Regeringen giver PET stor frihed: Skal have lov til at masseovervåge danskerne uden nogen mistanke
Foto: Headquarters of the Danish Security and Intelligence Service, Wikimedia Commons
Politiet i Danmark ser ud til at få sine ønsker opfyldt med flere muligheder for vidoeovervågning og såkaldte tryghedsskabende tiltag.
Nu ser det endvidere ud til, at PET også får flere muligheder for overvågning: Indlæg fra sociale medier, oplysninger fra diverse myndigheder herunder lægebesøg samt videoovervågning skal nu kunne samkøres og analyseres med kunstig intelligens.
Relevansen af hver enkelt oplysning skal ikke vurderes på forhånd. Der er tale om en hidtil uset masseovervågning af danske borgere.
Kan kun sammenlignes med de værste autoritære regimer, som vi ellers ikke ønsker at sammenlignes med f.eks. Kina og Nordkorea.
Lovforslaget skal haste vedtages og træde i kraft pr. 1. juli 2025 med undtagelse af en enkelt bestemmelse, der foreslås gælde fra den 1. januar 2026.
Politiets nye beføjelser
Alle danskere skal kunne færdes frit og trygt i hverdagen, lyder det. Justitsminister Peter Hummelgaard præsenterede den 10. marts 15 initiativer, der skal mindske utrygheden, hvor den er mest udbredt i det offentlige rum, samt sætte yderligere ind over for utryghedsskabende adfærd. Politiet får blandt andet mulighed for at meddele et opholdsforbud til utryghedsskabede personer, og der afsættes en pulje til opsætning af tryghedskameraer i kommunerne.
I dag kan der opsættes kameraer særlige steder, hvis man vurderer, at det kan have en forebyggende effekt på kriminalitet. Men nu vil regeringen gøre det muligt at sætte overvågning op, hvis det kan give en tryghedsskabende effekt.
Det Kriminalpræventive Råd har ellers flere gange påpeget, at overvågning har meget lav forebyggende effekt på personfarlig kriminalitet. De nævner bl.a. i en ældre rapport at elektronisk kontrol betyder, at folk er mindre opmærksomme på deres omgivelser og mindre tilbøjelige til at gribe ind overfor kriminalitet.
Tv-overvågning har en præventiv effekt, når det gælder planlagt kriminalitet, men tv-overvågning forebygger ikke spontant opstået kriminalitet. Af samme årsag vil øget tv-overvågning næppe forebygge klassiske voldsepisoder og overfald i nattelivet, som oftest opstår impulsivt og i affekt. Eksempelvis har politiet i Nordjylland forsøgt sig med tv-overvågning i værtshusgaden Jomfru Ane Gade, uden at det bragte antallet af voldsepisoder ned.
Læs udspillet Et trygt Danmark for alle her.
Regeringen vil i indeværende folketingssamling fremsætte et lovforslag, der skal implementere de initiativer i udspillet, der kræver lovændring. Tiltagene forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Masseovervågning: Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal have ubegrænsede muligheder for overvågning
I SVM-regeringens udspil til en ny PET-lov gives der mulighed for, at tjenesten kan indsamle og analysere store sammenhængende datasæt på borgere, der ikke er mistænkt for noget kriminelt.
”Større sammenhængende datasæt” er i lovforslaget: 1) datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder såsom netaviser, offentligt tilgængelige registre, offentlige diskussioner på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser og virksomheders hjemmesider, 2) datasæt bestående af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder såsom oplysninger om dansk eksport for bl.a. at identificere forsøg på sanktionsomgåelse mv. og 3) datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, f.eks. (dele af) registre fra udenlandske myndigheder. (Se presssemeddelelsen fra 6. februar 2025)
I lovteksten må PET “opbevare og analysere disse datasæt” uden på forhånd at vurdere relevansen af hver enkelt oplysning. Det betyder, at PET kan pulje data fra sundhedsregistre med indhentning af indlæg fra sociale medier, data købt hos databrokere med alle de eksisterende muligheder for overvågning som aflytning, biometrisk registrering, hacking af telefoner og agentvirksomhed.
“Det er en vild omgang,” siger professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, om den nye PET-lov, der giver mulighed for at indsamle og analysere store datasæt på borgere, der ikke er mistænkt for noget kriminelt. Han udtrykker bekymring for, at de indsamlede data kan falde i de forkerte hænder og blive misbrugt. Han understreger, at dataene er meget følsomme og f.eks. kan indeholde diagnoser
Professor Jens Myrup Pedersen mener, at regeringen spiller ind i en frygtpræget stemning, hvor krig i Europa, det betændte forhold til USA og påvirkning udefra fylder i hverdagen.
“Det er, når folk er bange, at man kan indføre vidtgående ændringer. Så får det en følelse af at være en slags nødvendighedens politik. Men vi skal huske, at jo mere data vi opbevarer på borgerne, desto større chance er der også for, at de data kan blive misbrugt,” siger han.
Men som daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) gentog flere gange: ”Mere overvågning giver mere frihed.”
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2025 med undtagelse af en enkelt bestemmelse, der foreslås ikraftsat den 1. januar 2026.
Læs lovforslaget her. Hele udkastet er på 233 sider, mon politikerne overhovedet orker at læse de mange juridiske sider? Når nu kontrol giver tryghed?
Institut for Menneskerettigheder har sendt et såkaldt høringssvar til Justitsministeriet, hvor de blandt andet anbefaler, at man beskytter den enkelte dansker bedre mod overvågning og blandt andet opstiller klare regler for, hvornår PET må indsamle og behandle data.
Konsekvenserne af den stigende overvågning
En undersøgelse, Exploring Human Rights Awareness, Attitudes, and Perception in Scandinavia, fra de nordiske menneskerettighedsinstitutter (december 2024) viser, at 17 procent af danskerne i forvejen afholder sig fra at tage del i den offentlige debat på sociale platforme, af frygt for at politiet, efterretningstjenester eller andre myndigheder læser med. Generelt giver 10-20 procent udtryk for, at de begrænser deres udfoldelse socialt eller digitalt af frygt for myndighedernes øjne.
“I Danmark kan vi ikke gå på biblioteket og låne en bog, uden at det bliver knyttet til vores cpr-nummer. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, og hvis borgerne får indtryk af, at al deres gøren og laden i den digitale og fysiske verden registreres og arkiveres af PET, risikerer vi, at mange vil undlade at ytre sig i den offentlige debat og deltage i demonstrationer og politiske forsamlinger, fordi de er nervøse for, at det vil blive brugt imod dem på et tidspunkt. Og det er et demokratisk problem“, siger Melanie Sofia Hartvigsen, der er postdoc ved ERC VINO-projektet, der fokuserer på at kortlægge de forskellige måder, hvorpå polititilsynsinstitutioner kan struktureres samt undersøger, hvordan disse forskelle påvirker borgernes holdninger og adfærd.
Læs mere her:
