Tobaksindustriens indflydelse på danske politikere er bekymrende høj
Foto: Vincent M.A. Janssen, Pexels.
Danske politikere er blandt dem, der er under størst påvirkning af tobaksindustrien både i verden og i EU.
Danmark bliver kun overgået af Italien og Rumænien, når det kommer til tobaksindustriens indflydelse på politikerne i EU, viser en international rapport.
Et nordisk tiltag skal fremover begrænse tobaks- og nikotinindustriens indflydelse på sundhedspolitikken i Danmark og resten af Norden.
Hvad mon en tilsvarende undersøgelse ville vise om teleindustriens og Big Techs indflydelse på politikerne? Eller om teleindustriens indflydelse på Kræftens Bekæmpelse?
Kræftens Bekæmpelse glædes over en fælles nordisk vejledning til håndtering af tobaksindustrien, mens de selv i årevis har købt teleindustriens trådløse mantra: ‘Der er ingen risiko’.
I den globale opgørelse fra ’Global Tobacco Industry Interference Index 2025’ vurderes det, at Danmark har en samlet score på 75 i forhold til tobaksindustrien, og er dermed placeret som et af verdens 20 mest påvirkede lande.
Set i et EU-perspektiv ligger Danmark også i den tunge ende. Ifølge indekset er Danmark den tredje dårligst placerede EU-medlemsstat: Kun Italien og Rumænien har højere score og dermed en mere omfattende tobaksindustri-interferens blandt EU-landene.
Global Tobacco Industry Interference Index (Global Tobacco Index) er en global undersøgelse af, hvordan regeringer reagerer på tobaksindustriens indblanding samt beskytter deres folkesundhedspolitikker mod tobaksindustriens kommercielle særinteresser, som krævet i henhold til WHO’s rammekonvention om tobakskontrol (WHO FCTC).
Rapporten er baseret på offentligt tilgængelige oplysninger om tobaksindustriens indblanding i lande og de tilsvarende regeringsreaktioner. Landene modtager rangeringer fra civilsamfundsgrupper, hvor lavere scorer afspejler mindre indblanding og større beskyttelse af folkesundheden.
Rangeringen bygger på et spørgeskema med 20 spørgsmål, der er samlet i syv nøgleindikatorer for brancheindblanding som alle er afledt af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol (FCTC, artikel 5.3). Nøgleindikatorerne omhandler: Industriens deltagelse i politikudvikling, brugen af corporate social responsibility-aktiviteter, økonomiske og regulatoriske fordele til industrien, unødvendige interaktioner mellem myndigheder og industri, gennemsigtighed, håndtering af interessekonflikter og forebyggende tiltag. Jo flere eksempler på tæt kontakt, partnerskaber eller manglende transparens, der kan dokumenteres, desto højere score får landet.
En ny fælles nordisk vejledning
Efter offentliggørelsen af det globale indeks har sundhedsministrene i Danmark, Island og Norge, herunder Sophie Løhde (V), nu udgivet en fælles nordisk vejledning til de offentligt ansatte om omgang med tobaksindustrien.
Vejledningen kan fremstå teknisk, men den kan få en væsentlig betydning, ifølge Jesper Fisker, der er adm. dir. for Kræftens Bekæmpelse.
”Den forpligter landene til at beskytte sundhedspolitikken mod industriens påvirkning – og det er der i dén grad brug for,” skriver han i et opslag på LinkedIn. For “Tobaks- og nikotinindustrien har én kerne interesse: At øge salget af skadelige produkter – uanset konsekvenserne for mennesker og folkesundhed.”
Jesper Fisker skriver videre: “I Danmark mister vi hvert år 16.000 mennesker på grund af rygning. Det er en menneskelig tragedie for de ramte familier – og en betydelig belastning for sundhedsvæsenet. Samtidig ser vi en bølge af nye nikotinprodukter, som markedsføres massivt og målrettet unge.”
”Mange af disse produkter er så nye, at vi endnu ikke kender de fulde langtidskonsekvenser. Men én ting ved vi: Nikotin skader børn og unges hjerner og øger risikoen for angst, depression og afhængighed af andre rusmidler. Nikotin kan også være indgangen til senere rygning.”
Vejledningen giver klare spilleregler
Vejledningen tager udgangspunkt i, at der er en grundlæggende og uforenelig konflikt mellem tobaksindustriens kommercielle interesser og regeringernes folkesundhedsmål. På den baggrund sættes nogle retningslinjer og anbefalinger.
