Klima og miljø konsekvenser

Klima og miljø konsekvenser

Se også her:

Indhold:

New Hampshire-Kommissionen: Truslerne fra 5G på mennesker og vores planet.
Tvangsarbejde og menneskerettigheder
Climate Change, 5G and the Internet of Things
Hvor grøn er 5G? At 5G overhovedet skulle være grøn er totalt misforstået.
Vil vores brug af elektromagnetisk teknologi påvirke vejrsystemerne
Industriens kamp om ressourcer
– Kritisk mangel på metaller til den “grønne omstilling”
– ‘Dybhavets guldfeber’ efter sjældne metaller kan forårsage uoprettelig skade
– Jagten på litium kan blive det 21. århundredes ‘guldfeber’ eller ‘gold rush’
– Ulovligt guld fra Amazonas
– Modstand mod Deep See Mining
Elbiler
Miljøbelastning og det elektroniske affald
– Genbrug
– Skibe der går i brand
Det digitale kulstof aftryk
– 5G udrulningen kan forværre klimaændringerne
Energimonsterret
– En gammel nyhed
– “5G får energiforbruget til at stige med chokerende 160% på 10 år” (2021)
– Op til en tredobling af energiforbruget med 5G netværket
– 5G’s Waveform Is a Battery Vampire
Datacentrene
Digitalisering og greenwashing
EU
FN
– Klima- og miljøkatastrofer er den største trussel mod menneskerettighederne
COP27

New Hampshire-Kommissionen:

Vigtige konklusioner vedr. truslerne fra 5G på mennesker og vores planet.

New Hampshire-Kommissionen vedr. undersøgelse af miljø- og sundhedseffekterne af udviklende 5G-teknologi har hørt 13 eksperter inden for epidemiologi, arbejdsmiljø, toksikologi, fysik og teknik plus en trådløs industriekspert.
Alle, på nær branchens repræsentanter, var enige i at, RF-stråling fra trådløse enheder påvirker mennesker, dyr, insekter og planter.
Rapporten på 390 sider blev offentliggjort 1. november 2020. (1)
Dr. Joseph Mercola gennemgår i artiklen i The Defender rapportens hovedpunkter. (2)
Dr. Joseph Mercola er grundlæggeren af Mercola.com. En osteopatisk læge, bedst sælgende forfatter og modtager af flere priser inden for naturlig sundhed. Hans primære vision er at ændre det moderne sundhedsparadigme ved at give folk en værdifuld ressource til at hjælpe dem med at tage kontrol over deres helbred. (3)
Et overblik over artiklen:
– Nyeste data fra New Hampshire lovgivende kommission bekræfter, at trådløs teknologi giver betydelige negative virkninger på mennesker, dyr, insekter og planter.
– I kapløbet med at få hyperhurtig internethastighed og -forbindelse kunne eksperterne sammenligne udrulningen af 5G med de løgne, som tobaks- og olieindustrien har fortalt.
– Den nødvendige struktur der skal til for at understøtte 5G betyder at der placeres placerer antenner tæt på både dit hjem og din arbejdsplads. Dette gør det næsten umuligt at undgå en øget risiko for overdreven oxidativ stress, der kan føre til angst, depression og Alzheimers.
– Det er vigtigt at involvere sig i modstanden mod implementering af 5G ved at kontakte de lokale lovgivere og underskrive lokale underskriftsindsamlinger. Du bør også overveje hvordan du kan begynde at reducere eksponeringen i dit hjem.
Udrulningen af 5G netværket flyver så at sige under radaren under mediedækningen af COVID-19-pandemien. At millioner af amerikanere pludselig arbejder eksternt, har betydet at 5G udrulningen har kunnet få et kraftigt push fremad.
Kilder:
1) https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
2) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412020322558

Tvangsarbejde og menneskerettigheder

NÅR BIG TECH SKAL TJENE PENGE:
Din forsinkede iPhone fortæller vilde historier om verden lige nu

Den 7. oktober 2022 udsendte Apple en undseelig pressemeddelelse: Den nye iPhone 14 er forsinket, fordi der er udbrudt Covid-19 på fabrikken, der samler dem, skrev Apple.

Men bag den beskedne meddelelse, gemmer der sig en dramatisk virkelighed. (1)

I flere uger har vreden og frygten spredt sig i Foxconn-komplekset i Kina, hvor over halvdelen af alle iPhones samles. I komplekset bor, arbejder og lever mere end 200.000 mennesker – og da nogle medarbejdere i oktober blev testet positive for Covid-19 brød helvedet løs. (2)

iPhonen skulle være klar til julesalget
Apple ville have den nye iPhones klar til julesalget. På trods af rapporter om op mod 20.000 smittede, fortsatte produktionen. Foxconn afviser tallene og påstår, at de lavede et lukket loop for at undgå smittespredning. Medarbejderne siger, de ikke fik medicin og mad nok. At de ikke fik løn, hvis de var syge eller isolerede.

Så brød kaos løs
Drevet af dødsangst klatrede medarbejdere over de flere meter høje hegn omkring fabrikken for at komme hjem – nogle af dem helt op til 50 km væk.

Ikke nogen enkeltstående sag
Foxconn-komplekset i Kina er verdens største fabrik. Tidligere stod medarbejderne ved samlebåndet, men i dag er det faglærte folk, der samler komplekse produkter med helt ny teknologi. De arbejder hurtigt, præcist og billigt, skriver The Diplomat. (3)

Lige meget, hvor de smarte telefoner bliver produceret, er der desværre en taber. Foxconn har før været famøs med arbejdsforhold så grumme, at kinesiske medarbejdere begik selvmord. Det er de samme problemer, der stikker sit grimme ansigt frem igen og igen. Det er den menneskelige pris for iPhones til 6.000 kroner, og Apples 700-milliarder-kroner-store overskud, har det lydt fra forskere og organisationer.

Tidligere sager
Orme i maden: Foxconn rykker mere og mere af deres produktion til Indien. Men her har der været problemer for kvinder, der endte i overfyldte sovesale uden ordentlige toiletter og levende orme i maden. Til sidst blev problemerne så store, at protester kortvarigt lukkede fabrikken i december 2021, skrev Reuters dengang.
Tvangsarbejde: I sommer blev Apple anklaget for at bruge syv forskellige leverandører, som benyttede sig af tvangsarbejdende uighurer, skrev The Information.
Mineraler: Og så får Apple også guld fra ulovlige miner i Amazonas. En sag vi beskrev på Danwatch i august.

Kilder:
1) https://danwatch.dk/nyhedsoverblik/din-forsinkede-iphone-fortaeller-vilde-historier-om-verden-lige-nu/
2) https://www.scmp.com/tech/tech-trends/article/3197502/fear-and-anger-inside-worlds-largest-iphone-factory-foxconn-workers-vent-about-covid-19-restrictions
3) https://thediplomat.com/2022/11/what-the-foxconn-exodus-in-zhengzhou-means-for-chinas-supply-chains/

NY AFSLØRING FRA DANWATCH:

Store solcelleparker i Danmark har forbindelse til kinesisk tvangsarbejde

Solcellerne, der skal give os grøn energi, bygges ofte med materialer, der produceres i den kinesiske Xinjiang-provins, hvor det muslimske mindretal, uighurerne, undertrykkes systematisk.

Det er især de danske energiselskaber Better Energy og European Energy, som får deres solceller fra kinesiske leverandører med forbindelse til tvangsarbejdet i Xinjiang. (1)

Solcellerne har sit formål: For at accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark uafhængig af russisk gas, vil politikerne firedoble produktionen af dansk sol- og vindenergi. (2) Selskaberne Forskere har dokumenteret, at arbejdsprogrammerne involverer tvangsarbejde og er en del af Kinas systematiske undertrykkelse af det muslimske folkeslag uighurerne.

De danske energiselskaber anerkender, at uighur-befolkningen udsættes for menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang, som de beskriver som forfærdelige. Alligevel kan der være en risiko for, at råmaterialerne i European Energys solceller er lavet på tvangsarbejde, siger pressechef i European Energy Thomas Beck Sørensen i et interview til Operation X, som Danwatch har arbejdet sammen med.

“Jeg anerkender fuldstændig den risiko, der er for det”.

Better Energy forklarer derimod, at de stoler på deres leverandører, når de siger, at der ikke er materialer fra Xinjiang i deres solceller.

Hverken de kinesiske leverandører eller Better Energy kan dog garantere, at det er tilfældet. Tvangsarbejde i solcellernes mekka Solcellernes land er i dag Kina. På bare 15 år er landet gået fra at have stort set ingen produktion til at have overtaget hele forsyningskæden af en solcelle i en grad, så det i dag dominerer markedet totalt. I 2019 var fire ud af fem solceller produceret i Kina. (3)

Især de sidste fem år har Kinas magtovertagelse af solcelleindustrien accelereret med turbofart. Fra udvinding og bearbejdning af materialer til produktionen af selve solcellen. Kina kan levere, men til hvilken pris? Siden starten af 2021 har der været meldinger om tvangsarbejde gennem statsstyrede arbejdsprogrammer i den kinesiske solcelleindustri. Den første rapport kom i januar 2021 fra det amerikanske konsulentbureau Horizon Advisory, og i maj 2021 kom så rapporten “In Broad Daylight- Uyghur Forced Labor and Global Solar Supply Chains” fra Sheffield Hallam Universitet i England. (4)

I sidstnævnte undersøgte et forskerhold mere end 30 solcelle-producenter i Kina og deres brug af arbejdsprogrammerne ved at gennemgå hundredvis af offentligt tilgængelige kilder som publicerede virksomheds- og regeringserklæringer, statslige medieartikler, indlæg på sociale medier, brancherapporter og satellitbilleder.

Konklusionen lød, at næsten hele Kinas solcelle-industri er eksponeret for tvangsarbejde. Eksperter: Etisk uforsvarligt Ifølge eksperterne bør virksomhederne stoppe deres aftaler med de kinesiske leverandører.

“Jeg tror, at vestlige virksomheder virkelig har brug for at forstå alvoren af situationen i Xinjiang, både i omfanget af tvangsarbejdet og i alvoren af undertrykkelsen. Beviserne er der. Og derfor er det eneste etiske valg også at stoppe med at handle med virksomheder med forbindelser til Xinjiang”, siger Adrian Zenz, senior fellow ved Victims of Communism Memorial Foundation.

Laura Murphy, professor i menneskerettigheder og moderne slaveri ved Sheffield Hallam Universitet, har samme konklusion.

“Med alt, hvad der foregår i provinsen, og med alle de begrænsninger, der er i forhold til at sikre sig, at man som virksomhed ikke får produkter lavet på tvangsarbejde, er den eneste løsning at stoppe samarbejdet,” siger hun.

“Jeg synes, det er meget simpelt. Virksomheder burde stoppe med at købe fra leverandører, som får materiale fra Xinjiang, Om det så går i deres produkter eller ej”. Bliv klogere læs hele artiklen fra Danwatch og se videoen.
Kilder:
1) https://danwatch.dk/undersoegelse/soleventyrets-skyggeside-dansk-solenergi-kan-vaere-bygget-paa-kinesisk-tvangsarbejde/
2) https://www.regeringen.dk/nyheder/2022/aftale-om-et-mere-groent-og-sikkert-danmark/
3) https://www.statista.com/chart/24687/solar-panel-global-market-shares-by-production-steps/
4) https://www.shu.ac.uk/helena-kennedy-centre-international-justice/research-and-projects/all-projects/in-broad-daylight

Se videoen (små 7 min.): https://youtu.be/JyW-IXLwKmw

Læs også: “Det er min pligt at fortælle omverdenen om, hvad der foregår i Xinjiang..” Qalbinur Sidik er folkeskolelærer fra Xinjiang. I et år blev hun udskrevet til tvangsarbejde i to af provinsens genopdragelseslejre for uighurer, hvor hun blev vidne til systematisk tortur, udsultning og voldtægt af kvindelige fanger.
https://danwatch.dk/undersoegelse/det-er-min-pligt-at-fortaelle-omverdenen-om-hvad-der-foregaar-i-xinjiang/

Climate Change, 5G and the Internet of Things

Oversigts artikel i Environmental Health Trust. Dec. 2019. (6)
“Det uhæmmede energiforbrug i vores trådløse revolution, 4G, 5G og tingenes internet bidrager til klimaændringer.
5G kræver, at der bygges millioner af nye mobilantenner kaldet ”small cells” – dybest set mindre sendemaster - i vores naboområder lige foran vores hjem. Disse 5G-antenner skal forbinde milliarder af nye trådløst tilsluttede “smarte” enheder kaldet IOT (Things of Things).
Massiv stigning i 5G udstyr = Massiv stigning i energiforbruget.
Forskere advarer os om, at energiforbruget på 5G og IOT vil vokse til skyhøje dimensioner.
5G er IKKE bæredygtig
Efterspørgslen efter teknologi overstiger stigningen i effektivitet. Energiforbruget vil stige kraftigt på grund af det stadigt stigende IOT-energibehov på hvert trin i 5G-udstyrets livscyklus, fra produktionen af enhederne til datacentre til datatransmission og netværk.

70,2 millioner “small cells” master skal installeres inden 2025. (1)
500 milliarder enheder forventes at være forbundet til Internettet inden 2030. (2)
8,9 milliarder mobiltelefonabonnementer over hele verden inden 2024. (3)
60% vækst om året i produktionen af trådløse perifere enheder (Wi-Fi / Bluetooth-højttalere, apparater, wearables). (4)
7 gange stigning i mobil datatrafik, der forventes globalt mellem 2017 og 2022. (5)

I økonomien er Jevons Paradoxet, at når teknologiske fremskridt øger effektiviteten, som en ressource bruges med, så stiger efterspørgsel og forbrug også. Slutresultatet er således et samlet øget brug af ressourcerne på trods af effektivitetsgevinster.
Kilder:
1) https://www.smallcellforum.org/press-releases/market-status-apac-north-america-lead-network-densification-2021/
2) https://blogs.cisco.com/security/keeping-the-house-in-order-a-look-inside-ciscos-data-protection-program?dtid=osscdc000283
3) https://www.ericsson.com/en/mobility-report
4) https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
5) https://www.cisco.com/c/en/us/solutions/service-provider/index.html
6) https://ehtrust.org/climate-change-and-5g/

Hvor grøn er 5G?
At 5G overhovedet skulle være grøn er totalt misforstået.

Miljøaftrykket er enormt, dels i form af CO2 og giftigt e-affald, 5G erstatter ikke 4G, men appellerer kun til mere forbrug, forurening af rummet med bl.a. satellitternes sod forurening, enorme sundhedskonsekvenser for både dyre- og mennelivet. Læs den præcise analyse af Sally Beare i Envirotec Magazine fra 14. november 2021.

Med planen om at der skal være forbundne enheder overalt, forventes internettrafikken at blive tredoblet i løbet af de næste fem år. Vi vil hastigt se at flere master og tæt placerede small cells vil sprede sig. En enkelt 5G-basestation anslås at forbruge omtrent lige så meget strøm som 73 typiske hjem, en tredobling i forhold til 4G.

Når først forbruget fra basestationer, datacentre og enheder er lagt sammen, vil telekommunikation forbruge over 20 % af verdens elektricitet i 2025, ifølge Huawei-analytikeren Dr. Anders Andrae (sammenlignet med ca. 11 % i øjeblikket).

Læse hele artiklen her:

Er 5G grøn?

Vil vores brug af elektromagnetisk teknologi påvirke vejrsystemerne

At der er en sammenhæng mellem menneskelig brug af elektromagnetisk teknologi og vejrsystemernes indflydelse på jorden har været en hypotese, der først blev fremsat i 70’erne. Hvor langt er forskningen i dette spørgsmål? Det har Else Nordhagen (1) sat sig for at undersøge. (2)
En hypotese med dokumentationen i orden
De fleste brikker som er nødvendige til at underbygge eller ’bevise’(såkaldt “bevis”) denne hypotese eksisterer i form af mange tunge videnskabelige artikler, som også findes i mere populære udgaver på NASA, Wikipedia og andre steder.
Der mangler dog en enkel brik, som den videnskabelige litteratur skitserer, men hvor den afgørende forskning endnu ikke er udført. Derfor må vi fortsat kalde det en hypotese, skriver Nordhagen. Hvad vi ved om virkningerne af solstorme på vejr systemerne på jorden (se Figur 1)

Figur 1: Solstormenes påvirkning på ozonlaget. Illustration af Else Nordhagen.

Solen kaster elektromagnetiske partikler ud, solstorme, som ændrer de elektriske forhold i atmosfæren – og skaber “Bremsstrahlung” eller “Bløde røntgenstråler”.
Det får elektroner til at “regne” ned i atmosfæren – betegnelsen for dette er EEP “Energetic Electron Precipitation”. «Precipitation» oversættes med udfældning, men bruges også om nedbør. I en populær repræsentation som denne er dette lettere at forstå, hvis man kalder det “elektronregn”, altså “elektroner, der regner ned fra ionosfæren”.
Elektronregnen reagerer med atomer og molekyler og skaber reaktive molekyler kaldet NOx og HOx. Det er forbindelser med et eller to oxygenatomer (Ox) og et nitrogen (N) eller hydrogenatom (H).
De reaktive molekyler reagerer med ozonet (O3 – molekyle med tre iltatomer), så de forsvinder, og vi får i stedet almindeligt ilt (O2 – to iltatomer).
Ozon fanger nogle af varmestrålerne fra solen, hvilket betyder, at varmen forbliver i atmosfæren og ikke falder længere ned. Når ozon forsvinder, trænger varmestrålerne længere ned og opvarmer jordoverfladen og de gasser, der er tættere på jordoverfladen, hvilket giver en varmere jordoverflade.
Det giver samtidig køligere områder længere oppe i atmosfæren, hvor varmestrålerne passerer uhindret, da de ikke rammer ozonen. Der er således større temperaturforskelle mellem jorden og atmosfæren, hvilket giver øget cirkulation i atmosfæren, som igen påvirker vind- og nedbørssystemerne på jorden. Typisk giver det stærkere vind.

Det er så anerkendt at FN’s klimapanel IPCC (3) vil ta det med i sin klimamodel, som skal være færdig i 2022.
Antallet af solstorme som solen udsender varierer.
Solstorme stammer fra eksplosioner på solen, som vi ser som “solpletter”. Antallet af solpletter viser sig at komme i cyklusser, ca. med 11 års mellemrum sendes der mange solstorme ud i universet, hvoraf nogle rammer jorden.
Mange har fundet sammenhæng mellem jordens temperatur og mængden af solstorme. Se figur 2.

Figur 2: Her bruges længden på den periode, hvor solen er mest aktiv og sender ud solstorme. Temperaturmålingerne er fra den nordlige halvkugle.
Figuren er hentet fra: https://plantsneedco2.org/default.aspx?act=documentdetails.aspx&documentid=363

En central artikel om disse variationer er fra 2014, med titlen «Missing driver in the Sun–Earth connection from energetic electron precipitation impacts mesospheric ozone». (4)
Det vi ved om elektronregn skabt af menneskers brug af elektromagnetisk teknologi
Betegnelsen for den menneskeskabte elektroregn er TIPER: Transmitter-Induced Precipitation of Electron Radiation. Se figur 3.

Figur 3. Illustrationen fra Stanford-universitetet, Stanford VLF Group, forklarer hvordan store radiosendere kan forårsage elektronregn (EEP). Gruppens arbejde viser at senderne påvirker de elektromagnetiske forhold på samme måde som solvinden, som dermed fører til elektronregn (EEP).
https://vlf.stanford.edu/research/transmitter-induced-precipitation-radiation-belt-electrons

Illustrationen fra Stanford-universitetet, Stanford VLF (Very Low Frequency) Group, forklarer hvordan store radiosendere (5) kan forårsage elektronregn (EEP). Gruppens arbejde viser at senderne påvirker de elektromagnetiske forhold på samme måde som solstorme, som dermed fører til elektronregn (EEP). (6)
Stanford VLF -gruppen er bekymret over, om EEP fra VLF-radiosendere kan beskadige satellitter på samme måde som solstorme kan, og kalder denne type EEP “Killer Electrons”. De har ikke undersøgt andre effekter af en sådan EEP, f.eks. virkninger på klimaet eller temperaturstigninger på jorden.
Der er foretaget en række målinger af de elektromagnetiske forhold i atmosfæren ved hjælp af forskellige satellitter. Navnlig satellitten, DEMETER, der blev lanceret i 2004, har givet og giver fortsat ny indsigt. (7)
VLF-sendere anvendes bl.a. til at eksperimentere, hvordan man påvirker de elektromagnetiske forhold i atmosfæren: Forbedre forholdene for egne sendere – eller ødelægge andre, samt for at beskytte menneskelige installationer mod negativ indflydelse fra solstorme, for at forhindre at elektriske højspændingssystemer, slås ud af kraftige solstorme. Se for eksempel «Radiation Belt Remidiation» (8) En anden artikel rapporterer om elektromagnetiske forstyrrelser i atmosfæren fra højspændingsledninger. (9)
Der findes også rapporter om interferens fra andre typer elektromagnetiske installationer, som radarsystemer og andre typer radiosendere. Der findes artikler om, hvordan Van Allan -bælterne (elektromagnetisk aktive områder rundt om jorden) er stærkt påvirket af den menneskelig brug af radiosignaler. Van Allan -bælterne blev først opdaget i 1960’erne, længe efter at elektromagnetisk teknologi blev introduceret over hele kloden. Det menes, at nutidens Van Allan -bælter er stærkt påvirket af vores aktivitet, men ingen ved, hvordan de oprindeligt var, dvs. før vi startede med vores omfattende brug af elektricitet. (10)
Konklusionen på den eksisterender viden er, at vores brug af elektromagnetisme skaber elektronregn.
Den manglende brik: fra menneskeskabt elektronregn til reduceret ozon. Den manglende brik fås ved følgende ræsonnement:

Vi ved at solstorme skaber elektronregn, der reducerer ozon og som påvirker vejrsystemerne. Det kaldes EEP-NOx.
Vi ved at menneskers brug af elektromagnetisk teknologi skaber elektronregn, kaldt TIPER for «Transmitter-Induced Precipitation of Electron Radiation».
Den nødvendige manglende brik, er beviset for at den menneskeskabte elektronregn også påvirker ozon på samme måde som elektronregn fra solstorme – TIPER-NOx.

De mange brikker findes i forskellige videnskabelige artikler, men ingen har skrevet den afgørende videnskabelige artikel om TIPER-NOx. Så længe man blot har dannet hypotesen som et biprodukt af anden forskning, ved man strengt taget ikke om indikationerne på TIPER-NOx faktisk stemmer. Og man kan heller ikke sige i hvor meget det eventuelt påvirker ozon-koncentrationen og dermed vejr systemet.
Når der er tvivl om TIPER-NOx skyldes det, at der er stor variation i elektronregnen, da elektronerne kan have forskellig energi. Elektronregn kan ligeledes forekomme forskellige steder i atmosfæren, hvilket betyder, at de elektromagnetiske og kemiske forhold kan variere ret meget. Der er bl.a. også svært at skelne elektronregn fra solstorme og fra TIPS.
Hvad nu hvis… en potentiel bombe
Solid videnskabelig demonstration af, at den menneskeskabte elektromagnetiske stråling reducerer ozon, vil være en potentiel bombe såfremt magtfulde miljøer indenfor industri og forsvar må begrænse eller stoppe deres aktivitet.
Hvad vil der ske, hvis der kommer et krav om at lukke de sendere med det største potentiale for skader?
De store VLF -sendere er strategiske militære installationer, som er helt nødvendige for at kunne kommunikere med ubådene over hele kloden.Hvad hvis Elon Musk, Amazon Bezos eller Google skal stoppe deres visionære planer for 5G over hele kloden?Hvad hvis højspændingsnettet skal isoleres, så det ikke stråler udad eller lægges under jorden for ikke at påvirke vejrsystemerne?
Den elektroniske udvikling og temperaturændringer
Den svenske miljørådgiveren Solveig Silverin har med udgangspunkt i temperaturændringerne rapporteret af det svenske meteorologiske institut og fastsat tidspunkter for, hvornår forskellige elektromagnetiske teknologier blev brugt. Se figur 4.

Figur 4: Baseret på den seneste graf har Else Nordhagen indsat de forskellige teknologier. Illustrationen viser måske endnu tydeligere end Silverin, at vores brug af elektromagnetisk teknologi KAN være et bidrag til stigningen i temperaturen.

Datoer for radio og radarsignaler:
1889: Elektrisk strøm installeret i Det hvide hus, USA
1900-tallet: udbygning af højspændingsledningsnettet
1920: Radiosendinger 1940: Radarsystemer 1950: TV 1960: Satellitter for radio og TV
1980: NMT mobiltelefon
1990: HAARP – kraftig, global, langbølget (VLF) radio, og derefter mange andre VLF-sendere
1995: GSM og meget mere af alt det andet
2019: 5G-satellitter i ionosfæren – som sikkert er tænkt uden at nogen tænkte på at det måske kan føre til elektronregn og ozon-reduktion

Især den store stigning i løbet af de sidste 10 år har været vanskelig for IPCC at forklare, men kan det være bidraget fra VLF -sendere? Indtil videre er dette bare en usikker hypotese!

Kilder:
1) Else Nordhagen, Dr. Scient. og fhv. forsker i Telenor. Medforfatter til bl.a. «5G og vår trådløse virkelighet – høyt spill med helse og miljø» samt en del artikler om EMF.
Se mere her: https://einarflydal.com/utredninger-boker-m-m-a-laste-ned-bestille/
2) https://einarflydal.com/2021/02/26/kan-var-bruk-av-elektromagnetisk-teknologi-pavirke-vaersystemene/
3) FN’s klimapanel hedder på engelsk IPCC, som står for Intergovernmental Panel on Climate Change. Det blev oprettet i 1988 som opfølgning på Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid”.
https://www.ipcc.ch/
4) https://www.nature.com/articles/ncomms6197
5)
a) https://vlfstanford.ku.edu.tr/research_topic_inlin/introduction-vlf/
b) https://en.wikipedia.org/wiki/Very_low_frequency
6) https://vlf.stanford.edu/research/transmitter-induced-precipitation-radiation-belt-electrons
Se også: https://pdfs.semanticscholar.org/9a1a/5610328b19fdfd9a16a3f3645460cbe279d4.pdf
7) http://www.ursi.org/proceedings/procAT18/papers/URSI2018MelindaNagy.pdf
8 ) https://www.science.org/content/article/us-tests-ways-sweep-space-clean-radiation-after-nuclear-attack
9) “Electric field of the power terrestrial sources observed by microsatellite Chibis‐M in the Earth’s ionosphere in frequency range 1–60 Hz”:
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/2015GL064595
10) https://en.wikipedia.org/wiki/Van_Allen_radiation_belt

Teleindustriens kamp om ressourcer

Europa-Parlamentet opfordrer til et globalt moratorium for dybhavsmineindustrien

Den 7. februar 2024 stemte Europa-Parlamentet for resolution B9-0095/2024, der sender et kraftigt signal samt giver udtryk for en kritisk miljømæssig bekymring over Norges beslutning om at åbne for dybhavsminedrift i store områder af de arktiske farvande.

Beslutningen bekræftede på ny Parlamentets støtte til et moratorium og opfordrede Kommissionen, medlemsstaterne og alle lande til at anvende forsigtighedsprincippet og fremme et moratorium for dybhavsminedrift, herunder i Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA).

Sustainable Ocean Alliance’s (SOA) Anne-Sophie Roux, Deep Sea Mining Europe Lead:

“På nuværende tidspunkt mangler vi den robuste, omfattende og troværdige videnskabelige viden for at muliggøre en pålidelig vurdering af virkningerne af dybhavsmineraludvinding. Enhver minedrift vil derfor være i modstrid med Norges forpligtelse til forsigtighedsprincippet, bæredygtig forvaltning og internationale klima- og naturforpligtelser.”

Haldis Tjeldflaat Helle, Deep-Sea Mining Campaign Lead, Greenpeace Nordic:

“Ved at åbne op for dybhavsminedrift i Arktis ignorerer Norge hundredvis af bekymrede havforskere og mister al troværdighed i udlandet som en ansvarlig havnation. Det bør være en advarsel til enhver regering, der overvejer at gå videre med minedrift i dybhavet.”

Baggrunden
Parlamentets beslutning følger en beslutning truffet af det norske parlament, der den 9. januar 2024 gave grønt lys for dybhavsminedrift på tværs af mere end 280.000 kvadratkilometer – et område svarende til Italiens størrelse – i det følsomme Arktis.

Beslutningen udløste en udbredt bekymring i det globale samfund, såsom forskere, fiskeindustrien, ngo’er / civilsamfund og aktivister, herunder et andragende, der til dato har fået over 550.000 underskrifter. Det norske miljøagentur vurderede, at den norske regerings strategiske vurdering af miljøkonsekvenser ikke giver et tilstrækkeligt videnskabeligt eller juridisk grundlag for at åbne for hverken efterforskning eller udnyttelse af dybhavsminedrift.

Til dato har 24 lande globalt, herunder 7 EU-lande (Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Portugal, Spanien og Sverige), opfordret til et moratorium, forbud eller pause for industrien.

Multinationale virksomheder som Google, Samsung, Northvolt, Volvo og BMV har også lovet ikke at købe mineraler fra havbunden.

Rapporter fortsætter med at slå alarm om, at metaller, der findes i dybhavet, ikke er nødvendige og kun vil give begrænsede økonomiske fordele til nogle få udvalgte og imødegå påstandene fra profitdrevne dybhavsmineselskaber.

Martin Webeler, Deep-Sea Mining Campaign Lead for Environmental Justice Foundation, tilføjede:

“Dybhavsminedrift er ikke nødvendig for den grønne omstilling. Ødelæggelse af næsten uberørte økosystemer vil ikke standse tabet af biodiversitet og vil ikke hjælpe os med at løse klimakrisen – det vil gøre den værre. Vi har brug for en seriøs nytænkning: fuld gennemførelse af den cirkulære økonomi og en samlet reduktion af efterspørgslen efter mineraler skal endelig blive vores ledende princip.”

Det fremgår af SOA’s opslag den 7. februar 2024.
https://www.soalliance.org/soablog/eu-dsm-2024

Norges parlament giver grønt lys for dybt kontroversiel dybhavsminedrift

Norske lovgivere gav grønt lys for dybhavsminedrift omkring den arktiske øhav Svalbard tirsdag den 9. januar, som en verdens første. Det har givet anledning til berettiget bekymring blandt miljøgrupper.

Målet er at bane vejen for kommerciel udnyttelse af mineraler, der findes i rigelige mængder på den nordatlantiske sokkel.

Disse omfatter kobber, mangan, kobolt og lithium – råstoffer, som EU har udpeget som værende af strategisk betydning, da de anses for at være en forudsætning for den grønne og digitale omstilling.

Et krav fra USA
I oktober 2023 blev der underskrevet en meget interessant og afslørende aftale mellem USA og Norge. Det nævnes af både officielle norske og amerikanske kilder. Overskriften på aftalen er: “Fælles erklæring fra USA og Norge om energi- og klimaforummet på højt niveau.”

“USA og Norge mødtes den 30. oktober 2023 på det amerikansk-norske energi- og klimaforum på højt niveau for at fremme centrale bilaterale prioriteter og fælles interesser, herunder energibistand til Ukraine, europæisk energisikkerhed, overgangen til ren energi og kommercielt samarbejde, herunder kritiske mineraler og diversificering af forsyningskæder.”

“En skammens dag for Norge”
Før afstemningen tirsdag samledes internationale aktivister og miljøorganisationer foran Norges parlament for at presse parlamentsmedlemmerne med sloganet “stop dybhavsminedrift”.

Modstandere af dybhavsminedrift peger på den “irreversible” indvirkning, det kan have på et af de sidste økosystemer, der ikke er berørt af menneskelig aktivitet.

“Denne beslutning skader uopretteligt Norges ry som en ansvarlig havstat,” sagde Steve Trent, administrerende direktør og grundlægger af Environmental Justice Foundation, efter afstemningen.

“Vi ved lidt om dybhavsbunden, men vi ved nok til at være sikre på, at dens udnyttelse vil føre til, at unik fauna og flora forsvinder og ødelægger verdens største kulstofreservoir,” fortsatte han i en pressemeddelelse.

“Denne beslutning vil forblive et mørkt kapitel i historien om det, der engang var en stolt havnenation”, sagde WWF i Norge på X og beskrev afstemningsdagen som en “skammens dag for Norge”.

Den 9. november opfordrede omkring 100 EU-MEP’er deres norske kolleger til at modsætte sig regeringens forslag ved hjælp af ekspertisen fra “mere end 700 videnskabelige eksperter”, herunder European Science Academies Advisory Council (EASAC) – som i juni advarede om “katastrofale konsekvenser for marine økosystemer”.

Den norske miljømyndighed er skeptisk
Aktivisterne peger også på en udtalelse fra den norske miljømyndighed, der kalder miljøkonsekvensvurderingerne af denne praksis “utilstrækkelige”. Denne aktivitet “kan ikke udføres på en sikker eller ansvarlig måde”, hævdede den.

Kilder:
1) https://www.euractiv.com/section/circular-economy/news/norways-parliament-gives-green-light-for-controversial-deep-sea-mining/
2) https://steigan.no/2024/01/norge-skal-drive-gruvedrift-pa-havbunnen-etter-ordre-fra-usa/

Den globale mangel på chip er blevet forværret

Det skyldes mangel på neongas, som er afgørende for processen ved fremstilling af halvledere. Rusland og Ukraine var store eksportører af neon, men produktionen er gået i stå på grund af krigen. (1) (2)
Bilindustrien med flere er i problemer
Hvad bruges neon til? Lasere, der ætser kredsløbsmønstre på wafers af silicium, en proces, der er ansvarlig for fremstilling af cirka 90 procent af de chips, der fremstilles i dag.
Det inkluderer dem, der bruges i biler, en industri, der allerede lider under spånmangel. Det kan resultere i, at millioner af køretøjer ikke bliver produceret alene i år.
Ikke alt er dog tabt. Virksomheder har omkring to eller tre måneders forsyning af neon ved hånden, en foranstaltning, der blev iværksat efter sidste gang, Rusland invaderede Ukraine for otte år siden.
Bekymringerne florerer
Alligevel er eksperterne bekymrede.“Jeg tror, virksomheder bagatelliserer deres bekymring [om en mangel på neon],” sagde Nina Turner, en halvlederanalytiker hos IDC, til Market Place. “Men jeg tror, de sætter beredskabsplaner på plads, mens vi taler.”
Der er også bekymring for, at Ruslands bombning af Ukraine vil ødelægge de faciliteter, der producerer neon, hvilket vil gøre det umuligt at genoptage aktiviteterne, selv efter krigen er slut.
Financial Times rapporterer (3) at udbuddet af neon, xenon og krypton bliver mindre, efterhånden som chipproducenter og handelshuse skynder sig at lave flere ordrer på grund af det faktum, at gasserne vil fortsætte med at være mangelvare, mens krigen raser videre.
I november sidste år meddelte Japan, (4) at det havde forpligtet 5,2 milliarder dollar (omkring 600 milliarder yen) til at yde støtte til halvlederproducenter i et forsøg på at hjælpe med at løse verdens igangværende chipmangel. Vil det være nok?
Kilder:
1) https://interestingengineering.com/russia-invasion-ukraine-neon-chip-shortage
2) https://interestingengineering.com/what-global-shortage-of-computer-chips-means-for-you
3) https://www.ft.com/content/ac8733c4-bfea-4499-8a48-4997a77ad33f
4) https://interestingengineering.com/japan-is-investing-over-5-billion-to-solve-the-worlds-chip-shortage

Kritisk mangel på metaller til den “grønne omstilling”

I løbet af de næste 15 år kan Europa stå over for en kritisk mangel på metaller, ifølge en rapport fra det belgiske universitet KU Leuven, bestilt af Eurometaux, en europæisk brancheorganisation for metalproducenter. I rapporten fremgår det (1) (2) at:

Opfyldelsen af EU’s mål i den grønne pagt om klimaneutralitet senest i 2050 vil kræve 35 gange mere lithium og 7-26 gange så mange sjældne jordarters metaller i forhold til Europas begrænsede anvendelse i dag.

Energiomstillingen vil også kræve langt større årlige forsyninger af aluminium (svarende til 30 % af det, Europa allerede bruger i dag), kobber (35 %), silicium (45 %), nikkel (100 %) og kobolt (330 %), som alle er afgørende for Europas planer for produktion af elektriske køretøjer og batterier, vind-, sol- og brintteknologier og den netinfrastruktur, der er nødvendig for at opnå formodet klimaneutralitet.
Den 8. marts opfordrede Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til europæisk uafhængighed af russisk olie, kul og gas og sagde: “Vi kan simpelthen ikke stole på en leverandør, der eksplicit truer os. Vi må handle nu for at … fremskynde overgangen til ren energi. Jo før vi skifter til vedvarende energi og brint kombineret med mere energieffektivitet, jo hurtigere vil vi være virkelig uafhængige og mestre vores energisystem.”

Den uafhængige KU Leuven-undersøgelse er den første, der leverer EU-specifikke tal relateret til Det Internationale Energiagenturs advarsel fra 2021 om truende forsyningsudfordringer for de metaller, der er nødvendige for at stoppe brugen af fossile brændstoffer.
Undersøgelsen siger, at Europas planer om at producere nye energiteknologier i 2050 hvert år vil kræve:

4,5 mio. ton aluminium (en stigning på 33 % i forhold til den nuværende anvendelse)
1,5 millioner tons kobber (35%)
800.000 tons lithium (3.500%)
400 000 tons nikkel (100 %)
300 000 tons zink (10-15 %)
200.000 tons silicium (45%)
60.000 tons kobolt (330%)
og 3.000 tons af de sjældne jordarters metaller neodym, dysprosium og praseodym (700-2.600%)

“Selv om EU er fast besluttet på at fremskynde sin energiomstilling og producere en stor del af sine rene energiteknologier på hjemmemarkedet, er importen fortsat afhængig af meget af det metal, der er behov for,” hedder det i undersøgelsen. “Og der er stigende bekymring for forsyningssikkerheden.”

Metallerne skal findes, udgraves, transporteres og forarbejdes. Det kræver energi og producerer emissioner. Når de er forbrugt, skal de genanvendes og genbruges, hvis det er nødvendigt. Det kræver også energi og producerer emissioner.
Hertil kommer, som rapporten påpeger:
For det meste har EU ikke selv disse mineraler. Så hvordan skal de erhverves? Gennem erobringskrig? Gennem handel med lande, som bliver sanktioneret?
Når det kommer til sjældne jordarter, er Kina langt verdens førende. (3)Tag kobolt. Verdens største producent i dag er Congo, som tegner sig for 70% af verdens produktion. (4) Nummer to er Rusland, som tegner sig for 4% af produktionen.I dag mangler EU energi til både industrien og forbrugerne. Og den “grønne” fremtid skal hertil bygges på mineraler, som EU slet ikke har, og som skal erhverves ved hjælp af energi, som Unionen heller ikke har.

Kilder:
1) https://www.eurekalert.org/news-releases/949848
2) Hele rapporten: https://eurometaux.be/media/jmxf2qm0/metals-for-clean-energy.pdf
3) https://www.airforce-technology.com/analysis/china-rare-earths-dominance-mining/
4) https://www.nsenergybusiness.com/features/top-cobalt-producing-countries/
Artiklen her er taget fra Steigan.no:
https://steigan.no/2022/04/kritisk-mangel-pa-metaller-til-det-gronne-skiftet/

Manglen på silicium, på grund af produktionsnedskæringer i Kina, har sendt priserne i vejret med 300% på mindre end to måneder

Produktionsnedskæringen i Kina, som er verdens største siliciumproducent, er et resultat af Kinas bestræbelserne på at reducere strømforbruget. Bl.a. har udrulningen af 5G givet store energiproblemer i Kina. (1)
Silicium bruges bla. til at skabe halvlederkomponenter som solceller, transistorer og integrerede kredsløb til brug i computere og anden elektronik. I metalindustrien anvendes silicium i legeringer og som et reducerende element. Bilindustrien bruger blandt andet silicium i legering med aluminium. (2)
Det komplekse energi spørgsmål
Krisen på siliciummarkedet illustrerer, at energispørgsmålet er langt mere komplekst end det, der fremgår af de politiske debatter og programmer. Der tales om “vedvarende energi” og “grøn omstilling”, og det forventes, at “vind” og “sol” vil løse alle energiproblemer “inden 2050”. Men der tales ikke om, at solceller skal produceres, en produktion der er meget energiintensiv. For selv om 28% af jordskorpen består af silicium, skal den forarbejdes for at levere brugbar industriel silicium. Det kræver meget energi. Og politikerne, har ikke været i stand til at præsentere energikontoen for al den “miljøvenlige” energi, de lover os. (3)
Kilder:
1) Udvalgte 5G-basestationer i Kina slukkes nu hver dag fra 21:00 til næste dag 9:00 for at reducere energiforbruget og ikke mindst elregningen:
https://www.scmp.com/abacus/tech/article/3098964/5g-towers-are-consuming-lot-energy-so-china-unicom-putting-some-them
2) https://no.wikipedia.org/wiki/Silisium#Anvendelse 3) https://steigan.no/2021/10/enda-et-ravaresjokk-prisen-pa-silisium-300-i-vaeret/

‘Dybhavets guldfeber’ efter sjældne metaller kan forårsage uoprettelig skade

Mineselskaber planlægger at kunne tjene masser af penge på den nye industri, men miljøforkæmpere advarer om katastrofale konsekvenser.
Det skriver The Guardian. (1)
Metallerne ligger 4 km. under Stillehavets overflade. Det er tale om billioner af kartoffelstore knuder af sjældne jordarters metaller. Metaller som er afgørende for at drive næste generation af elbiler, er blevet opdaget 4.000 m under overfladen.
Selskaberne håber, at globale regler, der tillader dybhavsminedrift i industriel skala at indsamle trækkraften, kommer på plads allerede til juli 2023.
Miljøforkæmpere advarer til gengæld om, at minedrift efter metallerne vil være “farlig”, “hensynsløs” og forårsage “irreversibel skade” på lidet kendte økosystemer. (2) Et skøn tyder på, at 90 % af de dybhavsarter, som forskere møder, er nye for videnskaben. (3)
Louisa Casson, en Greenpeace-forkæmper, kritiserer industrien.
“Denne destruktive nye industri ønsker at rive et økosystem op, som vi kun lige er begyndt at forstå,” siger hun. “[De sigter] efter at skabe en hurtig profit, mens vores oceaner og de milliarder af mennesker, der er afhængige af dem, bærer omkostningerne.”
Nodulerne i Clarion-Clipperton Zonen
Noduler i Clarion-Clipperton Zonen mellem Hawaii og Mexico blev først opdaget af besætningen på HMS Challenger i 1875, (4) men først den seneste udvikling inden for undervandsrobotik har gjort storskala minedrift af metallerne mulig.
Den FN-tilknyttede organisation, der fører tilsyn med den kontroversielle nye industri, har givet licenser til virksomheder til at udforske området, men fuldskala minedrift er endnu ikke startet. Det kan dog snart ændre sig, da den lille stillehavsø-nation Nauru har udløst en “to-års regel”. (5)
Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) har nu to år til at implementere regler, der styrer industrien. Det satte en deadline for en køreplan, der skulle vedtages inden den 9. juli 2023.
Industrien og investorerne
Daniel Wilde, er økonomisk rådgiver for oceanerne for Commonwealth-sekretariatet, som repræsenterer Nauru og mange af de andre små ø-stater, der er ivrige efter at starte havbundsminedrift. Han fortalte på en nylig konference på Canary Wharf, at han forventede, at ISA ville nå til enighed om et betalingsregime, der vil give mineselskaber en post- skattemæssigt overskud på 17,5 pct.
Han mente dog, at “deadline på to år virker ret stram.
Ebbe Hartz, en geolog ved Aker BP, et norsk olieefterforskningsselskab, som er delvist ejet af BP, sagde, at minedrift efter havbundsmetaller i sidste ende kunne overhale boring efter olie. “Men problemet bliver at finde [metallerne], og vi har ikke mange data.”
Hartz sagde videre, at dataindsamling med maskinlæring ville være nøglen til succes med havbundsminedrift og ville sikre, at “vi ikke behøver at begå alle de fejl, vi lavede med kulbrinter”.
Eleanor Martin, en partner hos advokatfirmaet Norton Rose Fulbright, som rådgiver banker om finansiering af offshore-projekter, sagde, at globale banker var “meget ivrige” efter at investere i dybhavsmineprojekter, da de fremskriver, at omkostningerne ved lithium og kobolt, der er nødvendige for elbilbatterier, vil fortsætte med at spiral opad. “For at bygge det antal [el]biler, vi skal bruge, vil vi få brug for meget flere af disse metaller.”
“Bankerne sidder på krukker med grønne penge,” sagde hun med henvisning til penge, der er beregnet til projekter, der har til formål at tackle klimakrisen. “Men de skal være sikre på, at mineprojekterne er grønne og bæredygtige.”
Katherine Reece Thomas, juraprofessor og direktør for international offentlig ret ved City, University of London, advarede industrien om, at den var nødt til at gøre mere for at vinde den offentlige mening, før den begyndte at planlægge udvinde fra havene.
“Der er en umulig konflikt mellem dem, der siger, at vi umuligt kan gøre dette, og andre, der siger, at vi er nødt til at tage disse ting for at tackle klimaforandringerne på jorden,” sagde hun.
Kritikerne
Jessica Battle, der driver WWF’s No Deep Seabed Mining-kampagne, siger: “Dybhavsbundsminedrift er yderst risikabelt og vil forårsage irreversibel skade på havet, dets liv og dets evne til at hjælpe med at afbøde klimaændringer. Det er uansvarligt at investere i en så høj ikke bæredygtig industri på et tidspunkt, hvor vi skal reducere vores fodaftryk på den naturlige verden.”
” Eventuelle kortsigtede incitamenter, der tilbydes, opvejes langt fra af de langsigtede fordele ved et sundt hav, og derfor opfordrer WWF og andre til et globalt moratorium for minedrift på dyb havbund. Alternative løsninger findes allerede – innovation, genbrug og reparation kan tilfredsstille industriens behov for råvarer uden at åbne havbunden for minedrift.”
Casson, fra Greenpeace, udtaler: “Der er absolut ingen grund til at udvinde de dybe oceaner og forårsage yderligere skade på vores planet. Vi har været glade for at se de største aktører inden for elbil- og teknologisektorerne, herunder Microsoft, Google, Volvo, BMW og Samsung, alle råber op om greenwash fra dybhavsmineselskaberne side og de forpligter sig til ikke at bruge mineraler fra dybhavsminer i deres produkter.”
“Denne begyndende industri burde stoppe, før den overhovedet begynder. Vi er nødt til at omstille os til en mere cirkulær økonomi, hvor vi spilder mindre og genbruger mere, i stedet for at forsøge at ødelægge en af vores planets sidste store vildmarker på bunden af vores oceaner i profittens navn.”
Kilder:
1) https://www.theguardian.com/environment/2022/apr/29/deep-sea-gold-rush-rare-metals-environmental-harm
2) https://www.theguardian.com/environment/2021/sep/27/race-to-the-bottom-the-disastrous-blindfolded-rush-to-mine-the-deep-sea
3) https://www.pewtrusts.org/-/media/assets/2017/12/sea_the_clarion_clipperton_zone.pdf
4) https://naturalhistorymuseum.blog/2016/03/08/magnificent-manganese-and-the-search-for-rare-earth-elements-cog3-consortium/#more-2715
5) https://www.theguardian.com/world/2021/jun/30/deep-sea-mining-could-start-in-two-years-after-pacific-nation-of-nauru-gives-un-ultimatum
Læs mere her:
Great Barrier Reef: Milliardæren Clive Palmers forslag om at bygge en åben kulmine 10 km fra kysten af Great Barrier Reef vil have en “vidtrækkende indvirkning” på verdensarvsområdet, siger forskere, hvis modellering viser, at koncentreret forurening fra minen kunne nå følsomme marine økosystemer inden for få uger. https://www.theguardian.com/australia-news/2022/apr/27/clive-palmers-proposed-open-cut-mine-could-have-far-reaching-impact-on-great-barrier-reef-study-finds
Deep Sea Mining:
https://nejtil5g.dk/miljoe-konsekvenser/deep-sea-mining/
Planer for minedrift på dybhavsbunden sætter efterspørgslen efter vedvarende energi op mod livet i havene i en stort set uudforsket grænse:
https://theconversation.com/deep-seabed-mining-plans-pit-renewable-energy-demand-against-ocean-life-in-a-largely-unexplored-frontier-193273

Jagten på litium kan blive det 21. århundredes ‘guldfeber’ eller ‘gold rush’

(Litiumjagt i England, statskup i Bolivia og Elon Musk i twitterstorm.)

Litium bruges i flere og flere enheder, som termometre, fjernstyrede billåse, laser pointers, MP3- afspillere, høreapparater, lommeregnere og især til batterier, f.eks. i sikkerhedskopieringssystemer til computere og i elektriske køretøjer.
Forsyningerne af litium og tilsvarende mineraler, er koncentreret til ganske få lande: Næsten 50% af verdens koboltreserver er i Den Demokratiske Republik Congo, 58% af litiumreserverne er i Chile, og 80% af den naturlige grafit er i Kina, Brasilien og Tyrkiet, ifølge en rapport fra FN’s konference om Handel og udvikling.
Politisk ustabilitet og uheldige miljøpåvirkninger i disse lande giver bekymring for forsyningssikkerheden, og udgør en risiko for strammere markeder, højere priser og øgede batteriomkostninger på et tidspunkt, hvor energikilder med lavt kulstofudstyr er nødvendige for at hjælpe med at bekæmpe klimaændringer, lyder det fra FN.
Markedet for genopladelige batterier forventes at vokse med en sammensat årlig vækstrate på ca. 7% i løbet af 2019-2024. Det mest almindelige genopladelige bilbatteri, litium-ion-batteriet, forventes at springe til 58,8 milliarder dollars i 2024 fra 7 milliarder dollars i 2018, ifølge rapporten.

England:
Et mineselskab – Cornish Lithium – har rejst næsten 1 mio. Pund til at bore efter litium i Cornwall. Den seneste efterforskning har vist sig at være “meget opmuntrende”, og virksomheden planlægger nu yderligere boring, så snart forholdene tillader det.
Jeremy Wrathall, grundlægger af Cornish Lithium og administrerende direktør, udtaler bl.a.: ”Efter Brexit, og efterhånden som Storbritannien begynder at genåbne sin økonomi efter Covid-19-pandemien, fokuserer den britiske regering på at blive verdensførende inden for batteriteknologi og fremstilling af elektriske køretøjer.“

Bolivia:
Bolivia har verdens største kendte reserver af Litium, hvilket bredt antages at være blandt det vigtigste motiv bag statskuppet 10. november 2019.
Bolivias tidligere MAS-regering overvågede produktionen af batterier og den første elbil via det statslige selskab Yacimientos de Litio Bolivianos (YLB) i partnerskab med det tyske selskab ACISA. Med aftalen bevarede den bolivianske stat flertalskontrollen.
Med statskuppet er den aftale nu bortfaldet sammen med utallige andre statslige projekter. Jeanine Añez’s kupregering har allerede annonceret deres planer om at få flere multinationale selskaber til at udnytte litium resurserne i Salar de Uyuni, de store saltsletter i Potosí, som er rige på det efterspurgte mineral.
Allerede i marts skrev kupregimets udenrigsminister Karen Longaric til Elon Musk at «enhver korporation som De eller Deres selskab kan bringe til vores land vil blive modtaget med taknemmelighed».

Elon Musk:
En twitter bruger skrev, at det USA-organiserede kup mod Evo Morales i Bolivia blev gennemført netop for at få fat i landets lithium. Da Elon Musk twittede tilbage:
“Vi kupper hvem vi vil! Lev med det!” (“We will coup whoever we want! Deal with it.” – Elon Musk (@elonmusk) July 25, 2020)
At Topchefen i Tesla og Space-X Elon Musk sendte dette opsigtsvækkende twit om kuppet i Bolivia skabte selvsagt en twitterstorm.
Musk regnes i dag som den 31. rigeste og Litium-industrien som han tjener på vil plyndre resurserne i Potosí som de spanske conquistadorer tidligere plyndrede sølvet.

Kilder:
https://www.business-live.co.uk/enterprise/hunt-lithium-could-become-21st-18562001
https://steigan.no/2020/07/teslas-elon-musk-vi-kupper-hvem-vi-vil/
https://www.telesurenglish.net//news/elon-musk-confesses-to-lithium-coup-in-bolivia-20200725-0010.html
https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-06-24/battery-metals-at-risk-of-supply-snags-as-demand-surges-un-says

Toksicitetstendenser i E-Affald: En sammenlignende analyse af metaller i kasserede mobiltelefoner

Narendra Singh, Huabo Duan, Oladele A. Ogunseitan, Jinhui Li og Yuanyuan Tang. December 2019
Abstrakt
Mobiltelefoner og forskellige elektroniske produkter bidrager til verdens hurtigst voksende kategori af farligt affald med internationale konsekvenser. Vi undersøgte tendenserne i potentielle virkninger for menneskers sundhed og økotoksiciteten af affaldsmobiltelefoner gennem kvantitative livscykluskonsekvensanalyser (LCIA) metoder og lovgivningsmæssige samlede tærskelkoncentrationer. En markedsdominerende prøve af grundlæggende telefoner og smartphones fremstillet af affald fra 2001 til 2015 blev analyseret for toksicitetstendenser baseret på 19 kemikalier. Resultaterne af LCIA (ved hjælp af USEtox-modellen) viser en stigning i den relative masse af giftige materialer over den 15-årige periode. Vi fandt ingen væsentlige ændringer i brugen af giftige komponenter i grundlæggende telefoner, mens smartphones indeholdt en statistisk signifikant stigning i indholdet af giftige materialer fra 2006 til 2015. Nikkel bidrog med den største risiko for kræftfremkaldende stoffer i mobiltelefoner, men bidragene fra bly og beryllium var også bemærkelsesværdige. Sølv, zink og kobber indhold var forbundet med ikke-kræft sundhedsrisici. Kobberkomponenter ved 45.818-77.938 PAF m³/kg dominerede økotoksicitetsrisici i mobiltelefoner. Samlet set fremhæver disse resultater den stigende betydning af at overvåge tendenser i materiale anvendelsen til fremstilling af elektroniske produkter og elektroniske affaldshåndteringsprocesser, som bør forhindre menneskers og miljøets eksponering for giftige komponenter.
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/02/1-s2.0-S0304389419308519-main-Toxicity-trens-in-E-Waste.pdf

Børn, der udvinder kobolt under slave-lignende forhold, stiger i takt med at den globale efterspørgsel efter råstoffer til batterier stiger.

24.juli 2018.
Lauren Armistead, der forsker for Amnesty International i Den Demokratiske Republik Congo fortæller her om arbejdet i minerne.
“Ofte er børnene ikke selv involveret i minegravene, men de vil blive engageret i opgaver som knusning, transport, sigtning og transport af tunge byrder.”
Et UNICEF-skøn fra 2014 er at 40.000 børn arbejdede ulovligt i de congolesiske miner. En alvorlig undervurdering i betragtning af stigningen i den globale efterspørgsel.
Hun fortæller, at “Børn er undertiden arbejder 12 timer eller mere.” sagde hun.
https://www.abc.net.au/news/2018-07-25/cobalt-child-labour-smartphone-batteries-congo/10031330

Congolesiske kobolt problemer
Kobolt kan ikke undværes i nutidens batterier og en af verdens mest eftertragtede råvarer. Mens de store producenter af elbiler, mobiltelefoner og computere frygter mangel, arbejder børn i de congolesiske miner for at forsyne dem med det blå metal.
https://www.lmd.no/2020/07/kongolesiske-koboltproblemer/

Amnesty: Kobolt og kobberminer i Congo udsletter hele lokalsamfund

Amnesty International har været i DR Congo for at undersøge konskevenserne af kobolt og kobberudvinding i landet, fortaget af bla.a. kinesiske mineselskaber. Begge råstoffer spiller en hovedrolle i den grønne omstilling, men i Congo betyder minedriften, at folks huse styrker sammen og hele landbysamfund forsvinder, skriver Amnesty.

Danwatch har for nylig beskrevet problemerne med udvinding af råstoffer til den grønne omstilling.

Se billederne her.

#DRC, "Solution Country" to the climate crisis ? My colleague @jm_senga and I recently traveled for @amnesty to the South-East of the #DRC, where industrial mining of #cobalt threatens the survival of entire communities. 👇🏽THREAD 1/11 pic.twitter.com/ThQxi58KHw
— Candy Ofime (@candyofime) October 5, 2022

Global Material Resources Outlook to 2060 – Økonomiske drivkræfter og miljømæssige konsekvenser

“Vækst i materialeforbruget kombineret med miljø konsekvenserne ved materialeudvinding, forarbejdning og affald, vil sandsynligvis øge presset på ressourcegrundlaget for vores økonomier samt true den fremtidige velfærds gevinst. Denne Outlook kan hjælpe beslutningstagere med at forstå den retning hvor vi er på vej hen og være med til at vurdere, hvilke politikker der kan understøtte en mere cirkulær økonomi.” Angel Gurría, OECD Secretary-General.

Rapporten fra OECD, udgivet 12. februar 2019 præsenterer globale fremskrivninger af materialeanvendelse og deres miljømæssige konsekvenser og giver et kvantitativt udsigter til 2060 på globalt, sektorielt og regionalt niveau for 61 forskellige materialer (biomasseressourcer, fossile brændstoffer, metaller og ikke-metalliske mineraler). Den forklarer de økonomiske drivkræfter, der bestemmer afkoblingen af økonomisk vækst og materialeforbrug, og vurderer, hvordan de forventede skift i sektorspecifik og regional økonomisk aktivitet påvirker brugen af forskellige materialer. Fremskrivningerne omfatter både primære og sekundære materialer, hvilket giver en dybere forståelse af, hvad der driver synergierne og afvejningen mellem udvinding og genanvendelse. Rapporten fremskriver en fordobling af den globale brug af primære materialer mellem i dag og 2060. Befolkning og konvergerende indkomstvækst pr. indbygger driver væksten i materialeforbrug. Strukturelle ændringer, især i ikke-OECD-lande, og teknologiforbedringer dæmper dog delvist denne vækst. Metaller og ikke-metalliske mineraler forventes at vokse hurtigere end andre typer materialer.
Kilder:
https://www.oecd.org/environment/global-material-resources-outlook-to-2060-9789264307452-en.htm
Et resume af rapporten får du her (24 sider):
https://www.oecd.org/environment/waste/highlights-global-material-resources-outlook-to-2060.pdf

Ulovligt guld fra Amazonas ender i vores mobiltelefoner 🤨

Trods grønne løfter bruger Apple, Microsoft og Google guld i deres produkter, der stammer fra ulovlig udvinding i regnskoven. Det afdækker undersøgende journalister i Brasilien i en ny undersøgelse. (1)

Både mobiltelefoner fra Apple og Microsoft, og serverne hos Google og Amazon, indeholder nemlig guld der er udvundet ulovligt i Amazonas, til skade for både klimaet og oprindelige folk.

I 2020 og 2021 købte de fire teknologigiganter guld fra forhandlere i Italien og Brasilien, der har fået guld fra ulovlig udvinding i den brasilianske regnskov, viser en ny undersøgelse fra det brasilianske medie Reporter Brasil.

Det sker til trods for, at virksomhederne alle lover forbrugerne, at deres produkter er både etiske og bæredygtige.

“Vi gør det rigtige, også når det ikke er let”, skriver Apple for eksempel på sin hjemmeside. (2)

Den ulovlige minedrift fører både til afskovning og miljøforurening af regnskovens floder.

Der er eksempler på at de oprindelige folk, der bor tæt på den ulovlige minedrift, bliver blyforgiftede, og at kriminelle organisationer med tilknytning til mineprojekterne dræber civile (3) som følge af konflikter omkring mineprojekterne, skriver Reporter Brasil.

Det rapporterer Danwatch den 12. august. (4)

Danwatch har tidligere afdækket, at der ligger børnearbejde (5) bag det guld, der indgår i vores mobiltelefoner, og at vores smarttelefoner suger det sidste vand ud af verdens tørreste ørken. (6)

Kilder:
1) https://reporterbrasil.org.br/2022/07/exclusivo-apple-google-microsoft-e-amazon-usaram-ouro-ilegal-de-terras-indigenas-brasileiras/
2) https://www.apple.com/compliance/
3) https://g1.globo.com/rr/roraima/noticia/2022/05/10/comunidade-yanomami-vive-em-clima-de-medo-e-inseguranca-um-ano-apos-ataque-de-garimpeiros.ghtml
4) https://danwatch.dk/ulovligt-guld-fra-amazonas-ender-i-vores-mobiltelefoner/
5) https://old.danwatch.dk/undersogelse/boerneguld-i-din-mobil/
6) https://danwatch.dk/undersoegelse/vores-elbiler-og-smartphones-suger-vandet-ud-af-verdens-toerreste-oerken/

DEEP SEE MINING (DSM):

Frankrig, Tyskland og New Zealand slutter sig nu til det stigende antal stater, der opfordrer til forsigtighed over for DSM, herunder Fiji, Samoa, Mikronesiens Forenede Stater og Palau.

Nu opfordrer også Frankrig til et forbud mod dybhavsminedrift, en opfordring, som Stillehavets civilsamfundsgrupper og -bevægelser har presset på for siden 2012.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meddelte den 8. nov. 2022 på COP27, at han støtter et forbud mod dybhavsminedrift (DSM), en fast holdning mod dybhavsminedrift, efter at han opfordrede til forsigtighed på FN’s havkonference i Lissabon i juni i år.

Frankrigs forbudsholdning følger nu opfordringer fra Tyskland om en forebyggende pause i udviklingen af DSM sammen med New Zealands nylige meddelelse om et betinget moratorium for DSM i internationalt farvand. Disse opfordringer kommer rettidigt i mangel af internationalt vedtagne regler og forskrifter for udnyttelse.
Det skriver Pacific Blue Line i deres pressemeddelelse fra den 8. november 2022: https://shoutout.wix.com/so/c5OHLetlx?languageTag=en&cid=3db16b00-9b44-449f-8081-65e8e169c063#/main

Se mere her:
Virkningerne af minedrift i Stillehavet vil være omfattende, alvorlig og vare i generationer, samt forårsager uoprettelige skader:
https://nejtil5g.dk/deep-sea-mining/
Smart Ocean” omfatter ubåde, undervandsdroner, torpedoer, bomber m.m. samt være en del af “våbenkapløbet” med kunstig intelligens (AI).
https://nejtil5g.dk/smart-ocean-og-livet-i-havet/
Ødelæggelse af vores miljø: Anbefalingerne til EU fra det Europæiske Borger Initiatv – Stay connected but protected:
https://nejtil5g.dk/oedelaeggelse-af-vores-miljoe/

Elbiler

BAGSIDEN AF ELBILERNE:

Vi skal have 384 nye miner, hvis vi skal have grafit, lithium, nikkel og kobolt nok til de elbiler, der kører rundt i 2035.

Både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative vil have 1 million såkaldt grønne biler i 2030. (1)

Vi skal være langt mindre afhængige af fossile brændsler. Til gengæld bliver vi afhængige af de materialer, der får batterierne til at virke.

En ny analyse viser, (1) at vi har brug for 384 nye miner, hvis vi skal have grafit, lithium, nikkel og kobalt nok til de elbiler, der kører rundt i 2035. Men de miner, der allerede udvinder disse mineraler, har alvorlige problemer. Danwatch giver her eksempler på nogle konkrete mineraler og deres medfølgende problemer:

Lithium: Danwatch har tidligere vist, hvordan udvindingen af Lithium er ved at udtørre Atacama-ørkenen med alvorlige konsekvenser for de mennesker og dyr, der lever der.

Grafit: For nyligt kunne Danwatch fortælle, hvordan en mine der skal levere grafit til Tesla er ramt af strejker, protester og klager fra arbejdere og lokalbefolkning.

Kobolt: Elbilsproducenter er tidligere blevet sagsøgt for at medvirke til børns død og lemlæstelse under deres arbejde i koboltminer i Den Demokratiske Republik Congo.

Nikkel: I Indonesien bliver der udvundet nikkel som kan have gjort befolkningen syge og forurenet drikkevandet. Materialerne bliver sendt til kinesiske batterigiganter, der støttes med danske pensionspenge, det skrev Danwatch om i sommers.

Kilder:
1) https://danwatch.dk/nyhedsoverblik/nu-er-der-100-000-elbiler-paa-vejene-i-danmark-det-giver-en-helt-ny-slags-problemer/
2) https://www.cbc.ca/news/canada/sudbury/new-mines-electric-vehicles-1.6594008

Bilmærke-direktør advarer: “Der er IKKE råstoffer nok til alle elbiler”

“Bilindustrien ved allerede nu, at et råstof som lithium bliver en alvorlig mangelvare,” siger Stelantis-chefen.

Den øverste direktør i Stellantis-koncernen hedder Carlos Tavares, og han er ikke i tvivl, om at elbiler bliver et problem.

Der er nemlig ikke råstoffer nok til fremstillingen af de batterier, der skal i elbilerne. Og sådan er det allerede nu, lyder advarslen fra portugiseren.

“Ikke bare kommer vi til at mangle lithium. Alene udgravningerne af råstoffet kan skabe nye geopolitiske katastrofer.” Carlos Tavares i et interview med The Detroit News.

Tavares, har længe forholdt sig kritisk til elbiler, og det forbrug af råstoffer, som fremstillingen af dem kræver. Han advarede første gang om problemet tilbage i maj 2022.

Allerede dengang sagde Tavares, at det er markeder, hvor det simpelthen ikke giver mening for Stellantis at markedsføre elbiler. Infrastrukturen kan ganske enkelt ikke bære det, mener direktøren.

“Elbiler til en overkommelig pris kommer ikke til at ske, fordi råstofferne er meget få og meget dyre”, uddybede Tavares. Stellantis koncernen Direktørens advarsler ændrer dog ikke på, at koncernen Stellantis – en sammenlægning af italiensk-amerikanske Fiat-Chrysler og franske PSA – har store og meget dyre planer for elektrificering af mærkernes modelprogrammer de næste par år.

Opel, som blev en del af PSA i 2017, har eksempelvis et mål om kun at sælge elbiler allerede i 2028. En målsætning der umiddelbart ikke er lavet om på, selvom Tyskland så sent som i marts måned i år fik stoppet EU’s ønske om at forbyde forbrændingsmotoren. Det ensidige fokus Stellantis-direktøren er dog fortsat frustreret over det, han kalder et ensidigt fokus på elbilen fra EU’s side.

At EU ikke forholder sig teknologi-neutralt til spørgsmålet om persontransport, hæmmer udviklingen i bilindustrien, mener Tavares.

Kilder:
1) https://www.boosted.dk/bilmaerke-direktoer-advarer-der-er-ikke-raastoffer-nok-til-alle-elbiler/

Se mere her:
Er grøn teknologi miljøvenlig? Eller måske er det en blindgyde? Hvad kan den erstattes med?
https://nejtil5g.dk/dokumentar-prisen-paa-groen-energi/
Miljøpåvirkninger relateret til råvareudvinding og raffinering til fremstilling af IKT-komponenter:
https://nejtil5g.dk/digitalt-i-europa-raastofferne-i-informations-og-kommunikationsteknologien/
De forventede konsekvenser af minedrift efter dybhavspolymetalliske nodules i Stillehavet:
https://nejtil5g.dk/deep-sea-mining/

Elbiler er ikke altid en gevinst for klimaet – nogle bliver det aldrig

Kører man kun 3.000 km i bil om året, bliver det aldrig bedre for klimaet at køre i en elbil. Kører man 7.500 km om året, går der otte-ni år, før skiftet gavner klimaet, viser ny forskning. Jo længere, man kører, jo bedre bliver klimaregnestykket. For mange kan det være klogt at vente med at skifte til en elbil, lyder rådet fra FDM og forskere ved Aarhus Universitet.
Kilde:
https://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article14289175.ece

Stor undersøgelse: Nogle elbiler er næsten så sorte som dieselbiler

Testorganisationen Green NCAP har lavet en livscyklus-analyse af 61 forskellige biler, og det viser sig, at flere elbiler faktisk kan ende med at udlede mere CO2 end de grønneste dieselbiler. Store batterier og kulkraftværker bærer skylden.

Artiklen er fra juni 2022.

Med skyhøje brændstofpriser giver elbiler mere mening nu end nogensinde. Men udover din pengepung skulle de også gerne være gode mod isbjørne og humlebier. Faktisk er elbilerne en central brik i at vende den farlige spiral mod klimakatastrofe og masseuddød. Men er elbilerne egentlig så grønne, som vi går og håber på?

Ifølge en ny undersøgelse fra den uvildige testorganisation Green NCAP, som støttes af EU, så er billedet ikke helt så lysegrønt, som man kunne drømme om. Green NCAP har nemlig lavet en ny livscyklus-undersøgelse (LCA) af 61 biler, hvor man har beregnet bilernes samlede CO2-aftryk over deres levetid, også kaldet fra vugge til grav. Undersøgelsen, der er den hidtil største af sin slags, og omfatter både elbiler, plugin-hybrider og benzin- og dieselbiler. En enkelt brintbil og to hybridbiler er også med.

Kulkraftværker er den sorte slyngel
I CO2-regnskabet indgår udvinding af råstoffer, fremstilling af komponenter, produktion af selve bilen, skrotning og den samlede udledning fra el/brændstof over bilens levetid, som er sat til 240.000 kilometer og 16 år. Her er det interessant at bemærke, at vores naboland Sverige foregår som det gode eksempel, fordi svenskerne, ligesom Danmark, har en meget stor andel af grøn energiproduktion, hvorimod Polen stadig producerer meget af sin elektricitet med kulkraftværker. Det påvirker elbilernes udledning enormt meget, så derfor er beregningerne altså udregnet på baggrund af et gennemsnit på tværs af EU. Derfor vil tallet for Danmark isoleret være bedre for elbilerne.

Undersøgelsen af de 61 biler viser, at den ’sorteste’ elbil samlet set udleder lige så meget CO2 i sin levetid, som den ’grønneste’ dieselbil. Begge har et CO2-aftryk, der svarer til 175 gram CO2 pr. km. FDM er en del af Green NCAP, og chefkonsulent Ilyas Dogru forklarer, at batterierne trækker ned:

Elbiler er bagud på CO2-point, når de ruller ud fra fabrikken. Årsagen er bilernes batterier, som er klimatunge at producere. Derfor er det også vigtigt, at man ikke køber en elbil med et større batteri, end man har behov for. Jo større og tungere det er, jo længere tid går der, før en elbil indhenter benzin- og dieselbiler. Over tid er der dog ikke tvivl om, at elbiler er de mest klimavenlige, og så er de også billigere i det samlede bilejerskab, siger Ilyas Dogru og tilføjer:

Det helt afgørende er også, hvor strømmen kommer fra. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i et EU-gennemsnit. Havde man derimod taget udgangspunkt i dansk strøm, som er grønnere, havde testen set anderledes ud. Det samme gør sig gældende, hvis man havde taget udgangspunkt i eksempelvis polsk strøm, som er langt sortere.

Her er de værste og de bedste
I rapporten, der tager udgangspunkt i 2021-biler, er højdespringerne Volvo XC60 D4, der i værste tilfælde udleder 81 tons CO2 i løbet af sin levetid på 16 år. Værste benzinbil er Hyundai Tucson 1,6 GDI, som kan udlede op til 76 tons CO2. Kigger vi på plugin’erne er det interessant, at kørt forkert er de lige så slemme, og ifølge Green NCAP kan en Mitsubishi Outlander 2,4 PHEV udlede op til 88 tons CO2, og er dermed testens værste udleder.

I bedste tilfælde kan en Toyota Prius ’nøjes’ med 29 tons, mens en diesel-Peugeot 208 1,5 HDI kan komme ned på 37 tons CO2, og bedste benzinbil i bedste scenarie lidt overraskende er en 75 hestes Dacia Sandero, som kan nå ned på 39 tons.

Kigger vi på elbilerne, er der på grund af energimix og større eller mindre batterier meget store variationer. I værste tilfælde udleder en Ford Mustang Mach E med 70 kWh op til 51 tons CO2, og altså markant mere end dieselbilen Peugeot 208, som selv i værste tilfælde udleder 48 tons CO2. I bedste tilfælde kan Mustang Mach E dog komme ned og udlede 39 tons CO2, og formentlig mindre hvis vi regnede med et dansk energimix.

’Vinderen’ af testen bliver den lille Fiat 500E, som med et relativt lille batteri på 42,8 kWh, selv i værste tilfælde udleder 32 tons CO2, mens den i bedste tilfælde udleder 24 tons CO2.
Kilde:
https://www.biltorvet.dk/artikler/nyheder/ny-undersoegelse–nogle-elbiler-er-naesten-saa-sorte-som-dieselbiler/3957
Se beregningerne her:
https://www.groenforbruger.dk/er-elbiler-renere-end-diesel-se-hvor-meget-co2-de-udleder/

Se også:
Volvo har regnet på forskellen i CO2-udslip mellem benzin og el – forskellen er chokerende lille
Artiklen er fra nov. 2021.
Bare ni tons CO2 adskiller en benzin-XC40 og en tilsvarende elektrisk model, hvis man ser på hele bilernes livstid, og elbilen kører på ’beskidt’ strøm. Derfor opfordrer Volvo verdens ledere på COP26 til at tage sig sammen og hjælpe den grønne omstilling på vej.
Modstandere af elbiler fremhæver tit, at det er enormt resursekrævende at bygge elbilernes batterier. Og skal man tro en rapport fra Volvo, så kan de have ret. Volvo har i hvert fald udgivet en 51 sider lang rapport, der i detaljer gennemgår og sammenligner C02-udslippet ved en benzindrevet XC40, en elektrisk XC40 og den nye og mere strømlinede elektriske C40.
https://www.biltorvet.dk/artikler/nyheder/volvo-har-regnet-paa-forskellen-i-co2-udslip-mellem-benzin-og-el—forskellen-er-chokerende-lille/3857

Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO2-regnskabet

Så meget udleder de:

‘Effektiv dieselbil’: Den mest sparsommelige dieselbil i Klimarådets rapport er en Citroen C3 med et opgivet forbrug på 32,3 km/l. Den udleder cirka seks ton CO2, inden den har kørt den første kilometer, og ved 50.000 km. har den udledt cirka 14 ton CO2.

‘Stor og kraftfuld dieselbil’: Den store dieselbil er opgivet til at køre 17,9 km/l og produktionen af den udleder ca. 11 tons CO2. Ved 50.000 kilometer har den udledt i alt cirka 25 tons CO2.

Lille elbil: Den llille elbil har et batteri på 40 kWh, og til sammenligning har en Renault Zoe 41 kWh-batteri og kan køre omkring 300 km. på en opladning, oplyser Renault. Produktionen udleder cirka 12 tons CO2, og ved 50.000 har bilen i alt udledt cirka 14 tons CO2.

Stor elbil: Den store elbil har et batteri på hele 100 kWh, der svarer til en Tesla 100D, der har en rækkevidde på op mod 500 km. I konstruktionen udleder den cirka 22 tons CO2. Efter 50.000 km. er udledningen steget til cirka 25 tons.

Kilde: Klimarådets rapport: Hvor klimavenlige er elbiler sammenlignet med benzin- og dieselbiler?

Interessant fra Klimarådets rapport er også, at Klimarådet anslår de såkaldte plug-in-hybridbiler, der både har elmotor, et relativt stort batteri samt en forbrændingsmotor, forurener lige så meget som ‘den effektive’ dieselbil, hvis de kun kører på el 40 procent af tiden.

Strøm er afgørende
Det er altså afgørende for klimaregnestykket for hybridbilerne, hvor stor en del af tiden, man kører på el, men det er mindst lige så vigtigt, hvordan den elektricitet, man fylder på el- og hybridbiler, er produceret. Tanker man sin bil op med elektricitet fra såkaldte sorte energikilder som kul, olie og gas, er den nemlig markant mindre grøn at køre i, end hvis elektriciteten kommer fra vedvarende energikilder.

Faktisk har en elbil 12-31 procent højere udledning af CO2, hvis elektriciteten kommer fra kul, konkluderede norske forskere fra Norges tekniske universitet, NTNU, i 2016.

– Vi er nødt til at omstille vores transportsektor væk fra fossil energi. Men studier peger på, at det vigtigste er at få omstillet sin elproduktion og industri fra fossile kilder til vedvarende energi. I dag bliver de fleste batterier produceret i Sydøstasien, og her er økonomien i høj grad drevet af energi fra kul.

– Det betyder ikke, at det er batterierne, der er noget galt med. Men det betyder, at timingen for omstillingen til elbiler er meget vigtig, og her er det vigtigste at få omstillet energisektoren, siger Anders Hammer Strømman, professor ved NTNU.

Læs hele artiklen fra Ekstrabadet den 14. okt. 2018
https://ekstrabladet.dk/biler/tre-aars-efterslaeb-saa-meget-forurener-elbiler/7344757

Eksport af Elbiler øger risikoen for en bølge af ‘katastrofale’ skibsbrande

Den stigende efterspørgsel efter elbiler risikerer at forårsage en bølge af brande på fragtskibe, da de ikke er designet til at transportere lithiumbatterier sikkert, advarer et stort forsikringsselskab.

Større skibe, der transporterer op til 8.000 køretøjer ad gangen, koncentrerer risikoen for brand fra lithiumbatterier, som generelt er sikre, men de udvikle varme og brænde, hvis de er defekte.
Advarslen kommer to måneder efter, at en biltransportør brød i brand og sank i Atlanterhavet og tog 4.000 Volkswagen-køretøjer med sig, herunder Porches og luksus Bentley-køretøjer.
Ældre skibe er udstyret med brandindeslutningssystemer, der ikke er designet til at klare kemiske brande, advarer en rapport om forsendelsesstab fra forsikringsselskabet Allianz.
Rapporten fremhæver: “Lithium-batterier er en ny risiko for både containerskibe og bilransportskibe, som transporterer et stigende antal elektriske køretøjer, da eksisterende modforanstaltninger muligvis ikke reagerer effektivt i tilfælde af en brand.”
Kilder:
https://www.telegraph.co.uk/business/2022/05/10/electric-cars-risk-wave-catastrophic-fires-cargo-ships/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/sundhedsrisici-ved-elektromagnetisk-straaling/den-elektromagnetiske-straaling-i-hybrid-og-elbiler/
Se dokumentaren:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/dokumentar-prisen-paa-groen-energi/

Elbiler og tunneller – en giftig cocktail

Energistyrelsen anslår, at der vil være op mod 1 mio. elbiler på danske veje, når Femern-tunnelen åbner. De udgør et potentielt sikkerhedsproblem. Det er svært at antænde en brand i elbil, men når først det brænder, er der ofte ikke meget at gøre. Af sammen grund bør elbiler og tunnelkørsel undersøges, mener ekspert.

Herhjemme er det ikke tunneller, vi har flest af på vejnettet. På den anden side bliver den kommende Femern-forbindelse verdens længste af sin slags, når den efter planen er færdig i 2029.

Det er en god grund til at undersøge sikkerhedsrisikoen, når det kommer til elbiler i netop tunneller. Det mener både seniorforsker Gunnar Jenssen fra det tekniske institut SINTEF i Norge og den danske interesseorganisation FDM. Det skriver Motormagasinet. Her gengivet fra boosted.dk. (1) Elbiler og tunneller Ikke mindst fordi elbiler, når de brænder, både udvikler giftige gasarter og er meget svære at slukke. Især er den ofte meget begrænsede plads i tunneller et problem, når først elbiler brænder. Det efterlader meget lidt plads til egentlig nødudgange- og tilkørsler, som redningsmandskab og brandvæsen kan benytte.

45.000 liter vand på én brændende Tesla I Østrig har forskere siden 2018 set på risikoen, når det kommer til brandende elbiler i tunneller. Foreløbig er man dog kun kommet frem til, at et stadigt stigende antal elbiler kræver yderligere undersøgelser af brandfaren.

“Det inkluderer evaluering af risikoen for ulykker med særlig opmærksomhed på brandkarakteristika og udvikling af giftige gasser i forhold til brugerne af tunnelerne og behovet for særlige intervention,” skriver forskerne.

Boosted.dk har tidligere omtalt, hvordan en brand i en Tesla Model betød, at brandfolk måtte bruge over 45.000 liter vand på at få bugt med flammerne. Ifølge Motormagasinet har Tesla selv udtalt, at der skal mindst 11.000 liter vand til for at slukke brande i mærkets modeller.

Kilder:
https://www.boosted.dk/eksperter-her-kan-elbiler-vaere-virkelig-farlige/

Miljøbelastning og elektronisk affald

I 2017 blev det estimeret at vi i 2021 vil producere elektronikaffald svarende til vægten af 5200 Eiffeltårne – ca. 52 millioner tons e-affald. (1)
Det blev dog allerede overgået i 2019, hvor vi producerede mere end 53 millioner tons e-affald. Estimatet for 2030 hedder nu ca. 75 millioner tons e-affald. (2)Det fremgår af de rapporter som Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) har udarbejdet. ITU er FN’s specialiserede agentur for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). (3)
Stærkt stigende forbrug af elektrisk og elektronisk udstyr
Forbruget af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) er stærkt forbundet med den globale økonomi. Forbruget er knyttet til en forbedret levestandard, men produktion og brug kan være meget ressourcekrævende, hvilket også illustrerer en modsætning til samme forbedrede levestandard. I gennemsnit stiger den samlede vægt (ekskl. solcellepaneler) af det globale EEE-forbrug årligt med 2,5 millioner tons (Mt). Efter brugen bortskaffes EEE, hvilket genererer en affaldsstrøm, der indeholder både farlige og værdifulde materialer.
Stærkt stigende e-affald
Affaldsstrømmed omtales som e-waste (e-affald) eller Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE), et udtryk, der hovedsageligt bruges i Europa.I 2019 genererede verden 53,6 Mt e-affald, et gennemsnit på 7,3 kg pr. indbygger. Den globale generation af e-affald er vokset med 9,2 Mt siden 2014 og forventes at vokse til 74,7 Mt i 2030 – næsten en fordobling på kun 16 år. (Se fig. 1)

Europa har den største mængde e-affald
Den voksende mængde e-affald er primært drevet af højere forbrug af EEE, korte livscyklusser og få reparationsmuligheder. Asien genererede den højeste mængde e-affald i 2019 på 24,9 Mt, efterfulgt af Amerika (13,1 Mt) og Europa (12 Mt), mens Afrika og Oceanien genererede henholdsvis 2,9 Mt og 0,7 Mt. Europa rangerede højest på verdensplan med hensyn til e-affaldsproduktion pr. indbygger med 16,2 kg pr. indbygger. (Se fig. 2)

Reguleringer er ikke altid juridisk bindende
Pr. oktober 2019 har 78 lande enten en politik, lovgivning eller regulering for e-affald. Hermed er 71% af verdens befolkning dækket ind. Det er en stigning på 5 % fra 66 % i 2017. Men dækningsgraden kan dog være misvisende, da den kan give indtryk af, at der ikke er meget mere at gøre i forhold til at regulere e-affald. Men i mange lande er politikker ikke-juridisk bindende strategier, men kun programerklæringer.
Slap håndhævelse af aftalerne
Selv i lande, hvor der er vedtaget juridisk bindende politikker, er håndhævelse et problem. I EU er spændet af indsamlet e-affald i forhold til det, der er blevet markedsført, fra 12 % på Malta til 26 % på Cypern til 56 % i Sverige til 58 % i både Polen og Østrig til 61 % i Ungarn. Kun Estland (82 %) og Bulgarien (79 %) er over det juridisk bindende mål på 65 %, der er fastsat i fællesskab i Den Europæiske Union (SCYCLE-data, upubliceret).
Eksempler (4)
Genereret e-affald (kt) (2019):
Danmark: 130; Sverige: 208; USA: 6918
Genereret e-affald (kg pr. indbygger) (2019):
Danmark: 22.4; Sverige 20,1; USA: 1020
Dokumenteret e-affald indsamlet og genbrugt (kt):
Danmark: 70 (2017); Sverige: 142 (2017); USA: 1020 (2017)
Kilder:
1) https://www.itu.int/en/ITU-D/Environment/Pages/Toolbox/Global-E-waste-Monitor-2017.aspx
2) The Global E-waste Monitor 2020, Quantities, flows, and the circular economy potential:
https://www.itu.int/en/ITU-D/Environment/Documents/Toolbox/GEM_2020_def.pdf
3) Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU): ITU er FN’s specialiserede agentur for informations- og kommunikationsteknologi. Organisationen blev grundlagt i 1865 for at facilitere samspillet mellem de internationale kommunikationsnetværk, allokerer det globale radiospektrum og satellitbaner, udvikler de tekniske standarder, der sikrer, at netværk og teknologier kan forbinde hinanden. ITU arbejder også for at forbedre adgangen til IKT over hele verden.
4) Se (2) fra side 104 og frem.

Japansk firma vil genanvende 7000 ton elbilbatterier årligt

Sumitomo Metal Mining, der blandt andet leverer elbilbatterier til Tesla Motors, vil nu også være med på bølgen om at genanvende brugte elbilbatterier.
Udmeldingen kommer i det japanske nyhedsmedie Nikkei Asia, hvor firmaet hævder at være de første i verden med en helt ny proces til at genbruge batterierne. Hvad processen består i er der endnu kun få oplysninger om, men der er ikke tale om at bruge kemikalier som konkurrerende aktører, herunder de japanske konkurrenter JX Nippon Mining & Metals og Umicore.
Sumitomo Metal Mining vil derimod knuse batterierne og opvarme det resterende “pulver”, mens de skruer på ilttilførslen. Det skulle gøre det muligt at udvinde kobber, nikkel, kobolt og lithium.
Fokus på kobolt
Ifølge firmaet vil de have en genanvendelsesfabrik klar i 2023, hvor 7000 ton batterier bliver behandlet hvert år. I processen vil de udvinde 200 ton kobolt fra batterier med nikkel-mangan-kobolt katoder – og den mængde er nok til 20.000 elbiler.
Især kobolt-udvinding er elbilernes dårlige samvittighed, da det ofte sker i U-lande med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser. For eksempel bliver en tredjedel af verdens kobolt leveret af minearbejdere i Congo. Blandt dem er 40.000 børn.
Svenske firmaer er med på bølgen
I takt med den voksende efterspørgsel på elbiler er priserne på metaller til batterier også steget voldsomt. Lithium-prisen er mere end fordoblet på et år, hvor prisen nu er på 30 dollars per kilogram.På samme tid har flere firmaer meldt ud, at de går i gang med at bygge fabrikker til genanvendelse, herunder flere svenske aktører som Stena Recycling og Northvolt.
Hænger sammen med udmeldingen sidste år fra EU, der vil kræve, at mindst 12 procent kobolt og 4 procent lithium og nikkel er genanvendt i batterier til elbiler i 2030.
Sumitomo Metal Mining har i øvrigt regnet på omkostningerne ved sin teknik til genanvendelse og oplyser til Nikkei Asia, at priserne på lithium skal helt ned på 5-5 dollars per kilogram, før det ikke kan betale sig at genanvende batterier.
Kilder:
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/udland/japansk-firma-vil-genanvende-7000-ton-elbilbatterier-%C3%A5rligt/ar-AARuEhC?ocid=msedgntp

Hvert år smider vi i Danmark 100.000 ton elektronik ud

Nu vil politikere til at gøre op med den danske forbrug og smid væk-kultur, skriver DR den 3. aug. (1)

Men allerede i 2021 kom den omfattende undersøgelse (2), udarbejdet af GreenIT.fr-kollektivet og NegaOctet-konsortiet på vegne af den europæiske parlamentariske gruppe De Grønne / ALE.

Undersøgelsen viste bla. at de mindst 571 mill. tons råmaterialer, der hvert år bruges til digital teknologi i Europa, svarer til massen af 9,2 milliarder mennesker.

Størstedelen af påvirkningerne sker i fremstillingsfasen (54 %).

“Det viser, hvor vigtigt det er at forsinke fornyelsen af udstyr så meget som muligt, at reparere det, at give det et nyt liv og sikre, at softwareopdateringer tillader at ældre enheder kan fortsætte med at fungere,”
udtalte Lorraine de Montenay, medforfatter af undersøgelsen.

David Cormand, Les Verts / ALE MEP, udtalte endvidere dengang:

“En europæisk tilgang er afgørende for at opnå en grøn og bæredygtig digital økonomi. Vi håber, at denne undersøgelse vil være med til at lægge evidensgrundlaget for de presserende politiske beslutninger, som vi skal tage for at imødekomme vores tids udfordringer.”

Det handler om vores miljø, men klimaet er argumentet
Men fremstillingen, driften og bortskaffelse af computere og telekommunikationsinfrastruktur hærger både økosystemerne og krænker menneskerettighederne. “Bæredygtigheden” af de elektroniske produkter vi erhverver os har typisk ikke medregnet hele produktionsprocessen. Ser vi på de elektriske biler ser vi på CO2 udslippet, mens effekterne af produktionen af batterierne glemmes. Det foregår jo primært også i den såkaldte 3. verden.

Løsningsmuligheder:
1. Reducer antallet af enheder
2. Udstyr, der holder længere
3. Masser af genbrug

Vores politikere – og os selv – siger et og gør noget andet
Men desværre er det sådan, at vores politikere bl.a. med 5G markedsføringen plæderer for det modsatte, nemlig flere enheder (bl.a. med Internet of Things, hvor alt skal være forbundet elektronisk) og netop udskiftning af gamle enheder til nye enheder, der skal kunne køre 5G (et 5G som vi ikke har brug).

Kilder:
1) https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvert-aar-smider-vi-100000-ton-elektronik-ud-politikere-vil-goere-op-med-dansk
2) GreenIT.fr, Digital teknologi i Europa: en tilgang til miljøpåvirkninger gennem livscyklusanalyse (NumE 2021), december 2021. Undersøgelsen blev bestilt af den europæiske parlamentariske gruppe af De Grønne/ALE og blev udført med højeste niveau af gennemsigtighed. Overholder de mest krævende standarder på verdensplan, den overholder især ISO 14040-44 livscyklusvurderingsstandarder og har været genstand for en kritisk gennemgang af en uafhængig tredjepart.
https://www.greenit.fr/le-numerique-en-europe-une-approche-des-impacts-environnementaux-par-lanalyse-du-cycle-de-vie/

Digitalisering og cirkulær økonomi

“Ikke før du er klar over, at du er en del af problemet, kan du være en del af løsningen.”
Kate Singer

Mandag Morgens chefredaktør Tanja Nyrup Madsen satte fokus på elektronisk genbrug og urban mining i sin blog den 26. juni 2023.

Fra at forbruge til at bruge de sjældne metaller
Går vi fra at forbruge metallerne til at bruge dem, kan de voksende skrotbjerge af gammel elektronik blive til miner af grønne råstoffer. Det kaldes ’urban mining’, og det kan blive big business, skriver Tanja Nyrup Madsen.

Hun skriver videre:
“LANGT DET MEST KLIMAVENLIGE er naturligvis, at vi ganske enkelt forbruger færre elektroniske varer. Derfor er længere holdbarhed, reparationer og genbrug alfa og omega i den cirkulære økonomi. Det kommer vi slet ikke udenom, hvis kabalen skal gå op for både klima, miljø og menneskers behov. EU-Kommissionens forslag om en reparationsret, der rækker ud over den almindelige toårs produktgaranti, er en god start. Det vil forpligte producenter til at levere reservedele til udstyr mange år efter salgsdatoen, og det vil skabe et nyt marked for reparatører af alt fra gamle vaskemaskiner til mobiler.
Men selvom vi forlænger levetiden på vores produkter og passer bedre på dem, vil de før eller siden være udtjente. Og skal de værdifulde metaller ikke gå til spilde på det tidspunkt, må vi gøre noget helt andet med dem end i dag.

Sidste år skrottede mennesker i hele verden 50 millioner tons elektronik. Hvis man lagde det hele i en bunke, ville det veje det samme som 5.000 Eiffeltårne.

Sidste år skrottede mennesker i hele verden 50 millioner tons elektronik. Hvis man lagde det hele i en bunke, ville det veje det samme som 5.000 Eiffeltårne. Hvert år mere end fordobles bunken, og for hvert år kommer der mere til end året før. For vi bliver flere mennesker. Og flere med behov og købekraft, der ligner vores. Forestiller man sig, at alle afrikanere forbrugte lige så meget elektronikskrot som en nordmand, ville det føre til en 14-dobling af elskrot i verden. Det fremgår af FN-rapporten ’Future E-waste Scenarios’.”

“MEN HVORDAN GÅR DET SÅ med at få udvundet guldet fra byernes skrotminer? Det korte svar er: Utrolig langsomt. Mobilmarkedet er et eksempel på, hvor langt vi er fra at føre de cirkulære ambitioner ud i livet.

Nu kunne man drømme om, at Danmark som grøn frontløber udmærker sig her. Men det er desværre ikke tilfældet. Vores affaldsmængder er blandt de højeste i verden, og andelen af elektronisk affald, der indsamles, har i mange år været for nedadgående.

Selv her i Europa ender de fleste telefoner desværre stadig deres liv uden for de officielle kanaler. Efter årtier med direktiver, regler og krav om systematisk indsamling er det dog lykkedes den europæiske elektronikbranche at genanvende materialer fra omkring ti procent af vores mobiler og tablets, mens andre ti procent indsamles, men ikke udnyttes. Omkring 20 procent af mobilerne går i arv til børn eller venner eller sælges på anden vis til genbrug. Hovedparten af mobilernes små guldgruber ligger med andre ord hjemme i skabene eller forsvinder på anden vis ud af det cirkulære loop.
Nu kunne man drømme om, at Danmark som grøn frontløber udmærker sig her. Men det er desværre ikke tilfældet. Vores affaldsmængder er blandt de højeste i verden, og andelen af elektronisk affald, der indsamles, har i mange år været for nedadgående. Kun fem lande i Europa er i dag ringere end os til at indsamle elskrot.“

Læs hele blogindlægget her:
https://www.mm.dk/artikel/urban-mining-en-af-de-bedste-business-cases-i-den-groenne-omstilling

Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/det-internet-du-ikke-kan-eller-vil-se/

Danskerne er vilde med genbrug, men ikke når det gælder elektronik

For tre ud af fire danskere er det vigtigt at reducere deres CO2-aftryk. Men når det kommer til de bæredygtige valg, sparer danskerne i højere grad på strømmen og beholder deres tøj i længere tid frem for at genbruge elektronik. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af OnePoll for den globale teknologivirksomhed OnePlus.

Bruger alle europæere deres telefon ét år mere, kan der spares ligeså meget CO2 som ved at fjerne to millioner biler fra vejene. Det skriver bl.a. Techradar den 20. marts 2023: https://global.techradar.com/da-dk/news/danskerne-er-vilde-med-genbrug

Holdbar elektronik er vigtigst Ifølge undersøgelsen fra OnePlus vælger næsten syv ud af ti (67 pct. ) danskere at slukke for lyset, og seks ud af ti (57 pct.) genbruger deres tøj for aktivt at reducere deres CO2-aftryk. Men det er kun hver fjerde dansker (24 pct.), der køber brugt elektronik. Det viser en ny undersøgelse fra OnePlus, foretaget af OnePoll, blandt 1.000 danskere i alderen 16-65 år. Elektronikkens levetid har en væsentlig rolle for miljøet Over halvdelen (56 pct.) af danskerne opgraderer deres smartphone efter kun to til tre år. Især mændene udskifter deres telefon ofte, idet 50 pct. allerede opgraderer inden for to år, mens det er tilfældet for kun 31 pct. af kvinderne.

Ved at beholde elektronik i længere tid, er man som forbruger med til at reducere mængden af elektronikaffald og dermed også mængden af CO2.

Hvis alle europæere bruger deres telefon i bare ét år mere, kan der ifølge Det Europæiske Miljøkontor (EEB) spares ligeså meget CO2 som ved at fjerne to millioner biler fra vejene. Det vil resultere i en årlig CO2-besparelse på fire millioner tons.

“Undersøgelsens resultater peger på, at det indtil nu ikke har kunnet svare sig for danskerne at købe brugt elektronik. Hos OnePlus vil vi gerne gøre en forskel for miljøet og forlænge levetiden på vores devices. Derfor har vi udstyret den nye OnePlus 11 5G med et batteri, der holder i op til fire år takket være den innovative Battery Health Engine”, siger Marie Dam Feldborg, nordisk marketingdirektør for OnePlus. Kvinderne vægter bæredygtighed højest Undersøgelsen viser, at danske kvinder generelt har en mere aktiv adfærd end de danske mænd, når det handler om klima og de bæredygtige valg. Næsten to ud tre (66 pct.) kvinder vælger at genbruge tøj, mens det kun er tilfældet for lige knap halvdelen (49 pct.) af mændene.

Det samme gør sig gældende ved energibesparelse, idet 75 pct. af kvinderne sammenlignet med 60 pct. af mændene aktivt slukker for lyset, mens det er 60 pct. af kvinderne og kun 49 pct. af mændene, der bevidst skruer ned for varmen for at reducere deres CO2-aftryk. Transportmidler er populære valg på listen Undersøgelsen viser også, at 28 pct. af danskerne aktivt vælger at cykle på arbejde for at reducere deres CO2-aftryk. En fjerdedel (25 pct.) angiver, at de minimerer antallet af gange, de flyver, mens næsten en ud af syv (15 pct.) vælger at gro deres egne grøntsager.

Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med OnePoll Global i februar 2023.

Læs mere her:
Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa
https://nejtil5g.dk/den-digitale-teknologis-miljoepaavirkninger-i-europa/
Efter syv årtiers eksponentiel vækst: Hvad med det digitale fodaftryk.
https://nejtil5g.dk/efter-syv-aartiers-eksponentiel-vaekst-hvad-med-det-digitale-fodaftryk/

Det digitale kulstof aftryk

Danmark har gennem de sidste 25 år ikke reduceret sin CO2 udledning. Udrulningen af 5G netværket gør det ikke bedre

FN-panelet IPCC’s nye rapport (1) viser, at menneskelige handlinger stadig har potentiale til at bestemme klimaets fremtid. Det står klart, at kuldioxid (CO2) er den vigtigste drivkraft bag klimaændringerne, selv om andre drivhusgasser og luftforurenende stoffer også påvirker klimaet.
“Stabilisering af klimaet vil kræve stærke, hurtige og vedvarende reduktioner i drivhusgasemissionerne og nå netto nul CO2 Emissioner. Begrænsning af andre drivhusgasser og luftforurenende stoffer, især metan, kan have fordele både for sundhed og klima,” siger Co-Chair Panmao Zhai fra IPCC Working Group I.
Danmark er tilsyneladende et af de mest energieffektive lande, når man undersøger, hvem der udleder mest og mindst CO2 per 1000 dollars økonomisk værdi.

Udviklingen i CO2 udledningen
Ser vi på udviklingen i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser ser billedet helt anderledes ud som det fremgår af illustrationen fra artiklen i Punditokraterne. (2) Det fremgår at nogle af de umiddelbart værste miljøsyndere samtidig er nogen af dem, der har ryddet mest op gennem de sidste 25 år. Danmark har ikke reduceret sin udledning af CO2.
5G og CO2
Med sit engagement med bla. udrulningen 5G netværket, hvor 2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste (3), at når 5G erstatter de ældre netværk, forventes energiforbruget at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 på grund af de nye elementer, der anvendes i 5G-netværket parret med den enorme spredning af antenner. Hertil kommer alle de energislugende devices i form af Internet of Things (IoT). Udrulningen af 5G har fra starten været tænkt som et vækstpotentiale og koblet sammen med netop IoT.
Kilder:
1) https://www.ipcc.ch/2021/08/09/ar6-wg1-20210809-pr/
2) http://punditokraterne.dk/2021/09/28/emissioner-i-verden-hvordan-bedoemmer-man/
3) https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/5g/internet-of-things-iot/

Det offentlige køber stadig ikke grønt

Trods intentioner om at gøre udbud og indkøb i det offentlige grønnere, oplever virksomhederne stadig, at prisen er eneste faktor, når det offentlige køber ind.
Når det offentlige bestiller kommunale veje, it-udstyr eller nye maskiner, bliver der alt for sjældent stillet krav til det miljømæssige aftryk af indkøbet. Det mener i hvert fald udbyderne, der efterlyser, at deres grønne alternativer kan gøre sig gældende i udbuddene.
“Økonomien er stadig for vigtig i udbuddene, og den tænkes ikke til ende,” vurderer eksempelvis adm. direktør i it-leverandøren 3Stepit, Allan Juhl. Han peger på, at produktets totale omkostninger i levetiden for eksempel stadig overses i mange udbud.
“Politisk siger man hele tiden, at der skal prioriteres grøn omstilling, men det udleves kun i mindre omfang i virkeligheden,” tilføjer Lars Kim Jørgensen, direktør for asfaltdivisionen i entreprenørkoncernen Arkil.
Langt mellem grønne udbud
Der er langt mellem grønne udbud i det offentlige, siger en forsker, der i sin ph.d er ved at undersøge bæredygtige elementer i offentlige indkøb. Mellem 10 og 44 pct. indeholder bæredygtighed, skriver Børsen.
“Vores billede er også, at det er meget begrænset, hvor meget man anvender grønne udbudskriterier,” vurderer ph.d.-studerende Bjarke Lund Sørensen.
De offentlige indkøb udleder ifølge en rapport, som Økonomistyrelsen udgav i 2020, 12 mio. ton CO2 årligt. Heraf udledes omkring en tredjedel indenlands, mens producenter og transportører i udlandet er ansvarlige for den øvrige udledning fra produkterne. Til sammenligning udledte de danske husholdninger i 2020 14 mio. ton CO2.
Kilder:
https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/virksomheder-det-offentlige-kober-stadig-ikke-gront

Den ubelejlige sandhed: Hvad har 5G og klimapolitik med hinanden at gøre.

Rundt om i verden er udrulningen af 5G mobilnetværket i fuld gang. Samtidig er konsekvenserne af den førte klimapolitik – i hvert fald i Europa – ved at vise sig på en endnu mere barsk måde end tidligere. Men hvad har 5G og klimapolitik med hinanden at gøre?

Grønne digitale løsninger? Det hænger ikke sammen!!! Vi hører igen og igen, at ny teknologi skal være en del af løsningen for et bedre miljø med såkaldte grønne digitale løsninger som det bla. fremgår af Gate21’s mål for grøn omstilling (1). Her er ingen tvivl om at digitale løsninger, Internet of Things (IoT) og dermed et kommende 5G netværk er en del af løsningen.

Desværre forholder det sig lige modsat
Udrulningen af 5G netværket betyder, udover at være en fare for folkesundheden, et behov for enorme mængder af energi og dermed endnu mere udslip af CO2. Et udslip som vi – i hvert fald på papiret – ønsker at reducere hurtigst muligt. Den 7. maj 2021 blev regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, enige om en reduktion af drivhusgasserne med 50-54 procent i 2025. (2) Det hænger vist ikke sammen.
Uhindret adgang til mobilmaster og ‘small cells’
Montgomery County Council, USA, er ved at vedtage en lovgivning der vil tillade uhindret adgang i regionen for opsætning af 5G mobilmaster skrev Theodora Scarato, Executive Director for Environmental Health Trust, sammen med Susan Eisendrath, MSc i folkesundhed, en kronik til Maryland Matters, der omhandler de klimamæssige konsekvenser. (3)
Folketinget vedtog den 3 dec. 2020 en lignende lov der giver en lempeligere adgang til at etablere mobilmaster og ‘small cells’ med begrænset rækkevidde til brug for f.eks. et 5G-netværk. Mobilselskaberne kan nu opsætte 5G antenner på dit hus eller på din matrikel uden at du kan sige nej tak! (4) (5)

En ubelejlig sandhed
”Det er en ubelejlig sandhed, at den trådløse revolution fremmer det skyhøje elforbrug på vores planet, med en fænomenale vækst i internettrafikken, hvilket øger energibehovet.
Data bekræfter, at et uhæmmet 5G samt milliarder af nye devices til Internet of Things (IoT) eksponentielt kan øge vores energiforbrug og fremskynde klimaforandringerne. Green America’s 2020-rapport viste, (6) at mens teleindustrien har gjort fremskridt med at reducere brugen af fossile brændstoffer, er der meget mere arbejde at gøre.
Der forventes at være installeret 70,2 millioner ’small cells’ og antennemaster over hele verden inden 2025, (7) 500 milliarder internetforbundne enheder inden 2030 ( 8 ) samt en 60% vækst om året i produktionen af trådløse perifere enheder som højttalere, devices samt bærbare enheder. (9) Mens elektronikken er blevet mere energieffektiv, er virkeligheden, at disse gevinster simpelthen ikke kan følge med den massive spredning af “smart devices”.

5G er et energisvin
5G sendemaster vil forbruge op til dobbelt så meget (eller mere) strøm sammenlignet med 4G. (10) Faktisk udsendte GSMA, der repræsenterer 750 mobiloperatører overalt i verden, en rapport (11) med en “opfordring til handling” vedr. behovet for at skabe energiineffektiv infrastruktur for at holde trit med den op til 1.000 gange større stigning i datatrafikken og den massive infrastruktur til at klare det.
2020 Environmentally Sustainable 5G Deployment Report viste, (12) at når 5G erstatter de ældre netværk, forventes energiforbruget at stige 61 gange mellem 2020 og 2030 på grund af de nye elementer, der anvendes i 5G-netværk parret med den enorme spredning af antenner.
At boykotte en ny 5G-telefon, vil måske være det smarteste du nogensinde har gjort, som det hedder i den australske WeAreNotSAM kampagne mod et kommende 5G netværk.
Kilder:
1) https://www.gate21.dk/groen-omstilling-i-2030/
2) https://sustainreport.dk/nyheder/ny-aftale-om-co2-udledning-for-2025/
3) https://www.marylandmatters.org/2021/07/12/opinion-allowing-unfettered-access-to-build-cell-towers-in-the-name-of-5g-is-bad-policy/
4) https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l42/20201_l42_som_vedtaget.pdf
5) Uddrag fra konklusionen på det Høringssvar som Folkebevægelsen VITA (tidl. Folkebevægelsen Nej til 5G) indsendte: ”Det er stærkt beskæmmende at være vidne til, hvorledes meget betydelige økonomiske og politiske interesser kan bevirke, at den danske stat viger fra at varetage sin funktion som beskytter og håndhæver af folkesundheden og vitale miljøforhold.Retsreglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-retten omkring disse forhold er klare, og frembyder ikke nogen rimelig juridisk tvivl om, at den danske stat ikke kan gennemføre en lovgivning som foreslået med det foreliggende høringsudkast uden at forbryde sig imod disse grundlæggende forpligtelser”
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/08/200801-h%C3%B8ringssvar.pdf
6) https://www.greenamerica.org/sites/default/files/2020-06/Clean%20Energy%20Calling%20Report%20-%20Green%20America%202020.pdf
7) https://www.smallcellforum.org/press-releases/market-status-apac-north-america-lead-network-densification-2021/ 8) https://www.cisco.com/c/en/us/products/collateral/se/internet-of-things/at-a-glance-c45-731471.html
9) https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
10) https://www.fiercewireless.com/tech/5g-base-stations-use-a-lot-more-energy-than-4g-base-stations-says-mtn
11) https://www.gsma.com/futurenetworks/wiki/energy-efficiency-2/
12) https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years

Den grønne omstilling kræver mindst en firedobbelt stigning i udvinding af mineraler og metaller, men genbrug i den grønne omstilling er “latterligt lavt”

“Der er ikke tale om nogen energiomstilling. Der har været én omstilling fra bæredygtigt forbrug af ressourcer til masseforbrug og permanent og konstant vækst,” siger Alexander Dunlap, som er postdoctoral fellow ved Oslo Universitet, og han tilføjer:
“Alt dette er meningsløst, indtil vi faktisk reducerer vores forbrug og produktion.”
Et “latterligt” lavt niveau af genbrug
Vindmøllerne, solcellerne og elbilerne sviner faktisk og er en klimabelastning både før, under og efter deres levetid, pointerer Dunpal. Grøn teknologi kræver masser af materialer – fra stål og beton til litium og kobolt. Når de er udtjent vil de efterlade giftigt el-skrald. EU’s planer, der indebærer omkring 100.000 nye vindturbiner i 2050, vil eksempelvis generere 730.000 tons el-affald, påpeger Dunlap.
Ifølge ham er der et “latterligt” lavt niveau af genbrug i grøn teknologi. Derfor er der udsigt til en omfattende jagt på alle de mineraler, metaller og øvrige materialer, der er nødvendige for at bygge den grønne teknologi.
Det materielle forbrug skal reduceres ikke øges
“Overordnet kræver den grønne omstilling mindst en firedobbelt stigning i udvinding af mineraler og metaller,” forklarer Peer Schouten, som er seniorforsker ved DIIS.
De nuværende klimapolitikker i verden vil kræve 15 millioner tons mineraler og metaller til omstillingen. Hvis vi skal leve op til Paris-aftalen, er mængden på omkring 28 millioner tons. Det kan sammenlignes med de cirka syv millioner tons, der er anvendt til teknologierne i dag.
“På den måde passer den grønne omstilling ind i et mønster, hvor vi øger mængden af natur, som vi omdanner til industrielle materialer i stedet for at reducere vores materielle forbrug,” understreger Peer Schouten.
Det skrev Global Nyt den 7. dec. 2021 (1)
Kilder:
1) https://globalnyt.dk/hvis-du-troede-den-groenne-omstilling-er-groen-saa-tro-om-igen/
Se mere her:
Smart er ikke Smart: Massive stigninger i 5G-udstyr = Massive stigninger i energiforbrug
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoekonsekvenser/smart-er-ikke-smart/
Den digitale teknologis miljøpåvirkninger i Europa:
https://nejtil5g.dk/klima-og-miljoe-konsekvenser/den-digitale-teknologis-miljoepaavirkninger-i-europa/

Ask not what the Internet can do for you. Ask how to reduce our Internet footprint.

Om at synliggøre Internettets sande omkostninger. Så længe du ikke ved, at du er en del af problemet, kan du heller ikke være en del af løsningen.

Hvis hver eneste smartphone bruger begyndte at undersøge et af de kemiske stoffer som en smartphone består af og herefter delte deres viden med klassekammerater og kolleger, vil Internettets sande omkostninger begynde at blive synlige for alle.
På den måde kunne vi begynde at reducere en smartphones fodaftryk på miljø og klima.
Ingeniørerne kunne beregne miljøomkostningerne, når vi f.eks. “opgraderer” til en ny enhed eller et nyt program. Ofte kræver et nyt program en ny computer og herefter en ny printer, begge med inkorporeret energiforbrug og giftstoffer. Vi kunne også reparere det, vi allerede har.

Katie Singer har sat sig for at være en del af løsningen. Hun skriver om den energi, udvinding af giftigt affald og drivhusgasser, der er involveret i fremstillingen af computere og smartphones, telekommunikationens infrastruktur, elbiler samt andre elektroniske teknologier. Hun mener, at hvis enhver smartphone-bruger begyndte at forstå forsyningskæden i produktionen af en smartphone, kunne vi også begynde at ændre vores adfærd. (1)

Hvordan alle fodaftryk er forbundet
Hver eneste sms, videostream, Facebookopslag, Googlesøgning, GPS søgning, onlinekøb og øvrige online aktiviteter engagerer et internationalt netværk af datalagringscentre, der forbruger enorme mængder drivhusgas til elektricitet. Fremstillingen af hver eneste tablet, “smart”-phone, og alle mulige andre “smart”-devices til vores “Smart Houses” som “energibesparende” Internet of Things (IoT) forbundne køleskabe eller “zero emission”-køretøjer starter med udvinding af naturressourcer, herunder kul, kobber, kvarts, coltan, cobalt, lithium, petroleumskoks og fracked naturgas. Alle er afhængige af raffinaderier, CO2-emitterende kraftværker, atomkraftværker, kemiske anlæg, stålværker, metalværker, langsomt brændende flis samt fabrikker af enhver art.
Hver eneste energislugende, giftaffald samt drivhusgas udledende operation afhænger af alle andre. De forbinder hinanden ved hjælp af et netværk af kraftledninger, rørledninger til naturgas, fragtskibe, fly, tog, lastbiler, skibsfart, lufthavne, jernbaner, motorveje, telekommunikationsnetværk og datalagringscentre for tilsammen at udgøre en gigantisk global superfabrik. At blive opmærksom på alle disse ubelejlige sandheder er en personlig oplevelse. Men at mindske vores fodaftryk kræver kollektiv handling.

Hvad kan du selv gøre
Ved at kende til disse risici, konsekvenser samt omkostninger kan vi som forbruger insistere på, at producenterne prioriterer mere sikre kemikalier, beskytter deres arbejdere samt beskytter miljøet frem for kun at se på deres egen fortjeneste. Vi kan vælge at købe produkter der udelukkende har indbygget genbrug og reparationsmuligheder, samt med mulighed for en nem og sikker udskiftning af batterier. (2)

Hvad er “væsentlige” onlineaktiviter?
Vi kunne også begynde at se på, hvad der faktisk er “væsentlige” onlineaktivitet. Hver eneste bruger kan spørge sig selv: “Hvor bruger jeg medierne alt for meget?” og sætte sine egne grænser. F.eks. bruger en YouTube-video 24-60 billeder pr. sekund plus lyd. En 30 sekunders video kræver typisk mere data og bruger mere energi end et 3MG-billede. Begræns derfor videoer og store fotos til særlige lejligheder. For at motivere til at reducere vores internetaftryk kunne vi f.eks. afholde konkurrencer mellem skoler, virksomheder og kvarterer osv.. I artiklen (3) der oprindelig blev trykt i Wall Street International Magazine findes flere kildehenvisninger. (4)
Kilder:
1) Katie Singers seneste bog er An Electronic Silent Spring. Hun skriver bl.a. om natur, demokrati og teknologi i Wall Street International Magazine.
Se også:
www.DearGreta.com og www.ElectronicSilentSpring.com
2) På siden www.ourweb.tech/campaign kan du finde mere om Internets energiforbrug, farer for arbejdstagere, drivhusgasser og giftigt affald.
3) https://www.ourweb.tech/letter-3/
4) https://wsimag.com/science-and-technology/63710-behind-our-screens

CO2-udledning fra datacentre overgår flybranchen før coronakrisen.

Datacentrenes strømforbrug stiger hvert år med seks procent, som blandt andet gør det muligt at streame og bruge internettet. Der investeres i grøn strøm, og overskudsvarmen fra computerserverne kan genbruges – hvis det ellers er muligt at aflevere den, for ofte ligger datacentrene langt væk fra byerne.
Det skriver Berlingske den 2 9. maj. (1) Videnscentret har tidligere haft behandlet temaet (2)
Stigende strømforbrug
Energistyrelsen har beregnet, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks samlede, årlige energiforbrug. I januar 2021 opgjorde Rådgivningsvirksomheden COWI i en rapport til Energistyrelsen, at elforbruget i danske de omkring 50 datacentre i 2020 var på 0,88 terawatttimer (TWh). Det forventes at stige til 4,8 TWh i 2030, 8,76 TWh i 2040 og 12,70 TWh i 2050. COWI understreger, at »fremskrivningen er behæftet med stor usikkerhed, idet datacenterbranchen er i hurtig udvikling«.
Danmark satte europarekord i 2020 ift. indkøb af elektronik, hvor der blev købt 17,1 procent mere elektronik. (3)
Siden 2000 er verdens dataforbrug tusinddoblet. Den svenske telegigant Ericsson, som leverer mobil- og netværksudstyr til teleselskaber verden over, anslog i 2020, at omkring 76 procent af al mobiltrafik i verden i 2025 vil være film og videoklip.
Danskernes datatrafik på mobilnettet stiger 40 procent om året, og den samlede datatrafik i TDCs faste og mobile net voksede på et år frem til marts 2021 med 45 procent skriver Berlingske.
Overskudsvarmen
På en ene side skal der bruges mere og mere strøm, på den anden side produceres der mængder af overskudsvarme, som det er svært at komme af med. Bl.a. fordi datacentrene ligger for lagt væk fra mulige aftagere af overskudsvarmen.
EU kræver, at datacentre skal være klimaneutrale i 2030.
Miljømærkning
Siri-kommissionen, som Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har nedsat, anbefaler at energiforbruget og CO2-udledningen for streamingtjenester, internetbrowsere og it-udstyr miljømærkes, så danskerne lettere kan vælge klimavenligt.
»Vi er simpelthen nødt til at finde løsninger på udfordringerne med klimaaftrykket fra vores digitale færden, hvis tingene ikke skal løbe løbsk. Det er vigtigt, at vi får synliggjort klimaaftrykket for de forskellige it-produkter og services, vi benytter os af, så forbrugerne kan træffe købsbeslutninger på et oplyst grundlag,« siger Thomas Damkjær Petersen, formand for IDA og for kommissionen, som håber, at synliggørelsen vil være med til at presse producenterne til at gøre en større klimaindsats.
Kunstig intelligens
Kunstig intelligens opfattes af mange som det der komme med løsningerne, men som forskere ved University of Massachusetts Amherst i USA for nylig påviste, betyder oplæringen af kunstig intelligens et CO2-udslip på 626.000 ton – næsten fem gange, hvad en gennemsnitlig bil udleder i hele sin levetid, eller hvad der svarer til godt 300 flyvninger mellem New York og San Francisco.
At boykotte en ny 5G-telefon, vil måske være det smarteste du nogensinde har gjort som det hedder i den australske WeAreNotSAM kampagne mod et kommende 5G netværk.
Kilder:
1) https://www.berlingske.dk/virksomheder/presset-vokser-co2-udledning-fra-datacentre-overgaar-flybranchen-foer
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/
3) https://www.berlingske.dk/virksomheder/rekordsalg-til-danskerne-af-fladskaerme-og-elektronik-til-hjemmet-i

Med datacentre, der har et større kulstofaftryk end hele luftfartsindustrien, er der brug for at genvurdere fordelene ved den såkaldte smart teknologi.

(frit sammenskriv af Matthew Barton artikel i The Ecologist, 30. april 2020. 0))

Det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning
De integrerede energiomkostninger ved kommunikationsteknologier og det voldsomme digitale forbrug forværrer den globale opvarmning snarere end at hjælpe med at forhindre det. Det fremgår af den nylige rapport fra Shift Project, Lean ICT, Toward Digital Sobriety. 1)
Rapporten anbefaler et skift fra “lemfældighed til nøgternhed i vores forhold til digitale teknologier” – dybest set ideen om, at enkeltpersoner og virksomheder selv vil kunne begrænse deres køb og brug af udstyr. Men dette er klart i modstrid med de store teknologiske selskabers økonomiske krav og deres markedsføringsstrategier.
Markedet
De økonomiske overvejelser er centrale i den nuværende 5G-udrulning, og de økologiske bekymringer bliver sat ud på et sidespor. At erhvervslivet og teleindustrien misbruger selve ordet ”økosystem” ved at henvise til digitalisering er ikke tilfældigt.
Teleindustrien er profitstyret hvorfor det altid vil være fornuftigt at understrege alle tænkelige og undertiden imaginære fordele. 2) Det kritiske spørgsmål er, kan Smart Tech virkelig afhjælpe kulstofforbruget.
CO2
Der er stigende bekymring for den enorme stigning af elforbruget med indførelsen af 5G. F.eks.: Light Reading, den 30. oktober 2019. 3) Climate Change News citerer forskning, der viser, at telebranchen vil bruge 20 procent af al elektricitet i 2025. 4) The Guardian skriver, at opbevaring af kommunikationsdata alene snart vil have et større CO2-fodaftryk end hele luftfartsindustrien, selv med den lovede brug af vedvarende energi. 5) Antallet af datalagringscentre er vokset fra 500.000 i 2012 til over 8 millioner i dag hertil kommer snart 5G og Internet of Things.
I december 2019 udgav tech-koncernen GSMA og Carbon Trust sammen Enablement Effect Report. 6) Rapporten hævder, at de nye IT teknologier vil reducere den globale kulstofemission med ca. 2.135 millioner tons i 2018, et tal, der siges at svare til de samlede emissioner fra Rusland i 2017. GSMA ignorerer dog konsekvent de indlejrede energiomkostninger f.eks. produktionen af apparater, bortskaffelsen af enheder og problemet med datalagringscentre indgår heller ikke.
Minedriften
I Land Magazine 7) kan man læse om et “betydeligt giftigt økologisk fodaftryk” fra minedrift af sjældne jordartsmineraler til brug for vores smartphones. F.eks. udvinding af kobolt i Afrika og lithium i Argentina, en udvinding der bl.a. involvere slaveri. En udvinding fra havbunden vil true skrøbelige marine økosystemer udover at der vil blive frigivet kulstof, som er lagret i dybhavssedimenter. 8)

Fra The Land Magazine, Issue no.26, 2020

Ozonlaget
Der er nu påbegyndt en opsendelse af mange tusinder satellitter, 9) som skal sikre, at alle dele af jordens overflade dækkes af et hurtigt internet. Elon Musks SpaceX raketter bruger et drivmiddel der producerer tungt sort kulstof, som forbliver i stratosfæren i tre eller fire år og fremmer ozonødelæggende reaktioner. 10) Hertil kommer at næsten alle brændstoftyper udsender aluminiumoxidpartikler og chlorbaserede forbindelser, der også skader ozonlaget. Raketter, der drives af flydende brint og producerer ‘ren’ vanddampudstødning, kan forårsage betydelige kulstofemissioner i selve produktionen af brinten.
Der er planlagt mere end 50.000 satellitter hvilket også bekymrer astronomerne, både hvad angår visuelle forhindringer for deres observationer, men radiofrekvensinterferensen, vil give problemer for deres radioteleskoper. En gruppe astronomer opfordrer til juridisk handling. 11) Metrologerne er ligeledes bekymrede over den potentielle interferens for deres observationer.
Forsigtighedsprincippet
Vi skal hilse bæredygtige og miljøvenlige teknologier velkommen, men det vigtigste er at erkende de reelle farer, der hvor de viser sig og bruge en forsigtighedsstrategi, når det er nødvendigt. Livet på på vores planet er en følsom balance hvor en kortvarighed rentabilitet kan have uigenkaldelige konsekvenser.
Kilder:
0) https://theecologist.org/2020/apr/30/smart-techs-carbon-footprint
1) https://theshiftproject.org/en/article/lean-ict-our-new-report/
2) https://www.theguardian.com/books/2019/oct/04/shoshana-zuboff-surveillance-capitalism-assault-human-automomy-digital-privacy
3) https://www.lightreading.com/asia-pacific/operators-starting-to-face-up-to-5g-power-cost-/d/d-id/755255
4) https://www.climatechangenews.com/2017/12/11/tsunami-data-consume-one-fifth-global-electricity-2025/
5) https://www.theguardian.com/commentisfree/2018/jul/17/internet-climate-carbon-footprint-data-centres
6) https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf
7) http://www.fraw.org.uk/meir/2019/20191109-the_invisible_footprint_of_digital_tech.html
8) https://www.scientificamerican.com/article/seabed-mining-foes-press-u-n-to-weigh-climate-impacts/
9) https://www.space.com/5g-in-space-internet-satellites.html
10) https://www.geekwire.com/2018/rockets-blast-away-ozone-layer-no-biggie-today-watch-skies/
11) https://www.newscientist.com/article/2232324-legal-action-could-be-used-to-stop-starlink-affecting-telescope-images/

5G udrulningen kan forværre klimaændringerne, ifølge det uafhængige regeringsrådgivende organ HCC.

Rapporten fra det uafhængige regeringsrådgivende organ, ‘Le Haut Conseil pour le Climat’ (HCC), (1) viser, at 5G-udrulningen i Frankrig vil resultere i mellem 2,7 og 6,7 millioner tons CO2-ækvivalent i 2030. Det er en betydelig stigning i forhold til teknologisektorens nuværende samlede miljøpåvirkning – ca. 15 millioner tons CO2-ækvivalent. (2)
Den største indvirkning kommer fra fremstillingen af de mange komponenter i 5G-infrastrukturen og de nye enheder, der skal produceres for at bruge den. Disse enheder bruger råmaterialer, der skal udvindes, hvilket medfører flere emissioner.
Det skriver Forbes den 21. december 2020. (3)
5G er et kontroversielt emne i Frankrig, hvor en gruppe af bl.a. grønne parlamentsmedlemmer i september måned bad det franske parlament bad om et moratorium for 5G udrulningen. Senatsrapporten er et forsøg på at imødegå denne indsigelse.
Rapporten indeholder anbefalinger til, hvordan man kan begrænse klimapåvirkningen af 5G-implementering. F.eks. at EU bør stille strengere krav til energiforbruget ved elektroniske enheder og til infrastrukturen, der leverer internet.
Anbefalingerne
Den 32 siders lange rapports anbefalinger er opdelt i 5 punkter:
1) Klimaspørgsmålet før udrulningen af teknologier som 5G.
Herunder bl.a.:
– Evaluer nye teknologier med hensyn til klimaet, inden der træffes beslutning om de foranstaltninger, der ledsager deres implementering, samt de økonomiske, økonomiske, sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige virkninger (inklusive det materielle fodaftryk) af nye teknologier, inden der træffes beslutning om de ledsagende foranstaltninger deres indsættelse. En sådan vurdering burde have fundet sted for 5G, før man besluttede at tildele de nødvendige frekvenser.
– Opretholde en ambitiøs og fast position inden for Den Europæiske Union og Den Internationale Telekommunikationsunion, så de tekniske betingelser for implementering af 5G i 26 GHz-båndet ikke forstyrrer udforskningssatellitterne i Jord- og vejr analyser.
2) Øg kontrollen af kulstof aftrykket på operatørerne med 5G frekvenser.
Herunder bl.a.:
Mandat i loven om bekæmpelse af affald og cirkulær økonomi (Agec) (4) til at foreslå frivillige forpligtelser i specifikationerne til brug af 5G-frekvenser. Disse forpligtelser skal være til stede forud for tildelingen af de næste 5G-frekvensbånd. For de allerede tildelte frekvensbånd kan der foretages en genforhandling af vilkårene for anvendelse af frekvenserne for at indføre forpligtelser til at kontrollere kulstofaftryk.
3) Hensyn til virkningerne ved efterspørgsel på elektricitet og dets implikationer ved Det Europæiske Handelssystem for emissioner.
Herunder kontrollere, at implementeringen af 5G ikke i væsentlig grad ændrer de flerårige energiprogrammer (PPE) på grund af en betydelig stigning i efterspørgsel efter elektricitet. Hvis dette var tilfældet, skal alle overgangsscenarier ændres i overensstemmelse hermed.
4) Påvirk de importerede emissioner, der er relateret til tilbud ved digitalt udstyr.
Herunder bl.a.:
– Implementere alle de områder, der er udviklet af National Digital Council vedr. køreplanen for miljøpåvirkningen af digital teknologi.
– Vedtag standarder inden for EU for reduktion af importerede emissioner relateret til elektrisk og elektronisk udstyr, for emissioner i livscyklusanalyse, for reparationsevne og holdbarhed, ligesom hvad der eksisterer allerede vedrørende den specifikke absorptionshastighed (SAR).
5) Informer, øg opmærksomhed og ansvar på brugere, enkeltpersoner og virksomheder, med god praksis og som undgår affald eller uhensigtsmæssig anvendelse af energi, der er associeret med digitale tjenester.
Herunder bl.a.:
– informere og oplyse brugerne om virkningerne af deres anvendelse af 5G (miljøvisning på terminaler, vejledninger til bedste praksis tilpasset forskellige målgrupper og anvendelser).
– Om nødvendigt bringe spørgsmålet om prioritering af teknologisk udvikling og deres anvendelse ind i den offentlige debat.
Kilder:
1) Det uafhængige regeringsrådgivende organ ‘Le Haut Conseil pour le Climat’ (HCC) offentliggør årlige rapporter om Frankrigs drivhusgasemissioner og om overholdelsen af den emissionsreduktionslinje, den er planlagt. Rapporter, baseret på analyser, vil vurdere de politikker og foranstaltninger, der er på plads, og planlagt samt komme med anbefalinger. HCC vil endvidere offentliggøre en rapport hvert femte år for at støtte udviklingen af Frankrigs nationale kulstofreducerende strategi samt sætte Frankrigs handlinger og forpligtelser i perspektiv i forhold til andre lande.
https://www.hautconseilclimat.fr/
2) https://www.hautconseilclimat.fr/wp-content/uploads/2020/12/haut-conseil-pour-le-climat_rapport-5g.pdf
3) https://www.forbes.com/sites/davekeating/2020/12/21/5g-could-worsen-climate-change-claims-french-government-advisor/
4) Syv måneder efter offentliggørelsen af loven om bekæmpelse af affald og cirkulær økonomi (Agec) er der kun offentliggjort to ud af 103 gennemførelsestekster ifølge den informationsrapport, der blev fremlagt den 30. september.
https://www.journaldelenvironnement.net/article/la-loi-agec-a-pris-beaucoup-de-retard,109838

Jagten på kulstofeffektivitet i batteriforsyningskæderne

En analyse fra TechCrunch+ skrevet af Mark Mills (*)
Mills er seniorforsker ved Manhattan Institute, som, vigtigt at pointere, støttes af Exxonmobil. Det her gengivne afsnit er fra den konkluderende del af artiklen. (1)
“En voksende mængde forskning peger på sandsynligheden for, at en udbredt udskiftning af konventionelle biler med elbiler blot vil have en relativt lille indvirkning på de globale emissioner. Og det er endda muligt, at resultatet ville øge emissionerne.”
Der findes selvfølgelig måder til forbedre nogle af de faktorer, der trækker verden mod en fremtid med stigende emissioner fra el-forsyningskæden: bedre batterikemi (reduktion af nødvendige materialer pr. kilowatt-time lagret energi), mere effektive kemiske processer, elektrificering af mineudstyr og genbrug. Alle disse tilbydes ofte som “uundgåelige” eller “nødvendige” løsninger. Men ingen vil have en væsentlig indflydelse ift. de tidsrammer, der er påtænkt for en hurtig EV-udvidelse (EV=elbiler).
Selvom populære nyhedshistorier ofte hævder et eller andet “gennembrud”, er der intet kommercielt levedygtigt kemisk batteri alternativ, der væsentligt ændrer på størrelsesordenen af de fysiske materialer, der er nødvendige pr. elbil-mile. I de fleste tilfælde flytter en ændring af kemisammensætningen blot byrden.
For eksempel opnås reduktion af brugen af kobolt generelt ved at øge nikkelindholdet. Hvad angår kemi, der eliminerer brugen af aktive atomer af f.eks. kulstof eller nikkel, og i stedet f.eks. bruge mere prosaiske og lavenergi intensive elementer som jern (f.eks. lithium-jern-phosphat-batteriet), har sådanne sammensætninger lavere energitæthed. Sidstnævnte betyder, at et større, tungere batteri er nødvendigt for at opretholde køretøjets rækkevidde. Alligevel er det rimeligt at forestille sig den endelige opdagelse af grundlæggende overlegne klasser af kemiske batterier. Men når det først er valideret, tager det mange år at opskalere industrielle kemiske systemer sikkert. Batterier, der sættes i biler i dag og i den nærmeste fremtid, vil nødvendigvis bruge teknologier, der er tilgængelige nu og ikke teoretisk tilgængelige ud i fremtiden.
Så er der udsigten til at forbedre effektiviteten af de forskellige kemiske processer, der anvendes i mineralraffinerings- og omdannelsesprocesserne. Forbedringer der er uundgåelige, ikke i en lille størrelsesordendel, fordi det er, hvad ingeniører altid gør, og i den digitale æra vil de oftere få succes. Men der er ingen kendte “trinfunktions”-ændringer i horisonten i det velbevandrede felt af fysisk kemi, hvor processer allerede opererer tæt på de fysiske grænser. Sagt på en anden måde er lithium-batterier nu langt forbi de tidlige stadier, hvor man ser hurtige forbedringer i proces- (og omkostnings-) effektivitet og er gået ind i stadiet med trinvise gevinster.
Hvad angår elektrificerende minelastbiler og udstyr, har Caterpillar, Deere og Case (og andre) alle sådanne projekter og har endda et par produktionsmaskiner til salg. Der er lovende designs ude i horisonten til nogle få specifikke applikationer, men batterier er på de fleste områder ikke 24/7 ydende, når der er tale om at drive tungt udstyr. Desuden måles omsætningshastigheden i minedrift og industrielt udstyr i årtier. Miner vil bruge meget oliefyret udstyr i meget lang tid.
Endelig er der genbrug, der almindeligvis foreslås for at afbøde nye krav. Selvom alle batterier var fuldstændigt genbrugte, kunne det ikke komme tæt på at imødekomme den enorme stigning i efterspørgsel, der vil opstå fra den foreslåede (eller påbudte) vækststi for elbiler. Under alle omstændigheder er der uløste tekniske udfordringer med hensyn til effektiviteten og økonomien ved at genanvende kritiske mineraler fra komplekse maskiner, især batterier. Selvom man måske forestiller sig en dag at have automatiserede genbrugsfunktioner, eksisterer der ikke noget der bare ligner lige nu. Og i betragtning af de mange forskellige nuværende og fremtidige batteridesigns, er der ingen klar vej til sådanne muligheder inden for de tidsrammer, politikere og EV-tilhængere har i tankerne.
Kilder:
*) Mark Mills er forfatter til bogen, “The Cloud Revolution: How the Convergence of New Technologies Will Unleash the Next Economic Boom and a Roaring 2020s.” Han er seniorforsker ved Manhattan Institute (MI), fakultetsforsker ved Northwestern University’s McCormick School of Engineering.
Det er dog vigtigt at påpege at Manhattan Institute (MI) bl.a. støttes af Exxonmobil. MI’s officielle holdning til klimaændringer er, at mens instituttet og dets seniorstipendiater accepterer klimavidenskab, tror de ikke på, at foreslåede løsninger er eller vil være effektive. De fokuserer primært på de økonomiske konsekvenser af klimaændringspolitikker og ikke miljøpåvirkningen. MI mener problemet med klimaændringer bliver overdrevet især af politikerne, og at der er andre problemer, der fortjener vores opmærksomhed. Da klimaændringer ikke er konkrete, bør politiske forslag ifølge instituttet fokusere på emner, der udgør konkrete problemer nu, såsom overforbrug af antibiotika. Det fremgår bl.a. af ‘Climate of Denial’.
Se mere her:
a) https://www.climateofdenial.org/pauple_helpie/manhattan-institute/
b) https://blog.ucsusa.org/elliott-negin/exxonmobil-still-bankrolling-climate-deniers/
Mere om Mills her:
https://www.climateofdenial.org/pauple_helpie/mark-p-mills/
1) https://techcrunch.com/2021/08/22/the-tough-calculus-of-emissions-and-the-future-of-evs/

Energimonsteret

En gammel nyhed: Hvordan er det nu med digitalisering og den grønne omstilling?

At energiforbruget ville blive enormt har vi vist længe, men ingen har forholdt sig til det, hverken dengang eller nu: Paradigmet handler kun om vækst

En forskningsartikel tilbage fra 2018: ‘Digitalisering, energi og dataefterspørgsel: Indvirkningen af internettrafik på det samlede elforbrug og det maksimale elforbrug’ (1) satte fokus på digitaliseringen og dets energi forbrug.

Sammenfattende skriver de:
Der “skal (…) være bedre muligheder for at håndtere internetrelateret energiefterspørgsel, efterhånden som den udvikler sig, snarere end at lade den blive et “problem”, som vil være sværere at tackle, når først dataintensive tjenester er mere grundigt forankret i det normale hverdagsliv og derved ‘låst inde’.”

Altså tag hånd om udfordringerne, mens de endnu kan løses.

Det var ikke målet med hverken de daværende eller nuværende regeringspolitikker 😟

“Mens mange understreger vigtigheden af at forbedre energieffektiviteten af ikt, herunder standby-funktioner, routere, mobile og faste adgangsnetværk og datacentre [[40], [21], [32], [41], [2]], går selve idéen om at begrænse dataefterspørgslen, i enhver form, går imod det dominerende paradigme, hvori både digitale tjenester og regeringspolitikker er designet.”

I mange lande sigter politikken ikke blot på at udvide internetadgangen til husstande og borgere, men også at gøre eksisterende forbindelser hurtigere og hurtigere.

“I Storbritannien er målet, at 95 % af befolkningen skal have adgang til “superhurtige” hastigheder over 24 Mbps i 2020, og regeringen har forpligtet sig til at indføre en forsyningspligt på mindst 10 Mbps: “den hastighed, der vil opfylde typiske behov for en familie for, at de kan streame film, afholde videokonferencer og surfe på nettet på samme tid” [73]. Med andre ord bliver muligheden for at streame tv-programmer og film skrevet ind i minimale krav, som alle husstande i Storbritannien har ret til at forvente og anmode om. Dette er på et tidspunkt, hvor jordbaserede udsendelser stadig leverer tv-dækning til stort set alle britiske hjem, og hvor mange allerede bruger DVR’er til at skabe fleksibilitet til deres visning efter behov [59].”

Ved at tilskynde til ekstra datatrafik har sådanne politikker konsekvenser for den globale energiefterspørgsel og CO2-emissioner. Men de tager kun lidt, hvis overhovedet nogen, hensyn til dette. Med andre ord kunne de ses som ‘usynlige energipolitikker’ [74].

Læs mere her:
Det Europæiske Borgerinitiativ sætter fokus på det massive strømforbrug, som den digitale kommunikationsteknologi og 5G forårsager:
https://nejtil5g.dk/5g-det-gigantiske-stroemforbrug/
5G’s miljøparadoks. Skal vi ikke før vi implementerer 5G evaluere de miljømæssige fodaftryk samt dens bæredygtighed med rettidig omhu?
https://nejtil5g.dk/5gs-miljoeparadoks/
Miljøaftrykket er enormt, med CO2 og giftigt affald, 5G erstatter ikke 4G, men merforbrug, forurening samt enorme sundhedskonsekvenser:
https://nejtil5g.dk/er-5g-groen/
Kilder:
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2214629618301051

“5G får energiforbruget til at stige med chokerende 160% på 10 år”

Det skrev Datacenter Forum tilbage i 12. oktober 2021.

Den forventede massive stigning i strømbehovet for verdens mobilteknologi – med mere end en fordobling i 2030 – understreger en opfordring om at give vedvarende energi i mobilen en stigende rolle samt neddrosle den trådløse digitalisering.

Ifølge en fælles undersøgelse udgivet 12. okt. 2021 af InterDigital, et forsknings- og udviklingsselskab for mobil- og videoteknologi, og ABI Research, vil 5G-økosystemet se en 160% stigning i strømbehovet i 2030, hvilket vil nå den forventede ækvivalent med hele Sveriges energiforbrug.

Teleindustrien må anerkende energiudfordringerne
Undersøgelsen, Environmentally Sustainable 5G Deployment, kvantificerer energiaftrykket ved 5G-implementering og identificerer den bedste praksis for at fremme energibæredygtighed, efterhånden som de trådløse og teknologier udvikler sig. Rapporten advarer om, at forventede fremskridt inden for 5G-teknologien også er en katalysator for stigende energiforbrug – en tendens, der bør følges nøje af den udviklende teknologiske industri.

“Fremkomsten af 5G rummer et hidtil uset løft for det trådløse økosystem og vores verden, men vi skal være klar over de svimlende energikrav til 5G og dets livsændrende anvendelsesmuligheder for at udvikle passende og rettidige løsninger,” udtalte Henry Tirri, Chief. Technology Officer, InterDigital.

“Vi skal overveje det miljømæssige fodaftryk, ud over den teknologiske påvirkning, for at sikre, at 5G og fremtidige generationer af trådløse teknologier eksisterer og trives i en ansvarlig og energistabil verden.”

5,3 milliarder brugere af mobiltelekommunikation
Ifølge rapporten repræsenterer mobiltelekommunikation en af de rigeste industrier i moderne tid med 5,3 milliarder brugere og 1,38 billioner dollars i serviceindtægter. Hver generation af trådløst har bidraget til at øge efterspørgslen efter mobiltjenester og muligheder for nye anvendelsesmuligheder rundt om i verden og har lagt grunden til det nuværende kapløb til 5G. Sammenlignet med tidligere generationer af trådløst, gør den forventede allestedsnærværende og fleksibilitet af 5G det bydende nødvendigt at adressere dets energiforbrug ved starten af implementeringen og gennem alle komponenter af netværksinfrastruktur og slutenheder for at gøre 5G så bæredygtig som muligt.

Mere energibevidste 5G-netværksimplementeringer er nøglen

I 2028 forventes 5G-netværk at opnå udbredt anvendelse i forbruger- og virksomhedsøkosystemer, hvilket resulterer i en enorm stigning i energiforbruget og eventuel udskiftning af ældre LTE-netværk.
5G vil indlede en aggressiv vækst i energiforbruget. I 2020 nåede det globale trådløse økosystems samlede energifodaftryk, inklusive netværksinfrastruktur og slutenheder, 19,8 millioner tons olieækvivalenter (Mtoe) om året. I 2030 forventes forbruget at vokse til 51,3 Mtoe – et tal svarende til al den energi, der skal forbruges i hele Sverige, eller nogenlunde den samme mængde energi, der skal forbruges af alle husstande i Storbritannien på et år.
Forbundne enheder vil vokse eksponentielt, efterhånden som virksomheder begynder at implementere IoT og 5G-aktiverede enheder i stor skala. Det vil resultere i en stigning på hele 37 % i det samlede energiforbrug i 2030 og sætter fokus på vigtigheden af energistyring på enhedssiden for at tackle CO2-emissionerne forbundet med mobile enheder.
Kommunikationudbydere (CSP’er) skal implementere en række nye netværksarkitekturer for at understøtte en spredning af slutenheder og give den bedste 5G-brugeroplevelse. Disse arkitekturer omfatter et netværk af millimeterbølge-basestationer, virtualiseringsradioadgangsnetværk (vRAN), massive multiple input og multiple output (MIMO) antenner med beamforming, carrier aggregering, dynamisk spektrum deling, netværksslicing og edge-servere og gateways, som vil åbne op for nye muligheder og nye lag af kompleksitet, hvilket resulterer i højere energiforbrug i mobilnetværk.
Efterhånden som 5G overtager LTE, forventes energiforbruget at stige med 160 % mellem 2020 og 2030 på grund af energikravene fra kraftfulde netværkselementer som massive MIMO og edge-servere, udbredelsen af 5G-cellesites og fleksibiliteten af 5G-netværkene hos både forbrugere og enterprise use cases.
Strømforbruget for 5G-netværket forventes at stige på grund af aktive netværkselementer som energikrævende baseband-enheder, remote radio heads (RRH), small cells og kernenetværk. AI-algoritmer, nye cellesteder med forbedret batteristyring, realtidsovervågning er nogle af løsningerne til at afbøde energivækst i 5G RAN.

Artiklen finder du her:
https://www.datacenter-forum.com/datacenter-forum/5g-will-prompt-energy-consumption-to-grow-by-staggering-160-in-10-years

Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/er-5g-groen/

Op til en tredobling af energiforbruget med 5G netværket

På et tidspunkt, hvor der skal ske en voldsom reduktion af vores CO2 udslip for at bekæmpe klimaforandringerne, udruller teleselskaberne et 5G netværk, der udover at være en fare for folkesundheden, kræver enorme mængder energi. Det hænger vist ikke sammen.

Ifølge en rapport fra marts 2020 vil energiomkostningerne ifølge MTN Consulting vokse endnu mere ved højere frekvenser pga. behovet for flere antenner og samt et tæt netværk af mindre antenner (small cells). Edge-beregningsfaciliteter, der er nødvendige for at understøtte den lokale håndtering og nye Internet of Things (IoT) tjenester, vil ligeledes føre til stigning af det samlede netværksstrømforbrug.
Præcise skøn adskiller sig alt efter kilde, men MTN skriver, at branchens konsensus er, at 5G vil fordoble til tredoble energiforbruget for mobiloperatører, når netværk skaleres.
Advarsler om det stigende strømforbrug kommer bl.a. fra nogle kinesiske operatører. Ved et GSMA seminar om 5G rudrulningen i Beijing i november 2019 udtalte koncerndirektør for China Mobile Li Zhengmao, at kinesiske teleoperatører har brug for subsidier til hjælp med 5G-netværket. Energi omkostningerne er ikke kun en hovedpine for Kina. Forskningsselskabet ABI estimerer, at 5G vil øge operatørens elektricitetsomkostninger med 350% sammenlignet med 4G.

BBU (baseband-unit) genererer og behandler et digitaliseret RF-signal til baseband
RRU (remote radio unit), skaber det analoge transmissions-RF-signal fra basebåndssignalet og forbinder det til antennen, hhv. digitaliserer RF-modtagesignalet

I henhold til Huawei-data om RRU / BBU-behov har det typiske 5G-makrobasestation et strømbehov på over 11,5 kilowatt, hvilket er næsten 70% fra en base, der distribuerer en blanding af 2G, 3G og 4G. 5G makrobasestationer kræver flere nye, strømsultne komponenter (bl.a. millimeterbølge transceivere, feltprogrammerbare gate-arrays (FPGA’er), hurtigere datakonvertere, highpower / forstærkere med lav støj og integrerede MIMO-antenner).
Det øgede strømbehov skaber flere problemer:
– Utilstrækkelig vekselstrømforsyning
– Utilstrækkelig batterikapacitet: Der kræves mere backup-batterikapacitet, traditionelle bly-syre-batterier har lav energitæthed og deres kapacitet er vanskelige at udvide.
– Det er ikke muligt at understøtte transmission med høj effekt i lang afstand: i 5G-scenarier, der kræver høj strømforsyning til eksterne aktive antenne enheder (AAU’er), betyder spændingsfaldet, at transmissionsafstand er begrænset.
– Stærk stigende elregninger

MTN estimerer, at telekommunikations netværks operatørerne (telcos) i gennemsnit bruger 5-6% af deres driftsomkostninger – ekskl. afskrivninger – på energiomkostninger. Med skiftet til 5G mobiladgangsnetværk vil der være et pres opad på dette forhold.
https://www.mtnconsulting.biz/product/operators-facing-power-cost-crunch/
https://www.lightreading.com/asia-pacific/china-mobile-exec-calls-for-5g-power-subsidies/d/d-id/755631
http://www.c114.com.cn/news/22/c20269.html

Det gigantiske strømforbrug 🤔
Det Europæiske Borgerinitiativ sætter fokus på det massive strømforbrug, som den digitale kommunikationsteknologi og 5G forårsager 👍

Det europæiske borgerinitiativ, “Stop (((5G))) – Stay Connected but Protected”, som EU registrerede den 7. oktober 2021, indeholder også et forslag om reduktion af det enorme digitale energiforbrug som bl.a. bliver konsekvensen med 5G netværket samt Internet of Things (IoT). (0)

Forslag 12: Reducer strømforbruget

Forslaget omhandler det enorme digitale energiforbrug: “Reducer det massive strømforbrug forårsaget af digital kommunikationsteknologi, f.eks. ved at prioritere kablede løsninger og lavenergiløsninger i handlingsplanen for European Green Deal” (1)

EU’s direktiv om energieffektivitet
I henhold til direktiv 2012/27/EU (2) er energieffektivitet og behovet for afkobling af energiforbrug fra økonomisk vækst i centrum for Unionens energistrategi.
Men rigtig mange enheder overtræder direktivet:

Wi-Fi-routere, fordi standard sendeeffekten er sat til maksimum, og de bruges i flere frekvensområder på samme tid: 2,4 / 5 /6 / 60GHz
Trådløse smart meters, fordi de unødigt forbruger energi ved konstant at overvåge enheder og forårsage beskidt strøm. Elektriske/telefon- og fiberkabler kan alle bruges til at overføre smartmålerdata.
Energiforbrugsprognose for informations- og kommunikationsteknologi (IKT/ICT) -enheder og -tjenester: smartphones, computere, datacentre, antenner, internet osv. Udgør i 2025 op til 20% af det globale elforbrug (3).
Desuden vil drivhusgasser fra (IKT/ICT) overstige 14% i 2040. (4)

Med 5G vil den digitale økonomis økologiske fodaftryk nå sit højdepunkt, hvilket vil forværre den globale økosociale krise uden mulighed for at kunne vende tilbage.

5G og energiforbruget
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har offentliggjort dokumentet, der hedder Secure 5G deployment– EU toolbox .(5) Punkt 4.1 siger:“… EØSU finder det afgørende, at 5G er orienteret mod at opnå en bedre cirkulær ressourceudnyttelse og reducere det store energirelaterede CO2-fodaftryk. …”Ifølge The Shift Project en uafhængig fransk tænketank (6): “Energiforbruget til informations- og kommunikationsteknologier (IKT/ICT) stiger med 9% hvert år. Det er muligt at begrænse denne vækst til 1,5% om året ved at gøre brug af en sober digital praksis. Den digitale overgang som den i øjeblikket er implementeret, vil bidrage mere til global opvarmning, end den hjælper med at forhindre det. Behovet for handling er derfor presserende.”

Ifølge Frédéric Bordage, en fransk ekspert i grøn it og digital soberhed, er det muligt at den digitale verdens miljømæssige fodaftryk kan forbedres ved at bruge simpel digital teknologi (7):
“Tanken om en simpel digital teknologi er at bruge robust, enkel, laveffektiv og meget udbredte digitale teknologier som 2G, SMS osv. for at imødekomme de daglige behov. De meste af den feedback, der er indsamlet i løbet af de sidste 10 år viser, at denne tilgang ikke betragtes som en regression, men i stedet er blevet godt modtaget af brugerne, og det skaber økonomisk værdi. Radikal eco-design sigter mod at koordinere brugen af lav- og højteknologiske digitale ressourcer for bedst muligt at imødekomme menneskehedens behov og samtidig reducere vores digitale fodaftryk betydeligt. For at afslutte med et enkelt eksempel er det ikke nødvendigt at have den nyeste generations smartphone tilsluttet i 4G eller 5G for at få adgang til vejrudsigter. En simpel SMS gør det muligt at sende prognosen på en 2G mobiltelefon. På den anden side kræver beregning af vejrudsigter brug af avancerede teknologier.”

Miguel Coma, ingeniør i telekommunikation og er informationsteknologisk arkitekt, argumenterer i sin artikel ‘Green 5G eller red alert?’ (8), at 5G vil ikke bidrage til en bæredygtig fremtid, som Huawei hævder i Grøn 5G: Bygning af en bæredygtig verden.

”I dag vil jeg have, at vi skal indse, hvor meget energi 5G ville forbruge: over tre gange den samlede mængde energi, som Sverige bruger til industrier, transport, elektricitet, boliger, skoler osv. tilsammen. Gøres 5G globalt vil det kræve at der bygges 36 nye generations atomreaktorer, 7800 massive havvindmøller eller tilsvarende kraftværker ved hjælp af andre energikilder.

5G ville øge CO2 -udledningen med 250 megaton (Mt CO2). Det er syv gange Sveriges samlede CO2-emissioner, eller en fjerdedel af de emissioner, som luftfarten genererer på verdensplan (før Covid-19).

Det ville højst sandsynligt gå på kompromis med vores mål for CO2 -neutralitet og reducerede emissioner.
Huawei oplyser, at informationsteknologi (IKT/ICT) kan hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner i andre industrier med 15% i 2020. Denne påstand er baseret på en gammel (2008) rapport (9), der undersøgte de fleste aspekter af verdensomspændende IKT/ICT. Med hensyn til bredbåndsmobilnetværk (3G, 4G, 5G) rapporterede det faktisk stigende drivhusgasemissioner og ingen potentielle CO2 -besparelser i andre sektorer.

5G antennerne skal bruge meget større batterier end 4G -antenner, hvilket kun øger det globale energiforbrug.

Fremstilling af større batterier vil øge malmudvinding og drivhusgasemissioner.

5G forventes også at flytte datatrafik fra eksisterende, kablede netværk til langt mindre effektive mobilnetværk. I betragtning af den enorme mængder energi (tre gange Sveriges fodaftryk), som 5G får brug for, hovedsageligt fra fossile brændstoffer, er Huaweis gentagne brug af udtrykket “bæredygtig”, når de beskriver 5G, i bedste fald forvirrende.”

Aarhus-konventionen
EU-borgere har ifølge Aarhus-konventionen (10) ret til at sikre, at der tages hensyn til de mest videnskabelige data, når EU vedtager politikker til beskyttelse af miljøet. Borgerne har ret til at få adgang til miljø oplysninger, til deltagelse i miljø beslutningsprocesser samt til adgang til domstolene.EU borgerne er i forbindelse med udrulningen af 5G ikke blevet spurgt, om de vil have den allestedsnærværende trådløse digital udvikling, der tilsyneladende vil give en enorm stigning i energiforbruget samt et stigende CO2 -fodaftryk. Det er meget vigtige spørgsmål, vores politikere ikke taler om!

Juridiske argumenter for forslag
Traktaten om den Europæiske Union (TEU) (11)
– Artikel 3, stk. 3.: ”Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.”
– Artikel 21, litra f: “at bidrage til udarbejdelsen af internationale foranstaltninger med henblik på at beskytte og forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer med det formål at sikre bæredygtig udvikling” Konsolideret udgave af traktaten om den europæiske unions funktionsmåde (TEUF) (12)
– Artikel 4, litra i: om energi.
– Artikel 191: om forsigtighedsprincippet og miljøbeskyttelse.
– Artikel 194, litra c: “fremme energieffektivitet og energibesparelse og udvikling af nye og vedvarende energiformer.”
Den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder (CFR) (13)
– Artikel 37: om miljøbeskyttelse: “Et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling.” Århus konventionen (10) – I henhold til forslag til forordning om ændring af Aarhus -reguleringen: “EU institutionerne er nødt til at engagere sig i offentligheden, hvis den europæiske grønne aftale skal lykkes og levere varige ændringer. Offentligheden er og bør forblive en drivkraft for overgang og bør have midlerne til aktivt at blive involveret i at udvikle og implementere nye politikker.”
Kilder:
0) Borgerinitiativet:
https://europa.eu/citizens-initiative/initiatives/details/2021/000009_da
Det fulde dokument med links og henvisninger:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2021/10/EU-borgerinitiatiet-Draft-Legal-Act-Aug.-7.-2021-accepteret-7.-oktober.pdf
1) European green deal: https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/european-green-deal_en
2) Directive 2012/27/EU: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32012L0027
3) 20 % stigning i energi forbruget: https://www.researchgate.net/publication/320225452_Total_Consumer_Power_Consumption_Forecast
4) GHG: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S095965261733233X
5) Secure 5G deployment– EU toolbox:
https://www.eesc.europa.eu/en/our-work/opinions-information-reports/opinions/secure-5g-deployment-eu-toolbox
6) Shift project: “Shift-projektet er en fransk tænketank, der går ind for overgangen til en post-carbon økonomi. Som en non-profit organisation, der har forpligtet sig til at tjene almenvellet gennem videnskabelig objektivitet, er vi dedikerede til at informere og påvirke debatten om energiomstilling i Europa.”
https://theshiftproject.org/wp-content/uploads/2019/03/Lean-ICT-Report_The-Shift-Project_2019.pdf
7) https://www.greenit.fr/environmental-footprint-of-the-digital-world/
8 ) Red Alert: https://wsimag.com/science-and-technology/64080-green-5g-or-red-alert
9) Huawei: stigende drivhusgasemissioner og ingen potentielle CO2 -besparelser i andre sektorer: https://gesi.org/research/smart-2020-enabling-the-low-carbon-economy-in-the-information-age
10) Århus konventionen: https://ec.europa.eu/environment/aarhus/pdf/legislative_proposal_amending_aarhus_regulation.pdf
11) EU Traktaten:
https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_1&format=PDF
12) Konsolideret udgave af traktaten om Den europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN
13) Den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder (CFR):
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:C2012/326/02&from=EN

5G og energiforbruget

Telekommunikationsgiganten Ericsson advarede i en rapport fra marts 2020, at teleindustrien bliver nødt til at sænke det samlede energiforbrug på mobilnetværket.
”Energiforbruget forventes at stige dramatisk, hvis 5G implementeres på samme måde som 3G og 4G,” udtalte Erik Ekudden CTO hos Ericsson i rapporten.

Alessio Zappone, adjunkt i signaloverførsel ved University of Cassino and Southern Lazio, skriver han til EURACTIV i e-mail-kommentarer: “Imidlertid tror jeg, det kan siges, at 5G ikke vil opfylde målet om at reducere energiforbruget sammenlignet med 4G.”
”En af grundene til det er den meget større mængde af data, som 5G skal håndtere,” forklarer han videre. “Dette har ført til nye transmissionsteknikker, som er i stand til at give meget højere kommunikationshastigheder, men hvis energieffektivitet er tvivlsom.”
Kilder:
https://www.ericsson.com/495d5c/assets/local/about-ericsson/sustainability-and-corporate-responsibility/documents/2020/breaking-the-energy-curve-report.pdf
https://www.euractiv.com/section/energy/news/ericsson-5g-could-dramatically-increase-network-energy-consumption

5G master bruger så meget energi, at China Unicom må slukke nogle af dem om natten

5G-basestationer bruger op til tre og en halv gange mere energi end 4G-infrastruktur. Udvalgte 5G-basestationer i Kina slukkes nu hver dag fra 21:00 til næste dag 9:00 for at reducere energiforbruget og ikke mindst elregningen.
Ifølge nyhedsrapporter er den nordlige del af Shanghai Hongqiao District verdens første 5G gigabit demonstrationszone med lige nu 26 basestationer pr. Kvadratkilometer. Ifølge planen kræves der ca. 50 basestationer pr. Kvadratkilometer. Når 5G-basestationer bliver landsdækkende, kræves 9,6 millioner x 50 = 480 millioner basestationer.
Elregningen vil svare til flere hundrede gange den årlige fortjeneste for China Unicom – et af landets tre statsejede teleselskaber. Elregningen kan få de tre store operatører til at gå konkurs, selvom det kun dækker 1% af landets areal. Og så er de øvrige omkostninger ikke inkluderet.
Kilder:
http://www.xinhuanet.com/local/2020-08/12/c_1126355753.htm
https://www.scmp.com/abacus/tech/article/3098964/5g-towers-are-consuming-lot-energy-so-china-unicom-putting-some-them

5G’s Waveform Is a Battery Vampire

Fremtidens 5G-telefoner bliver batteritørstige – ligesom alle 5G-masterne
Når vi de kommende år får telefoner, der understøtter 5G, kan vi se frem til kortere batteritid. Teknologien bag kommer nemlig til at sluge strøm, både i telefonerne og i selve mobilnettet, advarer fagfolk.
“En 5G-basestation forventes generelt at forbruge omtrent tre gange så meget strøm som en 4G-basestation. Og flere 5G-basestationer er nødvendige for at dække det samme område.” 24. juli 2019.
https://spectrum.ieee.org/telecom/wireless/5gs-waveform-is-a-battery-vampire
https://finans.dk/tech/ECE11536563/fremtidens-5gtelefoner-bliver-batteritoerstige-ligesom-alle-5gmasterne/

Internettet sviner lige så meget som hele flybranchen. Og vi er alle skyldige.

Debatindlæg af Mikkel Fugl Eskjær, lektor ved afdeling for kommunikation, Aalborg Universitet. Information 14. april 2020.
“Vi poster, kommenterer og ’synes godt om’ som aldrig før, så andre kan se, at vi er med, hvor det sker, men vores digitale liv har en slagside: massiv klima- og miljøforurening. Vi bør ikke overlade løsningen på problemet til markedet, men i stedet indføre socialt retfærdig regulering, skriver lektor i dette debatindlæg.”
https://www.information.dk/debat/2020/04/internettet-sviner-lige-saa-hele-flybranchen-skyldige

Sådan skruer du ned for en af de største energislugere.

Internettet er en energifråser, de færreste tænker så meget over. Men fortsætter udviklingen kan vores voksende forbrug blive en hæmsko for den grønne omstilling. Bliv klogere på, hvad du selv kan gøre – og hvad vi skal have politikerne til at handle på.

Så meget energi bruger du:
Ifølge Leif Katsuo Oxenløwe og Spar Energi

Streamer du to timers Netflix dagligt, svarer det på et helt år til at flyve 370 km, spise 6 kilo oksekød eller køre 1000 km i ny bil.
Streamer du en time, svarer det til at koge 6-8 liter vand i en elkedel.
Hvis du streamer en time, 300 dage om året svarer det til 200 kilowat timer eller 1800 liter vand om året.
Hvis du bruger kablet i stedet for wifi sparer du 30% energi.
På et helt år svarer det til, at du kan sparer 60 kilowat, eller samme energi som det koster at koge 600 liter vand.
TV og underholdning står for 35 % af det samlede energiforbrug i hjemmet.

Kilde:
https://groenforskel.dk/internettets-energiforbrug/

CLICKING CLEAN: WHO IS WINNING THE RACE TO BUILD A GREEN INTERNET?

I 2015 stod videostreaming for 63% af verdens samlede nettrafik, og tallet forventes at stige til 80% i 2020. Det er især selskabernes store datacentre, der driver trafikken, som får elforbruget og dermed CO2-udslippet til at stige – afhængig af, om strømmen produceres fra grønne eller fossile energikilder.
Greenpeace-rapporten har ranglistet knap 70 selskaber – apps, sociale medier og streamingtjenester mm. – og her placerer Netflix sig i bunden på flere parametre. Netflix bruger Amazon Web Service, der baserer sig på et særligt fossiltungt energimiks (30% kul, 24% naturgas og 26% atomkraft), hvorimod der kun bruges 17% vedvarende energi. Til sammenligning baserer Apple, Facebook og Google sig på henholdsvis 83%, 67% og og 56% på vedvarende energi.
Greenpeace har siden 2009 analyseret og rapporteret om den grønne omstilling i IT-sektoren. Greenpeace stiller en række opfordringer til virksomhederne, heriblandt en langsigtet forpligtelse om at stille om til 100% vedvarende energi og være transparente i forhold til strøm- og energiforbruget. Greenpeace 2017
https://storage.googleapis.com/planet4-denmark-stateless/2018/10/dfb710aa-dfb710aa-clickclean2016-hires.pdf

Du sender en mail. Søger på Google. Streamer en sang. Eller binge-watcher en Netflix-serie. Og det koster på klimakontoen.

Mange danskere er hjemsendt under coronavirussens hærgen, og det har øget internetforbruget og streamingtrafikken betragteligt. Det har de seneste uger skabt ekstra fokus på internettets CO2-udledning.
Det koster nemlig energi at producere strøm til din computer, tablet, smartphone og dit trådløse netværk. For slet ikke at tale om den mængde strøm det kræver, at holde verdens 570 gigantiske hyper-skala datacentre kørende.
Et enkelt klik koster ikke alverden – blot nogle få gram i det store CO2-regnskab – men når ca. 4,1 milliarder mennesker har internetadgang, løber det hele op.
https://www.energiforumdanmark.dk/app-magasiner/2020/april-klima/internettet-er-bade-gron-livline-og-overset-klimasynder/

Internettet udleder lige så meget CO2 som hele verdens flytrafik. Løsningen er så simpel, at alle bør kende den

Artiklen er fra Zetland. 26. juni 2019.
Løsningen var en artikel fra Greenpeace fro fortæller at ønsker man mere bæredygtig cloud-udbyder end AWS, bør man skifte til en virksomhed, der “aktivt forfølger deres forpligtelse til at bruge vedvarende energikilder”. Og rapporten var så gavmild at nævne to navne på sådanne virksomheder:
Microsoft og Google. Zetland skriver videre:

To af Amazons største konkurrenter til titlen som verdens mest værdifulde virksomhed og samtidig to selskaber, hvis cloud services er blandt de eneste, der kan true AWS på markedsandel.
I rapporten bliver også Google kritiseret for ikke at bruge vedvarende energi til at drive sine nye datacentre i Virginia. Samtidig fremhæver Greenpeace dog, at Google meget tidligt er begyndt at efterspørge bæredygtig strøm, og at virksomheden har været blandt de mest aktive i at støtte politiske forslag, der sikrer ren energi.
I en anden rapport fra 2017 har Greenpeace givet cloud-udbyderne karakterer fra A til F baseret på forskellige klimarelevante parametre såsom andel af vedvarende energi, gennemsigtighed omkring energiforbrug, lobbyisme for grønnere lovgivning, den slags. Her får Amazon samlet set karakteren C, mens både Apple, Facebook og Google får den bedste karakter, A.
https://www.zetland.dk/historie/sO0E9bnv-aekdaa3R-f69bc

Internettet forurener lige så meget som flytrafikken: Streaming af film er en overset klimasynder. Politiken. 2.dec. 2018.
https://politiken.dk/viden/Viden/art6875385/Streaming-af-film-er-en-overset-klimasynder

Alarm over nettets energiforbrug. Bagom Energi. 16. marts 2017.
http://bagomenergi.dk/alarm-over-nettets-energiforbrug/

*Kilde: Cisco Global Cloud Index: Forecast and Methodology 2015-20*

Digitalisering, energi og dataefterspørgsel: Internettrafikkens indvirkning på det samlede elforbrug og spidsbelastning

Abstrakt
I løbet af det sidste årti er der blevet udtrykt bekymring over stigningen i den elektricitet, der anvendes af informationsteknologier, andre elektroniske forbrugerapparater, datacentre og i langt mindre grad internetdistributionsnet. Samtidig forventes “intelligente” innovationer i vid udstrækning at bidrage til at reducere energiefterspørgslen på tværs af forskellige sektorer i samfundet. Sådanne potentielle besparelser samt den stigende brug af andre digitale tjenester er dog baseret på fortsat udvidelse af digitale infrastrukturer. Dette papir fokuserer på den fænomenale vækst i internettrafik som en tendens med vigtige konsekvenser for energiefterspørgslen. Det skitserer en dagsorden for bedre at forstå, hvordan dataefterspørgslen ændrer sig. På baggrund af resultater fra vores egen forskning i kombination med sekundær dataanalyse undersøger vi tilpasningen af spidsbelastningsefterspørgsel efter elektricitet og data. Toppe i data ser ud til at falde senere på aftenen, hvilket afspejler brugen af online underholdning, men dette er langt fra løst. Samlet set argumenteres der i dokumentet for, at en bedre forståelse af, hvordan hverdagens praksis ændrer sig, i samspil med udbuddet og udformningen af onlinetjenester kan danne grundlag for de politikker og initiativer, der er nødvendige for at afbøde de mest problematiske fremskrivninger af internetenergiforbruget.

Uddrag af diskussionsafsnittet
I dette dokument har vi argumenteret for, at den elektricitet, der forbruges af informations- og kommunikationsinfrastrukturer, er af stigende betydning som en andel af det globale elforbrug og som en potentiel bidragyder til spidsbelastning af efterspørgslen efter elektricitet på nationalt plan. Til dato har dette emne ikke fået meget opmærksomhed inden for energiforskningslitteratur eller inden for diskussioner om energipolitik: ud over effektiviteten af netværksenheder og datacentre. Ved at fremhæve de fremtrædende tendenser, der er forbundet med de voksende datastrømme på tværs af disse infrastrukturer, har vores mål været at skitsere en række forskningsspørgsmål og tilgange til at undersøge dataefterspørgsel. Ved at fokusere på den praksis, hvori dataefterspørgsel er indlejret, både i brugen og leveringen af digitale tjenester, er det samfundsvidenskabelige energiforskningssamfund godt placeret til at reagere på disse udfordringer. Ved at gøre og følge nogle af de anvisninger, der er beskrevet her, håber vi, at der kan udvikles et forskningsgrundlag, der både kan informere og inspirere politiske initiativer på dette område.

Digitalisation, energy and data demand: The impact of Internet traffic on overall and peak electricity consumption. By Janine Morley, Kelly Victoria Widdicks and Michael David Hazas. April 2018
http://www.research.lancs.ac.uk/portal/en/publications/-(95d094ed-3984-410e-9dde-fa5109077a07).html
Det fulde dokument findes her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2214629618301051?via%3Dihub

GRØN 5G: Opbygning af en bæredygtig verden

Med sit dokument fra august 2020 forsøger Huawei trods ovenstående energi udfordringer at argumentere for, hvordan 5G kan være behjælpelig med at opbygge en grøn verden.
Man indsætter dog visse forbehold i et af sine konklusionspunkter:
Det er ..”vigtigt, at 5G indsættes på en intelligent måde for at sikre, at den forbruger så lidt strøm som muligt. Dynamiske, AI-aktiverede processer til at slukke for basestationer, når de er inaktive, eller kun tildele netværksressourcer, når det kræves af en applikation-muligvis i et virtuelt dedikeret udsnit-vil være vigtige for at hjælpe multinationale organisationer med at opfylde deres engagement i FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG’er) ), med et branchemål om netto-nul-emissioner inden 2050.“
Kilde:
https://www-file.huawei.com/-/media/corp2020/pdf/public-policy/green_5g_building_a_sustainable_world_v1.pdf?la=en

Datacentrene

Et amerikansk datacenter-selskab vil bygge sit første datacenter udenfor USA i Sæby.

Selskabet Prime fra den californiske by Santa Clara, står bag planerne. Selskabet oplyste på sin hjemmeside, at det kommende datacenter i Nordjylland skal bruges til at hoste “internationale kunder” og deres cloud-services, online-forretninger og AI-applikationer.

Et bæredygtigt datacenter
Ifølge Prime bliver det kommende byggeri i Sæby det mest bæredygtige nogensinde. Det skal ikke blot opføres i bæredygtige og miljøvenlige materialer. (1)

Overskudsvarmen fra driften ryger desuden direkte videre til det lokale fjernvarmenet og bliver fra start CO2-neutralt og 100 procent drevet med grøn energi. Her er tankerne, at varmeværket skal levere kølevand til det nye datacenter, som derefter i opvarmet tilstand pumpes tilbage til varmeværket til gavn for varmeværkets kunder blandt de knap 9000 borgere i Sæby.
Kun Metas datacenter i Odense giver lige nu fjernvarme til danskerne.
14 procent af Danmarks strømforbrug. Så meget energi forventer Energistyrelsen, at datacentre vil sluge i 2030. Både Apple, Google, Microsoft og Meta klimakompenserer deres datacentre. Enten ved selv at opføre vindmøller eller solceller eller ved at købe sig ind i vedvarende energiprojekter. Men udfordringerne ved fjernevarmetilkobling er mange. (3)

Øvrige datacentre i Danmark:
Apple datacenter Viborg I Viborg åbnede et Apple datacenter i landsbyen Foulum i september 2020. Her har der dog været problemer med at få del i overskudsvarmen. (2)

Facebook datacenter Odense Datacentret i Tietgenbyen består af to serverhaller, som åbnede i september 2019. En større udvidelse blev pludseligt sat i bero i december 2022. Overskudsvarmen sendes videre.

Google datacenter Fredericia Datacenteret blev sat i drift i december 2020. Selvom datacentret sætter et markant aftryk på strømforbruget i området, var centret fra første dag CO2-neutralt.

Facebook datacenter Esbjerg? Planen trækker ud og byggegrunde købes og sælges igen.

En oversigt: An overview of active enterprise, colocation and hyperscale data centers in Denmark: https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=1JcdIZ-5UisWlQtD8Xi3aQ2Y1ZK4DF-11&ll=56.332923814919724%2C10.540515450000028&z=8

Kilder:
1) https://nordjyske.dk/nyheder/erhverv/nordjysk-by-faar-kaempestort-amerikansk-datacenter/4112270
2) https://viborg-folkeblad.dk/viborg/gennembrud-for-overskudsvarme-fra-apple-maaske-allerede-naeste-aar-vi-holder-vores-loefte-om-fjernvarme-til-viborgenserne
3) Artiklen har også et kort med Techgiganternes opførte og planlagte datacentre i Danmark: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/techgiganters-datacentre-kan-varme-massevis-af-danske-huse-men-goer-det-ikke

Meta har droppet datacenter på Fyn – koster milliarder

Meta-ejet selskab har afsat 1,9 mia. kr. til at dække tab efter beslutning om ikke at bygge flere datacentre på Fyn.

Ifølge Børsen fremgår går det af et regnskab for det danske datterselskab Cassin Networks, at to planlagte udvidelser i Odense området, der blev droppet tilbage i december, resulterer i et økonomisk tab.

“Omkostningerne ved at aflyse fremtidig udvikling af datacentret udgør en afskrivning på 1,9 mia. kr. i afholdte byggerelaterede omkostninger,” fremgår det af regnskabet.

I regnskabet fremgår det, at Meta har stillet en bankgaranti, så datterselskabet ikke lider tabet.
Kilde:
https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/facebook-ejer-forventer-milliardtab-efter-byggestop-paa-fyn

Datacentrene i Danmark: Energiforbrug og økomærkning

På få år er Danmark gået fra at være stort set ukendt territorium for datacenterinvesteringer til i dag at toppe listen over de bedste steder at etablere sig. En position og vækst på området, som branche- og interesseorganisationen Datacenter Industrien kun forventer vil fortsætte i årene frem.
Det skrev Erhverv plus den 22. marts 2021.Ifølge direktør i branche- og interesseorganisationen Datacenter Industrien, Henrik Hansen, er der fortsat et kæmpe potentiale for etableringen af flere datacentre i Danmark.
Danmark på top 1
Danmark blev tilbage i efteråret 2020 af det engelske nyhedssite Investment Monitor udnævnt som det bedste sted i verden at etablere et datacenter. (2)“På få år er Danmark gået fra stort set ikke at være på landkortet i forhold til datacenter-investeringer til nu at være et af de førende lande på området,” siger Henrik Hansen, der ikke er i tvivl om, at placeringen skyldes, at store kendte virksomheder som Apple, Facebook og Google – og nu også Microsoft – har valgt at etablere datacentre her i landet.
Ikke bare de store etablere sig, men også datahotellerne
Men de store spillere er ikke de eneste, der har set potentialet i Danmark. Også større datahoteller som Digiplex, Interxion, Globalconnect og Bulk samt et hav af mindre aktører på området hjælper i dag til med at sikre og opbevare data for virksomheder og offentlige instanser, der mangler plads eller viden om, hvordan man bedst sikrer data.
Hvad med det enorme energiforbrug?
Datacentre ventes at bruge op mod tyve procent af Danmarks strømforbrug inden 2030, skriver Berlingske (4). Som videnscenteret tidligere har skrevet, mener industrien selv at 5G teknologien (dvs. sendemasterne alene) vil få energiforbruget til at stige op til 3 gange.
Økomærkning
Det digitale energiforbrug tales der ikke om, for digitaliseringen er udnævnt som en del af den grønne løsning. Derfor er det bedre at prøve med økomærkning for at få det til at se grønt ud. Grønne beviser skal nemlig nu give datacentrene bedre kort på hånden og presse større bæredygtig udvikling igennem, hedder detMed økomærket kan de bevise, at de arbejder “miljørigtigt” og dermed kan vinde point, når virksomheder og myndigheder beslutter, hvor de vil lægge deres data.
De første fire datacentre har allerede fået certificeret, at de genbruger overskudsvarmen, som de kraftige computerservere i store datahaller skaber.
Det er brancheorganisationen Datacenterindustrien, som har indført certificeringen af datacentrenes miljøpåvirkning for at sikre gennemskuelighed og øge efterspørgslen på grøn IT og dermed presse yderligere på for at gøre datacentre mere bæredygtige. Men det ændre ikke på datacentrenes enorme energiforbrug.

En oversigt
Kortet viser en oversigt over aktive enterprise, colocation og hyperscale datacentre i Danmark (3)

Kilder:
1) https://erhvervplus.dk/artikel/overblik-datacenterindustrien-er-i-rivende-udvikling-i-danmark
2) https://techmonitor.ai/data-centre/best-place-data-centre-denmark-google
3) https://www.berlingske.dk/virksomheder/danske-datacentre-indfoerer-oekomaerkning
4) https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=1JcdIZ-5UisWlQtD8Xi3aQ2Y1ZK4DF-11&ll=56.332923814919724%2C10.540515450000028&z=8

Dansk selskab vil slå dørene op til nyt datacenter i København i 2022.

Datacenterleverandøren Fuzion (1) forventer at byde kunder velkommen i nyt datacenter i København i slutningen af 2022. Det bliver selskabets femte datacenter herhjemme. Det skriver ITWatch.dk. (2)Den danske datacenterleverandør Fuzion bevæger sig nu ind på markedet i det østlige Danmark. Det sker, når selskabet efter planen slår dørene op for et datacenter i København til næste år.“Der har været en klar efterspørgsel fra vores kunder, efter vores datacenterservices i Østdanmark, særligt i København. Derfor er vi rigtig glade for nu at kunne fortælle, at vores femte datacenter er lagt i pipelinen, og at det får en helt central placering i København,” udtaler Ole Thingstrup, der er ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Fuzion, i en pressemeddelelse.Selskabet har hidtil kun været tilstede i Jylland, hvor man i dag har datacentre i Skanderborg, Aarhus, Randers og Viby J.Fuzion er allerede i gang med at se på mulige byggegrunde for fremtidige udvidelser af kapaciteten herhjemme.
Kilder:
1) https://www.fuzion.dk/
2) https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/datacentre/article13473557.ece

Digitalisering og Greenwashing

Generativ AI er den hotte nye teknologi bag chatbots m.m., men hvordan passer den lige ind i den grønne fortælling

“Digitalisering er et afgørende redskab i den grønne omstilling af samfundet. I de kommende år skal brugen af data og ny teknologi bidrage til at sikre et stærkt digitalt bidrag til en grønnere fremtid.”

Sådan lyder det bl.a. hos Digitaliseringsstyrelsen om ‘Digital grøn omstilling’. (1) Fakta er imidlertid, at digitaliseringen, uanset hvordan vi vender og drejer det, er en stor energisluger og kræver uanede mængder af såkaldt grøn energi.

Udrulningen af 5G netværket bygger eksempelvis entydigt på ideen om mere økonomisk vækst – en vækst der kun kan opnås via forbrug af mængder af energi, miljøforurening m.m. (2) Artiklen fra The Conversation, skrevet af Kate Saenko, Ass. Prof. of Computer Science, Boston University, giver et indblik i energiforbruget i hele AI teknologien: (3)

Bruger mere strøm end nogensinde
De nøjagtige energiomkostninger for en enkelt AI-model er vanskelig at estimere og inkluderer den energi, der bruges til at fremstille computerudstyret, oprette modellen og bringe modellen i produktion. I 2019 fandt forskere, at oprettelse af en generativ AI-model kaldet BERT med 110 millioner parametre forbrugte energien fra en transkontinental rundrejse med flyv for en person. Antallet af parametre refererer til modellens størrelse, hvor større modeller generelt har flere færdigheder. Forskere anslog, at oprettelsen af den meget større GPT-3, som har 175 milliarder parametre, forbrugte 1.287 megawatt timer elektricitet og genererede 552 tons kuldioxidækvivalent, svarende til kørslen af 123 benzindrevne personbiler i et år. Og det er bare for at få modellen klar til lancering, før nogen forbrugere begynder at bruge den. (…)

Større modeller bruger mere energi under deres implementering. Der er begrænsede data om kulstofaftrykket af en enkelt generativ AI-forespørgsel, men nogle branchetal anslår, at aftrykket er fire til fem gange højere end for en søgemaskineforespørgsel. Efterhånden som chatbots og billedgeneratorer bliver mere populære, og efterhånden som Google og Microsoft inkorporerer AI-sprogmodeller i deres søgemaskiner, kan antallet af forespørgsler, de modtager hver dag, vokse eksponentielt.

AI-bots til søgning
For et par år siden var det ikke mange mennesker uden for forskningslaboratorier, der brugte modeller som BERT eller GPT. Det ændrede sig den 30. november 2022, da OpenAI udgav ChatGPT. Ifølge de seneste tilgængelige data havde ChatGPT over 1,5 milliarder besøg i marts 2023. Microsoft inkorporerede ChatGPT i sin søgemaskine, Bing, og gjorde den tilgængelig for alle den 4. maj 2023. Hvis chatbots bliver lige så populære som søgemaskiner, kan energi omkostningerne ved at implementere AI’erne virkelig stige. Men AI-assistenter har mange flere anvendelsesmuligheder end bare søgning, som bl.a. at skrive dokumenter, løse matematiske problemer og oprette marketingkampagner.

Et andet problem er, at AI-modellerne løbende skal opdateres. For eksempel blev ChatGPT kun trænet med data op til 2021, så den ved ikke om noget, der er sket siden da. CO3-aftrykket ved at oprette ChatGPT er ikke offentlig information, men det er sandsynligvis meget højere end GPT-3. Hvis den regelmæssigt skal genskabes for at opdatere sin viden, vil energiomkostningerne blive endnu større.

Kilder:
1) https://digst.dk/digital-transformation/digital-groen-omstilling/
2) https://nejtil5g.dk/efter-syv-aartiers-eksponentiel-vaekst-hvad-med-det-digitale-fodaftryk/
3) https://theconversation.com/is-generative-ai-bad-for-the-environment-a-computer-scientist-explains-the-carbon-footprint-of-chatgpt-and-its-cousins-204096

EU

Styrkelse af EU-lovgivningen om bæredygtige batterier i EU

Europarådet vedtog den 17. marts en generel indstilling til et forslag til forordning om styrkelse af EU-lovgivningen om batterier og udtjente batterier. De nye regler vil fremme udviklingen af bæredygtige og sikre batteriproduktionskæder gennem hele deres livscyklus og skabe lige vilkår på det indre marked.
“Batterier er et centralt element i omstillingen af ren energi. De nye regler vil fremme konkurrenceevnen for europæisk industri og produktionskæder og gøre flere batterier tilgængelige for vores skift mod nul-emissionstransportformer. De nye regler vil sikre udtjente batterier. vil blive indsamlet korrekt og vil ikke ende med at blive kasseret i miljøet. Dette vil forhindre giftige stoffer indeholdt i dem i at blive frigivet i miljøet og drastisk begrænse spildet af ædle materialer, der kan genvindes i sammenhæng med en cirkulær økonomi.”
Barbara Pompili – Minister for økologisk omstilling
Rådet ønsker at fastholde og styrke det grundlæggende i Kommissionens oprindelige forslag, herunder “batteripasset”, stramme restriktionerne for giftige stoffer, CO2-fodaftrykket for batterier, udvidet producentansvar og forpligtelsen for nye batterier om at indeholde genbrugsmaterialer og krav om due diligence til forsyningskæder.
Målsætningerne fastholder producenter om at indsamle bærbare udtjente batterier og introducerer et dedikeret indsamlingsmål for bærbare batterier til lette transportmidler (f.eks. elcykler, e-knallerter, e-scootere).
Den nye forordning vil erstatte det nuværende batteridirektiv fra 2006 og fuldende den eksisterende lovgivning, især med hensyn til affaldshåndtering.
Rådet og Parlamentet vil nu indlede trilogforhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale om den endelige tekst ved førstebehandlingen.
Kilder:
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2022/03/17/sustainable-batteries-member-states-ready-to-start-negotiations-with-parliament/

Nu skal elektrosmog være miljøvenlig:

Europæiske mobiloperatører lancerer miljømærke for mobiltelefoner
Ikke et ord om grænseværdier og sundhedsrisici. Her er ellers nok at tage fat på jvf. Phonegate skandalen (1)
Fem af Europas største mobiloperatører er gået sammen om at lancere et nyt forbrugermærke for at måle mobiltelefoners bæredygtighed.
Eco Rating-initiativet blev startet af Deutsche Telekom, Orange, Telefonica (opererer under O2 og Movistar mærker), Telia Company og Vodafone som en måde at hjælpe folk med at identificere og sammenligne de mest bæredygtige telefoner, samt tilskynde leverandørerne til at reducere miljøpåvirkningen af deres enheder. (2)
Ratingen
Ratingen tager højde for fem funktioner, nemlig holdbarhed, reparation, ressource effektivitet, genanvendelighed og klimaeffektivitet. Scores vil variere op til 100. (3)

Holdbarhed – Enhedens robusthed, batteriets levetid og garantiperioden for enheden og dens komponenter.
Reparation – Dækker den lethed, hvormed enheden kan repareres, inklusive mobiltelefondesign og understøttende aktiviteter, der kan øge produktets brugstid ved at forbedre dets reparations-, genanvendelses- og opgraderingspotentiale. Jo højere score indikerer, hvordan disse aspekter understøttes.
Genanvendelighed – Hvor godt enhedskomponenterne kan gendannes og skilles ad, de medfølgende oplysninger, så de kan bruges, og hvor godt materialerne kan genbruges.
Klimaeffektivitet – Drivhusgasemissionerne fra enheden gennem hele dens livscyklus. Jo bedre score her, jo lavere er klimapåvirkningen.
Ressourceeffektivitet: Vurderer virkningen forårsaget af den mængde knappe råvarer, der kræves af enheden (f.eks. Guld til fremstilling af elektroniske komponenter) i retning af udtømning af ressourcer; jo bedre score her, jo lavere er påvirkningen af tilgængeligheden af materialer.

Miljøklassificeringsmetoden bygger på industriens egen viden, der er indsamlet gennem tidligere miljømærkningsinitiativer, samt med teknisk støtte og tilsyn fra IHOBE (et offentligt ejet agentur under den baskiske regering med speciale i økonomisk udvikling, bæredygtighed og miljø) (4) med deltagelse af udstyrsleverandører ved hjælp af de nyeste standarder og retningslinjer fra Den Europæiske Union, ITU-T, ETSI og ISO hvor nye parametre er indført, hvor det er relevant.
Kilder:
1) https://nejtil5g.dk/dokumenter/phonegate/
2) https://www.telecompaper.com/news/european-mobile-operators-launch-eco-rating-label-for-mobile-phones–1384221
3) https://www.orange.com/en/newsroom/press-releases/2021/new-pan-industry-eco-rating-scheme-launched-mobile-phones
4) https://www.ihobe.eus/inicio Se mere her: https://nejtil5g.dk/dokumenter/klima-og-miljo-konsekvenser/

FN

FN-kommissær: Klima- og miljøkatastrofer er den største trussel mod menneskerettighederne

Michelle Bachelet, der er Menneskerettighedskommissær ved FN, har udpeget klima- og miljø som den største trussel for menneskerettighederne. (1) Vil EMF og 5G blive inkluderet?
De “tredobbelte planetariske kriser” af klimaændringer, forurening og naturtab udgør den største trussel mod menneskerettighederne globalt, sagde Bachelet under sin åbningstale til et 48-timers møde ved FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve den 13. september 2021 ved åbningen af en måneds session, der skal prioritere miljø problemer.
“Omfattende problemer med forurening, klimaforandringer og biodiversitet er en voksende trussel – og øger samtidig spændinger, konflikter, strukturel ulighed og gør mennesker stadig mere udsatte.”
Der forventes to nye resolutioner om miljøet Diplomater fortalte Reuters, at det blev forventet at der kom to nye resolutioner om miljøet, herunder en, der ville skabe en ny særlig rapportør om klimaændringer og en anden, der ville udnævne en ny ret til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø.
Tysklands udenrigsminister Heiko Maas gav mandag udtryk for støtte til den første idé, som endnu ikke formelt er forelagt i udkast. “Klimaændringer påvirker stort set alle menneskerettigheder,” sagde han.
Marc Limon fra tænketanken Universal Rights Group udtalte, at Rådets anerkendelse af retten til et sundt miljø ville være “gode nyheder”. “Det vil give enkeltpersoner mulighed for at beskytte miljøet og bekæmpe klimaændringer,” sagde han.
Beslutninger truffet af Rådets 47 medlemmer er ikke juridisk bindende, men har en politisk vægt. Konventioner, 5G og elektromagnetisk stråling Jeg er ikke sikker på at Michelle Bachelet havde elektromagnetisk stråling og udrulningen af 5G i tankerne med hendes udtalelse. Ikke desto mindre overtræder udrulningen af 5G en række FN-konventioner samt internationale aftaler: (2)

De Forenede Nationers konvention om barnets rettigheder (1989)
Nürnbergprincipperne (1949)
Erklæringen fra De Forenede Nationers konference om det menneskelige miljø (1972)
World Charter for Nature (1982)
Rio-erklæringen om miljø og udvikling (1992)
De Forenede Nationers verdensmøde om bæredygtig udvikling (2002)
Den afrikanske konvention om bevarelse af natur og naturressourcer (2017)
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)
Århus-konventionen af 25. juni 1998
Helsinki-deklarationen (1964)

Vi kan kun håbe at den kommende resolution vil give endnu en mulighed for at få sat både fokus og handling bag den enorme mængde elektrosmog vi er omgivet af.
Kilder:
1) https://www.reuters.com/business/environment/environmental-threats-are-biggest-challenge-human-rights-un-2021-09-13/
2) https://nejtil5g.dk/dokumenter/konventioner/

COP27

Trådløs teknologi og klimaforandringer

På FN’s 27. partskonference om klimaforandringer, COP27, der blev afholdt ved Det Røde Hav i feriebyen Sharm El-Sheikh, Egypten, var der rejst fire mobilmaster camoufleret som palmer (se billedet). Dermed kunne de 40.000 konferencedeltagere alle kan være på med deres mobiltelefoner på samme tid, hele dagen lang, hver dag i to uger.

Kathleen Burke deltog som observatør for Cellular Phone Task Force, og var formentlig den eneste uden mobiltelefon. (1)

Formålet med Kathleen Burke’s deltagelse var at bygge bro til de mennesker, der bekymrer sig mest om vores verdens fremtid, men som ikke er klar over en eksistentiel trussel, der er endnu mere presserende end den, de kom til Egypten for at adressere. Samtidig uddelte hun det brev som Arthur Firstenberg officielt havde fremsendt til COP27 til de delegerede. (2)

Et af resultaterne kunne være at Amy Goodman, fra Democracy Now, tog teamet op i hendes nyhedsprogram, som sendes på 1.400 offentlige radio- og tv-stationer verden over.

En personlig opfordring til Democracy Now kan også være med til at motivere:
https://www.democracynow.org/contact

Brevet til COP27:

EN BLIND VINKEL SKAL UDFYLDES

Uden for en atomkerne er der kun to grundlæggende kræfter i naturen: tyngdekraft og elektricitet. Den elektromagnetiske kraft er 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 gange stærkere end tyngdekraften. Alligevel foregiver meget af den vestlige videnskab, at den ikke eksisterer. Dette har nu terminale konsekvenser for livet på Jorden. Konsekvenserne for livet får skylden for mikroorganismer. Konsekvenserne for miljøet får skylden for klimaændringerne.

Denne konference drejer sig med rette om at standse afbrændingen af fossile brændstoffer. Medmindre det stoppes, vil Jorden blive ubeboelig. Men selv hvis det stoppes, vil Jorden ikke overleve, medmindre den globale elektrosmog også stoppes – elektrosmog fra den trådløse sky og fra satellitter. Og elektrosmog er en endnu alvorligere nødsituation end klimaændringer. Vi har kun år til at stoppe det, ikke årtier. Herudover gør mange af strategierne for at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer – solenergi, vindkraft, smart grid, elektriske køretøjer, smarte motorveje, smarte byer og så videre – kun tingene meget værre. De metoder, der bruges til at indsamle oplysninger om ændrede dyrehabitater – GPS, radiosporingsenheder osv. – dræber dyrelivet i stedet for at redde dem.

Følgende er nogle af de fakta, som FN straks må anerkende og tage kontrol over, for at vores børn kan leve for at vokse op:

Elektricitet og ingen anden kraft er ansvarlig for livet. Studiet af elektricitet skal genoprettes til biologi, kemi og medicin.
Elektromagnetiske felter (EMF’er) forstyrrer strømmen af elektroner i vores nerver, vores hjerner og vores hjerters pacemakere. Det er ansvarlig for de seneste enorme stigninger i forekomsten af neurologiske sygdomme som ADHD, Alzheimers sygdom, multipel sklerose og autisme og den store stigning i forekomsten af hjerteanfald hos unge.
EMF’er forstyrrer strømmen af elektroner fra den mad, vi spiser, til det ilt, vi indånder, hvilket forekommer dag og nat i mitokondrierne i hver celle for at gøre den energi, der er nødvendig for livet.
Denne indblanding i stofskiftet – interferens med forbrændingen af sukkerarter, fedtstoffer og proteiner til energi – har sat alle levende ting i en tilstand af iltmangel. Dette sker for enhver person, hvert dyr, hvert insekt og hver plante, uden ophør og uden mulighed for flugt.
Vores cellers nedsatte evne til at fordøje sukker kaldes diabetes.
Vores cellers reducerede evne til at fordøje fedtstoffer får dem til at blive deponeret i vores væv, hvilket resulterer i fedme. Det får dem til at blive deponeret i kranspulsårer, hvilket resulterer i hjertesygdomme.
Vores cellers reducerede evne til at udnytte det ilt, vi indånder, får dem til at vende tilbage til anaerob (ikke-iltbrugende) metabolisme, hvilket resulterer i kræft.
De ekstraordinære stigninger i disse fire pandemiske sygdomme – fedme, diabetes, hjertesygdomme og kræft – er overvejende forårsaget af konstant stråling fra personlige trådløse enheder og den globale infrastruktur, der understøtter dem.
Hos bier, der har et meget højt stofskifte, er denne interferens hurtigt dødelig. Colony collapse disorder er næsten udelukkende forårsaget af elektrosmog.
Faldet på 75% i flyvende insekter i naturreservater i hele Tyskland og faldet på 98% til 99% i antallet af kravlende insekter i en puertoricansk regnskov – fald, der afspejler det, der globalt kaldes “insektapokalypse” – er overvejende forårsaget af den enorme stigning i intensiteten af stråling fra den globale trådløse infrastruktur.
De hidtil usete massedødsfald blandt ynglende fugle verden over i foråret og sommeren 2022 skyldtes den enorme globale intensivering af trådløs infrastruktur, der nu forekommer på land, i rummet og i havene.
Emissionerne fra trådløse enheder kaldes radiofrekvensstråling (RF). Ud over den generelle interferens med elektronstrøm i vores kroppe, der opstår fra enhver kilde til EMF’er, bærer RF-stråling kompleks information fra en trådløs enhed til en anden i form af frekvenser og pulseringsmønstre. Det bærer den samme information til cellerne i vores kroppe, forstyrrer og drukner kommunikationen mellem vores celler og mellem vores kroppe og Jorden.
Dette forstyrrer reproduktion, vækst, differentiering, modning, helbredelse og normal funktion og er ansvarlig for den dramatiske nedbrydning af menneskers sundhed i de sidste to og et halvt årtier.
Denne interferens med intern kommunikation afhænger ikke af dosis. Selv ved næsten nul effektniveauer har RF-stråling vist sig at ændre hjernebølger og ændre DNA-strukturen.
Hver trådløs enhed og hver antenne er ansvarlig for elektrosmog. Ingen kan nogensinde bruges sikkert, ikke engang teoretisk. Ikke mobilmaster, ikke mobiltelefoner, ikke Wi-Fi, ikke Bluetooth og ikke nogen af de 25 forskellige trådløse enheder, der ejes af den gennemsnitlige husstand i dag.
Kommunikationssatellitter, der nu opsendes næsten hver anden dag, op til 54 ad gangen, af regeringer og private virksomheder, forurener og ændrer jordens elektromagnetiske miljø massivt. Dette nedbryder yderligere alt liv nedenunder, fordi alt levende er en del af det globale elektriske kredsløb, der til enhver tid flyder mellem himlen og Jorden.
Der er 15 milliarder mobiltelefoner på Jorden i dag, der udsender RF-stråling sammen med mere end 6 millioner mobilmaster. Mindst 5.000 satellitter udsender stråling globalt fra rummet, og mindst 100.000 flere planlægges og planlægges.

På vegne af min organisation, de millioner af mennesker, der støtter mit arbejde, og på vegne af menneskeheden, hele livet og Jorden, beder jeg parterne i FN’s rammekonvention om klimaændringer om at anerkende elektrosmog som den nødsituation, den er, og en enorm bidragyder til aspekter af nedbrydningen af liv, der hidtil kun har fået skylden for klimaændringer. Jeg anmoder endvidere FN om at indlede en officiel drøftelse af denne nødsituation mod alle nationer, og jeg foreslår, at der udarbejdes en ny traktat, og at der oprettes en konvention om elektrosmog. Jeg og de tusindvis af globale eksperter, som jeg kommunikerer med, er tilgængelige for at hjælpe med denne indsats på enhver måde, der er nødvendig. Følgende ressourcer indeholder meget mere information og citater til tusindvis af undersøgelser og er essentielle for at forstå nødtruslen mod livet på Jorden:

Radio Wave Packet (2022). 20 sider, heraf 10 siders bibliografi. Den bedste kortfattede oversigt.
https://cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2022/08/Radio-Wave-Packet.pdf

International Appeal to Stop 5G on Earth and in Space: En appel til FN, Verdenssundhedsorganisationen og EU. Det er til dato blevet underskrevet af 302.708 mennesker fra 216 nationer og territorier, herunder 7.301 forskere, 4.471 læger og 14.165 ingeniører.
https://5gSpaceAppeal.org

“Birds on Texel Island” (2022): En undersøgelse, der fandt ud af, at massedøden af tusindvis af rugende fugle dette forår på Texel Island (Holland) og andre steder nøjagtigt svarede tidsmæssigt til en pludselig stor stigning i RF-stråling ved hver redekoloni og ikke skyldtes fugleinfluenza.
http://cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2022/07/Birds-on-Texel-Island.pdf

The Invisible Rainbow: A History of Electricity and Life (White River Junction, VT: Chelsea Green 2020) by Arthur Firstenberg: 576 sider, inkl. 137 sider med bibliografi.
https://www.chelseagreen.com/product/the-invisible-rainbow/
Bogen er oversat til norsk og kan fås her:
https://einarflydal.com/forhandsbestille-den-usynlige-regnbuen-historien-om-elektrisiteten-og-livet/

Kilder:
Artiklen fra nyhedsbrevet:
1) http://cellphonetaskforce.org/wireless-technology-and-climate-change-report-from-the-cop-27/
2) https://cellphonetaskforce.org/wp-content/uploads/2022/11/CPTF-letter-to-the-COP-27.pdf

Danmarks deltagelse på COP27: Danmark deltog ikke officiel, til gengæld stillede vi med den største danske erhvervsdelegation nogensinde. På konference var det meget småt med deltagelse af de alternative protestbevægelser, da der helt konkret ikke var nogen muligheder for dem at overnatte.

Arthur Firstenberg er forsker, forfatter og journalist, har studeret elektromagnetiske felter i de sidste 42 år. Formand for Cellular Phone Task Force, den ældste og største organisation i Nordamerika, der er dedikeret til at reducere elektromagnetisk forurening: www.cellphonetaskforce.org

Rights of Nature-rapport om klimaændringer udgivet på COP 27-pressekonference

Hvidbogen peger på det internationale samfunds forudsigelige manglende evne til at tackle klimaændringerne væsentligt:

“UNFCCC’s indsats har ikke formået at stoppe accelerationen af klimakaos og masseudryddelse, primært fordi de ikke er forankret i biosfærens økonomi – Jordens faktiske bæreevne. Denne fejlagtige tankegang er indlejret i DNA’et i handelsaftaler, miljøpolitikker og traktater rundt om i verden – herunder COP 21 Paris-aftalen.”

Hvidbogen illustrerer, at selv de svage aftaler, der blev indgået under FN’s klimaforhandlinger, ikke er juridisk bindende, mens Rights of Nature tilbyder juridisk bindende beskyttelse af økosystembeskyttelse, der kan bremse produktionen af fossile brændstoffer og andre acceleratorer for klimaændringer, samtidig med at strategier for retfærdig økonomisk omstilling styrkes. Rights of Nature I stedet er anerkendelsen af Rights of Nature (eller Rights of Mother Earth), med sine rødder i de indfødtes traditionel viden, blevet et hurtigt bevægende globalt fænomen, som vinder styrke i i flere og flere nye lande. Pr. november 2022 har mere end 20 lande anerkendt de juridiske rettigheder for økosystemer til at trives og regenerere deres naturlige kapaciteter, mens de holder forurenerne ansvarlige for de skader, de forårsager.

Rights of Nature definerer juridiske, håndhævelige rettigheder for at økosystemer kan eksistere, blomstre og regenerere deres naturlige kapaciteter. Anerkendelse af disse rettigheder pålægger mennesker forpligtelser til at leve i, snarere end som ejere af, den naturlige verden og til at beskytte og genopbygge de økosystemer, som vores gensidige velvære afhænger af.

Når de er implementeret, er lovene blevet brugt til at stoppe udvinding af fossilt brændstof, minedrift, dæmninger og andre skadelige udviklingsprojekter.

Talerne på pressekonferencen den 15. nov. 2022

Nnimmo Bassey, Global Alliance for the Rights of Nature:

I 2010, i Cochabamba, Bolivia, blev [den universelle erklæring om Rights of Mother Earth] vedtaget af det globale samfund på lidt over 2 dage. Forskellen på partskonferencen – eller forurenernes konference, er hvert år en [indkaldelse] for at undgå handling.
I år er “tab og ødelæggelse” blevet skubbet frem til den næste COP, for at blive løst. Vi kan ikke løse klimakrisen på den måde. Vi skal være ansvarlige for skader, vi påfører vores mor. Og alligevel siger COP, at vi kan tale om dette i fremtiden. Hvis COP ikke ønsker at diskutere tab og ødelæggelse, er selve COP’en brudt sammen. Vi skal begynde at planlægge at have ‘handlings COP’er’, ikke performative ritualer.
Klimakrisen er en omsorgskrise, hvor mennesker har ignoreret vores Moder Jord. For at vende tilbage til fornuften må vi erkende, at vi skal passe på vores hjem. Jorden er vores hjem, vores mor, vores alt. Vi er ikke vigtigere end nogen anden art. Hvis vi slår bierne ihjel, lever vi kun et par måneder.
Der er et afrikansk ordsprog, der siger, at hvis et barn brænder vores fars hus ned, arver det asken. Hvis vi forstyrrer naturens kredsløb og ødelægger vores hjem, er det, vi sigter efter, aske.

Casey Camp Horinek, Movement Rights:

[Som indfødte amerikanere] er vi blevet tvunget væk fra vores egne lande, for Ponca og 36 andre stammer flyttede Trail of Tears os til det “indianske territorium” i Oklahoma. Vi fik at vide, at vi skal modellere vores nationer efter deres [USA] aktuelle regering og love. De har ret til at bryde enhver traktat, retten til at fortsætte de indfødte folkedrab – begyndende med tæpper med koppesmitte. Spol frem til i dag, hvor det miljømæssige folkedrab fortsætter af olieselskaber som Conoco Phillips, fracking, injektionsbrønde, [fossilt brændstof] mandslejre, der kommer gennem vores territorier – besmitter Jorden ved at putte kemikalier i land, luft og vand.
Poncaen besluttede at genetablere vores egne suveræne love, først i 2017, og blev den første stamme [i USA] til at anerkende Naturrettighederne. Og i juli 2022 anerkendte vi rettighederne til to hellige floder, der omgiver os, fordi fracking-affald bliver dumpet derinde, og der sker fiskedrab. Rettigheder er ikke noget, vi GIVER til naturen, vi anerkender de rettigheder, som altid har været, altid vil være.
Jorden vil være her, når vi er væk. Men vi kan vælge en anden vej. Vælger vi, som mennesker, som Movement Rights siger, at tilpasse menneskets lov til den naturlige verdens love? Når de ting hænger sammen, har vi en vej frem. Jeg hører meget om menneskerettigheder og indfødtes rettigheder på COP. Hvad er vi, hvis vi ikke er naturen selv? Det handler om naturens rettigheder og vores menneskelige ansvar over for hende. Vi kan gøre det. Vi kan gøre det.

Osprey Orielle Lake, Women’s Earth and Climate Action Network:

Den globale Rights of Nature-bevægelse leder efter en revolutionær og evolutionær forandring for samfundet. I hjertet af det spørger vi: “Hvordan kan vi transformere vores love og neoliberale økonomiske systemer, der bogstaveligt talt ødelægger mennesker og planeter?”
Meget af visionen og verdensbilledet af Rights of Nature-rammerne kommer fra de oprindelige folk rundt om i verden og deres viden om Moder Jords naturlove. Vi har meget at lære af deres originale instruktioner.
Med en del succes har vores moderne retssystemer undladt at forhindre de stigende og alvorlige trusler om global opvarmning, forringelse af de hellige systemer for liv og død af jordens arter. For virkelig at leve i harmoni med Moder Jord, er vi nødt til at ændre DNA’et i vores juridiske rammer. I dag behandler de fleste love naturen som ejendom. Livgivende skove og floder er naturens ejendom. Vi må spørge, hvorfor vi tillader den dødelige – og lovlige – ødelæggelse af naturen?
Efterhånden som klimaforstyrrelser og miljøforringelse øges, kan det ikke være vigtigere at fremhæve, at udnyttelse og ekstraktivisme er resultatet af patriarkalske samfund, kolonisering, racisme og nyliberal kapitalisme. Alle er baseret på ideologier om menneskelig magt over naturen, kvinder, oprindelige folk, farvede mennesker og lande.
Det globale samfund er nødt til at håndtere disse undertrykkelsessystemer på en intersektionel måde. At bevæge sig mod retfærdighed og rigtige løsninger. Naturens rettigheder kan tilbyde en vital vej mod denne indsats. Vi kan ikke blive ved med at tage og fjerne så vil vi ganske enkelt ikke overleve. Lad os ændre vores love så vi lever i harmoni med livet.

Læs hele artiklen her:
https://www.movementrights.org/rights-of-nature-report-addressing-climate-change-released-at-cop-27-press-conference/

Se hele pressekonferencen her:
https://unfccc-events.azureedge.net/COP27_87450/agenda

Hvidbogen finder du her:
https://www.movementrights.org/wp/wp-content/uploads/2022/11/RON-COp-27-White-Paper-3-1.pdf

Please follow and like us:

Tagged: Datacentre Internet of Things (IoT)klima konsekvenser Litium nejtil5G Teleindustrien