Illustration: Children Healths Defense

Nyt studie, M. Razavimoghadam et al. (2025), har undersøgt forholdet mellem alm. eksponering for elektromagnetisk stråling (mobiltelefoner, trådløse telefoner, Wi-Fi m.fl.) og graviditets- og fødselsresultater.

Studiet konkluderer, at spontan abort, unormal vægt og højde hos spædbarnet påvirkes af varigheden af samtaler i mobiltelefon.

Forskerne anbefaler på baggrund af studiet en bedre information for at øge bevidstheden om egen sundhed, især under graviditet, og som anbefales af sundhedspersonalet.

Studiet

Sammenhængen mellem udbredt eksponering for elektromagnetiske bølger og graviditets- og fødselsresultater hos kvinder i Yazd: et kohortestudie.
Razavimoghadam M, Sefidkar R, Ehrampoush MH, Teimouri F, Hassanabadi MHZ, Nokhostin F. The association of widely used electromagnetic waves exposure and pregnancy and birth outcomes in Yazd women: a cohort study. BMC Pregnancy Childbirth. 2025 Apr 11;25(1):427. doi: 10.1186/s12884-025-07512-4.
Open access-artikel: https://bmcpregnancychildbirth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12884-025-07512-4
(Understregninger er tilføjet)

Abstrakt
Baggrund: Det foreliggende studie undersøgte sammenhængen mellem eksponering for elektromagnetiske stråler fra udbredte apparater og graviditets- og fødselsresultater blandt kvinder i Yazd City. (*)
Metoder: Dette studie blev udført på i alt 1.666 deltagere, der var indskrevet i Yazd Mother and Child Cohort Center mellem 2015 og 2019. Mobiltelefoner, trådløse telefoner og Wi-Fi-instrumenter blev betragtet som kilder til elektromagnetisk stråling. Graviditets- og fødselsresultater, der blev undersøgt i dette studie, omfatter spontan abort, for tidlig fødsel, unormal fødselsvægt og afvigelser i den nyfødtes højde og hovedomkreds. SPSS version 24 og R-studio version 4.3.1 software blev brugt til statistisk analyse.
Resultater: Det aktuelle studie viste, at 41 (2,5%) mødre havde spontan abort, og 174 (10,4%) mødre oplevede for tidlig fødsel. Derudover blev 181 (10,9%) spædbørn med unormal fødselsvægt, 117 (7%) spædbørn med unormal højde og 124 (7,4%) spædbørn med unormal hovedomkreds observeret i dette studie. Personer med længere mobiltelefon opkaldsvarighed under graviditeten havde højere risiko for spontan abort (p < 0,001, RR (95 % CI), 1,0061 (1,003-1,0093)), unormal fødselsvægt (p = 0,002, RR (95 % CI), 1,0012 (1,0004-1,002)) og højde (p = 0,003, RR (95 % CI), 1,0014 (1,0004-1,0023)) sammenlignet med dem med kortere mobiltelefonopkaldsvarighed i denne periode.
Konklusion: Studiets resultater viste, at en øget eksponering for mobiltelefoner under graviditet kan øge risikoen for graviditets- og fødselsudfald, nemlig spontan abort, unormal vægt og højde hos spædbarnet. Desuden kan trådløse telefonsamtaler øge risikoen for unormal vægt hos nyfødte.

*) Yazd er en by i det centrale Iran, med et indbyggertal på 529.673 (2016). Byen er hovedstad i Yazd-provinsen og var i oldtiden centrum i Zarathustrianisme-kulturen. Byen er beliggende på det iranske plateau med begrænset tilgang til vand. Vand kommer gennem vandanlæg kaldet qanat. Yazd har bevaret dets gamle arkitektur og dets bymidte kom i juli 2017 på UNESCO’s Verdensarvsliste.

Uddrag

Introduktion

Ikke-ioniserende stråling er en del af spektret af elektromagnetiske stråler med en bølgelængde på 300 nm til mere end 1 m, hvor der ikke er nok energi til at forårsage ionisering i atomer. Disse omfatter ekstremt lavfrekvente stråler (ELF), radiobølger, mikrobølger, infrarødt, synligt lys og nogle ultraviolette stråler [1]. Som en uadskillelig del af den moderne livsstil kommunikerer mobiltelefoner ved at udsende og transmittere radiobølger fra 10 til 1000 m gennem faste antenner kaldet basestationer (BTS) [2]. Mobiltelefoner udsender stråling i det radiofrekvente område af det elektromagnetiske spektrum. Anden-, tredje- og fjerdegenerations mobiltelefoner (2G, 3G, 4G) udsender radiofrekvens i frekvensområdet 0,7-2,7 GHz. Femte generations (5G) mobiltelefoner forventes at bruge et frekvensspektrum på op til 80 GHz [3].

Da rapporterne angiver et skøn på omkring 9,6 milliarder mobiltelefonabonnementer på verdensplan, kræver den voksende brug af disse værktøjer undersøgelser, forskning og overvågning af deres effekter på offentligheden [2]. Det globale antal brugere af smartphone forventes at stige kontinuerligt mellem 2024 og 2029 med 1,5 milliarder brugere (+ 30,6 %), hvilket fører til et nyt højdepunkt i 2029 [4].

Med den voksende teknologiske udvikling er mennesker blevet udsat for elektromagnetisk stråling inden for forskellige områder af industri, landbrug, sikkerhed og militær, telekommunikation, medicin og så videre. Disse stråler omfatter meget lavfrekvente stråler, radiobølger, mikrobølger, infrarødt, synligt lys og en del af ultraviolette stråler [5].

Radiofrekvent elektromagnetisk, herunder mobiltelefonsignaler, er en usynlig form for energi, der kan ændre biologiske reaktioner. Varmeudvikling er en velkendt biologisk effekt af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) på radiofrekvente (RF) signaler, der overstiger 100 kHz. Eksponering for RF-signaler ved en specifik absorptionshastighed (SAR) på > 4 W/kg inducerede termiske effekter har ført til etableringen af retningslinjerne for International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) (1998) [6]. Mobiltelefoner, som en integreret del af kommunikationsverdenen, kommunikerer gennem et netværk af faste antenner. Derfor er mobiltelefoner, trådløse telefoner og Wi-Fi-enheder almindelige værktøjer, der bruges dagligt [7]. Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) indkaldte en international ekspertarbejdsgruppe som en del af sit monografiprogram for at evaluere kræftfremkaldende risici for mennesker. De klassificerede radiofrekvente elektromagnetiske felter udsendt af mobiltelefoner – som “muligvis kræftfremkaldende for mennesker” [8]. Da milliarder af mennesker bruger mobiltelefoner globalt, kan en lille stigning i forekomsten af negative effekter på sundheden have store konsekvenser for folkesundheden på lang sigt. Desuden er antallet af opkald fra mobiltelefoner om dagen, længden af hvert opkald og den tid, folk bruger mobiltelefoner, vigtige faktorer, der fører til sundhedsrelaterede risici [9].

Det er tydeligt, at visse grupper i samfundet, såsom gravide kvinder, børn, personer med kroniske lidelser og ældre, har større risiko for at blive udsat for sundhedsskadelige faktorer. Den gravide kvindes helbred er direkte relateret til fostrets og dets afkoms sundhed. Derfor sigter dette studie mod at bestemme sammenhængen mellem eksponering for elektromagnetisk stråling fra udbredte kilder og graviditets- og fødselsresultaterne i befolkningen af kvinder, der bor i Yazd fra 2015 til 2019.

Metoder

Dataindsamling

Data relateret til eksponering for elektromagnetisk stråling blev indhentet fra databasen fra Yazd Mother and Child Cohort Center (Shahid Sadoughi University of Medical Sciences). De data, der bruges i dette studie, omfatter elektromagnetisk stråling udsendt fra udbredte kilder. Data relateret til mobiltelefoner og trådløse telefoner, såsom antallet af opkald og den gennemsnitlige varighed af samtalen, er også blevet undersøgt. Studiet undersøgte tilstedeværelsen eller fraværet af trådløse internetroutere i hjemmet og på arbejdet, hyppigheden af at blive tændt i løbet af dagen og natten og varigheden af deres brug. For at foretage yderligere undersøgelser blev placeringen af disse enheder, såsom placeringen af mobiltelefoner og trådløse telefoner under samtale og placeringen af Wi-Fi-routere, desuden overvejet i studiet. Andre kilder, såsom elektriske apparater, ultraviolette solstråler, solarium og andre, er blevet udeladt fra studiet på grund af manglende information. Data relateret til mængden af eksponering blev selvrapporteret af mødrene.

Moderens vægt og alder, beskæftigelse og uddannelsesniveau, fødselsrækkefølge, rygehistorie for far, mor eller begge, alkoholbrug, historie med visse sygdomme i familien, økonomisk status, fødselsoptegnelser, social status og livsstilsvariabler blev også indsamlet under dataindsamlingen. I dette studie er kohortens data (2015-2019) relateret til 2137 gravide kvinder og fødselstilstanden samt deres børn, og deres eksponering for udbredte kilder, der udsendte elektromagnetiske stråler under graviditeten, blev undersøgt. Det skal nævnes, at 417 prøver blev udelukket fra undersøgelsen på grund af utilstrækkelig information (fig. 1).

1. Demografiske variabler omfattede erhverv, indkomst, uddannelsesniveau og alder.
2. Vigtigste variabler, der omfatter:
   a) Fem graviditets- og fødselsresultater, dvs. abort, for tidlig fødsel, unormal fødselsvægt, unormal spædbarnshøjde og unormal hovedomkreds.
   b) Seks niveauer af primær eksponering, herunder varigheden af en mobiltelefonsamtale under graviditeten, antallet af mobiltelefonopkald pr. dag, varigheden af de trådløse telefonsamtaler som antal pr. dag, antallet af trådløse telefonopkald, varigheden af eksponering for Wi-Fi-radiobølger og antallet af tekstbeskeder sendt af mobiltelefoner under graviditeten.
3. Forstyrrende variabler omfatter sygdomshistorik, historik med eksponering for røntgenstråler (røntgen og CT-scanning), MR-historik og placeringen af ​​beboerens hus i området med kraftledninger og mobiltelefonbase-transceiverstationsantenner (BTS).

Statistisk Analyse

(…) Ifølge den specificerede statistiske model blev der anvendt tre modeller til at undersøge sammenhængen mellem eksponering for elektromagnetiske bølger og resultater.

Model 1: Undersøgelse af sammenhængen mellem graviditets- og fødselsresultatvariabler og mobiltelefontalevarighed, varighed af trådløs telefonsamtale, varighed af eksponering for Wi-Fi og et antal tekstbeskeder separat ved hjælp af univariat analyse.

Model 2: Undersøgelse af sammenhængen mellem graviditets- og fødselsudfaldsvariablerne og alle kilder til elektromagnetisk stråling (varighed af mobiltelefonsamtale, varighed af trådløs telefonsamtale, varighed af eksponering for Wi-Fi og antal sendte tekstbeskeder), samtidigt ved hjælp af multivariabel analyse.

Model 3: Undersøgelse af sammenhængen mellem graviditets- og fødselsudfaldsvariablerne og alle kilder til elektromagnetisk stråling (varigheden af mobiltelefonsamtalen, varigheden af den trådløse telefonsamtale, varigheden af eksponeringen for Wi-Fi og antallet af sendte tekstbeskeder) samtidigt, mens effekten af forstyrrende variabler justeres (f.eks. alder, indkomst, uddannelsesniveau, erhverv, sygdomshistorie, røntgen-, CT-scanning og MR-historie, tilstedeværelsen af strømtransmissionsledninger rundt om huset og tilstedeværelsen af mobiltelefon BTS-antenner rundt om i huset) samtidigt ved hjælp af multivariabel analyse.

Determinanterne for abort, for tidlig fødsel og unormal vægt, højde og hovedomkreds hos spædbørn blev undersøgt separat ved hjælp af en log-binomial regressionsmodel.

Resultater

Hyppigheden af abort og for tidlig fødsel, unormal fødselsvægt, højde og hovedomkreds blev rapporteret vedrørende demografiske og forstyrrende variabler. Det blev observeret, at sammenhængen mellem uddannelsesniveau og abort var signifikant (P < 0,001). Derudover var sammenhængen mellem moderens alder og abort (p = 0,02) og for tidlig fødsel (p = 0,01) signifikant (tabel 1).

Abort

Det aktuelle studie viste, at 41 (2,5 %) mødre fik abort. Forholdet mellem tilfælde og kovariater er 10,25 og 2,92 i model 2 og 3, da der er henholdsvis 4 og 14 prædiktorvariabler i de nævnte modeller.
Resultaterne af modellerne viste, at varigheden af mobiltelefonsamtaler signifikant påvirkede abort i alle modeller (p < 0,001). Derudover havde varigheden af trådløse telefonopkald en signifikant effekt på abort i model 2 (p = 0,003)  (tabel 2). (…)

Resultaterne af tilpasningsmodel 3, hvor effekten af demografiske variabler, forstyrrende variabler og andre eksponeringer er blevet justeret, viste, at for hver 6-timers stigning i varigheden af mobiltelefonsamtalen stiger risikoen for abort med 3,7 %. For hver 24 timer vil en stigning i varigheden af samtalen med en mobiltelefon øge risikoen for abort med 16 % (fig. 2).

For tidlig fødsel

I dette studie oplevede 174 mødre (10,4 %) for tidlig fødsel. Forholdet mellem tilfælde og kovariater er 43,5 og 12,42 i model 2 og 3, da der er henholdsvis 4 og 14 prædiktorvariabler i de nævnte modeller.
Resultaterne fra modeltilpasningen viste, at ingen af de almindeligt identificerede kilder til elektromagnetiske kilder var signifikant forbundet med for tidlig fødsel (tabel 3).

Unormal fødselsvægt

I dette studie blev der observeret 181 (10,9 %) unormal fødselsvægt. Forholdet mellem tilfælde og kovariater er 45,25 og 12,92 i model 2 og 3, da der er henholdsvis 4 og 14 prædiktorvariabler i de nævnte modeller. Varigheden af mobiltelefonsamtalen påvirkede signifikant den unormale fødselsvægt i model 1 (p = 0,02), model 2 og model 3 (p = 0,002). Desuden var varigheden af trådløse telefonsamtaler signifikant forbundet med unormal fødselsvægt i model 2 (p = 0,02) og model 3 (p = 0,04) (tabel 4). (…)

Unormal højde

I dette studie blev det observeret, at 117 (7%) af spædbørnene havde unormal højde. Forholdet mellem tilfælde og kovariater er 29,25 og 8,35 i model 2 og 3, da der er henholdsvis 4 og 14 prædiktorvariabler i de nævnte modeller.
Som vist havde varigheden af mobiltelefonsamtalen en signifikant sammenhæng med den unormale højde af den nyfødte i model 1 (p < 0,001), model 2 og model 3 (p = 0,003). (…)

Unormal hovedomkreds

I dette studie blev det observeret, at 124 (7,4 %) af spædbørnene havde unormal hovedomkreds. Forholdet mellem tilfælde og kovariater er 31 og 8,85 i model 2 og 3, da der er henholdsvis 4 og 14 prædiktorvariabler i de nævnte modeller. Som vist i tabel 6 har almindelige elektromagnetiske bølger ingen signifikant sammenhæng med unormal hovedomkreds hos nyfødte.

Diskussion

Dette studie havde til formål at undersøge og bestemme forholdet mellem elektromagnetisk stråling udsendt fra almindeligt anvendte kilder (mobiltelefoner, trådløse telefoner og Wi-Fi) og graviditets- og fødselsresultater hos kvinder, der bor i Yazd City fra 2015 til 2019 (kohortestudie). Dette studie viste, at eksponeringsniveauer signifikant påvirker hyppigheden af abort og for tidlig fødsel. Især varigheden af ​​​​enkelte mobiltelefonsamtaler under graviditet påvirker risikoen for abort. Resultaterne af dette studie er baseret på den signifikante sammenhæng mellem den gennemsnitlige og justerede varighed af mobiltelefonsamtaler og risikoen for abort. Som nævnt blev dette forhold analyseret ved hjælp af tre modeller. I den første model var den signifikante effekt af mængden af eksponering baseret på varigheden af samtalen med en mobiltelefon tydelig i resultatet af abort. I den anden model blev eksponeringsmængden analyseret baseret på mobiltelefonsamtaler justeret efter antallet af mobile og trådløse opkald samt trådløse telefonsamtaler og mængden af eksponering for Wi-Fi-enheder og antallet af tekstbeskeder, hvilket indikerer en positiv sammenhæng mellem disse variabler. I den tredje model blev variabler som alder, uddannelsesniveau, indkomst, sygdomshistorie, moders beskæftigelse og eksponering for diagnostisk radiografi og MR, der er inden for grænserne af strømtransmissionslinjer, mobiltelefon BTS-antenner også inkluderet i analysen. Endelig viste resultaterne, at forholdet mellem antallet af mobiltelefon- og trådløse telefonsamtaler og antallet af aborter var signifikant. I 2022 estimerede Musaibi et al., at varigheden af varigheden af opkald fra mobiltelefon og mobilt internet påvirker abortraten. De viste, at efter at have taget højde for den gennemsnitlige internetbrug pr. time, og mens andre variabler blev holdt konstante, steg risikoen for abort. Derudover steg risikoen for abort for hver times mobiltelefonsamtale under graviditeten; dette forhold var dog ikke statistisk signifikant, svarende til dette studies resultater. De angav også, at det at slukke for mobiltelefonen om natten reducerede risikoen for abort, men dette forhold var ikke statistisk signifikant [11]. Samlet set bekræftede ingen af de to resultater, at mobiltelefonsamtaler kunne påvirke risikoen for abort.

I en anden undersøgelse udført af Shi Luo (2017) viste resultaterne en effektiv sammenhæng mellem forekomsten af abort og antallet af mobiltelefonsamtaler, hvilket stemmer overens med resultaterne af dette stdie. Effekterne af rygning, job, indkomst og uddannelse samt mængden af søvn og tv-kiggeri og de mulige effekter af ioniserende stråling blev ignoreret i analysen. Endelig blev risikoværdien opnået [12].

Mahmoodabadi (2015) fandt, at mobiltelefonens samtalelængde signifikant påvirkede risikoen for abort [13], hvilket er i overensstemmelse med dette studies resultater.

I dette studie blev der ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem for tidlig fødsel og mængden og kilden til eksponering for elektromagnetisk stråling. Ingen af variablerne i varigheden og antallet af samtaler med mobiltelefoner og trådløse telefoner, samt mængden af eksponering for Wi-Fi, havde en signifikant effekt på risikoen for for tidlig fødsel. De nuværende resultater følger ikke studiet udført af Esmaeelzade et al. (2019), som fandt en signifikant sammenhæng mellem at være inden for grænserne af krafttransmissionsledninger og stigende for tidlig fødsel. Denne forskel kan skyldes, at der i det studie var tilfælde, der boede mindre end 600 m fra elledninger, mens den forstyrrende effekt af denne variabel i det aktuelle studie ikke er blevet undersøgt. Som følge heraf var det ikke signifikant [14]. Sadeghi et al. (2017) undersøgte effekten af krafttransmissionsledninger på graviditets- og fødselsresultater. Effekten af variabler som alder, erhverv og uddannelsesniveau blev overvejet. De opdagede, at det at leve inden for grænserne af kraftledninger og for tidlig fødsel har en signifikant sammenhæng [15]. Forskellen i antallet og typen af variabler kan forklare årsagen til denne forskel. Desuden kan antallet af prøver (288 tilfælde) påvirke resultaterne.

Ifølge resultaterne af dette studie er der en signifikant sammenhæng mellem spædbarnets vægt og cellens og den trådløse telefonsamtales varighed. Selvom mobiltelefonsamtale har en grov og justeret effekt på resultatet af unormal vægt, har den trådløse telefon en signifikant sammenhæng i en justeret tilstand. Boylia (2020) viste også i et lignende studie, at en stigning i gravide kvinders eksponering for mobiltelefoner førte til en unormal vægt hos deres børn, så deres resultater lignede dette studie. Risikoværdien af den forstyrrede model var mindre end 0,05 [16].

I et andet studie undersøgte Mortazavi et al. forholdet mellem spædbarnets vægt og moderens eksponering for mobiltelefoner og trådløse telefoner (2013). Deres resultater viste, at effekterne af diagnostiske røntgenstråler og mobiltelefonsamtaler ikke havde nogen signifikant effekt på spædbarnets vægt [17], mens resultaterne af dette studie står i kontrast til de nævnte resultater. Ikke desto mindre kan denne forskel skyldes forskellen i de anvendte statistiske modeller og overvejelserne om ioniserende stråling som en primær variabel, der ikke blev beregnet i analysen.

Yanfeng Rens studie (2019), der undersøgte effekten af elektromagnetisk stråling på graviditetsresultater hos 128 gravide kvinder, konkluderede, at denne stråling effektivt kan påvirke spædbarnets vægt med en risikoværdi på mindre end 0,05 [18]. I 2015 observerede Wahlberg Bist, at en stigning i brugen af mobiltelefoner kan påvirke spædbarnets vægt [19].

Resultaterne viste endvidere, at brug af mobiltelefoner havde en signifikant effekt på forekomsten af unormal højde hos nyfødte. Mehram og Qazavi (2013) gennemførte et studie af 222 gravide kvinder udsat for lavfrekvent elektromagnetisk stråling fra kraftledninger. De rapporterede, at der er en effektiv sammenhæng mellem at være inden for grænserne af krafttransmissionsledninger og spædbarnets styrke og højde [20], hvilket ikke er i overensstemmelse med Mehram og Qazavis studie. Forskellen i variablerne kan forårsage denne forskel. I ovenstående studie blev effekten af celle- og trådløse telefonstrålinger ikke overvejet, og kun effekten af at være inden for grænserne for meget lavfrekvente bølger og den modererende effekt af demografiske variabler blev undersøgt.

Resultatet af den nyfødtes unormale hovedomkreds blev også undersøgt i dette studie. Resultaterne viste ingen signifikant sammenhæng mellem de elektromagnetiske bølger, der udsendes af mobiltelefoner, trådløse telefoner og Wi-Fi og resultatet af unormal hovedomkreds hos nyfødte. Ved hjælp af data fra en kohorte på 21.714 tilfælde afslørede et lignende studie af Turner et al. (2022), at indkomstniveauer kan påvirke et spædbarns hovedomkreds [16]. Resultaterne af studiet af Yang et al. (2019) viste, at krafttransmissionsledninger kan påvirke spædbarnets hovedomkreds. I dette studie blev der imidlertid kun opnået en signifikant sammenhæng i gruppen af pigebørn [18].

Konklusion

Forholdet mellem almindelig eksponering for elektromagnetisk stråling (mobiltelefoner, trådløse telefoner, Wi-Fi og andre) samt graviditets- og fødselsresultater blev undersøgt. Ifølge resultaterne af den statistiske analyse af denne forskning kan det konkluderes, at nogle resultater, såsom abort, unormal vægt og spædbarnets højde, kan blive påvirket af den rå varighed af mobiltelefonsamtaler. Desuden påvirker justering af effekten af mobiltelefonsamtale sammen med effekten af andre eksponeringer, demografiske og forvirrende variabler abort og unormal vægt og højde af spædbarnet. Effekten af brug af trådløse telefoner på risikoen for unormal vægt af spædbarnet blev kun observeret i tilpassede modeller. Der blev ikke fundet nogen signifikant sammenhæng mellem den grundlæggende trådløse telefonsamtale og andre resultater af graviditet og fødsel. Yderligere forskning er nødvendig for at bestemme de specifikke sundhedseffekter af elektromagnetiske bølger. Baseret på resultaterne af denne undersøgelse anbefales det imidlertid, at offentlig uddannelse fremmes for at øge bevidstheden om egen sundhed, især under graviditet, som anbefalet af sundhedsudbydere.

Referencer

1. OSHA. non-ionizing-radiation. 2023.
2. WHO. <IARC CLASSIFIES RADIOFREQUENCY ELECTROMAGNETIC FIELDS AS POSSIBLY CARCINOGENIC TO HUMANS.2011.pdf>. 2011.
3. Institute NC. Mobile phones and Cancer Risk 10 March 2022: www.cancer.gov; 2022 [Available from: https://www.cancer.gov/about-cancer/causes-prevention/risk/radiation/cell-phones-fact-sheet]
4. Baron C. Forecast number of mobile users worldwide from 2020 to 2025. Statista [Available from: https://www.statista.com/statistics/218984/number-of-global-mobile-users-since-2010/
5. WHO. WHO [Internet]. Available from: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/electromagnetic-fields-and-public-health-mobile-phones. 2023.
6. Foster KR, Morrissey JJ. Thermal aspects of exposure to radiofrequency energy: report of a workshop. Int J Hyperth. 2011;27(4):307–19. Article Google Scholar 
7. WHO. Electromagnetic fields and public health: mobile phones. 2014.
8. Group IS. Acoustic neuroma risk in relation to mobile telephone use: results of the INTERPHONE international case-control study. Cancer Epidemiol. 2011;35(5):453–64. Article Google Scholar 
9. Naeem PDZ. Health risks associated with mobile phones use. Int J Health Sci. 2014;8.
10. Donoghoe MW, Marschner IC. Logbin: an R package for relative risk regression using the Log-Binomial model. J Stat Softw. 2018;86(9).
11. Mosayebi M, Pilevari S, Doosti A, Cheraghi Z. The role of using mobile phones and internet on women’s risk of miscarriage a Case-control study. J Midwifery Women Health. 2023;11(3):p3794. Google Scholar 
12. Lu X, Oda M, Ohba T, Mitsubuchi H, Masuda S, Katoh T. Association of excessive mobile phone use during pregnancy with birth weight: an adjunct study in Kumamoto of Japan environment and children’s study. Environ Health Prev Med. 2017;22(1):52.
    Article PubMed PubMed Central Google Scholar 
13. Mahmoudabadi FS, Ziaei S, Firoozabadi M, Kazemnejad A. Use of mobile phone during pregnancy and the risk of spontaneous abortion. J Environ Health Sci Eng. 2015;13:34.
    Article PubMed PubMed Central Google Scholar 
14. Esmailzadeh S. Electromagnetic fields exposure from power lines and human fertility. Iran J Public Health. 2018;48(5).
15. Sadeghi T. Preterm birth among women living within 600 meters of high voltage overhead power lines: a case-control study. ROM J INTERN MED. 2017;55(3):145–50. PubMed Google Scholar 
16. Turner S, Posthumus AG, Steegers EAP, AlMakoshi A, Sallout B, Rifas-Shiman SL, et al. Household income, fetal size and birth weight: an analysis of eight populations. J Epidemiol Community Health. 2022;76(7):629–36. Article PubMed Google Scholar 
17. Mortazavi SM, Shirazi KR, Mortazavi G. The study of the effects of ionizing and non-ionizing radiations on birth weight of newborns to exposed mothers. J Nat Sci Biol Med. 2013;4(1):213–7.
    Article CAS PubMed PubMed Central Google Scholar 
18. Ren Y, Chen J, Miao M, Li DK, Liang H, Wang Z, Yang F. Sun Xi and Yuan W. Prenatal exposure to extremely low frequency magnetic field and its impact on fetal growth. Environ Health. 2019;18(1):6.
    Article PubMed PubMed Central Google Scholar 
19. Baste V, Oftedal G, Møllerløkken OJ, Hansson Mild K, Moen B. Prospective study of pregnancy outcomes after parental mobile phone exposure the Norwegian mother and child cohort study.Epidemiology. 2015; 26(4):p 613–21.
20. Mahram M, Ghazavi M. The effect of extremely low frequency electromagnetic fields on pregnancy and fetal growth, and developement. Arch Iran Med. 2013;16(8):495. Google Scholar

Læs mere her:

Hvad Sundhedsstyrelsen holder tæt for sig selv

Er mobilkommunikation kræftfremkaldende?

Strålingsrisikoen for børn og unge i det digitale samfund

Brochure: Børn og trådløs teknologi

WLAN hjemme og i skolen – risiciene.

Trådløse teknologier og børn: Identificering og reduktion af sundhedsrisici

Børn er mere sårbare end voksne

Konsekvenser af EMF-stråling udsendt fra mobiltelefoner ved graviditet

Eksponering for mobilstråling i fosterperioden kan skade hjertet

Totalt bestrålet