Tyskland, Spanien eller andre lande, ser vi stor betydning i den. Det ville være et klart tegn på, at alle skal overholde databeskyttelseskravene,” tilføjede han.

Baggrunden
Retssagen vedrører webstedet for Conference of the Future of Europe, en konference, der har til formål at engagere EU-borgere i at bestemme fremtiden for blokken og dens medlemslande.
Amazon Web Services er vært for webstedet, og derfor overføres personlige data, såsom IP-adressen, til USA, når du tilmelder dig begivenheden.
Desuden giver Kommissionens websted også brugere mulighed for at logge ind via deres Facebook-konti. De amerikansk-baserede sociale medier er også blevet udfordret for ulovligt at overføre personlige data til USA, og en klage i denne forbindelse er i øjeblikket ved at blive undersøgt af den irske databeskyttelseskommissær.
EU-domstolens dom ventes at tage mellem 12 og 18 måneder.

Kilde:
https://www.euractiv.com/section/data-protection/news/european-commission-sued-for-violating-eus-data-protection-rules/

Privatlivet skal styrkes, overvågning skal svækkes

Vi nyder alle godt af frihed og privatliv til at udforske vores identitet, forme vores fremtid og bygge fællesskaber, hvor vi kan trives. Vi har alle brug for trygge rum, især i usikre situationer.

EU: Forslag til nye regler – for at beskytte børn, hedder det sig.

I 2022 foreslog europæiske lovgivere nye regler med den ædle hensigt at beskytte børn. Men loven tillader dog myndighederne at få enhvers legitime samtaler overvåget.

Derved skader det alle, også dem, den ønsker at beskytte. Ingen kan beskyttes ved at gøre internettet mindre sikkert. Den foreslåede lov ønsker usikre teknologier, der:

• verificere alles alder
• scanne og overvåge private chats
• filtrere indhold, der deles på platforme

Hvorfor skal jeg bekymre mig?

Dine private chats vil blive scannet. Du vil ikke kunne dele noget intimt eksternt uden risiko for, at dine beskeder, billeder og videoer ender i hænderne på en statslig institution.

Teknologien er kendt for at fejle. Og som følge heraf kan du blive anklaget for at være en (børne)seksualforbryder uden at have gjort noget forkert.

Vi har ikke råd til at tage fejl. Vi er alle enige om: seksuelt misbrug af børn er en forfærdelig handling. Som samfund bør vi ikke spilde vores indsats for at tackle dette problem på handlinger, der har vist sig at være ineffektive og skadelige. Europa-Kommissionen skal værne om privatlivets fred, sikkerhed og ytringsfrihed ved at trække ny lov tilbage, siger civilsamfundet

“Når man grundlæggende underminerer, hvordan internettet fungerer, gør man det mindre sikkert for alle. Hvis denne lov vedtages, vil loven gøre internettet til et rum, der er farligt for alles privatliv, sikkerhed og ytringsfrihed. Dette inkluderer netop de børn, som lovgivningen har til formål at beskytte.”

Indtil videre støtter 118 NGO’er og faggrupper opfordringen til EU.
Kilder:
Website:
https://stopscanningme.eu/en/index.html
Det åbne brev til EU Kommissionen:
https://edri.org/our-work/european-commission-must-uphold-privacy-security-and-free-expression-by-withdrawing-new-law/
Se mere her: Retten til et analogt liv:
https://nejtil5g.dk/retten-til-et-analogt-liv/
5G muliggør massiv dataindsamling og overvågning samt udgør en øget risiko for cyberkriminalitet, datalækage, tyveri, videresalg og misbrug af kunstig intelligens:
https://nejtil5g.dk/truslerne-mod-vores-privatliv/
Big Brother holder øje med dig:
https://nejtil5g.dk/big-brother-holder-oeje-med-dig/

EU og de sociale medier

EU’s nye tech-lov fritager sociale medier for ansvar

Eksperter roser EU for at tvinge sociale medier som Meta,Twitter og Amazon til at afsløre deres algoritmer og reagere på klager. Men de kritiserer også, at de store techfirmaer fortsat ikke kan gøres medansvarlige for indholdet på deres platforme.
Det skriver Danwatch den 7. maj 2022. (1)

Er den nye lov et gennembrud?
Den nye lov er herhjemme beskrevet som et gennembrud i bestræbelserne på at kontrollere magtfulde IT-platforme som Facebook, Instagram, Twitter og Amazon. Samme budskab kommer fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen (2) og fra konkurrence kommissær Margrethe Vestager, der lover, (3) at fremover vil det, “der er ulovligt offline, også bliver ulovligt online.”

Platforme er ansvarsfri
De ngo’er og eksperter i medieret som Danwatch har spurgt om den nye tech-lov (4) er langt fra ligeså begejstrede. De mener, at den nye digitale lov er blevet udvandet så meget på vejen gennem EU-systemet, at tech-firmaerne vil være bedre stillet efter loven træder i kraft end før.
Når det kommer til at placere ansvaret for skadeligt og ulovligt indhold, går Facebook, Instagram, Twitter og de andre mega-platforme stadig fri.
“Det er et skridt i den rigtige retning at de digitale tjenester bliver forpligtet til større åbenhed, men det er et stort problem, at tjenesterne fortsat er ansvarsfri, når det kommer til selve indholdet. Det giver jo ikke mening, at de skal være ansvarsfri, når de både redigerer og fjerner indhold, som folk har postet”, siger medieprofessor Sten Schaumburg-Müller.
EU’s nye lov stiller derfor tech-giganterne bedre end tidligere, fordi det nu kommer til at fremgå sort på hvidt, at de ikke har noget indholdsansvar.

Sporing fortsat tilladt
Seniorrådgiver Jan Penfrat fra European Digital Rights (EDRi) er skuffet over, at det ikke er lykkedes EU at sætte en stopper for den omfattende adfærdssporing, som anvendes til at målrette annoncer til den enkelte bruger.Det er lykkedes at få et forbud mod at målrette annoncer til børn, men det mener Jan Penfrat slet ikke er tilstrækkeligt til at beskytte brugernes privatliv.Han understreger, at et opgør med sporing ikke vil undergrave den annoncebaserede forretningsmodel, som de store tech-platforme bygger på. Hvad er sporing? De forskellige former for annoncering på nettet blandes ofte sammen, men der er ret stor forskel.

• Målrettede annoncer Annoncer baseret på din søgehistorik, websiteindhold mm. Søger du for eksempel. på “høretelefoner”, dukker der annoncer for høretelefoner op. Besøger du en musikside, dukker der annoncer for musik-relaterede varer op, f.eks. høretelefoner.
• Adfærdsannoncering Annoncer baseret på sporing af dine handlinger online, herunder likes, delinger, kommentarer, posted indhold, telefonkontakter, politiske holdninger, religiøs overbevisning, seksuelle præferencer, tidligere køb, søgehistorik osv. Hvis du for eksempel. har liket et opslag, dukker der annoncer op, der relaterer sig til emnet efterfølgende.

Stærk lobbyindsats Ingen af de store tech-tjenester har reageret på EU’s annoncering af den nye digitale lovgivning, så vidt Danwatch har kunnet konstatere.
Til gengæld har alle de store spillere brugt mange kræfter på at påvirke EU-systemet indefra i løbet af de to år, lovgivningen har været undervejs. Det fremgår af aktindsigter. (5) Den nye lov ventes at træde i kraft i 2024 og bliver udformet som en såkaldt EU-forordning, som umiddelbart kommer til at gælde på samme måde i alle 27 medlemslande.

Kilder:
1) https://danwatch.dk/perspektiv/eus-nye-tech-lov-fritager-sociale-medier-for-indholdsansvar/
2) https://twitter.com/vonderleyen/status/1517659833540878337
3) https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/04/23/digital-services-act-council-and-european-parliament-reach-deal-on-a-safer-online-space/
4) https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/digital-services-act-ensuring-safe-and-accountable-online-environment_en
5) https://corporateeurope.org/en/2022/01/how-corporate-lobbying-undermined-eus-push-ban-surveillance-ads
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/overvaagning-og-5g/

IT skandaler

England: Hvordan Birmingham’s påståede ‘ligelønskonkurs’ var et forsøg på at skjule en igangværende Oracle IT-katastrofe

Som svar på reelt erklæret konkurs i september 2023, stemmer Birminghams byråd den 5. marts 2024 om foranstaltninger, der skal spare 149 millioner pund. På bordet ligger forslag om blandt andet at hæve kommunalskatten med 21 % over de næste to år, lukke 25 af byens 35 folkebiblioteker samt helt at definansiere sin kunstsektor. Også den social omsorg for voksne og børne er truet.

Ligelønskrav som undskyldning
I de kommende måneder, hvor gadebelysningen dæmpes og skraldespandene tømmes sjældnere, vil de lokale beboere uden tvivl spørge efter svar på, hvorfor Birmingham er i den tilstand, det er i. Fra begyndelsen har insolvensen været begrundet i ligelønskrav svarende til omkring 700 millioner pund. Men som finansiel rapporteringsekspert James Brackley har vist gennem sine undersøgelser, fortæller rådets egne referater en anden historie.

Den virkelige årsag: en it-katastrofe
Byen kæmper for at rette op på en igangværende it-katastrofe, der nu er £91 millioner over budgettet, og som alligevel ikke er i stand til at overvåge sit eget budget effektivt. Ikke engang den sum på 149 millioner pund, som de nuværende budgetnedskæringer sigter mod at spare, har et pålideligt regnskabsgrundlag. Det rejser alvorlige spørgsmål om, hvordan byrådet har repræsenteret sine økonomiske problemer.

En operationel vurdering af Oracle af revisorerne, der blev frigivet i januar 2024, viste, at mere end 70,000 transaktionsfejl har efterladt rådet i kaos, ude af stand til at udarbejde grundlæggende økonomiske oplysninger. Gennem regnskabsåret 2022-23 blev kommuneskat og erhvervssatser ikke opkrævet effektivt.

Revisorerne erklærede den 31. januar 2024, at: “Der er ikke blevet fremsendt budgetovervågningsrapporter til direktoraterne i 2022-23 eller 2023-24”. Den 27. februar 2024 udtalte økonomichefen i mellemtiden: “Man kunne ikke stole på de mest grundlæggende finansielle oplysninger fra systemet, idet direktorater ikke kunne modtage overvågningsrapporter, der afspejlede den sande finansielle stilling i året.”

Fejlslagne IT-projekter er heller ikke ukendte i Danmark
Senest algoritme problemerne i boligvurderingerne, der er udsat igen-igen-igen. Lige nu hedder det sig, at systemet fungerer efter planen i 2027. I Skat taler vi om godt 20 års ballade og som minimum en to-cifret milliardregning samt udtalt mistillid til de offentlige systemer, som ikke kan opgøres i kroner og ører.

Læs hele artiklen her:
https://theconversation.com/how-birmingham-city-councils-equal-pay-bankruptcy-provided-cover-for-ongoing-oracle-it-disaster-224416
Se mere her om de økonomiske konsekvenser:
https://www.bbc.com/news/uk-68476173