Brugen af ChatGPT og AI har konsekvenser
Illustration: Charles Bell: Hjernens anatomi, ca. 1802, Wikimedia Commons.
Den 20. internationale FN-konference for styring og udvikling af internettet – Internet Governance Forum (IGF) blev afholdt den 23. til 27. juni 2025 i Norge (Lillestrøm).
Et af temaerne omhandlede bæredygtig og ansvarlig innovation, men de måske vigtigste konsekvenser ved den digitale udvikling blev dog ikke behandlet og slet ikke effekten af den menneskeskabte elektromagnetiske stråling på menneskers sundhed.
Katie Singer kommer her med en kort men vigtig opsamling på udfordringerne ved at bruge ChatGPT eller andre AI assistenter.
Hun henviser bla. til AI’s brug af ressourcer herunder energi og vand, men nok så vigtigt hvordan AI gør brugerne dummere.
FN-konferencen for styring og udvikling af internettet
Internet Governance Forum (IGF) omtaler sig selv som værende en vigtig dagsordensætter for udformningen af internettets fremtid gennem en mangfoldig dialog mellem flere interessenter og deltagelse af hele verden.
Konferencer omfatter 4 overordnede temaer: Digital tillid og modstandsdygtighed; Bæredygtig og ansvarlig innovation; Universel adgang og digitale rettigheder samt Digitalt samarbejde.
Under temaet om ‘bæredygtig og ansvarlig innovation’ hedder det bla.:
“Fremskridt inden for kunstig intelligens, kvantecomputere, blockchain, Internet og Things og andre områder har potentiale til at forbedre effektiviteten, decentraliseringen og tilgængeligheden, hvilket driver økonomisk vækst, digital inklusion og samfundsudvikling. Udviklingen og vedtagelsen af dem indebærer imidlertid risici, herunder negative miljømæssige resultater og udbredte socioøkonomiske effekter. Efterhånden som disse teknologiers rolle i samfundet vokser, bliver etisk tilsyn og inklusiv forvaltning stadig vigtigere, og der skal opnås en balance mellem innovation, ansvarlighed og bæredygtighed i digitale platforme og nye teknologier.”
Spørgsmålet er så hvor meget eller om overhovedet IGF har forstået de problematikker som Katie Singer sætter op i sin oversigtsartikel: BEWARE of ChatGPT: Like Every Technology, Using It Has Consequences, som er oversat nedenfor. (Understregninger og enkelte henvisninger til i artikler på Nejtil5G.dk er tilføjet.)
Pas på ChatGPT: Som enhver teknologi har brugen af den konsekvenser
Katie Singer, den 21 juni 2025
Hvis viden kan forbedre beslutninger, så er her nogle nyttige oplysninger: MIT-forskere undersøgte 54 ChatGPT-brugere gennem fire måneder og fandt ud af, at brugen af en AI-assistent til at “skrive” et essay kan forårsage hjerneatrofi (hjernesvind): Ligesom ubrugte muskler glemmer ChatGPT-brugeres hjerner, hvordan de skal arbejde. ChatGPT gør dig 60 % hurtigere til at udføre opgaver, men den reducerer den “nødvendige kognitive belastning”, der er nødvendig for faktisk læring, med 32 %. Få minutter efter at have “skrevet” et essay med ChatGPT, kunne 83.3 % af brugerne ikke citere fra essayet.
Med andre ord, ved at bruge AI bytter du kortsigtet hastighed ud for langsigtet hjernefunktion.
Over halvdelen af de adspurgte universitetsstuderende havde brugt AI-værktøjer til at udføre eksamensopgaver. (BestColleges undersøgte i 2023 1.000 daværende bachelor- og kandidatstuderende for at høre deres perspektiver på AI på videregående uddannelser.)
AI’s økologiske konsekvenser
Brugen af ChatGPT har også økologiske konsekvenser, da fremstillingen af enheder samt infrastrukturen involverer energislugende, giftigt affald, der udledes som elektricitet, slam og slagger samt kemikalier og bidrager til interkontinental skibsfart. Adgangen til AI kræver en (produktions fremstillet) computer, adgangsnetværk – og datalagringscentre.
AI sluger vand. Hvad gør AI så tørstig? Professor Shaolei Ren, ved UC/Riverside’s Electrical & Computer Engineering Dept., beregnede det vand, som datacentre bruger til at nedkøle servere. (Han medtænkte dog ikke det vand, der bliver brugt til at fremstille computere). Han fandt, at træning af ChatGPT-3 i Microsofts avancerede datacentre direkte kan fordampe 700.000 liter (185.000 gallon) vand. For hver 10-50 forespørgsler bruger GPT-3 omkring 16 ounce vand (4½ dl). Med milliarder af forespørgsler løber dette op.
Se Asianometrics fremragende rapport om The Big Data Center Water Problem. (Se også mere på Nejtil5G.dk om datacentre, AI og den globale vandkrise.)
Andrew Nikiforuk forklarer, at mens den forplumrer menneskelig visdom, fortærer kunstig intelligens enorme mængder energi. Wall Street Journal rapporterer, at AI’s datacentre presser elnettet til det, der kan blive et bristepunkt.
Hvad sker der, når folk bor i nærheden af et datalagringscenter? Læs, hvordan Elon Musks massive xAI-datacenter påvirker mennesker i Memphis, Tennessee. Til at begynde med forbrænder det nok gas til at kunne forsyne en mindre by med strøm uden tilladelser og uden forureningskontrol. I Oregon er et af statens mindste forsyningsselskaber blevet en af de største forurenere – på grund af Amazons datacentre.
I The Staggering Ecological Impacts of Computation and the Cloud rapporterer Steven Gonzalez Monserrate, at “skyen [dvs. de datalagre som opbevarer alle vores data af enhver slags] nu har et større kulstofaftryk end luftfartsindustrien.”
(Se også mere på Nejtil5G.dk om den enorme efterspørgsel efter elektricitet til datacentre.)
Bundlinjen
- Beskyt din hjerne. Beskyt dine børns hjerner. Beskyt vores vand samt økosystemer.
- Hvis du kan fravælge AI, skal du fravælge det. Brug det ikke.
- Fortsæt med at være menneskelig så meget som muligt.
- Hvis du allerede har vænnet dig til ChatGPT eller en anden AI – og bemærker en ændring i dine kognitive evner – kan du måske finde midler, der genopretter hjernekraften – og dele dine opdagelser med andre.
Forældre og skoler, der begrænser brugen af teknologi
Mens vanedannende brug af sociale medier, mobiltelefoner eller videospil nu er forbundet med unges selvmordsadfærd, selvmordstanker og forringet mental sundhed, kalder nogle “dumb” fastnettelefoner for “forældrevisdom”: de giver forbindelse… uden smartphonens ulemper.
I ‘Smartphones har ikke besejret os. Endnu‘, rapporterer Jonathan Haidt og hans kolleger, at ti stater har vedtaget love, der gør deres skoler telefonfrie. 21 stater har vedtaget mindre begrænsende love for brugen af telefoner i skolen, og 14 andre stater samt Washington D.C. overvejer mere restriktive love.
I Brasilien forbyder alle skoler telefoner. Australien har hævet alderen for at kunne åbne konti på de sociale medier til 16 år; andre lande vil sandsynligvis følge trop. Den franske præsident Emmanuel Macron meddelte for nylig, at han har til hensigt at indføre en minimumsalder på 15 år for brug af sociale medier i Frankrig. Den Europæiske Union (EU) kan snart vedtage en lignende begrænsning.
(Se også her om Smartphone forbud i skoler verden over.)
Mens teknologivirksomheder fylder børns klasseværelser og liv med flere nye og uprøvede teknologier (AI-“venner”, vejledere og andre virtuelle virkeligheder), skal forældre og lovgivere handle for at genoprette barndommen.
Om Katie Singer
Katie Singer stræber efter Herman Dalys principper: Tag ikke fra Jorden hurtigere, end den kan genopfylde og spild ikke hurtigere, end det kan absorbere. Hun skriver om energi, udvinding, vandforbrug og giftigt affald, der er involveret i fremstilling, drift og bortskaffelse af internettet, solceller, industriel vind og elbiler; og hun rapporterer om måder at reducere teknosfærens økologiske skadeeffekter. Hendes bøger omfatter An Electronic Silent Spring, The Garden of Fertility, Honoring Our Cycles og The Wholeness of a Broken Heart (en roman). Hun arbejder på at afslutte kortlægningen af vores teknosfære for at reducere skader på naturen snart. Besøg www.katiesinger.substack.com, www.OurWeb.tech
og www.ElectronicSilentSpring.com.
Læs mere her:
