Læs mere her:
ICNIRPS nye retningslinjer findes her:
https://www.icnirp.org/cms/upload/publications/ICNIRPrfgdl2020.pdf
Se mere om ICNIRP og grænseværdierne her:
https://nejtil5g.dk/dokumenter/internationale-graensevaerdier-for-mikroboelgestraaling/
FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige:
https://nejtil5g.dk/fccs-og-icnirps-graensevaerdier-er-ugyldige/
ICNIRP’s forskningsmetoder:
https://nejtil5g.dk/icnirps-forskningsmetode/
ICNIRP’s trylleri og illusion:
https://nejtil5g.dk/icnirps-trylleri-og-illusion/

ICNIRP-retningslinjernes eksponeringsvurderingsmetode for 5G-millimeterbølgestråling kan udløse uønskede virkninger.

Redmayne M, Maisch DR. ICNIRP Guidelines’ Exposure Assessment Method for 5G Millimetre Wave Radiation May Trigger Adverse Effects. Int. J. Environ. Res. Public Health 2023, 20, 5267. doi: 10.3390/ijerph20075267.
Abstrakt
Den nuværende globale udrulning af 5G-infrastruktur er designet til at bruge millimeterbølgefrekvenser (30-300 GHz-område) ved datatransmissionshastigheder i størrelsesordenen gigabits per sekund (Gbps). Dette frekvensbånd vil blive transmitteret ved hjælp af beamforming, en ny introduktion i nærfeltseksponeringer. Den internationale kommission for ikke-ioniserende strålingsbeskyttelse (ICNIRP) har for nylig opdateret deres retningslinjer. Vi undersøger kort, om den nye tilgang af ICNIRP er tilfredsstillende til at forhindre varmeskader og andre negative bioeffekter, når millimeterbølge 5G er inkluderet, og vi udfordrer brugen af eksponeringsvurdering kun på overfladen for lokale eksponeringer større end 6 GHz, delvist pga. til mulig Brillouin precursor pulsdannelse. Det er dog relevant, uanset om Brillouin-prækursorer opstår fra absorption af enten 5G eller fremtidige G-transmissioner. Mange væsentlige kilder konkluderer, at der er utilstrækkelig forskning til at sikre sikkerhed, selv fra varmeperspektivet. Til dato har der ikke været publiceret in vivo, in vitro eller epidemiologisk forskning med eksponeringer for 5G nye radiostråleformede signaler.

Konklusioner
Overflade vurderinger af radiofrekvent eksponering, herunder mmW-stråling, er: utilstrækkelig til at garantere sikkerheden Der er flere grunde til vurdering af SA_ab også er nødvendig.
En reel fare ved “ekspert”-forsikringer om manglende risiko er, at de fraråder den nødvendige forskning for at vurdere risikoen korrekt. De kan også fraråde gennemgang af tilsyneladende forældede/tvivlsomme tilgange i RF-eksponeringsstandarder.
Når 5G mmW-båndet er internationalt operationelt, vil en betydelig del af verdens befolkning blive udsat for nye farer. Intensiteten og kompleksiteten af nærfeltseksponering, såsom når man bærer en telefon i lommen eller bruger den ved siden af hovedet, vil være anderledes for 5G, og det er første gang mmW er blevet brugt til offentlig telekommunikation og første gang beamforming er bevidst blevet indført til nærfeltsbrug. Uden forskning i virkningen af nærfelt 5G er dette globale skridt et eksperiment på befolkningsniveau. Med dette in mente er der et vitalt og presserende behov for målrettet forskning og for en reevaluering af den videnskabelige relevans af de nuværende RF-standarder for menneskelig eksponerings grundlæggende tilgang og antagelser.
Læs hele forskningsrapporten her:
https://www.mdpi.com/1660-4601/20/7/5267

Sådan baner ICNIRP vejen for 5G med nye, slankere grænseværdier – i modstrid med videnskaben.

ICNIRP’s nye retningslinjer for strålebeskyttelse er baseret på videnskabelig uholdbar dokumentation, giver mulighed for stærkere eksponering, svækker myndigheders og forbrugeres kontrolmuligheder og legitimerer øget infrastruktur, der er sundheds- og miljøskadelig, som fra 5G
Notat af Einar Flydal, Else Nordhagen og Odd Magne Hjortland. 21.05.2020

Sammendrag
“Den private, selvrekrutterende organisation ICNIRP – The International Committee for Non-Ionizing Radiation Protection – lancerede i april 2020 sine reviderede retningslinjer for design af grænseværdier for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling i frekvensområder op til 300 GHz. Den tidligere version var fra 1998.

De nye retningslinjer (ICNIRP 2020) er grundlæggende kritisable til brug for strålebeskyttelse: Alle tænkelige negative effekter, der ikke kan spores tilbage til akutte varmeskader, er defineret væk eller begrænset af beviskrav, der ikke kan opfyldes. Vi har også gennemgået retningslinjerne for at vurdere deres anvendelighed, hvordan retningslinjerne har ændret sig siden den tidligere version, og hvordan retningslinjerne er opbygget og begrundet.

Det nye ved ICNIRP 2020 er primært, at grænseværdierne er lempet og gør producenter og operatører af trådløs teknologi ukontrollable. Det giver interessenterne et meget stort handlerum. De kan øge strålingsstyrken fra senderne markant i forhold til nutidens grænser, uden at det fremstår som øget, når eksponeringen beregnes.

Beregningsmetoderne som er specificeret i ICNIRP 2020 er formuleret således, at grænseværdierne er svære at måle i virkelige situationer, selv af erfarne måleteknikere. Det svækker myndighedernes evne til at kontrollere og handle, skaber juridiske udfordringer og sænker befolkningens indsigt i egen situation samt kontrol over eget liv.

I praksis overføres kontrollen til produktleverandørerne og netoperatørerne ved, at ICNIRP 2020 på denne måde formulerer grænseværdierne. Med ICNIRP 2020 bliver det langt sværere – hvis ikke umuligt – for myndigheder og uafhængige aktører at kontrollere, om produkter i praksis overholder grænseværdierne. Vi må forvente, at industriens aktører vil udnytte det store råderum, som strålebeskyttelse baseret på industriens egenkontrol giver, som vi har set i andre brancher.

De myndigheder, der vælger at følge ICNIRP’s retningslinjer fra 2020, frasiger sig muligheden for at drive en offensiv strålebeskyttelse baseret på det lovpligtige forsigtighedsprincip og overfører de facto den udøvende magt til udstyrsleverandører og netværksoperatører.

Det er vores opfattelse, at det at gøre ICNIRP’s retningslinjer fra 2020 til grundlag for reguleringer af et lands strålebeskyttelse ikke kun er et stærkt angreb på miljøet og folkesundheden, men også på offentlighedens ret til adgang til og relevant miljøinformation. Det grænser til en kriminel handling.“

Notatet kan frit downloades her:
https://nejtil5g.dk/wp-content/uploads/2020/05/Flydal-Nordhagen-Hjortland-Om-ICNIRP-2020-v1.01.pdf

Hovedpunkterne i kritikken

ICNIRP 2020 lancerer en række dramatiske ændringer i den ugunstige retning. Vores kritik af ICNIRP 2020 samler en række svagheder, som hovedsageligt kan tilskrives en forældet arv fra dosimetritraditionen; forestillingen om, at elektromagnetisk stråling med frekvenser under lyset er ikke-ioniserende. Med denne arv bygges en fæstning mod restriktioner.

Herunder listes punkterne op, sådan at punkter med de mest åbenlyse mangler for at retningslinjerne skal passe til strålingsbeskyttelsesformål er sat først:

I. ICNIRP 2020 hæver eksponeringsgrænserne til ukendte niveauer og åbner således for langt kraftigere eksponering. Dette ser ud til at være en beregningstilpasning til teknologiudviklingen – og øger potentialet for skader på mennesker og andre liv markant. (Se Kapitel 5)

II. ICNIRP 2020 beregner impulser, som om kun blot opvarmningspotentiale er relevant. Dermed udelukkes impulsernes virkning – på trods at om hvad enten det er skabt i naturen eller af moderne digital, mikrobølge radio er overbevisende bevist, at have stor sundhedsmæssig og miljømæssig betydning og skadepotentiale. (Se kapitel 6)

III. ICNIRP 2020 beskæftiger sig kun med strålebeskyttelse for mennesker, ikke for andre livsformer – i en tid hvor der observeres omfattende og hurtigvirkende skader på dyrepopulationer fra menneskeskabte
elektromagnetiske felter, og det er påvist, at teknologien bruger frekvenser, der vil påvirke insekter og mikrober direkte med velkendte mekanismer. (Se kapitel 4)

IV. ICNIRP 2020 er baseret på uholdbare antagelser: “det termiske paradigme” og en enkel dosis-respons-model, det vil sige at kun opvarmning kan skade, på trods af massive fund som påviser en række sub-termiske og mere komplekse skadesmekanismer med alvorlige konsekvenser. (Se Kapitel 1)

V. ICNIRP bruger kriterier til vurdering af forskning, som ikke passer til biologiens komplekse virkelighed og udelukker ved hjælp af disse alle sub-termiske sundhedseffekter fra at blive taget i betragtning som tilstrækkeligt dokumenteret. (Se kapitel 2)

VI. ICNIRP 2020 angiver grænseværdier på en sådan måde, at de hovedsageligt må beregnes ud fra laboratoriemålinger eller som rent teoretiske kalkuler, hvor der må foretages grove antagelser og forenklinger. Dette gør værdierne meget urealistiske og kan medføre store uoverensstemmelser i forhold til virkelige eksponeringssituationer. (Se kapitel 7)

VII. ICNIRP 2020 gør det umuligt at komme frem til grænseværdier for pulseringer der kan måles direkte i et felt. Dette betyder, at ICNIRP 2020 ikke kan bruges til at vurdere om grænseværdier overholdes i reelle eksponeringssituationer med trådløs kommunikation, som naturligvis bruger impulser til al dataoverførsel. (Se kapitel 7)

VIII. ICNIRP 2020 er designet således, at retningslinjerne svækker myndighedernes evne til at udforme en forsvarlig offentlig forvaltning af strålingsbeskyttelse, som kan modstå pres fra industrien og andre
interessenter. Forbrugerens retssikkerhed er svækket, når det bliver vanskeligere at finde skadevolderne. (Se kapitel 10)

IX. ICNIRP 2020 fokuserer på grænseværdier for individuelle produkter og giver ingen anvisninger på hvordan beskyttelse mod en for høj samlet eksponering skal udformes, som jo er den væsentligste målestok for strålingsbeskyttelse. ICNIRP 2020 angiver også for lille sikkerhedsmargin for den samlede eksponering i forhold til nutidens virkelighed med omfattende samtidig eksponering for trådløs kommunikation fra forbrugerelektronik og trådløse netværk både fra nære og fjerne omgivelser. (Se kapitel 8)

X. ICNIRP 2020 sætter afgrænsninger, der bliver urimeligt restriktive og hindrer før og efter strategier, herunder ved at tage forbehold for skadevirkninger på implantater af metal eller med elektronik og forbehold for skader, der ikke fremstår utvetydig tydelig og med en entydig påvist årsag, som sjældent findes i biologi. (Se kapitel 3)

XI. ICNIRP 2020 understøttes af beviserførelse, der udelukkende er baseret på ICNIRP-prægede forskningsmiljøer. Derved udelades den store majoritet af forskningen, som jo gør fund der tydeligvis falcifisere ICNIRPs præmisser. For eksempel modarbejder ICNIRP WHO’s IARC’s omfattende vurdering, der ligger til grund for indplaceringen af radiofrekventstråling i fareklasse 2B – mulig kræftfremkaldende for mennesker. (Se kapitel 9)

ICNIRP 2020-retningslinjerne er således ikke anvendelige til de formål, som er interessante ud fra et sundheds- og miljøperspektiv ud over at beskytte mod opvarmningsskader. Opvarmningsskader er en sjælden skade type som er forbeholdt installatører og maskineoperatører i forholdsvis ekstreme omgivelser, for eksempel radaranlæg, reparation af mikrobølgeovne, elektrisk svejsning og transmissions og mobilmaster.

I en tid, hvor forskningsrapporter viser omfattende skadevirkninger fra subtermisk eksponering i hverdagen og betydelig miljøskader, undlader ICNIRP 2020 at udpege en udviklingsretning for forvaltning af stråler, der kan bidrage til forbedret folkesundhed og et sundere miljø.

Det store handlingsrum, som ICNIRP 2020 skaber, kommer på kort sigt stærke forretnings- og forsvarsinteresser til gode, gavner statens økonomisk vækst og mange forbrugervenlige anvendelser. Men det sker på bekostning af sundheden for alt liv på jorden, som forskningen nu meget klart viser.

ICNIRP 2020 fremstår således som et dokument der er designet til at føre en interessekonflikt, forklædt som videnskab, idet ICNIRP giver sine retningslinjer en falsk autoritet og kaster blår i øjnene på beslutningstagere og andre interessenter.

Vores konklusioner er stort set sammenfaldende med den kritik, der er kommet fra flere fagfolk mod ICNIRP 2020-retningslinjer. Vi uddyber vores kritik mere systematisk senere i dokumentet, ikke mindst i kapitel 11.

ICNIRP’s nye grænseværdier

Dariusz Leszczynski, adjungeret professor ved University of Helsinki, skriver i sin blog:
https://betweenrockandhardplace.wordpress.com/2020/01/23/new-icnirp-guidelines-nothing-really-new-just-the-same-stonewalling/

Interessant og helt afgørende ICNIRP afviser fuldstændigt:

1. Eksistensen og betydningen af ikke-termiske effekter,
2. Eksistensen af ​​risikoen for kræft ved langvarig og vedvarende brug af mobiltelefoner.
3. IARCs klassificering af RF som et muligt humant kræftfremkaldende middel (Faktisk var IARC’s-gennemgang af forskningen ikke med på listen over videnskabelige reviews der blev anvendt af ICNIRP til forberedelse af de nye retningslinjer).

ICNIRP’s projektgruppen, der havde til opgave at udarbejde de nye ICNIRP-retningslinjer: Rodney Croft (formand), Guglielmo D’Inzeo, Maria Feychting, Akimasa Hirata, Kari Jokela, Sarah Loughran, Carmela Marino, Gunnhild Oftedal, Eric van Rongen, Martin Röösli, Zenon Sienkiewicz, John Tattersall og Soichi Watanabe.

Konklusionen på ICNIRP’s arbejde er således:
– Intet bevis på, at RF EMF forårsager uheldige sundhedsmæssige virkninger andre end gennem opvarmning
– Intet bevis for kræft
– Ingen skadelige ikke-termiske effekter
– Nogle beviser for nogle biologiske virkninger, men disse er ikke negative
– Termisk biologilitteratur blev overvejet

SAR & FREKVENS – måling og udtryk af eksponeringer

• Tidligere:
  • SAR op til 10 GHz, effekttæthed ved højere frekvenser
• Nu:
  • SAR i hele kroppen op til 300 GHz
  • lokal SAR op til 6 GHz
  • 6-300 GHz: absorberet (= hændelse – reflekteret) effekttæthed

NIVEAUER AF SUNDHEDSSKADELIGE VIRKNINGER

• Hele kroppen:
  • SAR 4 W/kg, i gennemsnit over 30 min (= tid til ~ at nå steady state)
• Lokal:
  • 100 kHz – 6 GHz:
    • Hoved & Torso: lokal SAR/10g 20 W/kg, i gennemsnit over 6 min
    • Lemmer: lokal SAR/10g 40 W/kg, i gennemsnit over 6 min
  • >6 – 300 GHz: absorberet effekttæthed 200 W/m2, gennemsnitligt over
    6 min, 4 cm2
• Eksponering af fokal stråle
  • >30 – 300 GHz: absorberet effekttæthed 400 W/m2, gennemsnitligt over
    6 min, 1 cm2
• Også (komplekse) grænser for korte (pulserede) eksponeringer

GAMLE VS. NYE ICNIRP-RETNINGSLINJER

Se også her:
https://www.icnirp.org/en/differences.html