“Ingen skadelig effekt er påvist”: En officiel norsk rapport skjuler bevidst sundhedsfaren ved stråling
Illustration: Toa Heftiba, Unsplash
Det norske Folkehelseinstituttet (FHI) har offentliggjort en oversigtsrapport om sundhedsrisiciene ved elektromagnetisk stråling. Rapporten skulle have været færdiggjort for flere år siden og mange har ventet på den.
Alle, der ønsker det, kan nu få demonstreret, hvordan forskningsmetoder kan formes og vendes på hovedet, så sundhedsskader forbliver skjult og ikke behøver at blive indrømmet.
Samtidig tager forskerne dog alle mulige forholdsregler og understreger, at der hersker al verdens usikkerhed og at megen forskning finder sundhedsskader.
Det skriver Einar Flydal, som indledning til sin gennemgang af rapporten fra Folkehelseinstituttet (FHI) udgivet den 26. januar 2026. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, læge, ph.d. Tuyet Anh Pham, Partner hos Pham Tangen Consult, (1) og Dag Marcus Eide, forsker, Ph.D, DVM ved FHI.
Rapporten, som her bliver stærkt kritiseret af Einar Flydal, er også blevet kritiseret af den tidligere seniorforsker Else Nordhagen.
Hertil kommer at Den Europæiske Ombudsmand for nylig har godkendt en klage, fra forskellige europæiske patient- og faglige organisationer, herunder flere danske, som rejser spørgsmål om upartiskheden samt brugen af de metoder EU’s rådgivende organ inden for strålingsbeskyttelse (SCHEER) benytter sig af.
Einar Flydals artikel er gengivet nedenfor – oversat til dansk med enkelte tilføjelser og noter. Den originale artikel finder du HER. Understregninger er tilføjet.
“Ingen skadelig effekt er påvist” –FHI-rapport skjuler sundhedsfaren ved stråling og vender forskningsmetoden på hovedet
Rapporten hedder Svake radiofrekvente elektromagnetiske felt (100 kHz – 300 GHz) og helseeffekter – en paraplyoversikt. Dens hovedkonklusion er, at det ikke er bevist, at sådanne sundhedseffekter er skadelige, det til trods for at der i rapportens diskussions afsnit, som sandsynligvis kun få læser, er forbehold om, hvor meget der er usikkert, om alle svaghederne i de gennemgåede rapporter, og om det faktum, at megen forskning viser mulige skadelige effekter.
Det, FHI har gjort, er at besvare en opgave, hvor kilderne og valget af metode betyder, at alle fund med skadeeffekter bliver sorteret fra. Det er givet i opgaven, som i virkeligheden dikterer svaret: “Der er ikke påvist skadelige effekter, når strålingen er svagere end nutidens grænseværdier.”
Det skal læses som “ingen skadelige effekter er påvist, som kan forbindes med opvarmningsrisici”. Fordi det er risikoen for opvarmning, der i virkeligheden er det eneste skadeskriterium, der ligger bag de nuværende grænseværdier. Alle andre og velkendte mekanismer end opvarmning ignoreres, fordi forskningsrapporterne ikke kan påvise dem “godt nok”, og fordi disse skader ikke opstår efter et vist – ja, præcis! – Opvarmningsniveau.
Nutidens grænseværdier stammer fra primitive eksperimenter for mange årtier siden på nogle få rotter, hunde og mus, og er kun egnede til at beskytte mod de mest alvorlige akutte termiske effekter – ikke det brede spektrum af effekter, der kendes i dag – såsom hovedpine, eksem, træthed og tanketåge, for ikke at nævne langtidseffekter som DNA-skader og kræft samt neurologisk fejludvikling. Og for den sags skyld kan vi inkludere både ALS, ADHD og Alzheimers, hvor elektromagnetisk effekt ser ud til at kunne spille en rolle i udviklingen. Men det er ikke dokumenteret godt nok og er derfor helt udeladt.
I de studier, der er blevet brugt som grundlag, er bevisstandarden for at konkludere, at der er fundet sundhedseffekter, fastsat således, at det i virkeligheden ikke er muligt at dokumentere andet end kendt opvarmningsskade fra højere doser end grænseværdierne, mens alle svagere eller mere spredte skadelige effekter derfor er undtaget, fordi rapporterne, der demonstrerer dem, bliver afvist. – I praksis bliver næsten alle forskningsrapporter på området derfor afvist i disse undersøgelser, fordi de ‘ikke er gode nok’. For eksempel accepteres epidemiologiske studier ikke.
Vi står således over for en metode, der bygger på det modsatte af forsigtighedsprincippet: Ingen fund bør føre til strengere strålingsbeskyttelse, medmindre de er 100 procent bevist og allerede accepteret.
Du kan selv forstå, hvilket slags vrøvl disse rapporter serverer, når kvalitetskravene fastsættes, så de i praksis kun kan opnås gennem laboratorieforsøg: Det undersøges, om elektromagnetisk stråling som er svagere end de aktuelle grænseværdi 1) kan påvise akutte skadelige effekter, som 2) kan dokumenteres gennem detaljerede målinger af den tilførte elektromagnetiske energi, og at 3) netop denne effekt kan knyttes til et bestemt niveau af gennemsnitlig opvarmning (over et vist tal minutter og i gennemsnit inden for en bestemt del af kroppen eller hele kroppen), og at 4) effekten klart er skadelig for helbredet (f.eks. anses hovedpine ikke for at være skadelig) og 5) er objektivt påviselig hos mennesker, og at 6) der allerede findes gode og generelt accepterede forklaringer på effekten 7) blandt de fagfolk, som dette miljø mener, man bør lyttes til:
Disse krav dækker for eksempel ikke situationer, hvor effekterne spreder sig ud over mange symptomer, i nogle, men ikke alle, og ikke er relateret til eksponeringsstyrken, men til andre egenskaber ved strålingen, f.eks. pulsmønster. Og det er sådanne situationer, der er typiske. Det er heller ikke muligt at måle eksponering i henhold til kravene i virkelige situationer over tid.
En skadelig effekt skal derfor være bedre bevist end det, der normalt er muligt for miljøgifte – for at kunne accepteres som “skadelig”. Og når man gentager det ofte nok, at noget ikke er bevist skadeligt, vil de fleste tro, at det betyder, at det ikke er skadeligt.
Det forstår man ikke uden at gå i detaljer. Med FHI-rapporten som udgangspunkt, men uden kendskab til baggrunden, vil både embedsmænd, journalister og politikere nu fortælle os, at “det er bevist, at stråling fra mobiltelefoner, WiFi, mobilmaster, trådløse smartmålere osv. ikke er skadelig”, hvilket er en helt anden påstand: Mangel på fund er ikke det samme som fund af fravær.
FHI har ikke mindst analyseret de litteraturstudier, der for nogle år siden blev bestilt fra WHO’s to-personers lille projektkontor, The International EMF Project. Kontoret fungerer som en lobbyorganisation for teleindustrien og ansætter folk, der er villige til at sikre præcis de konklusioner, der passer til branchen: “ingen skadelige effekter er bevist”. Det var også lobbyisterne fra ICNIRP, der skrev de forskningsprotokoller, der skulle bruges, og dermed dikterede konklusionerne.
FHI som fik sit opdrag for flere år siden (2022) af den norske strålebeskyttelsesmyndighed (DSA) og Sundhedsministeriet,udgav først sin rapport efter, at WHO-kontoret havde udsendt sin rapport om omkring tyve litteraturstudier inden for forskellige områder. I virkeligheden var WHO-studierne bestilte værker, og de er blevet kritiseret sønder og sammen af internationale eksperter. Men FHI bygger videre på dem. FHI ventede også til den nylige offentliggørelse af en tilsvarende uklar rapport fra en schweizisk offentlig komité, der ligeledes kommer med disse lignende konklusioner (BERENIS), og en fransk offentlig myndighed (ANSES), som gør det samme. De bruger stort set de samme vurderingskriterier og får selvfølgelig derfor de samme svar.
Hvis nogen af disse regeringsorganer var nået til en anden konklusion end “ingen sundhedsrisiko påvist”, ville de være blevet lukket, som det skete for nogle år siden i Storbritannien – eller i det mindste omorganiseret. Her fandt landets offentlige komité det åbenlyst, at disse rapporter var professionelt svage og fulde af faktuelle fejl samt vildledende påstande. (2)
Komitéernes funktion er at legitimere industrien, bringe stemmerne fra forskere, der hævder at finde skadelige effekter, til tavshed, og få elektro-hypersensitive og andre, der udvikler sundhedsskader fra denne miljøforurening, til at stoppe med at klage og acceptere, at det må være indbildt, da enhver forbindelse til elektromagnetiske felter “ikke er bevist”. Den teknologiske og sociale udvikling i vores tid, hvor sundhedsskader fra elektricitet og trådløs stråling tilsyneladende konstant stiger, må ikke forstyrres. Og nu gentager det sig i Norge – 13 år efter den sidste FHI-rapport. I 2013 nåede den omtrent samme konklusion – efter at have forklaret, at der var en række forskningsrapporter, der fandt helbredsskader, men de var bare ikke helt sikre og kunne derfor ikke tillægges vægt, sådan som kravene til dokumentation var … (Se bibliografi.)
En simpel optælling af forskningsartikler, der er registreret i verdens største medicinske database, Medline, siden 1990, er lavet af en af de gamle veteraner i branchen, Henry Lai. Han var selv en af branchens pioner i at udforme grænseværdier, indtil han opdagede DNA-skader. Hans optællinger viser, at et overvældende flertal af publicerede forskningsartikler demonstrerer effekter med et højt sundhedsskadende potentiale fra elektromagnetisk stråling, svagere end nutidens grænseværdier. (Se tabel.)
Optællingen viser derfor, at konklusionen i FHI-rapporten og tilsvarende rapporter er i modstrid med langt de fleste – ud over at den formidler et budskab, der – uanset om forfatterne mener, det er berettiget eller ej – vil blive opfattet og brugt som en slags sovepille mod miljøforurening ved at fortælle os, at der “ingen sundhedsfarer er fundet” i gennemgangen af den nuværende forskning.
—
Endelig vil jeg tilføje, at denne tekst naturligvis ikke er skrevet med den videnskabelige verdens krav til neutral og oplyst tale. Sådanne tekster skriver jeg i andre fora. Denne tekst er derimod skrevet i resignation, efter at jeg har kastet mig over dette emne siden 2010 og gennem tusindvis af blogindlæg, en række fagbøger og professionelle artikler samt en række forelæsninger gennem de sidste 15 år har formidlet forskning som viser, hvor meget vi faktisk ved om at en sådan stråling skader og at en sådan stråling er en del af de miljøgifte vi er nødt til å begrænse fremover – ikke kun for menneskers skyld. Også for vores husdyr, vildt, fugleliv og insekters skyld.
Nu må det også siges, at forfatterne finder mulige skadelige effekter i bunker og skriver, at usikkerheden er stor, samt at der er behov for mere forskning, fordi der er vigtige fund, der kan indikere skadelige effekter. Men de afviser al denne forskning. Forfatterne kan således hævde, at de har taget alle forbehold, samtidig med at konklusionen er “ingen skade bevist” i stedet for “stor usikkerhed og mulige skadelige effekter er påvist”.
På denne måde vender de forskningsmetodologiens bevisstandard på hovedet.
Det er pinligt, at vi har en «strålingsbeskyttelse» i dette land, der outsourcer en opgave til FHI, hvor forskningsprotokollen giver konklusionen. Og det er pinligt, at FHI går med til at indsende en sådan rapport. Det hjælper ikke, at det kræver en beundringsværdig indsats at lave en sådan rapport. (Når udgangspunktet er helt vildt….)
Men hertil kommer, at det synes at være ren forskningssvindel: De personer, der giver WHO anbefalinger om de aktuelle grænseværdier, udgør en sjælden og lille “klike” af forskere, der fungerer som lobbyister, og de cirka 20 forskningsrapporter, WHO for nylig har offentliggjort for at legitimere, at “der ikke findes skadelige effekter”, er fulde af fejl. Min tidligere forskningskollega hos Telenor, Else Nordhagen (3), og jeg har skrevet et par forskningsrapporter, som nu citeres internationalt. Gennem grundig dokumentation viser vi præcis, hvad der diskvalificerer disse studier, som FHI-rapporten bygger på. Der er ingen andre i Norge, der publicerer forskning om kvaliteten af den forskning, der kommer fra WHO-kontoret og kredsen omkring det.
Vores artikler kan findes nedenfor, hvis du vil tjekke vores påstande. Her finder du også en gennemgang i vores brev til FHI og til alle involverede i projektet, som FHI nu har afsluttet. Allerede i november 2022 advarede vi mod præcis det, der nu er sket: at forskningsprotokollens snævre perspektiv, som dannede grundlaget for FHI’s tildeling, dikterede svaret“ingen skade bevist” – uanset hvor meget usikkerhed, tvivl og omtale af tvetydigheder om skadelige effekter man måtte finde.
Norge er faktisk et af de værste lande på dette område (sammen med Danmark). Langt de fleste lande, der følger de samme retningslinjer for strålingsbeskyttelse som os, har yderligere restriktioner – f.eks. strengere grænser for visse frekvenser eller bestemte pulsmønstre, forbud mod mobilmaster ved skoler, hospitaler osv. De har indset, at grænseværdierne og forsvaret for dem ikke opfanger en betydelig sundhedsrisiko. Norge og USA er blandt de få undtagelser – i Norge med hjælp fra FHI. I USA går de i disse dage den modsatte vej med undersøgelser, hvor mandatet er at se på, om sundhedsrisikoen ikke er blevet fejet ind under gulvtæppet.
Einar Flydal,
cand. polit. og Master of Telecom Strategy and Technology Management,
pensioneret og forfatter efter næsten 40 år inden for IT og telekommunikation
PDF-version: EFlydal-20260128-Ingen-skadelig-virkning-pavist.pdf
Noter:
1) Tuyet Anh Pham offentliggjorde følgende opslag på sin LinkedIn profil den 27. jan. 2026, hvor hun insinuerer, at FDA udfører offentlig censur ved at fjerne sider, der angiver, at stråling fra mobiltelefoner er sikker: “Vi lever i en tid med udbredt offentlig censur, hvor etableret videnskabelig viden slettes og gøres utilgængelig. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har måttet lukke sine informationssider med den begrundelse, at der ikke er beviser for, at stråling fra mobiltelefoner forårsager sundhedsskader.
Det er derfor vigtigere end nogensinde, at der udføres uafhængige analyser, og Norges Folkesundhedsinstitut har i dag offentliggjort en ny vidensrapport om svage elektromagnetiske felter og sundhedsresultater. Rapporten er baseret på den nyeste og bedste viden inden for området, og arbejdsmetoden er gennemsigtig og verificerbar.
Konklusionen er, at der ikke er klare effekter af eksponering for elektromagnetiske felter under grænseværdierne med hensyn til risiko for kræft, reproduktion og udvikling, hjernefunktion eller andre fysiologiske funktioner eller selvrapporterede symptomer som smerte, ubehag og overfølsomhed.”
En konklusion som er relativ let at modbevise bl.a. ved henvisning til professor emeritus Dr. Henry Lai’s samling af over 2.500 forskningsrapporten gennem snart 30 år, hvor hovedparten viser effekter – også under de gældende grænseværdier.
2) Videnskabs- og Teknologiudvalget, der var en del af det engelske Underhus, rettede i 2004 en usædvanlig skarp kritik mod NRPB’s (National Radiological Protection Board) rapporter om EMF. I deres undersøgelse af den videnskabelige rådgivning til regeringen beskrev komitéen visse aspekter af NRPB’s arbejde som “professionelt svagt” og præget af “faktuelle fejl” samt “vildledende påstande”. Den sønderlemmende kritik fra en officiel parlamentarisk komité var en medvirkende årsag til, at NRPB i april 2005 blev nedlagt og overført til Public Health England (HPA). I 2007 valgte regeringen overraskende at nedlægge udvalget og erstatte det med et udvalg for “Innovation, Universities, Science and Skills”. Det blev mødt med voldsom protest fra det videnskabelige samfund, der så det som en svækkelse af den parlamentariske kontrol. I 2009 blev Science and Technology Committee genoprettet som et selvstændigt udvalg.
3) Else Nordhagen har ligeledes kraftigt kritiserer FHI’s rapport samt valg af metode:
“Hovedproblemet er, at FHI baserer sine konklusioner på 12 evidenssammenfatninger bestilt af WHO, som allerede er blevet Grundigt kritiseret i flere videnskabelige publikationer for alvorlige metodologiske fejl og mangler (1, 2, 3, 4, 5, 6). “Konklusionerne kan derfor ikke betragtes som videnskabeligt robuste.
Nordhagen peger blandt andet på følgende metodologiske svagheder:
- Resuméerne anvender statistisk metaanalyse i situationer, hvor den akademiske litteratur eksplicit advarer imod det.
- Inklusionskriterierne i sammenfatningerne betyder, at op til halvdelen af de inkluderede studier ikke er relevante for forskningsspørgsmålet, for eksempel med eksponering over de gældende grænseværdier.
- Samtidig udelukker nogle af sammenfatningerne op til 90 procent af de relevante studier, hvoraf størstedelen viser en sammenhæng mellem stråling og negative helbredseffekter.
Desuden påpeger Nordhagen, at FHI-rapporten bygger på den antagelse, at eksponering under grænseværdierne ikke indebærer en sundhedsrisiko, og at den stiller meget strenge, i nogle tilfælde uopnåelige, krav til evidens, før de vil acceptere en effekt som reel. Ifølge Nordhagen er konklusionen således i praksis givet på forhånd: der er ikke påvist negative helbredseffekter.
Hun mener, at det står i kontrast til, hvordan sundhedsmyndigheder normalt vurderer andre former for langvarig eksponering af store befolkningsgrupper. I disse tilfælde anvendes forsigtighedsprincippet, hvor det antages, at eksponering indebærer en sundhedsrisiko, og der foretages en gradvis vurdering af sandsynligheden for skade.
FHI-rapporten er derfor ikke en analyse baseret på forsigtighedsprincippet, og konklusionerne er baseret på evidensopsummeringer med manglende videnskabelig kvalitet,” konkluderer Nordhagen.
Litteratur:
FHI’s rapport 2026: Pham TA, Eide DM (2025) Svake radiofrekvente elektromagnetiske felt (100 kHz – 300 GHz) og helseeffekter – en paraplyoversikt, Oslo: Folkehelseinstituttet. https://www.fhi.no/contentassets/5d0b05aea9cd4d6cbdd4e90d13a4ae36/emf-rapport-2026.pdf
Vores kritik og korrespondance med Folkehelseinstituttet: https://einarflydal.com/wp-content/uploads/2023/01/20221108-20230119-Korrespondanse-4-forskere-og-FHI-om-kunnskapsoppdatering.pdf
Vore forskningsartikler om WHO’s forskningsmetoder og resultater: Nordhagen EK, Flydal E. Selvrefererende forfatterskab bag ICNIRP 2020 retningslinjer for strålingsbeskyttelse. Rev Environ Health 2022. https://doi.org/10.1515/reveh-2022-0037.
Nordhagen, Else K. og Flydal, Einar. «WHO to build neglect of RF-EMF exposure hazards on flawed EHC reviews? Case study demonstrates how “no hazards” conclusion is drawn from data showing hazards » Reviews on Environmental Health, vol. 40, no. 2, 2025, pp. 277-288. Reviews on Environmental Health, vol. 40, nr. 2, 2025, s. 277-288. https://doi.org/10.1515/reveh-2024-0089
Uttalelse fra ICBE-EMF (Den Internationale Kommission for Biologiske Effekter af Elektromagnetiske Felter): Melnick m.fl. The WHO-commissioned systematic reviews on health effects of radiofrequency radiation provide no assurance of safety. Environ Health. 2025 Oct 2;24(1):70. doi: 10.1186/s12940-025-01220-4. / https://link.springer.com/article/10.1186/s12940-025-01220-4
Tidligere rapport fra Folkehelseinstituttet: Jan Alexander et al.: Svake høyfrekvente elektromagnetiske felt – en vurdering av helserisiko og forvaltningspraksis, FHI-rapport 2012:3, Folkehelseinstituttet, 2012, downloades fra https://www.fhi.no/publ/2012/svake-hoyfrekvente-elektromagnetisk/
Nogle af Einar Flydals blogindlæg til dem, der vil dykke dybere ned i emnet:
DSA og Hdir til FHI: – Skaff oss et grunnlag som forsvarer grenseverdiene!, blogindlæg, https://einarflydal.com/2023/01/28/dsa-og-hdir-til-fhi-skaff-oss-et-grunnlag-som-forsvarer-grenseverdiene/
FHIs kunnskapsoppdatering og stråler og helse – klage til Sivilombudet. Blogindlæg, https://einarflydal.com/2023/06/14/fhis-kunnskapsoppdatering-og-straler-og-helse-klage-til-sivilombudet/
Hvorfor skal FHI ikke undersøke de frekvensområdene man vet er skadelige?, blogindlæg https://einarflydal.com/2023/11/17/hvorfor-skal-fhi-ikke-undersoke-de-frekvensomradene-man-vet-er-skadelige-2/
Læs mere her:
