Foto: Europaminister Marie Bjerre. CC-BY-NC-ND 4.0 Dansk formandskab.

Danmark foreslår igen vidtrækkende obligatoriske chatkontroller. Ministerrådets juridiske tjeneste har også betegnet dette forslag som ulovligt. Om loven bliver vedtaget, kan afhænge af Tyskland og Frankrig.

Artiklen er skrevet af Andre Meister for netzpolitik.org, den 30. juli 2025. Understregninger er tilføjet.

Obligatorisk chatkontrol

I mere end tre år har EU-institutionerne skændtes om obligatorisk chatkontrol. Kommissionen ønsker at forpligte internettjenester til at søge i brugernes indhold for strafbare handlinger og sende det til myndighederne, hvis der er mistanke. Parlamentet kalder det masseovervågning og kræver, at kun ukrypteret indhold fra mistænkte skal scannes.

EU-landene har endnu ikke været i stand til at blive enige om en fælles holdning. Et flertal af staterne støtter Kommissionens plan, mens et blokerende mindretal støtter Parlamentets kritik. Hidtil har alle formandskaber ikke formået at nå til enighed i Rådet. Senest har Polen fejlet.

Høj prioritet for Danmark

I juli overtog Danmark formandskabet for Rådet. Danmark går ind for obligatorisk chatkontrol og ønsker at behandle loven med “høj prioritet”. Allerede på førstedagen præsenterede det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union et nyt lovforslag.

I midten af juli forhandlede arbejdsgruppen om strafferetlig forfølgning teksten. Vi offentliggør endnu en gang de hemmeligstemplede referater fra mødet.

Det velkendte stemningsbillede

Det polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union havde foreslået at gøre chatkontrol frivillig i stedet for obligatorisk og at undtage krypteret kommunikation. Det danske formandskab afviser og foreslår igen omfattende obligatorisk chatkontrol. Danmark orienterer sig eksplicit “tæt på teksten” i Belgien og Ungarn – og ikke mod Polen.

I diskussionen tog 20 af de 27 EU-lande ordet. De indgav alle et omfattende forbehold om gennemgang. Noget selvtilfredse formulerer de tyske embedsmænd: “I øvrigt dukkede det velkendte stemningsbillede op.”

Frankrig en vaklende kandidat

Flere lande hilser det danske forslag velkommen og støtter det, herunder Italien, Spanien og Ungarn. Disse lande opfordrer til obligatorisk chatkontrol fra starten.

Frankrig er en vaklende kandidat. Det blokerende mindretal har brug for fire stater med 35 procent af EU’s befolkning. Frankrig er vigtig for dette. Præsident Macron flirtede allerede med godkendelse for et år siden. Nu siger Frankrig, at det “grundlæggende kan støtte forslaget”.

Afventende positioner

Nogle stater er tilbageholdende. Belgien fremsatte et lignende forslag sidste år. Nu siger Belgien, at chatkontrol af krypteret kommunikation er “et vanskeligt spørgsmål nationalt”. Estland rapporterer også om en “national konflikt mellem de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerhed, og myndighederne for databeskyttelse vedrørende kryptering og scanning på klientsiden”.

Tyskland har afvist det værste indhold af loven i to år, herunder scanning af krypteret kommunikation, omgåelse af end-to-end-kryptering og scanning på klientsiden. Indtil videre er det endnu ikke klart, om den nye føderale regering vil holde fast i det. Den tyske delegation henviser til “den stadig uafklarede positionering”.

Angreb fra udlandet

Andre stater afviser forslaget. Polen kritiserer forpligtelsen til at kontrollere chat og scanne krypteret kommunikation. Det svækker cybersikkerheden og muliggør “angreb fra udlandet”. At tvinge brugere til at give samtykke til chatkontrol “er ugyldigt, da det ikke er frivilligt”.

I Østrig vedtog parlamentet for tre år siden en erklæring mod obligatorisk chatkontrol og omgåelse af end-to-end-kryptering. Regeringen er bundet af den. Østrig henviser derfor til “den allerede kendte position”. Nederlandene sluttede sig til Østrig. Slovenien og Luxembourg er heller “endnu ikke overbevist”.

Krænkelse af menneskerettighederne

For to år siden fandt rådets juridiske tjeneste ud af, at den planlagte lov krænker grundlæggende rettigheder. Advokaterne beskriver det nuværende forslag som “ikke nyt”. “Kerneproblemerne med adgang til kommunikation for potentielt alle brugere forbliver uændrede.” Scanning på klientsiden “er en krænkelse af menneskerettighederne og afhænger ikke af typen af teknologi.”

Advokaterne henviser også til en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra sidste år. Ifølge afgørelsen er “en svækkelse af end-to-end-kryptering, som vil påvirke alle brugere,” i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention.

EU-Kommissionen og nogle stater hævdede, at scanning på klientsiden ikke bryder krypteringen, men kun omgår den. Advokaterne accepterer ikke dette: De svarede, “at det i bund og grund handler om fortroligheden af kommunikationen og ikke om, hvorvidt E2EE er brudt, eller om en procedure har forrang for kryptering”.

Det forbliver en politisk beslutning

Efter mere end tre års forhandlinger er alle argumenter blevet udvekslet. Chatkontrol er fortsat en politisk beslutning. Også selvom førende forskere og deres egne advokater advarer mod det. Dette kan afhænge af regeringerne i Frankrig og Tyskland.

Det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union arbejder videre. Den har allerede indsamlet skriftlige kommentarer og bemærkninger og fremlagt et andet lovforslag med minimale ændringer. Næste forhandlingsrunde er den 12. september – efter sommerferien.

Hele protokollen findes i den originale artikel.

Læs mere her:

Regeringen giver PET stor frihed: Skal have lov til at masseovervåge danskerne uden nogen mistanke

Tyskland: Rådgivningskompas for Konspirationstænkning

Overvågning her, der og alle vegne

Algoritmer masseovervåger og diskriminerer udsatte grupper

Overvågningsøkonomi: Enhederne spionerer os, vore omgivelser og former vores bevidsthed

Nye biler er “de værste”, når det gælder at beskytte forbrugerdata og privatliv

Forskere udsender en alvorlig advarsel om de sikkerheds- og privatlivsproblemer, der lurer i Smart Homes

Big Techs ‘skumle dagsorden’ med at få børn hooked på deres teknologi