Mobiler og kræft: ANSES kapitulerer over for udfordringerne med folkesundheden
Foto: Den franske sundhedsmyndighed (ANSES)
Det franske agentur for fødevare-, miljø- og arbejdsmiljø, ANSES, offentliggjorde den 26. november 2025 en rapport om effekterne af radiofrekvent stråling med fokus på risikoen for kræft.
I pressemeddelelsen fra ANSES hedder det: “Der er ikke etableret nogen årsagssammenhæng mellem stråling og kræft” samt at “Denne konklusion er baseret på den viden, der er tilgængelig frem til maj 2025, hvilket ikke udelukker muligheden for, at fremtidigt arbejde vil give nye elementer.”
Resultatet er ifølge ANSES funderet på knap 250 udvalgte videnskabelige artikler “på baggrund af deres relevans, kvaliteten af de eksperimentelle protokoller og robustheden af dataanalyserne for at evaluere strålernes effekt på kræft.”
På trods af den hastige stigning i studier, der dokumenterer effekter, og trods divergerende meninger inden for rapportens ekspertgruppe, konkluderer ANSES – baseret på en metode og analyse som flere organisationer anfægter – at evidensniveauet er lavere end det, der hidtil er blevet fastslået af IARC og af ANSES selv.
I 2011 blev trådløs radiofrekvent stråling klassificeret som et “muligt humant kræftfremkaldende stof” (gruppe 2B) af IARC, WHO’s internationale agentur for kræftforskning, baseret på forskning, som fandt, at der var forbundet en øget risiko for gliom, en ondartet type kræft i hjernen, ved brug trådløs telefoni. En konklussion som ANSES også nåede frem til i 2013.
ANSES medgiver i pressemeddelelsen, at det er vigtigt at være opmærksom for de hastigt skiftende praksisser i brugen af bl.a. mobilen samt teknologier, hvilket ændrer befolkningens eksponering for radiofrekvent stråling, især i byområder er eksponeringen steget. Det berettiger til fortsat opmærksomhed samt regelmæssig overvågning af befolkningens faktiske eksponeringsniveauer.
ANSES skriver videre, at man med udbredelsen af publikationer om radiofrekvens nu vil “fokusere sin ekspertise på specifikke sundhedseffekter. Flere nye studier antyder effekter på fertiliteten. Agenturet anbefaler derfor, at en revurdering af disse effekter igangsættes.”
ANSES bekræfter ligeledes sine anbefalinger til fordel for en rationel brug af trådløse teknologier, især for børn herunder at minimere brugen af mobiltelefoner samt at bruge enheder, der holder mobilen væk fra kroppen: F.eks. høretelefoner og højttaler.
Udtalelser fra PRIARTEM og Phonegate Alert
Pressemeddelelsen fra PRIARTEM
Uddrag fra pressemeddelelsen udsendt den 26. nov. 2025:
Elisabeth Renwez, næstformand for PRIARTEM, er forvirret: “Under præsentationen af rapporten fik vi fortalt, at eksperterne var forbløffede over den store mængde studier, der viser effekter på reproduktionssystemet og fertiliteten. ANSES havde allerede i sit tidligere arbejde påvist eksistensen af effekten på hjernens elektriske aktivitet. Men da det ikke var emnet for den oprindelige anmodning, bliver der endnu ikke taget hånd om disse advarselstegn. De skal gøres til genstand for yderligere ekspertanalyse. Hvornår? Med hvilke ressourcer? Vi ved det ikke. Moralen i historien er, at ANSES ved at offentliggøre sine udtalelser i etaper producerer et uforståeligt budskab om forebyggelse af folkesundheden.”
Om kræftaspektet er Sophie Pelletier, formand for PRIARTEM, decideret vred: “I 2011 blev radiofrekvenser klassificeret som gruppe 2B af IARC, hvilket betyder muligvis kræftfremkaldende. I 2013 nåede ANSES frem til den samme konklusion. Og i dag udtaler eksperter, at de ikke kan konkludere hverken det ene eller det andet, mens Agenturet annoncere, at nye studier skal præcisere vores viden om risikoen for kræft! Jo mere vi ved, jo mindre ved vi? Det er orwellsk…“
Sophie Pelletier mener at have forstået, hvorfor tingene er nået til dette punkt: “Eksperterne har accepteret studier, der blev anset for ufyldestgørende af IARC (International Agency for Research on Cancer) i 2011, som gyldige, mens de ugyldiggjorde data fra NTP (National Toxicology Program), i modsætning til et nylig review bestilt af WHO, som etablerer et højt niveau af evidens for gliomer og schwannomer i hjertet. I modsætning til IARC’s praksis har de segmenteret analysen af mekanismerne for kræftudvikling (efter organ, efter type studie), så meget, at det eliminerer muligheden for at nå en konklusion. De tog ikke rigtigt hensyn til visse foruroligende data, såsom CERENAT, et fransk case-control epidemiologisk studie, der viser en effekt for de højeste kumulative eksponeringer. Hvordan skal vi i den forbindelse forstå denne konklusion fra eksperterne: “(…) en lav overrisiko forbundet med høj eksponering kan ikke fuldstændigt udelukkes.” Og i den følgende sætning: “Afslutningsvis tillader den tilgængelige evidens (…) os ikke at konkludere, om der er en effekt af radiofrekvenser på risikoen for gliom.”? Det er kafkask! PRIARTEM vil helt sikkert undersøge måder at udfordre denne rapport på.”
Moralen i historien er, at budskabet om folkesundhed er uklart. Mere alvorligt er det, at eksperter ved at overvurdere observationsstudier implicit anbefaler fortsættelse af storstilede menneskelige eksperimenter, overvågning af kræftregistre og kohorter, hvilket først vil give konklusioner efter årtier og retrospektivt på eksponeringer. Som i andre sundhedsskandaler vil de døde blive talt op…
PRIARTEM er den første NGO i Frankrig, der blev oprettet vedr. spørgsmålet “stråling-sundhed-miljø”, Priartem, har siden 2000 kæmpet for at beskytte sundhed og miljø mod risici forbundet med eksponering for elektromagnetiske stråler.
Pressemeddelelsen fra Phonegate Alert
Den 26. november 2025 udsendte Phonegate Alert en pressemeddelelse, der fordømmer rapporten fra den franske sundhedsmyndighed – ANSES – om de kræftfremkaldende egenskaber ved radiofrekvent stråling (RF).
Phonegate Alert påpeger her betydelige interessekonflikter i ekspertgruppen, internt udviklede eksponeringsværktøjer, der ikke afspejler børns reelle eksponering samt at rapporten delvist er financieret af Anses selv. Hertil kommer nedtoning samt udeladelse af de hundredvis af forskningsrapporter, der bekræfter en sammenhæng mellem kræft og stråling.
——
Phonegate Alert fordømmer den udtalelse og rapport, som den franske sundhedsmyndighed (ANSES) offentliggjorde i november 2025 om kræftfremkaldende egenskaber ved radiofrekvente stråler (RF) som værende et resultat af kompromitteret ekspertise karakteriseret ved strukturelle interessekonflikter og forudindtaget metode, der favoriserer passivitet og kun tjener teleindustriens interesser.
Siden 2022, efter at have dokumenteret massive kompromiser i ANSES/WHO-ekspertise, har Phonegate Alert suspenderet sin deltagelse i ANSES’ udvalg for dialog om radiofrekvens og sundhed, ført igangværende retssager mod ANSES’ offentlige høring og 5G-rapport samt nægtet at deltage i høringen om rapporten. Tre år senere bekræftes den værste frygt: En koordineret offensiv for at normalisere manglen på beskyttelse.
ANSES’ kapitulation i tre trin:
1: Et kompromitteret studie står centralt i rapporten
Udtalelsen fra 2025 er i høj grad afhængig af MOBI-Kids-studiet for at konkludere, at der ikke er nogen risiko for børn og unge. Phonegate Alert har dog i detaljer dokumenteret, at MOBI-Kids-studiet er strukturelt kompromitteret (Studiet viste, at jo mere brug af mobilen jo mindre er chancen for hjernekræft, ikke engang forskerne troede på det. Læs mere i denne artikel på dansk):
- 80 % af teamet, der er ansvarlig for eksponeringsprotokollen (forskerne, der måler den kritiske parameter), arbejder direkte eller indirekte for Orange Labs, ETRI eller ISGlobal-instituttet, der leder studiet (fond finansieret af teleselskaber).
- Flere interessekonflikter er udeladt i eksperternes erklæringer og ikke ændret på trods af Phonegates Alerts anmodninger om rettelser.
- In-house udviklede eksponeringsværktøjer af eksperter fra Orange Labs, der aldrig afspejler børns reelle eksponering (uden at forældrene får oplysninger om operatørens rolle).
- Delvist finansieret af ANSES selv – hvilket skaber en større institutionel interessekonflikt.
ANSES ignorerer bevidst den omfattende dokumentation af disse kompromiser. Intet svar. Ingen gendrivelse. Ikke engang en omtale.
| Paradoks: ANSES kritiserer andre studier for “metodologiske begrænsninger”, mens de bevarer MOBI-Kids, der er inficeret af langt flere og alvorligere kompromiser. |
2: Et større politisk tilbagetog mod passivitet
ANSES’ konklusion – “det er ikke muligt at konkludere om eksistensen eller fraværet af en kræftfremkaldende effekt” – repræsenterer en direkte tilbagetrækning:
| År | ANSES-position |
|---|---|
| ANSES 2013 | Risiko “mulig” for tunge brugere (>15 år) |
| ANSES 2025 | Ingen konklusion mulig |
Denne tilbagetrækning finder sted, mens:
- Kræftfremkaldende mekanismer er klart dokumenteret (genotoksicitet, oxidativt stress, inflammation, immunsuppression)
- Dyreforsøg (NTP, Ramazzini) viser “tydelige” tegn på hjerteschwannomer hos rotter
- En ekspert i panelet (Prof. Gérard Ledoigt) udtrykte en dissens og konkluderede, at dataene burde understøtte en “mulig” risiko
- Data fra Santé Publique France bekræfter en bekymrende stigning i hjernekræft, især den mest alvorlige — glioblastomer — især hos 15-39-årige (230% stigning) (Se også HER)
En klar konklusion: Rapporten forbereder en WHO-omklassificering i 2026-2027 fra 2B (muligvis kræftfremkaldende) til 3 (ikke klassificerbar). Det vil være den sidste fase i normaliseringen af den globale passivitet.
3: “Phonegate”-komponenten begravet: Institutionaliseret overeksponering eksisterer ikke længere
Phonegate-studier har siden 2016 dokumenteret realiteter, som NASS-rapporten fra november 2025 tydeligvis ikke tør konfrontere:
- 60 modeller af mobiltelefoner og 2 tablets er blevet trukket tilbage eller korrigeret fra det franske marked på grund af manglende overholdelse af SAR
- Europæiske og internationale standarder tillader strukturelt overeksponering af befolkningen
ANSES har selv anerkendt problemet i sine egne rapporter:
- 2016: Rapporten “Radiofrekvent eksponering og børns sundhed”
- 2019: Supplerende rapport om risici ved telefoner der bæres tæt ved kroppen, hvilket fik Frankrig til at indsende en formel indsigelse i 2020 til Europa-Kommissionen (stadig ubesvaret)
Total stilhed i 2025. Oktober-rapporten nævner slet ikke:
- De systematiske SAR-afvigelser
- De faktiske eksponeringsmålinger fra Phonegate Alert
- Tilstedeværelsen af software-manipulerende tests (som i Dieselgate)
- Dens egne anbefalinger for 2016-2019
Hvorfor denne tavshed? Fordi anerkendelse af SAR-afvigelser vil tvinge ANSES til at tage højde for eksponeringsniveauer, der er langt højere end dem, der anvendes i de studier, der ligger til grund for rapporten. Det vil være i direkte modstrid med konklusionen fra 2025 om “ingen etableret risiko”.
ANSES foretrækker usammenhæng frem for politisk mod.
Besked til vores fællesskab: Tiden er kritisk
Til Phonegates medlemmer, partnere samt alle borgere, der nu står over for de hundredvis af “beroligende” artikler uden modsigelse, der vil vælte frem i de kommende dage.
Her via Dr. Marc Arazi, Phonegates præsident:
| “Vi er ikke glade for at have fået ret. Vi ville have foretrukket at blive modbevist af robust og uafhængig ekspertise. Vi fik ikke den chance. Folkesundhed er ikke længere et spørgsmål om ekspertise. Det handler om magt. Og teleindustrien har netop igen demonstreret styrken i sin lobbyvirksomhed. Vid, at vi ikke vil opgive denne kamp for alles sundhed. Vi har mere brug for din støtte end nogensinde. Sammen giver vi ikke op! “ |
Phonegate Alert blev oprettet i marts 2018 af Dr. Marc Arazi. Den såkaldte “Phonegate”-skandale udspringer fra en undersøgelse foretaget af den franske regering, som viste at 9 ud af 10 testede telefoner overskred grænseværdierne. Men den franske regering tilbageholdt oplysningerne for forbrugerne.
