Illustration: diagnose:funk.

Overblik nr. 6: “Er WLAN skadelig?”
Udgivet: december 2024. Opdateret september 2026.

Sammenfatning

Diagnose:funk publikationsserien “Überblick für den Durchblick” giver indsigt i den aktuelle forskningsstatus om sundhedseffekterne af ikke-ioniserende stråling fra mobilkommunikation.

Researchen i de videnskabelige studier er baseret på databaserne ww.EMFdata.org og www.EMF-Portal.de.

Overblik nr. 6 dokumenterer den aktuelle forskning om WLAN og alternativerne. Da WLAN er en licensfri og ofte gratis frekvens, er det derfor unge mennesker bruger det særligt ofte, er forskningssituationen for WLAN-frekvenser af særlig betydning.

WLAN-frekvensen er særligt godt undersøgt. Der er tegn på effekter på hjernen og dermed på søvn, hukommelse, rumlig tænkning, det genetiske materiale, blod-hjerne-barrieren, men også på fertilitet, øjet, EEG samt på udløsningen af ​​inflammatoriske sygdomme forårsaget af oxidativt cellestress.

WLAN

Wireless LAN (WLAN), er en betegnelse for et trådløst lokalt netværk, hvor dine elektroniske enheder såsom computere, TV, smartphones og tablets kan kommunikere sammen uden brug af kabler.

WLAN blev en af ​​de mest brugte cellulære frekvenser. Det er royaltyfrit og tilbydes gratis. At tilbyde WLAN betragtes som progressivt. Skoler, tog, busser, hoteller, klinikker, indkøbscentre – alle tilbyder hotspots. Også for at få adgang til brugerdata.

Den mest populære type af WLAN er Wi-Fi som blev lanceret i 1997, siden er der kommet mange forskellige variationer.

Antallet af studier om de biologiske effekter af WLAN er enorm. Mere end hundrede studier har vist skadelige effekter, herunder på hukommelsen. Selvom det er kendt, bliver skolerne udstyret med netværket til digital undervisning.

Overblik nr. 6 bygger på et foredrag som Peter Hensinger MA, afholdte på den medicinske konference i Bad Boll, Baden-Württemberg, Tyskland, den 20. januar 2024. Peter Hensinger er bestyrelsesmedlem ved diagnose:funk og medinitiativtager til Bündnis für humane Bildung (Alliancen for human uddannelse).

Overblik nr. 6 er her oversat til dansk. Fremhævningerne er tilføjet. Det tyske originaldokument finder du HER.

Hele den oversatte artikel (2024) kan downloades HER.

Indholdsoversigt

Sammenfatning
1. WLAN i hjemmet og i skoler – risici og alternativer
2. Effekter af ikke-ioniserende stråling på organismen
3. Officielle advarsler mod langvarig bestråling
4. WLAN-risici dokumenteret af mere end 150 studier
5. Den nuværende forskningssituation vedrørende WLAN
5.1 Negative effekter på hukommelsen, rumlig tænkning, der resulterer i adfærdsforstyrrelser
5.2 Effekter på genomet
5.3 Åbning af blod-hjerne-barrieren
5.4 Virkninger på fertiliteten
5.5 Effekter af WLAN på øjet
5.6 Andre effekter
5.7 Skademekanismen: oxidativt cellestress
5.8 Effekterne af 10 Hz pulsering af WLAN
6. Løsninger til et strålingsminimeret miljø
7. Konklusion
8. Kilder
8.1 WLAN-studier citeret i teksten
8.2 Yderligere WLAN-studier
8.3 Yderligere litteratur
Oversatte udgaver i serien “OVERBLIK for perspektivet”

1. WLAN i hjemmet og i skolen – risici og alternativer

Forskningen i WLAN er omfattende, og hvad der er forbløffende, er det ikke kommunikeret. Men først en indledende bemærkning. Tjek denne reklametavle, hvor det lyder: Nyt hovedfag: App-watching.

Det er faktisk blevet en hovedaktivitet for mange børn og unge. Smartphonen, som kom på markedet i 2007, ændrede børn og unges uddannelses- og socialiseringsforhold på alle livets områder. Den nye “Leitlinie zur Prävention dysregulierten Bildschirmmediengebrauchs in Kindheit und Jugend“ (‘Vejledning til forebyggelse af dysreguleret skærmmediebrug i barndom og ungdom’) (2023) afspejler erfaringerne med brugen af smartphones, internet, sociale medier og onlinespil gennem de sidste 15 år. “Ureguleret medie skærmbrug” er den nye normal.

Ifølge Postbank-studiet (2026) er den gennemsnitlige onlinetid for unge i Tyskland 67,4 timer om ugen, hvoraf 23,9 timer bruges på deres smartphones. JIM-studiet (Youth, Internet, Media) (2025) viste, at den gennemsnitlige daglige skærmtid på smartphones for 12- til 19-årige er 3 timer og 51 minutter. KIM Children’s Study (2024) afslørede, at 72 procent af 6- til 13-årige bruger internettet, hvor mere end halvdelen af ​​disse online-aktive børn (54%) nu er online dagligt. Blandt 8- til 9-årige er dette daglige tal næsten fordoblet til 40 procent på kort tid. Samlet set ejer næsten halvdelen af ​​alle børn i alderen 6 til 13 år en smartphone, og dette tal stiger til mere end halvdelen for dem i alderen 10-11 år. Disse statistikker kan observeres i metroen, toget eller bussen. Du er omgivet af mennesker, hvoraf de fleste stirrer på deres smartphones.¹

Potentialet for medicinske og psykiske skader forårsaget af overdreven brug af skærmmedier til børn og unge er enormt. Ifølge den gennemgåede forskning og analyserne er de vigtigste risici: fedme, søvnforstyrrelser, øjensygdomme, udviklingsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, internetafhængighed, mobning og seksuel chikane, gambling, eksponering for stråling samt præ- og postnatale effekter ved brug under graviditet.

De socio-politiske og psyko-sociale konsekvenser er beskrevet af neuroforsker Prof. Joachim Bauer i bogen “Realitätsverlust: Wie KI und virtuelle Welten von uns Besitz ergreifen – und die Menschlichkeit bedrohen” (‘Realitetstab: Hvordan AI og virtuelle verdener tager os i besiddelse – og truer menneskeheden’) (2023):

”Hvis vi bruger dem som værktøjer i stedet for at tillade, at vi bliver deres værktøjer, kan digitale produkter berige vores liv. Men vi er ved at passere vendepunktet. De digitale tilbud er begyndt at overtage vores liv. Uden at vi opdager det, tager de os blidt i hånden og erstatter den analoge, mellemmenneskelige virkelighed med deres digitale kommunikationskanaler og oplevelsesrum. Forandringen kommer som en hjælp: Vi får hjælp til at gå, indtil vi ikke længere kan gå. Vi får hjælp til at tænke, indtil vi ikke længere kan tænke” (s. 9). ²

Og på trods af, eller måske på grund af, digitaliseringen, står Tyskland i en uddannelseskatastrofe. I sin metaanalyse “Zwischen Dichtung und Wahrheit: Möglichkeiten und Grenzen von digitalen Medien im Bildungssystem” (2021) (Mellem poesi og sandhed: Muligheder og grænser for digitale medier i uddannelsessystemet) skriver skolepædagog prof. Klaus Zierer:

“Jo længere børn og unge bruger deres fritid på deres smartphones, og jo mere tid de bruger på sociale medier, jo dårligere bliver deres akademiske læringspræstationer.”

Og hvilken rolle spiller den kontinuerlige bestråling gennem WLAN i dette? Vi dokumenterer her forskningsstatus i forhold til WLAN (Wireless Local Area Network), dvs. frekvensen på 2450 MHz, clockhastighed ved 10 Hz, som et eksempel. Der er mere end 150 studier, der viser potentialet for skader. Megen kommunikation foregår via WLAN, fordi WLAN er gratis tilgængeligt overalt, i toget, i indkøbs- og ungdomscentre, næsten overalt. Og næsten alle husstande har en router med WLAN, som brugerne kan benytte til at få adgang til internettet, således at de dermed kan undgå de tilsyneladende irriterende kabler.

Noter:
1) Postbank (juni 2026): Postbank Digital Study 2026: Tyskere er mindre online. postbank.de
Media Education Research Network Southwest (2025): JIM Study 2025: Ungdom, Information, Medier. Baseline-undersøgelse af mediebrug blandt 12- til 19-årige. https://mpfs.de/studie/jim-studie-2025/
Media Education Research Network Southwest (mpfs) (red.) (2024): KIM Study 2024: Barndom, Internet, Medier. Baseline-undersøgelse af mediebrug blandt 6- til 13-årige. Hentet 25. august 2026 fra mpfs.de
2) Bauer, J. (2023): Realitätsverlust, Wie KI und virtuelle Welten von uns Besitz ergreifen und die Menschlichkeit
bedrohen, München

2. Effekter af ikke-ioniserende stråling på organismen

For at forstå udfordringen gennemgås her det elektromagnetiske spektrum. I den øverste figur ser man spektret med huller, som var den naturlige tilstand omkring år 1900, før mennesker fyldte hullerne med radiobølger. Vores celler kommunikerer i disse frekvensgab. Hullerne eksisterer ikke længere i dag. Marconi opdagede muligheden for teknisk produceret stråling til radio og brugte frekvenserne i disse huller. Hullerne er i dag udfyldt, som vist på figuren, og tætheden stiger hvert år. Hvad sker der, når teknisk genereret stråling, som har været stigende siden 1900 tallet (elektricitet, radio, radio, tv), rammer kroppen i frekvenserne ved cellekommunikation og hjernerytmer? Det er det, forskningen beskæftiger sig med, fordi mennesker er elektromagnetiske væsener.

I 2011 klassificerede WHO-kræftagenturet IARC ikke-ioniserende stråling, herunder WLAN, som værende mulig kræftfremkaldende. Et af de første studier, der påviste brud på DNA-strenge, var studiet af ​​Henry Lai (1996). Han brugte WLAN-frekvensen på 2450 MHz til sine eksperimenter. Brud på DNA-strenge er en forløber for kræft. Det kræftfremkaldende potentiale ved ikke-ioniserende stråling er siden blevet bekræftet flere gange, herunder af NTP-studiet fra den amerikanske regerings National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS) (NTP 2018), af Ramazzini-studiet (Falcioni 2018) og studier af Lennart Hardell (Hardell 2018, NTP 2018a&b). Dertil kommer: I marts 2015 annoncerede det tyske forbundskontor for strålebeskyttelse, baseret på resultaterne af en replikationsstudie, at en kræftfremmende effekt kan forekomme under grænseværdierne (!) (Lerchl et al. 2015).

I princippet er toksiciteten af ​​stråling fra mobiltelefoner fra de tidligere anvendte frekvenser GSM, UMTS, LTE og WLAN bekræftet. Det er ikke noget nyt for insidere. I 2011 klassificerede WHO stråling fra mobiltelefoner som muligvis kræftfremkaldende, men i dag taler videnskaben om “klar dokumentation” (Lin 2022).

Ikke kun risikoen for kræft er dokumenteret, men også de patologiske effekter på sæd og embryoner. STOA-rapporten fra EU-Parlamentets teknologivurderingsudvalg, udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC) og sidst men ikke mindst rapporten om Forbundsdagens teknologivurdering (TAB) fra 2023 bekræfter disse risici.

3. Officielle advarsler mod langvarig bestråling

Wi-Fi er en licensfri radiofrekvens. Smartphones, tablets og Wi-Fi-routere sender og modtager ved hjælp af mikrobølgefrekvensen 2,45 GHz (2450 MHz). Den opererer med en frekvens på 10 Hz. Det betyder, at kroppens celler konstant udsættes for ikke-ioniserende stråling. Wi-Fi sender med en konstant effekt på 100 mW i 2,4 GHz ISM-båndet. Afhængigt af afstanden udsættes brugeren for høje niveauer af stråling, op til 200.000 µW/m² (se tabel).

Eksponering af strålings fra WLAN (2450 MHz):

Kilde	Afstand	Belastning i µWatt/m²
WLAN-Router	0,2 m 1,0 m 1,5 m 3,5 m	149.204 ** 12.838 ** 1.009 * 566 *
Laptop	0,5 m 1,0 m	27.161 * 2.650 *
WLAN-Client	0,2 m 1,0 m	205.411 ** 8.216 **

For at sætte tingene i perspektiv: Det tyske miljø- og naturbeskyttelsesforbund (BUND) kræver 100 μW/m² som en håndhævbar beskyttelsesstandard, og “Retningslinjerne for transmitterkonstruktion”, udgivet af blandt andet den østrigske lægeforening og det østrigske føderale erhvervskammer, opfordrer til en maksimal værdi på 1.000 μW/m² for summen af ​​alle kilder og transmittere. Det illustrerer, at udtrykket “svagt” Wi-Fi er unøjagtigt. Desuden gælder princippet også her: varighed ganget med dosis bestemmer toksiciteten. Officielle organer anerkender også dette problem.

Bundesamt für Strahlenschutz:
“Forbundskontoret for Strålebeskyttelse (BfS) anbefaler generelt at minimere personlig strålingseksponering for at holde mulige, men hidtil ukendte sundhedsrisici lavt. Simple foranstaltninger til dette er:

• Foretræk kablede forbindelser, hvis trådløs teknologi kan undgås.
• Undgå at placere centraliserede WLAN-adgangspunkter i umiddelbar nærhed af steder, hvor mennesker konstant er til stede, f.eks. på arbejde.
• Indstil rækkeviddebegrænsningen, hvis den er tilgængelig, for at reducere det maksimale strålingsoutput” (Bundesamt für Strahlenschutz 2012).

Betjeningsvejledning til Telekom WLAN-router: “De integrerede antenner på din Speedport sender og modtager radiosignaler, for eksempel for at levere dit WLAN. Undgå at opsætte din Speedport i umiddelbar nærhed af soveværelser, børneværelser og lounger for at holde eksponeringen for elektromagnetiske felter så lav som muligt.” (Telekom 2017).

Den konsekvente udmelding: WLAN bør ikke installeres i nærheden af ​​mennesker. Forskningen bekræfter disse sikkerhedsinstruktioner.

4. WLAN-risici dokumenteret af mere end 150 studier

Allerede i 2014 udkom metastudiet “Effects of Cellular Phone- and Wi-Fi-Induced Electromagnetic Radiation on Oxidative Stress and Molecular Pathways in Brain” i Springer-Reference-Book “Systems Biology of Free Radicals and Antioxidants”, dvs. på et højt videnskabeligt niveau, udgivet af Naziroglu/Akman, som påpeger, at selv svag WLAN-stråling er sundhedsskadelig. Oxidativt cellestress blev identificeret som skademekanismen.

Den hidtil største 2,45 GHz oversigtsstudie (Review) “Biologiske og patologiske effekter af stråling fra 2,45 GHz på celler, kognition og adfærd” (Wilke 2018) dokumenterer mere end 100 studier og kommer til konklusionen: “Den gældende grænseværdi – samt SAR værdier beskytter ikke mod sundhedsrisici ved WLAN-stråling. De negative effekter på læring, opmærksomhed og adfærd betyder, at uddannelsesinstitutioner i alle aldre bør undgå WLAN-applikationer… WLAN bør ikke bruges i soveværelser, arbejdspladser, lounger, hospitalsrum, forelæsningssale, klasseværelser og i offentlig transport.”

Reviewet dokumenterer skadelige effekter på EEG og hjernefunktion (12 studier), på fertilitet (18), på DNA og kræftudvikling (29), på hjertet (5), skjoldbruskkirtlen (3), genekspression (5), apoptose (9), lever (4) og cellevækst (4). 41 studier viser oxidativ cellestress som skademekanismen, og 22 studier viser negative effekter på kognition, læring, opmærksomhed og adfærd.

5. Den aktuelle undersøgelsessituation på WLAN

Det følgende er et typisk undersøgelsesresultat, der modsiger brugen i daginstitutioner og skoler, offentliggjort i ElectrosmogReport i april 2018. To studier af Shahin et al. (2015, 2018) var i stand til at dokumentere for WLAN:

“(1) Nedsat indlæring og hukommelse hos voksne hanmus bestrålet med 2,45 GHz mikrobølger. (2) Forøgede hippocampiske stressniveauer. (3) Nedsatte synaptisk plasticitet. (4) Reduceret implementering af signalvejskomponenter, der er yderst vigtige for indlærings- og hukommelsesprocesser. Alle de ovennævnte effekter afhænger af bestrålingens varighed, jo længere bestrålingen er, jo mere drastisk er effekten. Ifølge forfatterne er den grundlæggende mekanisme for, hvordan 2,45 GHz mikrobølger negativt påvirker indlæring og hukommelse hos mus, blevet identificeret.“

Alt dette står naturligvis i skarp kontrast til målene for al læring. Det er ikke et anekdotisk isoleret resultat.

5.1 Negative effekter på hukommelsen, rumlig tænkning, der resulterer i adfærdsforstyrrelser

Negative effekter af mobiltelefonstråling på hukommelsen er ikke kun blevet påvist i dyreforsøg. Et studie med titlen “A prospective cohort study on the memory performance of adolescents and the individual brain dosis of microwave fields through radio communication” med 700 unge i Schweiz viste, at højfrekvente elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner har en skadelig effekt på udviklingen af ​​hukommelsen. præstation i figural og verbal hukommelse. Det blev udført af det schweiziske trope- og folkesundhedsinstitut (Förster et al. 2018).

I et år blev mobiltelefonbrugen hos tolv- til syttenårige analyseret. Som forventet viste de, der ofte brugte deres telefoner, øget strålingseksponering til hjernen. Det overraskende fund: Jo flere telefonopkald, desto dårligere præstation havde de på en figurativ hukommelsestest. Verbal hukommelse viste også dårligere resultater.

Medicinsk-biologiske studier, der undersøger ændringer i hjernens metabolisme forårsaget af stråling, giver dokumentation for resultaterne af disse epidemiologiske studier. Sådanne studier findes for alle frekvenser, der er anvendt til dato. For eksempel viser det sydkoreanske studie af Kim et al. (2024) på ​​molekylært niveau, at denne læringsproces forstyrres af stråling. Mobiltelefonstråling hæmmer udviklingen af ​​synaptisk struktur og tæthed, samt neuritvækst i den præfrontale cortex (frontallappen), med negative konsekvenser for adfærd, rumlig indlæring og hukommelse, især med hensyn til neurologiske udviklingsforstyrrelser såsom autismespektrumforstyrrelse. Se Overblik nr. 4: “Påvirker mobilkommunikation hjernen?“

WLAN-studier viser direkte effekter på hjerneområdet i hippocampus, som primært er ansvarlig for hukommelsen, og også på de pyramidale neuroner der. Resultatet er stressreaktioner (Yang et. al (2012)), svækkelse af rumlig læring og hukommelse (Lai og Singh (2014, Wang/Lai (2000), Chaturvedi et al. (2011)) og kognitive adfærdsforstyrrelser, ledsaget af tabet af mitokondrielle funktioner (Gupta et al. (2018)).

Studiet af ​​Karimi et al. (2018) har den selvforklarende titel: “2,45 GHz mikrobølgestråling forringer indlæring, hukommelse og synaptisk plasticitet i hippocampus hos rotter”. Gennem deres adfærdseksperimenter var arbejdsgruppen i stand til at vise, at 2,45 GHz mikrobølgestråling fra en WLAN-enhed forværrer rotters rumlige hukommelse og indlæringsadfærd. Derudover påvirkes neuronernes langsigtede plasticitet negativt.

I studiet af ​​Hasan et al. (2022) var resultatet af bestrålingen angst, ledsaget af neurobiologiske og cellulære ændringer, især skader på pyramideceller i hippocampale områder.

Resultaterne af studiet af ​​Zhu et al. (2021) indikerer, at en enkelt, kortvarig radiofrekvent bestråling var i stand til at fremkalde betydelige ændringer i indlærings- og hukommelsesevnerne samt strukturen og energimetabolismen af ​​hippocampus. Ifølge forfatterne indikerer de observerede EEG-ændringer en undertrykkelse af elektrisk hjerneaktivitet.

Studiet af ​​Bamdad et al. (2019) går i samme retning. De gennemførte 3 psykologiske test på skolepiger om effekten af ​​WiFi på korttidshukommelsen, selektiv opmærksomhed (med fokus på én ting) og delt opmærksomhed (“multitasking”). WLAN-gruppen havde betydeligt dårligere hukommelsesydelse. Forskerne antager, at en årsag er dannelsen af ​​frie radikaler (ROS).

Sinha (2008) fandt, at udover ændret adfærd og EEG hos rotter udsat for 2,45 GHz, blev niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner også påvirket. Adfærden hos de bestrålede dyr adskilte sig signifikant fra de ikke-bestrålede dyrs: de bestrålede dyr viste sig at være hyperaktive.

Resultaterne af studiet foretaget af Popovičová et al. (2024) viser, at eksponering for Wi-Fi-stråling kan forstyrre dannelsen af ​​nerveceller i centralnervesystemet, hvilket resulterer i udviklingsforsinkelser og mærkbare adfærdsændringer hos de berørte forsøgsdyr (rotter).

Studiet foretaget af DastAmooz et al. (2023) fandt, at prænatal Wi-Fi-eksponering hos rotter fører til betydelige ændringer i krops- og halelængder og reducerer koncentrationen af ​​den vigtige hjernevækstfaktor BDNF en smule, men statistisk signifikant, efter 56 dage.

Laván et al. (2025) viser i deres gennemgang af 49 studier, at 2,4 GHz Wi-Fi ændrer ekspressionen af ​​nøglegener for oxidativ stress, DNA-reparation og Alzheimers sygdomsveje og dermed kan forringe genomisk stabilitet og mitokondriefunktion.

5.2 Effekter på genomet

Medicinske fagfolk er opmærksomme på alvoren af ​​studier, der påviser skader på genomet eller DNA’et, og dette kræftpotentiale fra mobiltelefonstråling er et centralt debatemne. Siden resultaterne af to store studier, de førnævnte NTP- og Ramazzini-studier, er det kræftfremkaldende potentiale blevet betragtet som bevist. (se Overblik Nr. 2 „Er mobilkommunikation kræftfremkaldende?“) Følgende er fire studier, der også påviser dette for WLAN.

Deshmukh et al. (2015) brugte frekvenserne 900, 1.800 og 2.450 MHz til at undersøge effekterne af kronisk lavintensiv mikrobølgebestråling på indlæringsevne, hukommelse, varme chok proteiner (HSP) og DNA-skader i rottehjerner. Handyr blev bestrålet med meget lave feltstyrker i 180 dage. Rumlig orientering, indlæring og hukommelsesydelse var svækket ved alle 3 frekvenser. HSP70-indhold og DNA-strengebrud var signifikant øget i hjernen. Li et al. (2008) fandt det samme.

Capucci et al. (2022) viste, at langvarig eksponering for WLAN forårsager en moderat, men signifikant stigning i ROS-koncentrationer, dvs. oxidativt cellestress. Krybehastigheden for larver udsat for WLAN var signifikant forringet sammenlignet med kontrollarverne. De udsatte larver bevægede sig også generelt over kortere afstande end kontrollaverne. Larver udsat for WLAN udviklede stigende tumorer. Metastasefrekvensen var 68 % i WLAN-eksponerede larver og 37 % i kontrolgruppen.

Kumar et al. (2020) undersøgte DNA-modifikation ved hjælp af WLAN, specifikt den epigenetiske modulering af DNA-histonmethylering. De bestrålede med 900, 1800 og 2450 MHz (WLAN) signaler. WLAN-signalerne havde den største indflydelse. Der er mistanke om effekter på hjernens ydeevne, kræftudvikling samt reproduktion.

Reviewet af ​​Panagopoulos et al. (2025) viser, at WLAN-signaler – som en del af trådløs kommunikations-EMF – kan udløse oxidativ stress, DNA-skade, cellefunktionsforstyrrelser, fertilitetsnedsættelse og andre sundhedseffekter gennem deres pulserende og lavfrekvent modulerede struktur.

5.3 Åbning af blod-hjerne-barrieren

Blod-hjerne-barrieren beskytter vores hjerne mod indtrængning af toksiner. Blod-hjerne-barrierens permeabilitet efter eksponering fra en mobiltelefon er overbevisende blevet dokumenteret af Leif Salfords undersøgelser. Resultatet: GSM-mobilstråling fører til åbningen af ​​blod-hjerne-barrieren og toksiner kommer ind i hjernen. I 2022 blev dokumentationen “Die Öffnung der Blut-HirnSchranke durch Mobilfunkstrahlung: Ergebnisse der Salford-Studien“ udgivet. Brennpunkt (2022): https://www.diagnose-funk.org/1809.

Aggarwal et al (2013) viser, at lave, kroniske feltstyrker på 2,45 GHz ændrer nervecellernes elektrofysiologi. Der sker en ændring i synkroniseringen/desynkroniseringen af ​​de pulserende nerveceller, hvilket ifølge forskerne har betydning for blod-hjerne-barrieren og koncentrationen af ​​neurotransmittere ved synapserne.

Om plausibiliteten af ​​effekterne på blod-hjerne-barrieren blev neurobiologen von Dr. Keren Grafens review “Albumin als Schlüsselmarker” (‘Albumin som en nøglemarkør’) offentliggjort i 2022 i DHZ – Deutsche Heilpraktiker Zeitschrift, Thieme.

5.4 Effekter på fertilitet

Studier har vist, at sædkoncentrationen er halveret i løbet af de sidste 50 år, fra et gennemsnit på 99 millioner til 47 millioner sædceller pr. milliliter. Dette fænomen menes at skyldes en kombination af miljøfaktorer (hormonforstyrrende stoffer, pesticider, stråling) og adfærdsmæssige faktorer (kost, alkohol, stress, rygning).

I september 2023 offentliggjorde Genève Universitet og det schweiziske institut for tropisk og folkesundhed i Basel (Swiss TPH) et epidemiologisk studie af effekterne af brug af mobiltelefonen på sædceller (Rahban et al. 2023). Forskerne analyserede data fra 2.886 mænd i alderen 18 til 22 år, der blev rekrutteret til hæren mellem 2005 og 2018. Mænd, der brugte deres mobiltelefoner mere end 20 gange om dagen, havde en signifikant lavere gennemsnitlig sædkoncentration (44,5 millioner pr. milliliter) end mænd, der brugte deres telefoner højst én gang om ugen (56,5 millioner/ml). Dette repræsenterer et fald på en femtedel (21 procent). Chancen for graviditet falder, når sædkoncentrationen falder til under 40 millioner pr. milliliter. Se mere HER.

