EMF-frie zoner, er det en mulighed?

Foto: 100-meter-teleskopet i horisonten, bag træer og en landlig gårdudsigt nær Green Bank, West Virginia, Gnuish 2023, Wikimedia Commons.

Flygtninge er i dag ikke kun mennesker, der flygter fra hungersnød, tørke, krige og politisk undertrykkelse. Der er i dag et stigende antal interne flygtninge i de rigeste lande i verden.

Det er de EHS ramte mennesker, der er blevet følsomme over for den infrastruktur, som nærmest er fundamentet i vores moderne verden nemlig den elektromagnetiske stråling (EMF), som driver hele vores trådløse digitale teknologiøkonomi.

Det er mennesker med alle mulige baggrunde, som er på flugt og leder efter et sted, hvor de kan overlever uden den smerte, som strålingen påfører dem.

Nogle er flygtet flere gange, fordi en mobilmast sat op i deres nærhed eller er blevet opdateret, tvinger dem på flugt igen.

I Frankrig anslog det franske agentur for fødevarer, miljø og arbejdsmiljø, ANSES, tilbage i 2018, at ca. 5% var ramt af EHS, dvs. omkring 3,5 millioner franskmænd og 25,6 millioner europæere.

Med den hastige trådløse digitalisering i Danmark vil tallet her være på mindst 300.000.

Manglende mulige levesteder

De områder, hvor man kan undgå den menneskeskabte elektromagnetiske stråling, bliver med den hastige digitalisering over hele verden færre og færre. Nogle søger tilflugt i kælderlejligheder, andre søger ud på landet, til skovområder eller til fjerntliggende samfund og fjerntliggende strande, afsondrede dale og radiofrie hvide zoner. Steder, hvor de kan leve uden smerte, hvor de kan sove og vågne uden de almindelige EHS-symptomer som kan være hovedpine, hjertebanken og ekstrem træthed. De elektro-overfølsomme (EHS) personer er kanariefuglene i den globale kulmine med trådløs teknologi og elektrisk forurening.

Der findes i dag mange beretninger om mennesker, der er på flugt og også fra mennesker der har fundet et sted, hvor de kan holde ud at være.

På siden HER finder du links til beretninger fra hele verden. De fleste af ældre dato og desværre er nogle ikke tilgængelige. Se også HER på siden.

EMF-frie områder eller hvide zoner

Der findes områder i forskellige lande, hvor det er muligt at undslippe strålingen. EMF Quiet Zones eller hvide zoner er områder med lav, og ideelt set ingen, elektrosmog.

EMF-frie områder og samfund dukker op over hele verden, efterhånden som flere mennesker opdager, hvordan EMF’er påvirker vores kroppe. Tilflugtsstederne er ofte skabt som tilflugtssteder for mennesker, der har elektrosensitivitet (EHS) og/eller multipel kemisk følsomhed (MCS). De to to hænger dog ofte sammen. Hvis du vil vide mere om EHS, kan du læse en kort intro HER eller denne artikel (på norsk).

Groft sagt er der to typer EMF-frie zoner.

Radio stille zoner

Alle trådløse enheder bruger EMF-stråling til at kommunikere. Disse enheder sender og modtager signaler i det, der er kendt som radiofrekvent stråling (RF-RMF).

En radiostille zone er et område, hvor sådanne radio frekvente transmissioner er forbudt (eller stærkt begrænset) ved lov. Trådløs teknologier er dermed effektivt forbudt her.

Et eksempel er United States Radio Quiet Zone, USA, der blev oprettet i 1958 for at beskytte et utroligt følsomt teleskop mod interferens. Teleskopet kan registrere et radiosignal 13 milliarder lysår væk. Teleskoppet må ikke have nogen interferens fra moderne teknologi som mobiltelefoner, WiFi-routere, mikrobølgeovne m.m.

The Green Bank Telescope
Greenbank-teleskopet

Teleskoppet i Green Bank Observatory i West Virginia er verdens største fuldt styrbare radioteleskop. Det er et 13.000 kvadratkilometer stort område med begrænset EMF-stråling. De strengeste regler falder inden for en rækkevidde på 20 miles fra observatoriet, hvor Green Bank, West Virginia, ligger. Beboere har forbud mod at have enheder som mobiltelefoner og WiFi-routere. Det er to hektar stort og lige så højt som Washington-monumentet og er utroligt følsomt.

I dag er stedet et fristed og et sikkert tilflugtssted for folk, der lider af elektromagnetisk overfølsomhed.

Fristedet er i dag (oktober 2025) dog kommet under pres. Den radiostille zone bliver udhulet af en ny politik fra Green Bank Observatory, der nu tillader 2,4 GHz. Før infrastrukturen flytter ind af den opportunistiske store telekommunikationsindustri, er der et lille tidsvindue til at opdatere den eksisterende WV-statslov, der i øjeblikket beskytter 10 miles radius omkring teleskopet. Se mere HER.

Andre radiostille zoner rundt om i verden

Green Bank, WV, er måske den mest kendte radiostille zone – især i USA – men der er andre ekstremt følsomme teleskoper rundt om i verden, der er beskyttet af radiostille zoner, herunder:

Kort over radioteleskoper

Den videnskabelige komité for frekvensallokeringer til radioastronomi og rumvidenskab (IUCAF) har offentliggjort et kort over radioteleskoper rundt om i verden. Det er dog ikke alle radioobservatorier, der har brug for beskyttelse, da de kan bruge frekvensbånd, der ikke forstyrres af telekommunikation.

Hvide zoner eller stillezoner

En radiostille zone er en type EMF-fri zone, der er oprettet ved lov. Men der findes også andre EMF-frie zoner. De kaldes hvide zoner (nogle gange “stille zoner” eller EMF Quiet Zones). I de hvide zoner er EMF-emissioner ikke reguleret ved lov.

Hvide zoner er områder uden mobildækning og har fået deres navn fra den farve, der bruges på kort offentliggjort af teleudbydere til at udpege områder uden service.

Da de hvide zoner ikke har nogen mobiltjeneste, er der minimalt EMF i miljøet. Det er et fristed for mennesker, der søger ly for miljøforurenende stoffer, hvilket for det meste omfatter EMF, stråling fra mobilmaster og Wi-Fi. Folk, der bor indenfor sådanne området, har EMF-sikre boliger samt faciliteter, der beskytter dem mod de negative effekter af EMF.

At flytte til en EMF-fri zone kan være en mulighed at overveje for dem, der lider af EHS. Der er dog andre muligheder. Måske vil du bare teste, om det at bo i en EMF-fri zone forbedrer dit helbred, før du forpligter dig til at flytte til en. Eller måske vil du bare detoxe fra EMF på et retreat.

ESC, Europeans for Safe Connections

ESC er en alliance af europæiske organisationer, der arbejder for at reducere indvirkningen af
moderne kommunikation og elforbrug på sundhed og miljø. ESC er ikke imod teknologi, men vi er pro sikker teknologi og sikre forbindelser.

ESC oprettede en hvid zone gruppe ved den internationale sommersamling i Rièzes, Belgien, i juni 2023.

Formålet er at identificere, bevare og skabe hvide zoner til at beskytte den befolkning, der allerede er hårdt ramt menneskeskabt elektromagnetisk stråling (EMF), at øge offentlighedens bevidsthed om EMF’s sundhedsrisici samt give folk mulighed for at beskytte sig mod miljøforureningen.

Man ønsker bl.a. at oprette et mærkat, der skal bruges i hele Europa, og som definerer eksponeringsniveauet for elektromagnetiske felter i hvert enkelt levemiljø (skoler, fødeafdelinger, sundhedsfaciliteter, turistindkvartering m.fl.).

Danmark

Udfordringen i Danmark er regeringens insisteren på Danmarks digitale førerskab og dermed den overdimensionerede udbygning af det digitale netværk med 4G og 5G mobilmaster. Opgradering af netværket kan nogle steder endda betyde at strålingen ‘på landet’ kan være kraftigere end det man finder i byområder.

Det vil altid være vigtig at tjekke Mastedatabasen for at se, hvordan dækningen er i de enkelte områder både med eksisterende mobilmaster samt evt. planlagte.

Findes der områder med mindre eller minimal stråling
Findes der eksakte områder med minimal stråling, skal de måske ikke udråbes her, da myndigheder og teleselskaber kunne få en god ide. For måske findes der i ‘udkants Danmark’, områder/grunde, hvor den trådløse infrastruktur ikke er helt tip top veludbygget, og hvor områdets beboere er rigelig tilfredse med det eksisterende netværk. Det er klarty en fordel at grunden eller området er omkranset af skov i et minimum 20 m bredt bælte (som hører til grunden og derfor ikke kan fældes af naboer). Man skal altid være opmærksom på beskidt strøm i jorden. Da der formentlig er flere mennesker, der skal bo på samme grund/område skal kommunen bakke op om ‘Tiny House’ boformer, med mulighed for tilslutning til vand og evt. el-nettet, og der bør være mulighed for at placere selvstændige ‘mini’ boliger som campingvogn, autocamper og tiny house.

Boligforeningen Ringgården – Aarhus
Boligforeningen Ringgården er i gang med at bygge 50 boliger specielt med henblik på mennesker som er kemisk overfølsomme, herunder elektro-overfølsomme (EHS). De to overfølsomheder går ofte hånd i hånd. Realdania støtter projektet.

Det er første gang i Danmark og anden gang på europæisk jord, at der opføres boliger, som er direkte tiltænkt mennesker med mangeartet kemikalie-overfølsomhed herunder EHS. Boligerne opføres i Lisbjerg tæt ved Aarhus. Se mere HER.

Vava Vaux skriver i en gruppe om EHS-venlige bofællesskab, at hun har været en del rundt i Danmark. Hendes bedste og værste byer/områder kommer her:

VÆRSTE steder (hvor jeg LIDER):
Visse (lille forstad til Aalborg)
Hobro
Djursland
Sydvestsjælland
Vangede

BEDSTE steder (hvor jeg NYDER at være):
Silkeborg-området (har fundet et sted, der føles som en whitezone)
Vejle-området
Rebild-området
Bornholm
Læsø

Det skal selvfølgelig noteres, at de såkaldte BEDSTE steder også har grimme “lommer” eller spots som er slemme. Det samme gælder de VÆRSTE områder, som også kan have spots som er okay/gode. Vurderingen er baseret på, om det er muligt overordnet at være i området i en længere periode på forskellige tidspunkter, forskellige steder og i forskellige tilstande. Forholdene kan dog hurtigt ændre sig med opsætning eller opdatering af master. Hun advarer også om hendes egen oplevelse af, at varmeluft-pumper kan være værre end mange master.

Herunder er eksempler på nogle af de samfund, der repræsenterer Hvide zoner eller EMF Quiet Zones på verdensplan.

Listen er formentlig langt fra dækkende, og vil blive opdateret når nye oplysninger kommer til.

Europa

Belgien

Rièzes.
Rièzes ligger nær den franske grænse. ESC, Europæere for sikre forbindelser, holdt sin sommersamling her i 2023.

England

Beacon Bank Farm i Staffordshire.
Beacon Bank Farm er et meditations- og kampsportsretreat i Staffordshire, England. Der er ingen Wi-Fi, og gæsterne skal have deres mobiltelefoner slukket under deres ophold.

Skotlands ydre Hebrider.
De ydre Hebrider, en kæde af øer ud for Skotlands nordvestlige kyst, med fjerntliggende, barske landskaber med begrænset EMF-forurening, et sted til de, der søger et teknologifrit tilflugtssted.

Frankrig

Franske Pyrenæer.
De franske Pyrenæer byder på flere fjerntliggende områder med begrænset tilstedeværelse af mobilmaster og lav befolkningstæthed, hvilket gør det til en fantastisk flugt for dem, der ønsker at reducere deres EMF-eksponering.

EHS Refuge Zone – Drôme
EHS Refuge Zone er den første af sin slags og ligger på et stykke uberørt, privat jord i den sydøstlige del af Frankrig. Next-Up, en NGO, oprettede tilflugtsområdet for mennesker, der er ramt af EHS-symptomer. Selvom det ikke er en total hvid zone, er der meget lav stråling.

På stedet er der et fælles madlavningsområde, brusere, toiletter, vand, en udledningsenhed til jordforbindelse og en økologisk køkkenhave. Der er endda et Faraday-bur, der kan bruges i ekstreme tilfælde. Disse leveres alle gratis, men du skal fremvise en forhåndsgodkendt autocamper eller campingvogn til at bo i. The Zone tilbyder campingvogne til prøvebrug, men kun op til tre dage.

Association Zones Blanches (AZB) 
AZB har forsøgt at få et center op at stå ved Domaine de Durbon et område, der er klassificeret som Natura 2000 (beskyttelse af biodiversiteten), der kun er lidt påvirket af elektromagnetisk forurening, og som ikke har nogen naboer, og som på hver side er omgivet af to bjergsider. Projektet stødte desværre på økonomiske, tekniske, politiske og operationelle begrænsninger bl.a. på grund af vanskelighederne med adgang om vinteren.

Franske udfordringer
Trods megen skov, bjerge m.m. er der udfordringer i Frankrig, hvor man officielt ønsker at der skal være trådløs adgang overalt. Se “New Deal Mobile”-planen fra 2018. Det fremgår også af al tydelig i sagen med Philippe Tribaudeau der efter en retsafgørelse skal forlade Vançon nationale skov i Entrepierres nær Sisteron, hvor han gennem 9 år har slået sig ned en hvid zone for at undgå både stråling og andre miljøgifte. Først blev en mobilmast rejst i nærheden og siden begyndte Skovstyrelsen at fælde skov tæt ved hans lejrplads og chikanerede på anden vis. Det til trods for at en første retsafgørelse havde givet ham medhold i at kunne forblive på stedet. Se mere HER.

Italien

Parc De Carne langs Vena del Gesso Regional Park.
Parc de Carne ligger i Vena del Gesso Regional Park i Brisighella, Ravenna, Italien. I Italien er der større offentlig bevidsthed om EMF og Italien er et af de mere fremsynede lande med hensyn til EMF-regler. Italien var et af de første til at indføre et EHS-tilflugtssted. Parc de Carnè åbnede i maj 2010 og er den første EHS-tilflugtszone i Italien og det andet i Europa.

Parc de Carnè ligger mellem Bologna og amtet San Marino og anses for at være en hvid zone med strålingsniveauer, der ligger under anbefalingerne fra uafhængige forskere.

Bed and Breakfast Eremo del Lupo var en del af området, og dets værelser og faciliteter var skræddersyet til gæster med elektrofølsomhed. Desværre lukkede den i sommeren 2018. Besøgende er dog stadig velkomne til at besøge naturreservatet og nyde naturens skønhed og det EMF-frie miljø.

Schweiz

Zürich House, Swiss Healthy Living Foundation – Zürich.
Christian Schifferle led af flere miljømæssige følsomheder, hvilket førte til, at han boede i en primitiv stålhytte i bjergene uden for Zürich i tyve år. I 2008 var han med til at stifte organisationen Swiss Healthy Life, og byen Zürich donerede en parkeringsplads. Da han havde skaffet tilstrækkelige midler, blev Zürich House skabt – designet helt fra grunden som et sikkert sted for dem, der led af med miljøfølsomhed herunder EHS. Bygningen er blandt andet opført med strålingsafskærmet isolering – i realiteten er hele bygningen et Faraday-bur.

Spanien

Højesteret i Madrid anerkendte “elektrosensitivitet” som en grund til permanent invaliditet – den 4. august 2016
http://mieuxprevenir.blogspot.co.uk/2016/08/spain-high-court-of-madrid-ruling.html

Byen Olvera.
Byen Olvera, som ligger i Cádiz, fik anerkendelse af et elektromagnetisk forureningsfrit område. Byen er den første af sin slags i landet. Samtidig har andre steder og små landsbyer forsøgt at presse på for en lignende anerkendelse.

Sverige

Faraday-bure i Sverige off-grid hytte.
Sverige tilbyder adskillige Faraday-burhoteller og indkvarteringer designet til at blokere elektromagnetisk stråling, hvilket giver et sikkert tilflugtssted for EMF-følsomme personer.

Boligformidling
Den svenske Landsforeningen for Elektrosensitive Personer formidler også boliger eller indkvarteriongsmuligheder: Boligbureau – Foreningen for Elektrooverfølsomme

Tyskland

Kassel-Zierenberg, Tyskland
Et hvidt zoneområde, hvor ESC, Europæere for sikre forbindelser, holdt sin sommersamling i 2024.

Wehra-dalen (Tysk Schwarzwald)
En elektrofølsom dommer fra Augsburg søgte tilflugt i Wehra-dalen (artikel fra 2012)

Den øvrige verden

Australien

Mid West EMF Quiet Zones Koordinationszone.
Selvom det ikke er et officielt tilflugtssted for EHS, blev stedet, der ligger i Murchison, i det vestlige Australien, oprettet for at sikre MRO eller Murchison Radio-Astronomy Observatory, hvor trådløse enheder er forbudt. De mennesker, der boede indenfor, blev kun udsat for meget lidt radiointerferens. Det er det største EMF Quiet Zones område på jorden, med en ydre zone, der når 150 km væk fra observatoriet

Canada

Rose Hill Off-Grid Farm.
Beliggende i Horsefly, British, Columbia i Canada, er et 162 hektar stort tilflugtsområde, omgivet af skove. Derudover er området fri for naboer. Som et off-grid-anlæg har gården ikke Wi-Fi-routere, smarte meters eller mobilmaster.
Vandforsyningen fra brønde, mens elektricitet kommer fra et solcelle- og benzindrevet backup-system. På den måde får telefoner strøm og kontakt via satellit, hvor parabolantennen er placeret længere væk fra gården.

Haida Gwaii, Britisk Columbia.
Haida Gwaii, en øgruppe ud for den nordlige kyst af British Columbia, er et fjerntliggende og uberørt område med begrænset mobiltjeneste, der giver et naturligt tilflugtssted mod EMF-stråling.

New Zealand

Chatham-øerne.
Chatham-øerne ligger 800 kilometer øst for New Zealand og har en lille befolkning og minimal teknologisk infrastruktur, hvilket giver et EMF-frit miljø.

USA

Green Bank Observatory – West Virginia.
Område blev, som nævnt ovenfor, oprettet i 1958 af Federal Communications Commission og har til formål at beskytte alle radioteleskoper rundt om. Området er stort – 13.000 kvadratkilometer – og spænder teknisk set over tre stater, West Virginia, Virginia og Maryland.

I dag er stedet et fristed for folk, der leder efter EMF-beskyttelse. Der var i omkring 150 fuldtidsbeboere i 2020, hvoraf mange bor der på grund af fraværet af EMF. Men, som det fremgår af opslaget på Wikipedia, er selv dette område under pres for digitaliseringen. Se mere HER.

Pueblo Quito – Arizona.
Pueblo Quieto, der ligger i White Mountains i det nordøstlige Arizona, er et EMF-frit samfund. Stedet tilbyde EMF-sikre boliger, Wi-Fi frie zoner, byggegrunde og EMF-stille ejendomme, alt sammen tilgængeligt for køb. Se mere HER.

Snowflake EHS/MCS Community – Snowflake, Arizona.
Snowflake EHS/MCS-fællesskabet blev startet i 1988 og er et af de ældste sikre tilflugtssteder fra EMF’er. Stedet ligger mere end 12 km fra byen Snowflake, hvilket betyder, at der er lidt elektroforurening. Den nærmeste mobilmast er 8 km. væk, hvilket gør det svært at få et mobilsignal. Området er primært landlig jord med ca. 20 hektar pr. bolig. De fleste af husene er bygget med sunde materialer: tilsætningsfri beton, keramiske fliser, glas, stål og aluminium. Nogle af husene blev bygget med EMF-afskærmningsmaterialer. Mere information om Snowflake og andre EI-samfund i Arizona fås her: EI Wellspring.

Boligforskningsinstituttet – Rockvale, Colorado.
Healthy Housing Research Institute blev grundlagt af Gary Johnson for at forske i boliger, der kan hjælpe mennesker med EHS og MCS. Siden 2012 har han købt 60 hektar jord, som vil give ham mulighed for at udvikle og bygge huse, der er designet til de elektromagnetisk følsomme.

En del af jorden ligger i en kløft, så på tre sider er den naturligt beskyttet mod EMF-stråling af topografien.

Tabeguache-korridoren i Colorado.
I 1996 grundlagde Gary Duncan, der er født i Colorado, et Smart Shelter Network efter han var diagnosticeret for multipel kemisk følsomhed efter en karriere, hvor han blev udsat for formaldehyd fra byggematerialer. Tabeguache korridoren er et 10.000 kvadratkilometer stor trekant område beliggende mellem Telluride og Aspen, Colorado, og Moab, Utah. Det er et frivilligt program og koster derfor ingen penge for jordejerne eller regeringen.

EMF-sikkerhedszonen, ligger ved Utah Colorado Borderlands, under ansvar af Smart Shelter Network. Samfundet tilbyder flere muligheder for mennesker, der bor der herunder f.eks. jordkøb og jordforvaltning.

The Quiet Dome – Californien.
The Quiet Dome er en udlejningsbolig beliggende på 11 hektar inde i en hvid zone i Sierra Nevada-bjergene i Grass Valley. Det ligger langt væk fra Wi-Fi eller mobilmaster. Der er brugt skimmelfjendtlige og ikke-giftige materialer under opførslen.

Mount Shasta – Californien.
Mount Shastas landlige beliggenhed og naturlige omgivelser giver et miljø med lavt EMF-indhold, hvilket gør det til en attraktiv destination for dem, der søger at undslippe rækkevidden af 5G og andre EMF-kilder.

Harbin Hot Springs – Californien.
Harbin Hot Springs, uden for San Francisco, tilbyder gæsterne et åndeligt tilflugtssted på 1.700 hektar enge, bakker, kløfter og åer. Der er varme og kølige pools, menu fra naturlige fødevarer og ingen Wi-Fi og mobiltelefoner er ikke tilladt.

Mount Shasta, Californien.
Mount Shastas landlige beliggenhed og naturlige omgivelser giver et miljø med lavt EMF-indhold, hvilket gør det til en attraktiv destination for dem, der søger at undslippe rækkevidden af 5G og andre EMF-kilder.

Det centrale Idaho.
Det centrale Idaho, især Frank Church-River of No Return Wilderness, byder på store områder med vildmark uden mobildækning, hvilket sikrer en sand flugt fra moderne teknologi.

Links:

En verdensomspændende liste over EMF-sikre overnatningssteder og steder:
https://www.radiationrefuge.com/

Mange forskellige links, de fleste af ældre dato og desværre er nogle ikke tilgængelige:
https://www.emfanalysis.com/emf-refugee/

Læs mere her:

Please follow and like us:

Tilføj en kommentar