21 grunde til at udrulningen af 5G netværket skal stoppes.

Se også:
Introduktion til Nejtil5G.dk:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/introduktion/
Påstande eller myter – hvad er fakta:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/paastande-eller-myter-hvad-er-fakta/
Hvad er du for, når du er imod?:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/hvad-er-du-for-naar-du-er-imod-udrulningen-af-5g/
Artiklen findes oversat til tysk her:
https://nejtil5g.dk/21-grunde-warum-der-rollout-des-5g-netzwerks-gestoppt-werden-muss/
Den tyske hjemmeside ELEKTROSENSIBILITÄT oversatte de 21 grunde til tysk:
https://www.elektrosensibel-ehs.de/21-gruende-warum-der-rollout-des-5g-netzwerks-gestoppt-werden-muss/

21 grunde til at udrulningen af 5G netværket skal stoppes.

Under hvert punkt er der henvisning til relevante sider her på websitet, hvorfra du kommer videre til artikler, dokumenter, forskning m.m. som uddyber det enkelte punkt.

1. Teknologien, IOT og satellitter

1. 5G teknologien er ikke testet og ingen kender sundhedskonsekvenserne af teknologien. Vi er som borgere blevet forsøgspersoner i Teleindustriens forsøg på at tjene endnu flere penge.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

2. 5G erstatter ikke vores nuværende trådløse teknologi. 3G og 4G vil fortsat være i drift. 5G bliver blot endnu et lag til den i forvejen høje menneskeskabte elektrosmog.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teknologier-og-frekvenser-hvad-er-forskellen-paa-5g-og-de-andre-ger/

3. 5G øger strålingen så massivt, at 5G ikke kan udrulles i lande med lave grænseværdier, medmindre disse lande hæver deres grænseværdier. Eksempelvis må Bruxelles hæve sin grænseværdi 5,5 gange for at blive tilpasset til 5G, og det anbefales, at strålingen midlertidigt skal kunne stige over 45 gange.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/international-5g-modstand/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

4. 5G senderne vil blive opsat overalt. I byerne vil de stå særlig tæt med afstande mellem senderne ned til 125 meter. Senderne vil blive sat op på lygtepæle og andre master, gadeledninger, på bygningsfacader osv.
Huden, der er menneskets største organ, vil blive påvirket og manipuleret af  5G’s millimeter strålebølger. Bølgerne har samme størrelse som hudens svedkirtler, som derfor vil fungere som spiral antenner. Huden er involveret i reguleringen af vores immunrespons, der eliminerer indtrængende mikroorganismer og som påvirker nervesystemet.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teknologier-og-frekvenser-hvad-er-forskellen-paa-5g-og-de-andre-ger/

5. Den menneskeskabte elektrosmog er på himmelflugt. Ikke kun i kraft af mobiltelefoner, telemaster, Smart Meters, Wi-Fi samt utalligt trådløst udstyr fra printer, højtalere, smartwatch og meget mere. Med Internet of Things (IoT) bliver alt forbundet til internettet. Løbende kan data fremsendes direkte til din Smartphone med opdatering vedr. dit “intelligente” toilet, skraldespanden, køleskabet, vaskemaskinen, dit barns velbefindende osv. Smart City systemer har længe været i fuld gang med at blive udrullet med bl.a. intelligent belysning og lyssignaler.  Der tales om at IoT kan gøre virksomhederne “ levende”.
Mens man er i fuld gang med at sælge IoT for hvor “Smart” det er, taler ingen om elektrosmog eller om, hvor sårbart alt trådløst udstyr er over for hacking og anden misbrug. Snart vil industrien kende alt om dit private forbrug. At kameraet på både PC’en og Smart TV’et kan hackes ved de fleste., men hele samfundet vil snart kunne lukkes ned med ganske få tryk på et tastatur.
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/it-sikkerhed-og-5g/

6. Der er og vil blive opsendt tusindvis af satellitter, der skal understøtte 5G netværket. SpaceX, som er ejet af Elon Musk, er i fuld gang med at sende deres planlagte 42.000 Starlink-satellitter ud i rummet. Dertil kommer yderligere 11.000 satellitter fra andre udbydere. Udover det sundhedsmæssige aspekt, er astronomer bekymrede over den fremtidige udsigt til verdensrummet. Satellitterne vil bl.a. også betyde afslutningen på de jordbaserede mikrobølge radioteleskoper, som scanner himlen efter svage radio objekter. Herudover er satellitterne ekstra skinnende, hvilket også vil kunne observeres med det blotte øje. https://nejtil5g.dk/dokumenter/satellitter-som-5g-sendere/

2. Sundhedskonsekvenser og mennesker

7. Sundhedskonsekvenserne med 5G-teknologien er en kombination af de risici vi kender fra 3G og 4G teknologierne, suppleret med de formodede risici, der er en følge af 5G teknologiens særlige eksponering.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelige-studier/

8. Den daglige akkumulerede eksponering for menneskeskabt radiofrekvent elektromagnetisk stråling er forbundet med alvorlige sundhedseffekter for mennesker. Effekterne inkluderer øget kræftrisiko, cellulær stress, stigning i skadelige frie radikaler, genetiske skader, strukturelle og funktionelle ændringer i forplantningssystemet, indlærings- og hukommelsesdefekter, neurologiske forstyrrelser og negative virkninger på det generelle velvære m.m. Flere og flere mennesker lider af EHS (Elektro Hyper Sensitivitet ofte kaldt el-overfølsomhed)
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsmaessige-risici-ved-elektromagnetisk-straaling/

9. Børn og unge er særlig sårbare i forhold til elektromagnetisk stråling, da deres kroppe og knoglebygning er ikke udviklet. En krop i vækst er særlig følsom for miljøpåvirkning og sundhedsrisikoen fra elektromagnetisk stråling er derfor specielt høj.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/boern-og-unge-en-saerlig-udsat-gruppe/

10. De aktuelle standarder for grænseværdier tager ikke højde for den unikke sårbarhed, særlig gravide kvinder er udsat for. Undersøgelser viser at gravide kvinder, der bruger mobiltelefonen blot et par gange om dagen, har 40-54 % større risiko for at føde børn, der får adfærdsproblemer. Elektromagnetisk stråling tredobler også risikoen for at abortere.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/gravide-abort-og-adfaerdsproblemer/

11. Antenner tæt på vores bolig og Wi-Fi påvirker vores søvn. Gentagen forskning hos både dyr og mennesker viser at elektromagnetisk stråling ændrer vores søvnmønstre og reducerer melatonin produktionen. Melatonin er et hormon, der styrker kroppens immunsystem og bidrage til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsmaessige-risici-ved-elektromagnetisk-straaling/

3. Sundhedskonsekvenser og dyr

12. I de sidste 20 år har vi mistet 80% af vores insekter. Flere undersøgelser indikerer, at den sandsynlige forklaring er den menneskeskabte elektrosmog. 5G’s mm strålebølger har en størrelse, der kan favne insekterne. Insekternes absorptionen af elektromagnetiske stråler må derfor forventes at stige. Forsvinder insekterne, forsvinder vi. Med 5G må vi forvente, at vi mister 100% af vores insekter. Elektromagnetisk stråling i det hele taget en negativ indvirkning på fugle, træer og planter.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-reference-vedr-effekter-paa-dyrelivet/

4. Forskning og grænseværdier

13. Uafhængige anerkendte forskere fra hele verden med ekspertise indenfor elektromagnetisk stråling opfordrer til at stoppe 5G-udrulningen. Pr. 18. marts 2022 har 422 forskere underskrevet 5G appeal ‘en som advarer om de potentielle alvorlige sundhedseffekter ved 5G.
https://nejtil5g.dk/info-materiale/apeller/

14. Europarådet, der varetager menneskerettighedsproblemer i de 47 medlemslande, udsendte i 2011 resolution nr. 1815. Man fandt, at menneskets ret til at fravælge muligt skadelige teknologier er blevet underkendt, og foreslog på baggrund af den videnskabelige forskning at indføre et FORSIGTIGHEDSPRINCIP ved brug af trådløst netværk, samt at sænke grænsen til mindre end 1 mW/m2 (0,6 volt/m2). Forsigtighedsprincippet forholder sig konkret til børn og unge, da de er særlig udsatte. Den nuværende danske grænseværdi er ca. 10.000 gange højere end forsigtighedsprincippet, nemlig 2W/kvm.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

15. Den 20. december 2018 klassificerede Den Europæiske Videnskabelige Komité for Sundheds-, Miljø- og Nye Risici (SCHEER) 5G som en mulig ny miljøtrussel. Der er usikkerhed om eventuelle biologiske effekter. De prioriterede 5G spørgsmålet som “høj” (maksimal prioritering) “Hvordan eksponeringen af elektromagnetiske felter kan påvirke mennesker er stadig kontroversielt, og undersøgelser har ikke givet klare bevis for påvirkningen på pattedyr, fugle eller insekter.”
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/

16. I dag overholder teleindustrien ikke de af dem selv fastsatte grænseværdier (SAR værdierne, der kun forholder sig til opvarmning og ikke til de biologiske langtidseffekter). Frankrig, der som det eneste land i EU tester mobiltelefonerne, måtte alene mellem april 2018 og oktober 2019 tilbagekalde 18 mobiltelefoner. Her taler vi om en kendt teknologi, med 5G kender ingen konsekvenserne.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/

5. Konventioner

17. I Danmark er der udarbejdet et juridisk responsum om hvorvidt det vil være i strid med menneske- og miljøretlige regler og konventioner at etablere 5G-systemet i Danmark. Dette responsum vil danne grundlag for en retssag, som der samles penge ind til.
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS, har i marts 2020 offentliggjort en såkaldt Briefing. Det konkluderes heri dels at der absolut er grund til at bekymre sig for 5G-teknologiens mulige effekter på menneskers sundhed og miljøet, men videre at 5G udrulningen kan krænke grundlæggende rettigheder. Der henvises her til FN’s Helsingfors-erklæring om menneskerettigheder fra 1975, som kræver samtykke før indgreb i omgivelserne, som kan påvirke borgernes sundhed.
Planetary Association for Clean Energy, Inc. (PACE), der har en rådgivende status for FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC) udsendte den 11. februar 2019 en erklæring med titlen ‘5G er grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling under resolution 39/46′. PACE påpeger, at Implementeringen af ​​5G overtræder over 15 internationale aftaler, traktater og henstillinger, herunder artikel 7 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der stammer fra Nürnberg-koden fra 1947. Samt overtræder Helsinki-erklæringen fra 1964 og dens adskillige revisioner samt andre internationale retningslinjer, der er blevet oversat til national lovgivning i forskellige lande.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/konventioner/

6. Forsikringsselskaber og økonomi

18. Forsikringsselskaberne ønsker ikke at forsikre mod skader, der er begrundet i elektromagnetisk stråling. Verdens næststørste genforsikringsselskab Swiss Re udsendte i 2019 en rapport, som er yderst kritisk over for 5G udrulningen, der betegnes som fuldstændigt ukontrolleret og ureguleret.
https://nejtil5g.dk/dokumenter/forsikringsselskaberne/

19. Helt banalt vil sendere eller mobilmaster, der er opsat tæt på boliger mindske ejendomsværdien. Undersøgelser i USA viser, at ejendomsværdien falder op til 20% på huse i nærheden af Mobilmaster. Vil du selv købe en bolig med en mobilmast eller 5G sender i haven eller uden for dit vindue?
https://nejtil5g.dk/dokumenter/mobilmaster-sikkerhed-ejendomsvaerdi-hvad-kan-du-goere-ved-det/

7. Klimakonsekvenser

20. Mobilmasterne i et 5G-netværk vil i følge branchen selv skulle bruge omkring tre gange så meget energi, i forhold til i dagens 4G-netværk. Samtidig vil antallet af 5G sendere stige kraftigt (25% iflg. Verizon Executive Briefing). Med 5G er der brug for væsentligt mere energi til at sende og modtage opkald og data, det vil også ramme batteritiden på telefonerne. Forbruget på internettet stiger eksplosivt (TDC angiver 40% pr. år i DK), og det meste ligger gemt i ”skyen”. Skyen er dog ingen sky, men gigantiske datacentraler, der snurrer døgnet rundt. Nettets energiforbrug udgør i dag fem procent af verdens el-produktion ifølge en rapport fra it-universitetet Lancaster University i England. Udover 5G netværket i sig selv kommer hele ideen om Internet of Things (IoT) – at alt skal være koblet sammen trådløst – til at koste enorme mængder energi og dermed CO2.
Hertil kommer hele produktionsprocessen af de mange trådløse enheder, hvor størstedelen af den enorme miljøpåvirkning sker i selve fremstillingsfasen og før ibrugtagningen.
https://nejtil5g.dk/klima-konsekvenser/klima-konsekvenser/

8. Alternativer

21. Der findes sundhedsforsvarlige alternativer til 5G som kabling med f.eks. fibernet, coax og kobber.
https://nejtil5g.dk/info-materiale/selvhjaelp-mod-straaling/

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.