I vejledningen anbefales det bl.a., at de offentlige myndigheder kun har kontakt med industrien, når det er strengt nødvendigt for at udarbejde og håndhæve regulering. Kontakten bør så vidt muligt være begrænset til tekniske og regulatoriske spørgsmål, og den skal foregå under høj grad af transparens med bl.a. registrering og åbenhed om møder og deltagere
Vejledningen præciserer også, hvem den retter sig mod: Ministerier, styrelser, offentlige myndigheder og institutioner, men også eksterne aktører, der handler på myndigheders vegne, herunder konsulenter og rådgivere. Det fremgår endvidere, at vejledningen ligeledes er relevant for folkevalgte – blandt andet medlemmer af parlamentet/folketing og lokalpolitikere – når de arbejder med politik og lovgivning på tobaksområdet.
Hvem anses så for at være en del af tobaksindustrien eller arbejder for at fremme dens interesser? Udover producenter, grossister og importører af tobaksvarer og nikotinprodukter omfatter definitionen også brancheorganisationer, lobbyister, tænketanke, interesseorganisationer, advokater og forskere, når de agerer på industriens vegne. Vejledningen anbefaler, at de nordiske lande indfører eller styrker regler for registrering og åbenhed om disse forbindelser.
”Klare spilleregler gør det vanskeligere for industrien at påvirke sundhedspolitikken i det skjulte – og lettere at beskytte folkesundheden”, skriver Jesper Fisker. “Og i Kræftens Bekæmpelse bakker vi fuldt op om retningslinjerne og ser frem til at se dem blive omsat til praksis. Jo mindre indflydelse tobaks- og nikotinbranchens lobbyarbejde får, desto tættere kommer vi på en fremtid uden tobak og nikotin.”
Men hvordan er det nu lige med Kræftens Bekæmpelse og teleindustrien?
Kræftens Bekæmpelse skriver på sin hjemmeside ” Mobiltelefoner, sendemaster og trådløst netværk” bl.a. om 5G og kræft:
“EU, WHO og andre, som har nedsat ekspertpaneler, der repræsenterer medicin, biologi og fysik bredt, har gennemgået litteraturen på området, og de har på nuværende tidspunkt ikke fundet indikationer på, at stråling fra mobilmaster (inden for de etablerede grænseværdier) er forbundet med kræftrisiko hos mennesker.
Kræftens Bekæmpelse følger forskningen på området tæt.”
Lidt længere nede på siden gentages påstanden:
“Strålingen fra mobilmaster, trådløse netværk og radio- og tv-master aftager, jo længere man er fra dem. Derfor er den stråling man udsættes fra disse kilder typisk også meget lavere end fra mobiltelefoner, og der er ikke samlet set noget, der tyder på, at de medfører en øget risiko for kræft.”
Hvordan Kræftens Bekæmpelse selv følger bl.a. tobak industriens strategi
Mobilmaster nær institutioner og skoler?
Det er korrekt at afstanden er din ven, når det gælder eksponering fra trådløs stråling, men netop efter introduktionen af 5G samt udmeldingen om at Danmark skal være førende indenfor digitaliseringen, ja så er mobilmasterne ikke bare blevet opgraderet, men de placeres også tættere og tættere. Det er blot at se ud af vinduet – især i byområder. Som ofte er de ligeledes placeret tæt ved børneinstitutioner og skoler m.fl. Til trods for at børn er særlig udsatte når det gælder trådløs stråling. At stråling fra mobilmaster udgør en sundhedsrisiko er ikke nyt. Eksponeringen fra mobilmaster sker 24/7, hvorimod du kan slukke for din mobiltelefon og din Wi-Fi router.
Forsikringsselskaberne klassificerer trådløs stråling med bly og asbest
Det nævnes ikke, at forsikringsselskaberne ikke vil røre ved trådløs stråling. For dem arrangerer trådløs stråling, mobilmaster, 5G m.m. som havende “høj” risiko og de sammenligner problemet med bly og asbest. Professor Dr. Paul Héroux har redegjort for, hvordan flere studier, herunder hans eget laboratoriearbejde samt epidemiologisk forskning fra hele verden, viser, at stråling fra mobilmaster kan fremme kræft og andre sygdomme. Nogle studier går tilbage til 2011.
Kræftens bekæmpelse følger (tobaks)industriens strategi
Kræftens Bekæmpelse nævner kun de rapporter, der forsøger at sætte spørgsmålstegn ved forskningsfund om sammenhængen mellem kræft og trådløs stråling. For det bagvedliggende tankesæt er, at “der er ingen risiko eller årsagssammenhæng”. Er der fund bruger man de klassiske industrielle strategier (bl.a. udviklet af tobaksindustrien) om mulige metodeproblemer og usikkerheder samt at der ikke er tilstrækkelig evidens. Hvor mange sorte svaner skal der til for at dokumentere deres eksistens, kunne man spørge?
De undladte forskningsrapporter
Kræftens Bekæmpelse nævner eksempelvis ikke at U.S. National Toxicology Program (NTP) der er en del af the U.S. National Institute of Environmental Health Sciences, i 2018 offentliggjorde et studie af elektromagnetiske strålers indvirkning på mus og rotter. Studiet havde da været ti år undervejs og kostet op mod 30 mio. dollar og var bestilt af FDA (Food and Drug Administration). Konklusionen på studiet var bl.a. at påvirkningen af elektromagnetisk stråling lig mobiltelefoner gav hanrotter kræft i hjernen. (2) Studiet blev senere gentaget af Ramazzini Institute i Italien.
Til gengæld trækker man FDA rapporten (2018) frem, der forsøger at nedgøre det studie, FDA selv har bestilt: “Den nye rapport konkluderer, at der er store udfordringer i at designe dyreforsøg på en måde, så man er sikker på, at de effekter, man finder, skyldes det elektromagnetiske felt og ikke bivirkninger ved forsøgsdesignet.” De spørgsmål der stilles til NTP-studiet, stilles dog ikke med vidensinteresse, men for at aflede diskussionen fra det centrale resultat, at en kræftfremkaldende effekt blev dokumenteret i både NTP og Ramazzini studierne.
Men Kræftens Bekæmpelse konkluderer:
“Så baseret på den aktuelle viden og vurderinger fra internationale ekspertpaneler er Kræftens Bekæmpelses vurdering, at der mangler endegyldig evidens på området. Forskning har ikke fundet beviser for en sammenhæng og tyder ikke på, at almindelig brug af mobiltelefon er forbundet med forøget kræftrisiko i befolkningen generelt.”
Alligevel er noget uafklaret, når det gælder børn, men…
Videre kan man på Kræftens Bekæmpelses site læse: “Det er stadig uafklaret, om der er sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og risikoen for, at børn udvikler kræft i hjernen – især når børnene har et større og længerevarende forbrug af mobiltelefon.”
Men så griber man fat i et studie der er designeret til at frikende mobiltelefoner og kræft, hvilket i øvrigt ikke er ubekendt for Kræftens Bekæmpelse: “Et samarbejde mellem de nordiske lande og Schweiz, som analyserede og undersøgte brug af mobiltelefoner, fandt ikke, at der var en øget risiko for kræft i hjernen knyttet til forbruget af mobiltelefoner hos børn og unge.”
Studiet man henviser til er CEFALO studiet (2011), alene det gør det svært at tage Kræftens Bekæmpelse seriøst ift. at de skulle følge forskningen tæt. Studiet var et multicenter case-control-studie udført i Danmark, Sverige, Norge og Schweiz om risikoen for hjernetumor hos børn og unge mellem 7 og 19 år. Studiet, der var under ledelse af den schweiziske professor Martin Röösli (en del af “ingen risiko” kartellet (1)), blev delvist finansieret af Swiss Research Foundation on Mobile Communication, FSM, der finansieres af de største mobiloperatører i Schweiz. I studiet indgik endvidere Aslak Harbo Poulsen og Christoffer Johansen, begge tilknyttet Kræftens bekæmpelse og begge en del af det danske kohorte studie (2001 og 2006). Et studie der også var finansieret af bl.a. teleindustrien og som var designet til at konkludere, at man blev mere rask af at tale i mobiltelefon! Studiet blev i 2011 afvist af IACR, og anset for at være uvederhæftigt.
CEFALO studiet konkluderer selvklart også, at det ikke kan påvises at en øget risiko for kræft i hjernen er knyttet til forbruget af mobiltelefoner hos børn og unge. ““Brug af mobiltelefon øger ikke børns og unges risiko for at få den sygdom. Studiet er sådan skruet sammen, at vi ville være i stand til at detektere selv en lille forøget risiko, men vi ser ingen stigning,” siger professor, overlæge, dr. med. Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse, der er én af hovedkræfterne bag studiet.” Citat fra Videnskab.dk.
Et manipuleret studie
Men forskerne manipulerede studiet. I modsætning til mobiltelefoner valgte forskerne kun at rapportere risikoen ved trådløse telefoner med de første tre års brug. En trådløs telefon udsætter brugeren for samme stråling som en mobiltelefon. Beregningsmetoden er tilmed gemt bort i en fodnote. Faktisk viser studiet i tabel efter tabel, at risikoen for hjernetumorer steg med øget brug, og jo længere tid der er gået efter et mobiltelefonabonnement blev købt første gang.
Studiet “fandt en højere risiko for alle de børn, der brugte en telefon mere end én gang om ugen i seks måneder, uanset hvor meget tid de brugte på telefonen. Da risikoen ikke stiger med mere brug, argumenterer CEFALO-teamet for, at resultaterne taler imod en reel association.” Flere betragtninger fra Micro Wave News findes HER.
Hvordan ser udviklingen af hjernekræft faktisk ud?
En rapport offentliggjort fra Santé Publique France (2025) om forekomsten af kræft hos franske unge og unge voksne i alderen 15 til 39 år afslører en bekymrende stigning i glioblastom (alvorlig hjernekræft) i denne aldersgruppe med en signifikant stigning på +6,11 % om året i den undersøgte periode (2000-2020). Det repræsenterer en samlet stigning på ca. 233 % over 20 år!
Siden år 2000 har USA oplevet betydelige stigninger i de aldersjusterede forekomster af fire hoved- og halstumorer forbundet med mobiltelefonbrug, herunder glioblastom samt kræft i spyt- og skjoldbruskkirtlerne. Blandt unge under 20 år steg forekomsten af ikke-malignt meningeom signifikant med 2,8 % om året fra 2004 til 2019.
Også i Danmark og Sverige ses der en stigning. Dataene viser, at tumorer i centralnervesystemet, CNS, herunder hjernetumorer, er stigende og er blandt de kræftformer, der er steget hurtigst i løbet af de sidste ti år mellem 2014 og 2023.
Hvad burde Kræftens Bekæmpelse have gjort?
I stedet for at følge teleindustriens manipulerende strategi med nedtoning af al evidens om kræft og stråling burde Kræftens Bekæmpelse, som ved alle andre miljømæssige stoffer med mistanke om sundhedsrisici og kræft, følge forsigtighedsprincippet. Forsigtighedsprincippet blev oprindeligt udviklet i tysk og svensk ret. Med Rio-konferencen i 1992 fik princippet global udbredelse, og blev i 1993 traktatfæstet i EU som en grundlæggende del af EU-retten. Europarådets Parlamentariske Forsamling anbefalede i 2011 anvendelse af ALARA-princippet (så lavt, som det med rimelighed er opnåeligt), dvs. det laveste eksponerings niveau, der med rimelighed kan opnås, under hensyntagen til de ikke-termiske biologiske effekter af kunstige elektromagnetiske felter
I dag er vi med radiofrekvent stråling fra trådløse enheder, hvor vi var med asbest og tobak i 1970’erne. Der er indsamlet tilstrækkelig videnskabelig dokumentation og evidens til at påvise risikoen for sundhedsskadelige effekter på mennesker ved eksponering for trådløs stråling ved de tilladte eksponeringsniveauer. (3) Børn og fostre er særligt udsatte, ligesom insektarter i vores miljø. Det er på tide at handle nu for at reducere eksponeringen i stedet for at insistere på mere dokumentation for skader på mennesker eller miljø. Manglende handling tjener kun teleindustriens interesser.
Noter:
1) Martin Röösli var en del af ICNIRP, teleindustriens private NGO, fra 2016 og frem til 2024, da han blev professor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet ved universitetet i Basel. Han er forsat en del af “ingen risiko” kartellet.
2) Det var planlagt at NTP-studiet skulle udvides og nye eksponeringskamre, der skulle præcisere virkningsmekanismen, var allerede blevet leveret. Men i januar 2024 blev al forskning i kræftrisikoen ved stråling fra mobiltelefoner i USA brat stoppet. Hvorfor?
3) Udvalgte artikler der omhandler den eksisterende viden om effekterne af eksponering for stråling herunder kræft:
a. Forskningen fremhæver konsekvent skadelige biologiske effekter, der forekommer under de termiske (varme) grænseværdier: Trådløs stråling og sundhedseffekterne: Grænseværdierne skal opdateres – nejtil5g.dk
b. Blandt hundredvis af studier af radiofrekvent stråling rapporterede 72 % til 89 % signifikant effekter. Blandt hundredvis af studier af lavfrekvent stråling og statiske felter er 77 % til 91 % rapporterede signifikante effekter: Effekter fra elektromagnetiske felter: Tredive års forskning – nejtil5g.dk
c. Rapport, der forbandt trådløs stråling med 23 kroniske sygdomme, ignoreret i 50 år – nejtil5g.dk
d. Er mobilkommunikation kræftfremkaldende? – nejtil5g.dk
Læs mere her:
