“NTP Lite”: Japansk/koreansk projekt er to år forsinket
Foto: WT and TK rat photo, Wikimedia Commons
Det japansk/koreanske projekts delvise gentagelse U.S. National Toxicology Projects (NTP) RF-dyrekræftstudie er blevet ramt af forsinkelser.
Projektet er to år forsinket, og resultaterne forventes nu ikke før midten af næste år.
“Vi håber, at vi vil præsentere vores data” til næste sommer på BioEM 2026-konferencen i Australien, fortalte professor Katsumi Imaida fra Kagawa University, som leder det japanske hold, til Microwave News via e-mail.
Det internationale NTP-valideringsprojekt – med tilnavnet “NTP Lite” – er i sin “sidste fase”, skrev han.
Det skriver Mikrowave News i sit nyhedsbrev den 16. Juni 2025.
Det japansk/koreanske projekt
Projektet blev lanceret i 2019 for at bekræfte eller imødegå NTP-dyreforsøget på mere end 30 millioner dollars. Studiet viste “klar evidens” for, at RF-stråling kan forårsage kræft hos rotter.
Teams i Japan og Korea, som bruger den samme NTP protokol, har hver udsat rotter for RF-stråling gennem to år. Planen var at kombinere de to sæt resultater for dermed at opnå større statistisk pålidelighed. RF-eksponeringerne var planlagt til at slutte december 2022.
Young Hwan Ahn, der fører tilsyn med den koreanske del af projektet, svarede ikke på en anmodning om en kommentar. Young Hwan Ahn, der er direktør for RF-EMF-forskningslaboratoriet ved Ajou University School of Medicine, blev udnævnt som ICNIRP-kommissær sidste år.
IARC’s revurdering af RF-kræftrisici afventer stadig
Forsinkelsen frustrerer Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) ift. deres plan om at vente på projektresultaterne, før de går i gang med en formel revurdering af kræftrisiciene for radiofrekvent stråling (RF).
I 2011 klassificerede IARC RF som et “muligt” kræftfremkaldende stof. Offentliggørelsen af NTP- og Ramazzini-dyreforsøgene i 2018 og 2019, med deres overraskende ens kræftresultater, førte til opfordringer til en ny evaluering – og til at opgradere risikoen til “sandsynligvis” kræftfremkaldende eller højere.
På et offentligt møde i Paris i december 2022 signalerede IARC’s direktør Elisabete Weiderpass i første omgang, at hun ville give grønt lys for en ny vurdering, men derefter begyndte hun at tøve. Hun indikerede, at hun ønskede at vente på, at de japansk/koreanske eksperimenter blev afsluttet.
“Det er meget vigtigt, at disse resultater bliver offentliggjort, før vi kan vurdere litteraturen,” udtalte hun.
Siden mødet i Paris har Weiderpass været tavs om RF-spørgsmålet .
Weiderpass beslutning – eller ubeslutsomhed – er i modstrid med en IARC-rådgivende gruppes anbefaling fra 2019 om, at RF-stråling skal revurderes inden 2024. Sidste forår opfordrede et lignende IARC-panel endnu en gang til en ny evaluering.
Eksperimentelle uheld
Den første indikation på problemer i det japansk/koreanske projekt viste sig for to år siden, da Koreas Young Hwan Ahn på et privat WHO-møde i Genève afslørede, at fire af hans RF-eksponerede rotter uventet var døde (detaljer her). Ingen yderligere oplysninger er blevet offentliggjort.
På omtrent samme tid tilbød Japans Imaida nogle foreløbige resultater, der indikerede, at hans RF-eksponerede rotter havde signifikant anderledes kropsvægt og fødeforbrug end kontrollerne. Sidste år præsenterede han de samme resultater igen med få yderligere detaljer.
Der er ikke blevet frigivet meget andet om projektets tilstand. Men Microwave News har erfaret, at et nøgleelement i den japanske protokol stille og roligt er blevet opgivet. Det aflyste eksperiment ville have brugt eksponeringer med 6 W/Kg SAR’er. Disse rotter var de positive – termiske – kontroller.
Uden fordelen ved Imaidas positive kontrol er der bekymring om, at projektet ikke vil være i stand til at vurdere pålideligheden af NTP-resultaterne, som er hovedmålet. Hvis denne begrænsning bekræftes, vil det fjerne Weiderpass begrundelse for at udskyde en ny kræftvurdering.
Projektrådgiverne anses at være forudindtagede
Mange ser panelet af videnskabelige rådgivere, som er valgt af de japansk/koreanske forskningsledere, som et tegn på projektets skævheder. Alle er dybt skeptiske over for en kræftrisiko.
Fire af de fem medlemmer er tæt knyttet til ICNIRP (Michael Repacholi og Eric von Rongen, begge tidligere formænd) og/eller til industrien (Repacholi, Vijayalaxmi og Joe Wiart). Den femte, Alexander Lerchl, er den mest åbenhjertige af dem alle. En af hans vendettaer fik en tysk domstol til at beordre ham til at stoppe med at tilsvine en professor, der fandt ud af, at RF kan skade DNA. (Se mere HER).
Den oprindelige meddelelse omfattede to andre rådgivere: Emilie van Deventer fra WHO’s EMF-projekt i Genève og Michael Wyde fra NTP. Microwave News er dog blevet informeret om, at van Deventer aldrig formelt kom med i panelet, og at Wyde har været fraværende fra de rådgivende møder.
