Hvordan er det med de smarte pulsmålere
Drop pulsmåleren eller stress uret. Der er sundere veje til sundhed. Sådan lyder det bl.a. fra Henrik Børstning Jacobsen, som er stressforsker og specialist i psykologi ved The Mind Body Lab ved universitetet i Oslo, i et indlæg på nrk.no.
Vi falder alt for let for de markedsførte og tilsyneladende fordele ved den nye teknologi. Det gør det på den anden side endnu vigtigere at undersøge, hvordan disse gadgets eller wearables påvirker vores helbred. Samtidig ved vi alle sammen efterhånden, at alt hvad der er trådløst, er særligt sårbart i forhold til vores personlige oplysninger.
Foto: Alora Griffiths, Unsplash.
Markedsføringen
De specialiserede såkaldte smarte pulsmålere er i dag nærmest blevet hver mands eje også for mennesker, der kæmper med langvarig træthed og udbrændthed. I reklamer for urene hedder det f.eks. at uret “er designet med en passion for det moderne liv.”
De kan måle hjertefrekvens, blodtryk, fungere som skridttæller, måle distance på gå- og løbeture, monitorerer søvn, samt “giver notifikationer, hvis nogle ringer til dig og meget mere.”
Om aktivitetstrackerne til børn hedder det f.eks. at “forældre kan bruge appen på deres kompatible smartphone til at overvåge skridt, søvn og aktive minutter, administrere og tildele opgaver, indstille timere og endda give belønninger for positivt at styrke god opførsel.“
Fundamentale udfordringer
Henrik Børstning Jacobsen, som har forsket i stress, smerte og sundhed i de sidste ti år, må desværre skuffe de mest entusiastiske fans af pulsurene. Han kender udmærket pulsmålerne og deres funktioner og har også brugt det i studier, men selvom han kan se potentialet i det, de måler, er der fundamentale udfordringer med urene.
Hvordan relaterer pulsmålere konkret til stress og sundhed
Urene er udstyret med optiske sensorer, som måler pulsen ved at registrere blodgennemstrømningen i håndledet. Målingerne kan forudsige “variabilitet i hjertefrekvens”, også kendt som HRV. Hjertefrekvensvariabiliteten (HRV) er et mål på, hvor stor variation det er i varigheden mellem hvert hjerteslag. Det bruges blandt andet af forskere, som måler menneskers stressrespons. Høj HRV anses for at være et tegn på godt helbred og høj energi, mens lav HRV signalerer stress eller lav energi.
Men er HRV nu også et universelt mål for sundhed, spøger Henrik Børstning Jacobsen. Og er pulsmåleren den superhelt, vi har ventet på i vores stræben efter sundhed og velvære? Desværre er svaret nej.
Den første udfordring opstår, når der dykkes lidt ned i HRV. For hvad betyder tallet, som vises på uret egentlig? Den individuelle HRV påvirkes konstant: Af hjernen (tanker og følelser), lunger, fordøjelse, lever og aktivitetsniveau. Det, der bidrager mest til den endelige beregning, er utrolig kompliceret.
I praksis er det umuligt at afgøre, om ændringerne i HRV skyldes, om du er glad, vred, fuld, mæt, forpustet, træt eller har forhøjet blodtryk. Når uret forsøger at beregne HRV fra minut til minut, gør kompleksiteten at resultatet bliver forenklede og sammenblandes, hvorved der drages helt forkerte konklusioner om sammenhængen.
Hertil kommer at målingerne fra enheden selv ikke er til at stole på, for både dens sensorer og trinberegner er til tider unøjagtige. Den kan endda miste op til 30 procent af en aktivitet.
Den anden udfordring kommer, når uret bliver gjort til livets kompas. Vi kan læse fortællinger om mennesker, der beretter om en helt ny hverdag fyldt med energi, glæde og sundhed. Tilsyneladende takket være uret. Men har pulsmålerne virkelig ændret livet for disse mennesker?
Klassiske studier i psykologi viser, hvordan alle leder efter årsagerne til negative og uventede begivenheder. Årsagerne til det vi konkluderer på, er ofte nært beslægtede og har varierende nøjagtighed. Mange af os har tillige en iboende tendens til at bebrejde os selv, når vi har det dårligt, men tilskriver mestring og gode oplevelser til eksterne faktorer som bl.a. pulsmåleren.
Usikkerheden med HRV betyder, at brugen af pulsmåleren kan gøre mere skade end gavn
Hovedet er tæt forbundet med kroppen. Alt fra fordøjelse til stress, søvn, energi niveau og smerter påvirkes direkte af kroppens forståelse og forventninger. Nogle kan ende i et mørkt hul, når de vågner og opdager, at deres “kropsenergi” er lavt, de “ved” dermed, at det bliver en dårlig dag. Dermed får de selvfølgelig også en dårlig dag.
Som en patient beskrev det: “Med pulsmåleren var dagen allerede ødelagt, før den startede, på grund af morgenrapporten, der viste dårligt kropsenergi, dårlig HRV-måling osv.”
Andre bliver simpelthen stressede ved at skulle være opmærksomme på uret og kan lide af en form for HRV-angst. Nogle mennesker bliver deprimerede eller frustrerede, når de undlader at regulere deres egen HRV. Det kan også forhindre den enkelte i at gøre noget, der faktisk er godt, fordi uret allerede viser, at “kropsenergien” er tømt. Uret kan endda vise, at HRV falder, når du har det sjovt. HRV skelner ikke mellem positiv eller negativ stress, hvor positiv stressaktivering er godt for helbredet.
De skuffende resultater
Fortællingerne om de positive sundhedseffekter har dog gjort Henrik Børstning Jacobsen og andre forskere nysgerrige.
Forskerne har set på HRV som en retningslinje for eksempel hos mennesker, der kæmper med kronisk træthed og kroniske smerter. Resultaterne var skuffende.
“Jeg har forsket i stress og sundhed, og må desværre skuffe de mest entusiastiske.” skriver Henrik Børstning Jacobsen.
De, der oplevede forbedringer efter behandlingen, viste ingen synlig ændring i deres HRV. De, der fik det værre efter behandlingen, viste heller ingen forværring af deres HRV. Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem forbedring eller forværring og HRV. Det samme var tilfældet, da smertetolerance og HRV blev testet. Hvorfor? Fordi sundhed er langt mere kompleks end HRV.
En anden patient har denne oplevelse: “Siden jeg solgte min pulsmåler, stoler jeg på min krop og har haft meget færre symptomer. Det giver mig også meget mere frihed, fordi jeg ikke får målinger, der gør mig ‘bange’ eller bekræfter forestillinger om, at jeg ikke kan tåle meget.”
Hvad kan du præcist bruge dit ur til?
Den er god til at aflæse, hvor længe du er i forskellige søvnstadier, men lad dig ikke vildlede til at tro, at den kan fortælle dig noget om den faktiske kvalitet af din søvn. For dermed er du faldet tilbage i den daglige forventningsfælde. Måleren kan også være god som træningsledsager, men hvis du ikke ønsker at maksimere din kapacitet til et løb eller lignende, er den dog mere forstyrrende og helt unødvendig.
Hvad er alternativet? Ifølge Henrik Børstning Jacobsen bør du hellere donere de penge, du ville have brugt på en pulsmåler, til en sag, du bryder dig om. Vær sammen med din familie eller dine kære. Se mod himlen, når det er en lys vinteraften. Vær aktiv så ofte du kan og på måder, som du synes er sjove. Tag et koldt bad, hvis du kan lide det. Vigtigere end tallet på uret er, at du er glad for det, du gør. Hvis du ikke føler motivation og glæde, forsvinder det meste af sundhedseffekten.
Det er sjældent en god idé at lade sig fange i enkle løsninger, når det handler om komplekse problemer, lyder det.
De mange slags bærbare gadgets eller wearables
Forskellige kategorier:
- Smart watches er de mest populære enheder i dag. De bæres på håndleddet og opretter forbindelse til din mobiltelefon eller din computer, hvormed du konstant er online. Udover at underrette dig om opkald, beskeder, e-mails og notifikationer på de sociale medier, er nogle smartwatches specielt designet til at analysere fitness og sundhed.
- Fitness trackere er enheder, der er specielt dedikeret til at kontrollere dit helbred og din kondition, såsom din puls, de kalorier du forbrænder, eller det antal skridt du tager, dit blodtryk og endda kvaliteten af din søvn. De sælges som et særligt nyttigt værktøj, hvis du forsøger at tabe dig eller har besluttet at nå specifikke sundhedsmål. De tidligste versioner blev designet til at blive båret om dit håndled, men i dag kan fås så de kan hæftes til et bælte og andre kan bæres rundt om halsen.
- Sportsure bruges normalt af mere seriøse atleter eller meget aktive personer, hvis livsstil involverer sportsaktiviteter som løb, svømning eller cykling. Ud over fitnessfunktionerne er den normalt udstyret med GPS.
- Skærme monteret på hovedet såsom de såkaldte smarte briller – som Google Glass, virtual reality (VR) eller augmented reality (AR) beskyttelsesbriller er enheder, der er kommet til. AR- og VR-headset fokuserer på at give en mere dybdegående underholdnings- eller spiloplevelse.
- Smart tøj er en nyere og bredere kategori af wearables, der dækker tøj udstyret med elektronik for ekstra funktionalitet. Nogle inkluderer smarte kompressionstrøjer designet til atleter, og som kan spore puls og har GPS, eller badetøj, der har en indbygget en sensor til at advare dig, hvis du har været for længe i solen.
- Smarte smykker tager begrebet smarte ure videre ved at skabe moderigtige gadgets. De er normalt målrettet kvinder og bruges typisk til at underrette brugeren om e-mails, tekstbeskeder eller opkald.
Sundhedsproblemer forbundet med trådløse gadgets?
De forskellige gadgets udsender stråling, som vi udsættes for dagligt og mange af disse gadgets bæres endda det meste af dagen. Hvad er konsekvenserne og hvordan påvirkes vores helbred ved en sådan langvarige eksponering?
Nogle mennesker oplever ret hurtigt gener som hudirritationer eller udslet ved brug af disse enheder og andre oplever hovedpine og forstyrrelser i deres søvncyklus. Gener der forsvinder, når de stopper med at bruge enheden.
Strålingen
Talrige undersøgelser har allerede påpeget, hvordan stråling fra mobiltelefoner påvirker det menneskelige reproduktive system, forstyrre søvnen, kan forårsage humørsvingninger og påvirker vores blodtryk for at nævne nogle af virkningerne. Med et væld af nye bærbare enheder, der kan arbejde sammen med mobiltelefonen og trådløst kan oprette forbindelse til Wi-Fi netværk, bliver vi udsat for endnu mere stråling og dermed er mere udsat for langsigtede sundhedsrisici.
De forskellige gadgets frigiver elektromagnetisk frekvenser (EMF), som IARC tilbage i 2011, anerkendte som mulig kræftfremkaldende for mennesker (kategori 2B), hvilket senere undersøgelser kun har bekræftet.
De mange gadgets og wearables er som oftest designet til at blive brugt dagligt eller under træning og selv når disse enheder ikke er aktive, udsender de stadig stråling, og med deres nærhed til brugernes krop er den enkelte mere udsat.
Der er ligeledes påvist, hvordan nogle af disse trådløse elektroniske enheder kan afbryde funktionaliteten ved medicinsk udstyr. Apple har bl.a. advaret om at holde iPhone og Airpods væk fra brystet på grund af muligheden for potentiel magnetisk interferens med medicinsk udstyr. Smartwatches og bærbare fitness-trackere kan ligeledes udløse hjerteanfald hos sårbare patienter.
Bluetooth og Wi-Fi
Wearables bruger Bluetooth- eller Wi-FI-teknologi, nogle gange en kombination af begge, til at oprette trådløs forbindelse til din smartphone eller computer. Det betyder, at disse enheder ligesom vores smartphones udsender stråling og skal overholde de gældende visse grænseværdier, grænseværdier som er fastsat af en industri, som har svært ved at overholde egne regler jvf. Phonegate. Især Apple lægger tilsyneladende ikke så megen vægt på sikkerhed eller forsøger at holde en lav SAR-værdi.
“Wi-Fi minder meget om mobiltelefonstråling. Du vil bestemt ikke placere disse enheder nær dit hoved eller i nærheden af dine reproduktive organer i længere tid”, siger Joel M. Moskowitz, Ph.D., direktør for Center for Family and Community Health ved UC Berkeley Prevention Research Center School of Public Health i f.eks. et interview med Fox News. “Udover den maksimale RF-eksponering fra Bluetooth-enheder, hvilket er, hvad SAR måler, skal vi være bekymrede over den kumulative RF-eksponering, da folk ofte har disse enheder tændt hele dagen lang.”
Er der nogen forskning, der understøtter alle disse påstande?
Litteratur med fokus om farerne ved de trådløse og bærbare enheder er tilgængelig fra mange troværdige kilder og uafhængige forskere.
For eksempel gennemførte forskere fra National Toxicology Program (NTP), under det amerikanske National Institutes of Health, eksperimenter på mus, der viste, hvordan forsøgsdyr der blev udsat for elektromagnetisk stråling blev modtagelige for kræft.
I en anden undersøgelse nævner Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mobiltelefoner som “muligvis kræftfremkaldende.” Undersøgelsen indebærer også, at øget nærhed til enhederne øger niveauet af strålingseksponering. Det gør wearables endnu mere bekymrende, da de er specielt designet til at blive båret konstant nær kroppen.
Forskning udført af et team af europæiske forskere ledet af Dr. Lennart Hardell, som er professor i onkologi og kræftepidemiologi ved et universitetshospital i Sverige, bemærker også de potentielle risici. I sin undersøgelse fandt han, at det at tale i mobiltelefoner eller bruge trådløse enheder i længere perioder kunne øge risikoen for hjernekræft op til tre gange.
Smartphones såvel som de bærbare enheder og de risici, det udgør, er vigtige i forhold til børn som er særlig sårbare.
“Børn bør begrænse, hvor meget tid de bruger på at tale i mobiltelefon, siger læger. Og hvis de har en bærbar enhed, skal den fjernes om natten, så den ikke ender under deres pude og i nærheden af deres hjerne. Læger advarer også om, at kvinder, der er gravide, bør være ekstra forsigtige med alle disse teknologier,” skriver New York Times.
Hvordan undgår du de potentielle farer ved den bærbar teknologi?
Der er enkle løsninger, der giver dig mulighed for at bruge dine enheder sikkert. Allerførst skal du læse advarslerne skrevet med småt. Den enkle løsning er at have alle dine enheder kablet. Dermed udsættes du ikke for stråling eller gør dig ekstra sårbar i forhold til fortrolighed og dine personlige oplysninger. Har du behov for at bruge trådløse enheder er det vigtigste at du som minimum overholder de anbefalede retnings linier for afstand til enheden f.eks. 25 cm. når det drejer sig om en bærbar PC eller bruger kablet headset, når du taler i din mobiltelefon som du i øvrigt sikrer altid har en god afstand til din krop. Afstand og varighed er vigtige faktorer, når vi taler om sundheds konsekvenserne af stråling.
Når vi taler om Smartwatches, er det bedste råd at gå tilbage til de gode gammeldags ure, som vi ved ikke udgør nogen risiko for dit velbefindende!
Læs mere her:
