“Det er på høje tid, at de negative effekter af radiofrekvente EMF’er på hjernens udvikling hos børn og unge tages alvorligt!”
Illustration: Diagnose:funk
Interview med neurobiolog Dr. Keren Grafen om forskningens status i forhold til effekterne af stråling fra mobiltelefonen (EMF) på hjernens stofskifte.
“Jeg ser hver dag i min praksis, hvordan desperate forældre magtesløst ser til, mens deres børn opfører sig som fjernstyrede væsener. Det er på høje tid, at i det mindste forældre, lærere og pædagoger udvikler en bevidsthed om den stadigt stigende fare ved EMF-eksponering på vores børns og unges hjerner.”
I et foredrag i Neckartenzlingen den 14. nov. 2024 forklarede neurobiolog Prof. G. Teuchert-Noodt, at hjernens stofskifte signifikant er styret af elektromagnetiske frekvenser mellem 4 Hz og 30 Hz, og at homeostase (ligevægt/balance) i hjernen er baseret på et følsomt samspil mellem disse frekvenser. Der findes tilgængelige forskningsresultater fra hendes institut. Det er derfor logisk, at stråling udefra, såsom den, der genereres af en mobiltelefon, har en effekt på stofskiftet. Dr. Keren Grafen som var en del medarbejderne på Prof. G. Teuchert-Noodts institut er meget bekendt med den neurobiologiske forskning, der udføres der. Peter Hensinger som står for forskningsanalyserne i Diagnose:funk, gennemførte et interview med hende om status på forskningen i forhold til effekterne af stråling fra mobiltelefonen (EMF) på hjernens stofskifte.
Det originale interview fra den 2. marts 2025 finder du HER. Tyske referencer i teksten er erstattet med nordiske og engelske kilder såfremt de findes. Enkelte forklaringer og understregninger er tilføjet.
Dr. rer. nat. Keren Grafen er neurobiolog og alternativ behandler. Hun har studeret biologi, forsket og tog en doktorgrad ved Universitetet i Bielefeld ved Institut for neuroanatomi og kognitiv neurovidenskab. Siden 2013 har hun arbejdet i egen praksis. Hendes videnskabelige produktion omhandler emner som påvirkning af tidlige barndomserfaringer på hjernens modning, og påvirkninger fra rusmidler og stress på hjernestrukturens behandling af emotionelle og kognitive sider. Hun forelæser i neurologi og sensorisk fysiologi og er forfatter til en række videnskabelige publikationer. Hun tilbragte sin barndom i Himalaya, hvor hun tidlig blev introduceret for de tibetansk-påvirkede helbredelsesmetoder, hvilket formede hendes dybe kærlighed til naturen og til naturmedicin.
Indledning
Neurobiologi har vist, hvordan sensorisk overbelastning gennem digitale medier påvirker hjernens stofskifte, hæmmer udviklingen af frontallappen (præfrontal cortex) og også kan føre til afhængighed. Prof. Gertraud Teuchert-Noodt forklarer dette i sin videoforelæsning. Studiet af Kim et al. (2024) “Exposure to Radiofrequency Induces Synaptic Dysfunction in Cortical Neurons Causing Learning and Memory Alteration in Early Postnatal Mice“ viser også patologiske effekter af radiofrekvent stråling på hjernens udvikling i den præfrontale cortex (frontallappen) på molekylært niveau. Stråling fra mobiltelefonen hæmmer udviklingen af synaptiske strukturer og deres tæthed samt væksten af neuritter, noget som har negative konsekvenser for adfærd, rumlig læring og hukommelse.
Negative effekter af stråling fra mobiltelefoner på hukommelsen er ikke kun blevet påvist i dyreforsøg. Et studie med titlen “En prospektiv kohorteundersøgelse af unges hukommelsespræstation og den individuelle hjernedosis af mikrobølgefelter gennem radiokommunikation” med 700 unge i Schweiz viste, at højfrekvente elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner har en skadelig effekt på udviklingen af hukommelsespræstationer i figural og verbal hukommelse. Det blev udført af det schweiziske tropiske og folkesundhedsinstitut (Förster et al. 2018, Schoeni et al. 2015). I et år blev brugen af mobiltelefoner blandt 12 til syttenårige evalueret. Som forventet havde hyppige opkald en øget eksponering af stråling på hjernen. Det interessante resultat: Jo flere telefonopkald der blev foretaget, jo dårligere var præstationen i den figurale hukommelsestest. Verbal hukommelse viste også dårligere resultater.
Har Kim et al. nu givet en neurobiologisk forklaring på resultaterne af Förster et al.? Hvad er relevansen af disse forskningsresultater? Vi interviewede neurobiolog Dr. Keren Grafen om det.
Hippocampus – Center for Effektiv Læring
DIAGNOSE:FUNK: Dr. Grafen, vi vil gerne bede dig om at evaluere resultaterne af de to studier af Kim og Förster, som begge undersøgte effekterne af mobiltelefonstråling på hjernen. Først og fremmest, for vores læsere, der ikke er biologer, spørgsmålet: Hvad er hippocampus’ funktion? Hvilken rolle spiller synapser og neuritter i hjernen?
KEREN GRAFEN: Med fornøjelse! Hippocampus er en fascinerende struktur i hjernen, der spiller en afgørende rolle i korttidshukommelsen, overførslen af information til langtidshukommelsen samt følelser, motivation og rumlig orientering. Navnet “hippocampus” er afledt af dens form, der minder om en søhest.
Et bemærkelsesværdigt træk ved hippocampus er dens evne til at generere nye nerveceller gennem hele livet. Det finder sted i et embryonalt lager af blastemer [ikke differencierede celler], placeret i hippocampus og muliggør kontinuerlig neurogenese. Denne proces bidrager væsentligt til neuronal plasticitet ved at opretholde neuronnetværkets tilpasningsevne og forhindre dannelsen af stive strukturer. Da hippocampus løbende skal lagre ny information, er systemet tvunget til at forblive modtageligt for miljømæssige stimuli. Dette fænomen, kendt som hippocampus neurogenese, er et centralt forskningsområde, som jeg har arbejdet intensivt med i mange år. Det er vigtigt at vide, at dannelsen af nye nerveceller i hippocampus fortsætter i alderdommen, som en væsentlig forudsætning for læringsprocesser, følelsesmæssig regulering og kognitiv fleksibilitet.
En anden central funktion af hippocampus er dens involvering i skabelsen af kognitive kort. Opdagelsen af stedceller i hippocampus og gitterceller i den tilstødende entorhinale cortex blev tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2014. Disse specialiserede nerveceller er afgørende for kodning af rumlig information og muliggør beregning af interne kort til navigation.
Det neuroanatomiske grundlag for alle disse processer dannes af neuritter, dvs. axoner og dendritter, som sikrer omfattende netværk mellem nervecellerne. Synapser spiller en afgørende rolle i signaltransmission og muliggør udveksling af information inden for neurale netværk.
Skader på hippocampus har vidtrækkende konsekvenser for kognitive og rumlige processer. Eksperimentelle studier på gnavere viser, at effektiv læring ikke er mulig uden denne struktur – et fund, der også er blevet bekræftet hos mennesker. Tilfældet med patienten H.M., hvis hippocampus blev fjernet på begge sider i 1950’erne, illustrerer på imponerende vis den centrale betydning af denne region: Efter indgrebet var han hverken i stand til at danne nye minder eller var i stand til at orientere sig rumligt.
HF-EMF får grene af neuronale træer til at atrofi
DIAGNOSE: FUNK: Et resultat af studiet af Kim et al.: RF-EMF-eksponering førte til en reduktion i neuritlængde og antal grene. Hvilke konsekvenser kan det have?
KEREN GRAFEN: Et neuralt netværk kan sammenlignes med en skov: Hver nervecelle ligner et træ, hvis grene forgrener sig bredt og er i kontakt med andre træer. Men når enkelte grene eller endda hele træer dør, skabes der huller i den tætte skov – den engang levende forbindelse mellem træerne afbrydes. Studiet af Kim et al. var i stand til imponerende at demonstrere præcis dette fænomen: Eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) har en negativ effekt på axoner og dendritter i nervecellerne i hippocampus. Grenene af neuronale træer atrofierer (degenerere), deres antal falder, og netværket mister stabilitet.
De mulige effekter på rumlig orientering er endnu mere dybtgående: EMF-eksponering kan forringe både dannelsen og funktionen af kognitive kort. Det har konsekvenser ikke kun for vores hukommelse, men også for mere komplekse tankeprocesser – såsom evnen til at skelne mellem fortid og fremtid eller social interaktion med andre mennesker. Ligesom en beskadiget skov ikke kun ændrer sit økosystem, men også påvirker utallige dyrs liv, kan et forstyrret neuronalt netværk have vidtrækkende konsekvenser for vores tænkning og adfærd.
Hebbs læringssynapse: “Neuroner, der skyder sammen, forbinder sammen.”
DIAGNOSE: FUNK: Ekspressionen af AMPA- og NMDA-glutamatreceptorer (Hebbs læringssynapse) blev signifikant reduceret i de undersøgte hippocampus-neuroner. Hvad betyder det? Kan konsekvenserne for neuroplasticitet også udledes af dette? Hvilken rolle spiller neuroplasticitet?
KEREN GRAFEN: Først og fremmest skal man forklare Hebbs læringssynapse, som er et grundlæggende princip for neuronal plasticitet og blev formuleret af den canadiske forsker Donald Hebb i 1949: “Neurons that fire together, wire together”, dvs. “Neuroner, der skyder sammen, knyttes sammen.” Det betyder, at den synaptiske forbindelse mellem to nerveceller styrkes, når de gentagne gange er aktive på samme tid. Mere præcist, når en præsynaptisk nervecelle (sender) er aktiv på samme tid som en postsynaptisk nervecelle (modtager), styrkes den synaptiske forbindelse. Dette fænomen kaldes langsigtet potensering (LTP). NMDA-receptoren spiller en central rolle i dette.
Processen forløber som følger: Et indgående signal aktiverer først AMPA-receptoren, som straks transmitterer excitationen (spændingen). Først når nervecellen forbliver aktiv over længere tid – som det er tilfældet med indlæringsprocesser gennem gentagen stimulation – aktiveres NMDA-receptoren. Et særligt træk ved NMDA-receptoren er, at den blokeres af en magnesiumion når den er i ro. Først når inputtet til modtagercellen er stort nok, ophæves denne blokering. Dette fører til en strukturel ændring i synapsen via forskellige kemiske processer: den vokser, bliver mere stabil og dens størrelse øges. Disse ændringer letter signaltransmission ved denne synapse, hvilket øger effektiviteten af indlæring. Det er, hvad Hebb mente i 1949, da han postulerede, at den synaptiske forbindelse mellem to nerveceller styrkes, når de gentagne gange er aktive på samme tid.
Den markant reducerede ekspression af AMPA- og NMDA-glutamatreceptorer i hippocampus-neuroner – som Kim kunne vise i ovennævnte studie – betyder, at indlæringsprocesser er svækket på det fysiologiske niveau. Det betyder igen, at hjernens evne til at tilpasse sig strukturelt og funktionelt til oplevelser og miljøfaktorer – en proces kendt som neuroplasticitet – er utilstrækkelig. Konsekvenserne er vidtrækkende: den anatomiske evne for enhver læring er svækket.
RF-EMF påvirker hjerneurets homeostase
DIAGNOSE:FUNK: På von Teuchert-Noodt Institutet, hvor du arbejdede, blev der opdaget en elektrofysiologisk forbindelse i et studie af Hoffmann et al. i 2001: Hjernens stofskifte styres af EMF, ved frekvenser fra 4 Hz til 30 Hz. Kan du forklare denne mekanisme for os, og kan du forklare om den skade, der blev opdaget af Kim et al., herunder reduceret BDNF-ekspression, også er relateret til dette?
KEREN GRAFEN: Det elektrofysiologiske forhold der blev opdaget af Hoffmann et al. (2001) ved von Teuchert-Noodt Institutet viser, at elektromagnetiske felter (EMF) i frekvensområdet 4 Hz til 30 Hz påvirker hippocampus neurogenese. Det er især påfaldende, at EMF-eksponeringer i frekvensområdet 1, 29 og 50 Hz reducerer neurogenesen betydeligt, mens andre frekvenser som 8 og 12 Hz ikke har nogen effekt overhovedet. Studiet tolker det sådan, at kun visse frekvenser aktiverer frigivelsen af neurotransmittere og hormoner, som igen styrer ændringerne i hippocampus.
Dette fund åbner vejen for en interessant hypotese: Der er en fælles mekanisme, der kan findes i både studiet af Hoffmann et al. og i studiet af Kim et al.: Den EMF-drevne regulering af neurotransmittere og hormoner kan være udløseren af reduceret BDNF-ekspression og dermed en reduceret synaptisk tæthed – en yderst interessant antagelse, som helt sikkert også vil optage fremtidig forskning. BDNF, eller Brain-Derived Neurotrophic Factor, (Hjerneafledt neurotrofisk faktor) er et protein, der spiller en central rolle i dannelsen af nye synapser i hjernen. Mangel på BDNF er blevet forbundet med kognitivt underskud og neurodegenerative sygdomme.
Hjernen lærer især gennem bevægelse, gennem genkendelse og i tre dimensioner
DIAGNOSE:FUNK: Hvilken rolle spiller alt dette for læring og sund hjerneudvikling? Baseret på deres neurobiologiske viden, hvad tænker de, når de ser de børn og unge, der konstant taler i telefon?
KEREN GRAFEN: Det er et meget vigtigt spørgsmål: Fra et neurobiologisk synspunkt spiller sund hjerneudvikling en central rolle i læring, fordi børns og unges hjerner er særligt plastiske og formbare. Det betyder, at den på den ene side er særlig åben, men på den anden side også særlig modtagelig for skadelige påvirkninger. I metaforen om skoven integreres enhver ny oplevelse, læring og interaktion i dette neurale netværk som nye “grene”. Skadelige eller utilstrækkelige stimuli får denne skov til at visne. Ikke kun skadelige påvirkninger, som beskrevet ovenfor med de skadelige effekter af EMF-stråling, spiller en rolle, men også måden, hvorpå læring foregår. Hjernen lærer især gennem bevægelse, ved at genkende og i tre dimensioner. Det betyder, at vi ikke bare passivt absorberer information, men integrerer den gennem aktivt, fysisk engagement i omgivelserne og forankrer den i vores hjerne.
Den progressive afhængighed af digitale enheder og den tilhørende 24/7 EMF-eksponering kan således påvirke neuronal vækst og kognitive evner negativt, især i de meget sårbare hjerner hos vores børn og unge. I neurobiologien taler vi om såkaldt “nødmodning” i sådanne tilfælde, som det for eksempel forekommer i Kasper-Hauser-effekten. Derfor er det fra et neurobiologisk synspunkt på høje tid at tage de eksperimentelle studier alvorligt, reducere EMF-eksponering og bruge alternative midler, der understøtter læring og hjerneudvikling ved at fremme bevægelse og interaktion med den virkelige verden.
DIAGNOSE:FUNK: Alt dette betyder, at hjernens udvikling ville blive massivt beskadiget af mobiltelefonstråling. Studiet blev udført på mus. Kan der drages konklusioner af dette som en trussel mod vores børns hjerneudvikling?
KEREN GRAFEN: Ja, det mener jeg. Mens de ovennævnte studier blev udført på mus, er de grundlæggende neurobiologiske mekanismer, der primært påvirker den vigtige hippocampus-relæstation – herunder neurogenese, synaptisk plasticitet og rumlig koordination – fuldstændig sammenlignelige hos pattedyr, herunder os mennesker. Hvis disse resultater ignoreres af en industriforurenet og interessedrevet politik, bør de i det mindste tjene som et advarselssignal til forældre, lærere og pædagoger. Det er på høje tid, at de negative effekter af radiofrekvente EMF’er på hjernens udvikling hos børn og unge tages alvorligt. Forholdsregler såsom reduceret brug af mobiltelefoner hos børn, brug af kablede alternativer og minimering af eksponering for stråling i soveområdet er minimumstiltag for at undgå potentiel langsigtet skade.
Schweizisk studie: Brug af smartphone skader figural hukommelse
DIAGNOSE:FUNK: Kim et al. har forsket i biologiske processer i mus. Kan dette retrospektivt forklare resultaterne af studiet af Förster et al. (2018) fra Schweiz? Studiet undersøgte indflydelsen af RF-EMF på hukommelsespræstationer hos omkring 670 unge. De vigtigste resultater: En stigning i kumulativ RF-EMF-eksponering var forbundet med en forringelse af figural hukommelse. Effekten var især udtalt blandt deltagere, der foretrak at bruge deres mobiltelefoner i højre side af hovedet. Effekten var signifikant, når RF-EMF-doser blev estimeret baseret på operatørdata.
KEREN GRAFEN: Ja, figural hukommelse refererer til evnen til at gemme og huske visuelle indtryk såsom billeder, former, mønstre eller rumlige strukturer. Det er en væsentlig del af den visuelle hukommelse og gør det muligt at bevare udseendet af genstande, ansigter, steder og situationer uden at stole på verbale beskrivelser. Det spiller en nøglerolle i rumlig orientering og rekonstruktion af opfattelser. Og det er netop her, hippocampus kommer ind i billedet – det centrale koblingspunkt for rumlig beregning og orientering, husker du stedcellerne? Her kan vi slå fast at det er en klar sammenhæng.
Studiet af Kim et al. passer derfor med resultaterne af Förster et al. (2018), som afslørede en sammenhæng mellem kumulativ RF-EMF-eksponering og forringelse af figural hukommelse hos unge. Ændringerne i hippocampus forstyrrer det komplekse neuronale tredimensionelle netværk på lang sigt.
Her vil jeg dog gerne komme med en kritisk bemærkning: Hypotesen om, at visse hjerneområder – såsom den højre hippocampus – er ansvarlige for specifikke funktioner såsom figural hukommelse er en forenklet opfattelse. Personligt mener jeg, at denne “venstre-højre-hypotese” er problematisk, da vi i stigende grad bør bevæge os fra et strengt anatomisk syn til en systemisk og netværksbaseret måde at tænke om hjernen på. Hjernen fungerer ikke isoleret i enkelte områder, men i dynamiske, interaktive netværk. Dette perspektiv viser os, at effekterne af EMF’er er meget mere komplekse og går langt ud over at se på hjerneområder isoleret.
af mobilstråling på hjernen (ca. 20 min.).
Salford – studier bekræfter: HF-EMF åbner blod-hjerne-barrieren
DIAGNOSE:FUNK: I 2022 udgav du selv artiklen “Albumin som nøglemarkør. Hvordan permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren ændrer sig efter eksponering for stråling fra en mobiltelefon” på forlaget Thieme, hvor du skriver: “Professor Salfords resultater om albumin-ekstravasation ved elektromagnetiske felter kan give en indikation af patogene mekanismer for en lang række neurologiske sygdomme forbundet med BBB-dysfunktion.” Hvilken rolle kan denne mekanisme, hvis den ses i samspil med resultaterne af Kim et al., spille i hjernens udvikling, især hvis små børn allerede bruger en smartphone?
KEREN GRAFEN: Ja, de ekstremt afslørende fund af professor Leif Salford, (se mere om Leif Salford HER) som jeg inkluderede i min artikel “Albumin als Schlüsselmarker” og kombineret med aktuelle data, illustrerer de uhyre komplekse og potentielt farlige effekter af EMF’er på hjernen – på en helt ny måde: på tværs af blod-hjerne-barrieren. Det er nu veldokumenteret, at ekstravasation (lækage) af albumin er forbundet med hyperpermeabilitet af blod-hjerne-barrieren (BBB).
Når disse resultater kombineres med resultaterne af de førnævnte studier, bliver alvoren af de potentielle effekter af EMF’er på børns hjerneudvikling endnu tydeligere. Hyperpermeabiliteten af blod-hjerne-barrieren forårsaget af EMF åbner hjernen for skadelige stoffer, der belaster hjernen yderligere, især på det immunologiske niveau (bemærk: det nye studie af Kizilçay et al. (2025) bekræfter endnu en gang denne effekt af EMF). Det neurale netværk, som stadig er under udvikling og særligt sårbart, er således yderligere og massivt forstyrret.
Og forestil dig nu, hvad der vil ske med vores børns fremtid, når yngre og yngre børn kommer i kontakt med smartphones og andre trådløse enheder! Mekanismen for BBB-dysfunktion i kombination med resultaterne af Kim et al. viser, at kronisk EMF-eksponering fører til betydelig svækkelse af hjernefunktionen. Jeg ser hver dag i min praksis, hvordan desperate forældre magtesløst ser til, mens deres børn opfører sig som fjernstyrede væsener. Det er på høje tid, at i det mindste forældre, lærere og pædagoger udvikler en bevidsthed om den stadigt stigende fare ved EMF-eksponering på vores børns og unges hjerner. Der er alternativer, selv i en stadig mere digital verden. Skiftet til kablede enheder, en drastisk reduktion i brugen af mobiltelefoner, især blandt små børn, og frem for alt den hårdt tiltrængte uddannelse om risiciene ved EMF’er er uundværlige for at beskytte en sund hjerneudvikling. Vi kan ikke længere se passivt til, mens vores børns helbred bringes på spil!
Det er på høje tid at tage fat på de dramatiske konsekvenser
DIAGNOSE:FUNK: I sin bog “Generation Angst” fremsætter Jonathan Haidt den tese, at de unges mentale sundhed siden 2012 er faldet ud over en klippe på grund af brugen af smartphone. PISA-undersøgelserne viser, at færdighederne i regning, skrivning, læsning og tale er faldende, og at psykiske sygdomme er stigende hos børn og unge. Giver studiet af Kim et al. ikke en plausibel forklaring på dette? Hvilke konsekvenser har disse fund for dig for daginstitutioner, skoler og forældre?
KEREN GRAFEN: Ja, studiet af Kim et al. giver ikke kun en plausibel biologisk forklaring på Jonathan Haidts teser i “Generation Angst”, men giver os også mulighed for at se det fulde omfang af effekterne af EMF’er på unges mentale sundhed. Haidt bemærker, at den stigende brug af smartphones siden 2012 har ført til et dramatisk fald i unges mentale sundhed, hvilket afspejles i stigende psykisk sygdom og faldende akademiske præstationer. De mange neurobiologiske ændringer, jeg beskrev ovenfor, kan være årsagen til unges stigende vanskeligheder inden for grundlæggende kognitive områder som regning, læsning, skrivning og tale.
På det neuroanatomiske niveau er hippocampus i forbindelse med amygdala afgørende ansvarlig for opfattelsen af frygt. Frygt kan meningsfuldt bringes ind i en kontekstuel kontekst gennem strukturer på højere niveauer såsom den præfrontale cortex, så vi kan vurdere, om det er en reel eller fiktiv frygt. Som forklaret i forelæsningen af Prof. Dr. Teuchert-Noodt i Neckartenzlingen, spiller den meso-limbo-kortikale dopaminerge stressvej en afgørende rolle her. Denne stressvej er ansvarlig for, hvordan vi håndterer stress og angst, og dens svækkelse reducerer dramatisk unges følelsesmæssige modstandsdygtighed.
Det er på høje tid, at vi tager fat på de dramatiske konsekvenser af disse resultater! Skoler, daginstitutioner og forældre skal handle nu for at reducere den ukontrollerede EMF-eksponering af børn og unge. Der er behov for en hurtig indsats for at beskytte vores børns trivsel: Vi er nødt til drastisk at reducere skærmtiden, fremme analoge læringsmetoder og sociale interaktioner, uddanne og gøre brugen af digitale enheder sundere. Hvis vi ikke handler, risikerer vi permanent at skade den mentale sundhed og kognitive udvikling hos den næste generation.
DIAGNOSE:FUNK: Dr. Grafen, mange tak for at forklare disse meget eksplosive forbindelser. Disse resultater fra deres forskning skal være kendt. Vi vil distribuere dette interview til så mange forældre, pædagoger og læger som muligt.
Spørgsmålene blev stillet af Peter Hensinger, CEO for diagnose:funk
Litteratur
Hoffmann K, Bagorda F, Stevenson AF, Teuchert-Noodt G (2001): Electromagnetic exposure effects
the hippocampal dentate cell proliferation in gerbils (Meriones unguiculatus). Indian J Exp
Biol. 2001 Dec;39 (12):1220-6. PMID: 12018515.
Foerster M, Thielens A, Joseph W, Eeftens M og Röösli M (2018): A Prospective Cohort Study of
Adolescents’ Memory Performance and Individual Brain Dose of Microwave Radiation from
Wireless Communication. Environ Health Perspect. 2018 Jul 23;126(7):077007. doi:
10.1289/EHP2427. Open Access, https://www.emf-portal.org/de/article/35641
Kim, Ju Hwan, Jun Young Seok, Yun-Hee Kim, Hee Jung Kim, Jin-Koo Lee, and Hak Rim Kim. “Exposure to Radiofrequency Induces Synaptic Dysfunction in Cortical Neurons Causing Learning and Memory Alteration in Early Postnatal Mice” International Journal of Molecular Sciences 25, no. 16: 8589. https://doi.org/10.3390/ijms25168589
Gennemgang af studiet her: https://www.emfdata.org/de/studien/detail&id=860
Lehmann K, Grund T, Bagorda A, Bagorda F, Grafen K, Winter Y, Teuchert-Noodt G (2009): Developmental effects on dopamine projections and hippocampal cell proliferation in the rodent model of postweaning social and physical deprivation can be triggered by brief changes of environmental context. Behav Brain Res 205(1): 26-31. https://doi.org/10.1016/j.bbr.2009.07.016
Neufeld J, Teuchert-Noodt G, Grafen K, Winter Y, Witte AV (2009): Synapse plasticity in motor,
sensory, and limbo-prefrontal cortex areas as measured by degrading axon terminals in an
environment model of gerbils (Meriones unguiculatus). Neural Plast. 2009;2009:281561. doi:
10.1155/2009/281561. Epub 2009 Sep 28. PMID: 19809517; PMCID: PMC2754524.
Teuchert-Noodt G, Hensinger P (2025): No way out of the smartphone epidemic without taking into account the findings of brain research, J Neurol Neurosci, 16 (01) 2025 : 001 01, https://www.itmedicalteam.pl/articles/no-way-out-of-the-smartphone-epidemic
without-taking-into-account-the-findings-of-brain-research.pdf
Grafen, K (2022): Albumin als Schlüsselmarker – Wie sich die Durchlässigkeit der BLUT-HIRN
SCHRANKE nach Mobilfunkstrahlen-Exposition verändert, Deutsche Heilpraktiker-Zeitschrift
2022; 17(06): 56-59. DOI: 10.1055/a-1870-2580; https://www.emf
portal.org/de/article/58608, https://www.emfdata.org/de/studien/detail?id=785
Ordliste over interviewet
AMPA glutamatreceptor: Receptor, der fungerer som hovedmediator for hurtig excitatorisk signalering i centralnervesystemet gennem tilstrømning af natrium (Na⁺) og lejlighedsvis calciumioner (Ca²⁺) efter glutamatbinding.
BDNF: Hjerneafledt neurotrofisk faktor – Et protein, der tilhører familien af nervevækstfaktorer (neurotrofiner). BDNF er hovedsageligt til stede i centralnervesystemet og fremmer væksten af sensoriske og motoriske nerveceller.
Dendrit: Forgrenet forlængelse af en nervecelle (neuron), der leder impulser til cellelegemet.
Hebbs læringssynapse: Hebbs læringssynapse er et neurofysiologisk princip, hvor den synaptiske forbindelse mellem to neuroner styrkes ved gentagen samtidig aktivering (“Cells that fire together, wire together”), som betragtes som grundlaget for synaptisk plasticitet og læring.
Hippocampus: En del af hjernen, der er særlig vigtig for hukommelsen.
Neurit / Axon : Forlængelsen af en nervecelle, der transmitterer signalerne.
Neurogenese: Dannelsen af nerveceller ved differentiering og deling af stamceller.
NMDA-glutamatreceptor: NMDA-receptorer er vigtige for neuronal plasticitet og læringsprocesser i hjernen.
Synapse: Transmissionssted for en excitation fra en nervecelle til en anden nervecelle eller en muskelcelle.
Læs mere her:
