Finland er Europas mest digitaliserede land – men de ældre bliver stadig efterladt
Foto: Ivan Lenin, Unsplash.
Rundt om i verden bevæger lande sig mod en mere og mere digital livsstil.
Regeringer har fremmet digitaliseringen af offentlige tjenester for at forbedre effektiviteten, reducere omkostningerne og imødekomme moderne krav om hurtige reaktioner.
Alligevel har dette pres for det digitale taget nogle mennesker på sengen. Mange ældre voksne føler nu, at de står over for endnu en udfordring i at leve et selvstændigt liv.
Den originale artikel er udgivet på the Conservation den 2. juni 2026 og er skrevet af Jeff Hearn Professor i sociologi, University of Huddersfield; Hanken Økonomiskole, Charlotta Niemistö Lektor i Organisation og ledelse, Åbo Akademi Universitet og Hanna Sjögren ph.d. kandidat, Socialpsykologi, Samfundsvidenskab, Helsingfors Universitet. Understregninger er her tilføjet,
Indskrænkningen af de fysiske og analoge muligheder indskrænkes overalt
I hele Europa ændrer digitaliseringen af tjenester hurtigt ældre menneskers liv. Den post-pandemiske bevægelse med at booke tider, vacciner og basale tjenester online accelererede udviklingen. Banker og forsikringsselskaber opererer nu primært online, og fysiske muligheder bliver sjældnere dag for dag i mange lande.
Finland – Europas mest digitaliserede land
Vores seneste studie (dec. 2025) fokuserer på Finland, det mest digitaliserede land i Europa. Finlands første nationale strategirapport om digitalisering var tilbage i 1995. Den lagde grundlaget for offentlige online tjenester, længe før de første skridt i Storbritannien og andre lande, og hvor brugen af e-mail ikke engang var en hverdags oplevelse.
Finlands ombudsmand for ældre har for nylig vurderet, at Finland har mellem 500.000 og 600.000 indbyggere over 65 år, der mangler digitale færdigheder eller ikke har tilstrækkelige færdigheder til uafhængige digitale opgaver, selvom de ellers er i stand til at klare sig selvstændigt i deres daglige liv. Det svarer til omkring 40%-45% ud af en samlet befolkning på omkring 1,3 millioner i den aldersgruppe. På tværs af politiske skel fortsætter digitalisering dog med at blive set som et selvindlysende gode.
Vores studie involverede samtaler med over 40 ældre i Finland og analyse af over 40 politiske dokumenter som en del af et større europæisk studie.
Mange af vores forskningsdeltagere i slutningen af 60’erne, 70’erne og 80’erne havde svært ved at følge med i den teknologiske og softwaremæssige udvikling. Med udhulingen af den personlige kontakt skal daglige situationer med medicinske eller økonomiske problemer håndteres af chatbots eller, efter lang ventetid, med folk, der ikke kan besvare deres spørgsmål. Som en af vores deltagere udtrykte det:
Det er for eksempel meget svært at få fat i nogen i en bank. Selv hvis jeg bare vil spørge om noget, er jeg nødt til at vente på ubestemt tid, og hvis jeg så får fat i en person til sidst, ved de det ikke. I telefonen siger de altid, at svaret på det ene eller det andet er tilgængeligt digitalt. Men de kan ikke svare på de spørgsmål, jeg ønsker svar på.
Mange af vores deltagere var bekymrede over, hvor hurtigt digitaliseringen af tjenester er gået. Fysiske besøg i banker og sundhedscentre kan blive meget begrænsede, endda umulige. Ældre mennesker er bekymrede for ikke at kunne tale direkte med en læge eller personligt med en sygeplejerske, eller for at blive nægtet kontakt med et menneske, når de håndterer økonomiske forhold. Information om grundlæggende sundhed og social velfærd er nogle gange kun tilgængelig online.
Finland placerer sig højest i Europa på EU’s Digital Economy and Society Index, som måler staters niveauer af digital infrastruktur og kompetencer. Alligevel har kun halvdelen af 65- til 74-årige grundlæggende digitale færdigheder ifølge den finske Digital Skill Report 2023. Af 75- til 89-årige har så få som 22% sådanne færdigheder, og en tredjedel bruger slet ikke internettet.
Rapporten afslører endvidere, at 89 % af finnerne hjælper deres familiemedlemmer med digitale forhold. Når færdigheder eller teknologi ikke er opdaterede, er der mange ældre, der er afhængige af, at andre får adgang til vigtig information eller styrer deres økonomi. Men ikke alle har familie eller betroede naboer, der kan hjælpe.
I mellemtiden har onlinebedrageri taget nye, mere sofistikerede former, hvilket har fået folk til at miste både aktiver og værdighed – det er særligt bekymrende for ældre. En sådan frygt skaber usikkerhed og for nogle isolation. Omkring 20% af finske 65-74-årige og cirka 30% af dem på 75 år og derover føler sig ret eller meget utrygge i deres daglige aktiviteter i det digitale miljø.
Debat om digitalisering
Nogle vil måske argumentere for, at eftersom nogle tjenester er blevet digitaliseret siden 1990’erne, hvor længe kan folk så fortsætte med at hævde, at de er digitalt ekskluderet, i stedet for blot at vælge ikke at bruge teknologi?
Men denne opfattelse ignorerer, hvordan digital eksklusion fungerer. Isolation, dårligt helbred, handicap, ujævne færdigheder, konstant opdatering af software og adgang til enheder er alle en del af ældre menneskers udfordringer. At lære nye IT-færdigheder på arbejdet er en helt anden sag end at klare sig, når man er gammel, alene eller uden støtte.
Der er en klar uoverensstemmelse mellem regeringens politik om digitalisering af tjenester og virkeligheden i folks liv. Regeringen yder ikke digital støtte til ældre. Mange ikke-statslige organisationer samt nogle af de større byer som Helsinki tilbyder noget digital assistance og grunduddannelse, men det nationale mønster er højst ujævnt.
Behovene hos ældre finnere er ikke blevet taget i tilstrækkelig betragtning i regeringens bestræbelser på at digitalisere tjenesterne, og der er heller ikke tilstrækkelige konsekvensvurderinger i planlægningen og gennemførelsen af reformer. Personer med lavere indkomst eller færre ressourcer, mindre eller ingen digital adgang, færre digitale færdigheder, færre muligheder for at lære eller mindre støtte har oplevet alvorlige konsekvenser. Folk uden online tilstedeværelse har svært ved at håndtere deres daglige liv og kan gå glip af sociale ressourcer.
Vores forskningsdeltagere foreslog selv forskellige mulige løsninger eller forbedringer, der kunne hjælpe dem, såsom at opretholde kontinuerlig adgang til personlige, offline tjenester og gøre digital support gratis og tilgængelig.
Disse problemer er ikke unikke for Finland. Men hvis selv folk i Europas mest digitaliserede land kæmper, vil det sandsynligvis blive endnu mere akut for ældre voksne i andre lande i de kommende år. Som en af vores deltagere sagde: “Der er så mange, der ikke rigtig klarer det.” De skal støttes, hvis vi skal bringe samfundet fuldt ud ind i den digitale tidsalder.
Fra et dansk perspektiv
Ældre Sagen har lavet en stor befolkningsundersøgelse om oplevelser og udfordringer i et digitalt samfund, men særlig fokus på ældre. Undersøgelsen viser, at 35 pct. af befolkningen oplever i nogen, høj eller meget høj grad at have udfordringer digitalt.
Heraf oplever hele 10 pct., svarende til ca. en halv million danskere, at de i høj eller meget høj grad er udfordret digitalt. Undersøgelsen viser også, at ca. hver femte af de 75-84-årige og ca. 41 pct. af personer på 85 år eller ældre er afhængige af andre for at kunne begå sig digitalt. Desuden oplever nogle, at digitaliseringen kan skabe en følelse af afmagt og utryghed og gå ud over den enkeltes selvforståelse og identitet.
Ældre Sagen mener:
- Der skal altid være mulighed for fritagelse, og den skal kunne bruges på tværs af alle offentlige myndigheder
- Der skal altid være et alternativ til den digitale løsning
- Der skal altid være mulighed for at tale med et menneske
Læs mere her:
