Sveriges Sundhedsstyrelse fremlægger klare anbefalinger om forældres skærmvaner
Foto: Cottonbro Studio, Pexels.
Læg din mobil væk, når du er sammen med dine børn og indfør mobilfrie zoner derhjemme. Det er de svenske sundhedsmyndigheders klare opfordring til landets forældre.
Mobiltelefonen er også en del af hverdagen for forældre og andre voksne i nærheden af børn. Men hvordan voksne bruger deres skærme, når de er sammen med deres børn, kan påvirke både interaktionen og børnenes egne vaner.
Det er udgangspunktet, for den svenske Sundhedsstyrelses opdatering af sine anbefalinger om forældres skærmvaner.
De nye anbefalinger er et resultat af undersøgelser om sammenhængen mellem forældres skærmtid og børns sundhed, hvor forældres skærmtid har vist sig at påvirke interaktionen med børn negativt.
“Børn påvirkes ikke kun af, hvad voksne siger, men også af, hvad voksne gør. Derfor kan små ændringer i hverdagen gøre en forskel både for interaktionen her og nu og for barnets egne vaner over tid.”
Anbefalingerne fremgår af en pressemeddelelse udsendt den 1. juni 2026.
Mobiltelefonen er også en del af hverdagen for forældre og andre voksne i nærheden af børn. Men hvordan voksne bruger deres skærme, når de er sammen med deres børn, kan påvirke både interaktionen og børnenes egne vaner. Det er udgangspunktet, hvor Sveriges Sundhedsstyrelse nu opdaterer sine anbefalinger om forældres skærmvaner.
Sveriges Folkesundhedsstyrelses opdaterede anbefalinger
- Skab gode skærmvaner for dig selv. De påvirker barnets skærmvaner.
- Læg din telefon væk, når du er sammen med dit barn. Brug den kun, hvis du har brug for den, eller når I bruger den sammen.
- Beskyt og respekter dit barn online. Tænk dig om, før du lægger billeder eller videoer op.
Forskning viser påvirkning på interaktion
Forskning viser, at forældres brug af skærm kan påvirke interaktionen med børn negativt. I eksperimentelle studier har forskere set, at små børn oftere reagerer med gråd og irritation, og sjældnere med smil og latter, når en forælder afbryder interaktionen for at bruge mobiltelefonen.
Forskerne har også set en sammenhæng mellem forældres og børns skærmvaner, hvor børn af forældre med høj skærmbrug selv bruger skærme mere.
Tips til hverdagen
De nye råd indeholder også konkrete tips til hverdagen. Ansvarlige voksne kan for eksempel have de samme skærmfrie zoner som børnene, for eksempel ved spisebordet eller i soveværelset. Et andet tip er at forklare barnet, hvad mobiltelefonen bruges til i forskellige situationer.
“Børn påvirkes ikke kun af, hvad voksne siger, men også af, hvad voksne gør. Derfor kan små ændringer i hverdagen gøre en forskel både for interaktionen her og nu og for barnets egne vaner over tid,” siger Helena Frielingsdorf, psykiater og forsker ved Folkhälsomyndigheten.
Forældrene selv synes, at mobilen fylder for meget
Statistikker fra Mediestyrelsen viser, at mange forældre selv føler, at mobilbrug er et problem. Mere end halvdelen af forældre med børn mellem 0 og 12 år oplyser, at de bruger for meget tid på deres mobiltelefoner.
I fokusgrupper, der tidligere er blevet gennemført, har børn ligeledes beskrevet frustration over forældrenes mobilbrug.
Det er også almindeligt, at forældre deler billeder og videoer af deres børn på sociale medier, nogle gange uden at barnet bliver spurgt, hvilket kan føre til konflikter mellem børn og forældre om, hvad der offentliggøres online.
Den danske Sundhedsstyrelse
Den danske sundhedsstyrelse har nogle lignende anbefalinger:
“Da brugen af skærm kan forskyde andre aktiviteter, der kan have betydning for borgernes – og ikke mindst børn og unges – sundhed og trivsel, er det vigtigt, at forældre bl.a. selv er bevidste om deres egen og deres børns brug af skærm, og måden hvorpå skærmen bruges i hjemmet og fritiden.”
Generelt er den danske Sundhedsstyrelsens tilgang pakket ind i mange ord og påpeger ofte de positive sider af brugen af skærme f.eks.:
“Det kan være hyggeligt og afslappende at bruge tid med en skærm, men det er vigtigt for din sundhed, at du ikke lader skærmen fylde så meget i hverdagen, at du ikke bruger tid på andre ting – herunder fysisk aktivitet, fysisk socialt samvær med venner, familie.“
“Sociale medier kan hjælpe dig med at holde kontakt med venner og familie i en travl hverdag. Du kan holde dig opdateret på f.eks. nyheder, læse artikler og søge oplysninger. Gaming kan give en kærkommen pause fra hverdagens udfordringer, hvor du spiller sammen med dine venner.”
At de sociale medier m.m. er bygget op om at skabe afhængighed nævnes slet ikke.
Sundhedsstyrelsen har også en side om TeenageForældre.dk primært bygget op om videoklip.
En uddybende artikel fra Altinget
Eksperter: Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns skærmbrug
Vi har i dag solid forskning, der dokumenterer negative konsekvenser af skærmbrug. Det er derfor forkert, når forskere taler om, at mobilfri skolepolitik er baseret mere på ideologi end forskning, skriver Dorte Ågård og Jesper Balslev, henholdsvis selvstændig konsulent og ph.d. samt forskningskonsulent og ph.d., KEA.
De påpeger, at der groft sagt er både en medieoptimistisk og en mediekritisk fløj. De to fløje adskiller sig især ved, hvor bredt et perspektiv, de anlægger.
Den kritiske fløj af forskningen anlægger et bredere perspektiv. Den vurderer de samlede effekter af børns og unges digitaliserede liv, dvs. det totale mediebrug i kombination med manglende søvn, fysiske bevægelse og det indhold, som børnene udsættes for.
Den slags studier kommer især fra forskningsmiljøer i USA af professor i socialpsykologi Jonathan Haidt og professor i psykologi Jean Twenge. Med det udgangspunkt bliver sammenhængene mellem mistrivsel og brugen af smartphone og sociale medier anderledes tydelige, skriver de.
De to professorer dokumenterer, at unges trivsel styrtdykker omkring år 2012, netop på det tidspunkt, hvor smartphonen blev alment udbredt. Det gælder i særlig grad unge piger, som udvikler problemer med depression og ensomhed. (Se også artiklen her: Jonathan Haidt: I 2012 faldt de unges mentale sundhed ud over en klippe samt Jean Twenges kronik: Skærmen, der åd dit barns uddannelse)
Det har taget år, før forstyrrelserne er blevet alment anerkendt som et problem. Det er fejlagtigt blevet betragtet som den ”moderne” måde at lære på.
Dorte Ågård og Jesper Balslev
Læs hele artikel fra Altinget, oktober 2023, HER.
Nye ord og definitioner
Technoference betyder, at mobiler og skærme forstyrrer interaktionen med andre. Et eksempel er, når en forælder bruger sin mobiltelefon, mens han leger med sit barn.
Phubbing er, når du retter din opmærksomhed mod din mobiltelefon i stedet for den person, du hænger ud med. Ordet stammer fra det engelske “phone” og “snubbing” (for bevidst at ignorere nogen).
Sharenting er, når du lægger billeder eller videoer af dine børn online. Ordet stammer fra det engelske ord “sharing”, som betyder deling, og “parenting”, som betyder forældreskab.
