Ny bog: “Vær mere tryg i en strålende hverdag”
Foto: Lånt fra Einar Flydals blog.
Flere og flere bekymrer sig for sundhedsrisici fra stråling fra mobilmaster, mobiler og Wi-Fi.
Det har fået norske Else Nordhagen til at skrive en bog på norsk om stråling og sundhed. Bogen er kortere og mere letlæst end de fleste af de øvrige bøger, som er udgivet på norsk.
Else Nordhagen er tidligere kollega til Einar Flydal fra deres fælles tid på Telenors forskningsafdeling.
Da hun senere opdager, at hun er blevet overfølsom over for trådløs stråling førte det til et nyt samarbejde, hvor de sammen har skrevet bøger, blog og avisindlæg samt fagartikler.
Else Nordhagens nye bog er vigtig af to grunde: For det første undgår den en tung og teknisk sprogbrug og for det andet dækker den de fleste aspekter af emnet om elektromagnetisk stråling og sundhed.
Hendes mål er at gøre materialet tilgængeligt for alle – også for skeptikerne.
Hvad er problemet? Hvorfor skal jeg bekymre mig?
Det og mere om bogens indhold uddyber Else Nordhagen på bogens hjemmeside: https://stralendehverdag.no/. Bogen kan købes både som en fysisk bog og som e-bog. Se mere HER.
Stråling fra trådløs teknologi
Bogen handler om al stråling fra den trådløse teknologi: Fra mobiltelefoner, pc’er, iPods, smarte ure, smarte ringe, smarte højttalere, Wi-Fi, Bluetooth, DAB-radio, tv-signaler, GPS, SpaceX og TETRA (beredskabets kommunikationsnetværk) samt også stråling fra mange ting, du ikke er opmærksom på, som f.eks. husalarmer, de nye el- og vandmålere, alle de elektroniske prisskilte i dagligvarebutikkerne samt alle mulige “smarte” ting, du kan styre via en app. Moderne biler er også fyldt med stråling, både indvendigt og udvendigt.
Denne type stråling har mange navne. I bogen bruges “stråling” og “EMF”, som står for elektromagnetiske felter. Mange mennesker bruger også udtrykket RF-EMF – Radiofrekvent EMF.
Uenighed om sundhedsrisici ved stråling fra trådløs teknologi
Globalt er der meget forskellige meninger om, hvorvidt vores brug af trådløs teknologi er sundhedsskadelig eller ej. Bog giver en forståelse af, hvad folk er uenige om, og hvordan uenigheden er opstået.
Norge, som de øvrige nordiske lande og en række andre europæiske lande samt USA, Canada, Japan og Australien har nogenlunde de samme regler for stråling fra trådløs kommunikation. Mange lande har meget lavere grænseværdier for den tilladt strålingsstyrke. Det er store lande som Indien, Kina og Rusland. De fleste af disse lande sætter grænseværdien 100 gange lavere. Der er med andre ord stor uenighed om, hvor stærk stråling der skal tillades.
Der er flere grunde til uenigheden:
- Man følger forskellige forskningstraditioner. Den tradition, Norge m.fl. følger, har sine rødder i fysikken, og reglerne udarbejdes hovedsageligt af ingeniører. Andre følger den medicinske tradition, hvor læger og biologer vurderer forskningen og kommer med anbefalinger til reguleringer.
- Der foretages forskellige politiske afvejninger, når forskning viser sandsynlighed for sundhedsrisici, men hvor der mangler absolut dokumentation (evidens).
- Nogle tager klare forsigtighedsovervejelser og sænker grænseværdien eller råder befolkningen til at begrænse deres brug på grund af muligheden for risici.
- Andre er teknologioptimister og ønsker at minimere teknologiens begrænsninger i håb om nye job og effektivitet. I den sammenhæng er Norge (som Danmark) teknologioptimist.
Årsagerne til uenigheden bliver nøje forklaret i bogen, så du selv kan forstå, hvad konsekvenserne er ved at følge de forskellige traditioner og politiske vurderinger.
Der er ingen grund til at tro, at norske politikere eller myndigheder har bagtanker og onde hensigter. (Her har de danske myndigheder dog rettet mere ind efter de politiske holdninger end efter viden og evidens1) De følger en tradition, der udviklede sig i 1950’erne og 60’erne i USA. Hvorfor denne tradition blev, som den gjorde, har meget at gøre med, hvordan den trådløse teknologi blev brugt på det tidspunkt, såvel som tilfældigheder, stærke personligheder, forretningsinteresser og pragmatik. Mere om det i bogens kapitel 2.
Tag forholdsregler og begræns strålingen
Hvis du beslutter dig for, at du vil reducere den stråling, du udsætter dig selv og dine omgivelser for, giver bogen mange gode bud på, hvad du kan gøre. Det vigtigste er simple ting, der ikke koster penge, og som næsten alle lande, undtagen Norge, anbefaler, at man gør. Mere om de forskellige foranstaltninger i kapitel 15 og 16.
Du kan også få en grundig gennemgang af de forskellige forholdsregler, du kan foretage, hvis du klikker ind på hjemmesiden www.emfkunnskap.no 2, og går ind under “Bekymret?”. Du behøver ikke at gøre alt – selv små, enkle skridt kan reducere den stråling, du påfører dig selv, mennesker og naturen.
Sundhedsproblemer, der kan opstå
Bogen giver også en introduktion til de sundhedsrisici, som læger og biologer har forsket i, og som kan opstå som følge af stråling fra den trådløse teknologi. Bogens fokus er på kræft, sædkvalitet samt børns udvikling. Derudover er der information om elektriskmagnetisk overfølsomhed (EHS).
Har du helbredsproblemer, er det muligt at finde ud af, om det kan være forårsaget af stråling. Det kan dog være en længere proces, da du selv skal lave en masse test og analyser. Og testen kan tage tid.
En af grundene til, at det er svært at finde ud af, er, at lignende symptomer kan være forårsaget af mange andre forhold. Derfor skal du også bruge tid på at tjekke, om der er andre ting, der er årsagen. Det nemmeste er, hvis det er andre ting, der er årsagen. Så er man ofte i lægens felt, og dermed kan der rettes op på meget. Det er særdeles uhensigtsmæssig at være el-overfølsom i dagens samfund. Derfor er det noget, du ikke ønsker at være! Men det er godt at finde ud af, om du kan tåle stråling eller ej. Bogen kan hjælpe dig med det.
Ingen grund til at forlade nettet
En rapport fra Folkehelseinstituttet (FHI) om stråling og sundhed udtrykker bekymring for, at angst for stråling i sig selv kan føre til sundhedsproblemer. Det er en reel bekymring, for hvis du tager højde for alle de mulige skader, der har vist sig at stamme fra strålingen fra den trådløse kommunikation, er det let at blive forskrækket. Men der er ingen grund til at blive sygeligt ængstelig og bange. Med lidt viden og nogle tiltag kan du leve et sikkert og sundt liv i vores digitale verden.
De fleste kroppe håndterer stråling godt, så længe antennen ikke er for tæt på kroppen, og strålingen ikke varer for længe. Nogle kroppe klarer dog ikke stråling særlig godt, hvilket kan føre til langsigtede effekter som kræft og hjerteproblemer. Hvis du følger de vigtigste råd i kapitlet om, hvordan du begrænser stråling, har du gjort meget.
Nogle mennesker får mere akutte helbredsproblemer, du kan læse om det i kapitlet om elektromagnetisk overfølsomhed. Andelen af befolkningen, der er berørt, skønnes at ligge mellem 3 % og 10 %.
Hvis der er noget, du skal være bekymret for efter at have læst denne bog, er det de konsekvenser, som brugen af mobildata har for alle smådyr, fugle og planter, der lever i nærheden af mobiltelefonens basestationer eller mobilmaster. Den nemme måde at hjælpe disse på er at begrænse dit brug af mobildata. Det vender vi tilbage til i et særskilt kapitel i bogen.
Hvor meget stråling skal man tillade?
Når man formulerer regler for, hvor meget stråling der skal tillades, opstår det samme problem som for mange andre potentielt skadelige stoffer. Stoffet – i dette tilfælde strålingen – er til stor gavn for os. At fjerne det helt kan dermed skade samfundet på mange forskellige måder. Men tillader man ganske hæmningsløst mængder stråling, kan det skabe andre problemer, fordi mennesker og natur udsættes for for meget stråling og bliver syge – hvilket ikke gavner samfundet. Der skal derfor findes en gylden middelvej. Det er blevet diskuteret i flere rapporter fra forskellige udvalg og forskningsgrupper. Flere af disse rapporter præsenteres i bogen, de har nogle gange meget forskellige syn på, hvor denne middelvej går. Svaret er ikke givet, men jeg håber, at de muligheder, der præsenteres i bogen, giver dig et grundlag for at træffe dine egne beslutninger om, hvordan du vil bruge den trådløs teknologi i fremtiden.
Om Else Nordhagen
Else K. Nordhagen, har en ph.d. i datalogi samt en lang karriere inden for teknologiudvikling – blandt andet som teknologiiværksætter og seniorforsker i SINTEF og Telenor. Hun har fulgt den digitale utviklingen helt siden 1960-tallet, og var formentlig det det første barn i Norge som spillede dataspil sammen med hendes søster. Datamaskinen står nu som et “klenodie” på Informatikkbiblioteket på Universitetet i Oslo med hendes fars gamle telefonnummer øverst til højre på maskinen. Han var den som brugte den mest og den der kunne hjælpe hvis man gik i stå. Det var først i 2017 at hun blev opmærksom på de mulige sundhedskonsekvenser ved trådløs stråling. Siden da har hun fordybet sig i forskningen på området, og trukket på sin brede faglige kompetence – herunder fysik og organisk kemi. Else Nordhagen har været medforfatter til flere bøger om stråling og sundhed, holdt en række foredrag om emnet, optrådt som fagvidne i retssager, og publiceret artikler i internationale, fagfælle vurderede tidsskrifter.
Se f.eks. HER.
Noter:
1) Om danske forhold:
”Ja, vi ved godt, at der findes alt det her, men det har vi valgt at se bort fra, for vi vil ikke gøre befolkningen bange!” Sagt af daværende direktør for Sundhedsstyrelsen, Jens Kristian Gøtrik (2001-06), til Sianette Kwee om den daværende viden om sundhedseffekter ved elektromagnetisk stråling.
Sianette Kwee, lektor, cand. scient, arbejdede indtil 2005 på Institut for Medicinsk Biokemi ved Aarhus Universitet.
Inhabilitet: Overlæge og prof. Christoffer Johansen var Sundhedsstyrelsens eneste rådgiver indenfor elektromagnetisk stråliing. Trods hans dokumenterede inhabilitet, fortsatte han som strålerådgiver: frem til den 1. juli 2020. Bl.a. var hans forskning finansieret af mobilindustrien, TDC og medicinalindustrien. Det danske kohortestudie som Christoffer Johansen stod i spidsen for blev klart afvist af WHO organet i IARC i 2011 i forbindelsen med vurderingen af EMF’s kræftrisici. Studiet var uvederhæftigt. Bl.a. blev man mere rask af at tale i mobiltelefon. Se mere om klagesagen mod Sundhedsstyrelsen HER og om Christoffer Johansen HER
Sundhedsstyrelsen fik mundkurv på: Omkring regeringens indførelsen af 5G stillede Sundhedsstyrelsen spørgsmål angående sundhedsrisici, men i stedet fik styrelsen mundkurv på af politikerne. Se mere HER.
Tilbageholdelse af information om sundhedsrisici: Omkring risici ved brug af mobiltelefonen skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmesiden meget katagorisk, at man ikke skal holde mobilen op til øret, det er dog ikke noget man ønsker at informere om til f.eks. vores børn og unge. Se mere HER.
2) Hjemmesiden www.emfkunnskap.no, som Else Nordhagen står bag, giver en både let og ikke mindst overskuelig information om EMF, sundhed og miljø – ligesom en bog. Kan klart anbefales som en fin introduktion. Som Else Nordhagen skriver er de eksisterende hjemmesider enten blogs med masse information (som fx. Nejtil5G.dk) eller er tilknyttet til en organisation/forening.
Læs mere her:
