Læs mere her:
– Kritik og klager over udenlandske mediers misinformation om 5G.
– Kritik og klager over danske mediers misinformation om 5G.
– Teleindustrien: Arbejdsmetoder
Om teleindustriens arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/
Om EU og den digitale udvikling:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/eu-og-den-digitale-udvikling/
Læs også: ‘Lever vi i et demokrati?’:
https://nejtil5g.dk/lever-vi-i-et-demokrati/

Indhold

• Videnskaben om spin
• Rådet for Den Europæiske Union misinformerer om misinformation
• Sverige: Statslig misinformation om stråling og trådløs teknologi dengang og nu
• Når medierne bliver ICNIRP’s talerør
• Lobbyisme
  • Telecom Giganterne brugte millioner af dollars på en hemmelig kampagne for at påvirke FCC’s ophævelse af reglerne om netneutralitet
  • Grænserne mellem lobbyisme og diplomati bliver mere og mere slørede
• Googles og YouTubes Fakta netværk
• Joel Moskowitz: Mobilstråling er skadelig, men få ønsker at tro det

Videnskaben om spin: Målrettede strategier til fremstilling af tvivl om de skadelige virkninger på miljø og folkesundhed.

At teleindustrien har adopteret de samme strategier, som anvendes af andre industrier, der markedsfører produkter, som forurener miljøet og skader menneskers og andre arters sundhed er der ikke nogen tvivl om. Men bruger teleindustrien og de forskere, den finansierer, alle de 28 unikke taktikker, som bliver diskuteret i dette open access-papir af Goldberg og Vandenberg, (1) offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health: 1) til at fremstille tvivl om overvægten af den peer-reviewed videnskab, som finder at udsættelse for intensiv trådløs stråling er skadelig samt 2) for at retfærdiggøre WHO’s og de fleste nationale regeringers fortsatte vedtagelse af utilstrækkelige grænseværdier for elektromagnetisk stråling?

Baggrunden for rapporten
Talrige grupper, såsom tobaksindustrien, har bevidst ændret og fejlagtigt fremlagt kendte kendsgerninger og empiriske beviser for at fremme en dagsorden, ofte til økonomisk fordel, med konsekvenser for miljøet og folkesundheden. Tidligere forskning har undersøgt sager individuelt, men ingen har foretaget en grundig sammenligning af sagerne. Formålet med denne undersøgelse er at sammensætte en omfattende liste over de taktikker, der bruges af forskellige grupper og give en ramme til at identificere yderligere forekomster af beviodst produceret tvivl.

Metoder
Forskerne undersøgte videnskabelige bøger, peer-reviewed artikler, velundersøgte journalistiske artikler og juridisk bevismateriale relateret til fem forskellige industrier og organisationer, der blev udvalgt for deres destruktive indvirkning på miljø og folkesundhed (tobaks-, kul- og sukkerindustrier, producenter af pesticidet Atrazine og Marshall Institute, et institut med fokus på forskning i klimaforandringer og andre forskere fra den æra, der var forbundet med dem i instituttet). Dokumenterne leverede bevis for en liste over taktikker, der blev brugt til at generere spin inden for industrien og fremstille tvivl om den forårsagede skade. Derefter identificerede de tendenser blandt det sæt af strategier, der kunne forklare deres differentielle brug eller effektivitet.

Resultater
28 unikke taktikker gik igen, når der skulle skabes tvivl. (se den vedhæftede oversigt) Fem af disse taktikker blev brugt af alle fem organisationer, hvilket tyder på, at de er nøglefunktioner til at fremstille tvivl. Den tilsigtede målgruppe påvirker den strategi, der anvendes til misinformation, og logiske fejlslutninger bidrager til deres effektivitet.

Konklusioner
Liste over taktikker kan bruges af andre til at oprette en sag om, hvorvidt en branche eller en gruppe bevidst manipulerer oplysninger, der er knyttet til deres handlinger eller produkter. Forbedret videnskabelig og retorisk læsefærdighed kan bruges til at gøre dem mindre effektive, afhængigt af målgruppen, og i sidste ende give mulighed for at beskytte både den miljømæssig sundhed samt folkesundheden mere generelt. De 5 gennemgående strategier
Til alle målgrupper
Forskerne identificerede fem strategier, der kan bruges uanset den tilsigtede målgruppe: få støtte fra velrenommerede personer (nr. 2), fejlagtigt fremlægge data (nr. 3), undertrykke inkriminerende information (nr. 4), anvende hyperbolsk sprog (nr. 8) ) og bebrejde andre årsager (nr 9). Disse strategier blev brugt af mindst fire af de grupper, de undersøgte; tre af dem (nr. 2, nr. 3 og nr. 8) blev brugt af alle fem grupper, hvilket tyder på, at de er særligt effektive, fordi de kan målrettes mod alle relevante målgrupper.
nr. 2: Få støtte fra velrenommerede personer: Rekruttere eksperter eller indflydelsesrige mennesker inden for visse områder (politikere, industri, tidsskrifter, læger, forskere, sundhedsembedsmænd) for at forsvare B for at få bredere støtte
nr. 3: Forvansk data: Cherry-pick data, design undersøgelser til at mislykkes, eller foretage meta-analyser for at fortynde arbejdet i A
nr. 4: Undertryk belastende oplysninger: Skjule oplysninger, der er i modstrid med B
nr. 8: Anvend hyperbolsk eller enevældigt sprog: Diskuter videnskabelige resultater i enevældige termer eller med overdrivelse, skal du bruge buzzwords til at skelne mellem “stærk” og “dårlig” videnskab (dvs. lydvidenskab, junk science osv.)
nr. 9: Skylden har andre årsager: Find relaterede, alternative årsager til de negative virkninger, der rapporteres eller observeres.

Brugt af alle brancher
Fem af strategierne blev brugt af alle fem organisationer: angribende studiedesign, der bruges til at producere Information A (nr. 1), få støtte fra velrenommerede personer til at forsvare information B (nr. 2), urigtige oplysninger om information A (nr. 3), anvende hyperbolsk sprog (nr. 8) og påvirke offentlige organer eller love (nr. 21). Forskerne hævder, at disse fem strategier er de mest effektive træk ved fremstillet tvivl (dvs. meget vellykket til at levere et budskab til et bestemt publikum) og tilsammen giver den stærkeste indikation af, at en industri kommunikerer fremstillet snarere end autentisk tvivl.
nr. 1: Angrib undersøgelsens design: At understrege fejl i undersøgelse design i A som kun har minimale virkninger på resultaterne. Fejl omfatter problemer i forbindelse med bias, forvirrende eller stikprøvestørrelse.
nr. 2: Få støtte fra velrenommerede personer (se ovenfor)
nr. 3: Forvansk data (se ovenfor)
nr. 8: Anvend hyperbolsk eller enevældigt sprog (se ovenfor)
nr. 21: Indflydelse på regeringen/lovene: Opnå uhensigtsmæssig nærhed til regulerende organer, og tilskynde til pro-B-politik
“A” henviser til oplysninger, der er genereret for at bekæmpe videnskabelige beviser og fakta
“B” henviser til oplysninger, der genereres for at fremme fortællinger, der er gunstige for branchen
Hvordan kan vi sikre os mod at blive taget ved næsen
Der er en række strategier, som enkeltpersoner kan bruge til at evaluere og kontekstualisere de oplysninger, de får, men de adskiller sig efter målgruppe:
Lægfolk kan verificere kilderne samt undersøge, hvem der fremsætter krav, ved at kontrollere for interessekonflikter. Selvom folkesundhed måske ikke motiverer alle individer, og ikke alle er interesseret i at overvinde bekræftelsesforstyrrelser, kan viden om potentielle trusler mod den personlige sundhed gennem forsætlig bedrag inspirere til mere grundig personlig efterforskning. Forbedret forståelse af logiske fejlslutninger vil også øge offentlighedens anerkendelse af deres anvendelse. Medierne skal også undgå at fremlægge beviser og industri-genereret tvivl eller “spin”, som om disse to synspunkter er ens. Som vist i disse tilfælde afspejler denne form for “balance” ikke sandheden.
Forskere, der har en større forståelse af den evidensbaserede litteratur, skal også identificere interessekonflikter såsom finansiering, overveje “eksperternes” legitimationsoplysninger og være på vagt over for metaanalyser eller angreb på videnskabelige artikler ved at konsultere originale undersøgelser. Peer-reviewed tidsskrifter har en forpligtelse til at kræve at interessekonflikter offentliggøres og bør nægte papirer, der er designet til at vildlede. Manglende offentliggørelse bør efterfølges af tilbagetrækning af undersøgelser. Forskningsmidler fra store virksomheder indikerer muligvis ikke nødvendigvis bias, men korrekturlæsernee skal uddannes til at overveje bias, når et sådant forhold afsløres. Forskere nyder også godt af magtpositioner inden for organisationer (f.eks. akademiske institutioner, medicinske og videnskabelige samfund). De bør udnytte deres roller til at slå til lyd for ændringer inden for disse institutioner, hvilket vil bidrage til at forbedre offentlighedens adgang til videnskabelig information [67].
Retssystemet Her er der meget, der kan forbedres med hensyn til retfærdighed. Der kan føres politikker, der kan beskytte rettighederne for personer, der berøres af industriens handlinger (f.eks. kulminearbejdere), til effektivt at forsvare deres sager uden indflydelse fra en magt eller økonomisk ulighed. Ekspertudsagn skal også holdes på et meget højt niveau af upartiskhed.
Det politiske system har vist, at finansiering påvirker regler og politik. Selv om vi ikke kan forvente, at alle embedsmænd vil kunne være eksperter i alle videnskabelige færdigheder, skal statslige organer aktivt høre på og handle efter oplysninger fra virkelig upartiske personer, der kan yde støtte og information om videnskabelige og ikke-videnskabelige beviser som ikke er genstand for fremstillet tvivl. Den udøvende magt bør udpege kvalificerede personer til at lede videnskabelige agenturer og rådgivende bestyrelser samt at føderale embedsmænd står over for straf ved manipulation med videnskabelige rapporter; samt at administrationerne, uanset deres politiske parti, undgår at skabe fjendtlige arbejdsmiljøer for det videnskabelige personale. Regulerende agenturer skal også anerkende og stoppe karruseldøren med industrien og træffe foranstaltninger for at beskytte mod skævheder, der indføres ved fremtidige ansættelsesforhold.
Enkeltpersoner og organisationer, især dem, der har til opgave at beskytte offentlighedens sundhed, skal bevæbne sig med viden om disse taktikker og udvikle eller finpudse beskyttende strategier for at genkende og forhindre tilfælde af fremstillet tvivl. Undersøgelsen her vil gøre det muligt for folk fra alle sfærer at vurdere den enorme mængde information, de udsættes for på den mest objektive måde samt at kunne skelne sandhed fra løgn.

Kilder:
Goldberg, R.F., Vandenberg, L.N.: Videnskaben om spin: målrettede strategier til fremstilling af tvivl med skadelige virkninger på miljø og folkesundhed. Environ Health 20, 33 (2021). Udgivet online 26. marts 2021. https://doi.org/10.1186/s12940-021-00723-0
Se mere om teleindustrien her:
Forskningen:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/forskning/
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-uafhaengig-og-stoettet-forskning/
Eksperterne:
https://nejtil5g.dk/info-materiale/eksperterne/
Arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/
Et hvidvaskningsinstitut:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/iei-international-epidemiology-institute/
Phonegate:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/
Medierne:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/kritik-og-klager-over-danske-mediers-behandling-af-5g/

Rådet for Den Europæiske Union misinformerer om misinformation

En af konklusionerne fra et møde om Europas digitale fremtid lyder således:
“…at det er vigtigt at BEKÆMPE UDBREDELSEN AF MISINFORMATION I FORBINDELSE MED 5G-NET, NAVNLIG MED HENSYN TIL FALSKE PÅSTANDE OM, at sådanne net UDGØR EN SUNDHEDSTRUSSEL eller er forbundet med covid-19;” (s.14)(Godkendt af Rådet den 9. juni 2020)
FAKTA: Vi kender ikke de konkrete sundhedsmæssige konsekvenser af 5G’s millimeter bølger eller af den uforudsigelige interaktion disse strålebølger vil have med hinanden.
OG der er bl.a. bred konsensus om at

• biologiske effekter ved elektromagnetisk stråling findes (bl.a. oxidativt stress).
• der er behov for mere forskning for at undersøge mulige sammenhænge, bl.a. om 5G’s millimeterbølger kan påvirke DNA i menneskehuden. Tyskland har netop bevilget over 1 million euro til formålet.
• man ikke bør telefonere med mobiltelefonen tæt op ad hovedet.
• der er begrundet mistanke om skader på frugtbarhed.

Kilder:
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8711-2020-INIT/da/pdf
https://nejtil5g.dk/dokumenter/sundhedsrisici-ved-5g/

Sverige: Statslig misinformation om stråling og trådløs teknologi dengang og nu.

Strålesikkerhedsmyndigheden i Sverige hyrede et PR-bureau for at misinformere offentligheden om risiciene ved trådløs teknologi.
I 2003 blev det afsløret, at Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige (SSM) havde hyret PR-bureauet KREAB til at føre en kampagne med henblik på at få offentligheden, politikere og embedsmænd samt journalister overbevist om, at der ikke er nogen risiko for stråling fra den trådløse teknologi.
Det offentlige dokument fra SSM, der beskriver kampagneplanen, og som fik arbejdsnavnet “vacciner mod myter” er nu offentliggjort (1) af den svenske Strålskyddsstiftelsen (2).
PR-bureauet KREAB (3) arbejder for de største teleselskaber bl.a. teleselskaberne Ericsson og 3. I udbuddet blev Telia også nævnt som en tidligere kunde.
I dokumentet, som KREAB indsendte til SSM (som dengang hed Strålingsinstituttet, SSI), skrev PR-bureauet:
“Så længe journalister og offentligheden er født med de almindelige myter, der er rodfæstet i de “vanskelige spørgsmål”, vil SSI have svært ved at tage initiativet. Erfaringen er, at myterne skal adresseres for at blive stoppet”.
“Stop” og “dræb” myterne
Dokumentet beskriver de foranstaltninger, som KREAB mente, at SSM (SSI) skal tage for at stoppe de “myter” om, at der er risiko for stråling fra trådløs teknologi. Tilliden og autoriteten skal genoprettes efter et program i svensk TV (Uppdrag Granskning), hvor en journalist havde stillet kritiske spørgsmål til vicedirektøren hos SSI vedr. håndteringen af spørgsmålet.
PR-agenturet foreslog, at SSI skulle formulere to, højst tre meddelelser, der skulle gentages gennem al intern som ekstern kommunikation over en længere periode. SSI skulle også sikre, at informationen blev forankret hos øvrige myndigheder, således at SSM ikke modsiges af “aktører med tilsvarende afsenderlegitimitet”.
Planen var, at SSI skulle “elite” uddanne journalister og embedsmænd.
De kreative svar
Artiklen i Newsvoice (4) giver flere eksempler på de kreative svar:
– at et unormalt stort antal børn (fire) på en skole i Spanien med 60 basestationer i nærheden (40 meter væk) fik kræft inden for et år kan umuligt skyldes stråling grundet manglende videnskabelige beviser
– lighed mellem stråling og neurose, dvs. at det først er uskadeligt for senere at blive meget farligt
– om grænseværdierne hed det:
”Vores grænseværdier for elektromagnetiske felter er sat med stor omhu og forsigtighed. Det kan simpelthen siges, at de er så omhyggeligt indstillet, at forsigtighedsprincippet fra miljøkodeksen allerede er anvendt. Vores grænseværdier er sat til mindre end 1/50 af den værdi, hvor elektromagnetiske felter kan give biologiske effekter (varme) og de har en endnu større margen for eventuelle skadelige virkninger. Når margenen er så stor, og der ikke er nogen videnskabelig funderet mistanke om skadelige sundhedseffekter på grænseværdierne eller derunder, kan forsigtighedsprincippet ikke anvendes.”
Samarbejdet med mobilindustriens PR-firma blev afsløret af Mona Nilsson og Marica Lindblad i Aftonbladet i august 2003. Afsløringen satte en stopper for kampagnen og SSM stod tilbage med et image der ikke understøttede en autoritet som var uafhængig af industrien – tværtimod.
I dag
Svarene og informationerne fra den svenske strålingssikkerhedsmyndighed er stadig lige så manipulerende, ukorrekte som industrivenlige som de svar, KREAB formulerede. Det til trods for at den videnskabelige evidens for skadelige helbredseffekter er vokset massivt siden 2003.
Den svenske ekspertgruppe
Den 28. april 2021 udsendte SSM en pressemeddelelse (5), der vildledende anfører, at der ikke er kommet nye beviser for sundhedsrisici i forskningen efter en gennemgang af SSM’s ekspertgruppe.
Ekspertgruppen har siden 2003 primært bestået af eksperter med interessekonflikter i form af bånd til teleindustrien, og en ekspertgruppe som aldrig har haft nogen repræsentation af de svenske eller internationale eksperter, der har den opfattelse, at beviserne vokser for de skadelige helbredseffekter. Anke Huss, der udtaler sig i pressemeddelelsen, er en af ​​de otte eksperter (6), er for eksempel medlem af både ICNIRP, som i sig selv udgør en interessekonflikt samt finansieres af den schweiziske fond FSM. FSM finansieres igen af ​​Swisscom, Swissgrid, Ericsson og Huawei. Hun indgår også i den telefinansierede fonds eksterne ekspertgruppe.
Borgernes kontakt til SSM
I et par år har det ikke været muligt at ringe til myndighedernes embedsmænd og stille kritiske spørgsmål. Alle spørgsmål skal sendes skriftligt. Svaret sendes normalt med en forsinkelse på seks måneder eller endda et år og er helt anonyme. Svarene er tilpasset den aktuelle situation, men de har den samme grundtone som KREAB satte i sin tid.
Embedsværket uddannes til at håndtere kritiske spørgsmål
I 2019 lancerede SSM en ny uddannelseskampagne for kommunale embedsmænd. Nu for at genuddanne embedsmænd i, hvordan man håndterer berettigede kritiske spørgsmål fra offentligheden om farerne ved 5G-udvidelsen. Svarerne er fortsat manipulerende og ofte ukorrekte, ligesom i 2003. Se eksempler her (7). 
Kilder:
1) https://www.stralskyddsstiftelsen.se/wp-content/uploads/2020/12/ssm_kreab_2003.pdf 
2) Stralskyddsstiftelsen er en svensk fundraising fond, der arbejder for at beskytte mennesker og miljø mod skadelige former for elektromagnetiske felter og elektromagnetisk stråling, som mikrobølgestråling fra trådløs teknologi, ved at informere om risici samt offentliggøre anbefalinger. Udgangspunktet er den videnskabelig forskning, forskernes anbefalinger samt Europarådets resolution 1815 som udgangspunkt. Fonden er grundlagt af den svenske journalist Mona Nilsson.
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/
3) KREAB er et internationalt kommunikationsbureau med en global rækkevidde, der ikke kan matches af noget andet kommunikationsbureau i Danmark hedder det. Med egne kontorer i 27 lande verden over tilbyder de rådgivning i topklasse uanset set hvilke markeder, din virksomhed operer på. “Vores speciale er in- og ekstern strategisk virksomhedskommunikation og politisk interessevaretagelse. Typisk hjælper vi vores kunder med public relations, public affairs, krisekommunikation, digital kommunikation og ledelseskommunikation. Og uanset om målgruppen er Christiansborg eller Europa-Parlamentet, Ballerup eller Berlin, Nuuk eller New Delhi, har vi ekspertisen til at hjælpe.”
https://kreab.com/
4) https://newsvoice.se/2021/04/stralsakerhetsmyndigheten-anlitade-pr-byra/
5) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/press/nyheter/2021/inga-nya-halsorisker-avseende-elektromagnetiska-falt/
6) Den svenske ekspertgruppe. Følgende eksterne eksperter deltog i den seneste rapport (interessekonflikterne er angivet i parentes). Af de syv eksterne eksperter er fem nuværende eller tidligere medlemmer af ICNIRP:
Anke Huss (medlem af ICNIRP, finansieret af teleindustrien via FSM, en schweizisk fond)
Aslak Harbo Poulsen (medforfatter til en dansk undersøgelse om risiko for hjernesvulst på grund af mobiltelefonbrug (den danske kohorte undersøgelse), oprindeligt finansieret af danske teleselskaber; medforfatter til en undersøgelse om børns risiko for hjernetumor på grund af mobiltelefonbrug) (Cefalo), finansieret af teleindustrien via FSM, en schweizisk fond)
Clemens Dasenbrock (ICNIRP-medlem)
Eric van Rongen (formand for ICNIRP 2016-2020 og medlem af IEEE / ICES en brancheorganisation)
Heidi Danker-Hopfe (finansieret af teleindustrien via FSM, en schweizisk fond)
Maria Rosaria Scarfi (tidligere medlem af ICNIRP, finansieret af teleindustrien til forskning)
Martin Röösli (medlem af ICNIRP, finansieret af teleindustrien via FSM, en schweizisk fond)
Lars Mjönes tidligere medarbejder hos SSM og
Leif Moberg, også fra SSM, var sekretær og formand for ekspertgruppen. Siden 2003 har Lars Mjönes været flittig med at afvise sundhedsrisici af stråling fra trådløs teknologi, blandt andet har han sammenlignet strålingen fra basestationer med den der kommer fra en pære, en påstand som også Eric van Rongen, da han var formand for ICNIRP, har udtalt. 
https://www.stralskyddsstiftelsen.se/2020/08/18/stralsakerhetsmyndigheten-anlitar-javiga-experter/
7) https://www.stralsakerhetsmyndigheten.se/contentassets/f3e73f97be914224b96c8e027be13386/3-forskningssammanstallningar.pdf

Når medierne bliver ICNIRP’s talerør: “Det er usundt at tro, at mobil stråling og 5G er farligt.”

Det er titlen på en artikel skrevet af den ansvarlige redaktør Nina Kristiansen på det norske Forskning.no. den 4. marts 2021. Videre hedder det:
”De som fremmaner skræmmebilleder af 5G, skaber unødig uro for ny teknologi. Metoderne ligner dem som konspirationsteoretikerne bruger.” (1)
Lignende kommentarer har vi hørt i danske medierne, hvor såkaldte eksperter som prof. Gert Frølund Pedersen og prof. Christoffer Johansen har fået lov til definitivt og firkantet at udtale sig om, at vi ingen grund har til at bekymre os om 5G. (2)
Når man som Steigan.no fjerner Nina Kristiansens indirekte henvisninger til det tilsyneladende autoritative ICNIRP og WHO’s EMF-projekt, der begge dybt involveret i teleindustrien, (3)(4) bliver den resterende essens i budskab i forskningstidsskriftet – også angivet i et NRK-interview 14. marts (5) – som følger:
“Det er ikke sundt at frygte noget, der ikke er farligt”
«Sundhedsstatistikker viser ikke øget forekomst af hjernecancer relateret til stråling»
«Kraftig dosering af stråling på gnavere i et laboratorie har for eksempel vist en risiko for kræft»
kun individuelle undersøgelser viser sundhedsfarer, mens et stort “bjerg” af undersøgelser ikke viser sundhedsfarer
Forskning.no
Det er bekymrende udtalelser, når man tænker på hvem der står bag Forskning.no, etableret af Norges Forskningsråd i 2002. Deres opgave er at offentliggør nyheder om videnskab og forskning fra Norge og udlandet og de angiver selv, at de er en non-profit organisation, med 78 forskningsinstitutioner som medlemmer. Forskning.no har sine egne forfattere og journalister og freelance skribenter. Desuden indsendes artikler af forskningsinstitutterne og redigeres derefter af forskning.no personale, inden de offentliggøres.
Åben dialog og kvalitetsjournalistik er en mangelvare
Steigan.no pointere i sin artiklen (6) hvor vigtigt det er med kvalitetsjournalistik. Det er forståeligt, at samfundsaktører kan have et ønske om at minimere frygt, men netop et netmedie som Forskning.no må ikke lade sådanne overvejelse gå forud for behovet for en afbalanceret gennemgang. At Norges førende forskningswebsted beskriver kritikerne som frygtspredere, er ikke bare mærkeligt, men kan være farligt. Mærkeligt, fordi fri meningsudveksling er et grundlæggende princip i al forskning. Farligt, for når et anerkendt medie giver legitimeringskraft til sådanne karakteristikker, kan konsekvensen let blive, at ytringsfriheden svækkes.
Det giver også anledning til bekymring, når selv NRK – Norges pendant til DR – dækker dette vigtige område ved at være mikrofonholdere for Telenors dækningsdirektør samt eksperter, som er enige. NRK Ytring ikke har offentliggjort en eneste kritisk røst siden 2014. Når den sjældent forekommende debat i øvrige medier oftest slutter med groft vildledende forestillinger, bliver situationen ikke bedre.
I en verden, hvor filterbobler, algoritmer og sociale netværk bekræfter og cementerer de holdninger, vi allerede har, er det bydende nødvendigt, at ansvarlige aktører hjælper med at holde det rummet for debat åbent, afbalanceret og fordomsfrit.
Bekymring over tid kan være usundt – cancer som eksempel
Anerkender at bekymring over tid kan være usundt, hvad så med statistikken om hjernekræft, spørger Steigan.no. En Engelsk statistik for perioden 1995 – 2015 (se illustration) viser en firdoblet stigning i glioblastom i tinding og pande-lapper over en tyveårige periode (figur 5). (7) Det vides ikke med sikkerhed, om udviklingen skyldes mobiltelefoni, men er det ikke det mest sandsynlige? Grafen viser også en stigning i andre dele af hjernen, men stigningen er fire gange så stor i tinding og pandeområdet, der hvor mobiltelefonen normalt holdes. Tendensen er den samme i Sverige og USA, iflg. forskerne bag et nyligt metastudie (Choi et al., 2020). (8)
IARC klassificerede i 2011 elektromagnetisk stråling som mulig kræftfremkaldende. Som Steigan.no også nævner ser vi regelmæssigt, at man forsøger at miskreditere klassificeringen ved at fremhæve et par tilsyneladende harmløse stoffer blandt de 317, der deler klassificeringen, uden hverken at have undersøgt relevansen eller forskningen bag.
Nina Kristiansen henviser til NTP-undersøgelserne som kostede 30 millioner dollars (ca. 200 millioner kroner) og tog mere end 10 år at gennemføre og er den hidtil mest omfattende vurdering af sundhedseffekter hos dyr udsat for elektromagnetisk stråling med moduleringer anvendt i 2G- og 3G-mobiltelefoner. Netværk som var standard, da undersøgelserne blev designet. Da NTP frigav rapporten den 1. november 2018 var konklusionen, at der er klare beviser for, at hanrotter udsat for høje niveauer af radiofrekvent stråling (RFR) udviklede kræfthjertetumorer. Der var også tegn på tumorer i hjernen og binyrerne hos udsatte hanrotter. I toksikologi er det dog helt normalt at udsætte forsøgsdyr for højere doser end dem, der normalt udsættes for i samfundet. Undersøgelsens resultater er derfor naturligvis relevante, og fagfæller bekræfter ekspertpanelets konklusioner. (9)
Uafhængige forskningsmiljøer som bl.a. ORSAA vil også bestride påstanden om “bjerget” af undersøgelser, der ikke viser sundhedsfarer. Deres gennemgang af 2266 undersøgelser viser, at 68 procent indikerer “betydelige biologiske effekter eller sundhedseffekter”. (10) Ethvert biologisk fund udgør ikke en sikker sundhedseffekt, men summen af undersøgelser såvel som de undersøgelser, der viser sundhedseffekter, giver al mulig grund til at udvise forsigtighed.
Børn, ældre og mennesker med sygdomme som diabetes, svækket immunforsvar og Alzheimers synes også at være særligt sårbare, som den schweiziske ekspertgruppe BERENIS for nylig rapporterede. (11) ORSAA og BERENIS er ikke alene om at kræve forsigtighed. Dette samme gør forsknings- og medicinske samfund rundt om i verden, og flere lande har gennemført strengere foranstaltninger. (12) Derudover er det værd at bemærke, at ICNIRP og EMF Project / WHO Core Group blot tæller 15 forskere, samt at næsten alle forskerne i WHO EMF Project også er medlemmer af ICNIRP, og at halvdelen har modtaget økonomisk støtte fra industrien ifølge en undersøgelse fra et journalistiske gravernetværk Investigate Europe. (13)
Kilder og noter:
1) https://forskning.no/mobiltelefon-redaktoren-har-ordet-teknologi/det-er-usunt-a-tro-pa-at-mobilstraling-og-5g-er-farlig/1822705
2) Om de danske medier se mere her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/kritik-og-klager-over-danske-mediers-behandling-af-5g/
3) ICNIRP (International Commission on Non-Ionising Radiation Protection) er en privat komité ikke international på anden måde end dens navn, og ved at den har medlemmer fra flere lande. ICNIRP rådgiver bl.a. WHO, EU og nationalstater om ikke-ioniserende elektromagnetiske felter. ICNIRP indstiller ikke grænseværdier, men udarbejder beregningsmetoder til indstilling af grænseværdier. ICNIRPs første retningslinjer kom i 1998 og er først blevet justeret i 2020 bl.a. for at de kunne tilpasses 5G teknologien. Medlemslisten i foreningen består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til el- og mobilindustrien og det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er altså på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer). ICNIRP er heller ikke en FN (WHO) eller EU-organisation eller et officielt regeringsorgan. ICNIRP er derfor ikke bundet af internationale love, konventioner eller reguleringer. ICNIRP er selvsupplerende således at nye medlemmer vælges af de siddende medlemmer.
4) WHO EMF-projektet er en anden enhed end WHO International Agency for the Research on Cancer (IARC). IARC udpegeu på grundlag af deres tekniske kompetence inden for kræftforskning og beslægtede områder og ikke som repræsentanter for de deltagende stater. IARC har klassificeret RF som et kræftfremkaldende stof i klasse 2 B.
WHO EMF Project blev startet i 1996 med ICNIRP’s daværende leder Michael Repacholi ICNIRP) i spidsen. Ifølge Microwave News modtog han penge fra mobilgiganten Motorola ved at kanalisere dem via det hospital i Adelaide, hvor Repacholi fra 1983 til 1991 var forskningschef. Repacholi har aldrig oplyst, hvor mange penge han har modtaget og fra hvem. Han insisterer på, at EMF-projektet ikke var “påvirket af industrien.”
I 2006 blev Michael Repacholi erstattet af sin nærmeste medarbejder siden 2000, nemlig hollandske Emilie van Deventer, professor i elektro- og computerteknik. WHO EMF-projektet kritiseres for manglende gennemsigtighed og brancheloyalitet. Se bla. (Hardell 2017) offentliggjort i International Journal for Oncology med detaljer om branchebåndene i WHO EMF-projektet.
Dariusz Leszczynski, pensioneret professor ved Helsingfors Universitet og strålingskritisk forsker med flere toprådgiverposter i karrieren, har kaldt WHO EMF Project for “en frontorganisation for ICNIRP”.
Se mere her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
5) https://www.nrk.no/tromsogfinnmark/kritikere-mener-utrullingen-av-5g-nettet-er-farlig-for-folkehelsen-og-gir-biologiske-effekter-1.15410732
6) https://steigan.no/2021/05/sminke-ubehagelige-fakta/
7) https://www.hindawi.com/journals/jeph/2018/7910754/
8) https://www.mdpi.com/1660-4601/17/21/8079
9) https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/about_ntp/trpanel/2018/march/peerreview20180328_508.pdf
10) https://www.orsaa.org/uploads/6/7/7/9/67791943/bandara_et_al_acnem_journal_july_2020.pdf
11) https://ehtrust.org/wireless-and-power-frequency-emfs-impact-oxidative-balance-says-swiss-expert-group/
12) https://ehtrust.org/schools-worldwide-removing-wifi-reducing-exposure/
13) https://www.kumu.io/Investigate-Europe/the-scientists-and-the-organisations#conflict-of-interest/industry-funding

Lobbyisme

Telecom Giganterne brugte millioner af dollars på en hemmelig kampagne for at påvirke FCC’s ophævelse af reglerne om netneutralitet

New York Attorney General’s Office offentliggjorde en rapport torsdag, der viste, at store amerikanske teleselskaber pumpede millioner af dollars ind i en “hemmelig kampagne”, der oversvømmede Federal Communications Commission (FCC) med millioner af falske kommentarer i et forsøg på at påvirke agenturets ophævelse af 2017 beskyttelse af netneutralitet. (1)
Det er resultatet af en flerårig undersøgelse der beskriver en industristøttet indsats for at skabe udseende af “bred støtte på græsrodsniveauet” for den daværende FCC-formand Ajit Pais bredt upopulære ophævelse af reglerne om netneutralitet. (2)
Netneutralitet betød at internetudbydere forbydes at opkræve betaling for og diskriminere mod indhold.
Ifølge rapporten blev 8,5 millioner falske kommentarer genereret til fordel for ophævelsen netneutralitet. Rapporten nægter direkte at navngive de virksomheder, der finansierede projektet, men afslører, at kampagnen på $ 4,2 millioner blev kørt gennem Broadband for America (BFA), en nonprofit organisation, hvis medlemmer inkluderer AT&T, CenturyLink, Charter og Comcast.
I en erklæring udtalte New Yorks justitsadvokat Letitia James, at ”i stedet for faktisk at lede efter reelle svar fra det amerikanske folk, lokker marketingfirmaer sårbare personer til deres hjemmesider med freebies, koopererer deres identiteter og fabrikerer svar, som gigantiske virksomheder bruger til at påvirke de politikker og love, der styrer vores liv.”
For aktivisterne kom afsløringen ikke som en overraskelse, da de i årevis har sagt, at de falske kommentarer sandsynligvis blev finansieret af virksomheder som Comcast og Verizon. (3)
Kilder:
1) https://ag.ny.gov/sites/default/files/oag-fakecommentsreport.pdf
2) https://www.commondreams.org/news/2017/12/14/net-neutrality-killed-fcc-hands-keys-internet-handful-multi-billion-dollar
3) https://childrenshealthdefense.org/defender/telecom-giants-spent-millions-secret-campaign-net-neutrality/

Grænserne mellem lobbyisme og diplomati bliver mere og mere slørede

Kun syv lande har sikret transparens med lobbyismen på både nationalt og regionalt niveau, og Danmark er ikke blandt dem, viser en ny rapport fra OECD.
Ifølge Mandag Morgen (1) peger rapporten fra OECD (2) på, at gældende regulering i langt de fleste lande ikke formår at tage højde for, at kontakten mellem lobbyister og offentligt ansatte er rykket til de sociale medier, hvor kontrol ikke er mulig. Desuden omfatter gældende lovgivning sjældent NGO’er, tænketanke og konsulenthuse. Tydelig regulering af lobbyisme er et vigtigt skridt i retning af at sikre offentlighedens mulighed for at holde politiske beslutningstagere ansvarlige, understreget rapporten.

I 2020 var det i kun 23 ud af 41 lande muligt i nogen grad at få indsigt i, hvilke interessenter der blev taget med på råd i den politiske beslutningsproces.
Kilder:
1) https://www.mm.dk/artikel/faa-lande-sikrer-transparens-med-lobbyismen
2) https://www.oecd.org/governance/ethics/lobbying/
Om teleindustriens arbejdsmetoder:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/teleindustrien-arbejdsmetoder/

Googles og YouTubes Fakta netværk

‘Grotesk’: Google og YouTube investerer 12 millioner dollars i et globalt faktatjekmedienetværk

Som reaktion på meddelelsen om, at Google og YouTube vil finansiere et globalt faktatjeknetværk gennem medieinstituttet Poynter, udtalte medieeksperten Mark Crispin Miller, Ph.D.: “Dette er grotesk – næsten lige til en komedie, bortset fra at det ikke er sjovt.” Google og YouTube vil bekæmpe misinformation Google og YouTube mener at “Bekæmpelse af misinformation er en løbende global udfordring for samfundet.” De meddelte den 29. nov. 2022, at de vil bruge 12 millioner dollars på at oprette en global faktatjekfond, der vil støtte et netværk af 135 faktatjekorganisationer, som opererer fra 65 lande og på mere end 80 sprog.

Pengene er en del af et tilskud på 13,5 millioner dollars, som teknologivirksomhederne tildelte International Fact-Checking Network (IFCN), en afdeling af nonprofit medieinstituttet Poynter, ifølge Mashable.

Pengene vil gå til at opskalere eksisterende drift af Poynter’s IFCN, men også til at lancere nye initiativer for at hæve, hvad IFCN anser for at være “information” og reducere, hvad den anser for at være “misinformation.” Grotesk og lige til en komedie Mark Crispin Miller, ph.d., professor i medievidenskab ved New York University, siger til The Defender, at han synes, at udviklingen er “grotesk – næsten lige til til komedie, bortset fra at det ikke er sjovt”.

Michael Rectenwald, Ph.D., forfatter til bogen “Google Archipelago: The Digital Gulag and the Simulation of Freedom”, kritiserede også Google og YouTubes finansielle partnerskab med IFCN og udtalte til The Defender:

“Google og YouTube er ikke leverandører af information; De er redskaber til totalitær kontrol med information. De har engageret sig i censur, nedrangering og sortlisteoplysninger, sandsynligvis siden deres begyndelse.”

“Deres outsourcing af sådanne funktioner til IFCN er overhovedet ingen overraskelse. IFCN er blot en agent for det totalitære regime.”

Er faktatjek udtalelser eller faktaudsagn?
Sondringen mellem, hvad der udgør “information” versus hvad der udgør “misinformation”, er vilkårlig og afhænger af, om den stemmer overens med den foretrukne fortælling om magthaverne, udtaler Rectenwald.

“‘Misinformation’ betyder alt, hvad der strider mod regimets fortællinger om en lang række spørgsmål, herunder international politik og krigsførelse, økonomi og recession, pandemier og vacciner, politik og valg, de globale eliter, klimaændringer og The Great Reset, der bliver indvarslet, mens vi taler.”

Desuden er “faktatjek” ifølge Facebook meningstilkendegivelser og er som sådan beskyttet under det første ændringsforslag – det var, hvad den sociale mediegigant argumenterede for, da virksomheden, efter at den blev sagsøgt for ærekrænkelse, hævdede, at dens “faktatjek” ikke er faktuelle påstande.

I november 2020 indgav Children’s Health Defense en første og femte ændringssagsanlæg mod Facebook, Mark Zuckerberg og to af Facebooks “faktatjekkere” for ulovlig censur og falske promoveringer / falske vildledninger i henhold til føderal lov (Lanham Act og Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act, almindeligvis omtalt somRICO Act).

Statsliggørelsen af ​​private virksomheder
Regeringens samarbejde med Big Tech er ikke et spørgsmål om at privatisere statslige funktioner, udtaler Rectenwald – det er det modsatte af det.

“Som jeg skrev i ‘Google Archipelago’,” sagde han, “er problemet med Big Techs informationskontrol ikke privatiseringen af ​​statslige funktioner, men snarere statsliggørelsen af ​​private virksomheder.” Med det nye tilskud fra Google og YouTube vil IFCN “direkte styrke og udvide faktatjek”-indsatsen rundt om i verden, udtalte Poynter i en pressemeddelelse og tilføjede:

“Google og YouTube vil tilbyde supplerende økonomisk støtte til IFCN for at etablere en neutral og uafhængig udvælgelseskomité; forbedre rapporteringen, overvågningen og evalueringen af de finansierede faktatjekindsatser; og udvide IFCN’s kapacitet til at tjene det internationale faktatjeksamfund.” Ifølge en rapport fra 2021-2022 steg Poynters omsætning 150% siden 2017, og i 2022 oversteg omsætningen $ 15 millioner.

Blandt de største bidragydere i 2021 og begyndelsen af 2022 var Meta (moderselskabet til Facebook), TikTok og Google News Initiative.

Læs hele artiklen fra The Defender her:
https://childrenshealthdefense.org/defender/google-youtube-fact-checking/
Se mere om Google her:
https://nejtil5g.dk/hvordan-google-hjernevasker-boern-kontrollerer-offentlig-politik-og-paavirker-valg/

Joel Moskowitz: Mobilstråling er skadelig, men få ønsker at tro det

”Folk er afhængige af deres smartphones. Vi bruger dem til alt nu, og på mange måder har vi brug for dem til at fungere i vores daglige liv. Jeg tror, ​​at ideen om, at de potentielt skader vores helbred, er for meget for nogle mennesker.”

“Siden mobiltelefoner kom på markedet i 1983, er de gået fra klodsede enheder med dårlig modtagelse til nutidens slanke, multifunktionelle smartphones. Og selvom mobiltelefoner nu bruges af næsten alle amerikanske voksne, tyder betydelig forskning på, at langvarig brug resulterer i sundhedsrisici fra den stråling, de udsender.”

Sådan lyder det fra Joel M. Moskowitz, direktør for Center for Family and Community Health, UC Berkeley. Moskowitz har forsket i tobaksrelateret sygdomsforebyggelse i mere end 40 år, og har først fra 2008 haft fokus på de negative konsekvenser ved mobiltelefoni og trådløs stråling.
Herunder uddrag fra artiklen (spørgsmålene er simplificeret).
Læs hele interviewet med Joel Moskowitz i Berkeley News. (1)

Nogle forskere har sagt, at der ikke er bevis nok for, at mobiltelefonstråling er skadelig for vores helbred?
“En stor grund til, at der ikke er mere forskning om de sundhedsmæssige risici ved eksponering fra radiofrekvent stråling, er fordi den amerikanske regering stoppede med at finansiere denne forskning i 1990’erne, med undtagelse af den 30 millioner dollars dyre gnaverundersøgelse, der blev offentliggjort i 2018 af National Institute of Environmental Health Sciences ‘Nationalt toksikologiprogram, som fandt “klare beviser” for kræftfremkaldende egenskaber fra mobiltelefonstråling.
I 1996 vedtog Federal Communications Commission, eller FCC, retningslinjer for eksponering, der begrænsede intensiteten af ​​eksponering for radiofrekvensstråling. Disse retningslinjer var designet til at forhindre signifikant opvarmning af væv fra kortvarig eksponering for radiofrekvensstråling, ikke for at beskytte os mod virkningerne af langvarig eksponering for lave niveauer af moduleret eller pulserende radiofrekvent stråling, som produceres af mobiltelefoner, trådløs telefoner og andre trådløse enheder, inklusive Wi-Fi.
Alligevel finder overvægten af ​​forskning, der er offentliggjort siden 1990, negative biologiske og sundhedsmæssige virkninger af langvarig eksponering for radiofrekvensstråling, herunder DNA-beskadigelse.”

Hvorfor stoppede regeringen med at finansiere forskningen? spørger Berkeley News.
“Telekommunikationsindustrien har næsten fuldstændig kontrol over FCC ifølge Captured Agency, en monografi skrevet af journalisten Norm Alster under hans stipendium 2014-15 ved Harvard Universitys Center for Ethics. (2) Der er en roterende dør mellem FCC’s medlemskab og højtstående mennesker inden for telekombranchen, der har foregået i et par årtier nu.
Branchen bruger omkring 100 millioner dollars om året på lobbying af Kongressen.
CTIA, som er den største lobbyvirksomhed inden for telekommunikation, bruger 12,5 millioner dollars om året på 70 lobbyister. Ifølge en af ​​deres talsmænd mødes lobbyister ca. 500 gange om året med FCC for at lobbye om forskellige spørgsmål. (3) Industrien som helhed bruger 132 millioner dollars om året på lobbyvirksomhed og yder 18 millioner dollars i politiske bidrag til medlemmer af kongressen og andre på føderalt niveau.”

Ifølge Moskowitz er der stærke paralleller mellem, hvad teleindustrien har gjort, og hvad tobaksindustrien har gjort, hvad angår markedsføring og styring af meddelelser til offentligheden.

Hvilke sundhedsmæssige effekter er forbundet med langvarig eksponering for lavt niveau af moduleret radiofrekvent stråling?
“Mange biologer og elektromagnetiske feltforskere mener, at moduleringen af ​​trådløse enheder gør energien mere biologisk aktiv, hvilket forstyrrer vores cellulære mekanismer og åbner for eksempel calciumkanaler samt tillader calcium at strømme ind i cellen og ind i mitokondrierne i cellen, hvilket forstyrrer vores naturlige cellulære processer og fører til skabelsen af ​​stressproteiner og frie radikaler samt muligvis DNA-beskadigelse. Og i andre tilfælde kan det føre til celledød.”
“Senest blev der den 1. marts 2021 udgivet en rapport af den tidligere direktør for National Center for Environmental Health ved Centers for Disease Control and Prevention, som konkluderede, at der er en “høj sandsynlighed” for, at radiofrekvent stråling, der udsendes af mobiltelefoner, forårsager gliomer og akustiske neuromer, to typer hjernetumorer.” (4)

Hvordan adskiller 5G’s millimeterbølger sig fra mikrobølger mht. hvordan de påvirker vores kroppe og miljøet?
“Millimeterbølgestråling absorberes i vid udstrækning i huden, svedkirtlerne, de perifere nerver, øjnene og testiklerne, baseret på den undersøgelse, der er udført på millimeterbølger. Derudover kan denne stråling forårsage overfølsomhed og biokemiske ændringer i immunsystemet og kredsløbssystemet – hjertet, leveren, nyrerne og hjernen. (5) Millimeterbølger kan også skade insekter og fremme væksten af ​​lægemiddelresistente patogener, så det vil sandsynligvis have nogle udbredte miljøeffekter for mikromiljøerne omkring disse mobilantenne-steder.”

Kilder:
1) https://news.berkeley.edu/2021/07/01/health-risks-of-cell-phone-radiation/
2) https://ethics.harvard.edu/files/center-for-ethics/files/capturedagency_alster.pdf
3) https://www.saferemr.com/2015/04/mobilize-film-about-cell-phone-radiation.html
4) https://drive.google.com/file/d/1we0YEJslnrmQkr2qzSFnQyqdsTqXbqSd/view
5) https://www.saferemr.com/2017/08/5g-wireless-technology-millimeter-wave.html