Skærmen, der åd dit barns uddannelse
Illustration: FreePik
De bærbare computere og tablets skal ud af klasselokalerne nu.
Som professor i psykologi Jean Twenge skriver, fandt en metaanalyse fra 2018, at læsning på papir, sammenlignet med digital læsning, førte til markant bedre forståelse blandt eleverne lige fra folkeskolen og til universitet.
De standardiserede testresultater blandt amerikanske elever har været stigende i årtier. Men så begyndte de at falde og nåede deres laveste punkt i 2023 og 2024. Et problem, der ikke kun gælder i USA. På verdensplan nåede de 15-åriges præstationer i matematik, læsning og naturvidenskab deres laveste punkt i 2022.
En åbenlys synder er smartphonen, som netop blev populær, da testresultaterne begyndte at falde. Tablets og bærbare computere har dog ligesom mobiltelefonen stærke afhængighedsmekanismer, som er tilgængelige, når de bruges med utilstrækkelige kontrolmekanismer.
Artiklen bygger på et gæsteessay af Jean Twenge i The New York Times, den 16. nov. 2025. Hendes pointe er at få de bærbare computere og tablets ud af klasseværelserne og det på alle niveauer.
Jean Twenge er professor i psykologi ved San Diego State University og forfatter til bogen “10 regler for opdragelse af børn i en højteknologisk verden.” (1) Hun har siden 2017 forsket i, hvad smartphones gør ved det mentale helbred, og hun er for nylig begyndt at undersøge, hvordan smartphonen påvirker de akademiske præstationer.
Testresultaterne falder
De standardiserede testresultater blandt amerikanske elever har været stigende i mange år, men så begyndte de at falde og nåede deres laveste punkt i 2023 og 2024. En udfordring der er gældende på verdensplan, hvor de 15-åriges præstationer i matematik, læsning og naturvidenskab nåede et lavpunkt i 2022. I Danmark var de gennemsnitlige resultater i 2022 lavere end i 2018 i matematik og læsning, men omtrent de samme som i 2018 i naturvidenskab.
De dårlige resultater skyldes formentlig delvis Covid-19-pandemien, hvor den manglende undervisning under nedlukningen stadig kan have indflydelse på den akademiske præstation. Men det er kun en del af historien, skriver Twinge. Faldet i testresultater startede nemlig allerede omkring 2012 længe før pandemien. En åbenlys synder er smartphonen, som netop blev populær, da testresultaterne begyndte at falde.
Den negative indvirkning af smartphones på læringen er en af grundene til, at bl.a. mange amerikanske skoledistrikter har indført et forbud mod smartphones i grundskolen og i gymnasiet, hvor delstaten New York også har forbudt elevernes personlige bærbare computere, tablets og smartwatches. Flere lande har haft restriktioner i flere år, men flere lande er kommet til. Se oversigten HER.
Mobiltelefonen ikke er den eneste enheder, eleverne bruger i skolen
Som Twenge skriver, er det positivt at 83 procent underviserne i grund- og ungdomsuddannelserne i USA mener, at forbud mod smartphones er en god idé. Det er dog ikke en komplet løsning, fordi mobiltelefonen ikke er den eneste elektroniske enhed, elever bruger i skolen. Som Twenge skriver, tager næsten alle elever i mellemskolen – og i gymnasiet en bærbar computer eller tablet med i skole og bruger den hjemme til lektier.
Enheder, som typisk stilles til rådighed af skolerne. Man skulle derfor tro, at man kun tillod et begrænset antal funktioner, som f.eks. adgang til klassens Canvas-sider og Google Docs. Sådan er det dog ikke. Enhederne bruges nemlig også til at bl.a. at se tv-programmer og spille spil på.
I en undersøgelse blandt amerikanske teenagere foretaget Common Sense Media indrømmer en fjerdedel, at de havde set pornografisk indhold i løbet af skoledagen. Næsten halvdelen havde set det via en skoleudleveret enhed.
Uanset så stjæler enhederne en megen tid fra undervisningen. En undersøgelse af studerende fra Staten Michigan State, en gruppe, som burde være mere fokusere end unge teenagere, viste, at de brugte næsten 40 procent af undervisningstiden på at scrolle på de sociale medier, tjekke e-mail eller se videoer på deres bærbare computere — alt andet end skolearbejde.
Skolecomputerne er imidlertid også distraherende derhjemme. Mange tillader ubegrænset adgang til YouTube, hvilket frister eleverne til at se en endeløs loop af videoer i stedet for at lave deres lektier. Twenge fortæller, at hendes egen datter havde fortalt, at hun så det voldelige politiprogram “The Rookie” hjemme på sin skole-bærbare pc. Hvordan kan vi forvente, at 13-årige fokuserer på deres skoleopgaver, når et stort bibliotek af underholdende videoer kun er en fane væk? spørger hun. Hvorfor bliver enheden eksempelvis ikke blokeret for adgang til streamingtjenesten Disney+.
Digital distraktion er dårligt for de akademiske præstationer. Undersøgelser viser, at jo mere tid universitetsstuderende bruger på noget andet på deres bærbare under undervisningen, desto lavere bliver deres eksamensresultater, selv når man tager højde for de akademiske evner.
Det gælder for teenagere over hele verden, påpeger Twenge. En UNESCO-rapport fra 2023 konkluderer, at for megen brug af enheder kan skade den akademiske præstation, hovedsageligt på grund af øget distraktion og engagement med ikke-akademiske aktiviteter.
I et studie, der blev offentliggjort i oktober 2025 i The Journal of Adolescence, fremgik det, at standardiserede testresultater i matematik, læsning og naturvidenskab faldt markant mere i lande, hvor eleverne brugte mere tid på elektroniske enheder til fritidsformål under skoledagen, end de gjorde i lande, hvor de brugte mindre tid.
Situationen i Finland, der engang var kendt for at have et af verdens bedste skolesystemer, er sigende. I 2022 indrømmede finske teenagere at de havde brugt deres enheder i løbet af skoledagen til ikke-uddannelsesmæssige formål i næsten 90 minutter. Måske derfor faldt de finske elevers testresultater drastisk mellem 2006 og 2022. I lande som Japan, hvor eleverne bruger mindre end en halv time på enhederne til fornøjelse i løbet af skoledagen, er de faglige præstationer forblevet forholdsvis stabile, især i matematik og naturvidenskab.
Forældre og undervisere skal samarbejde
Hvis tablets og bærbare computere står bag bare en lille del af faldet i de akademiske præstationer, bliver forældre og undervisere nødt til at samarbejde om at finde løsninger. Lige nu er forældre stort set magtesløse: De kan ikke installere forældrekontrolsoftware på skolens enheder. Ikke desto mindre forsøger mange distrikter at lægge ansvaret tilbage på forældrene ved at fortælle dem, hvilket Twenges egne børns distrikt gør, at “der ikke er nogen erstatning for forældreopsyn. Vær opmærksom på, hvilke sider dit barn besøger online.” Hvordan skal det kunne lade sig gøre, når forældrene ikke kan installere kontrolsoftware, og det ikke er praktisk muligt at kontrollerer en teenager hvert minut?
Hvis skoledistrikterne ønsker at forbedre deres testresultater bliver det afgørende at ændre måden, hvorpå eleverne bruger deres skoleudstyr. For det første bør skolernes IT-afdelinger låse enhederne meget mere sikkert, så eleverne ikke kan bruge dem til at se tv-serier, spille spil eller kontinuerligt se videoer. Uanset hvilke bestræbelser skolerne gør i den retning lige nu, bliver de ofte omgået af teknologikyndige studerende.
Der bør være distriktsdækkende politikker, der specifikt forbyder denne type brug og instruerer lærere i at indlejre undervisningsvideoer på klasseværelsets side i stedet for at give eleverne ubegrænset adgang til YouTube.
Distrikter og lærere bør også overveje at reducere antallet af opgaver, der kræver en enhed for at blive færdiggjort i første omgang. Et papirark med matematikark eller et håndskrevet svar på en læseopgave giver børn én mulighed mindre for at benytte en enhed fyldt med digitale distraktioner, og én mindre mulighed for at klippe og indsætte et essay skrevet af ChatGPT.
Forældre bør også have mulighed for at fravælge enheden. Som Twenge skriver har hun talt med mange forældre, hvis børn har svært ved at koncentrere sig, når de bruger bærbare computere, og hvor skoleledelsen fortæller dem, at enhederne er nødvendige. Angela Arsenault, som er delstatsrepræsentant i Vermont, planlægger at fremsætte et lovforslag, der giver forældre mulighed for at fravælge at modtage skoleudstyr, som deres børn tilbydes. En version af lovforslaget blev først fremsat i 2015, hvilket tydeligt fortæller, hvor længe det har været et problem.
Distrikterne kunne endda helt fjerne skoleelektronikken. Mange forældre og lærere vil måske protestere med begrundelsen om, at det vil have en negativ indvirkning på læringen eller vippe vægtskålen til fordel for de velhavende elever, der har adgang til deres egne enheder, men flere studier antyder, at det i stedet kan forbedre læringen. Et studie af næsten 300.000 fjerde- og ottendeklasse elever i USA viste, at elever, der brugte mere tid på digitale enheder i sprogundervisning, klarede sig dårligere ved læseprøver. En metaanalyse fra 2018 viste, at læsning på papir, sammenlignet med digital læsning, førte til en markant bedre forståelse blandt eleverne, fra folkeskolen til universitet. På tværs af 24 studier var universitetsstuderende, der tog håndskrevne noter, 58 procent mere tilbøjelige til at få A’er i deres kurser end dem, der skrev noter på en bærbar computere. Til sammenligning var studerende, der skrev noter på computeren, 75 procent mere tilbøjelig til at dumpe i kurset end dem, der skrev dem i hånden.
IT-politikken tog fejl
Selvom det engang virkede som en god idé at give hvert barn sin egen enhed, er det tydeligt, at disse politikker har været en fejl. Det er muligt at udnytte skolens enheder mere omhyggeligt, med lidt eller ingen brug af enheder i de lavere klassetrin, og at gymnasieelever får bærbare computere, der er strengt begrænset til relevante apps. Vi kan gå videre og skabe helt udstyrsfrie skoler med sjældne undtagelser for elever med særlige behov. Det ville være tilbage til lærebøgerne, papir og blyant som i tidligere tider, hvor den mest betydningsfulde afledning i klasseværelset var elever, der afleverede noter.
Mange voksne har svært ved at koncentrere sig om arbejdet, når sociale medier, shopping og film kun er et klik væk. Det er derfor ikke svært at forestille sig, hvor meget sværere det er for en 16-årig, for slet ikke at tale om en 11-årig, at fokusere i den samme situation. At bede eleverne om at fordybe sig i deres skolearbejde midt i en række digitale forstyrrelser er ikke kun dårligt for testresultaterne; det er skadeligt for læring generelt. Og det er grundlæggende uretfærdigt over for vores børn.
Noter:
1) “10 regler for at opdrage børn i en højteknologisk verden – Hvordan forældre kan forhindre smartphones, sociale medier og gaming i at overtage deres børns liv”. Bogen er en konkret guide til at opdrage modstandsdygtige, succesfulde og glade børn i en tid med overvældende teknologisk indtrængen. I dag føles forældreskab ofte som en kamp op ad bakke, hvor teknologien invaderer alle hjørner af vores børns liv. Med afhængighed af sociale medier til den voksende mentale sundhedskrise blandt børn og teenagere, kæmper forældre med, hvordan de kan skabe et sundt og balanceret forhold til teknologi for deres børn.
Med udgangspunkt i sine årtier som psykolog, hvor Jean Twenge studerede teknologiens indflydelse på den mental sundhed, samt hendes personlige erfaring som mor til tre teenagere, tilbyder hun i bogen ti håndhævebare regler for at opdrage selvstændige og alsidige børn. Fra at sætte “Ingen sociale medier før 16” – grænser til at skabe no-telefon-zoner som i soveværelser og ved familie middage, er disse regler forankret i dokumentation, men enkle nok til at indarbejde i enhver familie rutine.
Læs mere her:
