Overvågning og 5G

Om IT sikkerhed og 5G se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/it-sikkerhed-og-5g/
World Economic Forums totalitære rædselsvision
https://nejtil5g.dk/overvaagning/world-economic-forums-totalitaere-raedselsvision/
Big Brother holder øje med dig:
https://nejtil5g.dk/overvaagning/big-brother-holder-oeje-med-dig/
Om Smart City og IoT se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-city/
Om Internet of Things (IoT) se her:
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/
Hvordan kan Smart Meters (den trådløse digitale elmåler) indgå i overvågningen?:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-meters/
Truslerne mod vores privatliv. Baggrund samt konkrete forslag til EU fra det Europæiske Borger Initiativ:
https://nejtil5g.dk/teleindustrien/truslerne-mod-vores-privatliv/

Indhold:

Dataindsamling
– etik og retslige overvejelser
– elbiler
– smartmeters
– overvågning af truede dyrearter
Ansigtsgenkendelse m.m.
Aflytning m.m.
Overvågning
– Kampen om overvågningen af dit sind
– cookies
– persondatahåndtering i Smart city projekter
– din bil
– hjemmearbejde
Google og gmail
Salg af persondata
De sociale medier
Den ulovlige logning
World Economic Forum / The Great Reset

Data indsamling

IT-advokat: Dataanvendelse kræver tidlige etiske, retslige og forretningspolitiske overvejelser
ITU, den 15. oktober 2020
Data kan give anledning til nogle langt mere komplekse etiske overvejelser end andre teknologiske værktøjer. Blind tro på data kan hæmme virksomheders kritiske dataforståelse, og derfor må virksomheder gøre sig de nødvendige etiske, retslige og forretningspolitiske overvejelser om data allerede i planlægningsfasen, vurderer IT-advokat Henrik Mansfeldt Witt.
https://www.itu.dk/om-itu/presse/nyheder/2020/it-advokat-om-dataanvendelse-og-etiske-overvejelser

Kommunerne står med store etiske udfordringer i forhold til, hvordan de skal bruge de stadig mere detaljerede data, de får om den enkelte.

En borgmester mener ikke, at kommunerne kan håndtere dilemmaet enkeltvis, fordi de økonomiske interesser vejer for tungt.
Kristelig Dagblad 12. marts 2018
Et eksempel: Hvis det kommunale forsyningsselskab kan se, at ”Bjarne på 52 år” fra et belastet boligområde med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet bruger strøm, natten igennem, skal den oplysning så videregives til kommunen, så den kan kontakte Bjarne og sige, at ”vi tror, du får et problem lige om lidt, og det vil vi gerne gøre noget ved?”
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/derfor-elsker-magthavere-krig-og-konflikt

Etiske og retslige overvejelser

Europas bud på en AI-standard har en lang vej foran sig ifølge EU-lovgivere.

Europas indsats for at sætte en standard for kunstig intelligens vil sandsynligvis tage mere end et år. Debatten vil primært være fokuseret på, hvorvidt ansigtsgenkendelse skal forbydes, og hvem der skal håndhæve reglerne, udtalte to centrale lovgivere den 16. februar 2022 til Euractiv. (1)

Europa-Kommissionen foreslog sidste år et udkast til AI-regler, i et forsøg på at tage føringen inden for en nøgleteknologi domineret af Kina og USA.
Tiltaget kom efter, at COVID-19-pandemien viste vigtigheden af ​​algoritmer og internetforbundne gadgets i dagligdagen. EU’s udøvende magt skal forhandle sit forslag med Europa-Parlamentet og EU-landene, før det kan blive til lovgivning. Parlamentet kan blive enige om en fælles holdning til november, der igangsætter forhandlinger med EU-landene, hvilket kan tage halvandet år, ifølge Dragos Tudorache, en af ​​to lovgivere, der styrer spørgsmålet, til Reuters i et interview.

Ansigtsgenkendelse er et nøgleemne
Kommissionen ønsker at tillade at ansigtsgenkendelse kan anvendes i forbindelse med terrorangreb og alvorlig kriminalitet. Men borgerrettighedsaktivister frygter, at det kan lette regeringer og virksomheder diskrimination og overvågning.
“Ansigtsgenkendelse bliver den største ideologiske diskussion mellem højre og venstre,” sagde Tudorache.
“Jeg tror ikke på et direkte forbud. For mig er løsningen at sætte de rigtige regler på plads,” sagde han.
Axel Voss, der undersøger de juridiske rammer, var enig i, at ansigtsgenkendelse bør tillades når sikkerhedsforanstaltninger er identificeret.
Mens Kommissionen ønsker, at de nationale myndigheder håndhæver reglerne, mener Tudorache, at nogle aspekter bør håndteres af Kommissionen.
“Der skal være en mere centraliseret tilgang, en hybrid tilgang, hvor den grundlæggende implementering er på nationalt plan af nationale regulatorer og visse applikationer og en vis indvirkning overladt til Kommissionen, lidt ligesom EU’s konkurrenceordning,” udtalte han.
Kilder:
1) https://www.euractiv.com/section/digital/news/europes-bid-for-ai-standard-faces-long-road-eu-lawmakers-say/

Vores psyke, menneskelighed og demokratiske rettigheder er udfordret af digitaliseringen, mener forskere og ledelse på Aarhus Universitet.

Et nyt center, skal undersøge, hvordan vi undgår, at samfundsborgeren går tabt i processerne. Artiklen her er fra Kristeligt Dagblad den 6. dec. 2021. (1)
Gennem årtier har myndighederne gradvis skabt en kunstig kopi af alle borgere. En digital tvilling, som ikke er i live, men kun er informationer i et computersystem. Som tiden går, bliver denne digitale afbildning af os stadig mere detaljeret og får stadig større betydning for os som samfundsborgere, lønmodtagere og mennesker. Men hvad nu, hvis der faktisk er stor forskel på borgeren i kød og blod og systemets mange data om borgeren? Hvad nu, hvis vi og vores digitale tvilling ikke er enæggede? Det er et af de fundamentale spørgsmål, som forskerne på et nyoprettet tværfagligt forskningscenter, Shape, under Aarhus Universitet skal fordybe sig i.
”Danmark er et af de mest sofistikerede og digitaliserede lande i verden med en af de mest effektive offentlige sektorer. Alle de digitale løsninger rummer masser af muligheder og perspektiver, men kalder også på, at vi er opmærksomme på, hvordan hele vores eksistens og forestilling om virkelighed samtidig forandrer sig,” siger Peter Damholt, lektor i digitalt design og informationsvidenskab og projektleder på et af de fire forskningsprojekter, som sættes i gang under Shape. (2)
”Vi er som forskere ikke dataangste, men vi er heller ikke jubeloptimister. Vores grundlag er, at det moderne menneske til en vis grad er blevet et digitaliseret eller dataficeret menneske. I den situation er det bydende nødvendigt, at vi ikke kun beskæftiger os med teknologi som løsninger, der gør livet lettere, men også arbejder med, hvordan mennesker kan være robuste i relationen til teknologi,” siger han.

Udfordringerne er mange
Som nævnt skaber digitaliseringen en risiko for, at vi som klienter, patienter og brugere ikke får, hvad vi har krav på, fordi vores digitale tvilling alligevel ikke ligner os nok. Der er også en risiko for, at alle de digitale løsninger, der skal modvirke, at vi behøver føre lange telefonsamtaler eller udfylde formularer, hindrer borgerne i at komme til orde med korrektioner, krav eller kritik. Og der er en stor risiko for, at alle de funktioner, som skulle gøre tingene lettere, i virkelighedens verden ikke fungerer så godt og derfor kræver, at vi mennesker tilpasser os systemerne i stedet for det omvendte.
”Digitale systemer er i dag så komplekse, at ingen har det fulde overblik over, hvad de sætter i gang, og hvad det gør ved vores virkelighed. Hverken Google, Facebook eller de politikere, som sætter IT-projekter i søen, der næsten altid bliver dyrere og mere problematiske end forventet,” siger Peter Damholt og giver det eksempel, at ekspertrapporter tilbage i 1990’erne forudsagde, at fuldt digitale patientjournaler kun lå få år ude i fremtiden.
”Men alle de vanskeligheder, der helt frem til i dag har været med Sundhedsplatformen fortæller jo en anden historie,” siger Peter Damholt, der sammenligner de store tech-virksomheder med doktor Frankenstein, som ville skabe liv, men ikke selv kunne styre det væsen, han fik skabt.

Bred bekymring om ikke bare demokratiske rettigheder
At der bredt i befolkningen er en bekymring for, hvordan digitaliseringen påvirker ikke alene vores demokratiske rettigheder, men også vores psyke, viser en undersøgelse fra projektet ”Algoritmer, data og demokrati”, (3) et samarbejde mellem en række universiteter og Tænketanken Mandag Morgen, finansieret af Villumfonden og Veluxfonden. 79 procent af danskerne vurderer, at internettet påvirker vores fællesskaber og demokrati. 24 procent er bekymrede for, at deres egen psyke skal blive påvirket af sociale medier, 41 procent er bekymrede for andre voksnes psyke, og hele 76 procent er bekymrede for børn og unges psyke.
”Mange giver i vores undersøgelse udtryk for, at digitaliseringen medfører demokratiske problemer som forskelsbehandling, og at algoritmerne påvirker især børn og unge. Men selvom mange giver udtryk for at have en grad af viden om dette, forstår de ikke præcis, hvordan det foregår,” forklarer Nana Holstein, senioranalytiker i Tænketanken Mandag Morgen.
”Det er tydeligt, at påvirkningen fra digitaliseringen er en dagsorden, som bekymrer virkelig mange danskere. På den baggrund virker det fornuftigt at arbejde mere i dybden med, hvad digitaliseringen betyder for vores demokrati og mentale helbred,” tilføjer hun.
Johnny Laursen er dekan for det humanistiske fakultet på Aarhus Universitet og peger på, at universitet i forvejen på både det humanistiske, det naturvidenskabelige og det teknisk-videnskabelige fakultet har gode miljøer for forskning og uddannelse i IT:
”Stort set enhver samfundsfunktion er i dag påvirket af den digitale udvikling, og der er brug for, at vi dels samler viden om, hvordan vi sikrer, at digitaliseringen foregår trygt og gennemskueligt for borgerne. Dels stiller denne viden til rådighed for beslutningstagere, virksomheder, offentlige myndigheder, uafhængige organisationer og borgerne selv.”
Kilder:
1) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/nyt-center-skal-forske-i-det-digitaliserede-menneske
2) SHAPE: Under det engelske navn Shaping digital citizenship — eller bare Shape — skal et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet se på, hvordan vi formes som borgere og mennesker af digitaliseringen. Centret igangsætter fire delprojekter som skal undersøge henholdsvis den digitale borger, borgeradfærd på sociale medier, digital aktivisme og demokratisk udvikling af digitale teknologier. Aarhus Universitet har afsat foreløbig 10 millioner kroner fra universitetets egne midler til Shape.
3) Danskernes holdning er klar: Algoritmer må ikke diskriminere – og de efterspørger mere viden på området. Over halvdelen af danskerne mener ikke, at algoritmer, der bruges til at træffe beslutninger eller lave forudsigelser, må diskriminere. Det mener 61 pct. er ret eller meget vigtigt for algoritmer, der anvendes af offentlige institutioner, mens 59 pct. mener det for private virksomheders brug af algoritmer. For danskerne er det altså vigtigt, at deres grundlæggende rettigheder ikke overtrædes på grund af nye teknologiske muligheder uanset hvilke aktører, det er, der anvender dem. Det interessante er så, at mange danskere samtidig mener, at det er et område, som de ikke har nok viden om. 58 pct. vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer kan diskriminere eller føre til ulovlig forskelsbehandling. Faktisk kan hele 12 pct. slet ikke tage stilling til spørgsmålet og har svaret ’ved ikke’. Skellet mellem danskernes holdning til vigtigheden af, at algoritmer, der træffer beslutninger og laver forudsigelser, ikke diskriminerer, og den manglende viden på området, er et demokratisk problem. Ikke mindst fordi det efterlader mange borgere med manglende forudsætninger for at reflektere over, udtrykke eller handle på deres bekymringer på området.
https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/demokrati-og-rettigheder/

Elbiler

Elbiler er ’smarte’ trojanske heste for techgiganter, der tager magten over vores adfærd.

Elbilerne er udstyret med digitale assistenter, der indsamler vores data og gør det så let for os at shoppe, at vi glemmer at tænke os om. Så længe elbilproducenterne er allieret med techgiganterne, er vores muligheder for at handle frit truet”
Det skriver forsker i elektroniske systemer Anders T. Christensen i dette debatindlæg i Information den 14. oktober 2020. *)
“De største elektronikvarehuse i Danmark melder i disse år om rekordstore salg af intelligente enheder. Vi taler om stigninger i omsætningen af dem på flere hundrede procent. Ifølge Danmarks statistik har 36 procent af de 16-74-årige nu smart home-produkter i hjemmet.” (1)
Konsekvensen er øget misbrug af teknologien eller egentlig cyberkriminalitet, som det fremgår af artiklen fra DR: “Det kunne være i form af afpresning, hvor kriminelle bruger skaffer sig adgang til systemets følsomme oplysninger, eller udnytter en fejl i en elektroniske lås til at komme let ind i et hus, på tidspunkter, hvor de ved, at der typisk ikke er nogen hjemme, fordi de har overvåget husets elforbrug.” (2)
Nu er turen kommet til vores biler.
“Tesla var først ude, den praksis, de har for dataindsamling, har sat standarden for industrien. (3) Volvo, Audi og General Motors integrerer Googles Assistant i deres biler, andre samarbejder med Apple og Amazon. På den måde er elbilen blevet en slags trojansk hest for techgiganternes fortsatte dataindsamling.” (4)
For det er langtfra givet, at den lukrative teknologi, vi i dag kalder smart, rent faktisk er smart for samfundet og os som individer. Den underlægger os udenlandske techgiganter. Det er vores mulighed for at agere frit med forsæt, der er på spil.
Som mange har fremført, handler miljøindsatsen i forhold til privatbilisme i princippet ikke om at øge antallet af elbiler på vejene. Den handler om at reducere antallet af kilometer kørt i fossilbiler. Det faktum er værd at holde fast i, så længe de elbiler, vi kan få, er »smarte«.
Det bringer os ud over privatbilisme og merforbrug, det tillader os at fokusere på kollektiv transport, (el)cyklisme og mere arbejde hjemmefra — færre kilometer og stærkere lokalsamfund.”
Kilder:
1) https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=41576#
2) https://www.dr.dk/nyheder/indland/intelligente-hjem-boomer-skal-vi-i-spabad-siger-vi-hey-google-aktiver-spastemning
3) https://www.axios.com/what-tesla-knows-about-you-1f21d287-a204-4a6e-8b4a-0786b0afac45.html
4) https://www.cnet.com/news/google-assistant-now-has-500-million-monthly-users/
*) https://www.information.dk/debat/2020/10/elbiler-smarte-trojanske-heste-techgiganter-tager-magten-vores-adfaerd

En cybersikkerhedsforsker hacker snesevis af Tesla-biler

En 19-årig cybersikkerhedsforsker, stødte på en sårbarhed, som gjorde det muligt at kontrollere et dusin Tesla-biler. Han fandt herudover at hundredvis af biler i Tyskland, Belgien, Finland, Danmark, Storbritannien, USA, Canada og Kina, var udsat for denne sårbarhed.
David Colombo konsultere firmaer om cybersikkerhedsspørgsmål og det var under en revision hos et fransk firma fandt at han fandt et softwareprogram på netværket der afslørede data om teknologichefens Tesla-køretøj, inklusive dets nuværende såvel som historiske placering.
Softwareprogrammet ejes ikke af Tesla, men en tredjepart. Da Colombo fik adgang til sårbarheden, var han i stand til at ændre kommandoer som deaktiverede sikkerhedsfunktioner, kunne åbne og lukke døre samt skrue op for musikken i biler i forskellige dele af verden.
Han fandt 25 Tesla-køretøjer, der var sårbare over for et angreb og kontaktede endda tre Tesla-ejere, en i Tyskland, USA og Irland, ved at bruge de personlige oplysninger, som bilejerne havde delt med deres biler. En af ejerne hjalp ham med at bekræfte at han kunne dytte med Teslaens horn. Ved en grundigere analyse fandt han, at sårbarheden kunne påvirke hundredvis af biler og besluttede at offentliggøre oplysningerne, da han ikke kunne finde kontaktoplysningerne på disse bilejere.
Selvom sårbarheden ikke gav hackeren adgang til bilens styre-, accelerations- eller bremsefunktioner, mener Colombo, at er muligt at forvolde væsentlige skader, hvis hackeren har ondsindede hensigter. Det er ikke første gang, der er fundet en sikkerhedsfejl i en Tesla-bil. Tidligere tillod en softwaresårbarhed en hacker at slukke for en Teslas motor mens den kørte. I 2019 tilbød Tesla cybersikkerhedsforskere en Model 3, hvis de kunne hacke sig ind i deres biler.
Kilder:
https://interestingengineering.com/teenager-finds-a-vulnerability-that-lets-him-hack-dozens-of-tesla-cars

Smart Meter

Ikke kun i Australien: Smart Meters aflæser ikke bare dit strømforbrug, men indsamler en mængde data, der muliggør overvågning

