Klima konsekvenser

Se også her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-forskning-og-undersoegelser-vedr-effekter-paa-planter-og-traeer/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/videnskabelig-reference-vedr-effekter-paa-dyrelivet/

Climate Change, 5G and the Internet of Things

Oversigts artikel i Environmental Health Trust.
“Det uhæmmede energiforbrug i vores trådløse revolution, 4G, 5G og tingenes internet bidrager til klimaændringer.
5G kræver, at der bygges millioner af nye mobilantenner kaldet ”small cells” – dybest set mindre sendemaster ​​- i vores naboområder lige foran vores hjem. Disse 5G-antenner skal forbinde milliarder af nye trådløst tilsluttede “smarte” enheder kaldet IOT (Things of Things).
Massiv stigning i 5G udstyr = Massiv stigning i energiforbruget.
Forskere advarer os om, at energiforbruget på 5G og IOT vil vokse til skyhøje dimensioner.
5G er IKKE bæredygtig
Efterspørgslen efter teknologi overstiger stigningen i effektivitet. Energiforbruget vil stige kraftigt på grund af det stadigt stigende IOT-energibehov på hvert trin i 5G-udstyrets livscyklus, fra produktionen af enhederne til datacentre til datatransmission og netværk.

  • 70,2 millioner “small cells” master skal installeres inden 2025.
  • 500 milliarder enheder forventes at være forbundet til Internettet inden 2030.
  • 8,9 milliarder mobiltelefonabonnementer over hele verden inden 2024.
  • 60% vækst om året i produktionen af ​​trådløse perifere enheder (Wi-Fi / Bluetooth-højttalere, apparater, wearables).
  • 7 gange stigning i mobil datatrafik, der forventes globalt mellem 2017 og 2022.

I økonomien er Jevons Paradoxet, at når teknologiske fremskridt øger effektiviteten, som en ressource bruges med, så stiger efterspørgsel og forbrug også. Slutresultatet er således et samlet øget brug af ressourcerne på trods af effektivitetsgevinster.
https://ehtrust.org/climate-change-and-5g/

Teleindustriens kamp om ressourcer

Jagten på litium kan blive det 21. århundredes ‘guldfeber’ eller ‘gold rush’

(Litiumjagt i England, statskup i Bolivia og Elon Musk i twitterstorm.)

Litium bruges i flere og flere enheder, som termometre, fjernstyrede billåse, laser pointers, MP3- afspillere, høreapparater, lommeregnere og især til batterier, f.eks. i sikkerhedskopieringssystemer til computere og i elektriske køretøjer.
Forsyningerne af litium og tilsvarende mineraler, er koncentreret til ganske få lande: Næsten 50% af verdens koboltreserver er i Den Demokratiske Republik Congo, 58% af litiumreserverne er i Chile, og 80% af den naturlige grafit er i Kina, Brasilien og Tyrkiet, ifølge en rapport fra FN’s konference om Handel og udvikling.
Politisk ustabilitet og uheldige miljøpåvirkninger i disse lande giver bekymring for forsyningssikkerheden, og udgør en risiko for strammere markeder, højere priser og øgede batteriomkostninger på et tidspunkt, hvor energikilder med lavt kulstofudstyr er nødvendige for at hjælpe med at bekæmpe klimaændringer, lyder det fra FN.
Markedet for genopladelige batterier forventes at vokse med en sammensat årlig vækstrate på ca. 7% i løbet af 2019-2024. Det mest almindelige genopladelige bilbatteri, litium-ion-batteriet, forventes at springe til 58,8 milliarder dollars i 2024 fra 7 milliarder dollars i 2018, ifølge rapporten.

England:
Et mineselskab – Cornish Lithium – har rejst næsten 1 mio. Pund til at bore efter litium i Cornwall. Den seneste efterforskning har vist sig at være “meget opmuntrende”, og virksomheden planlægger nu yderligere boring, så snart forholdene tillader det.
Jeremy Wrathall, grundlægger af Cornish Lithium og administrerende direktør, udtaler bl.a.: ”Efter Brexit, og efterhånden som Storbritannien begynder at genåbne sin økonomi efter Covid-19-pandemien, fokuserer den britiske regering på at blive verdensførende inden for batteriteknologi og fremstilling af elektriske køretøjer.

Bolivia:
Bolivia har verdens største kendte reserver af Litium, hvilket bredt antages at være blandt det vigtigste motiv bag statskuppet 10. november 2019.
Bolivias tidligere MAS-regering overvågede produktionen af ​​batterier og den første elbil via det statslige selskab Yacimientos de Litio Bolivianos (YLB) i partnerskab med det tyske selskab ACISA. Med aftalen bevarede den bolivianske stat flertalskontrollen.
Med statskuppet er den aftale nu bortfaldet sammen med utallige andre statslige projekter. Jeanine Añez’s kupregering har allerede annonceret deres planer om at få flere multinationale selskaber til at udnytte litium resurserne i Salar de Uyuni, de store saltsletter i Potosí, som er rige på det efterspurgte mineral.
Allerede i marts skrev kupregimets udenrigsminister Karen Longaric til Elon Musk at «enhver korporation som De eller Deres selskab kan bringe til vores land vil blive modtaget med taknemmelighed».

Elon Musk:
En twitter bruger skrev, at det USA-organiserede kup mod Evo Morales i Bolivia blev gennemført netop for at få fat i landets lithium. Da Elon Musk twittede tilbage:
“Vi kupper hvem vi vil! Lev med det!” (“We will coup whoever we want! Deal with it.” – Elon Musk (@elonmusk) July 25, 2020)
At Topchefen i Tesla og Space-X Elon Musk sendte dette opsigtsvækkende twit om kuppet i Bolivia skabte selvsagt en twitterstorm.
Musk regnes i dag som den 31. rigeste og Litium-industrien som han tjener på vil plyndre resurserne i Potosí som de spanske conquistadorer tidligere plyndrede sølvet.

Kilder:
https://www.business-live.co.uk/enterprise/hunt-lithium-could-become-21st-18562001
https://steigan.no/2020/07/teslas-elon-musk-vi-kupper-hvem-vi-vil/
https://www.telesurenglish.net//news/elon-musk-confesses-to-lithium-coup-in-bolivia-20200725-0010.html
https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-06-24/battery-metals-at-risk-of-supply-snags-as-demand-surges-un-says

Det digitale kulstof aftryk

Med datacentre, der har et større kulstofaftryk end hele luftfartsindustrien, er der brug for at genvurdere fordelene ved den såkaldte smart teknologi.
(frit sammenskriv af Matthew Barton artikel i The Ecologist, 30. april 2020. 0))

Det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning
De integrerede energiomkostninger ved kommunikationsteknologier og det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning snarere end at hjælpe med at forhindre det. Det fremgår af den nylige rapport fra Shift Project, Lean ICT, Toward Digital Sobriety. 1)
Rapporten anbefaler et skift fra “lemfældighed til nøgternhed i vores forhold til digitale teknologier” – dybest set ideen om, at enkeltpersoner og virksomheder selv vil kunne begrænse deres køb og brug af udstyr. Men dette er klart i modstrid med de store teknologiske selskabers økonomiske krav og deres markedsføringsstrategier.

Markedet
De økonomiske overvejelser er centrale i den nuværende 5G-udrulning, og de økologiske bekymringer bliver sat ud på et sidespor. At erhvervslivet og teleindustrien misbruger selve ordet ”økosystem” ved at henvise til digitalisering er ikke tilfældigt.
Teleindustrien er profitstyret hvorfor det altid vil være fornuftigt at understrege alle tænkelige og undertiden imaginære fordele. 2) Det kritiske spørgsmål er, kan Smart Tech virkelig afhjælpe kulstofforbruget.

Co2
Der er stigende bekymring for den enorme stigning af elforbruget med indførelsen af 5G. F.eks.: Light Reading, den 30. oktober 2019. 3) Climate Change News citerer forskning, der viser, at telebranchen vil bruge 20 procent af al elektricitet i 2025. 4) The Guardian skriver, at opbevaring af kommunikationsdata alene snart vil have et større CO2-fodaftryk end hele luftfartsindustrien, selv med den lovede brug af vedvarende energi. 5) Antallet af datalagringscentre er vokset fra 500.000 i 2012 til over 8 millioner i dag hertil kommer snart 5G og Internet of Things.

I december 2019 udgav tech-koncernen GSMA og Carbon Trust sammen Enablement Effect Report. 6) Rapporten hævder, at de nye IT teknologier vil reducere den globale kulstofemission med ca. 2.135 millioner tons i 2018, et tal, der siges at svare til de samlede emissioner fra Rusland i 2017. GSMA ignorerer dog konsekvent de indlejrede energiomkostninger f.eks. produktionen af ​​apparater, bortskaffelsen af enheder og problemet med datalagringscentre indgår heller ikke.

Minedriften
I Land Magazine 7) kan man læse om et “betydeligt giftigt økologisk fodaftryk” fra minedrift af sjældne jordartsmineraler til brug for vores smartphones. F.eks. udvinding af kobolt i Afrika og lithium i Argentina, en udvinding der bl.a. involvere slaveri. En udvinding fra havbunden vil true skrøbelige marine økosystemer udover at der vil blive frigivet kulstof, som er lagret i dybhavssedimenter. 8)

Fra The Land Magazine, Issue no.26, 2020

Ozonlaget
Der er nu påbegyndt en opsendelse af mange tusinder satellitter, 9) som skal sikre, at alle dele af jordens overflade dækkes af et hurtigt internet. Elon Musks SpaceX raketter bruger et drivmiddel der producerer tungt sort kulstof, som forbliver i stratosfæren i tre eller fire år og fremmer ozonødelæggende reaktioner. 10) Hertil kommer at næsten alle brændstoftyper udsender aluminiumoxidpartikler og chlorbaserede forbindelser, der også skader ozonlaget. Raketter, der drives af flydende brint og producerer ‘ren’ vanddampudstødning, kan forårsage betydelige kulstofemissioner i selve produktionen af brinten.

Der er planlagt mere end 50.000 satellitter hvilket også bekymrer astronomerne, både hvad angår visuelle forhindringer for deres observationer, men radiofrekvensinterferensen, vil give problemer for deres radioteleskoper. En gruppe astronomer opfordrer til juridisk handling. 11) Metrologerne er ligeledes bekymrede over den potentielle interferens for deres observationer.

Forsigtighedsprincippet
Vi skal hilse bæredygtige og miljøvenlige teknologier velkommen, men det vigtigste er at erkende de reelle farer, der hvor de viser sig og bruge en forsigtighedsstrategi, når det er nødvendigt. Livet på på vores planet er en følsom balance hvor en kortvarighed rentabilitet kan have uigenkaldelige konsekvenser.

0) https://theecologist.org/2020/apr/30/smart-techs-carbon-footprint
1) https://theshiftproject.org/en/article/lean-ict-our-new-report/
2) https://www.theguardian.com/books/2019/oct/04/shoshana-zuboff-surveillance-capitalism-assault-human-automomy-digital-privacy
3) https://www.lightreading.com/asia-pacific/operators-starting-to-face-up-to-5g-power-cost-/d/d-id/755255
4) https://www.climatechangenews.com/2017/12/11/tsunami-data-consume-one-fifth-global-electricity-2025/
5) https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/jul/17/internet-climate-carbon-footprint-data-centres
6) https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf
7) http://www.fraw.org.uk/meir/2019/20191109-the_invisible_footprint_of_digital_tech.html
8) https://www.scientificamerican.com/article/seabed-mining-foes-press-u-n-to-weigh-climate-impacts/
9) https://www.space.com/5g-in-space-internet-satellites.html
10) https://www.geekwire.com/2018/rockets-blast-away-ozone-layer-no-biggie-today-watch-skies/
11) https://www.newscientist.com/article/2232324-legal-action-could-be-used-to-stop-starlink-affecting-telescope-images/

Op til en tredobling af energiforbruget med 5G netværket

På et tidspunkt, hvor der skal ske en voldsom reduktion af vores CO2 udslip for at bekæmpe klimaforandringerne, udruller teleselskaberne et 5G netværk, der udover at være en fare for folkesundheden, kræver enorme mængder energi. Det hænger vist ikke sammen.

Ifølge en rapport fra marts 2020 vil energiomkostningerne ifølge MTN Consulting vokse endnu mere ved højere frekvenser pga. behovet for flere antenner og samt et tæt netværk af mindre antenner (small cells). Edge-beregningsfaciliteter, der er nødvendige for at understøtte den lokale håndtering og nye Internet of Things (IoT) tjenester, vil ligeledes føre til stigning af det samlede netværksstrømforbrug.
Præcise skøn adskiller sig alt efter kilde, men MTN skriver, at branchens konsensus er, at 5G vil fordoble til tredoble energiforbruget for mobiloperatører, når netværk skaleres.
Advarsler om det stigende strømforbrug kommer bl.a. fra nogle kinesiske operatører. Ved et GSMA seminar om 5G rudrulningen i Beijing i november 2019 udtalte koncerndirektør for China Mobile Li Zhengmao, at kinesiske teleoperatører har brug for subsidier til hjælp med 5G-netværket. Energi omkostningerne er ikke kun en hovedpine for Kina. Forskningsselskabet ABI estimerer, at 5G vil øge operatørens elektricitetsomkostninger med 350% sammenlignet med 4G.

BBU (baseband-unit) genererer og behandler et digitaliseret RF-signal til baseband
RRU (remote radio unit), skaber det analoge transmissions-RF-signal fra basebåndssignalet og forbinder det til antennen, hhv. digitaliserer RF-modtagesignalet

I henhold til Huawei-data om RRU / BBU-behov har det typiske 5G-makrobasestation et strømbehov på over 11,5 kilowatt, hvilket er næsten 70% fra en base, der distribuerer en blanding af 2G, 3G og 4G. 5G makrobasestationer kræver flere nye, strømsultne komponenter (bl.a. millimeterbølge transceivere, feltprogrammerbare gate-arrays (FPGA’er), hurtigere datakonvertere, highpower / forstærkere med lav støj og integrerede MIMO-antenner).
Det øgede strømbehov skaber flere problemer:
– Utilstrækkelig vekselstrømforsyning
– Utilstrækkelig batterikapacitet: Der kræves mere backup-batterikapacitet, traditionelle bly-syre-batterier har lav energitæthed og deres kapacitet er vanskelige at udvide.
– Det er ikke muligt at understøtte transmission med høj effekt i lang afstand: i 5G-scenarier, der kræver høj strømforsyning til eksterne aktive antenne enheder (AAU’er), betyder spændingsfaldet, at transmissionsafstand er begrænset.
– Stærk stigende elregninger

MTN estimerer, at telekommunikations netværks operatørerne (telcos) i gennemsnit bruger 5-6% af deres driftsomkostninger – ekskl. afskrivninger – på energiomkostninger. Med skiftet til 5G mobiladgangsnetværk vil der være et pres opad på dette forhold.
https://www.mtnconsulting.biz/product/operators-facing-power-cost-crunch/
https://www.lightreading.com/asia-pacific/china-mobile-exec-calls-for-5g-power-subsidies/d/d-id/755631
http://www.c114.com.cn/news/22/c20269.html

5G’s Waveform Is a Battery Vampire

Fremtidens 5G-telefoner bliver batteritørstige – ligesom alle 5G-masterne
Når vi de kommende år får telefoner, der understøtter 5G, kan vi se frem til kortere batteritid. Teknologien bag kommer nemlig til at sluge strøm, både i telefonerne og i selve mobilnettet, advarer fagfolk.
“En 5G-basestation forventes generelt at forbruge omtrent tre gange så meget strøm som en 4G-basestation. Og flere 5G-basestationer er nødvendige for at dække det samme område.” 24. juli 2019.
https://spectrum.ieee.org/telecom/wireless/5gs-waveform-is-a-battery-vampire
https://finans.dk/tech/ECE11536563/fremtidens-5gtelefoner-bliver-batteritoerstige-ligesom-alle-5gmasterne/

Internettet sviner lige så meget som hele flybranchen. Og vi er alle skyldige
“Vi poster, kommenterer og ’synes godt om’ som aldrig før, så andre kan se, at vi er med, hvor det sker, men vores digitale liv har en slagside: massiv klima- og miljøforurening. Vi bør ikke overlade løsningen på problemet til markedet, men i stedet indføre socialt retfærdig regulering, skriver lektor i dette debatindlæg.”
Debatindlæg af Mikkel Fugl Eskjær, lektor ved afdeling for kommunikation, Aalborg Universitet. Information 14. april 2020.
https://www.information.dk/debat/2020/04/internettet-sviner-lige-saa-hele-flybranchen-skyldige

Sådan skruer du ned for en af de største energislugere.
Internettet er en energifråser, de færreste tænker så meget over. Men fortsætter udviklingen kan vores voksende forbrug blive en hæmsko for den grønne omstilling. Bliv klogere på, hvad du selv kan gøre – og hvad vi skal have politikerne til at handle på.

Så meget energi bruger du:

  • Streamer du to timers Netflix dagligt, svarer det på et helt år til at flyve 370 km, spise 6 kilo oksekød eller køre 1000 km i ny bil.
  • Streamer du en time, svarer det til at koge 6-8 liter vand i en elkedel.
  • Hvis du streamer en time, 300 dage om året svarer det til 200 kilowat timer eller 1800 liter vand om året.
  • Hvis du bruger kablet i stedet for wifi sparer du 30% energi.
  • På et helt år svarer det til, at du kan sparer 60 kilowat, eller samme energi som det koster at koge 600 liter vand.
  • TV og underholdning står for 35 % af det samlede energiforbrug i hjemmet.

Kilde: Leif Katsuo Oxenløwe og Spar Energi
https://groenforskel.dk/internettets-energiforbrug/

CLICKING CLEAN: WHO IS WINNING THE RACE TO BUILD A GREEN INTERNET?
I 2015 stod videostreaming for 63% af verdens samlede nettrafik, og tallet forventes at stige til 80% i 2020. Det er især selskabernes store datacentre, der driver trafikken, som får elforbruget og dermed CO2-udslippet til at stige – afhængig af, om strømmen produceres fra grønne eller fossile energikilder.
Greenpeace-rapporten har ranglistet knap 70 selskaber – apps, sociale medier og streamingtjenester mm. – og her placerer Netflix sig i bunden på flere parametre. Netflix bruger Amazon Web Service, der baserer sig på et særligt fossiltungt energimiks (30% kul, 24% naturgas og 26% atomkraft), hvorimod der kun bruges 17% vedvarende energi. Til sammenligning baserer Apple, Facebook og Google sig på henholdsvis 83%, 67% og og 56% på vedvarende energi.
Greenpeace har siden 2009 analyseret og rapporteret om den grønne omstilling i IT-sektoren. Greenpeace stiller en række opfordringer til virksomhederne, heriblandt en langsigtet forpligtelse om at stille om til 100% vedvarende energi og være transparente i forhold til strøm- og energiforbruget. Greenpeace 2017
https://storage.googleapis.com/planet4-denmark-stateless/2018/10/dfb710aa-dfb710aa-clickclean2016-hires.pdf

Du sender en mail. Søger på Google. Streamer en sang. Eller binge-watcher en Netflix-serie. Og det koster på klimakontoen.
Mange danskere er hjemsendt under coronavirussens hærgen, og det har øget internetforbruget og streamingtrafikken betragteligt. Det har de seneste uger skabt ekstra fokus på internettets CO2-udledning.
Det koster nemlig energi at producere strøm til din computer, tablet, smartphone og dit trådløse netværk. For slet ikke at tale om den mængde strøm det kræver, at holde verdens 570 gigantiske hyper-skala datacentre kørende.
Et enkelt klik koster ikke alverden – blot nogle få gram i det store CO2-regnskab – men når ca. 4,1 milliarder mennesker har internetadgang, løber det hele op.
https://www.energiforumdanmark.dk/app-magasiner/2020/april-klima/internettet-er-bade-gron-livline-og-overset-klimasynder/

Internettet udleder lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik. Løsningen er så simpel, at alle bør kende den af Theis Ehler Molin. Zetland. 26. jini 2019.
https://www.zetland.dk/historie/sO0E9bnv-aekdaa3R-f69bc

Internettet forurener lige så meget som flytrafikken: Streaming af film er en overset klimasynder. Politiken. 2.dec. 2018.
https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Streaming-af-film-er-en-overset-klimasynder

Alarm over nettets energiforbrug. Bagom Energi. 16. marts 2017.
http://bagomenergi.dk/alarm-over-nettets-energiforbrug/

Kilde: Cisco Global Cloud Index: Forecast and Methodology 2015-20

Digitalisation, energy and data demand: The impact of Internet traffic on overall and peak electricity consumption. By Janine Morley, Kelly Victoria Widdicks and Michael David Hazas. April 2018
http://www.research.lancs.ac.uk/portal/en/publications/-(95d094ed-3984-410e-9dde-fa5109077a07).html

Please follow and like us: