Indhold

Digitaliseringsspøgelset
– Med smartphonens ankomst i 2010 tog mistrivsel blandt børn og unge fart
– Digitaliseringen skal politiseres
Fejlslagen digitalisering
– Sverige genindfører bøgerne
– Holland vil begrænse mobiltelefoner i skolerne
Teknologien former os
Smartphones og skærmtid
– Danmark
– Holland
– England
– Sverige
– Færøerne
– Irland
– USA
Hvad kan du selv gøre
– Kan vi glemme, hvordan man SKRIVER?
– Guide til forældre
– Dumbphone
Borgerforslag om tech industriens udnyttelse af danske børn og unge
Links til artikler om konsekvenserne af skærmbrug for børn og unge

Foto: NoName_13, Pixabay

Der går et spøgelse gennem verden: Spøgelset hedder digitalisering

Om digitaliseringens ‘lyksaligheder’
Der er mange, der allerede nu står udenfor den digitaliserede verden:

I en rapport fra Justitsia anslås det, at over 25 procent af danskerne ikke ønsker eller ikke kan benytte sig af digitale løsninger.

Det er rigtig mange mennesker, mere præcist godt 1.5 millioner danskere, og der er ikke noget der tyder på, at der bliver færre i fremtiden.

Store grupper af unge har problemer med at adskille pligt-apps fra staten fra underholdning og andre forstår slet ikke brugen.

Og så bliver vi altså alle sammen gamle, og selvom vi lige nu sagtens kan jonglere smartphones og logins og passwords, så skal der ikke mere end en enkelt lille blodprop, et svigtende syn, en svag hukommelse eller rystende hænder til at umuliggøre det digitale liv, alt sammen ting, der ikke som sådan gør os til dårligere mennesker, men som altså kræver, at vi umyndiggør os selv, hvis vi fortsat vil benytte os af offentlige services. Hvis ikke, bliver vi til dårligere mennesker i statens øjne.

Det er uforståeligt og urimeligt, at et rigt samfund som det danske ikke kan oppebære alternativer i form af mennesker, man kan tale med eller finde ud af at bygge systemer som alle kan benytte.

Samfundet skal ikke være en stor computer. Det er et konkret sted, verden er altså ikke META, det er her vi lever, som mennesker med andre mennesker.

Analogisering er det kontrapunkt digitaliseringen har brug for.

Fordi mennesket er smukt.

Læs hele Anders Kjærulff’s artikel ‘Analogisering for et bedre samfund’ en kronik, der blev bragt i Politiken 4.8.2022, hvor han også slår fast at digitalisering ikke er grøn.
Kilde:
https://analogist.dk/analogisering-for-et-bedre-samfund-kronik-bragt-i-politiken-4-8-2022/

Med smartphonens ankomst i 2010 tog mistrivsel blandt børn og unge fart

Forskeren bag ’The Anxious Generation’: I 2010 skete der noget, som fik unges mistrivsel til at stige eksplosivt.

Siden begyndelsen af 10’erne, hvor smartphonen ankom, har mistrivsel blandt børn og unge taget fart. Årsagen er, at vi pakker dem ind i vat i den virkelige verden, samtidig med at de er så godt som ubeskyttede online. Sådan lyder diagnosen fra Zach Rausch, der er hovedresearcher på bogen ’The Anxious Generation’, som den amerikanske stjernepsykolog Jonathan Haidt er aktuel med.

Det skriver Susan Knorrenborg i sin kronik i Politiken den 3. marts 2024.

2010
Det årstal står og blinker, når den amerikanske psykologi professor Jonathan Haidt og hans team fremlægger resultaterne af deres forskning i årsagerne til unge vesterlændinges mistrivsel. Ser man på de nordiske statistikker, fremgår det, at kurverne over unge 11-15-årige med symptomer på høj mistrivsel svinger drastisk opad i netop 2010. Herefter går det stærkt. Mens 11 procent af pigerne i gruppen led af høj mistrivsel i 2010, var tallet 19,4 i 2018. For drengene er tallene henholdsvis 5,5 procent i 2010 og 8,3 procent i 2018.
Samme billede går igen i USA, England, Australien, New Zealand. Uanset hvilket vestligt, højtudviklet land, forskningsgruppen man har set på, er konklusionen den samme samme: Unge mistrives, og mistrivslen tager for alvor fart fra 2010. Fra 2012 eksploderer den.

Da smartphonen blev hverbarnseje
Vil man kende årsagen, skal man kigge i de unges lommer, mener Haidts forskerteam: Da smartphonen blev hvermandseje – eller rettere hverbarnseje – gik det galt. Det skete fra 2010 og frem, og i dag har 97-98 procent af alle danske børn på 10 år og derover adgang til en smartphone.(1) I takt med udbredelsen steg den psykiske mistrivsel. (2)

»I perioden 2010-2015 ser vi overgangen fra det, man kan kalde den lege-baserede (play-based) barndom til den telefon-baserede (phone-based) barndom«
Zach Rausch

Zach Rausch er hovedresearcher i Jonathan Haidts forskergruppe på New York University og har bl.a. haft ansvar for den del af forskningen, der handler om de nordiske lande, og hans analyser indgår som en vigtig del af Haidts nye bog ’The Anxious Generation: How the Great Rewiring of Childhood Is Causing an Epidemic of Mental Illness’, der udkommer i denne måned.

Pigerne er hårdest ramt
Netop i begyndelsen af 10’erne begynder børn og unge at bruge mere og mere tid på internettet. Da de sociale medier kommer til, bliver likes og kommentarer stadig mere afgørende for deres velbefindende, det gælder ikke mindst for pigerne. Mens børn og unge bruger timer hver dag på at scrolle gennem billeder, videoer og statusopdateringer fra influencere, de aldrig har mødt, falder den tid, de tilbringer med deres venner i den virkelige verden.

Samtidig har de i vid udstrækning adgang til information, som tidligere stort set var uden for deres rækkevidde. På pornosider kan de se, hvordan man dyrker analsex, inden de overhovedet har fået deres første kys. I SoMe-grupper kan de hente inspiration til selvskade og selvmordsmetoder, og et par klik med musen giver adgang til voldelige videoer fra krigszoner, terrorangreb og masseskyderier. Mens forældre i flow-tv’ets dage sprang op og slukkede, når der blev advaret om voldsomme billeder, sidder børn nu helt alene på deres værelser og har fri adgang til volden.

Links:
1) https://faktalink.dk/born-unges-medievaner/udvikling-aktuelle-tendenser
2) Skolebørnsundersøgelsen 2022

Artiklen i Politiken:
https://politiken.dk/debat/art9774721/I-2010-skete-der-noget-som-fik-unges-mistrivsel-til-at-stige-eksplosivt

Den digitale verden skal politiseres

Det er ikke et bredt ‘vi’, der har skabt den digitale udvikling her til lands. Den er tværtimod blevet trukket ned over hovedet på os af små bobler af professionelle bag lukkede døre i styrelser, ministerier og private selskaber.

Det skriver Mikkel Vinther og Tomas Vlk, Kritik Digital i deres kommentar i Ræson den 25. november 2022. Fra artiklen:

“På den ene side har vi staten, der med automatiserede selvbetjeningsløsninger har effektiviseret store dele af den offentlige sektor med digitalisering, der fungerer rigtig godt, hvis du har eller kender en person med gode digitale kompetencer. Har du ikke den slags kompetencer, er du tabt. Her forestiller vi os, at staten har haft en betragtelig besparelse – det er vel derfor, man effektiviserer – og således har staten som institution altså gevinst ved digitaliseringen. Beslutningen herom er bare ikke truffet af befolkningen. Folketinget har ikke initieret, behandlet og vedtaget MitID, Digital Post-løsninger og Sundhedsportalen. Det er besluttet i Digitaliseringsstyrelsen, der bor i Finansministeriet, helt uden for offentlighedens opmærksomhed. Digitaliseringsstyrelsen er altså en sådan boble af professionelle, der træffer beslutninger om millioner af danskeres hverdag. Den slags beslutninger vil vi definere som politiske.”

Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi

“På den anden side har vi tech-platformene. Over de sidste mange år er giganternes indtjening kun steget, blandt andet fordi hele statssystemer som det danske omfavner den ’gratis’ eller billige og effektive teknologi. Derfor har man i kommuner kunnet lave Chromebook-aftaler med giganten Google, som har sat sine service-priser under markedsprisen, fordi de ved, at de kan tjene flere penge i det lange løb ved at blive skolebørnenes mest velkendte platform – alt imens børnenes data høstes til selskabets gevinst. På den måde sparer kommunen penge, sætter flueben ved effektivisering, og tech-platformene øger profitten. Den slags beslutninger vil vi også definere som politiske.”

“Staten og tech-platformene har altså indtil nu haft gevinst ved ikke at politisere den digitale verdens udfordringer og løsninger. Konsekvenserne rammer borgerne.”

Tre overordnede anbefalinger

De har tre overordnede anbefalinger til politiske tiltag, der er oplagte at tage fat i lige nu:

1. Træk digitaliseringen ind i Folketinget. Både den offentlige digitalisering og den kommercielle, digitale verdens uønskede konsekvenser på vores samfund kan vi diskutere politisk på højeste niveau.

2. Etablér et Digitaliseringsministerium. I øjeblikket er offentlig digitalisering og forsøg på kontrol af techgiganterne splittet op mellem Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet. Desuden agerer en ‘tech-ambassadør’ Danmarks ansigt udadtil på området internationalt, hvilket i vores vurdering er den ultimative embedsliggørelse af området.

3. Aktivér civilsamfundet i den digitale debat. Statslige organer som Digitaliseringsrådet og Dataetisk Råd må skabe rammerne for folkelig politikudvikling og aktivere civilsamfundets stærke aktører. Politiske ideer kommer i høj grad fra NGO’er og borgergrupper, så hvis vi ønsker gennemtænkt og innovativ samfundsopbygning i den digitale verden, må statsinstitutionerne pleje idéernes vækstlag.

Læs hele artiklen her:
https://www.raeson.dk/2022/vinther-og-vlk-den-digitale-verden-skal-politiseres/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/retten-til-et-analogt-liv/

Fejlslagen digitalisering:

Den svenske undervisningsminister kalder digitalisering i skolerne for et mislykket eksperiment

Sverige foretager nu en enorm investering i lærebøger i skolerne. Sveriges regering planlægger at sætte 685 millioner ind på budgettet til lærebøger i år og 500 millioner kroner om året på lærebøger hvert år fremover. I 2015 foretog Sverige en stor investering i “børns digitale kompetencer”, da papirbøger blev ofret, og ind kom IPads og andre digitale læremidler.

Den nye undervisningsminister Lotta Edholm siger nu, at reformen gik for vidt, og at det var et eksperiment. Edholm udtaler til Svenska Dagbladet:

“Børn sidder med skærme store dele af dagen. De bevæger sig mindre, læser mindre og bruger pen og papir mindre, mens bøger bliver mere og mere fraværende i skolen.

Vi gør nu det modsatte: Vi foretager den største investering i lærebøger i moderne tid med mere end en halv milliard kroner om året med et mål om én lærebog pr. barn og emne.

Vi ved fra forskning, at man får en dybere forståelse, når man læser en bog, sammenlignet med en skærm.”

Læs artiklen fra Steigan.no fra den 26. jan. 2023, hvor der er links til forskellige undersøgelser: https://steigan.no/2023/01/sverige-snur-og-satser-pa-boker-i-skolen/
Det er også i Sverige, at centerpartiets Ulrike Heie for nylig satte spørgsmål ved konsekvenserne af den øgede elektromagnetiske stråling:
https://nejtil5g.dk/naestformand-i-det-svenske-centerparti-levestederne-for-elektrofoelsomme-forsvinder/

Teknologien former os

Supertanker: Når teknologien holder mere end den lover, forandres vores moral 🤔

“Vi former vores redskaber, og dernæst former vores redskaber os” Disse ord tilskrives ofte den canadiske filosof og medieteoretiker, Marshall McLuhan. Og når vores råderum og muligheder ændres, fordi vi får nye redskaber, så ændres vores moralske forståelse af verden. Så er der pludselig handlinger som ikke går an længere, eller handlinger som vi synes vi kan tillade os, selvom de førhen var moralsk forkastelige. Det gælder i høj grad vores nye teknologiske, digitale hjælpemidler; herunder kunstig intelligens og machine learning.

Medvirkende: Cecilie Eriksen moralfilosof, Special konsulent, Nationalt Center for Etik (1) (2) og Helene Friis Ratner, lektor i uddannelsesvidenskab, DPU Algoritmer, Data og Demokrati. (3) (4)
Vært: Carsten Ortmann.

Udsendelsen, der varer 56 min., blev sendt mandag den 3. oktober 2022, kan findes her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2022-10-03

Nogle af temaerne:

• Vi er ved at afvikle vores privatliv.
• Vi er ved at miste kompetencer f.eks. at kunne læse geografiske kort, skrive i hånden, vores sociale rummelighed osv.
• Algoritmer bliver diskriminerende og kan skabe eller hæmme vores fremtidsmuligheder (udvælgesesbias)
• Forudsigende politiarbejde (Predictive Policework), forudsigende social mistrivsel (f.eks. et dansk forsøg i Gladsaxe), forudsigende alt muligt…. med diskriminerende bagside.
• Algoritmer er uigennemskuelige også for dem, der skaber dem!
• Teknologien ændrer den hermeneutisk dimension (forståelse af vores verden) og den eksistentielle dimension.
• Udvikling af teknomoralske nicher (bl.a. fastholdelse af bestemte verdenssyn)
• Miljømæssige konsekvenser af teknologien skjules i den usynlige trådløse verden.
• Vores begejstrede hastværk er risikofyldt, når der f.eks. ikke følges op på gennemsigtiglighed, bias osv. osv.

Kilder:
1) https://www.linkedin.com/in/cecilie-eriksen-9909a452/
2) Pistols, pills, pork and ploughs: the structure of technomoral revolutions: “Teknologiens magt til at transformere religioner, videnskab og politiske institutioner er ofte blevet præsenteret som intet mindre end revolutionerende. Har teknologi en tilsvarende transformerende indflydelse på samfundets moral? Forskere har ikke grundigt undersøgt teknologiens rolle i moralske revolutioner, selvom eksisterende forskning om teknologisk forandring tyder på, at denne rolle kan være betydelig.” https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/0020174X.2022.2090434
3) https://www.linkedin.com/in/heleneratner/ 4) https://algoritmer.org/forskning/forskningsprojektet/

Smartphones og skærmtid

Der er klart forskningsmæssigt belæg for at begrænse børns skærmbrug

Vi har i dag masser af solid forskning, der dokumenterer negative konsekvenser af skærmbrug.

Således har den optimistiske medieforskning efterhånden nogle alvorlige validitetsproblemer. For dens konklusioner er også ude af trit med en voksende almen erkendelse i samfundet om, at skolen og samfundet som helhed på mange områder er overdigitaliseret og kilde til stigende mistrivsel.

At der stadig på visse punkter er forskningsmæssig usikkerhed og mangler, skal håndteres med et forsigtighedsprincip. Tvivlen skal komme børn og unge til gode, så vi ikke forsømmer at beskytte dem mod den påvirkning fra skærme, som vi allerede har rigeligt med forskningsmæssig baggrund for at tage alvorligt og handle på.
Det er konklusionen på Dorte Ågård og Jesper Balslev’s indlæg i Altinget den 2. okt. 2023.

Læs hele artiklen her:
https://www.altinget.dk/boern/artikel/fageksperter-skaermtid-er-et-centralt-begreb-hvis-vi-vil-mindske-skoleelevers-mistrivsel

Danmark

Forslaget om et stop for tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge er blevet vedtaget af Folketinget

Forslaget, der blev vedtaget den 19. dec. 2023, er en genfremsættelse af B 120 som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget “Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!”. “Vi skylder den generation en kæmpe stor undskyldning”. Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview til Politiken, hvor ministeren sætter ord på, hvad han synes om, at skærme har været en meget integreret del af den danske folkeskole i en årrække.

“Hvis velfærdssamfundet har en trosbekendelse, så er det folkeskolens formålsparagraf. Her står der, at vi skal give børn og unge fordybelse. Og vi har ikke fået givet fordybelsen videre. Det er et svigt. Og vi har ikke gjort det, fordi vi har været digitaliseringsbegejstrede og naive”, siger Mattias Tesfaye (S). (https://www.folkeskolen.dk/citat-it-skolepolitik/tesfaye-vi-skylder-den-generation-en-kaempe-stor-undskyldning/4748383)

Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i maj 2023.

Borgerforslaget har til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign.

Borgerforslaget opregner en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning:

• Forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år.
• Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år.
• Forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje.
• Krav om at techvirksomheder gennemfører og offentliggør en såkaldt “Children’s Impact Assessment” efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller produkt målrettet børn og unge.
• Krav om at tech-firmaer offentliggør deres dataindsamlingspraksis, indholdmoderationspraksis og algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder, der indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting.
• Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedurer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutninger.
• Forbud af enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling iht. gældende lovgivning.
• Krav om at tech-firmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og SnapChat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre.
• Krav om at tech-firmaer blokerer adgangen til pornografisk materiale for mindreårige.

Afstemningen For stemte 99 (S, V, SF, M, DD, KF, EL, RV, DF, NB og UFG), imod stemte 12 (LA og ALT), ingen stemte hverken for eller imod.

Det oprindelige borgerforslag kan du finde her:
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-14408

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort sine anbefalinger vedr. brug af skærme

I et opslag på LinkedIn 9. okt. 2023 skriver Sundhedsstyrelsen: Skærme fylder mere i vores liv – og det kan påvirke vores mentale sundhed og trivsel

Smartphones, tablets og computere er blevet en naturlig del af vores hverdag, og brugen af skærm er steget i alle aldersgrupper i Danmark de sidste 10 år, særligt blandt unge.

Derfor bør forældre være ekstra opmærksomme på, om brugen af skærm i familien påvirker deres børns udvikling og trivsel. Specielt har børn under to år som udgangspunkt ikke gavn af at se på en skærm, og vi anbefaler derfor, at børn i denne alder ikke bruger skærm uden aktivt samvær med en voksen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Maja Bæksgaard Jørgensen citeres for:
”Vi ved, hvad der skal til, for at børn får en god udvikling, og det skal der være tid til. Børn og unge skal have et sundt liv med tilstrækkelig søvn og fysisk aktivitet, ligesom de skal have mulighed for at indgå i fællesskaber, der har en positiv betydning for deres trivsel. Forældre skal samtidig være opmærksomme på deres egne skærmvaner i hjemmet, fordi deres kontakt med børnene har stor betydning, og fordi de er rollemodeller, når der skal opbygges gode vaner også i forhold til skærmbrug”. https://www.linkedin.com/posts/sundhedsstyrelsen_sk%C3%A6rme-fylder-mere-i-vores-liv-og-det-kan-activity-7117070723679969280-Z5MD/

Imran Rashid, der bl.a. med sit Borgerforslag har været med til at sætte børns brug af skærme og deres mistrivsel på dagsordenen, også i Folketinget, kritiserer til gengæld anbefalingerne.
https://www.linkedin.com/posts/imranrashid_borgerforslaget-sluk-activity-7117016993102184448-aucM/

Rashid henviser bl.a. til Børns vilkår der for nogle uger siden kom med deres udmeldinger, der er anderledes tydelige bl.a, med rådet “Ingen skærm til børn under 2 år”.

Sundhedsstyrelsen er anderledes vag: “Børn under to år bør ikke bruge skærm uden aktivt samvær med en voksen”. I uddybningen af punktet står der, at børn i den aldersgruppe godt kan se på fotos af familien, korte tegnefilm eller være med i et skærmopkald til familiemedlemmer eller gode venner.

Skærme og sukker
Men babyhjernen reagerer på skærme på samme måde som med sukker, påpeger Rashid. Skærme skaber en hyperstimulation af barnets nervesystem, lidt som sukker gør for dens smagsløg. Om sukker kan Sundhedsstyrelsen dog godt være præcis: “Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under to år slet ikke får nogle tomme kcal i form af sukkerholdig slik, sodavand, kage, kiks og saftevand.”

Tidsbegrænsninger
Styrelsen undlader også at angive tidsgrænser for skærmforbrug. Det gør de med følgende argument:
“Helt overordnet set kan man skære det ned til, at vi ikke har tilstrækkelig nok viden til at underbygge præcise tidsgrænser. Vi er derimod optaget af, at man selv mærker efter, om skærmbruget påvirker en negativt”.

“En ansvarlig myndighed havde beskyttet børnene bedre”, skriver Rashid, “alene ud fra et forsigtighedsprincip, med klare råd, som forældre kan forholde sig til. For har man tilstrækkelig viden til IKKE at underbygge præcise tidsgrænser?”

Sundhedsstyrelsens principper
Da Imran Rashid ikke forholder sig til sundhedseffekterne af den elektromagnetiske stråling fra de forskellige devices, ved han heller ikke, at Sundhedsstyrelsen ikke længere forholder sig til et Forsigtighedsprincip, men blot har en Forsigtighedstilgang.

Han glemmer også, at regeringen – og Folketinget – som udgangspunkt har den overbevisning at ‘Danmark skal være et af verdens mest digitaliserede lande.’ Det begrænser direkte eller indirekte Sundhedsstyrelsens råderum, og styrelsen har formentlig ikke glemt den mundkurv man i sin tid fik, da man påpegede den manglende viden om sundhedskonsekvenserne af et kommende 5G netværk. https://nejtil5g.dk/sundhedsstyrelsen/

Sundhedsstyrelsen angiver tal for skærmtid og for søvn, men ingen angivelse af eksempelvis de stigende tilfælde kræft og hjerteproblemer hos de unge

Skærmbrug blandt de 0-6-årige

• 66 % af de 2-årige bruger tablet eller smartphone på en typisk hverdag, og 31 % af disse bruger skærmen mere end ½ time. For samme målgruppe bruger 86 % tv eller pc på en typisk hverdag, og næsten 39 % bruger skærmen mere end ½ time. (SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet, VIVE, 2021)
• Andelen af 3-årige, som bruger mere end 1 time om dagen på computer, tv, YouTube eller iPad er steget fra 29 % i 2009 til 52 % i 2021. (SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet, 2021)

Skærmbrug blandt børn og unge

• Andelen af 11-19-årige, der bruger mere end 4 timer om dagen (skole og fritid) på computer, tv, YouTube osv., er steget fra 14 % i 2017 til 41 % i 2021. Samtidig er der sket et fald i børn og unges fysiske samvær i alle aldersgrupper. (Børn og unge i Danmark, Velfærd og trivsel 2022, VIVE)
• Piger i 9. klasse har i hverdagen et dagligt forbrug på sociale medier på 3 timer og 10 minutter. Drenge bruger især tid på smartphonespil og gaming samt at se film, serier og YouTube (2 timer og 39 minutter). (Skolebørnsundersøgelsen 2022)
• En fjerdedel af drengene gamer mindst 4 timer dagligt i fritiden, mens 31 % af piger bruger mindst 4 timer på sociale medier. Knap en femtedel af både drenge og piger bruger mindst 4 timer dagligt på at se film, serier, YouTube eller andet underholdning (Skolebørnsundersøgelsen 2022).
• I weekenden stiger det daglige forbrug på alle skærmaktiviteter for både drenge og piger med undtagelse af informationssøgning (Skolebørnsundersøgelsen 2022).
• Drenge oplever at have flere regler for skærmbrug i hjemmet end piger både i hverdage og weekend. Andelen, der har regler i hjemmet, falder med stigende klassetrin (Skolebørnsundersøgelsen 2022).

Søvnvaner

• I alt 80,6 % af unge mænd i alderen 16-24 år angiver, at årsagen til, at de ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet, er, at de kommer for sent i seng på grund af underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spillekon-sol eller tv. (Søvn, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021)
• 60,9 % af unge kvinder angiver, at de ikke får søvn nok til at føle sig udhvilet, er, at de kommer for sent i seng på grund af underholdning fra mobiltelefon, tablet, computer, spillekonsol eller tv. (Søvn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021)

De manglende tal finder du eksempelvis her:
– https://nejtil5g.dk/mennesker-bier-og-dyrelivet-i-2023/
– https://nejtil5g.dk/et-problem-for-et-mindretal-eller-en-advarsel-om-en-begyndende-folkesundhedskrise/
– https://nejtil5g.dk/boern-er-mere-saarbare-end-voksne/
– https://nejtil5g.dk/tendenser-i-forekomsten-af-hjernetumor/

Privat skole i Sorø bandlyser mobiltelefoner: Det er for nemt at gemme sig

Det betyder, at efter sommerferien skal eleverne skal aflevere deres telefoner, når skoledagen ringer ind, og de får den først udleveret igen, når dagen er slut. Elever gemmer sig bag telefonen Årsagen til, at Sorø Privatskole har taget beslutningen om at være mobilfri hele dagen, skyldes, at telefonerne forstyrrer eleverne både i frikvartererne og timerne.

“Vi oplever, at de elever, som ikke er så stærke socialt, kommer til at gemme sig. Det bliver for nemt for dem at gemme sig bag telefonen. De mangler at blive tvunget ud i relationerne“, fortæller Nanna Kofoed Øhrgaard. Aftalen er indgået i samarbejde med forældrerådet. Sorø Privatskoles SFO og klub vil også være mobilfri fra august. Det skriver TV2. (1)

Hvorfor glemmes effekterne af elektrosmoggen igen og igen?
Det er positive tiltag når der sættes fokus på den afhængig mobilen og de sociale medier skaber. Alligevel er det bekymrende at ingen tager fat på det bagvedliggende problem der handler om de sundhedseffekter elektromagnetisk stråling (EMF) har specifikt i forhold til de unge. Det er jo ikke ligefrem viden og forskning der mangler.

Børn absorberer forholdsmæssigt mere RFR end voksne; ca. 2 gange større i den pædiatriske lillehjerne, ti gange større i knoglemarven i kraniet og op til 30 gange større i hippocampus. Børns øjne kan absorbere 2 til næsten 5 gange højere doser end voksne.

Citatet er fra denne forskningsartiklen (2023): https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1538544223000238?via%3Dihub (3)

Kilder:
1) https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2023-06-30-skole-bandlyser-mobiltelefoner-for-nemt-at-gemme-sig
2) https://nejtil5g.dk/traadloese-teknologier-og-boern-identificering-og-reduktion-af-sundhedsrisici/
3) Forskningsartiklen er her oversat til dansk:
https://nejtil5g.dk/traadloese-teknologier-og-boern-identificering-og-reduktion-af-sundhedsrisici/
Læs mere her:
https://nejtil5g.dk/traadloes-teknologi-en-miljoemaessig-stressfaktor/

Endnu en skole indfører mobilforbud efter sommerferien 2023

På Brøndbyøster Skole vil eleverne efter sommerferien blive bedt om at aflevere deres mobiltelefoner, inden skoledagen går i gang.

Det er blevet besluttet for at sikre elevernes trivsel og læring. Det skriver Brøndby Kommune i en pressemeddelelse.

Skolens bestyrelse og medarbejdere har besluttet en række principper om brugen af mobiltelefoner i skole og SFO’en, og det indebærer blandt andet, at eleverne fremover skal aflevere deres mobiler i aflåste kasser om morgenen, såkaldte mobilhoteller.

Når eleverne får fri, vil de få udleveret deres mobiler igen. De ældste elever vil dog få udleveret telefonerne i den store pause.

De nye principper gælder også for smartwatches og andre digitale enheder.

Det skriver TV2: https://tv2kosmopol.dk/broendby/skole-indfoerer-mobilforbud-efter-sommerferien

Tidligere har Gammelgårdsskolen i Åbyhøj i Aarhus besluttet mobilforbud. Se her: https://stiften.dk/aarhus/nu-er-det-nok-skole-indfoerer-forbud-mod-mobiltelefoner-efter-sommerferien

Holland

Mobiltelefoner er ikke længere tilladt i gymnasiet

Mobiltelefoner og også tablets eller smartwatches vil i Holland ikke længere være tilladt i klasseværelset på gymnasiet fra 1. januar 2024.

Mobiltelefoner er distraherende og får eleverne til at klare sig dårligere. Skolerne skal lave deres egne aftaler om dette med lærere, forældre og elever, så alle på skolen ved præcis, hvad der er og ikke er tilladt.

Brug af smartphones og læringspræstation
Samlet set går læring og smartphones dårligt sammen. Graden af brug af smartphones af elever og studerende er negativt relateret til deres læringspræstationer. Jo mere de bruger deres smartphone, jo større er risikoen for dårlige læringsresultater. Fire ud af ti studerende angiver, at de bruger mindre tid på deres lektier på grund af smartphonen.

Selvom årsagssammenhængen mellem smartphonebrug og læringspræstation ikke er blevet undersøgt eksplicit, er distraktion den hyppigst citerede sandsynlige forklaring på den negative sammenhæng. Og dermed nedsat koncentration blandt elever og studerende. Multitasking, for eksempel at kombinere smartphone-brug med opmærksomhed i klassen eller koncentrere sig om en opgave, har en klar negativ effekt på læringsprocessen.

Virkninger af et smartphone-forbud i skolen
Flere undersøgelser viser, at et smartphoneforbud i skolen har en gavnlig effekt på læringspræstationen. Den hyppigst citerede forskning om dette er en undersøgelse af gymnasier i England. som viser en klar forbedring i læringspræstationen efter et forbud mod smartphone i skolen. Det betyder, at eleverne kommer i skole uden en smartphone eller skal aflevere den i begyndelsen af skoledagen, for eksempel ved at opbevare den i et skab. Også her gælder denne forbedring især for gruppen af elever, der klarer sig dårligt.

Et smartphoneforbud synes kun at give mening, hvis det er en del af en bredere skolepolitik om brugen af it i undervisningen. For at forhindre, at eleverne bliver distraheret af apps på andre enheder, f.eks. bærbare computere eller tablets.

Kilder:
1) https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/voortgezet-onderwijs/mobiele-apparaten-in-de-klas
2) https://www.kennisrotonde.nl/vraag-en-antwoord/smartphones-in-de-les-en-effect-op-leerprestaties-leerlingen

England

England vil forbyde mobiltelefoner i alle skoler

I England vejledes alle skoler til at forbyde telefoner. Det britiske undervisningsministerium vil nu have landets skoler til at forbyde brug af mobiltelefoner i skoletiden. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet.
“Brug af mobiltelefoner bør forbydes i skoler i hele England for at forbedre adfærden”, udtaler undervisningsminister Gillian Keegan.
Den nye vejledning støtter skolelederne i at forbyde mobiltelefoner både i undervisningen og i frikvartererne.
Hvis skolerne undlader at implementere det, vil regeringen i stedet overveje at lovgive på området, så den nye vejledning bliver lovpligtig, fremgår det.

Formålet med tiltaget
Formålet iflg. pressemeddelelsen er at “håndtere forstyrrende adfærd og online mobning og samtidig øge opmærksomheden i undervisningen”.

Iflg. Tom Bennett, som er rådgiver på området for skoleadfærd:

“Skoler, der allerede har forbudt mobiltelefoner, rapporterer, at eleverne er tryggere, mere glade og kan fokusere meget mere, end de kunne før – og det er også populært blandt dem”.

Enkelte undtagelse til vejledningen gælder eksempelvis for børn der af medicinske årsager har brug for deres telefoner.

Med det vejledende forbud lægger England sig på linje med lande som Frankrig, Italien og Portugal.

Debatten i Danmark
Officielt er Danmark noget tvetydig i sin tilgang. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) opfordrede tidligere i år til, at skolerne prioriterer analog undervisning og begrænser brugen af skærmen. Men samtidig mener han, at skolerne fortsat skal have selvbestemmelse Han vil dog ikke afvise, at det kan ende med lovgivning og et forbud på området.

Det fremgår af Folkeskolen 4. okt. 2023:
https://www.folkeskolen.dk/it-i-undervisningen-skolepolitik-storbritannien/england-vil-forbyde-mobiltelefoner-i-alle-skoler/4735762

Sverige

Sverige afbryder “eksperimentet med små børns hjerner”

Sveriges nye undervisningsminister stopper den digitale strategi. Ministeren lyttede til forskerne. Skærme i daginstitutioner Det blev påkrævet af den daværende socialdemokratiske regering med den svenske digitaliseringsstrategi fra 2017. I Förskolan – den børnehave, der i Sverige tilbydes for et år før starten på det første skoleår – var der endda en vis tvang for at bruge dem.

Det gjorde Sverige til det eneste land i verden, der introducerede børn for tablets i en så tidlig alder. En klummeskribent for tabloidavisen Expressen kaldte for et år siden strategien for digital uddannelse for et “eksperiment med små børns hjerner”.

Waldorfskolen
Sidste vinter vakte sagen om Orionskola i Visby på øen Gotland opsigt. Waldorfskolen tillod elever til og med 3. klasse (dvs. op til ca. 9 år) at arbejde uden tablets til trods for, at læseplanen krævede, at børn arbejdede med digitale enheder fra første klasse. Skolen stolede på videnskaben. Det har blandt andet vist, at håndskrift styrker hukommelsen.

“Vi mener, at det er vigtigere for børn at lære håndskrift i en tidlig alder. Det digitale kan komme senere.”

Kalle Edéus, skolens rektor, til den private tv-kanal TV 4.

Til Dagens Nyheter udtalte han videre:

“Vi er ikke fjendtlige over for teknologi. Men oplevelsen af, hvad der sker på et givet tidspunkt, kan være vigtigere. Ellers risikerer vi at miste mere, end vi vinder ved at bruge digitale værktøjer.”

Hans holdning gav ham en irettesættelse fra skolemyndighederne. Skolen måtte tilpasse sin læseplan. Han nægtede dog fortsat at lade børnene arbejde med tablets tidligere.

Ny undervisningsminister – ny digitaliseringsplan
Efter regeringsskiftet modtog den nye undervisningsminister Lotta Edholm (De Liberale) i november sidste år et udkast til den nye digitaliseringsplan for den svenske børnehave og skole fra den nationale skoleadministration Skolverket. Ministeren manglede imidlertid det videnskabelige grundlag, hvilket hun efterfølgende fik fra neurologer og børnelæger. Derefter stod det klart, at konceptet måtte revideres.

Svaret fra forskerne var klart
Små børn bør slet ikke sættes foran skærme. Og i skolen er fysisk leg at foretrække frem for digital leg. På den måde er børn mere tilbøjelige til at lære social interaktion. Derudover vil evnen til at tale blive styrket, og børn vil blive bedre til at kunne sætte sig ind i andres situation.

En gruppe neurologer kritiserede, at digitaliseringsstrategien havde ignoreret videnskabelig forskning, der viser, at digitale værktøjer kan svække børns tilegnelse af vigtige færdigheder.

”Den svenske skole har problemer nok, som den er. Hvis man med digitalisering risikerer at svække den yderligere, kan det få alvorlige konsekvenser,« udtalte Torkel Klingberg, hjerneforsker ved Karolinska Institutet.

Undervisningsminister Lotta Edholm siger, at hun tager kritikken alvorligt. Undervisning i svenske skoler bør være baseret på videnskab og dokumenteret erfaring.

Norge
Den norske regering har også bestilt en ekspertgruppe til at undersøge, hvordan børn bruger de digitale enheder, og hvilke effekter det kan have på deres søvn, psyke og indlæringsevne. Eksperterne skal foreslå passende foranstaltninger til brug af digitale værktøjer såsom tablets i legestuer, børnehaver og skoler.

INGEN SKÆRME TIL BØRN UNDER TRE ÅR:

Ifølge børnelæger og mediepsykologer: Børn op til 3 år bør slet ikke have nogen kontakt med skærme. Årsagen: For udvikling af hjernen har barnet brug for fysisk kontakt som ved at røre og gribe ting.

Derefter indtil skolealderen: Højst 30 minutter om dagen. Og kun sammen med voksne.

Der henvises i artiklen til yderligere anbefalinger til forældre og fagfolk i brochuren “Media Literacy – Tips til sikker brug af digitale medier” udgivet af Institut for Anvendt Psykologi ved Zürich University of Applied Sciences (ZHAW).

Den originale artikel finder du her:
https://www.infosperber.ch/bildung/vorschule/schweden-unterbricht-experiment-mit-kleinkindgehirnen/

Færøerne

Færøerne har længe haft skærpede anbefalinger vedr. børns skærmtid og hvornår de tidligst bør erhverve sig en smartphone

For 1½ år siden kom Folkesundhedsrådet – i dag den færøske sundhedsstyrelse – med præcise anbefalinger til børn og unges skærmtid og hvornår unge tidligst bør erhverves sig en Smartphone.

At vi ikke har hørt noget om det i Danmark før nu, kan jo undre. Og det er indtil videre blot via et par enkelte klip fra DR. Ingen smartphone til børn før tidligst ved 14 år. Når børn og unge ingen Smartphone har, er det også lettere at administrere den anbefalede brug af skærme. Daglige anbefalinger med skærme:

• 0-3 år: Skærmtid frarådes
• 4-7 år: Max. 30 min.
• 8-10 år: Højst 45-60 min
• 11-13 år: Højst 60-90 min.
• 14-18 år. Op til 120 min

Håber at forlænge børnenes barndom og kreativitet. I skolerne tager forældrene fælles beslutning om at overholde anbefalingerne, hvilket gør det lettere at gennemføre ift. børnene. Den første mobil i Danmark I Danmark er der ingen regler for, hvornår et barn må få sin første mobil. De første børn er i 6-7- års alderen når de får den første mobil og fra 8-9 år kommer mange flere med. Kun hvert tredje barn var 10 år eller derover, da de fik den første mobil. Det viser en undersøgelse, som YouGov har gennemført i 2017 for TDC Group , og hvor forældrene selv angiver, hvornår deres barn fik mobiltelefon første gang.

Sundhedsstyrelsen har nogle markante anbefalinger, når det drejer sig om brugen af mobilen: Hold den aldrig op til øret. Problemet er, at styrelsen holder den anbefaling for sig selv.

Anbefalingen forholder sig imidlertid kun til akut opvarmning og ikke til de langsigtede biologiske konsekvenser eller til at børn er særlig følsomme i kraft af, at deres knogler er under opbygning.

Se klippene fra DR her:
1) https://www.dr.dk/drtv/se/udvalgt-fra-21-soendag_-graenser-for-skaerm_392508
2) https://www.dr.dk/stories/1288510966/skrmtid-frerne
Se mere her:
https://nejtil5g.dk/skaerme-skader-boerns-foelelsesmaessige-regulering/

Irland

Irsk by har forbudt smartphones til børn op til gymnasiet

Forældre og otte grundskoler i Greystones, Irland, blev i en frivillig “No smartphone voluntary code” enige om, at børn op til gymnasiet ikke skulle have lov til at have en smartphone privat og i skolen.

Aftalen om “No smartphone voluntary code” er et svar på de skadelige virkninger ved brugen af smartphone. Børnene ser på indhold, som de ikke får bearbejdet hvilket fører til angst, spiseforstyrrelser eller digital mobning. Smartphonen er vanedannende og forældre “mister” deres børn.

Aftalen har allerede haft en positiv indvirkning.
Moren til en 13-årig datter, udtaler ifølge The Guardian, at hun “ville ønske, at aftalen kunne udvides til de første år af gymnasiet,” og fortæller:

“Det var mit livs forbandelse, jeg mistede min datter. Når det kommer til teknologi, sidder de der som robotter, pakket ind i denne verden af TikTok eller hvad som helst.”

Med aftalen begrænses gruppepresset.

• Individuelle forbud nytter ikke, da barnet i stedet føler sig udelukket.
• Alternative hobbyer, såsom at lære at spille et instrument, dyrke sport, aktiviteter, der kræver indsats, erstattes af den tidsrøvende smartphone og computerspil, der lover hurtig succes.
• En times tidsbegrænsning om dagen er som at fixe, da enhederne og programmerne er programmeret til afhængighed.
• Meget få børn og unge er så selvsikre at de kan sige: “Jeg vil ikke gå med til det, jeg vil ikke lade min tid blive stjålet!”

Den irske måde – en ny norm?
Initiativet fra Greystones har fået den irske sundhedsminister Stephen Donnelly, der bor i nærheden af Greystones, til at anbefale det som en landsdækkende foranstaltning:

“Irland kan og skal være førende i verden for at sikre, at børn og unge ikke bliver målrettet og skadet af deres interaktion med den digitale verden,” udtalte han til The Irish Times. “Vi er nødt til at gøre det lettere for forældre at begrænse det indhold, deres børn udsættes for.”

Rektor for St. Patrick’s School, Rachel Harper, der leder initiativet, håber, at disse regler bliver normen.

USA

Los Angeles vil forbyde brugen af smartphones i skolerne

Los Angeles vil helt forbyde brugen af smartphones i skolerne. Skoleadministrationen stemte den 18. juni 2024 for et forbud mod mobiltelefoner på alle skoler i L.A. Skolerne er nu blevet bedt om at udarbejde regler for at forbyde mobiltelefoner og onlinemedier i skoletiden.

Erfaringer fra skoler, hvor et forbud allerede er på plads, rapporterer om “utrolige resultater”, iflg. medlem af skolebestyrelsen Nick Melvoin: “Børnene er gladere, de taler med hinanden, deres karakterer forbedres.”

I beslutningen indgik bl.a. forskningsresultater, der fortæller hvordan overdreven brug af mobiltelefonen hos unge er forbundet med stress, depression, angst, søvnproblemer, aggressivitet og selvmordstanker.

Advarsler
Tidligere på ugen havde chefen for det amerikanske sundhedsvæsen i USA opfordret til lave advarsler for onlinetjenester svarende til dem på cigaretpakker.

Det er “tid” at advare om, at sociale medieplatforme er “forbundet med betydelig psykologisk skade på unge”, skrev læge Vivek Murthy i en artikel til New York Times .

Flere stater er på vej med lovgivning
Et par timer før beslutningen fra Los Angeles School Board havde Californiens guvernør Gavin Newsom talt for strengere regler for mobiltelefoner i statens skoler. Californiens lovgivende forsamling drøfter i øjeblikket en lov herom. Der er lignende planer i seks andre amerikanske stater.

Det skriver NTV den 19. juni 2024:
https://www.n-tv.de/ticker/US-Metropole-Los-Angeles-will-Gebrauch-von-Smartphones-in-Schulen-verbieten-article25027515.html

Hvad kan du selv gøre?

Kan vi glemme, hvordan man SKRIVER?

Teknologibaserede løsninger er gavnlige for virksomheder, og når vi har brug for hurtig kommunikation. Men i en verden, hvor tastaturet har sparket pennen ud af spillet, er det vigtigt, at vi bevarer vores evne til at kunne kommunikere uden fuld afhængighed af teknologi.

Der er heller ingen tvivl om, at vi bliver manipuleret til at blive mere og mere afhængige af teknologi. Vil du acceptere det ???

Her er nogle spørgsmål til dig:

• Hvornår tog du sidst en kuglepen op og skrev?
• Har du pen og notesbog eller dagbog med i tasken?
• Hvornår har du sidst sendt et lykønskningskort?
• Når du er nødt til at skrive, lægger du mærke til, at din håndskrift bliver værre?

Det virker som om der findes en app til alt. Din telefon kan bruges som kalender, til at lave noter, til at lave lister osv. osv. Sociale medier har indtaget dagbøgernes plads. Fødselsdagsønsker sendes på sms eller messenger eller postes på FB.

Ja, det er bekvemt og nemt – men sådan lykkes manipulation. Det appellerer til vores ønske om bekvemmelighed og lethed – men på hvilken bekostning? Vil vi til sidst glemme hvordan man skriver?

Use It or Lose It – Neurale kredsløb, der ikke aktivt er involveret i opgaver i en længere periode, begynder at blive nedbrydt. Manglende brug af specifikke hjernefunktioner kan føre til tab af den funktion.
https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2163175/Could-forget-WRITE-The-typical-adult-scribbled-hand-weeks.html

Når teknologien overtager klasselokalerne, kommer der så en dag, hvor børn ikke længere bliver undervist i at skrive?

HVAD KAN DU GØRE FOR AT DET IKKE BLIVER SÅDAN?

🖌 Køb en kuglepen!! 🖋 🖋 eller to!!
📝 Lav dine indkøbslister eller ‘things to do’-lister på papir!
🖊 Skriv dine fødselsdagsbeskeder til dine venner i et smukt kort
🖌 Start en dagbog – måske med ugentlige eller månedlige optegnelse med højdepunkter. (Og hvor skønt at have en bog at se tilbage på i stedet for at stole på Facebook for at vise dig dine minder eller Scroller tilbage for at finde ting!! )
🖍 Husk dine aftaler ved at skrive dem i en kalender.
✒️ Skriv håndskrevne påmindelser og sæt dem på dit køleskab
🖌 Start en dagbog – du kan endda elske den så meget, at du vil gøre det hver dag!!

SKRIFTEN PÅ VÆGGEN 😦 😦
(Og så er artiklen endda fra 2012)
“Fire ud af ti briter er afhængige af forudsigende tekst og i stigende grad afhængige af den for deres stavemåde, hvor en ud af fire regelmæssigt bruger forkortelser eller ‘tekst ‘
LOL (griner højt), U (dig) og FYI (til din information) er de mest regelmæssigt brugte forkortelser.

I dag sker det oftere via elektroniske midler at oprette en indkøbsliste, tage noter til et møde eller endda ønske en tillykke med fødselsdagen.

En tredjedel sagde, at når de skriver noget ned, har de ofte svært ved at læse deres egen skrift, når de kommer tilbage til det senere.

Og næsten halvdelen (44 procent) sagde, at deres skribleri hverken er rart eller let at læse.
En sjettedel af briterne synes ikke engang, at håndskrift stadig skal undervises i skolerne.

En ud af tre briter beskriver håndskrift som ‘flot’, men ikke noget, de ville have lyst til hver dag.”

Guide til forældre om børn og digitale vaner: 9 råd til at hjælpe dit barn til gode digitale vaner

De gode råd om digitale vaner samt mere informationsmateriale om digital skolepolitik i både grundskolen og ungdomsuddannelserne finder du her: https://www.mobilfriskole.dk/ 1. Vis interesse og nysgerrighed for dit barns digitale liv, som er en lige så vigtig del af dit barns liv som andre fritidsinteresser og måske en adgangsbillet til fællesskabet. Spørg, hvad han eller hun interesserer sig for på nettet. Besøg de platforme, sociale medier og de spil, der optager dit barn.

2. Undersøg, hvad I siger ja til og vær kritisk inden du og dit barn opretter en profil. Man ’betaler’ ofte med sine dataoplysninger som alder, køn, kontakt oplysninger, likes, opdateringer, kommentarer og deling af links, billeder, film og lyd. Tal med dit barn om at være kritisk over for reklamer, konkurrencer, m.m.

3. Vær tilstede og tilgængelig for dit barn digitalt. Hjælp med at løse problemer opstået digitalt, som du ville gøre med andre konflikter, og tal med dit barn om, at man skal opføre sig på samme måde over for andre på nettet som i virkeligheden.

4. Lav regler for skærmfri tid indfør tidsbegrænsning for online-brug og mediefri zoner. Hjælp dit barn med at bruge ferier, weekender og måltider på at holde digitale pauser. Hvis I har en regel om, at skærme og spil er slukket fx mellem 17-19, er det nemmere for barnet at fortælle vennerne, at i det tidsrum er han eller hun ikke online.

5. Skab rutiner for at lære dit barn tålmodighed, fordybelse, at samarbejde, at gøre én ting ad gangen, at overholde spilleregler og vente på tur og ikke mindst at klare kedsomhed. Det er vigtigt at italesætte og øve for at sikre sociale kompetencer og at kunne kontrollere behov og opmærksomhed.

6. Følg med i skolens arbejde med digital dannelse hvis det ikke er i gang, så efterspørg det. Digital dannelse kan fx være et emne, som klassens kontaktforældre inviterer til dialog om, og som skolebestyrelsen kan drøfte.

7. Send ikke beskeder til dit barn i skoletiden. Hav omtanke for, at det forstyrrer dit barn, hvis du sender en sms midt i undervisningen. Hold igen med beskederne, også selv om dit barn oplever en konflikt – dit barn skal lære at løse konflikter selv.

8. Lær dit barn gode onlinevaner såsom at tale pænt, blokere ubehagelige personer, ikke dele private oplysninger og at slå privatlivsindstillinger til på de sociale medier. Tal med dit barn om at spørge om lov, inden man filmer og tager billeder af andre og deler dem – og at respektere et nej!

9. Vær en god rollemodel overhold selv tidsbegrænsninger og vær nærværende. Hvis du selv tjekker sms’er og mails ved middagsbordet, sender vrede beskeder eller er på Facebook, mens I ser TV m.m., så gør dit barn det også.

Mere om børn og unge samt deres skærme finder du her:
https://nejtil5g.dk/et-ukontrolleret-eksperiment-hvordan-de-smarte-enheder-skader-boerns-hjerner/

Dumbphone:
Arne mistede sin smartphone ved et uheld – nu vil han ikke have den tilbage

Efter kort tid uden en smartphone oplevede Arne Bangsgaard Mathiasen fra Aarhus flere positive forbedringer.
Det fortæller TV2 Østjylland den 19. nov. 2022

Angst og hovedpine var i lang tid en del af 29-årige Arne Bangsgaard Mathiasens hverdag. Og selvom han afprøvede flere ting, endte hjælpen med at komme fra en noget uventet kant:

“Min smartphone gik i stykker, og jeg havde en gammel Nokia liggende i en skuffe, som jeg begyndte at bruge”, fortæller Arne Bangsgaard Mathiasen, der til daglig studerer i Aarhus.

Efter en uge med en telefon, der kun kunne ringe og skrive sms’er, mærkede han en forandring.

Lukkede alle sociale medier Tidligere var Arne Bangsgaard Mathiasens smartphone det første, han kiggede på, når han vågnede, og den blev flittigt brugt, hvis han kedede sig eller ville flygte fra ting, han ikke gad tage stilling til.

Derfor valgte han at fortsætte og det har ikke kun hjulpet på angsten og hovedpinen, mener han.

“Jeg kan nemmere være i sociale situationer i længere tid, og så sover jeg også bedre,” siger Arne Bangsgaard Mathiasen.

Samfundet er lavet, så det praktisk talt er umuligt at leve uden en smartphone

Arne Bangsgaard Mathiasen Dumbphone forløb Arne Bangsgaard Mathiasen er nu begyndt at arrangere dumbphone forløb, som er et 10 dages eksperiment, som kan give højskole og efterskole elever en oplevelsesmæssig forståelse af, hvordan smartphonen og sociale medier påvirker ens liv.

Det er, skriver han:

“..et forløb, som for tidligere elever har givet endnu bedre fællesskab, bedre søvn, mere overskud og en følelse af mere næver. Højskolen og efterskolen er muligvis det bedste sted i samfundet til at prøve livet uden sin smartphone for en lille periode.”

“Det handler ikke om at smartphonen er dårlig og skal væk for evigt. Det handler om at leve livet uden smartphonen for en lille periode for at forstå, hvordan den kan påvirke en, og ud fra dette drage sine egne konklusioner.“

Læs hele artiklen her:
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/arne-mistede-sin-smartphone-ved-et-uheld-nu-vil-han-ikke-have-den-tilbage

Læs også om eksperimentet på Egmont Højskolen ved Odder, hvor eleverne i 30 dage måtte undvære deres smartphones. https://www.tv2ostjylland.dk/odder/eksperiment-det-fik-elever-ud-af-30-dage-uden-smartphone

Om Dumbphone forløbene kan man læse om her:
https://dumbphone.dk/

Læs mere her:
En pædagogisk nedsmeltning:
https://nejtil5g.dk/se-paa-mig-og-tal-med-mig/
Effekterne efter 1 års forbud mod mobiltelefoner i de franske skoler
https://nejtil5g.dk/derfor-skal-der-vaere-mobil-forbud-i-skolerne/

Borgerforslag om tech industriens udnyttelse af danske børn og unge

Borgerforslag om tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge skal førstebehandles i Folketinget

Imran Rashid’s Borgerforslag ‘Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!’ med mere end 56.000 underskrifter skal i dag førstebehandles i Folketinget. Fra en spørgetime i Folketinget den 23. maj 2023 kom Mette Frederiksen med følgende udtalelse: (1)

– Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu. Det er den her, svarede statsministeren og viste sin telefon i hånden og kaldte det et fremskridt, at de nu kan tage diskussionen i Folketingssalen.

– I lang tid har vi jo sagt, at hvis bare man kan få gratis psykologhjælp til vores børn, så kan man komme mistrivselsproblemerne til livs. Eller at det handler om normeringer eller noget tredje eller noget fjerde.

Og det handler da også om rigtig mange ting, tror Mette Frederiksen.

– Men rigtig meget starter og slutter her, sagde hun og henviste igen til telefonen i hånden.

– Jeg tror, der er en meget, meget, meget stor sammenhæng mellem det faktum, at vi aldrig nogensinde før har haft så mange børn, der ikke har haft det godt og så lige præcis denne her skærm.

Børnenes eller digitaliseringens statsminister
Mette Frederiksen udnævnte sig i sin tid til børnenes statsminister, men samtidig er vi heller ikke i tvivl om, at hun er fortaler for digitalisering og udrulningen af 5G, det hele begrundet i økonomi og vækst, jævnfør hele oplægget til 5G udrulningen tilbage i 2016 (”5G til Europa: En handlingsplan”). (2) (3)

Man kan stille spørgsmål om hvorvidt statsministerens umiddelbare støtte til Borgerforslaget skyldes, at hun dermed kan tørre børnenes mistrivsel af på deres brug af skærme og flytte fokus fra konsekvenserne af nedlukningen af skolerne, en skole som primært fokuserer på præstation osv. osv.

Det bliver interessant at se, hvad der kommer ud af Folketingets behandling i sidste ende. TjekDet har netop ved deres nylige påstand om at Airpod’s er totalt ufarlige igen vist, at teleindustrien skal vi ikke genere. (4)

Tankevækkende er det også, at der kun bliver talt om brugen af skærme, hele problemstillingen omkring børn og unges sårbarhed over for elektromagnetisk stråling bliver ikke fortalt. Alt bliver gemt ned i skærmene.

Kravene i Borgerforslaget er: (5)

• Forbud mod indsamling af data fra børn under 16 år.

• Forbud mod såkaldt adfærdsbaseret markedsføring til børn under 16 år.

• Forbud mod manipulerende designpraksisser, der kan påvirke børn til at se upassende indhold eller fastholde deres opmærksomhed mod deres vilje.

• Krav om at techvirksomheder gennemfører og offentliggør en såkaldt “Children’s Impact Assessment” efter engelsk forbillede før lanceringen af en større ny service eller produkt målrettet børn og unge.

• Krav om at tech-firmaer offentliggør deres dataindsamlingspraksis, indholdmoderationspraksis og algoritmiske brug, herunder hvilke datatyper og -mængder, der indsamles og bruges til algoritmisk forstærkning eller targeting.

• Krav om klare, præcise og letforståelige politikker og procedurer for moderation af indhold og appeller af indholdsbeslutninger.

• Forbud af enhver algoritmisk proces, der resulterer i ulovlig forskelsbehandling iht. gældende lovgivning.

• Krav om at tech-firmaer blokerer mindreåriges adgang til sociale medieplatforme såsom Instagram, TikTok og SnapChat, medmindre de har udtrykkelig tilladelse fra deres forældre.

• Krav om at tech-firmaer blokerer adgangen til pornografisk materiale for mindreårige.

Kilder:
1) https://www.dr.dk/nyheder/politik/statsministeren-tordner-mod-mobiltelefonerne-i-boern-og-unges-haender-farligere-end
2) https://www.eu.dk/samling/20161/kommissionsforslag/KOM(2016)0588/bilag/1/1676868.pdf
3) https://nejtil5g.dk/det-officielle-danmark-2/
4) https://www.tjekdet.dk/faktatjek/rister-dine-airpods-din-hjerne-med-elektromagnetisk-straaling
5) https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-14408

Links til artikler om konsekvenserne af skærmbrug for børn og unge:

Nyt studie viser, hvordan skærmtid påvirker børns sprogudvikling

Nordic Parenting den19. september 2017
Telefoner og iPads er på godt og ondt blevet en integreret del af moderne børns hverdag, og mange forældre spørger derfor naturligt sig selv, hvor meget tid deres børn egentlig bør bruge på skærmen. Der findes ikke officielle anbefalinger, men et nyt studie viser, at børns skærmtid faktisk kan påvirke børns sprogudvikling negativt – og denne viden kan derfor være god at have med i sine overvejelser, når man derhjemme beslutter, hvornår det er tid til at lægge iPad’en på hylden.
Studiet er det første af sin slags og er udført af bl.a. børnelæge og forsker Cathrine Birken. Hun har fra 2011 til 2015 fulgt 900 børn og deres forældre, og hun har løbende indhentet viden om børnenes skærmbrug, ligesom hun fulgt børnenes sproglige udvikling nøje. Og selvom studiet endnu ikke kan drage definitive konklusioner, så viser det, at der er en sammenhæng i mellem børns skærmbrug og deres sprogudvikling. Helt konkret havde børnene simpelthen en ringere udtale, kunne færre ord og var dårligere til at sætte ord sammen til sætninger, hvis de brugte meget tid foran skærmen.
Link til artiklen:
https://nordicparenting.dk/nyt-studie-viser-hvordan-boerns-tid-foran-skaermen-paavirker-deres-sprogudvikling/

Associations Between Screen Use and White Matter Integrity in Preschoolers

John S. Hutton, MS, MD; Jonathan Dudley, PhD; Tzipi Horowitz-Kraus, PhD et al. Offentliggjort den 4. november 2019.
Denne tværsnitsundersøgelse undersøger resultaterne af diffusionstensor-billeddannelse, kognitiv testning og en skærmtidsundersøgelse for at identificere implikationerne af skærmbaseret mediebrug for udviklingen af sprog- og læsefærdigheder i den tidlige barndom.
Hele undersøgelsen kan downloades her:
https://jamanetwork.com/journals/jamapediatrics/article-abstract/2754101?guestAccessKey=56c4b22b-ee5f-4594-bb23-c3813c9cccb1

Early electronic screen exposure and autistic-like symptoms

Donna Hermawati, Farid Agung Rahmadi, Tanjung Ayu Sumekar, og Tri Indah Winarni. Offentliggjort den 7. feberuar 2018.
Forekomsten af autismespektrumforstyrrelser (ASD) har været stigende, men mange undersøgelser tyder på overdiagnosticerede. I øjeblikket har børn mere adgang til elektroniske medier på daglig basis end tidligere generationers. Nogle undersøgelser tyder på, at øget skærmtid er forbundet med melanopsin-udtrykkende neuroner og faldende gamma-aminosmørsyre (GABA) neurotransmitter og dermed resulterer i afvigende adfærd, nedsat kognitiv udvikling og sproglig udvikling. Tidlig eksponering af elektroniske medier i det tidlige liv (< 2 år) giver en indvirkning på sproget, men det er stadig uafgjort.
Hele forskningsartiklen kan downloades her:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5849631/

Hver anden vil være nærsynet i 2050: Så meget ødelægger skærme dine øjne – og sådan beskytter du dig

Helt præcis fremskriver studiet, at andelen vil stige fra 22,9 procent i 2000 til 49,8 procent i 2050 på verdensplan. I Vesteuropa er stigningen endnu voldsommere fra 21,9 til 56,2 procent, og det er en udvikling, som øjenkirurg Jannik Boberg-Ans finder »foruroligende«.
https://www.bt.dk/sundhed/hver-anden-vil-vaere-naersynet-i-2050-saa-meget-oedelaegger-skaerme-dine-oejne-og

Stadig flere danske børn bliver nærsynede

3. september 2019
Hvert femte danske barn er nærsynet. Det er en stigning i forhold til tidligere, hvor tallet lå på cirka 10 pct. Svær nærsynethed er
forbundet med risiko for alvorlige øjenkomplikationer, derfor har forskningen lige nu fokus på at bremse eller optimalt set helt
forhindre udviklingen af nærsynethed hos børn. Et nyt dansk studie, støttet af Øjenforeningen, kan vise sig at blive et solidt bud på en løsning.
Stadig flere danske børn lider af nærsynethed (myopi). Sidste år viste et studie fra Syddansk Universitet, at 18 pct. af børn mellem
14 og 17 år var nærsynede. I tidligere studier lå tallet på omkring 10 pct. Det gør nærsynethed til den mest almindelige årsag til
synsforringelse blandt børn i Danmark. Det samme gør sig gældende blandt den voksne del af den danske befolkning, hvor cirka
en tredjedel er nærsynede.
https://ojenforeningen.dk/artikler/stadig-flere-danske-boern-bliver-naersynede

The Global Pandemic Could Be Causing More Shortsightedness in Kids Than Ever Before

3, august 2021
Sammenlignet med tidligere år steg diagnosticerede tilfælde af nærsynethed med mere end 10 procent, hvilket påvirkede næsten en femtedel af den undersøgte kohorte. Selvom det er umuligt at sige ud fra dataene, om dette tab af fjernsyn er direkte forbundet med pandemien, er det kendt, at det at tilbringe tid udendørs sænker et barns risiko for at udvikle kortsynethed, mens de laver ‘nær arbejde’ såsom at læse, skrive eller se på skærme har en tendens til at øge risikoen.
https://www.sciencealert.com/the-global-pandemic-might-be-weakening-the-eyes-of-children

To timer foran skærmen dagligt kan skade dit barns indlæring

Børn fra 8-11 år kan få dårligere kognitive evner, hvis de sidder for meget foran skærmen, viser amerikansk undersøgelse.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/timer-foran-skaermen-dagligt-kan-skade-dit-barns-indlaering
Om undersøgelsen
Sammenhænge mellem 24 timers bevægelsesadfærd og global kognition hos amerikanske børn: en tværsnitsobservationsundersøgelse. Offentliggjort 11. november 2018.
Barndom og ungdom er afgørende perioder for hjernens udvikling, og adfærden i en typisk 24 timers periode bidrager til kognitiv præstation. De canadiske 24-timers bevægelsesretningslinjer for børn og unge anbefaler mindst 60 minutters fysisk aktivitet om dagen, 2 timer eller mindre rekreativ skærmtid om dagen og 9-11 timers søvn om natten hos børn i alderen 8-11 år. Vi undersøgte forholdet mellem overholdelse af disse anbefalinger og global kognition.
Konklusion
Opfyldelse af 24 timers bevægelsesanbefalingerne var forbundet med overlegen global kognition. Disse resultater fremhæver vigtigheden af at begrænse rekreativ skærmtid og tilskynde til sund søvn for at forbedre kognition hos børn.
Link til undersøgelsen:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S2352464218302785?via%3Dihub

Det digitaliserede børneliv. Hvad er konsekvenserne – og hvis ansvar er det?

Af Stella Karina Mezzolla Pedersen, autoriseret psykolog, PPR Gentofte
Artikel udgivet i ”Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift”, årg. 53, nr. 4, 2018
Konflikterne derhjemme drejer sig hovedsagelig om at få slukket for skærmene, og der diskuteres ivrigt
indbyrdes mellem forældre hvor meget tid, barnet må bruge på at spille.
Når børnene når klubalderen (10-14 år) er omgang med telefon og iPad blevet omdrejningspunkt for deres
aktiviteter, og pædagoger udtrykker frustration og afmagt i forhold til at få børnene til andet end at sidde
med hovedet i skærmen. Forældre frustreres over, at deres børn ikke kan finde ud af at lege mere. Når
telefon, iPad eller computerspil ikke er på dagsordenen, kan børnene ikke længere finde på noget at lave.
Hvis det skal lykkes, skal de tvinges, og elektronikken deponeres ude af syne, aflåses – ofte med det resultat
at børnene bliver rastløse, pirrelige og usamarbejdsvillige.
Børn i indskolingen (6-10 år) sidder ikke sjældent 3-4 timer foran computer og iPad hjemme på hverdage og
ubegrænset i weekenden. Forældre kan have en tendens til at nedtone tidsforbruget, da de skammer sig
lidt over omfanget, hvilket gør det svært at få et reelt billede af.
I nogle vuggestuer er der indført obligatorisk ”iPad-dag”.
Link til artiklen:
https://www.dp.dk/wp-content/uploads/det-digitaliserede-boerneliv-3.pdf