Intime data om privatliv fra millioner af australiere og newzealændere vil blive analyseret og solgt ved hjælp af et partnerskab mellem et newzealandske selskab og et datterselskab af verdens største detailhandler, Amazon.
Smart Meters indsamler ikke bare oplysninger om dit energiforbrug, men giver samtidig indsigt i, hvornår du er hjemme, hvilke apparater du bruger, hvor mange fjernsyn du har, alderen på dit køleskab og andre apparater samt antallet af mennesker i dit hjem.
Disse oplysningerne vil nu for 1,6 millioner husstande i Australien og New Zealand blive delt i et partnerskab mellem det newzealandske forsyningsselskab Vector og Amazon Web Services (AWS).
Links:
https://www.abc.net.au/news/2020-09-07/amazon-will-soon-see-inside-millions-of-aussie-homes/12582776

Overvågning af truede dyrearter

Misforstået dataindsamling: Sporing af truede arter med Radiofrekvent stråling og andre eksempler på eksperimenter uden informeret samtykke

Støt truede dyrearter med et “dyresporingsarmbånd” hedder det hos Fahlo, (1) der samarbejder med Sea Turtle Conservancy, Save the Elephants, Track a Shark, eller Track a Polar Bear.
Gruppen skriver:
“Hvert havskildpaddesporingsarmbånd inkluderer adgang til din helt egen havskildpaddesporingsside. [ ] du får via en sms eller e-mail (din præference) et hemmeligt link for at se din skildpaddesporingsside. [ ] Efter at skildpadderne er rehabiliteret og klar til udsætning i naturen, mærker vores partner [ ] skildpadden med en GPS-sporingsenhed for at overvåge deres genopretning og studere deres vandringsmønstre. Du vil være i stand til at følge med på et kort for at se, hvor din skildpadde har rejst.”
Børnene får af Wildlife Journal Junior flg. forklaring: (2)
“GPS-sporing er den nyeste teknologi, der bliver brugt til at spore dyreliv. Ved GPS-sporing placeres en radiomodtager, ikke en sender, på dyret. Radiomodtageren opfanger signaler fra specielle satellitter. Modtageren har en computer, der så beregner dyrets placering og bevægelse. De data, der indsamles af modtageren, sendes derefter til et andet sæt satellitter. Det andet sæt satellitter sender derefter dataene til forskerne.”
“Ved at kombinere et håndgribeligt armbånd og interaktiv sporingsoplevelse er vores mål at oplyse kunderne om dyreliv og begejstre dem om bevarelse,” udtaler Wildlife Collection, (3) men sonar og sporing som en “spændende” form for bevarelse er en usandhed, der ikke kan accepteres. Feel Good-oplevelse vs. manipulation Paradigmet demonstrerer noget væsentligt ved manipulation og de menneskelige følelser ifølge artiklen fra Naturalblaze. *)
Bærer du et dyresporingsarmbånd, kan du få en feel-good-oplevelse, hver gang du ser på dit håndled, eller ser kortet over en skildpadde, der via en radiotransponder er forbundet til en satellit, sender data til en mobiltelefon på den anden side af jorden – også selvom hele paradigmet påvirker dyrets, andre menneskers og hele planetens sundhed.
Vi udfører usikre eksperimenter ved at påtvinge naturen en telekommunikationsteknologi og dataindsamling, som ikke understøttet deres bevarelse, men derimod understøtter løgnen om risiciene ved elektromagnetisk stråling. Løgne bliver implementeret, når uskyldige mennesker bidrager til en indsats, hvor de bevidst bliver tilbageholdt information om det overordnede billede.
Behind the Fog
En sådan strategi blev i 2012 identificeret og afsløret af Lisa Martino-Taylors, ph.d. kandidat i Missouri. I sin bog ’Behind the Fog’ (4) afslørede hun historien om USA, der udførte forfærdelige eksperimenter på ikke-samtykkelige, sårbare befolkningsgrupper ved hjælp af ioniserende stråling.
Beslutningstagere fik at vide, at den amerikanske regering testede brugen af aerosoltåge defensivt, som en “røgskærm”, for at skjule lokalsamfund fra angreb fra russiske krigsfly. Men uetiske forskere testede i virkeligheden radioaktive våben som offensive våben, på sårbare samfund der ikke havde givet deres samtykke, for det meste sorte og fattige. Samtidig blev intetanende ingeniørstuderende brugt til at sprede sprayene. (5)Som Seattle Times skrev: (6)“For omkring et årti siden fandt Lisa Martino-Taylor ud af, at en lille gruppe amerikanske forskere, hjulpet af førende akademiske institutioner, udviklede våben ved hjælp af radioaktive materialer [ ].
[ ] “Ukendte mennesker [] i hele USA, såvel som dele af England og Canada, blev udsat for potentielt dødeligt materiale gennem friluftssprøjtning, indtagelse samt injektion” [ ]
“Målgruppen var i de fleste tilfælde de mest sårbare i samfundet,” fortalte Martino-Taylor. “De ramte børn. Det var rettet mod gravide kvinder i Nashville. Folk, der var syge på hospitaler. De udpegede afdelinger i staten. Og de var rettet mod minoritetsbefolkninger.”
Bogen er en opfølgning på hendes afhandling fra 2012, som fandt, at regeringen gennemførte hemmelige test af zinkcadmiumsulfid i et fattigt område i St. Louis i 1950’erne og 1960’erne. [ ]
[ ] tests i Nashville i slutningen af 1940’erne involverede at 820 fattige og gravide hvide kvinder fik en blanding under deres første prænatale besøg, som inkluderede radioaktivt jern, sagde Martino-Taylor. Kvinderne blev valgt uden deres vidende. Blodprøver blev udført for at bestemme, hvor meget radioaktivt jern, der var blevet absorberet af moderen, og babyernes blod blev testet ved fødslen. Lignende test blev udført i Chicago og San Francisco, sagde Martino-Taylor.” – Seattle Post“En kvinde, der var vidne til denne kemiske test, Mary Helen Brindell, 73, husker, at hun legede udenfor på sin gade, da hærens fly overøste hendes nabolag med et fint hvidt stof. Brindell led af bryst-, skjoldbruskkirtel-, hud- og livmoderkræft gennem hele sit liv. Hendes søster døde af en sjælden kræft i spiserøret. Bogen beskriver også test i Berkeley, Chicago, Rochester, NY og Oak Ridge, TN, involveret injicering af uvidende patienter med den radioaktive isotop plutonium-239.” – Vintage nyheder
Martino-Taylors rapport fra 2012 om test i St. Louis var bekymrende nok til at udløse en militærundersøgelse. Undersøgelsen fandt ifølge artiklen dog ingen beviser for, at St. Louis-testen udgjorde en sundhedstrussel.
Det var hverken første eller sidste gang, at den amerikanske regering godkendte rædselsvækkende eksperimenter på intetanende amerikanere.
Udnyttelse af intetanende universitetsstuderende som “Energiambassadører”
I sin bog identificerer Lisa Martino-Taylor ’kompartmentalisering’, hvor ikkeinformerede individer bruges i en bestemt dagsorden. De er også ofre, som uforvarende kan blive gerningsmænd.
I National Grid Smart Meter-pilotprogrammet i Worcester MA pralede forsyningsvirksomheden med, at de brugte universitetsstuderende til at “være samfundets udadvendte ansigt” for dermed at mindske modstanden mod programmet. Indsatsen betød bl.a. en tidligere bar blev omdannet til det, der blev kendt som “Propaganda Pub”. Beboerne blev inviteret til fremvisning af smarte hjemme-enheder, som de højst sandsynligt aldrig ville kunne købe i et helt liv.
Som en aktivist bemærkede – byens indbyggere havde brug for lave elregninger, og ikke den komplekse faktureringstid med kritiske spidsbelastningsperioder, der diskriminerede skifteholds lavindkomstarbejdere, mens velhavende kunder med swimmingpoolpumper og centralt klimaanlæg fik lave takster.
Studenter ambassadørerne, som troede, at de var en udvalgt gruppe, der arbejdede ved klimaindsatsens frontlinjen, var blot uvidende bønder.
“I 2012 offentliggjorde National Council of State Legislators en rapport (7) fra Utilities Telecom Council, der hævdede at der ingen negative virkninger var fra smarte målere.” De citerede eksperter er tobaksforskere.
Original artiklen:
*) https://www.naturalblaze.com/2021/12/emf-rf-5g-iout-tracking-endangered-species-with-rf-mistaking-data-collection-for-conservation-and-exploiting-students.html
Kilder:
1) https://myfahlo.com/
2) https://nhpbs.org/wild/tracking.asp
3) https://myfahlo.com/blogs/wildlife/beaded-bracelets-for-women-5-ways-to-style-our-animal-bracelets
4) ’Behind the Fog’ er den første dybdegående, omfattende undersøgelse af USA’s radiologiske våbenprogram fra den kolde krig. Bogen undersøger kontroversielle militær-sponsorerede undersøgelser og feltforsøg med radioaktive “simulanter”, der udsatte amerikanske civile for stråling og andre farlige stoffer uden deres viden eller samtykke under den kolde krig. Selvom vestlige biologiske og kemiske våbenprogrammer er blevet analyseret af en række forskere, afviger ’Behind the Fog’ fra de øvrige, idet USA’s radiologiske våbenprogram generelt har været ukendt for offentligheden. Martino-Taylor dokumenterer den koordinerede indsats fra en lille gruppe militærvidenskabsmænd, der fremmede et firstrenget hemmeligt program af menneskelige strålingsstudier, der var rettet mod intetanende amerikanere til militære formål fra den kolde krig. Embedsmænd gjorde det muligt at hemmeligholde disse projekter, ved at indlejre klassificerede undersøgelser i andre undersøgelser og gennem direkte bedrag. Agenturer og akademiske partnerskaber avancerede, støttede og skjulte undersøgelserne for den brede offentlighed, som i sidste ende fungerede som uvidende testpersoner.
Lisa Martino-Taylors omfattende forskning belyser et mørkt kapitel af regerings hemmeligheder, det militær-industrielle-akademiske kompleks og storstilede organisatoriske uregelmæssigheder i amerikansk historie. I sin kritiske tilgang undersøger ’Behind the Fog’ effektivt de mekanismer, der tillader elite uregelmæssigheder i stor skala at finde sted i det moderne samfund.
https://www.amazon.com/dp/1138239674?tag=natblaze-20&linkCode=ogi&th=1&psc=1
5) https://vintagenewsdaily.com/u-s-performed-radiation-experiments-on-its-own-citizens-new-book-reveals/
6) https://www.seattletimes.com/nation-world/cold-war-radiation-testing-in-us-widespread-author-claims/
7) https://www.ncsl.org/documents/energy/Oldak_PPT.pdf
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/

Ansigtsgenkendelse m.m.

Den, der kommer først med kunstig intelligens, får magten – hvem skal det være?

Skal fremtidens vigtigste teknologi styres af en lille gruppe velmenende milliardærer fra Silicon Valley? Eller skal hvem som helst kunne bruge den, som de vil? Kapløbet om at udvikle den stærkeste kunstige intelligens handler både om penge, magt og ideologi.
Peter Hesseldahl i Mandag Morgen.
Kilde:
https://www.mm.dk/artikel/den-der-kommer-foerst-med-kunstig-intelligens-faar-magten-hvem-skal-det-vaere

Skal dine ansigtsdata fredes?

Den amerikanske softwarevirksomhed Clearview AI, som er kendt for sin teknologi med ansigtsgenkendelse, har netop fået et forbud mod at sælge og indhente biometriske data i den amerikanske delstat Illinois.

Virksomheden er også blevet idømt millionbøder i en række europæiske lande, og forbuddet er derfor blot ét ud af flere tiltag, der har til formål at begrænse virksomhedens virke og beskytte forbrugernes private data.

Tilbage i 2020 spurgte K-NEWS, om man overhovedet kan tale om privatliv længere.

Anledningen var den dengang nye softwarevirksomhed Clearview AI’s hurtige succes med et værktøj, der kan koble menneskers navn og personlige oplysninger sammen med billeder i en stor database på baggrund af ansigtsgenkendelse.

Her, over to år senere, har vi et bud på svaret. En række bøder og lovgivninger, som har til hensigt at begrænse Clearview AI’s virke, er nemlig begyndt at dukke op. Vi ser altså en tendens, der kunne tyde på, at der er kommet en bredere konsensus om, at forbrugerbeskyttelse og lovgivning, der sikrer privatlivet, er et vigtigt våben mod de utallige virksomheder, der indsamler data ved hjælp af kunstig intelligens.
👉 Læs hele artiklen.
https://www.k-news.dk/nyheder/skal-dine-ansigtsdata-fredes

Ansigtsgenkendelse giver anledning til bekymring

Væksten i ansigtsgenkendelse har givet anledning til bekymring over privatlivets fred og for de personlige frihedsrettigheder i forhold til teknologiens evne til konstant at overvåge mennesker og spore deres bevægelser. I juni opfordrede Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse et forbud mod ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og advarede om, at “udrulning af fjernbiometrisk identifikation i offentligt tilgængelige rum betyder afslutningen på anonymitet på disse steder.”
Artiklen i The Markup uddyber. (1)
Lovgivere, talsmænd for privatlivets fred, og borgerrettighedsorganisationer har ligeledes arbejdet imod ansigtsgenkendelse på grund af antallet af fejl, der uforholdsmæssigt rammer farvede mennesker. Et forskningspapir fra 2018 fra Joy Buolamwini og Timnit Gebru (2) fremhævede, hvordan ansigtsgenkendelsesteknologien fra virksomheder som Microsoft og IBM konsekvent er mindre nøjagtig i forhold til at identificere farvede mennesker og kvinder.
I december 2019 fandt National Institute of Standards and Technology også, at flertallet af algoritmer for ansigtsgenkendelse viser flere falske positive over for farvede. (3) Der har været mindst tre tilfælde af en uretmæssig anholdelse af en sort mand baseret på ansigtsgenkendelse. (4)”Better Tomorrow” (5) markedsføres som et overvågningslistebaseret ansigtsgenkendelsesprogram, som kun registrerer mennesker, der er kendt for at give anledning til bekymring. Butikker kan købe programmet for at genkende mistænkte butikstyveri, mens skoler f.eks. kan uploade databaser med seksualforbrydere til deres overvågningslister.
Men f.eks. AnyVisions brugervejledning viser, at dens software logger alle ansigter, der vises på kameraet, ikke kun mennesker af særlig interesse.
Kilder:
1) https://themarkup.org/privacy/2021/07/06/this-manual-for-a-popular-facial-recognition-tool-shows-just-how-much-the-software-tracks-people
2) http://gendershades.org/overview.html
3) https://www.nist.gov/news-events/news/2019/12/nist-study-evaluates-effects-race-age-sex-face-recognition-software
4) https://www.nytimes.com/2020/12/29/technology/facial-recognition-misidentify-jail.html 5) https://www.anyvision.co/#security

Formand for Dataetisk Råd: Et tilfældigt flertal i Folketinget bør ikke afgøre brug af ansigtsgenkendelse

Systemet er ikke ufejlbarligt, lyder advarslen.
Kristeligt Dagblads interview (1) med Johan Busse (2), formand for Dataetisk Råd. (3) Dataetisk Råd udsendte i slutningen af oktober 2021 10 anbefalinger vedr. brugen af ansigtsgenkendelse. (4)
——-
Han åbner selv sin smartphone med digital ansigtsgenkendelse. I netop den sammenhæng er Johan Busse ganske tryg ved teknologien og producentens forsikringer om, at de biometriske data fra hans kontrafej ikke kommer længere ud end hans egen mobil. Men som formand for Dataetisk Råd har han de seneste år også beskæftiget sig med en række mere sinistre perspektiver for udbredelsen af den form for overvågningsteknologi, og her er der god grund til bekymring, understreger han.
I slutningen af oktober udsendte rådet således 10 anbefalinger, som helst skal få politikere, myndigheder og andre beslutningstagere i såvel det offentlige som det private til at debattere, hvordan brug af automatisk ansigtsgenkendelse bør reguleres via lovgivningen. For teknologien er allerede kommercielt tilgængelig, den er forholdsvis billig og ved at brede sig under radaren. Og man behøver ikke at se til Kina for at få øje på, hvordan for eksempel myndigheder, men også virksomheder, kan få adgang til at registrere og overvåge borgernes gøren og laden ved hjælp af deres billed-id og allestedsnærværende overvågningskameraer.
Tidligere på efteråret vedtog et flertal i EU-parlamentet et forbud mod, at politiet anvender systemet på offentligt tilgængelige steder, blandt andet med det formål at forsøge at forudsige og dermed afværge kriminalitet på baggrund af billeddata. Systemerne er nemlig ikke ufejlbarlige, påpeger skeptikerne, men kan udpege uskyldige, der grundlæggende har krav på at kunne bevæge sig rundt i offentligheden uden at blive hverken overvåget eller mistænkeliggjort.
Hvad er de mest skræmmende scenarier, du kan forstille dig, hvis digital ansigtsgenkendelse breder sig herhjemme?
”Det er, at man kan blive overvåget overalt, hvor man færdes på offentligt tilgængelige steder, og at de oplysninger kan misbruges på alle mulige måder. For eksempel kan forretningsdrivende bruge teknologien til at genkende dig, så snart du træder ind i deres butik – blandt andet fra dine data på de sociale medier – og tiltale dig ved navn og tilbyde dig den sweater, de ved, du er ude efter. Eller ansigtsgenkendelse kan blive brugt som adgangsbillet til for eksempel fitnesscentre. Den form for brug af informationer om os kan forekomme som bare en parallel til cookies (indsamling af personlige data, red.) på hjemmesider på internettet. Men dem behøver du ikke acceptere uden at blive spurgt. Ansigtsgenkendelse kan komme til at påvirke alle dele af vores tilværelse – vores privatliv og retssikkerhed – og dermed kan vi ende med at få et helt andet samfund end i dag.”
Lovgivning om etiske spørgsmål ved ny teknologi er altid mange år bagud. Er I ikke lidt sent ude med disse 10 anbefalinger, der nu først skal diskuteres af politikerne?
”Det kan du sige. Men vi blev først nedsat som Dataetisk Råd for to et halvt år siden – som en udmøntning af en anbefaling af ekspertgruppen for dataetik under det daværende disruptionsråd. Ifølge vores kommissorium har vi til formål at vejlede Folketinget til at tage gode dataetiske beslutninger. Og det er dét, der er sigtet med disse anbefalinger. Det er nødvendigt, at politikerne i Folketinget, myndighederne og beslutningstagere i såvel det offentlige og det private tænker sig rigtigt godt om, og nøje afvejer fordele og ulemper for eksempel i forhold til lovgivningen om persondatabeskyttelse og vores ret til selv at have kontrol over vores data.
Det bør ikke alene være et tilfældigt flertal i Folketinget, der afgør udbredelsen af denne teknologi. Og det kræver mere end bare en enkelt høring på Christiansborg, men en bred, oplyst, offentlig debat, der tager tilstrækkelig lang tid, så vi får gennemanalyseret alle aspekter ved brugen af teknologien.”
Tilbage i sommeren 2019 gav Datatilsynet for første gang tilladelse til, at Brøndby IF ved hjælp af ansigtsgenkendelse screener tilskuerne for karantænedømte fodboldbøller forud for klubbens kampe. Hvad tænkte du da?
”At det var bemærkelsesværdigt, at Datatilsynet gav tilladelsen til en privat virksomhed, og at nu var teknologien allerede ved at vinde indpas. Jeg noterede mig, at de dog ikke fik lov til at lagre de biometriske data – sådan som vi også påpeger i vores anbefalinger, at man bør undlade. Men allerede dengang manglede vi den brede diskussion.”
Kan du nævne et område – ud over at man kan risikere at få en mere personlig service i tøjbutikker – hvor ansigtsgenkendelse kan anvendes med fordel?
”I forbindelse med for eksempel sikkerhedstjek i lufthavne kan ansigtsgenkendelse give god mening som et supplement til andre forholdsregler. Her er der jo tale om for eksempel at identificere mistænkte terrorister, og her tror jeg også, at de fleste vil føle sig ret trygge ved, at et sådant system bliver brugt til et anerkendelsesværdigt formål.”
De seneste to justitsministre (Søren Pape Poulsen (K) og Nick Hækkerup (S)) har afvist, at politiet herhjemme i dag anvender ansigtsgenkendelse. Er det sandsynligt?
”Jeg har ikke grund til at tro, at det ikke skulle være korrekt, når de siger det. Men myndighederne har naturligvis en stærk interesse i en teknologi, der allerede er tilgængelig og har et potentiale. Derfor er det også vigtigt, at den ikke sniger sig ind ad bagdøren.”
Er ansigtsgenkendelse ikke en næsten uundgåelig højteknologisk forlængelse af gadespejlet og al den overvågning, vi efterhånden udsættes for for eksempel på internettet og i det offentlige rum? Eksisterer der ikke bare en grundlæggende menneskelig drift mod gerne at ville vide, hvad andre gør?
”Selvom det er en udvikling fra gadespejlet, er det ikke nødvendigvis en sund udvikling. De, der sidder bag gadespejlet, er sjældent de samme som dem, der står foran det. Det handler om, hvad intentionen er. Og der er nogle, der har en økonomisk interesse i at vide alt om os ud fra idéen om, at jo mere de ved, jo mere kan de sælge os – som en udvidelse af de forretningsmodeller, vi allerede kender fra internettet.
Men der er også det kendte skræmme eksempel fra Kina, hvor myndighederne bruger ansigtsgenkendelse som en slags socialt computerspil, hvor borgernes adfærd registreres, og de henholdsvis belønnes eller straffes ved at kunne få tildelt eller få frataget rettigheder – for eksempel adgang til jobs. Det er perspektivet i den ekstreme version. Men den slags starter altid et sted.”
Kilder:
1) https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/formand-dataetisk-raad-et-tilfaeldigt-flertal-i-folketinget-boer-ikke-afgoere-brug-af
2) Johan Busse: Født: 1970. Uddannet cand.jur., Master of Public Governance. Ansat som borgerrådgiver i Københavns Kommune. Siden april 2019 formand for Dataetisk Råd, udpeget af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K)
3) Dataetisk Råd (https://dataetiskraad.dk/) er et regeringsnedsat råd, som bl.a. rådgiver Folketinget, ministre og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål ved brugen af data og ny teknologi, herunder i lyset af de mange fordele, som brugen af data og ny teknologi kan give. Rådet forholder sig til etiske spørgsmål om forholdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny teknologi og på den anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier
4) Anbefalinger til dataetisk brug af ansigtsgenkendelse: Brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum og alment tilgængelige steder bør:

  1. kun finde sted med klar, specifik og formålsafgrænset lovhjemmel.
  2. være begrundet i ønsket om opnåelse af anerkendelsesværdigt formål, der ikke opnås på en mindre indgribende måde uden uforholdsmæssig stor ressourcebyrde.
  3. kun ske på baggrund af en bred og åben demokratisk samtale om fordele og ulemper og en dataetisk vurdering under inddragelse af relevant viden og forskning om de og kort- og langsigtede risici og konsekvenser.
  4. alene ske, hvis der er klar proportionalitet mellem det formål, der ønskes opnået, og de potentielle skadevirkninger, jf. ovenfor. I denne vurdering bør også risikoen for utilsigtet datafangst indgå sammen med en vurdering af teknologiens præcision til det påtænkte formål.
  5. så vidt muligt kun finde sted på baggrund af et klart og informeret samtykke. Så vidt muligt, bør der stilles et alternativ til rådighed, så ansigtsgenkendelsen kan fravælges og samtykket er udtryk for reel frivillighed.
  6. ikke føre til lagring af biometriske data.
  7. være omgærdet med en ekstraordinær høj grad af sikkerhed og med privacy-by-design og dataminimering som default. Denne anbefaling gælder uanset om, der foreligger samtykke.
  8. være effektivt oplyst, skiltet eller på anden måde synliggjort, så personer hvis data opfanges af teknologien, er oplyst herom.
  9. være oplistet i en offentlig tilgængelig fortegnelse.
  10. være baseret på åbenhed om formål, anvendelse, metode og teknologi og efter udarbejdelse af offentligt tilgængelige konsekvensanalyser. Disse oplysninger bør fremgå af fortegnelsen nævnt i punkt 9.

https://dataetiskraad.dk/sites/default/files/2021-10/Dataetisk%20R%C3%A5ds%20anbefalinger%20om%20ansigtsgenkendelse.pdf

Kundestorm får Salling Group til at fjerner ansigtskameraerne i deres butikker.

Den 8. juli kunne TV2 Østjylland berette at Salling Group i 73 Bilka- og føtex-butikker har sat ansigtskameraer op i selvbetjeningskasserne. Det førte til flere skriverier og endnu flere kundehenvendelser hvilket har fået koncernen til at sløjfe kameraerne i selvbetjeningskasserne. “Vi ønsker kun, at vores kunder er glade og tilfredse, og da nogle af vores loyale kunder har følt sig generet af den test, vi har kørt med det lille kamera, stopper vi det.” lød det i en mail til TV2 Østjylland.
Spørgsmålene
De spørgsmål som kunderne kom med var bl.a. hvorfor bliver ens ansigt filmet, når man troskyldigt står og scanner sine varer ind? Hvad bliver optagelsen brugt til? Er der tale om ansigtsgenkendelse? Kan ens ansigt blive koblet sammen med kort oplysninger og hvilke køb, man foretager sig? Forklaringen fra Salling Group lød i første omgang således:
“Vi ser blot kameraet som et ekstra af slagsen og forudså nok ikke den interesse, det har vakt blandt nogle kunder. Det ville vi naturligvis gerne have gjort tydeligere, og det arbejder vi på nu.”
Og om hvorfor der blev sat med ansigtskameraer ved selvbetjeningskasserne, lød det:
Det er en diskret påmindelse om, at området ved selvbetjeningskasserne også er overvåget, ligesom resten af butikken er.”
Bliver der sat nye ansigtskameraer op?
På spørgsmålet fra Ekstra Bladet om Salling Group kan garantere sine kunder, at der ikke kommer nye ansigtskameraer op i Føtex, Bilka og Netto igen på et senere tidspunkt, svarer kommunikationskonsulent Jacob Krogsgaard Nielsen ikke særlig præcist:
‘Vi arbejder løbende med at søge at forhindre butikstyveri og vurderer, hvilke tiltag som kan være relevante. Der kommer hele tiden ny teknologi og nye muligheder, som vi vurderer, om er relevante.’
Salling Group har dog ikke meldt ud, hvornår ansigtskameraerne vil være fjernet.
Kilder:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/efter-kundestorm-salling-group-fjerner-ansigtskameraer/8697113

Dansk ansigtsgenkendelsesværktøj bruges nu til kontrol af coronapas, men kan også aflæse din alder, din etnicitet og dit humør.

Det danskudviklede ansigtsgenkendelsesværktøj JustFace var oprindeligt tiltænkt som værktøj til medlemskontrol – men nu anvendes det også til tjek af coronapas.
Samtidig kan butikker bruge systemet til alle mulige analyser af kundeprofiler.

JustFace går nu efter at udvide kundebasen med detailhandlen, hvor butikkerne kan bruge systemet til alle mulige analyser af kundeprofiler og sammensætningen af kunder for at optimere købsoplevelsen.
Selskabet stræber efter at få 40.000 retailkunder inden for et par år og har allerede en aftale i hus med en international kæde med 2.500 butikker. Efter sommer vil kæden afprøve det danske system i 50 butikker, skriver Børsen.
Kilder:
https://indblik.dk/denne-nye-danske-teknologi-bliver-nu-brugt-til-kontrol-af-coronapas-og-kan-ogsaa-tjekke-din-etnicitet-og-dit-humoer/
https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/nyt-ansigtsgenkendelsesvaerktoj-rulles-ud-i-danmark-klarer-tjek-af-besogendes-coronapas

Globalt ansigtsgenkendelsesfirma, arbejder tæt sammen med regeringen i New Zealand

Det Tokyo-baserede NEC, skal opdaterer passystemer ved hjælp af det kraftfulde NeoFace-system. NEC skal sammen med sin partner DXC Technology med en kontrakt på $ 20 mio. køre systemet i 10 år frem til 2029. Systemet tages i brug i begyndelsen af 2021.
“Det vil blive brugt til at kontrollere fotos i vores database og hjælpe med at undersøge potentiel svig,” lyder det i en erklæring fra Department of Internal Affairs.
NeoFace er kontroversielt da det kan identificerer op til 1000 “personer af interesse” pr. minut i real-time feeds fra CCTV-kameraer. I Storbritannien besluttede en appeldomstol i begyndelsen af august 2020, at politiets brug af NeoFace i Wales var ulovlig og en krænkelse af menneskerettighederne.
NEC har fået negativ omtale i forbindelse med ansigtsgenkendelse i USA, hvor de tre tech-giganter Amazon, IBM og Microsoft i juni stoppede med at levere teknologien til det amerikanske politi i et moratorium over brutalitet mod sorte, da systemerne diskriminerede sorte mennesker. NEC fulgte ikke trop. ”Vi er forpligtet til at udvikle teknologier, der hjælper med at støtte bestræbelserne på at afslutte race uretfærdighed i vores samfund,” sagde NEC i en erklæring. De tre, virksomheder der stoppede, er relativt små aktører inden for ansigtsgenkendelse, og i Washington Post lød det, at “reklamestuntet” kun ville gøre en lille forskel, da virksomhederne fortsat ville sælge til andre brugere.
NEC har et “særligt tæt forhold” til politiet.
Samarbejdet omfatter levering af finger- og håndfladebiometri, selvom ansigtsgenkendelse ikke er blev nævnt direkte.
NEC siger selv, at ​​dets ansigtsgenkendelsesteknologi i New Zealand ikke bliver brugt til “nogen form for overvågning” af enkeltpersoner. Algoritmerne til ansigtsgenkendelse forbliver “indlejret” i Immigration Departmentet, hedder det. Det fremmer teknologien for den offentlige sikkerhed og sikkerhed når det f.eks. gælder fly rejsende.
Kilder:
https://www.rnz.co.nz/news/national/423893/global-facial-recognition-company-working-closely-with-nz-govt
https://www.rnz.co.nz/news/national/424845/police-setting-up-9m-facial-recognition-system-which-can-identify-people-from-cctv-feed

It-gigant skrotter sin egen teknologi og advarer mod brugen af ansigtsgenkendelse

Det fremgår af DR den 9. juni 2020.

Myndigheder bør være påpasselige med at bruge fejlbarlig ansigtsgenkendelse, lyder det fra it-giganten IBM.
It-giganten IBM har besluttet at droppe udviklingen og salget af ansigtsgenkendelsesteknologi. Teknologien kan bruges til masseovervågning, men det advarer firmaet samtidig imod. “Vi skal have en national dialog om, hvorvidt myndigheder, der skal opretholde lov og orden, bør anvende ansigtsgenkendelse“, skriver IBM-chefen Arvind Krishna i et brev til den amerikanske kongres. Ansigtsgenkendelsesteknologien, der bliver udviklet af nogle af verdens største it-virksomheder, er længe blevet kritiseret for at have en slagside, hvad angår køn og race. Studier har blandt andet påvist, at den nuværende teknologi – på tværs af de førende firmaer på markedet for ansigtsgenkendelsesteknologi – har en større fejlprocent, når kvinders ansigter skal genkendes, samt når sortes ansigter skal genkendes.
ANSIGTSOVERVÅGNING HERHJEMME
Regeringen sendte i efteråret et forslag til høring i Folketinget under titlen ’Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum’ med en række initiativer, der blandt andet skulle bemyndige politiet til i højere grad end i dag at gøre brug af tv-overvågning.
Høringsforslaget kom i kølvandet på 13 eksplosioner, som fandt sted i hovedstaden fra februar til oktober 2019.
Som konsekvens foreslog Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre at ulovliggøre brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi til overvågning af det offentlige rum. Det forslag blev mandag stemt ned i Folketinget.
Det fremgår af DR’s artikel.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/it-gigant-skrotter-sin-egen-teknologi-og-advarer-mod-brugen-af-ansigtsgenkendelse

Kina har indført overvågning af ‘følelser’ for at forhindre forbrydelser

Computeralgoritmer i Kina er nu blevet sat til at bestemme folks mentale tilstand. Det nye skridt i Kinas konstante udbygning af deres overvågningssamfund kom til offentlighedens kendskab under landets største messe for overvågningsteknologier, China Public Security Expo.
Ingeniøren, 25. nov 2019.

https://ing.dk/artikel/kina-har-indfoert-overvaagning-foelelser-at-forhindre-forbrydelser-230360

Aflytning m.m.

What the Hell Is That Device, and Is It Spying on You? This App Might Have the Answer
Når virksomhederne ikke vil sikre Internet of Things, forsøger forskere at uddanne forbrugerne i forhold til sikkerhed og privatlivets fred risici.

Trods gentagne advarsler fra cyber sikkerhedseksperter (1), vedr. IoT enheder der ofte mangler selv de mest rudimentære privatlivets fred og sikkerhedsbeskyttelse. F.eks. udspionerede CIA folk via deres Smart TV. (2)
Forskere ved Carnegie Mellon University har udgivet en beta af en app, de håber kan løse nogle af disse problemer. App’en vil scanne enhver uidentificeret IOT i nærheden, fortælle dig, hvad de gør, og guide dig med at fravælge dataindsamling (forudsat en sådan mulighed eksisterer).
Undersøgelser har vist, at IOT-enheder rutinemæssigt indsamler langt flere data, end forbrugerne er klar over, og sælger og deler derefter disse data med en liste over virksomheder. (3) En nylig undersøgelse har vist at et populært IOT-kamera taget kontakt med 52 unikke globale IP-adresser, når de sender data, mens en Samsung tv taget kontakt med 30 forskellige IP-adresser. Nogle af disse kontaktpunkter er uskadelige, andre er ikke. (3)
Det fremgår af en artikel i vice.com 20. februar 2020. (4)
Kilder:
1) https://www.schneier.com/blog/archives/2017/02/security_and_th.html
2) https://www.vice.com/en/article/8qbq5x/the-cia-spied-on-people-through-their-smart-tvs-leaked-documents-reveal
3) https://www.vice.com/en/article/gyzjym/the-internet-of-things-is-still-a-privacy-dumpster-fire-study-finds
4) https://www.vice.com/en/article/3a8pgj/internet-of-things-tracking-app-spyingSince

Bliver du aflyttet af din støvsuger

Stadig flere såkaldte “smarte gadgets” finder vej ind i folks hjem, f.eks. “smarte højttalere”, “smart tv” og “smarte sikkerhedskameraer”.Hvad vi ikke er opmærksomme på er, at disse gadgets også kan aflytte vores hjem, enten direkte af for eksempel et alarmfirma, men også i hemmelighed af hackere eller efterretningsvæsener. (1)Et nyt studie viser nu, at selv robotstøvsugere kan bruges til aflytning. Det fremgår af et forskningsprojekt udført af adjunkt Jun Han fra NUS Computer Science og hans assistent Sriram Sami. Det skriver NUSNews. (2)
Sriram Sami udtaler:
“Spredningen af ​​smarte enheder – inklusive smarte højttalere og smarte sikkerhedskameraer – har øget hackernes muligheder for at spionere på vores private øjeblikke. Vores metode viser, at det nu er muligt at indsamle følsomme data bare ved at bruge noget så harmløst som en husholdningsrobotstøvsuger. Vores arbejde viser et presserende behov for at finde praktiske løsninger til at forhindre sådanne ondsindede angreb. Det skriver steigan.no. december 2020. (3)
Kilder:
1) https://uk.pcmag.com/dvd/126704/how-to-stop-smart-tvs-from-snooping-on-you
2) https://news.nus.edu.sg/robot-vacuum-cleaners-can-spy-on-private-conversations/
3) https://steigan.no/2020/12/robotstovsugere-kan-avlytte-private-samtaler/

Overvågning

Se her hvordan også Smart Meters (den digitale elmåler) kan indgå i overvågningen:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/smart-meters/

KAMPEN OM KONTROLLEN OVER DIT SIND

I sin klassiske dystopiske roman ‘1984’ skrev GEORGE ORWELL det berømte citat: “Hvis du vil have et billede af fremtiden, så forestil dig en støvle, der stempler et menneskeligt ansigt – for altid.”
Dette slående billede tjente som et potent symbol for totalitarisme i det 20. århundrede. Men som Caylan Ford for nylig bemærkede, (2) med fremkomsten af DIGITALE SUNDHEDSPAS i den spirende biomedicinske sikkerhedsstat, er det nye symbol på totalitær undertrykkelse “ikke en støvle, men en ALGORITME i skyen: følelsesløs, uigennemtrængelig for at appellere, former lydløst biomassen.” De nye former for undertrykkelse vil ikke være mindre virkelige, fordi de er virtuelle frem for fysiske.
Det skriver Aaron Kheriaty, tidligere professor i psykiatri ved UCI School of Medicine og direktør for medicinsk etik ved UCI Health, nu seniorforsker ved Brownstone Institute. (1)
KONTAKTSPORINGSAPPS har for eksempel spredt sig med mindst 120 forskellige apps i brug i 71 forskellige stater, og 60 andre digitale kontaktsporingsforanstaltninger er blevet brugt i 38 lande. Der er i øjeblikket ingen beviser for, at kontaktsporingsapps eller andre metoder til digital overvågning har hjulpet med at bremse spredningen af ​​covid; (3) men som med så mange af vores pandemiske politikker, synes dette ikke at have afskrækket deres brug.
Andre avancerede teknologier blev implementeret i det, en forfatter med et nik til Orwell har kaldt “tramperefleksen” (4) for at beskrive regeringers tilbøjelighed til at misbruge nødbeføjelser. Toogtyve lande brugte OVERVÅGNINGSDRONER til at overvåge deres befolkninger for covid-regelbrud, andre implementerede ANSIGTSGENKENDELSTEKNOLOGIER, otteogtyve lande brugte INTERNETCENCUR og tretten lande tyede til internetnedlukninger for at styre befolkninger under covid. I alt 32 lande har brugt MILITÆR eller militær ammunition til at håndhæve regler, som har inkluderet ofre. I Angola, for eksempel, skød og dræbte politiet flere borgere, mens de indførte en lockdown.
Orwell udforskede sprogets magt til at forme vores tænkning, herunder evnen af ​​sjusket eller forringet sprog til at fordreje tanker. Han formulerede disse bekymringer ikke kun i sine romaner ‘Animal Farm’ og ‘1984’, men i sit klassiske essay, “Politics and the English Language”, hvor han hævder, at
“HVIS TANKER KORRUMPERER SPROG, KAN SPROG OGSÅ KORRUMPERE TANKER.”
Kilde:
1) https://brownstone.org/articles/the-battle-for-control-of-your-mind/
2) https://thehub.ca/2021-11-19/caylan-ford-like-covid-digital-passports-could-be-with-us-forever/
3) https://theconversation.com/contact-tracing-apps-theres-no-evidence-theyre-helping-stop-covid-19-148397
4) https://www.bbc.com/future/article/20210427-the-stomp-reflex-when-governments-abuse-emergency-powers

Udendørs overvågningskameraer bliver det største marked for 5G internet-of-things (IoT) løsninger i løbet af de næste tre år, ifølge analytikerhuset Gartner (2019)

Kameraerne vil repræsentere 70 procent af de installerede 5G-baserede IoT-endepunkter i 2020. I 2028 vil hele 94 procent af den installerede base af 5G-baserede IoT-endepunkter dog være i køretøjer, C-V2X kommunikation. Cellular Vehicle-to-Everything (C-V2X) er en samlet tilslutningsplatform designet til at tilbyde køretøjer med lav latens køretøj-til-køretøj (V2V), køretøj-til-vejside-infrastruktur (V2I) og køretøj-til-fodgænger (V2P) meddelelse.
Gartner forudser, at antallet af 5G-baserede udendørs overvågningskameraer vil nå op på 2,5 millioner i 2020, 6,2 millioner enheder i 2021 og 11,2 millioner enheder i 2022.
“Regeringer øger deres udgifter til udendørs overvågningskameraer for at overvåge byer for kriminalitet. I kølvandet på COVID-19 bliver de også brugt til at spore overholdelse af sikkerhedsrestriktioner,” udtaler Kay Sharpington, ledende forskningsanalytiker hos Gartner.
Globalt forventer Gartner, at regeringer vil implementere otte kameraer pr. tusinde byborgere til udendørs overvågning i 2021, op fra seks kameraer pr. tusinde i 2019.
Kina
På tværs af samtlige lande er den kinesiske regering den vigtigste bidragyder til væksten i udgifterne til udendørs overvågning. Den kinesiske regering investerer i kameraer, der udnytter avancerede billedgenkendelsesteknikker og vil implementere 32 kameraer pr. tusinde byboere til udendørs overvågning i 2021 fra 27 kameraer i 2019.
Politi
Politimyndigheder indsætter også i stigende grad droner for at hjælpe med effektiv styring af trafikken og få information om farlige situationer, før betjente risikerer deres liv. “I modsætning til politikøretøjer eller stationære kameraer tilbyder droner et mere effektivt og bevægeligt synspunkt, uafhængigt af trafik og terræn,” sagde Ms. Sharpington.
Globalt forventer Gartner-analytikere, at brandvæsen og politidroner vil vokse fra én pr. 58.000 mennesker til én pr. 18.000 mellem 2019 og 2021.
Kilder:
1) https://www.gartner.com/en/newsroom/press-releases/2020-10-05-gartner-says-government-iot-revenue-for-endpoint-electronics-and-communications-to-total-15-billion-in-2020
2) https://enterpriseiotinsights.com/20191024/channels/news/surveillance-cams-and-c-v2x-to-take-70-of-5g-iot-share-says-gartner

Cookies: The Conversation så på 50 velkendte websteder – de fleste indsamler vores data ulovligt

Google og Facebook blev begge idømt store bøder for ulovlig brug af cookies i slutningen af ​​2021 af den franske databeskyttelsesmyndighed, Commission Nationale de l’Informatique et des Liberté (CNIL). Når brugerne på de franske versioner af Google, dets søsterplatform YouTube og Facebook, blev bedt om at give samtykke til cookies, var det meget nemmere for dem at acceptere end at afvise anmodningen. De kunne acceptere cookies med blot et enkelt klik, mens det var mere besværlig at afvise.
Det Google ejede Alphabet blev idømt en bøde på 150 millioner euro (125 millioner pund) og Facebooks Meta 60 millioner euro. Alphabet blev idømt flere bøder, fordi dets brud påvirkede flere mennesker, og det havde været i problemer for overtrædelser tidligere. Begge virksomheder fik tre måneder til at ændre deres systemer for at gøre det lige så nemt for brugerne at afvise cookie-anmodninger.
Meta og Alphabet har indtil april til at rette ind.

Loven i Storbritannien og resten af ​​EU er den samme som i Frankrig, så det bliver interessant at se, hvad de gør i disse jurisdiktioner.

Hvad er cookies?
De nødvendige
Cookies er små tekstfiler, der lagres af websteder i vores internetbrowsere, som gør det muligt for webstedet at indsamle oplysninger om os. Nogle cookies er nødvendige for, at vi kan browse på det pågældende websted – for eksempel for at tilføje varer til en indkøbskurv.
De omstridte
Mere omstridte cookies sporer en brugers browseradfærd. Der er first-person cookies, hvor det pågældende websted sporer brugernes adfærd for at tilbyde dem relevante produkter; og tredjepartscookies, hvor dette gøres af en anden virksomhed for at give andre mulighed for i stedet at annoncere for brugeren – det klassiske eksempel er Google Ads.

Cookies indsamler så meget information, at det normalt er mere end nok til at identificere personen bag enheden. Udover besøg på bestemte websider kan de også registrere en persons søgeforespørgsler, købte varer eller tjenester, IP-adresse og nøjagtige placering. Det er således muligt at udlede en persons navn, nationalitet, sprog, religion, seksuelle orientering og andre intime detaljer – hvoraf de fleste er særlige kategorier af personoplysninger, der ikke kan behandles uden udtrykkeligt samtykke fra den enkelte i henhold til EU’s e-databeskyttelsesdirektiv og EU og Storbritanniens generelle databeskyttelsesforordning (GDPR).

GDPR og hvordan det omgås
GDPR kræver samtykke, som er specifikt, informeret, utvetydigt og givet frit – hvilket kræver bekræftende handling fra brugerens side. Desværre giver dette os ikke den store beskyttelse.
Websites har brugt forskellige metoder til at komme uden om kravene. De fleste anmodninger om samtykke til cookies plejede at blive præsenteret med forud valgte afkrydsningsfelter, der som standard fik personer til at acceptere cookies på deres enheder. I 2019 besluttede Den Europæiske Unions Domstol (CJEU) at websteder ikke længere kunne gøre dette, da det undgik GDPR’s krav om positiv særbehandling. Men værdien af ​​de data, der kan indsamles ved hjælp af cookies, er så stor, at websteder blot skiftede til forskellige løsninger i stedet for.

Langt over havdelen overholder ikke lovgivningen
Ud af 50 tilfældigt udvalgte velkendte websteder, ser kun 15 (30%) ud til at overholde EU/UK databeskyttelseslovgivningen. Nogle af de websteder, der er kompatible, såsom ebay.co.uk, har knapperne “Accepter” og “Afvis” i samme banner. Andre såsom bbc.co.uk gør det sværere at afvise cookies, men tillader brugere at browse uden at give deres samtykke.
Hele 32 (64 %) af webstederne så ikke ud til at overholde EU’s og Storbritanniens lovgivning om cookies. Disse omfatter Google, Facebook og Twitter samt andre store virksomheder som Ryanair og hjemmesiden for Daily Mirror.

Tages vores privatliv seriøst af EU?
Hvis Storbritannien og EU mener det alvorligt med at beskytte borgernes privatliv, skal de ændre reglerne for at være mere specifikke for, hvordan et samtykkevindue skal se ud, og køre informationskampagner for at gøre det klart for borgerne, at tilbageholdelse af samtykke ikke på nogen måde kan begrænse deres browseroplevelse. De bør også afsætte de nødvendige ressourcer til at håndhæve reglerne. Først da vil lovene omkring disse lidt forståelige værktøjer til at høste vores data være egnede til formålet.
Hele artiklen har du her:
https://theconversation.com/cookies-i-looked-at-50-well-known-websites-and-most-are-gathering-our-data-illegally-176203

Google og Facebook fik den 6. januar 2022 kæmpebøder af de franske myndigheder på grund af deres brug af cookies

Samlet løber bøderne op til 210 millioner euro. Det svarer til 1,56 milliarder kroner. Google har fået en bøde på 150 millioner euro. Det er den største bøde, som de franske datamyndigheder nogensinde har givet.
De to techgiganter har fået bøderne, fordi de på deres hjemmesider ikke gør det lige så nemt at afvise brugen af cookies som at tillade dem.
De får nu tre måneder til at stramme op, så de følger reglerne. Sker det ikke, vil de dagligt få bøder på 100.000 euro. Google oplyser, at man vil rette ind. Cookies Cookies er en lille pakke af data, som gør det muligt for bl.a. Google og Facebook at målrette reklamer alt efter brugernes adfærd på nettet.
Det er for eksempel derfor, at reklamer om en varegruppe dukker op igen og igen for brugere, der har har let efter en lignende vare.
Reklamer er Google og Facebooks primære kilde til indtjening. Derfor er de målrettede reklamer et vigtigt værktøj for dem.
Kilde:
https://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE13616745/frankrig-har-givet-google-og-facebook-kaempeboeder-for-datafinte/

Miniature luftbårne mikrochips udråbt som gennembrud for sygdoms- og forureningsovervågning 🤔

Ingeniører ved Northwestern University i Illinois, USA, har med deres flyvende mikrochip skabt det mindste, menneskabte flyvende objekt nogensinde.
»Vores mål var at tilføje evnen til at flyve til små, elektroniske systemer med håbet om, at det kunne gøre det muligt for os at distribuere funktionelle, miniaturiserede enheder til at overvåge for forurening, befolkningen eller sygdomme,« fortæller professor ved Northwestern University, John A. Rogers, der har ledt udviklingen af mikrochippen.Han forestiller sig, at et stort antal af flyvende mikrochips kan blive kastet ud fra et fly eller en bygning og bruges til at måle luften efter et kemisk udslip eller spore luftforurening. (1)
Et redskab for militær, politi og efterretningsvæsen
Selvom teknologien er meget mindre i dag, fortæller professor Nam-Trung Nguyen, direktør for Griffith University’s Queensland Micro og Nanotechnology Centre, blev teledetektion (1) oprindeligt udviklet af det amerikanske militær til brug under Vietnamkrigen.
Selvfølgelig kan større flyvende enheder som droner allerede optage video og billeder, men ifølge professor Nguyen kan mikroflyverne sandsynligvis også udstyres med teknologien til at streame optagelser.
Men som med alle teknologiske fremskridt sagde han, at der var behov for at overveje potentialet for misbrug.
“Hvis man ser tilbage til 60’erne og 70’erne, brugte USA det i krigsførelse til at indsamle oplysninger. Politiet kunne bruge det samme [i dag],” sagde han.
“Selvfølgelig er privatlivets fred et problem. Den, der ejer det, kan indsamle oplysninger om nogen.”
Kilder:
1) https://news.northwestern.edu/…/microflier-winged…/
2) https://en.wikipedia.org/wiki/Remote_sensing
3) https://www.abc.net.au/…/miniature-microchip…/100477672
4) https://videnskab.dk/…/paa-stoerrelse-med-et-saltkorn…

Den sidste digitale bastion for privatlivets fred er under angreb

Der skyller en bølge af censur henover den digitale verden. Og med god grund: Børn skal beskyttes for misbrug, terror skal forebygges og forbrydere fanges. Men hvis Apple vil gennemtrawle millioner af iphones for børneporno, så rejser det alligevel spørgsmålet, om vi virkelig vil acceptere, at der – i kriminalitetsbekæmpelsens navn – ikke længere findes noget digitalt rum, der er helt privat?
Regeringen vil tvinge techgiganterne til øget justits på egen platforme.
Formålet er ædelt, skriver Mandag Morgen, men gevinsten kommer ikke uden en kontant pris for ytringsfriheden og den personlige frihed til at færdes og ytre sig frit uden overvågning – også digitalt.
Der er en betydelig risiko for, at techgiganternes censur tager større lunser af ytringsfriheden, end vi bryder os om. Hele øvelsen kræver tæt overvågning af alt, hvad vi deler digitalt med hinanden i mere eller mindre offentlige fora.
Kilde:
https://www.mm.dk/artikel/den-sidste-digitale-bastion-for-privatlivets-fred-er-under-angreb

Hemmelighedskræmmeri er et afgørende arbejdsredskab for journalister, men de krypterede sms-tjenester, som de bruger, er ikke længere sikre

Hver måned kommer der nye forsøg fra regeringer og store virksomheder på at læse med i de krypterede sms’er, og på at overvåge de journalister, der forsøger at få sandheden om verden frem i lyset. Nu viser det sig, at virksomheden NSO Group har kunnet spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne i høj grad arbejder med at undersøge.
De krypterede sms-tjenester journalisterne bruger, er vigtige værktøjer for at kunne passe på deres kilder og deres oplysninger. Frygt er nu blevet til virkelighed, hvor nu de krypterede sms’er, de har sendt via WhatsApp eller Facebook Messenger er blevet overvåget. Det skriver Danwatch den 22. juli 2021. (1)
“Jeg føler mig skyldig over de beskeder, jeg har sendt. Og jeg føler mig skyldig over for de kilder, der har sendt mig beskeder. Vi troede jo på, at hvis vi bare sendte beskeder krypteret, så var alt sikkert. De vidste jo ikke, at min telefon var inficeret”.
Sådan siger den azerbaijanske journalist Khadija Ismayilova til OCCRP, efter det er kommet frem, at hun er en af de 188 journalister, som et omfattende internationalt journalistisk samarbejde viser, har fået deres telefoner inficeret med overvågningssoftwaren Pegasus.
Virksomheden NSO Group, der sælger overvågningsudstyr til lande som Azerbaijan, Ungarn, Marokko og Mexico, har kunnet sælge muligheden for at spore og overvåge journalisterne til de selvsamme totalitære regimer, som journalisterne arbejder med at undersøge.
Afsløringen, som 17 medier i 10 lande – herunder The Guardian, Washington Post og Le Monde – står bag, viser, at ikke mindre end 50.000 journalister, politikere, advokater og aktivister fra hele verden har haft overvågningssoftwaren Pegasus på deres smartphones. 50.000 personer, som ifølge The Guardian tilhører en gruppe mennesker, der er “interessante for NSO Groups klientel”. Listen inkluderer også to kvinder tæt på den myrdede saudiske journalist Jamal Khashoggi (2) samt en mexicansk journalist, Cecilio Pineda Birto, der blev myrdet i 2017 efter at have skrevet om korruption i landet. (3)
Danwatch har tidligere beskrevet at israelske Cellebrite har udviklet en tablet, der kan overvåge en smartphone – og formentlig kan læse Signal-beskeder. (4)
Kilder:
1) https://danwatch.dk/hvem-kigger-egentlig-med-naar-du-smser-surfer-paa-nettet-eller-gaar-tur-paa-stranden/
2) https://www.theguardian.com/world/2021/jul/18/nso-spyware-used-to-target-family-of-jamal-khashoggi-leaked-data-shows-saudis-pegasus
3) https://www.theguardian.com/news/2021/jul/18/revealed-murdered-journalist-number-selected-mexico-nso-client-cecilio-pineda-birto
4) https://danwatch.dk/hvad-investorer-boer-vide-naar-et-af-verdens-stoerste-overvaagningsfirmaer-boersnoteres/

Når fejlbefængte computersystemer udgør de eneste sandhedsvidner

“En lille mands kamp mod ikke alene systemet, men også computersystemet. Sådan kan et 14 år langt mareridt opsummeres, som sluttede den 23. april for Harjinder Butoy. Her erklærede tre landsdommere ved en appeldomstol i London, at han og 38 andre lokale posthusbestyrere ulovligt var blevet anklaget for svindel og bedrageri.”
Sådan skriver Kristelig Dagblad om forløbet, hvor Post Office med stor succes førte sag mod 736 posthusbestyrere.
Man undersøgte aldrig computersystemet, men agerede ud fra en dyb overbevisning om, at bestyrerne havde været langfingrede. Mange blev bare fyret efter at være presset til at betale pengene tilbage. Harjinder Butoy var en af 11 personer, der blev anklaget for at have taget så mange penge, at de endte med at blive sendt i fængsel. Han fik en fængselsdom på tre år og tre måneder, da computersystemet viste, at der manglede 206.000 pund i regnskabet – svarende til 1,8 millioner kroner.
Den administrerende direktør for Post Office, Nick Read, har lovet, at alle vil få en erstatning, der afspejler, hvad der er sket. Men det er ikke nok for Harjinder Butoy, som endte med at sidde 18 måneder bag tremmer.
”De har opført sig som bøller. Nu skal folk hos Post Office stilles til ansvar og sendes i fængsel, ligesom jeg blev det. Vores liv er blevet ødelagt af det her, hvilket også gælder mange andre, og det er en skandale,” siger Harjinder Butoy til BBC efter 14 års kamp for at bevise, at han var uskyldig.
SKANDALEN OM POSTHUSBESTYRERE

  • I 1999 indførte det statsejede selskab Post Office, der driver de britiske posthuse, et nyt computersystem, Horizon, udviklet af det multinationale japanske selskab Fujitsu.
  • Systemet skulle automatisk føre regnskab og opgørelser over lagerbeholdning, men var fyldt med fejl, som førte til, at 736 selvstændige bestyrere af posthuse blev anklaget for at have taget af kassen og begået bedrageri og underslæb, som i nogle tilfælde var flere millioner kroner. Anklagerne mod postbestyrerne startede i år 2000 og fortsatte til 2019.
  • Den 23. april i år blev 39 posthusbestyrere frikendt af en appelret i London. Andre seks blev ligeledes frikendt i 2020, og yderligere 20 sager er under behandling.
  • Britiske posthuse sælger ikke kun frimærker og sender pakker, men driver bankforretning og forsikringsvirksomhed, folk kan betale deres regninger og forny kørekort og meget andet.
  • De fleste filialer er udliciteret til selvstændige erhvervsdrivende, og det var dem, der blev anklaget for at have taget af kassen.
  • I Storbritannien er Post Office adskilt fra Royal Mail, som står for bringe post og pakker rundt.

Kilde: BBC, Post Office, Wikipedia
Kilder:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/han-var-en-pligtopfyldende-postbestyrer-men-saa-paastod-det-nye-computersystem-harjinder

Din bil

Din bil er ikke længere kun et køretøjer, men et netværk på hjul

FBI og formentlig andre politimyndigheder verden over bruger en kontroversiel teknologi, der traditionelt bruges til at lokalisere smartphones som overvågningsværktøj til bilsporing. Det foregår ved at udspionerer bilernes indbyggede Wi-Fi.
Teknologien er kendt som Stingray eller en celle-site-simulator, værktøjet maskerer sig som en mobilmast for at tvinge alle enheder i et givet område til at oprette forbindelse til den. Derefter kan f.eks. FBI vælge det nummer, de er interesseret i, og finde enheden.
Normalt ville det være en mobiltelefon, men en søgeapplikation, der blev opdaget af Forbes, viser, at den også kan bruges til at finde biler, blot de har et indbygget Wi-Fi, der fungerer som en telefon.
En ansøgning om at bruge Stingray blev indgivet af FBI i Wisconsin i maj 2021, i forbindelse med en konkret eftersøgning, som angivet i artiklen.
Sagen viser, at vores biler ikke længere kun er et køretøj, men et netværk på hjul, og hvor dataene bl.a. kan være nyttige for myndighederne. Data med stedsangivelse kan være placeret i airbag systemet, i bremselysmodullet eller i hvilket som helst stedsangivelsessystem diverse virksomheder har placeret i bilen, f.eks. et GPS-system.
”Mange mennesker er ikke klar over, at moderne biler ikke kun er hjul og en motor, de er også computere og mobiltelefoner,” siger Nate Wessler, vicedirektør for ACLU Speech, Privacy og Technology Project. ”Funktionerne giver chaufføren bekvemmelighed og effektivitet, men de genererer også følsomme oplysninger om, hvor vi tager hen, og hvad vi foretager os. En stærk beskyttelse af privatlivets fred er vigtig for disse typer køretøjsoplysninger, ligesom de er for informationer genereret af vores mobiltelefoner og bærbare computere.”

En 6 år gammel film på youtube der viser, hvordan man allerede dengang kunne tage kontrol er en bil: https://youtu.be/7E1WsdODxu0

Kilder:
https://www.forbes.com/sites/thomasbrewster/2021/07/22/the-fbi-is-using-stingray-smartphone-surveillance-to-locate-cars-and-spy-on-their-wifi/

Hjemmearbejde

Fjernovervågning af hjemmearbejdet: Webcameraer skal sikre at hjemmearbejdet passes

Tusindvis af medarbejdere i en af verdens største callcenter-virksomheder står over for at blive overvåget af webcams der skal kontrollere, om de spiser, ser på deres telefoner eller forlader deres skriveborde, mens de arbejder hjemmefra, skriver The Guardian.
Specialiserede webcams vil blive monteret på skærmene. Kameraerne vil dels blive brugt til teammøder og træning, men de er også forbundet til et kunstigt intelligenssystem, der tilfældigt scanner for brud på arbejdsreglerne. Hvis der registreres et stillbillede, sendes et stillbillede til en leder og gemmes i op til 20 dage ifølge dokumenter, der er sendt til personalet.
Forlader medarbejderne skal deres skriveborde, for eksempel for at drikke, bliver de nødt til at klikke på “break mode” i en app for at forklare, hvorfor – for eksempel “få vand” – for at undgå at de bliver rapporteret for et brud på reglerne.
Niveauerne af fjernkontrol vil dog være forskellig i de forskellige lande, underforstået den vil være afhængig af den lokale fagbevægelsens styrke m.m.
Den fransk-baserede virksomhed Teleperformance er med sine 380.000 medarbejdere en af verdens største leverandører af outsourcede telefontjenester, herunder kundesupport, telemarketing og teknisk support.
Kilde:
https://www.theguardian.com/business/2021/mar/26/teleperformance-call-centre-staff-monitored-via-webcam-home-working-infractions

Coronarestriktioner baner nu vejen for total-registrering: Ifølge It-politisk Forening lægger regeringen op til en massiv udvidelse af overvågningen i Danmark

It-politisk Forenings formand, Jesper Lund, udtaler at ministeren groft har undersolgt hvilken overvågning af borgerne, som forslaget indeholder.
“Justitsministeren vil have os til at tro, at han indskrænker logningen. Men i virkeligheden foreslår han en række markante udvidelser af lovgivningen”, siger han. Derimod er der tale om en massiv udvidelse af overvågningen i Danmark.
 (1)
Den 23. marts fortalte justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen har lavet en skitse til en ny lov om, hvilke data fra mobiltelefoner, som teleselskaberne skal gemme. (2)
Selv præsenterede han skitsen som en svækkelse af politiets efterforskningsarbejde, men nødvendig for at leve op til kendelser fra EU-Domstolen.
Konsekvenser af Justitsministeriets skitserede forslag (1)
Opsummering: først bruges argumentet om en alvorlig trussel mod den national sikkerhed til at retfærdiggøre en generel og udifferentieret logning. Derefter anlægges en meget tvivlsom fortolkning af præmis 166 i LQDN-dommen, som giver adgang til disse oplysninger i alle sager om grov kriminalitet. Kombinationen af de to elementer er en de facto videreførelse af den nuværende logningsordning.
Fordi beskyttelse af den nationale sikkerhed (under visse forudsætninger, som af pladshensyn ikke vil blive vurderet i denne analyse) giver mulighed for en generel og udifferentieret logningspligt, foreslår Justitsministeriet endda en række markante udvidelser af logningen:
Masteoplysninger for ikke-aktive mobiltelefoner. Det vil indebære en meget omfattende registrering, fx hvert femte minut, af hvilken mast en mobiltelefon er tilknyttet med en lagringsperiode på et år, uanset om mobiltelefonen benyttes aktivt eller ej. Hele befolkningens bevægelsesmønstre, opholdssteder og frekventering af sociale miljøer vil blive minutiøst registreret døgnet rundt.
Logning af source-porte for internettrafik med CG-NAT (dog uden sessionslogning, se her for en teknisk forklaring).

Mulig udvidelse af logningsreglerne til nye kommunikationsformer (ikke nærmere specificeret).
Registrering af MAC adresser på de computere brugerne ejer og anvender (det er ikke oplysninger som en internetudbyder har mulighed for at registrere, så det er meget uklart hvad Justitsministeriet foreslår på dette punkt).
De fleste af disse udvidelser af logningen var allerede på bordet i efteråret 2016, men derefter kom Tele2-dommen som satte processen med revision af logningsreglerne (der skulle have været en udvidelse i 2016) på pause.
Derudover foreslås en obligatorisk registrering af identitetsoplysninger for brugere af taletidskort. Det er et projekt, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet har overvejet i 15 år. Hvorfor det tages frem af skuffen nu er uklart.

Kilder:
1) https://itpol.dk/notater/analyse-skitse-ny-logning-marts-2021
2) https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/it-forening-kalder-nyt-forslag-fra-haekkerup-total-registrering

Overvågning: Trods »utallige« EU-domme ønsker regeringen med nyt lovforslag at fortsætte overvågningen af borgerne i Danmark. Det er en »alt for høj pris for den enkeltes privatliv«.

Det siger it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA, Jørn Guldberg om lovforslaget om regler for logning af teledata fra justitsminister Nick Hækkerup (S). (1)Logning, som indsamlingen af mobildata kaldes, dækker blandt andet over oplysninger om, hvornår og til hvem opkald er foretaget. Eller hvem sms’er er sendt til. Det inkluderer også, hvor i landet det er foregået.
De nuværende regler
De nuværende regler for logning pålægger teleselskaberne systematisk at indsamle oplysningerne i forvejen. Uden nogen vurdering eller afgrænsning. Det er de regler som regeringen egentlig helst havde beholdt.
EU domstolen
Flere domme fra EU-Domstolen har dog slået fast, at systematisk indsamling af teledata er i strid med EU’s regler.
Regeringen vil derfor forsøge at lave et regelsæt, som er så omfattende som muligt for at kunne give »så gode efterforskningsmuligheder som overhovedet muligt«, siger Nick Hækkerup. (2)
Usaglig maseovervågning
Ifølge Jørn Guldberg kan det føre til »masseovervågning af alle danskere«. Det gælder særligt på grund af regeringens ønske om fortsat at kunne foretage en generel og uddifferentieret logning.
»Det er det samme som masseovervågning af alle danskere, i stedet for at man går målrettet efter de kriminelle grupperinger.« »Det er en alt for høj pris for den enkeltes privatliv,« siger Jørn Guldberg.
Han tilføjer, at der ikke er noget i vejen for, at myndighederne kan lave målrettet logning, hvis man finder det nødvendigt.
»Politiet kan overvåge mistænkelige grupperinger og kriminelle, hvis de sikrer sig en retskendelse først. Jeg kan ikke forestille mig, at det kan være vanskeligt, hvis der foreligger en begrundet mistanke.«»Derfor er der ikke en saglig begrundelse for at overvåge den almindelige danskers gøren og laden,« siger Jørn Guldberg.
Nyt lovforslag
“Rigspolitiet skønner på det foreløbige grundlag, at teleselskaberne som følge af den målrettede geografiske logning vil blive pålagt at logge områder svarende til cirka 15-20 procent af Danmarks samlede landareal,” oplyser Justitsministeriet til Information (3) om ordningen, der er en del af et nyt 222-sider langt lovforslag, som regeringen har sendt i høring. (4)Det foreslåede areal vil i princippet kunne omfatte hele Sjælland, eller et areal svarende til Region Hovedstaden plus de syv mest folkerige kommuner – Aarhus, Aalborg, Odense, Vejle, Esbjerg, Randers og Viborg – hvor der i alt bor lidt over tre millioner mennesker.
Regeringen modarbejder EU
Ifølge Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening: “gør (man) alt, hvad man kan for at modarbejde EU-Domstolen, der ret klart har sagt, at logning skal være undtagelsen og ikke hovedreglen. Hvis man har en målrettet logning, der måske omfatter halvdelen af befolkningen, så er det hovedreglen snarere end undtagelsen.”
Kilder:
1) https://www.berlingske.dk/politik/it-ekspert-borgere-betaler-for-hoej-pris-med-forslag-om-teledata
2) https://itwatch.dk/ITNyt/Politik/article13356857.ece
3) https://www.information.dk/indland/2021/10/justitsministeriet-kalder-logning-areal-paa-stoerrelse-sjaelland-maalrettet
4) Lovforslaget:
https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/d8e3a213-4dbd-4050-8823-b923f869f0eb/Udkast%20til%20lovforslag.pdf

Flertal for fortsat formentlig ulovlig totalovervågning

11 danske menneskerettigheds- og IT-organisationer opråb til landets folketingsmedlemmer om at stoppe den ulovlige overvågning af os alle sammen synes forgæves.
De 11 forskellige danske menneskerettigheds- og IT-organisationer opfordrer i et åbent brev (1) til Folketingets politikere om at stoppe den ulovlige logning af alle landets borgere. De mener, at det er uacceptabelt, at mistænkeliggøre og overvåge alle danske borgere. (2)
Et synspunkt der deles af EU-domstolen. EU-domstolen har nemlig i hele tre domme påvist, at generel og udifferentieret logning af alle borgernes telefoner er i strid med menneskerettighederne og privatlivets fred – og dermed ulovlig.
Selvom flere af vores nabolande bl.a. Sverige, Norge og Tyskland er stoppet med den ulovlige logning, fortsætter Danmark ufortrødent med denne praksis. Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår at den ulovlige logning fortsætter med det lovforslag, der førstebehandles i Folketinget den 23. november. (3)
De 11 organisationer mener, at politiet fortsat skal have samme muligheder for at efterforske grov kriminalitet m.v., hvilket de allerede kan gøre ved at få en dommerkendelse til f.eks. at overvåge specifikke borgeres telefoner.
Alligevel lyder det fra organisationerne, at det vil være uacceptabelt, hvis logningen bare fortsætter som hidtil.
”Men at vi alle skal mistænkeliggøres og overvåges, mener vi er uacceptabelt”, skriver de og fortsætter, ”Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land, at vi kan bevæge os frit rundt og ringe til, hvem vi har lyst til, uden at staten skal vide besked.”
Baggrunden

Siden 2006 har teleselskaberne i Danmark som del af kampen mod terrorisme været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark, der er tale om mange tusind milliarder stykker data, der er gemt om danskernes kommunikation. Masseovervågningen skyldes ”logningsbekendtgørelsen”, som stammer fra de tidlige terrorpakker.
Alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver således registreret af teleselskaberne: Hvem kommunikerer med hvem, hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted, og endvidere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet. Data der kan udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
EU Domstolen
Men ingen ved rigtigt, om de utallige logninger har hjulpet til at forhindre eller opklare terror. Til gengæld ved vi, at logningen går over de grænser, der er sat for staternes overvågning af deres befolkninger i Europa. Det slog EU-domstolen nemlig fast allerede i 2014 og sidenhen i en række lignende domme.
”Domstolen siger, at man ikke må logge alle, som vi blandt andet gør i Danmark, fordi det strider mod vores grundlæggende rettigheder til blandt andet at have et privatliv i forhold til staten. I daglig tale ville man nok sige, at logningsdirektivet er ulovligt”, ifølge lektor i persondataret Hanne Marie Motzfeldt. (4)
”Og så må man jo spørge, hvordan en lov kan være ulovlig? Det kan den, fordi at da vi som befolkning valgte at overdrage den lovgivende magt til de folkevalgte og regeringerne, så valgte vi samtidig at forbeholde os nogle rettigheder. Vi sagde ”staterne kan gå hertil og ikke længere”. Vi satte nogle grænser, blandt andet for at sikre et velfungerende demokrati. Og her er man altså ramlet ind i en af disse grænser” siger hun videre.
Allerede tilbage i 2016 anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. Ifølge Hanne Marie Motzfeldt kan der være en lavpraktisk grund til, at den omfattende overvågning er fortsat og at et Justitsministerium ikke har respekteret grænserne for magten:
”Det er antageligvis dyrt. Prisen for de justeringer, der skal til, er på et tidspunkt estimeret til omegnen af en milliard kroner. Det er min personlige teori om, hvorfor det ikke endnu er blevet lavet om,” siger hun.
Lovforslaget
Lovforslaget, som justitsminister Nick Hækkerup (S) står bag, har ifølge ministeren som formål at tilpasse de danske logningsregler, så de retter ind efter EU-dommene, og så den ulovlige logning af danskerne dermed ophører.
Men i et interview med Indblik (5) fortæller formand for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, at forslaget blot lægger op til at videreføre den generelle, ulovlige logning af danskerne.
Jesper Lund og IT-Politisk Forening har i mange år fulgt tæt med i udviklingen omkring logning, og har været blandt de mest markante kritikere af praksissen. Foreningen har derfor også forfattet et høringssvar til det nye lovforslag. (6)
Hele det nye lovforslag er skruet sådan sammen, at det ikke fremgår klart, hvad det egentlig går ud på. Men der lægges op til – rigtigt længe – at videreføre den generelle logning ud fra argumentet om, at der er en aktuel terrortrussel mod Danmark.
Dette gør man ud fra de argumenter, som dybest set er de samme, som Politiets Efterretningstjeneste har sagt i 15 år, nemlig at der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Man viderefører lagring af data, så disse kan bruges på samme måde i dag. I øvrigt sænker man også grænsen for, hvad der kan betragtes som grov kriminalitet.
Altså: Man opretholder samme registrering hos teleselskaberne som i dag og samme muligheder for at politiet kan få udleveret oplysninger.
Oveni det siger Justitsministeriet, at de er klar over, hvad EU-retten mener om den her logning, og at man derfor en dag måske må opgive den generelle logning. Der er en “væsentlig procesrisiko” som det udtrykkes.
Derfor er der i lovforslaget indbygget en slags forsikringspolice om målrettet logning mod personer eller områder med særlig risiko for kriminalitet.
Logningen vil omfatte alle større byer, og er du f.eks. i nærheden af en togstation vil du være i såkaldt sikringskritisk område. Det gælder også ved metro og letbaner og andet.
Det er altså en ret bred definition, og der er virkelig malet med den brede pensel.
Resultatet er, at det ikke er hele befolkningen, men næsten hele befolkningen, der bliver logget med det nye forslag om mere målrettet logning.
IT-Politisk Forening mener, at hastesikring eller “quick freeze” er vejen frem, hvilket modstandere af logning i hele EU har sagt i 15 år. Det betyder, at når der f.eks. er sket alvorlig kriminalitet i et område, at så kan politiet gå til teleselskaberne og bede dem om ikke at slette data i de specifikke områder. Senere kan politiet så komme med en dommerkendelse og få dataene udleveret.
Fra direktør i brancheorganisationen Teleindustrien, Jakob Willer, lyder det, at man med de nye logningsregler kan risikere, at kriminelles data er bedre beskyttet end andre borgeres. Årsagen er, at logningspligtige oplysninger om kriminelle, der er dømt for grov kriminalitet. (7)
Flertal om logningsforslag trods skarp kritik
Efter første behandlingen ser forslaget ud til at blive vedtaget. Alle regeringens støttepartier, SF, De Radikale og Enhedslisten, har blankt afvist at støtte lovforslaget, mens Venstre og De Konservative bakker op. Dog med en tilføjelse om, at de blandt andet vil have diskuteret økonomien i lovforslaget, som ifølge partierne ser meget dyrt ud. Begge partier er klar til at løbe procesrisikoen i EU-regi. Hvorvidt Venstre vurderer, at lovforslaget holder sig inden for EU-reglerne, svarer retsordfører Preben Bang Henriksen (V), der selv er advokat med møderet for Højesteret: ”Så må vi jo se, om det er holdbart, når det kommer for EU.” Hvor Søren Papes udtalelser tilbage fra 2016 blev af fremgår ikke. Nick Hækkerup erkender ligeledes procesrisikoen: ”Vi accepterer, at for at kunne blive ved med at retsforfølge forbrydere i Danmark, så er vi indstillet på at tage en væsentlig procesrisiko,” siger justitsministeren. (8)
Kilder:
1) Det åbne brev underskrevet af ledere fra Ingeniørforeningen IDA, Amnesty International, DataEthics.eu, Danske IT Advokater, Dansk IT, Dansk Magisterforening, Justitia, Borgerretsfonden, Retspolitisk Forening, Prosa, Danske Advokater samt forsker i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt.:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/11/21.10_Aabent_Brev_stop_overvaagning_Annonce_Web.pdf
2) https://indblik.dk/11-organisationer-i-faelles-opraab-til-politikerne-sig-fra-overfor-haekkerup-og-stop-den-ulovlige-overvaagning-af-os-alle-sammen/
3) Lovforslaget:
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l93/20211_l93_som_fremsat.htm
4) https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2021/09/den-ulovlige-lov-masseovervaagningen-af-danskerne/
5) https://indblik.dk/it-forening-slaar-alarm-haekkerup-laegger-op-til-at-fortsaette-ulovlig-masseovervaagning-med-nyt-lovforslag/
6) https://itpol.dk/hoeringssvar/ny-telelogning-2021
7) https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/tele/article13490644.ece
8 ) https://www.berlingske.dk/politik/flertal-er-for-omstridt-logningsforslag-trods-skarp-kritik
Mere om overvågning se her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/overvaagning-og-5g/
OPDATERING: Danmark fortsætter med ulovlig overvågning af borgernes teledata på ubestemt tid. Det skyldes, at et politisk flertal mener, at regeringen ikke har sikret nok tid til at gennemgå et lovforslag.
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/indland/minister-m%C3%A5-udskyde-lov-om-ulovlig-overv%C3%A5gning/ar-AARowVL?ocid=msedgntp

Coronarestriktioner baner vejen for det kommende overvågningssamfund 

Statens Serum Institut vil i samarbejde med Rigspolitiet bruge teledata til at undersøge, om danskerne overholder myndighedernes retningslinjer for at begrænse coronasmitten, skriver DR Nyheder. (1)
Seruminstituttet har skrevet til telebranchen og anmodet om at få adgang til data. »Det har vi svaret positivt på, men vi vil sikre os, at det sker på et klart juridisk grundlag«, siger branchens direktør, Jakob Willer, til DR.
EU giver grønt lys til sporing
Undtagelserne kan bruges, når den offentlige sikkerhed er på spil, og det er tilfældet under ‘corona pandemien’, vurderer kommissionen. Hvor langt medlemslandene må gå, er i sidste ende op til EU’s databeskyttelsesråd, der lægger linjen for, hvad myndigheder og virksomheder må benytte data til.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd har udsendt en særlig vejledning om, hvor meget medlemslandene må give køb på databeskyttelsen under corona krisen.
Vejledningen åbner for, at landene gerne må bruge teledata og andre lokationsdata til at følge befolkningens bevægelser eller sende sms’er med gode råd til borgere i et bestemt område. Men EU-reglerne giver også mulighed for at gå endnu længere og spore enkeltpersoners bevægelser, fastslår vejledningen.
Her efter Politiken. (2)
Kilder:
1) https://www.dr.dk/nyheder/indland/coronavirus-seruminstitut-vil-tjekke-danskernes-bevaegelser-med-mobildata
2) https://politiken.dk/viden/Tech/art7723751/Danmark-g%C3%B8r-klar-til-%C3%B8get-overv%C3%A5gning-Teledata-skal-afsl%C3%B8re-om-vi-retter-ind-efter-regeringen

Det danske forsvar har software, som kan spore dig alene ved hjælp af dit mobilnummer.

Det har forskningsinstitutionen Citizen Lab i Canada (1) fundet frem til ved hjælp af lækkede dokumenter i følge DR.(2)
Danmark indgår nu sammen med en række andre mere eller mindre demokratiske stater i den klub, der angiveligt bruger det israelske overvågningsprogram “Circles”.
I Danmark har hærkommandoen programmet Circles installeret på en server på hovedsædet i Karup.
Da DR kontaktede Forsvaret for at spørge ind til programmet, bekræftede Forsvarskommandoen, Danmarks øverste militære kommandomyndighed, i første omgang, at man har programmet.
“Forsvaret råder over den pågældende software”, lød svaret mandag den 14. december.
Men to dage senere modtog DR endnu en mail fra Forsvarskommandoen, hvori der står:
“Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at det ikke kan bekræftes, at Forsvaret råder over software fra pågældende firma.”
Programmet Circles kan ifølge Citizen Lab bruges til at overvåge alle mobiltelefoner i verden.
Det kræver blot et mobilnummer på den person, man vil overvåge.
Circles er i stand til at give myndigheder mulighed for at kigge sms’er, lytte til opkald og se præcis hvilken mobilmast, en telefon er koblet på.
Programmet udnytter blot et hul i sikkerheden i de systemer, som vi alle sammen bruger, når vi surfer på nettet, sms’er eller ringer fra vores telefon.
Det forklarer Christian Damsgaard Jensen, som er leder af cybersikkerheds-sektionen på DTU Compute.
En rapport fra mediet Intelligence Online fra 2015 viste, at Circles højst sandsynligt stod bag et falsk teleselskab i Bulgarien (3) netop for at kunne spore telefoner. Firmaet bag Circles er desuden et datterselskab til det israelske firma NSO-group, der står bag den omstridte Pegasus-software.
Kilder:
1) https://citizenlab.ca/2020/12/running-in-circles-uncovering-the-clients-of-cyberespionage-firm-circles/
2) https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/har-danmark-koebt-omstridt-teknologi-til-overvaagning-ja-sagde-forsvaret-men
3) https://www.intelligenceonline.com/surveillance–interception/2015/12/02/circles—mobile-phone–company-intercepts-3g,108114286-art

Guide til håndtering af persondata i Smart City-projekter

Brugen af IoT udvikler sig lige nu med en gevaldig fart. Teknologien betyder, at det er blevet meget billigt at indsamle data fra sensorer i bybilledet og lokalt i bygninger og installationer. Håndbogen, giver en kort gennemgang af flere GDPR-principper og viser, hvordan de kan påvirke et Smart City-projekt. Håndbogen på 36 sider rummer også en tjekliste, som kommuner, virksomheder, forsyningsselskaber og andre kan udfylde for at få overblik over brugen af persondata.
https://issuu.com/dtudk/docs/dtu_compute_-persondata_i_smart_city_2021-_melle

Google og gmail

Hvorfor du bør droppe Google og Gmail – før det er for sent 🤔

Google sporer hver eneste bevægelse, du foretager dig online, hvis du bruger et Google-baseret produkt. Alle Google-produkter er sammenkoblet, og Google indsamler dataene fra alle sine forskellige produkter og tjenester for at opbygge din personlighedsprofil. Et overblik over hele artiklen:

  • Mange forstår, at Google filtrerer og massivt censurerer information gennem sin søgemaskine, men det har også beføjelse til at censurere på andre områder, herunder din personlige e-mail, hvis du bruger Gmail.
  • Den teknokratiske klike skubber verden i retning af globalt tyranni, og Google er en af deres primære støtter, hjælper og bagmand, af denne ordning.
  • Google opfanger hvert eneste træk, du foretager dig online, hvis du bruger et Google-baseret produkt. Alle Google-produkter er indbyrdes forbundne, og dataene fra alle deres forskellige produkter og tjenester indsamles for at opbygge din personlighedsprofil, som både bruges til at manipulere dig og sælges til tredjeparter for at blive brugt på den måde, de kan lide.
  • Google udgør flere unikke trusler mod samfundet. Det er et overvågningsagentur med militære forbindelser og skjulte overvågningsbeføjelser, det er et censurbureau med evnen til at begrænse eller blokere adgangen til websteder på tværs af internettet, og det har magten til at manipulere den offentlige mening.
  • Uden Google vil teknokraternes drøm om en One World Government sandsynligvis aldrig kunne ske, da den er afhængig af social engineering og kunstig intelligens. Google er en frontløber og ekspert i begge dele og har evnen til at kontrollere hele befolkninger.

Læs hele artiklen fra The Defender her:
https://childrenshealthdefense.org/defender/google-gmail-tracking-censoring-cola/

Salg af persondata

Er det muligt at købe præcise og private oplysninger om, hvor tusindvis af danske mobiltelefoner har befundet sig? Det er ikke noget problem.

For at undersøge salget af lokationsdata bad TV 2 medie- og analysefirmaet Kaas & Mulvad om at købe et udsnit af databasen af datakøbmanden. Det kostede 36.000 kroner for dataene, der dækkede andet halvår af 2019 og andet halvår 2020 – og datakøbmanden stillede ikke ret mange spørgsmål. Mindst 60.673 danske mobiltelefoners præcise færden er sat til salg.
Oplysningerne i datasættet viste sig at være meget detaljerede. Selvom der for hvert apparat kun optræder et id-nummer og ikke et telefonnummer, er det i mange tilfælde åbenlyst, hvem telefonen tilhører. Man behøver for eksempel blot at se, hvor mobilen opholder sig om natten.
Datasættet indeholder 192 millioner optegnelser, og den telefon, der er allerflest oplysninger om, tilhører pensionisten Otto Jensen fra Herning. Om ham er der 482.696 registreringer i datasættet – det svarer til, at hans fysiske position er blevet noteret rundt regnet hvert minut. (1)
Også Kriminalforsorgen, politiet og Forsvaret – herunder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
Men det er ikke kun almindelige danskere, der har fået nøjagtige data om deres færden indsamlet og videresolgt af datakøbmændene. Det gælder også ansatte inden for Kriminalforsorgen, politiet og Forsvaret – herunder Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Forsvarets Efterretningstjeneste har TV2 kort svaret: “Vi er bekendt med problemstillingen og arbejder løbende med sikkerhedsspørgsmål af denne karakter.” (2)
Kilder:
1) I artiklen finder du en grundig gennemgang af Otto Jensens færden:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-03-otto-jensen-blev-overvaaget-hvert-minut-af-sin-mobil
2) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-07-05-ansatte-i-forsvaret-og-politiet-overvaaget-via-deres-mobiler-det-er-ret-skidt

Telenor sælger millioner af menneskers persondata til Myanmars militærstyre. De bliver nu meldt til Datatilsynet

Den norske telekæmpe afviser at slette aktivister i Myanmars persondata, før de overdrager virksomheden til nye ejere med bånd til militærregimet. Advokaten, der har indklaget Telenor til Datatilsynet over salget, undrer sig over, at Telenor føler sig forpligtet til at overholde love og regler fastsat af et militærdiktatur efter et kup.
Telenor vil formentlig allerede i uge 7 overlevere persondata for over 18 millioner mennesker i Myanmar til et selskab med bånd til landets brutale militærjunta.
Telenor har ifølge Danwatch ikke bekræftet datoen for salget.
Myanmars militærjunta er berygtet for at slå hårdt ned på landets demokratiske opposition – blandt andet ved hjælp af mobilovervågning.
Til dato har juntaen dræbt over 1500 kritikere, mens tusindvis sidder fængslet uden dom, ifølge NGO’en Association for Political Prisoners (Burma).Sands, et norsk advokatfirma, der specialiserer sig i datasikkerhed, har nu sendt en klage over Telenor til Datatilsynet i Oslo for brud på GDPR-lovgivningen, der skal beskytte netop persondata fra at havne i de forkerte hænder.
Overleveringen af brugerdata til militærstyret er ikke kun uetisk, det er også ulovligt.
“GDPR-lovgivningen handler om at beskytte borgeres data. Her taler vi om liv og død for potentielt 18 millioner mennesker i Myanmar. Vi ved, at mange aktivister og menneskerettighedsforkæmpere har benyttet Telenor, netop fordi de har lovet, at de ikke bidrager til menneskerettighedsbrud”, siger advokat Joseph Wilde-Ramsing.
Sands klager på vegne af en anonym Telenor-kunde, der også er menneskerettighedsaktivist i Myanmar.
Kilder:
1) https://danwatch.dk/perspektiv/telenor-myanmar/
2) Derfor er det ulovligt:
https://danwatch.dk/advokat-bag-telenor-klage-derfor-er-salg-af-persondata-til-myanmars-militaerstyre-ulovligt/
3) Læs også
https://danwatch.dk/undersoegelse/kupmagere-har-adgang-til-persondata-fra-telenor/

De sociale medier

Facebook hyrer tidligere CIA og FBI agenter til at censurere indhold, der afviger fra det officielle narrativ

Overblik:

  • Mange af de ansvarlige for moderering af indholdet på Facebook er blevet rekrutteret fra den amerikanske regering, herunder Central Intelligence Agency (CIA), FBI og det amerikanske forsvarsministerium (DOD).
  • Der er i dag så mange tidligere statsansatte, der er ansat på Facebook, at det er svært at se Meta som en privat virksomhed, men snarere som en regeringspartner, der har til hensigt at lukke munden på enhver, der taler imod det officielle narrativ.
  • I januar 1977 offentliggjorde Washington Post-journalisten Carl Bernsteins artikel i Rolling Stone, der beskriver det tætte forhold mellem CIA og pressen.
  • Programmet var kendt som Operation Mockingbird og involverede CIA, der betalte hundredvis af journalister for at skrive falske historier og sprede propaganda i stedet for rigtige nyheder.

Facebooks værdier 🤔 Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg har udtalt, at Facebooks værdier er baseret på den amerikanske tradition for ytringsfrihed. Alligevel er censur på de sociale medier blevet mainstream som en del af kampagnen for at kontrollere, hvad du ser online, og derfor hvad du tænker, og hvordan du opfatter virkeligheden.

I en officiel Facebook-video siger en Meta-medarbejder, der er identificeret som “Aaron”, at han er leder af “det team, der skriver reglerne for Facebook”, samt beslutter “hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.” Disse gatekeepere dikterer effektivt, hvad platformens 2.9 milliarder aktive brugere ser, når de ruller deres feeds.

I alt er 40.000 personer en del af Facebooks personale til indholdsmoderation, hvilket giver en utrolig magt over den offentlig information.

Journalist Alan Macleod, der skriver for MintPress News, forklarer:

“Det er her, hvor beslutninger om, hvilket indhold der er tilladt, hvad der vil blive promoveret, og hvem eller hvad der vil blive undertrykt, træffes. Disse beslutninger påvirker, hvilke nyheder og information milliarder af mennesker over hele verden ser hver dag.”

“Derfor har de ansvarlige for algoritmerne langt mere magt og indflydelse på det offentlige rum end selv redaktører på de største nyhedsmedier.”

Men ifølge Macleods MintPress-undersøgelse er mange af de personer, der er ansvarlige for moderering af indholdet på Facebook, blevet rekrutteret fra regeringen, herunder Central Intelligence Agency (CIA), FBI og DOD, i et sådant omfang, siger han, “at nogle kan føle, at det bliver svært at se, hvor den amerikanske nationale sikkerhedsstat slutter, og Facebook begynder.” At kontrollere medierne er ‘CIA’s drøm’ Mediernes hemmelige forståelse med de offentlige myndigheder er ikke noget nyt. I januar 1977 blev Washington Post-journalisten Carl Bernsteins artikel offentliggjort i Rolling Stone, der beskriver det tætte forhold mellem CIA og pressen.

Bernstein beskrev fuldtids CIA-agenter, der arbejdede som journalister og mere end 400 amerikanske journalister, der i hemmelighed udførte opgaver for CIA over en 25-årig periode.

Programmet var kendt som Operation Mockingbird og involverede CIA, der betalte journalister for at skrive falske historier og sprede propaganda i stedet for rigtige nyheder. Activist Post tilføjede:

“Implementering af en faktatjekløsning, der er en centraliseret mekanisme drevet af journalister, de let kunne kontrollere, er bestemt CIA’s … drøm, som en CIA-direktør engang blev citeret for at sige, at når offentlighedens opfattelse er forvirret over, hvad der er ægte, og hvad der er propaganda, ville deres mission være afsluttet.

Nu tror du måske, at CIA-ejende journalister er konspiratorisk, men det skete med MKultra’s Operation Mockingbird.”

Som bemærket af Monthly Review er situationen kun blevet værre: “CIA plejede at infiltrere medierne. Nu er CIA medierne,” skriver nyhedsmediet og tilføjer:

“Tilbage i de gode gamle dage, da tingene var mere uskyldige og enkle, måtte den psykopatiske Central Intelligence Agency skjult infiltrere nyhedsmedierne for at manipulere de oplysninger, amerikanerne indtog om deres nation og verden.

“I dag er der ingen meningsfuld adskillelse mellem nyhedsmedierne og CIA overhovedet.”

Læs hele artiklen her:
https://childrenshealthdefense.org/defender/censorship-facebook-cia-fbi-cola/

Ny forskning trækker techgiganternes skjulte overvågning frem i lyset

Overvågningen og dataindsamlingen på internettet er blevet så omfattende, at ingen almindelige mennesker kan overskue den.
Heller ikke de fysiske og digitale infrastrukturer, som muliggør kommunikationen – lige fra undersøiske internetkabler til software på mobiltelefonen – har nogen et overblik over, fordi det hele i dag er på få private hænder.

Det viser Signe Sophus Lai i en ny ph.d.-afhandling, som kortlægger hele det digitale økosystem. (1) (2)

Samtykkeerklæringer
14.000 ord. Så meget fylder Facebooks samtykkeerklæring, som man skal godkende, før man kan tage tjenesten i brug. Ingen eller yderst få læser erklæringen.
Tracking
Det, der kom mest bag på mig“, siger Signe Sophus Lai, “var, at hjemmesiderne for store danske og udenlandske nyhedsmedier overvåger og tracker deres brugeres adfærd på måder, der minder meget om suspekte gamblingsites. Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra ”tvivlsomme” hjemmesider, tager man fejl. De benytter sig i virkeligheden af de samme forretningsmodeller.”
“Selv om der i dag er mere fokus på apps, tredjepartstjenester og cookies, og Apple med sin seneste opdatering har gjort det muligt at få et bedre overblik over dem, er det stadig fuldstændig uoverskueligt for den almindelige bruger.”

Infrastrukturen
De fysiske infrastrukturer er lige så uigennemskuelige som den dataindsamling, der foregår på vores mobiltelefoner.
“Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det,” siger Signe Sophus Lai, der håber, at hendes forskning kan være et skridt på vejen til at få mere viden om den dybt kritiske og uundværlige infrastruktur, som nettet er blevet for os. Kun sådan vil vi være i stand til at styre og regulere den.
Kilder:
1) https://hum.ku.dk/faknyt/2021/marts/ny-forskning-traekker-techgiganternes-skjulte-overvaagning-frem-i-lyset/?1
2) https://comm.ku.dk/research/digital-information-and-communication/peoples-internet/

Hele afhandlingen finder du her:
https://hum.ku.dk/faknyt/2021/marts/ny-forskning-traekker-techgiganternes-skjulte-overvaagning-frem-i-lyset/Lai_dissertation_sikker.pdf

PODCAST: Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren

I den virkelige verden ville de færreste ønske sig en stalker, der fulgte deres færden og noterede alt, hvad de foretog sig. Men på nettet giver vi gladeligt vores personlige data væk.
Transformator har i deres Podcast besøg af tre personer, der forsøger at frigøre sig fra tilværelsen som dataslave.

De færreste ønsker at blive fulgt af en fremmed, der noterer hvor du bor, hvem dine venner er, de steder, du handler, og de ting, du køber. Og at denne stalker derefter deler informationerne med alle mulige personer, som derefter tilbyder dig alle mulige varer og tjenester – for de ved jo lige præcis, hvad du kan lide, og hvad du vil betale. Men det er netop, hvad vi tillader disse store data-hajer.

Men ikke alle deler bevidstløst ud af deres data. Podcasten har besøg af tre personer, der er meget restriktive med, hvilke tjenester de benytter sig af.

Medvirkende:

Christian Damsgaard Jensen, professor i it-sikkerhed ved DTU,
Anders Kjærulff, journalist og privatlivsaktivist, og
Poul Henning Kamp, it-udvikler og blogger på Version2 om softwareudvikling, programmering og it-skepsis generelt.

Podcasten finder du her:
https://ing.dk/artikel/podcast-tech-giganter-stalker-dig-paa-nettet-saadan-gaar-du-under-radaren-260624
Læs også artiklen fra Ingeniøren:
https://ing.dk/artikel/digital-sporing-3-eksperters-metoder-at-undgaa-260745

Den ulovlige logning 

3 afgørelser ved EU-domstolen, der gør de danske logningsregler ugyldige. 8 udsættelser af lovrevisionen. En 9’ende udsættelse er på vej. Det er nogle af elementerne i de danske logningsreglers komplicerede historik.
“Revisionen af de danske logningsregler kan ikke udskydes længere. Det er konklusionen i Justitias nye analyse, der gennemgår reglerne bag den omfattende registrering af oplysninger om alle danskeres elektroniske kommunikation, heriblandt telefonopkald og SMS’er. Konsekvensen af endnu en udskydelse af revisionen vil nemlig være, at der slet ikke foreligger nogen logningspligt i Danmark, da de nuværende regler må anses for at være ugyldige. Vil politikerne kunne fortsætte logningen, skal der derfor handles nu.”
Noter:
1) Tidslinjen:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/timeline3@0.75x-100-1.jpg
2) Hele analysen:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/Analyse_Logning.pdf
3) Sammenfatning:
http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2021/02/Analyse_Logning_Sammenfatning.pdf
Kilder:
http://justitia-int.org/ulovlig-logning/

EU-dom river tæppet væk under væsentlig del af den nye logningslov

Teledata, der er indsamlet bredt og udifferentieret, må ikke benyttes til at efterforske grov kriminalitet, sådan som den nye logningslov ellers giver hjemmel til. Det fastslår en EU-dom, kun en uge efter Højesteret frikendte justitsministeren for at håndhæve ulovlig logning.
”Ganske usædvanligt udtaler EU-domstolen sig i dommen direkte henvendt til den danske stat”, siger advokaten, der førte sagen mod justitsministeren.
Det skriver K-News den 7. april 2022 (1)
EU-domstolen afsagde kun 1 uge efter Logningssagen for Højesteret og ikrafttrædelse af de nye logningsregler dom i Síochána-sagen (C-140/20), der omhandler de irske logningsregler. I den forbindelse afgav forskellige stater indlæg, herunder den danske.
Ganske usædvanligt udtaler EU-domstolen sig i dommen direkte henvendt til den danske stat: La Quadrature-undtagelsen om, at der kan ske generel og udifferentieret logning for at håndtere en alvorlig trussel mod national sikkerhed kan ikke anvendes til udlevering for bekæmpelse af grov kriminalitet. Der skal være overensstemmelse mellem indsamlings -og udleveringsformålet, (præmis 96-100). Det var præcis det element, som Justitsministeriet selv havde omtalt som udgørende en ”væsentlig procesrisiko” ved de nye regler.
Dommen peger tydeligt og kritisk mod national lovgivning, der sigter mod ’generelt alle personer, der gør brug af elektroniske kommunikationstjenester, uden at disse personer – end ikke indirekte – befinder sig i en situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.’
Justitsministeriet vurderer med afsæt i den nye afgørelse, at grov kriminalitet, der kan give op til tre års fængsel – eller ”bandekriminalitet og voldtægt” som justitsministeren vælger at konkretisere det i sin udtalelse – ikke længere kan bruges som argument for at bruge data, der er logget bredt og udifferentieret.
Det er fremover kun terrorbekæmpelse, trusler mod nationen, der beretteriger så vidtrækkende indgreb overfor privatlivet som det er, at bruge data indhentet ved bred logning uden konkret mistanke.
Kilder:
1) https://www.k-news.dk/nyheder/eu-dom-river-t%C3%A6ppet-v%C3%A6k-under-v%C3%A6sentlig-del-af-den-nye-logningslov

Thorning-Schmidt kåret som mest indflydelsesrige i tech.

Helle Thorning-Schmidt og Christel Schaldemose er at finde i toppen af stort amerikansk medies kåring af mest indflydelsesrige personer, når det kommer til at regulere og påvirke tech-giganterne.
Det skriver fagbladet i deres temaartikel om overvågning. (1) Facebooks tilsynsråd er blevet kritiseret for ikke at være uafhængige, da Facebook har støttet projektet med 130 millioner dollars.
Ifølge Rikke Hviilshøj, der er direktør i Dansk IT, er det svært at sige, præcist hvor indflydelsesrig Thorning-Schmidt er.
“Men det er interessant, at man begynder at give det opmærksomhed. Det er godt, at vi bliver bevidste om, hvem der har indflydelse på det område. Det kan give anledning til nogle gode diskussioner”, siger hun.
Kilder:
1) https://fagbladet3f.dk/artikel/thorning-schmidt-kaaret-som-mest-indflydelsesrige-i-tech

Overvågningskapitalismens tidsalder: De sociale medier har overtaget vores liv

Ikke bare optager de sociale medier store dele af vores tid, men manipulationen af vores menneskelige adfærd for profittens skyld er kodet ind i tech-firmaerne.
I overvågningskapitalismens tidsalder (1) er vi selv den rå ressource. Og den kunstige intelligens, der fodres af vores brug af gratis søgemaskiner og sociale medier er med til at sætte både sandhed og samfund over styr i en udvikling, der styrer direkte mod afgrunden.
 
Jeff Orlowskis dokumentar The Social Dilemma fra 2020 (2) males et dystopisk billede af de sociale mediers enorme betydning og rolle i vores hverdag. Ikke mindst de voldsomme konsekvenser opbygningen og indretningen af disse platforme har på vores mentale helbred og demokrati. 
The Insiders
I dokumentar filmen fortæller forskellige folk (Insiders), der tidligere har haft en større rolle i udviklingen af sociale medier hvordan tech-giganterne designer brugerfladen på deres apps til at gøre deres brugere afhængige af dem: Baiey Richardson fra Instagran, Jeff Seibert fra Twitter, Aza Raskin fra Firefox & Mozilla, og Tristan Harris fra Google, der nu er grundlægger af Center for Humane Society.
The Great Hack og Cambridge Analytica
Jon Lund nævner i sin anmeldelse i Kommunikationsforum (3) The Great Hack (4) der fortæller historien om Cambridge Analytica og om, hvordan det datadrevne politiske konsulenthus høstede over 50 millioner profiler fra Facebook, tegnede psykografiske profiler af hele banden og efterfølgende bombarderede udvalgte grupper med stærkt manipulerende anti-Hillary- og pro-Trump-budskaber.(5) 
Kilder:
1) Anmeldelse af Shoshana Zuboff, “The Age of Surveillance Capitalism” (Overvågningskapitalismens tidsalder):
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-Surveillance-Capitalism
2) The Social Dilemma – Trailer:
https://www.youtube.com/watch?v=uaaC57tcci0
3) Se mere her:
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Drop-mobilen-indfoer-dataskat-forbyd-koebt-personalisering
4) The Great Hack – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=iX8GxLP1FHo&t=40s
5) Se mere her: 
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/Anmeldelse-af-Netflix-filmen-Great-Hack-om-Cambridge-Analytica-

EU kan sætte stopper for Facebooks snagen i folks privatliv.

Skal man selv kunne vælge hvilke oplysninger fra sit privatliv, som Facebook har adgang til? Det bliver nu en sag for EU-Domstolen og kan få stor principiel betydning. Det skriver Fagbladet i deres temaartikel om overvågning: (1)
“De fleste har nok prøvet at kigge efter et par nye par bukser, en flyrejse eller en ny gryde til køkkenet inde på en hjemmeside, og så, vupti, dukker der en masse reklamer for de selvsamme produkter op minuttet efter i ens Facebook-feed. Det er vældig smart, men for nogle også grænseoverskridende, når sociale medier indhenter så mange oplysninger om den digitale færden.Nu har den østrigske højesteret bedt EU-Domstolen vurdere, om dén praksis er i strid med de regler om persondata, som EU har vedtaget – den såkaldte forordning om databeskyttelse, GDPR.”
Det glæder formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund:“Det kan få stor, principiel betydning. Det er rigtigt interessant.”
“Jeg er sikker på, at Facebook nok skal overleve uanset hvad. Men det vil give os mulighed for at ikke at give vores mest intime oplysninger til Facebooks reklamemaskine.”
Kilder:
1) https://fagbladet3f.dk/artikel/eu-kan-saette-stopper-facebooks-snagen-i-folks-privatliv

Lytter din telefon virkelig til dine samtaler? Sådan kan det i hvert fald næsten se ud.

Det er ikke tilfældigt, at det produkt, du har vist interesse for, er det samme, som du bliver målrettet mod.
Det betyder ikke, at din enhed lytter til dine samtaler – det behøver den ikke. Formodentlig har du allerede givet den alle de informationer, den har brug for. Vi videregiver typisk regelmæssigt oplysninger til en bred vifte af websteder og apps. F.eks. når vi giver dem visse tilladelser eller tillader “cookies” til at spore vores online aktiviteter.

Det fortæller The Conversation om i denne artikel. (1)
Førsteparts- og tredjepartscookies
De såkaldte “førstepartscookies” gør det muligt for websteder at “huske” visse detaljer om vores interaktion med webstedet.
Tredjepartscookies oprettes af domæner, der er eksterne for det websted, du besøger. Tredjeparten vil ofte være et marketingfirma i et partnerskab med førstepartswebstedet eller appen.
Sidstnævnte er vært for de annoncer, der giver adgang til de data, det indsamler fra dig (som du har givet tilladelse til at gøre – måske ved at klikke på en eller anden uskyldig pop op).
På den måde kan annoncøren opbygge et billede af dit liv: dine rutiner, ønsker og behov. Virksomhederne søger konstant at måle populariteten af ​​deres produkter, og hvordan dette varierer afhængigt af faktorer som kundens alder, køn, højde, vægt, job og hobbyer. Ved at klassificere og gruppere disse oplysninger forbedrer annoncører deres anbefalingsalgoritmer ved at bruge såkaldte anbefalingssystemer til at målrette de rigtige kunder med de rigtige annoncer.
Maskinlæringsteknikker
Der er flere maskinlæringsteknikker inden for kunstig intelligens (AI), som hjælper systemer med at filtrere og analysere dine data, f.eks. dataklyngedannelse, klassificering, tilknytning og forstærkningslæring (RL). (2)
En RL-agent kan træne sig selv baseret på feedback fra brugerinteraktioner, på samme måde som et lille barn lærer at gentage en handling, hvis det fører til en belønning. (3)
Ved at se eller trykke på “like” i et indlæg på sociale medier sender du et belønningssignal til en RL-agent, der bekræfter, at du er tiltrukket af indlægget – eller måske er interesseret i den person, der sendte det. Uanset sendes der en besked til RL-agenten om dine personlige interesser og præferencer.
Hvis du begynder aktivt at kunne lide indlæg om “mindfulness” på en social platform, vil dets system lære at sende dig reklamer for virksomheder, der kan tilbyde relaterede produkter og indhold.
Forstærkningslæringen kan også være generet af

  • andre annoncer, du har klikket på
  • personlige oplysninger, du har givet platformen (såsom din alder, e-mail-adresse, køn, placering og hvilke enheder du får adgang til platformen på)
  • oplysninger, der deles med platformen til ​​andre annoncører eller marketingpartnere, der allerede har dig som kunde
  • bestemte sider eller grupper, som du har tilmeldt dig eller “liker” på platformen.

Aktiv brug af dit sociale netværk
Faktisk kan AI-algoritmer hjælpe marketingfolk at konstruere hele dit sociale netværk og rangordne folk omkring dig baseret på hvor meget du interagerer med dem.
Herefter kan annoncer målrettes ikke kun via dine egne data, men også fra data indsamlet hos dine venner og familiemedlemmer ved hjælp af de samme platforme som dig.
Det er dit ansvar
Appudbyderne skal oplyse brugerne om vilkår og betingelser for, hvordan de indsamler, gemmer og bruger data. I dag er det dog vigtigt at brugerne er forsigtige med, hvilke tilladelser de giver til de apps og websteder, de bruger.
Det giver mening at give WhatsApp adgang til dit kamera og din mikrofon, da det ikke kan levere nogle af sine tjenester uden dette. Men ikke alle apps og tjenester beder kun om det, der er nødvendigt.
Er AI forslag de bedste
Måske har du ikke noget imod at modtage målrettede annoncer baseret på dine data og kan finde det tiltalende. Forskning har vist, at personer med et mere ”utilitaristisk” (eller praktisk) verdensbillede foretrækker anbefalinger fra AI frem for dem fra mennesker. (4)
Ved at give forbrugerne algoritmisk kuraterede valg for, hvad de skal se, læse og streame, sætter virksomhederne formentlig snævre rammer for vores smag og livsstil.
Tip til begrænsning af mængden af ​​data, du deler online.

  • Først skal du regelmæssigt gennemgå din telefons apptilladelser.
  • Tænk dig også om to gange, før du giver tilladelser til en app eller et websted.
  • Undgå så vidt muligt at bruge dine sociale mediekonti til at oprette forbindelse eller logge ind på andre websteder og tjenester. I de fleste tilfælde vil der være en mulighed for at tilmelde dig via e-mail, hvilket endda kan være en engangs-e-mail-konto. (5)
  • Når du først har startet loginprocessen, skal du huske, kun at dele de oplysninger, som er nødvendige.
  • Hvis du er følsom over for dit privatlivs fred, kan du overveje at installere et virtuelt privat netværk (VPN) på din enhed. Dette maskerer din IP-adresse og krypterer dine online aktiviteter.

Kilder:
1) https://theconversation.com/is-your-phone-really-listening-to-your-conversations-well-turns-out-it-doesnt-have-to-162172
2) https://bdtechtalks.com/2019/05/28/what-is-reinforcement-learning/
3) https://bdtechtalks.com/2021/02/22/reinforcement-learning-ad-optimization/
4) https://hbr.org/2020/10/when-do-we-trust-ais-recommendations-more-than-peoples
5) https://helpdeskgeek.com/free-tools-review/5-best-free-disposable-email-accounts/

Spilfirmaerne ser stort på børns ret til et digitalt privatliv

Trods klare regler ser spilfirmaerne stort på aldersgrænser, og børns ret til et digitalt privatliv. Beskyttelse mod reklamer sættes ofte helt ud af kraft.
Det viser en rapport udarbejdet af DataEthics for IDA udgivet april 2021.
Fra det øjeblik børn åbner en app eller indlæser et websted, begynder indsamlingen af børnenes data. Stik mod FN-konventioner og persondataforordningen (GDPR) bliver alt data om børnenes loginmønstre, indholdsvalg, spilleadfærd, gps-data, kontakter og alt andet i løbet af et splitsekund sendt videre i et kompliceret spind til andre spilfirmaer. Disse sender i samme fart børnenes psykologiske profil videre til tætte samarbejdspartnere, der arbejder med reklameteknologi, og herefter starter den målrettede og juridisk tvivlsomme markedsføring mod børnene.
Rapporten viser desuden, at en del spiltjenester reelt ikke kontrollerer, om spilleren er syv, ni eller 13 år. Datatilsynet slår ellers fast, at børn under 13 år er dækket af særlige regler omkring brug af deres personoplysninger med henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerprofiler.
Kilder:
https://ida.dk/om-ida/nyt-fra-ida/boerns-spil-er-hasard-med-deres-personlige-oplysninger
Hele rapporten findes her:
https://ida.dk/media/8107/gametech-marts-2021.pdf

World Economic Forum / The Great Reset

The Great Reset konspiration eller faktum

Læs Thomas Aastrup Rømer’s, lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet, undersøgelse af The Great Reset og ikke mindst forbindelsen mellem Danmark og The Great Reset.
The Great Reset er bestemt ikke nogen “konspirationsteori”, lyder det, men den er derimod forbundet med den såkaldte transhumanistiske ideologi, som har vundet stærkt fodfæste i dansk politik på forskellige måder.
Set med 5G kritiske briller er Danmarks samarbejde med WEF om bl.a. ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things” nok så interessant.
Danmark er dybt involveret
Thomas Aastrup Rømer viser i sine nedslag hvor involveret Danmark har været gennem længere tid, han nævner bl.a. Oprettelsen af Singularity University i 2016 og Disruptionsrådet i 2017 og igen som det første land i Europa i februar 2018 indgik Danmark en aftale med World Economic Forum (WEF). WEF er en stor og ekstremt magtfuld global interesseorganisation, der arrangerer årlige møder med verdens beslutningstagere og politikere i den Schweiziske by Davos, og har Klaus Schwab som stifter og direktør.
Danmarks aftale med World Economic Forum
Konkret forpligter aftalen mellem WEF og den danske stat til, at der samarbejdes om ”biotechnology” og præcisions-medicin og om det såkaldte ”internet of things”. Desuden samarbejdes om ”digital trade/cross border data, Artificial Intelligence/machine learning, Big Data, data ethics, autonomous vehicles, and blockchain”.
Denne konstellation af begreber peger direkte i transhumanistisk og singularistisk retning.
Transhumanistisk humanisme
I sit afsluttende filosofiske afsnit skriver Rømer:
Og den nye transhumanisme suppleres endda af en paradoksal transhumanistisk humanisme, som har et nærmest globalt-kommunistisk-teknologisk præg, hvor et abstrakt og kvantificeret ”wellbeing” sikres af data og global utilitarisme, som understøtter teknologiens overtagelse af politik og pædagogik. Tankegangen understøttes filosofisk af f.eks. den britiske transhumanist David Pearce, der ser den nye cyborg som et udtryk for en mere ultimativ menneskelighed, mens klassiske humanister, som f.eks. Roberto Manzocco og Robert Frodeman og faktisk også vores egen Svend Brinkmann, der trækker på britiske og centraleuropæiske åndstraditioner, er oprørte, ligesom jeg selv også er.” Spørgsmålet bliver hvor meget vi som befolkning og ikke mindst som mennesker ønsker at deltage. Ønsker vi virkelig at være statister i en fremtidsfilm?
Kilder:
http://www.thomasaastruproemer.dk/the-great-reset-konspiration-eller-faktum.html

Se mere under Det officielle Danmark:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/det-officielle-danmark-2/
Se mere under World Economic Forum:
https://nejtil5g.dk/world-economic-forum/laer-world-economic-forum-bedre-at-kende/

World Economic Forum hjælper Canada med at lancere Federal Digital ID

Den canadiske regering, der bygger på et partnerskab med World Economic Forum (WEF), er ved at udvikle et nyt føderalt “Digital Identity Program”.
Det skriver the Defender den 16. aug. (1)

Målet med initiativet er at udvikle et digitalt identitets bevis, som kan bruges på tværs af forskellige systemer og miljøer lige fra offentlige tjenester til lufthavne og grænsekontrol. (2)

Canada’s Digital Ambition 2022
“Digital Identity Program” (3) er en del af prioritet 2.2 i Canadas “Digital Ambition”, der søger at “opbygge og bruge fælles løsninger til levering af digitale tjenester.”

“Vores næste skridt i at muliggøre en digital ledelse er at vedtage en platform som en styrende serviceleveringsmodel,” hedder det i rapporten.

Programmet er “den elektroniske ækvivalent til et anerkendt identitetsbevis”, såsom et kørekort eller pas, som “bekræfter, at ‘du er den, du siger, du er’ i en digital sammenhæng.”

Ifølge rapporten fremhævede “COVID-19-pandemien behovet for, at offentlige tjenester er tilgængelige og fleksible i den digitale tidsalder.”

Justin Trudeau og WEF
Canadas partnerskab med WEF begyndte imidlertid før pandemien. Under den canadiske premierminister Justin Trudeau, medlem af WEF’s Young Global Leaders-program, (4) har Canada siden 2018 deltaget i programmet “Known Traveler Digital Identity” (KTDI), (5) WEF’s pilotprogram til udvikling af et digitalt ID. (6)

Known Traveler Digital Identity
WEF beskriver KTDI som “det første globale samarbejde af sin art”, der “samler et globalt konsortium af enkeltpersoner, regeringer, myndigheder og rejsebranchen for at øge sikkerheden ved rejser verden over.”
WEF karakteriserede KTDI-programmet som et paradigmeskift til et interoperabelt digitalt identitetssystem, der prioriterer de rejsende, opretholder privatlivets fred ved design og muliggør det tillidsfulde samarbejde mellem international offentlighed og private partnere, som kræves for at have en sikker og tryg bevægelse af mennesker på tværs af grænser.”
Ifølge WEF, tilbyder KTDI “større kontrol over personlige oplysninger, og sætter passagerer til ansvar for, hvornår og hvordan data deles gennem en ‘rejsende-styret digital identitet’.”

Påstande om, at enkeltpersoner vil have “større kontrol over personlige oplysninger” er et almindeligt tema i de digitale identitetsinitiativer, herunder digitale vaccinepas, som tidligere rapporteret af The Defender. (7)

WEF forklarede i en pressemeddelelse fra 2019, hvordan KTDI er knyttet bredere til offentligt udstedte identifikationsdokumenter af alle slags, og anførte, at “KTDI er baseret på en interoperabel digital identitet, forbundet direkte til regeringsudstedte identitetsdokumenter,” gennem brugen af “kryptografi, distribueret hovedbogsteknologi og biometri.”

WEF-pressemeddelelsen og andre dokumenter forklarer ikke, hvorfor brugen af ​​det fysiske pas tilsyneladende nu er byrdefuld, og specificerer ikke, om de “identitetsdata”, der ville blive lagret digitalt, ville omfatte vaccine-legitimations oplysninger – i realiteten en udvidelse af vaccinepasset.

Vaccinepas og meget mere
Andrew Bud, administrerende direktør for biometrisk ID-virksomheden iProove, beskrev for nylig vaccinecertifikater som drivkraft for “hele feltet af digitalt ID i fremtiden”, og tilføjede, at de “ikke kun handler om COVID [men] om noget endnu større” og at “når de er blevet adopteret til COVID, vil de hurtigt blive brugt til alt andet.”

Social credit score”-systemet
Under KTDI-programmet kan passagerer anerkendt med en “kendt rejsendes status” ved over tid at akkumulere “attester” fra “betroede partnere”, såsom “grænsebureauer og anerkendte flyselskaber” – en funktion, der tilsyneladende ligner “social credit score”-systemer, der i øjeblikket testes i Kina.

Selvom Canada er begyndt at løsne eller fjerne nogle af landets COVID-19-relaterede restriktioner (8) – restriktioner som var blandt verdens mest restriktive i løbet af de sidste mere end 2 år – står borgere og embedsmænd fortsat over for sanktioner ved overtrædelser af vaccinemandater og ved at nægte at bruge digitale vaccinepas.

Af interesse er også nogle af WEF’s partnere i KTDI-pilotprogrammet som omfatter:

Amsterdams Schiphol International Airport, stedet for store forsinkelser for nylig, og hvor lufttrafikken er blevet begrænset på grund af påståede miljøhensyn (Holland er også en del af KTDI-pilotprogrammet).
Toronto-Pearson International Airport – som også oplevede store forsinkelser for nylig.
Montreal-Trudeau International Airport, opkaldt efter den nuværende canadiske premierministers far, den tidligere canadiske premierminister Pierre Trudeau, og også stedet for betydelige forsinkelser den sidste sommer.

Disse partnere er “støttet” af det irsk-amerikanske informationsteknologifirma Accenture, som hjalp Australien med at udvikle sit digitale vaccinepassystem.

Kilder:
1) https://childrenshealthdefense.org/defender/wef-canada-launch-federal-digital-id-program/
2) https://slaynews.com/news/canada-partnership-wef-digital-id-program-system/
3) https://www.canada.ca/en/government/system/digital-government/government-canada-digital-operations-strategic-plans/canada-digital-ambition.html
4) https://geopolitics.co/2022/02/22/world-economic-forums-young-global-leaders-revealed/
5) https://www.canada.ca/en/transport-canada/news/2018/01/the_government_ofcanadatotestcutting-edgetechnologiestosupportse.html
6) https://childrenshealthdefense.org/defender/digital-road-digital-id-systems-human-rights-violations/
7) https://childrenshealthdefense.org/defender/digital-surveillance-motive-behind-vaccinate-kids/
8) https://childrenshealthdefense.org/defender/pilots-injured-covid-vaccines-airlines-mandates/

Implanted Microchip, Klaus Schwab, World Economic Forum and The Great Reset

Fra et interview fra 2016 med Klaus Schwab, daværende leder af World Economic Forum i Davos, hvor han udtaler, at mennesker vil få implanteret en chip i deres hjerne eller hud inden for 10 år.
https://youtu.be/UmQNA0HL1pw

Skal mikrochips indsættes i børns kroppe

World Economic Forum fortsætter med at skubbe grænserne for, hvad der anses for etisk og moralsk forsvarligt. (1)I et blogindlæg på WEF’s officielle hjemmeside, skriver Kathleen Philips (2) således om Augmented reality-teknologien: (3)

Hvad kan augmented reality gøre
Forestil dig dette scenarie. Du taler med nogen i et støjende miljø, på en bar, til en fest. Selvom din hørelse er god, gør situationen det ekstremt svært at forstå din ledsager. Forestil dig nu, at du kan tage briller eller ørepropper på, der giver samme lydretning som et høreapparat.
Eller et andet eksempel: Mange børn med opmærksomhedsforstyrrelse kæmper i skolen. I bedste fald får de specialundervisning eller klasseværelset bliver tilpasset. Men med ekstra visuel og lydvejledning, der blokerer for overskydende stimuli, kan et over aktiveret barn klare et standard skolemiljø. Og når timen er slut, og legetiden begynder, kan de bare tage hjælpemidlerne af.
Augmented reality slutter ikke der. Din telefon føles måske som en del af din krop, men den er ikke sat ind gennem operation. Teknologien vil blive mere sammenflettet med kroppen i form af implantater, men den vil også gnidningsfrit integreres med miljøet – du kan f.eks. have sensorer i en stol.

Grænserne for implantater vil blive sat af etiske argumenter snarere end af videnskabelig kapacitet. Skal du for eksempel implantere en sporingschip i dit barn? Der er solide, rationelle grunde til det, som sikkerhed. Ville du rent faktisk gøre det? Eller går det for vidt?

Vi ønsker måske at give dyslektiske børn nye muligheder gennem implantater, der oversættes i realtid. På den anden side er ordblindhed et personligt træk. Ønsker vi at ændre det? Som samfund er vi nødt til at træffe et valg: Ønsker vi at acceptere menneskelige begrænsninger forbundet med læring eller aldring?

“Hvor skræmmende chipimplantater end kan lyde, er de en del af en naturlig udvikling, som wearables engang gennemgik. Høreapparater eller briller bærer ikke længere et stigma.” skriver Philips. “De er tilbehør og betragtes endda som modeartikler. På samme måde vil implantater blive en vare.”

Nu lever Kathleen Philips af at sælge sådan teknologi, så det er ikke overraskende, at hun propaganderer for det.
Det skræmmende er, at dette forstærker den transhumanisme, som WEF allerede har slået til lyd for, og at WEF har en enorm indflydelse på regeringer over hele verden og også i FN-systemet.
Investeringerne i denne teknologi er nu så store, at vi ikke behøver at spørge, om den vil blive brugt. Den vil helt sikkert blive taget i brug – og vi har ingen idé om, hvor det vil bringe menneskeheden hen.

Kilder:

1) Her fra Steigan.no
https://steigan.no/2022/08/wef-foreslar-a-mikrochippe-barn/
2) Dr. Kathleen Philips er VP R&D hos imec og General Manager for imec-anlægget i Eindhoven, Holst Center, Holland.
https://www.weforum.org/agenda/authors/kathleen-philips
3) Original artiklen fra WEF:
https://www.weforum.org/agenda/2022/08/ethics-not-technological-limits-will-be-the-guiding-factor-for-an-augmented-age/
Læs mere her:
Internet of Bodies
https://nejtil5g.dk/internet-of-bodies/internet-of-bodies-iob-og-dig/
World Economic Forum:
https://nejtil5g.dk/overvaagning/world-economic-forums-totalitaere-raedselsvision/

Please follow and like us:
close

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.