Ny undersøgelse finansieret af teleselskaber viser ingen risiko for hjernetumor

Foto: Hassan Ouajbir, Pexels

Et industrivenligt forskningsstudie, “Mobile phone use and brain tumour risk – COSMOS, a prospective cohort study”, Maria Feychting et al., blev offentliggjort den 2. marts 2024. Studiet “frikender” mobiltelefoni for at give anledning til udvikling af hjernetumorer hos brugerne.

Efter positive omtaler i medierne er den første kritik af studiet, der “frikender” mobiltelefonen for sundhedsrisici, nu blevet offentliggjort. Den kritiske gennemgang er skrevet af Mona Nilsson, formand for den svenske Strålskyddsstiftelsen. Hun har på det seneste sammen med Dr. Lennart Hardell offentliggjort en lang række casestudier om sundhedsrisici i forbindelse med opsætning af 5G mobilmaster.

Undersøgelsen har flere mangler, blandt andet blev de, der brugte mobiltelefonen mest, mere end 50% af den samlede opkaldstid, sammenlignet med dem, der brugte mobiltelefonen mindre end 50% af den samlede taletid. Dette fører til en undervurdering af risikoen, fordi de eksponerede ikke sammenlignes med dem, der ikke eksponeres, men med en gruppe af andre eksponerede personer.

Inden gennemgangen af studiet kommer en kort omtale af de danske mediers omtale af studiet og dets frifindelse af sundhedsrisici ved mobiltelefoni. De her fremhævede medier læner sig alle op ad Kræftens Bekæmpelse og deres medarbejder, Aslak Harbo Poulsen, der ligeledes er medforfatter på studiet. Han var også en del af den internationalt stærkt kritiserede danske kohorte undersøgelse, der også var industrifinansieret og som ligeledes frikendte mobiltelefonen.

Artiklen er oversat og bearbejdet efter Mona Nilssons artikel i Strålskyddsstiftelsen den 25. marts 2024.

Medierne som medløbere

Kræftens Bekæmpelse var den 12. marts ude med deres frifindelse af mobiltelefonen “Stor undersøgelse: Personer der taler meget i mobiltelefon, har ikke øget risiko for hjernetumorer. Mange og lange mobiltelefonsamtaler øger ikke risikoen for hjernekræft, viser studie.” Artiklen citerer udelukkende deres egen medarbejder Aslak Harbo Poulsen, der er epidemiolog hos Kræftens Bekæmpelse og en af forskerne bag studiet. Han var ligeledes en del af den internationalt stærkt kritiserede danske kohorte undersøgelse.

Faglige seniorer kom ligeledes den 12. marts med denne frikendende overskrift på baggrund artiklen i Kræftens Bekæmpelse: “Undersøgelse slår fast: Øger ikke risiko for hjernetumorer. Mistanken har eksisteret i mange år, men det har slet ikke noget på sig. Det viser et nyt, internationalt kæmpestudie.”

Berlinske kom med sin frifindelse den 13. marts: “For 20 år siden efterspurgte WHO sådanne studier, og nu ligger de første resultater klar: Mobilen er frikendt.” Artiklen læner sig ligeledes op ad Kræftens Bekæmpelse og konstaterer “et nyt international studie slår nu fast, at man ikke skal være bange for at tale i mobiltelefon.”

Man kan måske forstå at Kræftens Bekæmpelse, dels set i lyset af sin egen historik med at frikende stråling fra mobiltelefonen, dels at det er deres egen medarbejder, Aslak Harbo Poulsen, som er medforfatter til studiet, men Berlinske burde med en journalistisk tilgang ikke bruge studiets egne forfattere som eneste belæg for, at det tungt industrifinansierede studie frikender mobiltelefoner for sundhedsrisici.

Men mediernes tilgang til elektromagnetisk stråling ændrede sig fuldstændig efter at Danmark officielt stod bag EU erklæringen om udrulning af 5G i september 2016, enhver kritisk omtale af stråling i de mediestøttede medier stoppede herefter. På DR blev en udsendelse af Michael Jeppesen om EHS fjernet og artiklen her var formentlig det sidste forbehold om brugen af mobiltelefonen, der kom fra Berlingske. De nævnte forbehold fra Sundhedsstyrelsen ved mobiltelefoni er siden krøbet længere og længere ind i mørket på styrelsens hjemmeside.

Artiklen fra Strålskyddsstiftelsen, den 25. marts 2024:

Resumé

  • Cosmos-undersøgelsen om sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner blev initieret af teleindustrien og oprindeligt finansieret af teleselskabet Ericsson. Telia, Telenor, Nokia, Elisa, MMF samt britiske teleselskaber har også bidraget til at finansiere undersøgelsen.
  • Undersøgelsen blev udført af forskere, bl.a. forskere fra Karolinska Instituttet (KI), som har en lang tradition for at benægte sundhedsrisikoen ved stråling fra mobiltelefoner samt har bånd til teleindustrien.
  • Forskerne fra KI mener, at det er “presserende at udelukke sundhedsrisici overbevisende”, og at der ikke ville være nogen biologisk baseret hypotese om sundhedsrisici ved mobiltelefoner.
  • Forskning har tidligere vist, at forskning finansieret af teleselskaber overvejende viser resultater, der er gavnlige for teleselskaberne.
  • Forskning har i høj grad vist, at der er sundhedsrisici forbundet med stråling fra mobiltelefoner, herunder at strålingen forårsager oxidativt stress samt skader cellernes DNA, hvilket igen kan bidrage til udviklingen af kræft.
  • Undersøgelsen har flere mangler, blandt andet blev de, der brugte mobiltelefoner mest, mere end 50% af den samlede opkaldstid, sammenlignet med dem, der brugte mobiltelefonen i mindre grad, mindre end 50% af den samlede opkaldstid. Brugen af trådløse telefoner er ikke blevet rapporteret på trods af at spørgsmålet blev stillet.

Det Internationale forskningsstudie Cosmos

Den 8. marts 2024 offentliggjorde Karolinska Institutet (KI) en nyhedsartikel om resultaterne af et nyt hjernetumorstudie. Overskriften hævder, at “brugere af mobiltelefoner, der taler i lang tid, ikke har en øget risiko for hjernetumor” og yderligere skriver KI:

“Et stort internationalt forskningsstudie, COSMOS, initieret af Karolinska Institutet og Imperial College London, UK, har undersøgt over 250.000 mobiltelefonbrugere for at undersøge, om de, der bruger mobiltelefoner meget og i lang tid, har en højere risiko for hjernetumor end andre. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Environment International, fandt ingen sammenhæng mellem langvarig mobiltelefonbrug og risikoen for hjernetumor.”

Finansiering fra Ericsson, Telia, Telenor

Undersøgelsen blev oprindeligt finansieret af de tre svenske teleselskaber: Ericsson, Telia og Telenor. Faktisk ser undersøgelsen ud til at være initieret af Ericsson og forskere fra Karolinska Institutet. Allerede i 2005 kontaktede repræsentanter for Ericsson forskerne Anders Ahlbom og Maria Feychting ved Karolinska Institutet. De blev enige om at samarbejde om et forskningsprojekt, og industrien dækkede 50% af omkostningerne. Det blev beskrevet i en artikel i Ny Teknik i 2012, som afslørede, at industrien og forskerne først diskuterede struktur og finansiering, inden de derefter henvendte sig til Vinnova for at indgå en aftale. Vinnova er Sveriges innovations agentur. Allerede i 2005 var forskerne og Ericsson begyndt at mødes, ifølge Christer Törnevik, forskningschef hos Ericsson. Ericsson stillede visse krav til “kvalitetskriterier” og havde synspunkter til undersøgelsens udformning. Det var Christer Törnevik, der i 2022 handlede for at censurere det første casestudie, der viste sundhedsskadelige effekter af 5G.

Forskerne og Ericsson henvendte sig derefter til Vinnova og bad myndigheden om at fungere som mellemmand og etablere en såkaldt firewall-aftale. Det ville give et indtryk af økonomisk uafhængighed fra branchen. Ny Tekniks journalist Monica Kleja afslørede også, at forskerne mødtes med repræsentanter for industrien på gentagne møder i 2006, 2009 og 2011, efter at de havde indgået en aftale med Vinnova om selvstændighed. Anders Ahlbom hævder i artiklen, at han og Maria Feychting trods finansiering og kontakter med branchen er “fuldstændig uafhængige”.

Maria Feychting, professor i epidemiologi ved Karolinska Institutet, KI, blev for nylig næstformand for International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP), som fastsætter grænseværdier for mobiltelefonstråling og andre elektromagnetiske felter.

Samtidig finansierer hun delvist sin forskning i sundhedsrisici og mobiltelefoni via teleindustrien, som hun åbent rapporterer i sin erklæring om interessekonflikt til ICNIRP. Telia Sonera, Ericsson og Telenor bidrager med 50 procent af omkostningerne til den svenske del af forskningsprojektet Cosmos (med over 50.000 mobilabonnenter), indtil videre ca. SEK 7 millioner. Maria Feychting ser ingen konflikt i at lede ICNIRP’s aktiviteter, mens hun modtager industrielle midler.

Den finske del af Cosmos blev også finansieret af teleindustrien (Nokia, Telia Sonera, Elisa og Mobile Manufacturers Forum (MMF) samt den britiske Cosmos-del (finansiering fra MTHR, som igen blev delvist finansieret af teleindustrien).

Den industrielle finansiering skrives der ikke om

KI’s nyhedsartikel udelader dog at omtale teleselskabernes oprindelige finansiering og initiativer til undersøgelsen:

“I Sverige blev undersøgelsen finansieret af det svenske forskningsråd, det svenske råd for arbejdsliv, sundhed og velfærd (FORTE), AFA Insurance, den svenske strålingssikkerhedsmyndighed og VINNOVA.”

Det vigtige aspekt med teleindustriens finansiering fremgår ikke af nogen af de artikler, der er skrevet om den nye undersøgelse i Sverige (eller Danmark). Ikke desto mindre er finansiering fra industrien en faktor, der bør tages højde for, når offentligheden skal danne sig en mening om undersøgelsens troværdighed. Industrifinansierede undersøgelser har overvejende vist sig at give gavnlige resultater for industrien, hvilket derfor bør tages i betragtning ved evalueringen af resultaterne. Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i 2007:

“Fortolkning af resultaterne af undersøgelser af de sundhedsmæssige virkninger af radiofrekvensstråling bør tage hensyn til finansiering.”

Figuren her viser hvordan forskning finansieret af branchen og telemyndighederne næsten ikke finder sundhedsskader, hvorimod den uafhængige forskning finder sundhedsskader i langt de fleste tilfælde. Data bygger på udtræk fra ORSAA databasen (2018). Figuren her er lånt fra Einar Flydal.

“Presserende på overbevisende måde at udelukke sundhedsrisici”

På en anden side beskriver KI baggrunden for undersøgelsen:

Der er ingen biologisk baseret hypotese om sundhedsrisici forbundet med den type elektromagnetiske felter, der forekommer i mobiltelefoni. På den anden side er det en ny teknologi, der hurtigt har spredt sig til en meget stor del af befolkningen. Hvis et aspekt af mobiltelefoni eller radiofrekvente elektromagnetiske felter, der kan udgøre sundhedsrisici, ikke forstås eller overses fuldt ud, er det af største betydning. Da offentligheden og beslutningstagerne er bekymrede, er det også vigtigt overbevisende at udelukke sundhedsrisici, hvis der ikke er nogen. Der findes allerede undersøgelser på dette område, og visse betænkeligheder vedrørende sundhedsrisici kan afvises med rimelig sikkerhed på grundlag af disse undersøgelser. Det gælder især for risikoen for at udvikle en hjernetumor inden for ca. 10 år. Der er dog stadig vigtige spørgsmål. Andre resultater end hjernetumorer er blevet undersøgt i begrænset omfang eller slet ikke. Eksisterende undersøgelser har et retrospektivt design og gør brug af historiske oplysninger om mobiltelefonbrug, hvilket fører til rapporteringsfejl og fortolkningsvanskeligheder.”

Her har KI tydeligvis lavet en forkert beskrivelse af vidensstadiet, fordi gentagne undersøgelser har vist en øget risiko for hjernetumorer. Det er også blevet vist i hundredvis af undersøgelser, at mobiltelefonstråling kan beskadige cellernes DNA og forårsage oxidativt stress, to etablerede risikofaktorer for kræftudvikling. Allerede i 1990’erne viste forskning en øget risiko for kræft ved dyreforsøg, skader på celle-DNA, og i begyndelsen af 2000’erne viste de første undersøgelser en øget risiko for hjernetumorer ved brug mobiltelefon. I stedet bruges teleselskabernes vinkel på, at forskningen ville være foranlediget af “bekymring blandt befolkningen og beslutningstagere”, og ikke af forskningsresultater, der viser, at strålingen kan forårsage kræft. KI ignorerer således, at et flertal af forskere på området har påpeget, at forskning har vist, at stråling kan forårsage sundhedsskadelige effekter, og at strålingen i 2011 blev klassificeret af IARC som “muligvis kræftfremkaldende”. Desuden hedder det, at det er “presserende på overbevisende måde at udelukke sundhedsrisici”, hvilket styrker mistanken om påvirkning fra industrien:

Forskere med en lang forhistorie med afvisning af sundhedsrisici

Forskerne bag undersøgelsen, der blev offentliggjort i begyndelsen af marts 2024, har en lang historie med at afvise sundhedsrisikoen ved stråling fra trådløs teknologi, hvilket er gavnligt for teleselskaberne og er i deres interesse. I mange år har de ligeledes modtaget forskningsmidler fra teleselskaber, og flere har været medlemmer af ICNIRP, organisationen, der har fremlagt grænseværdier, der er gavnlige for teleindustrien. ICNIRP-grænseværdierne eller referenceværdierne er blevet vedtaget af de fleste lande i verden og er også blevet anbefalet af WHO og EU. Disse værdier beskytter kun mod øjeblikkelige opvarmningseffekter og de kritiseres derfor kraftigt for at tillade skadelig eksponering.

Anders Ahlbom. I første omgang var Anders Ahlbom, professor på KI, involveret (se KI’s baggrundstekst og Ny Tekniks artikel), men han er ikke medforfatter til artiklen, der er publiceret i 2024. Anders Ahlbom var medlem af ICNIRP fra 1996 til 2008. Han blev i 2011 afsløret i at være involveret i sin bror Gunnar Ahlboms konsulentfirma, der rettede sine tjenester direkte mod teleindustrien. Gunnar Ahlbom havde også været ansat hos Telia i Bruxelles som lobbyist i mange år, mens Anders Ahlbom blev præsenteret som uafhængig ekspert for blandt andet ICNIRP, den svenske strålingssikkerhedsmyndighed, det svenske råd for arbejdsliv og social forskning (FAS), WHO og EU. Anders Ahlbom havde således i mange år klare bånd til telebranchen, som først blev kendt i 2011. Han har nedtonet de øgede risici, der blev set i den såkaldte Interphone-undersøgelse i 2010 og også i sin egen undersøgelse offentliggjort i 2004. Han har i 2012, dvs. fem år efter undersøgelsen begyndte, men 12 år før resultaterne af undersøgelsen blev rapporteret, hævdet, at der ikke er nogen særlig grund til at mistænke, at der ville være nogen sundhedsrisici ved mobiltelefoni. Det tydeliggør, hans manglende objektive tilgang. I 2017 var han sammen med Maria Feychting ansvarlig for afsnittet om sundhedsrisici med elektromagnetiske felter i Sveriges folkesundhedsagenturs miljøsundhedsrapport, og endnu en gang blev alle sundhedsrisici benægtet. Anders Ahlbom var formand for den svenske strålingssikkerhedsmyndigheds ekspertgruppe fra 2003 til 2011 og for FAS-ekspertgruppen i samme periode.

Maria Feychting. Hun har gennem mange år samarbejdet med Anders Ahlbom og har været medlem af ICNIRP i mange år. Hun har også været vicepræsident for organisationen, der anbefaler de særdeles utilstrækkelige grænseværdier (2008-2020). I 2010 benægtede Maria Feychting på et pressemøde på KI den øgede risiko for hjernetumorer ved brug af mobiltelefoner, som var blevet observeret i Interphone-undersøgelsen, hvilket fik Dagens Nyheter, Sveriges største morgenavis, til at dække forsiden dagen efter med udtalelsen om, at nu kunne “myterne” om mobiltelefonens kræftrisici afvises. Interphone blev delvist finansieret af teleindustrien. Et år senere blev stråling fra mobiltelefonen imidlertid klassificeret som “muligvis kræftfremkaldende” af IARC, hovedsageligt på baggrund af det faktum, at Interphone viste en øget risiko for hjernetumorer blandt de største mobiltelefonbrugere. I 2011 offentliggjorde Maria Feychting en undersøgelse af risici for hjernetumor hos børn, der bruger mobiltelefoner, Cefalo, som i en pressemeddelelse fra KI hævdede at vise beroligende resultater. Denne undersøgelse viste imidlertid også en øget risiko for hjernetumor på trods af at Maria Feychting og hendes kolleger manipulerede undersøgelsen. Undersøgelsen blev ligeledes delvist finansieret af teleindustrien. Maria Feychting var sekretær for den svenske strålingssikkerhedsmyndigheds ekspertgruppe fra 2003 til 2011 og sekretær for FAS-ekspertgruppen i samme periode.

Joachim Schuz. En forsker der også har en lang erfaring med at benægte sundhedsrisici. Han er medansvarlig for det hidtil værste studie om hjernetumorrisici for mobiltelefonbrugere, den såkaldte danske kohorte, der er blevet kaldt “verdens største mobiltelefonstudie”. Undersøgelsen, der også var finansieret af danske teleselskaber, ekskluderede i første omgang erhvervsbrugere, der var langt de tungeste brugere i begyndelsen af 1990’erne, samt alle, der havde tegnet mobil abonnement efter 1995. I slutningen af 1990’erne brugte erhvervsbrugere i Sverige f.eks. mobiltelefoner 5 gange så meget som private brugere, fordi det var dyrt at bruge mobiltelefoner i denne periode. Disse de absolut største mobiltelefonbrugere endte i kontrolgruppen, som formodes at være fuldstændig ueksponeret samt alle, der tegnede et mobil abonnement efter 1995. På grund af denne sandsynligvis massive fejlkategorisering af eksponerede i forhold til ueksponerede, er resultaterne intetsigende. Ikke desto mindre har Joachim Schuz, Maria Feychting og Anders Ahlbom, fremhævet resultaterne som signifikante, til trods for at de som epidemiologer bør være opmærksomme på studiets alvorlige indbyggede fejl. Joachim Schuz var også medansvarlig for manipulationen af undersøgelsen af hjernetumorrisici for børn, Cefalo. Han var også medforfatter til VKNNPS-rapporten fra 2015 for Europa-Kommissionen, som afviste sundhedsrisiciene ved mobiltelefonstråling.

Aslak Harbo Poulsen, epidemiolog hos Kræftens Bekæmpelse og Christoffer Johansen tidligere ansat ved Kræftens Bekæmpelsen i dag professor, overlæge ved Onkologisk Afdeling, Rigshospitalet. Begge er medforfattere til den ovenfor beskrevne danske kohorte undersøgelse og har i en årrække afvist sundhedsrisikoen ved stråling fra trådløs teknologi.

Anssi Auvinen. Finsk forsker, medlem af ICNIRP. Den finske del af Cosmos blev finansieret af finske teleselskaber (Nokia og Elisa) og brancheorganisationen Mobile Manufacturers Forum. (kilde). Anssi Auvien har også afvist sundhedsrisikoen ved stråling i mange år, herunder i EU’s ekspertrapport fra 2015 (SCENIHR) sammen med Joachim Schuz.

Resultaterne af den nye undersøgelse

KI hævder i nyhedsartiklen fra den 8. marts, at Cosmos-undersøgelsen fandt “ingen sammenhæng mellem langvarig mobiltelefonbrug og risikoen for hjernetumorer.” Undersøgelsen, der blev indledt for snart 20 år siden, stillede mere end 264.000 mennesker fra fem lande dybdegående spørgsmål i årene 2007-2013 om mobiltelefonbrug i årene 1985-2013. Der er fulgt op på antallet af hjernetumortilfælde blandt deltagerne frem til 2015-2017 afhængig af deltagerland.

Antallet af deltagere fra hvert land var:
Sverige: 50.163 deltagere

Finland: 11.209

Danmark: 25.768

Holland: 87.689 (90% af deltagerne er kvinder over 50 år, og så mange som 85% havde brugt deres mobiltelefoner i mindre end 465 timer i alt. Kun 1,4% havde brugt mobiltelefonen over 1062 timer.

Storbritannien: 94.335 (svarprocent 3,4%).

Resultatet rapporteret i det publicerede studie er, at der ikke blev set øget risiko for gliom, meningeom eller hørenervetumor, hverken for dem, der brugte mobiltelefonen i mere end 15 år eller for den gruppe, der brugte mobiltelefonen mest, dvs. end 1908 timer i alt.

Kritik af undersøgelsens gennemførelse

Dem, der brugte mobiltelefonen mest, mere end 50% af den samlede opkaldstid, er blevet sammenlignet med dem, der brugte mobiltelefonen mindre end 50% af den samlede taletid. Dette fører til en undervurdering af risikoen, fordi de eksponerede ikke sammenlignes med dem, der ikke er eksponeret, men med en gruppe af andre eksponerede personer. Nedenfor ses en illustration af, hvordan kohortestudier bør udføres, dvs. én eksponeret og én ikke-eksponeret gruppe sammenlignes med hensyn til sygdomsforekomst.

Illustrationen fra artiklen viser, hvordan kohortestudier bør udføres, dvs. én eksponeret og én ikke-eksponeret gruppe sammenlignes med hensyn til sygdomsforekomst.

Desuden analyserede forskerne ikke risikoen for hjernetumorer på den side af hovedet, hvor mobiltelefonen oftest blev brugt, på trods af at alle deltagere blev stillet spørgsmål om det. Derudover er der ikke taget hensyn til brugen af trådløse telefoner, den såkaldte DECT-telefon, på trods af at der blev stillet detaljerede spørgsmål om trådløs telefonbrug til alle deltagere. Alle, der havde en hjernetumor før studiets start, blev også udelukket, cirka 600 tilfælde af hjernetumorer, hvilket teoretisk kunne have påvirket resultatet, fordi undersøgelsen vedrører brugen af ​​mobiltelefoner og trådløse telefoner fra 1985 og frem.

Konklusion

Resultatet forventes således set i lyset af de teleselskaber, der oprindeligt finansierede og igangsatte undersøgelsen, og som har en interesse i at vise, at mobiltelefoni ikke vil have negative helbredseffekter. Desuden forventes resultatet i betragtning af forskerne, der har gennemført undersøgelsen, som har en lang tradition for at afvise beviser for sundhedsrisici. Flere af dem har været medlemmer af ICNIRP og modtaget forskningsmidler fra teleindustrien. Under hensyntagen til ovenstående har resultatet lav troværdighed. Cosmos vil dog blive brugt som et effektivt og vægtigt bevis for teleindustrien mod erstatningssager ved domstole vedrørende mennesker, der har udviklet hjernetumorer fra mobiltelefonbrug. Undersøgelsen vil også blive brugt i ekspertundersøgelser som argument for, at stråling fra trådløs teknologi ikke forårsager kræft. Investeringen har således været en succes for teleindustrien.

Kilder:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412024001387

https://www.nyteknik.se/nyheter/stralforskare-kringgar-avtalet-om-oberoende/1752342

https://www.svt.se/opinion/karolinska-institutet-manipulerade-studie-om-hjarntumorrisker-for-mobilanvandande-barn

https://www.icnirp.org/cms/upload/doc/AuvinenDoI_2017.pdf

https://nyheter.ki.se/mobiltelefonanvandare-som-pratar-lange-har-inte-okad-risk-for-hjarntumor

https://www.stralskyddsstiftelsen.se/wp-content/uploads/2021/01/hjarntumor_cancer_mobil-202101_faktablad-1.pdf

Læs mere her:

Please follow and like us:

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik, hvis du vil vide mere.