De negative effekter af ikke-ioniserende stråling på fertiliteten, især sædceller, anses for dokumenteret, ifølge et review offentliggjort af Technology Assessment Committee i EU-Parlamentet (STOA-undersøgelse 2022), og metaanalysen af ​​Kim et al. (2022). Her er tre studier, der dokumenterer dette for WLAN-frekvensen:

Resultaterne af Saygin et al. (2016) tyder på, at WLAN kan forårsage degeneration af testikelceller og sædproduktion. Oxidative skader og inflammatoriske processer spiller en nøglerolle her.

Forfatterne Ding et al. (2018) viser, at WLAN-stråling kan forårsage oxidativ stress, der påvirker DNA og mitokondrier i menneskelig sæd in vitro. Dette er en indikation af en sammenhæng mellem høj frekvens og nedsat mandlig fertilitet.

Prænatal stråling har også negative effekter. Forfatterne Almasiova et al. (2021) konkluderer, at eksponering med stråling (2,45 GHz, 2,8 mW/cm², SAR = 1,82 W/kg, 2 timer/dag), der fandt sted før fødslen, har en negativ indflydelse senere i livet på rotternes testikelstruktur og spermatogenese. De betragter oxidativ skade og en kompromitteret blod-testis-barriere som mulige mekanismer.

Et studie foretaget af Jamaludin et al. (2025) bekræfter, at eksponering for 2,45 GHz Wi-Fi-stråling forårsager oxidativ stress og reducerer sædkoncentration, motilitet og levedygtighed betydeligt efter 4 timers eksponering.

Studiet af Vijay et al. (2025) viste, at 2,45 GHz Wi-Fi forårsager degenerative forandringer i de mandlige reproduktionsorganer, forstyrrer spermatogenesen og udgør en potentiel risiko for mandlig fertilitet.

Baldini et al. (2025) viser, at 1 times nærhed af sædprøver til en mobiltelefon eller Wi-Fi-repeater reducerer progressiv motilitet med cirka 20% og tilsvarende øger ikke-progressiv og immotil sæd.

Mehta et al. (2025) viste, at 2,4 GHz Wi-Fi forårsager strukturel skade på reproduktionsorganerne hos voksne zebrafisk og udløser udviklings- og adfærdsforstyrrelser på tværs af generationer, medieret gennem oxidativ stress, mitokondrielle dysfunktioner og epigenetiske forandringer.

5.5 Effekter af WLAN på øjet

​​Ulmer øjenlægen Dr. Hans-Walter Roth fokuserede gennem studiet på effekterne af ikke-ioniserende stråling på øjet. De viste en sammenhæng med uklarhed af øjets linse, altså grå stær, hos personer, der bruger mobiltelefonen meget. Hans epidemiologiske observationer understøttes af medicinsk-biologiske studier, der viser forskellige patologiske termiske og ikke-termiske effekter på øjnene. WLAN-studiet af ​​Akar et al. (2013) viser skader på hornhinden i det ikke-termiske område med en eksponering på 2 timer om dagen i 21 dage og en SAR-værdi på 0,25 W/kg. Yao et al. (2004) fandt en afbrydelse i celleproliferation ved lav effektfluxtæthed. I det termiske område kommer studiet af ​​Ye et al (2002) til den konklusion, at ændringerne efter WLAN-bestråling fører til en osmotisk ubalance i øjenlinsen og inducerer tidlig grå stær ved effektfluxtætheder på 5 mW/cm² og 10 mW. /cm2, efter blot 3 timers eksponering. Kojima et al. (2004) fandt også forskellige negative effekter i det termiske område. Hvis du foretager telefonopkald tæt på dine øjne, kan det føre til hotspots og termiske effekter, herunder overskridelse af grænsen på 0,00 cm afstand for mange mobiltelefoner. Denne skade ser også ud til at have noget at gøre med øjets manglende egen termoregulering.

5.6 Andre effekter

Den epidemiske stigning af hovedpine og søvnforstyrrelser bekræftes årligt af sygesikringsundersøgelser. Flere studier om WLAN viser en signifikant sammenhæng med hovedpine og træthed (Chiu 2015, Cho 2016, Redmayne 2013, Wang 2017). Det blev bekræftet af undersøgelsen af ​​Mortazavi et al. (2011). Arbejdsgruppen undersøgte 469 elever for konsekvenserne af brugen af mobiltelefon. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem opkaldets varighed og hyppigheden af ​​hovedpine, muskelsmerter, hjertebanken, træthed, tinnitus, svimmelhed og søvnproblemer. Problemer med opmærksomhed, koncentrationsevne og nervøsitet var også større end forventet blandt storbrugere.

Masoumi et al. (2018) undersøgte effekten af ​​WLAN-stråling på bugspytkirtlen. Som et resultat blev insulinkoncentrationen signifikant reduceret.

Et nyligt studie af kyllingefostre foretaget af Holovská et al. (2025) viser, at kontinuerlig eksponering for WLAN (2,4 GHz, 300 µW/m²) ændrer fiberstrukturen i blodkarvæggen: Elastiske fibre blev signifikant reduceret, mens kollagenfibre steg eller faldt afhængigt af udviklingsstadiet. Dette indikerer strukturel forringelse af blodkarrene under WLAN -eksponering.

Forskergruppen Treder et al. (2025) ved Statens Institut for Biavl ved Universitetet i Hohenheim demonstrerede, at bestråling af planter med Wi-Fi reducerede humlebibesøg. I et tidligere studie (Treder et al. 2023) havde gruppen vist, at WLAN påvirker biernes orientering negativt.

5.7 Skademekanismen: oxidativt cellestress

Spørgsmålet stilles igen og igen: Hvorfor kan ikke-ioniserende stråling forårsage en lang række sygdomme? Det skyldes virkningsmekanismen, oxidativt cellestress. Stråling fører til en overproduktion af frie radikaler. Det fører til forstyrrelser i cellestofskiftet og er årsag til svækkelse af immunforsvaret og dermed mange betændelsessygdomme. Der er separat dokumentation for dette på hjemmesiden: www.diagnose-funk.org/1550. Reviews af Naziroglu (2014) og Yakymenko et al. (2015) om oxidativt cellestress bekræftes nu på imponerende vis af studiet af ​​Schürmann/Mevissen (2021). I nyhedsbrevet fra den schweiziske regerings BERENIS-ekspertgruppe står der:

“Sammenfattende kan det siges, at størstedelen af ​​dyreforsøgene og mere end halvdelen af ​​cellestudierne giver dokumentation for øget oxidativ stress forårsaget af HF-EMF og NF-MF.”
(https://www.bafu.admin.ch/bafu/de/home/themen/elektrosmog/newsletter.html, januar 2021)

Studier har vist, at oxidativ stress og mitokondrie-relateret apoptose (Gupta et al. (2018)) er virkningsmekanismerne for WLAN-skader. Asl et al. (2020) viser oxidativ stress i hjernen.

Resultaterne af studiet Öszobaci et al. (2019) indikerer, at 2,45 GHz-bestråling inducerede oxidativt cellestress i nyreceller. De observerede også øget apoptose (programmeret celledød) efter bestråling. Begge effekter af stråling kunne svækkes ved at tilsætte zink.

Studiet af ​​Fahmy/Mohammed (2020) viste, at strålingen reducerede antioxidanter (glutathion (GSH) og superoxiddismutase (SOD)), og en overproduktion af frie radikaler førte til leverskader. Forfatterne anbefaler at øge offentlighedens bevidsthed for at reducere varigheden af ​​eksponeringen for WLAN-stråling. Desuden bør der holdes den størst mulige afstand fra strålingskilden.

5.8 Effekterne af 10 Hz pulsering af WLAN

WLAN pulseres med 10 Hz frekvensen. Alfabølgekomponenten i elektroencefalogrammet har en middelfrekvens på 10 Hz (HECHT 2017). I Rütger Wevers studie i den berømte Andechs-bunker blev sammenhængen mellem den menneskelige døgnrytmer og 10 Hz-frekvensen fra ​​jordens elektromagnetiske felter påvist (se HECHT 2018).

Forskning fra prof. Dr. Lebrecht von Klitzing (1995, 2022) viser, hvilke patologiske effekter WLAN-eksponering kan have på hjernen. Han er medicinsk fysiker og ledede den kliniske eksperimentelle forskningsfacilitet ved Medical University of Lübeck fra 1975 til 2002. L. von Klitzing er en pioner inden for forskning i elektromagnetiske felter. 23 af hans arbejder er blevet offentliggjort på EMF-portalen siden 1986. Han opdagede, at WLAN-signalets 10 Hz-frekvens​​ har indflydelse på kroppens funktioner. I et interview, Peter Hensinger gennemførte med ham i 2023, udtalte han:

”Nervesignaler kan udledes i det såkaldte elektromyogram (EMG), ikke kun direkte på nerverne, men også i den tættere periferi, altså på den overliggende hudoverflade. EMG kan optages non-invasivt via en elektrodematrix på hudoverfladen. Her kan det ses, at i denne udledning var 10 Hz WLAN-signalet overvejende detekterbart i de grupper, der beskriver sig selv som elektrofølsomme efter tidligere eksponering. Dette resulterer i en særlig dynamik i ændringen i nervesignaler… Vi var i stand til at få én indsigt i denne sammenhæng: hjertesymptomerne på atrieflimmer/flimmer blev ofte dokumenteret. Frekvensnærheden til WLAN er ret imponerende.” (www.diagnose-funk.org/1964)

De grafiske FFT (Fast Fourier Transformation) måleprotokoller (se figur) viser ændringerne. “Fast Fourier Transform” (FFT) er en vigtig målemetode inden for forskningen om lyd- og akustikmåling. Det konverterer et signal til individuelle spektrale komponenter og giver derved frekvensinformation om signalet.

I betragtning af hele forskningssituationen ville et lægemiddel blive taget af markedet med det samme. Prof. Karl Hecht (2018) konkluderer heraf i sin artikel “Effekten af ​​10 Hz pulsering af elektromagnetisk stråling fra WLAN på mennesker”:

“10 Hz-pulseringen fra ​​WLAN EMF-strålingen er i stand til at danne en WLAN EMF-stresshukommelse med en permanent langtidseffekt. Dette er en monstrøs fare for menneskers sundhed, især for børn. At udstyre skoler med WLAN-systemer skal være forbudt ved lov.”
Prof. Karl Hecht (2018).

Den aktuelle rapport fra Forbundsdagens Technology Impact Committee (TAB, 2023) foreslår også, at der skal drages konklusioner fra dette studie, den skriver om studierne på børn:

”I alt 17 studier fandt tegn på forskellige effekter. Adfærdsmæssige abnormiteter blev hyppigst beskrevet i de epidemiologiske studier, især hos børn, der selv brugte telefonen, eller som blev eksponeret in utero under graviditeten. Derudover rapporterede børn og unge om helbredsproblemer (hovedpine, træthed osv.), når de brugte deres mobiltelefoner. Kognitive effekter blev også fundet hos unge. I de eksperimentelle studier var der individuelle tegn på ændringer i hjerneaktivitet, hudresistens og svækkelse af kognitiv ydeevne.” (s.17, 149)

6. Løsninger til et strålingsminimeret miljø

Oversigten over forskningssituationen i forhold til WLAN viser at stråling har toksiske effekter på organismen på en lang række forskellige måder. Hvis der er modstridende studier, gælder forsigtighedsprincippet. I betragtning af den viden, vi allerede har om effekterne af WLAN, bør sikkerhedsprincippet være gældende.

I lyset af forskningssituation må man spørge sig selv: Hvad laver vi egentlig? I betragtning af WLAN-strålingens toksiske potentiale bliver det absurde ved at bruge WLAN på hospitaler tydeligt. Derfor efterspørger vi også særlige WLAN-frie hospitalsstuer, specielt til el-overfølsomme. Forestil dig, at der er lærere og elever på skolen med en kræfthistorie, og de bliver udsat for kræftfremmende stråling! Den kontinuerlige stråling vil gøre børn elektrooverfølsomme. diagnose:funk har igangsat en bevægelse for WLAN-fri skoler og opfordrer læger, forældre og lærere til at informere daginstitutioner og skoler om risiciene med formålet: Vores skoler og daginstitutioner skal forblive WLAN-frie!

Den massive stigning af hovedpine og manglende koncentration hos børn er for eksempel et tegn på dette. diagnose:funk har udgivet en hjemmeside om el-overfølsomhed www.diagnose-ehs.org og bogen “Die unerlaubte Krankheit” (‘Den ulovlige sygdom’).

Det hævdes nu, at grænseværdierne beskytter mod de beskrevne effekter! Imidlertid blev næsten alle disse forskningsresultater opnået ved effekttætheder langt under grænseværdierne under normal drift af enhederne. Grænseværdierne yder ikke beskyttelse, og studierne ignoreres generelt i risikovurderinger. Omfattende litteratur forklarer, hvorfor grænseværdierne er uvidenskabelige og ikke har nogen beskyttende funktion (ICBE-EMF 2022, Oversigt nr. 3: “Udviser mobil kommunikation også ikke-termiske effekter?“).

Hvordan håndterer man WLAN?
Det første råd: Digitale medier bør bruges kablet. Kablede computere og computerlokaler bør bevares i skolerne. Det skal også være et krav, at alle tablets har kabelforbindelse. Hvis skolerne og undervisningsministerierne stiller kabeltilslutning som en betingelse for skoleoptagelse, ville branchen efterleve det.

Det andet råd: Hvis du af en eller anden grund ikke vil undvære WLAN, bør du indstille ydeevnekontrol til et minimum.

Det tredje råd: Hvis trådløs teknologi ikke kan forhindres i skolerne, ofte under pres fra yngre lærere, skal WLAN stadig afvises og der skal installeres en ny trådløs teknologi, Visible Light Communication (VLC, LiFi). Denne teknologi er nu udviklet til serieproduktion. Dataene overføres via LED-rum belysning eller direkte via infrarøde sendere. Det er højst sandsynligt ikke sundhedsskadeligt, fordi vores kroppe er tilpasset stråling fra lys. diagnose:funk har udgivet et fokuspunkt om forskningssituationen. Mere om LiFi i vores webinar 25. (https://www.diagnose-funk.org/1680) Waldorfskolen i Prenzlauer Berg i Berlin har udstyret i alt ni lokaler til datatransmission via lysbølger. (https://www.diagnose-funk.org/1932) Vores vision: WLAN vil blive erstattet af LiFi overalt.

7. Konklusion

Forskningssituationen om WLAN viser det tydeligt: Der er ingen tilsyneladende uafklaret debat om, hvorvidt WLAN-stråling er sundhedsskadelig. Spørgsmålet om sundhedsrisici fra strålingen fra mobiltelefoner er ikke en videnskabelig tvist, men derimod en konflikt mellem industriens og statens økonomiske interesser på den ene side og befolkningens sundhedsinteresser på den anden side. Der er tale om en milliardforretning.

WLAN er også en del af forretningsmodellen den “digitale uddannelse”, som lover et globalt salg på 9 billioner dollars, planlagt af det uddannelsesindustrielle kompleks (KRAUTZ 2014, MÜNCH 2018). Lærere bør erstattes af autonom digital teknologi og degraderes til læringskammerater. Derfor er der en dobbelt grund til at afvise WLAN. Det er sundhedsskadeligt og en del af infrastrukturen i “digital uddannelse”, hvilket er en forkert vej. Og du bør undgå forkerte veje!

Hjemmeundervisningen under Corona har vist alle svaghederne ved digital læring. Et andragende om skærmfri børnehaver og grundskoler, initieret af Alliance for Humane Education, Eliant-foreningen og diagnose:funk, blev præsenteret for EU i Bruxelles i 2021 med 100.425 underskrifter. Det førte til en lille succes: Begrebet “alderssvarende” blev inkluderet i EU’s uddannelsesplan for digitalisering. Skolerne kan selv bestemme over deres udstyr. Lad os hjælpe dem med at nægte at skulle udstyres med WLAN.

STOA-studiet foretaget af Technology Impact Committee i EU-Parlamentet formulerer 5 politiske muligheder:

8.1 Udvikling af mere sikre slutenheder med lav stråling
8.2 Reducer grænseværdierne, indfør sikkerhedsværdier
8.3 Alternative forsyningskoncepter (fiberoptisk udvidelse). Radiofrie zoner på offentlige områder
8.4 Moratorium for 5G-mmW: vending af bevisbyrden i henhold til REACH-princippet – “ingen data, intet marked”
8.5 Oplys om de potentielle sundhedsrisici, alternativer samt sikkerhedsforanstaltninger

Lægepersonale kan bidrage til punkt 5. Stråling skal indgå i anamnesen (dvs. patientens sygejournal), og patienterne skal informeres om de mulige konsekvenser ved brug af apparater, der afgiver stråling. Det kan du bidrage til!

8. Kilder

8.1. WLAN-studier citeret i teksten (med links til reviews om EMF-data eller referencer i EMF-portalen)

Aggarwal Y, Singh SS, Sinha RK (2013): Chronic exposure of low power radio frequency changes the EEG signals of rats: low power radio frequency alters EEG. Advances in Biomedical Engineering Research (ABER) 1 (2), https://www.emfportal.org/de/article/35733

Akar A, Karayigit MO, Bolat D, Gultiken ME, Yarim M, Castellani G (2013): Effects of low-level electromagnetic field exposure at 2.45 GHz on rat cornea, Int J Radiat Biol 2013; 89 (4): 243-249, https://www.emf-portal.org/de/article/21519

Almášiová V, Holovská K, Andrašková S, Cigánková V, Ševčíková Z, Raček A, Andrejčáková Z, Beňová K, Tóth Š, Tvrdá E, Molnár J, Račeková E (2021): Potential influence of prenatal 2.45 GHz radiofrequency electromagnetic field exposure on Wistar albino rat testis, Histol Histopathol 2021; 36 (6): 685-696, https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=594

Andrašková S, Holovská K, Zuzana Ševčíková, Zuzana Andrejčáková, Štefan Tóth, Marcela Martončíková, Račeková E, Almášiová V (2022): The potential adverse effect of 2.45 GHz microwave radiation on the testes of prenatally exposed peripubertal male rats. Histology and Histopathology, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=626

Asl, JF., Goudarzi M, Shoghi H (2020). The radio-protective effect of rosmarinic acid against mobile phone and Wi-Fi radiation-induced oxidative stress in the brains of rats. Pharmacological Reports, 72(4), 857–866. https://www.emf-portal.org/de/article/41907

Baldini GM et al. (2025): Does Electromagnetic Pollution in the ART Laboratory Affect Sperm Quality? A Cross-Sectional Observational Study. Toxics. 2025 Jun 18;13(6):510, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=894

Bamdad K, Adel Z, Esmaeili M (2019): Complications of nonionizing radiofrequency on divided Attention. Journal of Cellular Biochemistry 120 (6), https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=555

Cappucci U, Casale AM, Proietti M, Marinelli F, Giuliani L, Piacentini L (2022). WiFi Related Radiofrequency Electromagnetic Fields Promote Transposable Element Dysregulation and Genomic Instability in Drosophila melanogaster. Cells. 2022 Jan;11(24):4036, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=758

Chaturvedi CM et al. (2011): 2.45 GHz (CW) microwave irradiation alters circadian organization, spatial memory, DNA structure in the brain cells and blood cell counts of male mice, mus musculus. Progr Electromagn Res B 29, 23–42, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=238

Chiu CT et al.: Mobile phone use and health symptoms in children. J Formos Med Assoc 2015; 114 (7): 598-604, https://www.emf-portal.org/de/article/25628

Cho YM et al: A cross-sectional study of the association between mobile phone use and symptoms of ill health. Environ Health Toxicol 2016; 31: e2016022, https://www.emf-portal.org/de/article/30536

Deshmukh PS et al. (2015): Cognitive impairment and neurogenotoxic effects in rats exposed to low-intensity microwave radiation. Int J Toxicol 34 (3), 284–290, https://www.emfdata.org/en/studies/detail&id=157

Ding SS, Sun P, Zhang Z, Liu X, Tian H, Huo YW, Wang LR, Han Y, Xing JP (2018). Moderate Dose of Trolox Preventing the Deleterious Effects of Wi-Fi Radiation on Spermatozoa In vitro through Reduction of Oxidative Stress Damage Chin Med J 2018; 131 (4): 402-412; https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=671

Ding SS, Sun P, Tian H, Huo YW, Wang LR, Han Y, Zhang Z, Liu X, Xing JP (2018): Association between daily exposure to electromagnetic radiation from 4G smartphone and 2.45-GHz wi-fi and oxidative damage to semen of males attending a genetics clinic: a primary study, Veröffentlicht in: Int J Clin Exp Med 2018; 11 (3): 2821-2830, https://www.emfportal.org/de/article/49145

Fahmy HM, Mohammed FF. (2020): Hepatic injury induced by radio frequency waves emitted from conventional Wi-Fi devices in Wistar rats. Human & Experimental Toxicology, https://www.emfdata.org/en/studies/detail&id=569

Foerster M, Thielens A, Joseph W, Eeftens M and Röösli M (2018): A Prospective Cohort Study of Adolescents’ Memory Performance and Individual Brain Dose of Microwave Radiation from Wireless Communication. Environmental Health Perspectives, Vol. 126, No. 7, ResearchOpen Access, https://www.emf-portal.org/de/article/35641

Gupta SK, Mesharam MK, Krishnamurthy (2018): Electromagnetic radiation 2450 MHz exposure causes cognition deficit with mitochondrial dysfunction and activation of intrinsic pathway of apoptosis in rats, J Biosci 43, 263–276 (2018), https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=679

Hasan I, Jahan MR, Islam MN, Islam MR (2022): Effect of 2400 MHz mobile phone radiation exposure on the behavior and hippocampus morphology in Swiss mouse model. Saudi Journal of Biological Sciences 29 (1), 102–110, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=631

Holovská K, Almášiová V, Andrašková S, Demčišáková Z, Račeková E, Cigánková V (2021): Effect of electromagnetic radiation on the liver structure and ultrastructure of in utero irradiated rats. Acta Veterinaria Brno 90 (3), 315–319, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=630

Jamaludin N et al. (2025): The Influence of 2.45 GHz Wi-Fi Exposure Duration on Sperm Quality and Testicular Histopathology: An Exploration of Peroxidative Injury. Antioxidants, 14(2), 179, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=885

Karimi N, Bayat M, Haghani M, Saadi H F, Ghazipour G R. (2018): 2.45 GHz microwave radiation impairs learning, memory, and hippocampal synaptic plasticity in the rat. Erschienen in: Toxicology and Industrial Health 2018; 34(12), 873–883, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=507

Kojima M, Hata I, Wake K, Watanabe S, Yamanaka Y, Kamimura Y, Taki M, Sasaki K (2004): Influence of anesthesia on ocular effects and temperature in rabbit eyes exposed to microwaves, Bioelectromagnetics 2004; 25 (3): 228-233, https://www.emf-portal.org/de/article/10632

Kumar R, Deshmukh PS, Sharma S, Banerjee BD (2020): Effect of mobile phone signal radiation on epigenetic modulation in the hippocampus of Wistar rat. Environmental Research 192, 110297,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=571

Lai H, Singh NP Single- and double-strand DNA breaks in rat brain cells after acute exposure to radiofrequency electromagnetic radiation. Int J Radiat Biol 1996; 69 (4): 513-521, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=402

Laván D et al. (2025): Review of the evidence on the influence of Wi-Fi 2.4 GHz radiation on oxidative stress and its possible relationship with Alzheimer’s disease. Front Neurol. 2025 Oct 3;16:1616435, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=904

Li M et al. (2008): Elevation of plasma corticosterone levels and hippocampal glucocorticoid receptor translocation in rats: a potential mechanism for cognition impairment following chronic low-powerdensity microwave exposure. J Radiat Res 49 (2), 163–70, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=404

Masoumi A, Karbalaei N, Mortazavi SMJ, Shabani M (2018): Radiofrequency radiation emitted from Wi-Fi (2.4 GHz) causes impaired insulin secretion and increased oxidative stress in rat pancreatic islets. International Journal of Radiation Biology, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=549

Mehta J et al. (2025): From adults to offspring: Wi-Fi RF-EMR exposure in adult zebrafish impairs reproduction and transgenerationally effects development and behavior of progeny. Sci Total Environ. 2025 Dec 15;1008:180982, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=924

Mortazavi SM et al (2011): The pattern of mobile phone use and prevalence of self-reported symptoms in elementary and junior high school students in Shiraz, Iran. Iran J Med Sci 2011; 36 (2): 96–103,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=211

Naziroglu M, Akman H (2014): Effects of Cellular Phone – and Wi-Fi – Induced Electromagnetic Radiation on Oxidative Stress and Molecular Pathways in Brain, in: I. Laher (ed): Systems Biology of Free Radicals and Antioxidants, Springer Berlin Heidelberg, 106, S. 2431-2449,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=410

Olejárová, S., Moravčík, R., & Herichová, I. (2022). 2.4 GHz Electromagnetic Field Influences the Response of the Circadian Oscillator in the Colorectal Cancer Cell Line DLD1 to miR-34a-Mediated Regulation. International Journal of Molecular Sciences, 23(21), 13210, https://www.emfdata.org/en/studies/detail&id=760

Özsobacı NP, Ergün DD, Tunçdemir M, Özçelik D (2019): Protective Effects of Zinc on 2.45 GHz Electromagnetic Radiation-Induced Oxidative Stress and Apoptosis in HEK293 Cells. Biol Trace Elem Res.,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=554

Popovičová A et al. (2024): Effect of microwave radiation on adult neurogenesis and behavior of prenatally exposed rats. IBRO Neuroscience Reports, 2024; 17, 235-244, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=886
Redmayne M et al. (2013): The relationship between adolescents’ well-being and their wireless phone use: a crosssectional study. epidem. Environ Health 2013; 12: 90,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=302

Saito K, Saiga T, Suzuki K (1998): Reversible irritative effect of acute 2.45GHz microwave exposure on rabbit eyes-a preliminary evaluation, J Toxicol Sci 1998; 23 (3): 197-203, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=260

Saygin M, Asci H, Ozmen O, Cankara FN, Dincoglu D, Ilhan I. (2016): Impact of 2.45 GHz Microwave Radiation on the Testicular Inflammatory Pathway Biomarkers in Young Rats: The Role of Gallic Acid. Erschienen in: Environ. Toxicol., 31: 1771-1784, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=526

Shahin S, Banerjee S, Singh SP, Chaturvedi CM (2015): 2.45 GHz Microwave Radiation Impairs Learning and Spatial Memory via Oxidative/Nitrosative Stress Induced p53-Dependent / Independent Hippocampal Apoptosis: Molecular Basis and Underlying Mechanism. Toxicological Sciences 148 (2), 380–399,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=198

Shahin S et al. (2018): 2.45-GHz Microwave Radiation Impairs Hippocampal Learning and Spatial Memory: Involvement of Local Stress Mechanism-Induced Suppression of iGluR/ERK/CREB Signaling. Toxicological Sciences 161 (2), 349–374, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=734

Sinha RK et al. (2008): Neural network-based evaluation of chronic non-thermal effects of modulated 2.450 MHz microwave radiation on electroencephalogram. Ann Biomed Eng 36 (5), 839–851,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=422

Treder at al. (2023): Defined exposure of honey bee colonies to simulated radiofrequency electromagnetic fields (RF-EMF): Negative effects on the homing ability, but not on brood development or longevity. Sci Total Environ. 2023 Oct 20;896:165211. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=806

Treder M et al. (2025): Radiofrequency electromagnetic fields reduce bumble bee visitation to flowers. Environ Pollut. 2025 Nov 1;384:126836, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=898

Vijay S et al. (2025): Histomorphometry and sperm quality in male rats exposed to 2.45 GHz Wi-Fi. Reproduction. 2025 Apr 18;169(5):e250048. PMID: 40192818; PMCID: PMC12023345,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=893

Wang B, Lai H (2000): Acute exposure to pulsed 2.450 MHz microwaves affects water-maze performance of rats. Bioelectromagnetics 21 (1), 52–56, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=268

Wang J et al. (2017): Mobile Phone Use and The Risk of Headache: A Systematic Review and Meta-analysis of Crosssectional Studies. Sci Rep 2017; 7 (1): 12595, https://www.emf-portal.org/de/article/33360

Wilke I (2018): Biologische und pathologische Wirkungen der Strahlung von 2,45 GHz auf Zellen, Fruchtbarkeit, Gehirn und Verhalten. Review: umwelt-medizin-gesellschaft 2018 Feb 31(1), https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=439

Yang XS et al. (2012): Exposure to 2.45 GHz electromagnetic fields elicits an HSP-related stress response in rat hippocampus. Brain Res Bull 88 (4), 371–378, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=269

Yao K, Wang KJ, Sun ZH, Tan J, Xu W, Zhu LJ, Lu DQ (2004): Low power microwave radiation inhibits the proliferation of rabbit lens epithelial cells by upregulating P27Kip1 expression, Mol Vis 2004; 10: 138-143,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=270

Ye J, Yao K, Zeng Q, Lu D (2002): Changes in gap junctional intercellular communication in rabbits’ lens epithelial cells induced by low power density microwave radiation, Chin Med J 2002; 115 (12): 1873-1876,
https://www.emf-portal.org/de/article/12454

Zhu, R., Wang, H., Xu, X., Zhao, L., Zhang, J., Dong, J., Yao, B., Wang, H., Zhou, H., Gao, Y., & Peng, R. (2021). Effects of 1.5 and 4.3 GHz microwave radiation on cognitive function and hippocampal tissue structure in Wistar rats. Scientific Reports, 11(1), 1–12, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=761

8.2 Yderligere WLAN studier

Bertuccio MP et al. (2023): The Exposure to 2.45 GHz Electromagnetic Radiation Induced Different Cell Responses in Neuron-like Cells and Peripheral Blood Mononuclear Cells. Biomedicines, 11(12),
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=842

Fatahi Asl J et al. (2024): Rosmarinic Acid Protects the Testes of Rats against Cell Phone and Ultra high Frequency Waves Induced Toxicity. Iran J Med Sci. 2024 Apr 1;49(4):237-246. doi:10.30476/ijms.2023.97695.2952. https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=849

Nowak-Terpilowska A et al. (2023): Effects of 2.4 GHz radiofrequency electromagnetic field (RF-EMF) on glioblastoma cells (U-118 MG). Annals of Agricultural and Environmental Medicine. 2023; 30(4),
https://doi.org/10.26444/aaem/176405

Othman H, López-Furelos A, Leiro-Vidal JM, Ammari M, Sakly M, Abdelmelek H, Salas-Sánchez AÁ, Ares-Pena F, López Martín E (2021): Exposure to 2.45 GHz radiation triggers changes in HSP-70, Glucocorticoid Receptors and GFAP biomarkers in rat brain, Int J Mol Sci 2021; 22 (10): 5103, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=608

Othman H, Ammari M, Sakly M, Abdelmelek H (2017): Effects of Prenatal Exposure to WIFI Signal (2.45 GHz) on Postnatal Development and Behavior in Rat: Influence of Maternal Restraint, Behav Brain Res 2017; 326: 291-302, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=717

Othman H, Ammari M, Rtibi K, Bensaid N, Sakly M, Abdelmelek H (2017). Postnatal development and behavior effects of in-utero exposure of rats to radiofrequency waves emitted from conventional WiFi devices, Environ Toxicol Pharmacol 2017; 52: 239-247, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=414

Othman H*, Ammari M, Sakly M, Abdelmelek H (2017): Effects of Repeated Restraint Stress and WiFi Signal Exposure on Behavior and Oxidative Stress in Rats, Metab Brain Dis 2017; 32 (5): 1459-1469,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=718

Parizek D, Visnovcova N, Hamza Sladicekova K, Misel J, Jakus J, Kohan M, Visnovcova Z, Ferencova N, Tonhajzerova I (2023). Electromagnetic Fields – Do they Pose a Cardiovascular Risk? Physiological Research 72, 199–208; DOI:10.33549/physiolres.934938, https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=801

Porcher A, Girard S, Bonnet P, Rouveure R, Guerin V, Paladian P, Vian A (2023): Non thermal 2.45 GHz electromagnetic exposure causes rapid changes in Arabidopsis thaliana metabolism. Journal of Plant Physiology 286; https://doi.org/10.1016/j.jplph.2023.153999, https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=817

Said-Salman I, Yassine W, Rammal A, Hneino M, Yusef H, Moustafa M (2021): Effects of Wi-Fi Radiofrequency Radiation on Carbapenem-Resistant Klebsiella pneumoniae, Bioelectromagnetics 2021; 42 (7): 575-582, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=614

Said-Salman IH, Jebaii FA, Yusef HH, Moustafa ME (2019). Evaluation of Wi-Fi Radiation Effects on Antibiotic Susceptibility, Metabolic Activity and Biofilm Formation by Escherichia Coli 0157H7, Staphylococcus Aureus and Staphylococcus Epidermis, J Biomed Phys Eng 2019; 9 (5): 579-586
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=733

Sterling L et al. (2024): Laptop and tablet use and their influence on total motile sperm count parameters: are laptops linked to infertility in Jamaican men? Rev Int Androl. 2024 Dec;22(4):25-32. doi:10.22514/j.androl.2024.027, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=895

Sueiro-Benavides RA et al. (2026): Radiofrequency Fields at 2.45 GHz Reprogram Mitochondria-Lysosome Crosstalk and Modulate the Survival/Death of Macrophages Exposed to LPS and/or the SARS CoV-2 Spike Protein. Int J Mol Sci. 2026 Apr 24;27(9):3813, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=949

Tahir E et al. (2024): Effect of 2.45 GHz microwave radiation on the inner ear: A histopathological study on 2.45 GHz microwave radiation and cochlea. The Journal of International Advanced Otology 20 (1): 35-43,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=841

Tarsaei, M., Peyrovan, Z. S., Mahdavi, S. M., Chahardehi, A. M., Vafaee, R., & Haidari, M. H. (2022). Effects of 2.45 GHz Non-Ionizing Radiation on Anxiety-Like Behavior, Gene Expression, and Corticosterone Level in Male Rats. Journal of Lasers in Medical Sciences, 13(1), 56. https://doi.org/10.34172/jlms.2022.56,
https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=813

Tran N.T., Jokic, L., Keller, J., Geier, J.U., Kaldenhoff R (2023). Impacts of Radio-Frequency Electromagnetic Field (RF-EMF) on Lettuce (Lactuca sativa)—Evidence for RF-EMF Interference with Plant Stress Responses. Plants 2023, 12, 1082. https://doi.org/10.3390/plants12051082, https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=774

8.3 Yderligere litteratur

(med links til placeringen på www.diagnose-funk.org)

Bundesamt für Strahlenschutz (2012): Infoblatt des Bundesamtes für Strahlenschutz: Sprach- und Datenübertragung per Funk: Bluetooth und WLAN, August 2012 Butler, Tom (2020): Wireless Technologies and the Risk of Adverse Health Effects in Society: A Retrospective Ethical Risk
Analysis of Health and Safety Guidelines, Online Working Paper, erschienen als diagnose:funk Brennpunkt,
www.diagnose-funk.org/1683

Butler, Tom (2020): A Report on the Non-Thermal Effects of Radio Frequency Radiation and the Adequacy of Health and Safety Guidelines to Protect Public Health, Online Paper
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/04/Butler-Tom-Wireless-Technologies-Ethical-Risk-Analysis-Working-Paper-Univ.-Cork-2021.pdf
diagnose:funk Brennpunkt (2022): Die Öffnung der Blut-Hirn-Schranke durch Mobilfunkstrahlung: Ergebnisse der Salford-Studien, www.diagnose-funk.org/1809

diagnose:funk Brennpunkt (2020): LED-Licht zur Datenübertragung – ein gesundheitlich unbedenkliches WLAN? , Klaus Scheler, www.diagnose-funk.org/1576

EWSA (Europäischer Wirtschafts- und Sozialausschuss) (2022): Stellungnahme des Europäischen Wirtschafts- und Sozialausschusses zum Thema „Die gesellschaftlichen und ökologischen Auswirkungen des 5G-Ökosystems, www.diagnosefunk.org/1828

Falcioni et al. (2018): Report of final results regarding brain and heart tumors in Sprague-Dawley rats exposed from prenatal life until natural death to mobile phone radiofrequency field representative of a 1.8 GHz GSM base station environmental emission. Environmental Research, https://doi.org/10.1016/j.envres.2018.01.037

Grafen K. (2022): Albumin als Schlüsselmarker. DHZ – Deutsche Heilpraktiker Zeitschrift, 2022; 6: 56–59 | © 2022. Thieme.

Hardell L, Carlberg M (2018): Analyse und Kommentar zum NTP Report, erschienen als diagnose:funk Brennpunkt: https://www.diagnose-funk.org/1268

Hecht K (2018): Die Wirkung der 10-Hz-Pulsation der elektromagnetischen Strahlungen von WLAN auf den Menschen, diagnose:funk Brennpunkt

Hecht K (2017): Der elektromagnetische Ozean-Lebenswichtiger Umweltfaktor in Gefahr, Die Naturheilkunde, 1/2007

Hensinger P (2020): WLAN an Kindertagesstätten und Schulen: Ein Hype verdeckt die Risiken, umwelt-medizingesellschaft 1/2020, www.diagnose-funk.org/1537

Hensinger P, Wilke I (2016): Mobilfunk: Neue Studienergebnisse bestätigen Risiken der nicht-ionisierenden Strahlung, umwelt · medizin · gesellschaft | 29 | 3/2016,
https://www.diagnose-funk.org/ 1141, www.diagnose-funk.org/1537

ICBE-EMF (2022): International Commission on the Biological Effects of Electromagnetic Fields (ICBE-EMF). Scientific evidence invalidates health assumptions underlying the FCC and ICNIRP exposure limit determinations for radiofrequency radiation: implications for 5G. Environ Health 21, 92 (2022), https://www.diagnose-funk.org/1937

IMST: Daten aus Scheler K, Krause G (2015): Vorsicht WLAN, diagnose:funk Ratgeber 3, S. 28

Kim JH et al. (2024): Exposure to Radiofrequency Induces Synaptic Dysfunction in Cortical Neurons Causing Learning and Memory Alteration in Early Postnatal Mice. International Journal of Molecular Sciences, 25(16). https://www.emfdata.org/en/studies/detail?id=860

Kim S, Han D, Ryu J, Kim K, Kim YH (2021): Effects of mobile phone usage on sperm quality – No time-dependent relationship on usage: A systematic review and updated meta-analysis. Environ Res 2021; 202: 111784, www.diagnosefunk.org/1797

Klitzing v. L (2022): Healthy disorders by WLAN-exposure, Journal of Clinical Images and Medical Case Reports, Volume 3, DOI: www.doi.org/10.52768/2766-7820/1639, www.jcimcr.org, Download https://www.diagnose-funk.org/1964

Klitzing v. L (1995): Low-Frequency pulsed electromagnetic fields influence EEG of man. Veröffentlicht in: Phys Med 1995; XI (2): 77-80, Download https://www.diagnose-funk.org/1964

Krautz J (2014): Ware Bildung. Schule und Universität unter dem Diktat der Ökonomie, München
Lerchl A et al. (2015): Tumor promotion by exposure to radiofrequency electromagnetic fields below exposure limits for humans. Biochem Biophys Res Commun 2015; 459 (4): 585 – 590, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=436

Lerchl A (2018): Synergistische Wirkungen hochfrequenter elektromagnetischer Felder in Kombination mit kanzerogenen Substanzen – Kokanzerogenität oder Tumorpromotion? – Vorhaben 3615S82431;
https://doris.bfs.de/jspui/handle/urn:nbn:de:0221-2018011014465

Lin JC (2022) Carcinogenesis from chronic exposure to radio-frequency radiation. Front. Public Health 10:1042478. doi:10.3389/fpubh.2022.1042478, siehe auch: https://www.diagnose-funk.org/1304

Münch R (2018): Der bildungsindustrielle Komplex, Beltz Weinheim

Naziroglu M, Akman H (2014): Effects of Cellular Phone – and Wi-Fi – Induced Electromagnetic Radiation on Oxidative Stress and Molecular Pathways in Brain, in: I. Laher (ed): Systems Biology of Free Radicals and Antioxidants, Springer Berlin Heidelberg, 106, S. 2431-2449

NTP (2018a): NTP TECHNICAL REPORT ON THE TOXICOLOGY AND CARCINOGENESIS STUDIES IN
Hsd: SPRAGUE DAWLEY SD RATS EXPOSED TO WHOLE-BODY RADIO FREQUENCY RADIATION AT A FREQUENCY (900MHz) AND MODULATIONS (GSM AND CDMA) USED BY CELL PHONES,
https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/about_ntp/trpanel/2018/march/tr595peerdraft.pdf

NTP (2018b): NTP TECHNICAL REPORT ON THE TOXICOLOGY AND CARCINOGENESIS STUDIES IN B6C3F1/N MICE EXPOSED TO WHOLE-BODY RADIO FREQUENCY RADIATION AT A FREQUENCY (1,900 MHz) AND MODULATIONS (GSM AND CDMA) USED BY CELL PHONE, https://ntp.niehs.nih.gov/ntp/about_ntp/trpanel/2018/march/tr596peerdraft.pdf

Panagopoulos DJ et al. (2025): A comprehensive mechanism of biological and health effects of an thropogenic extremely low frequency and wireless communication electromagnetic fields. Front. Public Health 13:1585441,
https://www.emf-portal.org/de/article/60136

Panagopoulos DJ et al. (2026): Recording the extremely low frequency pulsations of wireless communication electromagnetic fields. Electromagnetic Biology and Medicine, 1-10,
https://www.emfdata.org/de/dokumentationen/detail?id=262

Rahban R et al. (2023): Association between self-reported mobile phone use and the semen quality of young men, Fertil Steril. 2023 Dec;120(6):1181-1192, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=821

Schuermann, D.; Mevissen, M.: Manmade Electromagnetic Fields and Oxidative Stress—Biological Effects and Consequences for Health. Int. J. Mol. Sci. 2021, 22, 3772. https://doi.org/10.3390/ijms22073772, https://www.diagnosefunk.org/1692

STOA-Studie (2021): Health-Impact of 5G, www.diagnose-funk.org/1740

TAB (2023): Technikfolgenabschätzung (TA) – Mögliche gesundheitliche Auswirkungen verschiedener Frequenzbereiche elektromagnetischer Felder (HF-EMF), Bundestagsdrucksache 20/5646,
www.diagnose-funk.org/1954

TELEKOM: Bedienungsanleitung Speedport Smart, 2017, S. 21

Teuchert-Noodt G (2019): Die Rechnung kann nicht ohne den Wirt gemacht werden: Das Gehirn des Kindes. In: Lankau R, Bleckmann P (2019): Digitale Medien und Unterricht. Eine Kontroverse, Beltz, Weinheim Warnke U, Hensinger P: Steigende „Burn-out“- Inzidenz durch technisch erzeugte magnetische und elektromagnetische Felder des Mobil- und Kommunikationsfunks, umwelt ・ medizin ・ gesellschaft, 1/2013, www.emfdata.org/de/dokumentationen/detail?id=59

Wilke I (2018): Biologische und pathologische Wirkungen der Strahlung von 2,45 GHz auf Zellen, Fruchtbarkeit, Gehirn und Verhalten. Review: umwelt ・ medizin ・ gesellschaft 2018 Feb 31(1), www.emfdata.org/de/studien/detail?id=439

Yakymenko I et al. (2016): Oxidative mechanisms of biological activity of low-intensity radiofrequency radiation. Electromagn Biol Med 2016; 35 (2): 186-202, erschienen als diagnose:funk Brennpunkt, www.diagnose-funk.org/1001

Zierer, Klaus (2021): „Zwischen Dichtung und Wahrheit: Möglichkeiten und Grenzen von digitalen Medien im Bildungssystem“ , Pädagogische Rundschau, 4/2021,

Homepages von diagnose:funk
www.diagnose-funk.org; www.diagnose-ehs.org; www.emfdata.org; www.insekten-schuetzen.info

Oversatte udgaver i serien “OVERBLIK for indsigt”:

Overblik for indsigt

Læs mere her:

Er Wi-Fi sundhedsskadelig?

Reducer Wi-Fi strålingen med over 90 % og oprethold dækningen

Hvad du skal vide om stråling fra din mobiltelefon

Status for undersøgelser af risici med mobiltelefoner: 7 – 1 for kræftrisiko

Hvor kommer den trådløse stråling fra?

Elektromagnetisk stråling fra mobil-, Wi-Fi- og Bluetooth-teknologier: Hvor sikre er vi?

ICNIRP – Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige