Tysklands nationale Lægekonference støtter et forbud mod mobiltelefoner og skærme i skolerne

Foto: Christian Glawe-Griebel/helliwood.com

Den 129. tyske nationale lægekonference har vedtaget to resolutioner, der opfordrer til et forbud mod smartphones i skolerne.

Kun kvalificerede lærere, der er uddannet i fordele og risici, bør have lov til at bruge sådant udstyr og kun i en pædagogisk sammenhæng, som de selv bestemmer.

Hermed har den tyske undervisningsminister Prien fået opbakning til et forbud mod smartphones og tablets!

Lægekongressens anbefalinger:

Ingen privat brug af smartphones i skolerne

På anmodning af Dr. Petra Bubel, Thomas Dörrer, Dr. Frank Lautenschläger, Dr. Carola Lüke, Prof. Dr. Hermann-Josef Rothkötter, PD Dr. Christine Schneemilch, Henrik Straub og Prof. Dr. Uwe Ebmeyer har den 129. tyske lægekongres 2025 besluttet:

  • at brugen af digitale medier kun sker på en måde, der giver mening i forhold til sundhed og uddannelse. Overdreven brug af digitale medier udgør en betydelig risiko for børn og unges sundhed og læringsudvikling. Den 129. tyske lægeforening anbefaler derfor, at brugen af mobile enheder som smartphones, tablets og smarte enheder i skolerne reduceres uden for klasseværelset, hvis det er muligt, til nul.

Begrundelsen:

Forskellige studier (f.eks. OECD’s) viser de negative konsekvenser af overdrevent medieforbrug hos børn og unge. Varigheden af brugen af smartphones har i stigende grad alvorlige konsekvenser for unges sundhed og udvikling. Ud over et fald i læringsevnen har brugen af smartphones indflydelse på den kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. Derudover er koncentrationsbesvær, nedsat ydeevne og samtidig depression samt øjensygdomme typiske negative konsekvenser.

Fritiden i skolen bør derfor være skærmfri tid, også for at gøre det muligt at bearbejde den viden, der formidles. Især brugen af smartphones fører til et konfliktfyldt klima mellem elever og lærere på mange skoler. Et generelt forbud mod brug på alle skoler kan derfor være nyttigt og bør undersøges af politikere på tværs af forbundsstaterne. (Beslutningsprotokollen s. 252)

Krav om samvittighedsfuld brug af digitale skærmmedier i skolerne

På anmodning af Dr. Rudolf-Heinrich-Uwe Büsching og Dr. Gisbert Voigt (tryksager Ic – 70) besluttede den 129. tyske lægekongres 2025:

  • at opfordre forbundsministeriet for uddannelse, familie, ældre, kvinder og unge (BMBFSFJ) til at udvikle koncepter for en skole fri for digitale skærmmedier, såfremt det ikke indgår i en samvittighedsfuldt planlagt brug i forbindelse med undervisning. Formålet er at forebygge de fysiske og psykiske skader forårsaget af brugen af digitale medier, som er blevet kendt i de senere år. Et andet mål er at forbedre elevernes sociale interaktioner og deres lærings- og koncentrationsevner.

Begrundelsen

I henhold til forbundsstaternes skolelove er det bl.a. skolekonferencens opgave at træffe beslutning om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, om forslag til brug af de undervisnings- og læringssystemer, som skolemyndigheden stiller til rådighed, samt arbejds- og kommunikationsplatforme i digital form samt at udstede skoleregler (pauseregler). Det inkluderer brugen af digitale skærmmedier i klasseværelset og i pauserne.

Indtil videre har hvert skolesamfund været i stand til lokalt at beslutte, om og hvordan brugen af digitale skærmmedier skal reguleres. De skolespecifikke regler er resultatet af en informations- og støttetilbud, hvis medietilhørsforhold ikke er tydeligt for mange beslutningstagere. Derfor bør koncepter for en skole, der er fri for digitale skærmmedier, også eksplicit inkluderes her, og skolerne bør informeres i denne henseende.

Rapporter om negative konsekvenser af de digitale verdener i barndommen og ungdommen stiger massivt. Det betyder eksplicit ikke en begrænsning af den pædagogisk fornuftige brug af digitale skærmmedier i klasseværelset. En meningsfuld brug af digitale skærmmedier kræver højt kvalificerede lærere i medieundervisning. For højt kvalificeret medieundervisning er privat brug af smartphones, smartwatches og lignende enheder uden for klasseværelset, som lærerne næppe kan kontrollere, problematisk.

Alt for længe er studier af faldende læringssucces blevet tilskrevet corona infektioner. Advarsler om effekterne af digitale skærmmedier blev ikke taget alvorligt. Digitale skærmmedier er distraherende og hæmmer elevernes evne til at koncentrere sig om undervisningen.

Fysiske og psykiske sygdomme, især depression (angst), den stigende forekomst af angstlidelser, ensomhed og koncentrationsforstyrrelser kræver lægekonsultationer. Alt dette og den risikable brugeradfærd er en stor bekymring for os som læger. Et forbud mod private digitale skærmmedier i skolen vil bidrage til at reducere negative konsekvenser. Derfor skal der være en mere bevidst brug af digitale skærmmedier i skolerne ved hjælp af skolestyrede enheder.

Derudover anser vi det for bydende nødvendigt at afsætte mere finansiering til tidlige undersøgelser samt mediekonsultationer i alle typer skoler (ikke kun problemskoler) for at give forældre og børn mulighed for at modtage moderne, værdiorienteret medieundervisning lige fra fødslen.

Her fra Diagnose:funks omtale.

Flere begrundelser for generelle forbud

Yderligere medicinske begrundelser for generelle forbud er givet i retningslinjerne fra de faglige organisationer for ergonomisk designarbejdspladser, som det fremgår af et brev til Einar Flydal fra Peter Hensinger, der er forskningschef hos Diagnose:funk.

De tyske arbejdsgiveransvarsforsikringsforeninger (BG ETEM) har formuleret klare regler og beskyttelsesforanstaltninger for voksne, der arbejder foran skærme hver dag:

  • Regelmæssige pauser hvert 50 til 60 minut, ideelt med motion.
  • Arbejdsafstand på mindst 50 til 70 cm fra skærmen.
  • Optimal belysning for at forhindre blænding og træthed i øjnene.
  • Ændring af blik og dybde af rummet for at aflaste øjenmusklerne.
  • Blå filtre og computerbriller for at reducere stråling.

Disse regler gælder for voksne, hvis visuelle system er modent, og hvis hjerne ikke længere er under udvikling. For børn – som faktisk har brug for mere beskyttelse, ikke mindre – findes sådanne krav ikke. Det er paradoksalt, uagtsomt og uansvarligt. (Se mere HER)

I Danmark har vi også nogle retningslinjer (de er dog ikke opdateret siden 1992), som fremgår af ‘Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler’. Danmark har heller ikke nogen regler for børn og unge.

I bilaget til retningslinjerne fremgår det bl.a., at “anvendelse af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes sikkerhed og sundhed.” Der kan endog pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, hvis kravene ikke overholdes.

Pauser fra skærmen
Vejledningen er ikke så tydelig som de tyske, men iflg. § 4. skal arbejdet ved en skærmterminal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor det ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås.

“Så længe tablets ligger fladt på bordet, fører det ligeledes til nakkespændinger og hovedpine (60% spændingshovedpine) på grund af hovedbøjning – (hvilket til dels skyldes forbrug af blåt lys og mangel på motion før søvn). Ingen elever overhovedet går hjem “med hovedet løftet”, men med bøjet hoved, for de kan ikke længere gøre andet. Alt sammen meget kortsigtet i ordets bogstaveligste forstand!”
Dr. Heinz Fuchsig, Den østrigske lægeforening (ÖÄK).

Øjne og syn
Iflg. § 6. har den ansatte ret til en passende undersøgelse af øjne og syn og skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde uden omkostninger for den ansatte.

Alle, der stirrer meget på skærme i en ung alder, især på nært hold, risikerer at udvikle nærsynethed i en tidlig alder. Årsagen til stigningen i nærsynethed, som det bl.a. kan ses i Sydkorea og Kina, skyldes den eskalerende brug af skærme med tablets og smartphones. Her er langt over 80 % af de unge nu nærsynede. At ignorere det grænser til bevidst legemsbeskadigelse, som Prof. Manfred Spitzer udtrykker det. Se Manfred Spitzer: ‘Digitalisering i børnehaveklasse og folkeskole skader børns udvikling, sundhed og uddannelse’ (2022)

I bilaget til Arbejdstilsynets bekendtgørelse står der bl.a. omkring brugen af skærme: at skærmterminalen uden besvær skal kunne drejes og vippes så den kan tilpasses brugerens behov.

Illustration: Siddestillinger ved skærmbrug. BGHM Arbejdsgiveransvarsforsikringsforening

Om indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) står der bl.a., at det skal udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres. Tastaturet skal kunne skråtstilles og være adskilt fra skærmen så der kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, der ikke fremkalder træthed i arme og hænder.

Om Arbejdsstolen hedder det:
– den skal være stabil, sikre brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling.
– Stolesædet skal kunne indstilles i højden.
– Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og skal kunne skråtstilles.
– Der stilles en egnet fodskammel til rådighed for dem, der måtte ønske det.

Om stråling incl. lavfrekvente elektromagnetiske felter hedder det:

Stråling, der ikke stammer fra den synlige del af det elektromagnetiske spektrum, skal reduceres mest muligt af hensyn til beskyttelsen af den ansattes sikkerhed og sundhed.

Trods Sundhedsstyrelsens bastante anbefalinger vedr. brugen af mobilen anerkender styrelsen dog ikke, at mobiltelefoni medfører kræft. Der er ikke evidens nok. Ikke desto mindre dokumenterer Overblik nr. 2 fra diagnose:funk (2024) forskningssituationen om risikoen for kræft ved mobiltelefonstråling. I omkring 25 år har der været en heftig debat mellem videnskab, myndigheder, teleindustrien og borgerinitiativer. I årene 2016-2020 blev der gennemført omfattende studier af høj kvalitet, som bekræftede, at den klassificering af ikke-ioniserende stråling som »muligvis kræftfremkaldende (2B)«, som WHO besluttede i 2011, ikke blot var berettiget, men at disse nye resultater kræver en klassificering som “sandsynligvis kræftfremkaldende (2A)” eller endog “kræftfremkaldende (1)”.

Se også artiklen her fra Diagnose:funk: ‘Mobiltelefonstråling: Kræftdebattens historie.’.

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.