Schweiz: Forslag om at anerkende og beskytte mennesker med mikrobølgesyndrom (EHS)
Illustration: Forsiden på MedNIS hjemmesiden.
Raphaël Mahaim fra De Grønne indsendte den 20. juni 2025 et forslag til Forbundsrådet i Schweiz om at anerkende og beskytte mennesker der lider af elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) eller elektromagnetisk strålingssyndrom (EMR-syndrom).
Forbundsrådet afviste anmodningen den 20. august 2025. Forbundsrådet udtaler bl.a., at beskyttelsen af befolkningen mod ikke-ioniserende stråling i Schweiz er tilstrækkeligt garanteret af forsigtighedsprincippet som er nedfældet i loven om miljøbeskyttelse.
Det er ifølge Forbundsrådet endvidere endnu ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er et årsagsforhold mellem opfattet elektrosensitivitet og eksponering for elektromagnetiske felter.
Elektrohypersensitivitet (EHS) er stadig tabu.
Tabuet brydes nu i Schweiz med et forslag fra De Grønne i det schweiziske parlament, Forbundsrådet. Indtil den udbredte brug af mobiltelefoner og de tilknyttede trådløse devices var der ingen tvivl om, at der var en følsomhed hos mennesker over for elektromagnetiske felter, EHS blev kaldt radiobølgesyge, elektroallergi eller mikrobølgesyndrom og forekom hovedsageligt hos soldater og personer der arbejdede i industrien. I arbejdsmedicin i det tidligere Sovjetunionen og i militæret, selv i NASA, er det blevet undersøgt og dokumenteret. (1)
Anerkendelse og beskyttelse af mennesker med elektromagnetisk overfølsomhed
Forslaget indsendt af Mahaim Raphaël, Grüne Fraktion, Schweiz den 20. juni 2025:
- Er Forbundsrådet rede til at betragte elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) som et alvorligt miljømæssigt sundhedsproblem og til juridisk at anerkende det som en miljøsygdom eller et handicap?
- Hvilke forsikringsmuligheder ser det for dem, der er ramt af EHS, og som bliver ude af stand til at arbejde på grund af symptomerne?
- Hvordan vurderer Forbundsrådet Mednis-projektets (2) rolle med hensyn til den juridiske anerkendelse af EHS?
- Er han villig til at bruge resultaterne af de mange undersøgelser af EHS, især med hensyn til diagnostiske kriterier, behandlingsmetoder og forebyggende foranstaltninger?
- Hvilke foranstaltninger træffer Forbundsrådet for at sikre, at sundhedspersonalet er informeret om EHS og bevidstgjort om, hvordan de skal håndtere de berørte? Er det klar over, at EHS sandsynligvis vil blive vigtigere, efterhånden som befolkningens eksponering for ikke-ioniserende stråling fortsætter med at stige?
- Er Forbundsrådet enig i, at tidlig påvisning og forebyggelse af EHS kan føre til en reduktion af opfølgningsomkostningerne i sundhedssystemet på lang sigt?
Begrundelse:
EHS eller syndromet med intolerance over for elektromagnetiske felter er et alvorligt sundhedsproblem for de berørte. Ifølge skøn lider omkring 800.000 mennesker i Schweiz allerede i varierende grad af symptomer, der kan tilskrives elektromagnetisk stråling (søvnløshed, hovedpine, koncentrationsbesvær, tinnitus, udmattelse eller hudirritation), der fører til social isolation, manglende arbejdsevne og betydelige økonomiske byrder.
Hvis de berørte er i hvide zoner eller i miljøer, der er særligt godt beskyttet mod elektromagnetisk stråling, viser de ofte ikke længere symptomer.
Selv om WHO, Europa-Parlamentet, forskellige nationale myndigheder (f.eks. i Sverige og Frankrig) og talrige sundhedspersonale bekræfter fænomenet EHS, er det stadig ikke juridisk anerkendt i Schweiz på trods af Mednis-projektet (2).
Anmodningen blev dog afvist af Forbundsrådet den 20. august 2025
Forbundsrådets svar (understregningerne er tilføjet):
1. Forbundsrådet er klar over, at ifølge forskellige studier beskriver omkring én til ti procent af den schweiziske befolkning sig selv som elektrosensitive. Dog er der endnu ikke videnskabeligt dokumenteret et årsagsforhold mellem opfattet elektrosensitivitet og eksponering for elektromagnetiske felter. Af denne grund findes der ingen specifik ICD-klassifikation (International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems) fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for elektrosensitivitet. Det føderale råd er klar over, at symptomerne kan have stor betydning for de berørte menneskers liv. Medicinske konsultationer i tilfælde af svækkelse af fysisk, mental eller psykisk sundhed refunderes allerede af obligatorisk sygeforsikring (OKP). Set fra forbundsrådets synspunkt er der ikke behov for yderligere lovgivningsmæssige regler for dette.
2. Hvis elektrosensitivitet resulterer i en helbredsmæssig forringelse som defineret i den føderale lov om den generelle del af socialforsikringsloven (ATSG, 830.1), som påviseligt fører til langvarig uarbejdsdygtighed eller indtægtsgivende beskæftigelse, fastsætter invalideforsikringen (IV) retten til ydelser såsom reintegrationsforanstaltninger eller pension.
3. Det primære mål med MedNIS-projektet er at give bedre medicinsk rådgivning til personer, der tilskriver deres symptomer ikke-ioniserende stråling fra elektricitet og radioapplikationer i hverdagen. Derudover er indsamlingen af data fra personer med elektrosensitivitet beregnet til at forbedre både patientstøtte og forskning. Målet er at udvide den videnskabelige viden på dette område og forbedre information og viden om elektromagnetisk hypersensitivitet blandt læger, den brede befolkning og de berørte selv.
4. Forbundsrådet er bekendt med resultaterne af de mange forskningsprojekter. Formålet med MedNIS-projektet er også at fremme forskning i elektrosensitivitet og skabe et medicinsk og videnskabeligt grundlag for bedre behandling af de berørte. Et forskningsmandat giver derfor videnskabelig støtte til MedNIS-projektet. Et langsigtet studie har til formål at forbedre forståelsen af elektrosensitivitet og optimere medicinsk behandling for de berørte.
5. Forbundsrådet er bevidst om vigtigheden og betydningen af dette problem. MedNIS-projektet er netop baseret på denne tilgang, hvor praktiserende læger er bedre informerede om emnet og har kontaktpersoner i form af konsulentlæger, som de kan henvise patienter til. Derudover er regelmæssig kommunikation med organisationer, der repræsenterer personer med elektrosensitivitet, vigtig for at opretholde en praktisk tilgang.
6. Forbundsrådet mener, at beskyttelsen af befolkningen mod ikke-ioniserende stråling i Schweiz er tilstrækkeligt garanteret af forsigtighedsprincippet nedfældet i loven om miljøbeskyttelse. Især bestemmelserne i forordningen om beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling (NISV; SR 814.710) for faste installationer på steder med følsom anvendelse hjælper med at reducere risikoen for mulige sundhedsmæssige konsekvenser af langvarig eksponering, som endnu ikke er klart bevist. Det føderale sundhedskontor offentliggør også anbefalinger på sin hjemmeside om, hvordan strålingseksponering individuelt kan reduceres, når man bruger enheder, der udsender elektromagnetisk stråling (www.bag.admin.ch > emner > miljø og sundhed > stråling, radioaktivitet og lyd > elektromagnetiske felter (EMF), UV, lasere og lys > faktablade NIS). Tidlig og passende behandling fører generelt til en reduktion i omkostningerne til behandling af kroniske sygdomme. Det føderale råd kender ikke til specifikke data og undersøgelser, der også viser dette hos elektrosensitive personer.
Forslaget og dets status finde du her:
https://www.parlament.ch/de/ratsbetrieb/suche-curia-vista/geschaeft?AffairId=20253876
Noter:
1) Efter at DR i febr. 2003 havde omtalt to rapporter (en dansk og en tysk) om at det kan være skadeligt at arbejde med radar. 120 af forsvarets nuværende og tidligere medarbejdere havde på det tidspunkt kontaktet Forsvarets Sundhedstjeneste på grund af mistanke om kræft som følge af radarstråling. Det danske forsvar har brugt radar siden 1950’erne og først i 1982 besluttede man at skærme radar-rørene af. Efter omtalen i DR dukkede en helt ny gruppe af radar-syge, nemlig yngre radarpersonel, som i 80’erne og 90’erne arbejdede med radar i det danske forsvar. Dem ville forsvaret slet ikke vil forholde sig til og hvor udmeldingen blot lød: “Vi ønsker ikke at kommentere sagen – den er baseret på et ikke videnskabeligt grundlag.” Se artiklen fra DR den 24. august 2003: Flere end først antaget syge af radar | Indland | DR
Den 2. juli blev en rapport fra en tysk ekspert kommission præsenteret for forsvarsudvalget i den tyske Forbunddag, hvor viceforsvarsminister Walter Kolbow erklærede, at forsvarsministeriet var parat til at handle omgående. Allerede året før havde det tyske forsvarsministerie anerkendt en sammenhæng mellem stråling fra radar-enhederne i de gamle missilsystemer og sygdom – især kræft – hos personalet. I alt var der indberettet 3000 tilfælde, men kun i 13 sager var der blevet tildelt erstatning.
Interessant er også det afsnit som Michael Jeppesen lavede for DR2 i 2016 i programserien “Mellem himmel og jord”. I udsendelsen undersøger han bl.a. om elektro-hypersensitivitet (EHS) kan fremkaldes under en provokationstest i et filmstudie. Se klippet her: https://youtu.be/_xeWmi9M1_M
Hans konklusion på sit lille feltstudie var, at han ikke behøvede mere viden for at anerkende at EHS ramte bliver påvirket af elektromagnetisk stråling.
Programmet blev grundet en enkel klager bortcensureret ca. 6 mdr. efter den blev vist bl.a. med begrundelsen om sammenblanding af fakta formidling og et livsstilsprogram. Et påfaldende sammenfald er at den 14. okt. 2016 opfordrer EU 5G udrullet med lynets hast. Klagen blev imødekommet 23. nov. 2016. (Se mere HER).
2) Den 8. september 2023 åbnede Forbundskontoret for Miljø (FOEN) MedNIS-enheden. Enheden gør individuel medicinsk behandling mulig, og de berørte bliver ikke længere blot sat i bås som psykisk syge mennesker. Derudover er specialkontoret også beregnet til bedre at kunne informere læger om emnet generelt.
De vigtigste mål med MedNIS er:
- Forbedring af plejen af mennesker med elektromagnetisk overfølsomhed i Schweiz ved at skabe et netværk af konsulentlæger, som familielæger kan henvise deres patienter til for at få specialistrådgivning
- At forbedre den videnskabelige viden på området ved at indsamle data fra elektromagnetisk overfølsomme personer.
Funkstrahlung.ch skriver at med den ledende læge Dr. Diana Walther er der håb om, at det vil gå bedre end i 2005, hvor der blev oprettet et kontaktpunkt i kantonen Luzern: “På det tidspunkt diagnosticerede professor Jan Olaf Gebbers ret hurtigt og ofte de ramte som “psykisk syge”.” De skriver videre, at de i dag er overbeviste om, “at MedNIS vil kaste meget mere lys over det mørke kapitel af EHS (elektrohypersensitivitet) på en langt mere upartisk og videnskabeligt forsvarlig måde.”
Læs mere her:
