Med den stigende digitalisering af skolerne udsættes eleverne for stadig stigende eksponering for stråling.

Artiklen er skrevet af Willy Meyer (*) og udgivet på Rubikon, et kritisk tysk magasin, der rapporterer om emner, der ikke findes i mainstream medierne.

Foto: Arthur Lambillotte, Unsplash

I slipstrømmen af ​​pandemien er også skolerne i Tyskland blevet digitalt opgraderet. Intet fungerer uden netværk, men dermed vil du trods alt være forberedt på livet efter den industrielle revolution 4.0 eller den næste lockdown. I dette digitaliseringsvanvid synes det tilsyneladende som om, at én faktor er blevet tildelt meget ringe opmærksomhed: Hvordan klarer eleverne sig?

Eksponering for stråling, der stammer fra de utallige enheder på skolens område og deres overlappende strålingsfelter, er yderst sundhedsskadelig. Mange skoleforvaltninger følger tilsyneladende også mottoet: ”Hovedsagen er, at vi er godt placeret online, så kan vi lade alt rådne offline.” Ud over åbenlyse sundhedsskader som takykardi (kraftig puls) eller hovedpine påvirker det usunde miljø også faktorer som koncentrationsevnen og social adfærd negativt. Ofrer vi vores børns trivsel på teknokraternes og digitaliseringsspekulanternes alter?

For mindre end et år siden besluttede det første senat i den føderale forfatningsdomstol, at studerende havde ret til fjernundervisning (1). Tidspunktet for denne beslutning kom efter to længere perioder i 2020 og 2021 med skolelukninger, hvor de tyske undervisnings- og kulturministerier havde presset på for at denne type digitaliseret undervisning blev gjort til standard. Socialt udsatte børn fik generøst udleveret iPads, notebooks og andre digitale enheder for at opfylde det samme krav om ligestilling, som forbundsforfatningsdomstolen har fastsat i sine førnævnte retningslinjer.

Det er næppe overraskende, at elevgruppen nu er vendt tilbage til skolen efter ophævelsen af den foreskrevne isolation med netop disse digitale enheder og nu ønsker at fortsætte med at bruge dem. Det bliver modtaget med næsten ubegrænset godkendelse blandt lærere og skoleforvaltninger, for lærere og ledere har også vænnet sig til det praktiske og alsidige værktøj. Lærebogsforlag, der længe har forsøgt at opgradere deres produkter med yderligere digitale tilbud, såsom ordforrådstrænere og andre tilbud baseret på den amerikanske online læringsplatform Quizlet, tilbyder nu deres nye generation af lærebøger helt digitalt, så både lærere og studerende kan arbejde i e-bogsudgaver krydret med lyd- og filmfiler, der skal streames.

Den digitale skole

Eleverne skal indsende deres lektionsfeedback digitalt, konferencer af enhver art foregår via zoom, og du kan endda deltage i læreruddannelser hjemmefra eller fra caféen. Fravær og karakterer skal indtastes på officielt angivne digitale platforme, og kommunikationen med forældrene foregår også primært via e-mail eller facecall. Lærerne udfører, udstyret af deres skoler med Surface Go eller iPads, deres lektionsforberedelse og design bekvemt og dygtigt i dette bærbare format ved at forbinde deres enhed til klasseværelsets C-touchscreen eller smartboard.

Skimmelsvampfarvede fitnesscentre kan være gnavne, beton-ørkenlignende skolegårde kan være afskrækkende for leg, og toiletbåse har for evigt åbne døre – digitalt set har vores skoler udviklet sig til højtydende teknologiske centre, hvor et strålende adgangspunkt giver hurtigt internet helt ud til det fjerneste hjørne.

De føderale og statslige regeringer stillede fem milliarder euro til rådighed for dette formål i deres DigitalPakt Schule 2018 og tilføjede yderligere 1,5 milliarder under den såkaldte pandemi, så selv den sidste studerende nu kan bruge de uundværlige digitale medier “selvbestemt og ansvarligt” (2).

Den instrumentelle transformation af skolerne flankeres af mangfoldige kompetenceoffensiver, som skal gøre det lettere for eleverne at bruge deres apparatur. Der er lektioner om digital læsefærdighed, mediepas, sociale medieprojekter. Lærerne lærer at undervise eleverne i netikette samt forhindre cybermobning, hvordan det officielle karakterprogram fungerer, og hvordan de kan oprette hele lektioner i det virtuelle rum.

“Alt er til det bedste i den bedste af alle mulige verdener”, Voltaire får læreren Pangloss til at indprente sin elev Candide (3). På samme måde bliver det gentaget, når man læser de mange officielle publikationer om emnet “skole og digitalisering” (4). Mange penge, meget udstyr, meget træning, mange nye teknologier – “her er alt så farverigt”, som det lyder på Nina Hagens sang TV-Glotzer (5).

Den strålende skole

Derimod er de stråler, som den digitale transformation rider på fra skole – og samfund – til slutforbrugeren, usynlige. Usynlig og – at dømme efter relevante publikationer om dette aspekt – simpelthen ikke-eksisterende for skolemyndigheder og uddannelsesentusiaster. Det bliver først et emne og en plage, når “nettet” igen er kollapset, og nogle elever ikke kan holde deres Power Point-præsentationer, nogle lærere ikke kan “downloade” deres materialer gemt i skyen og online-versionen af ​​lærebogen ikke kan åbnes. Skolens egen it-ekspert skal nu hurtigt kunne genstarte systemet, for ellers er forberedt undervisning lige så udelukket som den nødvendige opbevaring af de daglige data.

Når den kortsigtede netværksafbrydelse er løst, går skærmene online igen, og alt skinner. Som vi vil se i ordets egentlige betydning. For al digital undervisning og alle digitale enheder fungerer kun gennem den konstante, uafbrudte strøm af elektromagnetisk stråling.

Strålingsspektret for den stråling, der kræves til driften af ​​digitale enheder, omfatter ekstremt lave frekvenser (EMF’er) mellem tre hertz og tre kilohertz samt frekvensområdet mellem tre kilohertz og 300 gigahertz, som er kendt som højfrekvente elektromagnetiske felter (RF EMF’er). Undersøgelser af virkningerne fra en sådan stråling på mennesker har stået på i mere end tredive år, og de sundhedsskadelige virkninger er velkendte og veldokumenterede.

Stråling er skadelig

Robert Kennedy Jr. peger for eksempel på en række patenter, som teleindustrien patenterede, teknologier som den udviklede for at beskytte humant væv mod mobiltelefonstråling, der ødelægger humane celler, udløser cellemutationer og tumorer. Men da markedslanceringen af ​​disse patenter ville have været ensbetydende med en indrømmelse af strålingens skadelighed, forsvandt disse patenter i skufferne hos deres ejere (6).

Elektromagnetisk følsomhed blev allerede klassificeret af US Access Board i 2002 som en lidelse, der kan være grundlaget for handicap. Dominique Belpomme og Philippe Irigaray præsenterer den nuværende viden om denne sygdom i deres 2020-papir „Electrohypersensitivity as a Newly Identified and Characterized Neurologic Pathological Disorder: How to Diagnose, Treat and Prevent it“ (“Elektrohypersensitivitet som en nyligt identificeret og karakteriseret neurologisk patologisk lidelse: Hvordan man diagnosticerer, behandler og forhindrer det”) (7). Rækken af neurologiske symptomer, der præsenteres, omfatter hovedpine, tinnitus, balanceforstyrrelse, kronisk søvnløshed, takykardi (kraftig puls), besvær med at finde ord, koncentrationsudfordringer og meget mere.

De stressende virkninger af elektromagnetisk stråling kan forklares ved dens indflydelse på kroppens eget elektromagnetiske felt, som blandt andet er afgørende for hjerteslag, cellulær respiration og nerveaktivitet.

Strålingen, der bombarderer os udefra, forstyrrer kroppens elektromagnetiske balance ved positivt at oplade cellerne og dermed sætte dem i en beredskabstilstand, det vil sige stimulere dem, hvormed de naturlige processer kommer ud af balance.. I 2019 påpegede Ronald Melnick, amerikansk læge og toksikolog, børn og unges særlige sårbarhed i denne sammenhæng (8), fordi strålingen trænger dybere ind i deres hjerne og forårsager mere varig skade på deres nerveceller.

I 2011 klassificerede Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), en international kræftforskningsgruppe oprettet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), stråling fra trådløse forbindelser samt mobilkommunikation som “et gruppe B ‘muligt humant’ kræftfremkaldende stof” (9), mens onkologerne Dr. Lennart Hardell og Michael Carlberg i deres publikation fra 2021 straks klassificerede det som “Gruppe 1” – almindelige, ondartede tumorer i hjernen, Rygmarv og optiske nerver – udfordring (10).

I 2008 bestilte U.S. Institute of Health forskere fra National Toxicology Program (NTP) til at gennemføre en tiårig undersøgelse til 30 millioner dollars af mus og rotter udsat for konstant elektromagnetisk stråling, som var struktureret på en sådan måde, at resultaterne kunne ekstrapoleres til tunge mobiltelefonbrugere eller personer udsat for elektromagnetisk stråling. De skræmmende resultater viser en til tider meget klar sammenhæng mellem de mest ondartede tumorer i forskellige dele af kroppen og blev bekræftet af en tilsvarende designet undersøgelse fra Ramazzini Institute (11).

Uansvarlig uvidenhed

Ikke desto mindre ser regeringsorganer som American Federal Communications Commission (FCC) og den München-baserede non-profit organisation International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) ikke noget behov for at ændre deres retningslinjer udstedt i 1996 uanset forskningen eller tilpasse sig den teknologiske udvikling af elektromagnetiske radionetværk, der er sket siden da; de forholder sig fortsat kun til den resulterende varmestråling.

F.eks. er grænseværdierne for mobile radiosendere, der blev fastsat i Tyskland i 1998, ekstremt høje og ignorerer kendte biologiske virkninger af stråling samt interaktionen mellem de forskellige frekvenser på mennesker og miljø (12). Så det er ikke underligt, at advarende røster fra videnskaben bliver ignoreret, hvis ikke dæmpet, især i Europa og USA, mens simple mobiltelefoner bliver opgraderet til smartphones, fra 3G – først 4G – og nu næsten ubemærket af offentligheden til 5G Netværk, hvor ønsket er at forbinde alt med alting i vores moderne verden?

Desværre er der næppe nogen, der tænker på de børn og unge, der som elever udsættes for denne permanente elektromagnetiske bestråling uden i denne sammenhæng noget alternativ.

Mange kender simpelthen ikke sammenhængene, andre mener, at de har sagt alt med buzzwords som mediekendskab og den faglige fremtid, og de få modige forældre og lærere, der tør fremlægge deres bekymringer for skoleledere og skolemyndigheder, sendes hjem i navnet af den fremherskende forskningsopinion betegnelse. Pilotprojektet „Start in die nächste Generation“ (BYOD — Bring your own device), der blev gennemført i Hamborg fra 2015 til 2017, afslørede hårrejsende resultater, nemlig da den grundlæggende belastning målt på et gymnasium i Hamborg ved et enkelt adgangspunkt allerede var på 4.000 mikrowatt pr. kvadratmeter og steg til 18.000 mikrowatt pr. kvadratmeter på grund af idriftsættelsen af elevterminalerne. For Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland (BUND) er 1 mikrowatt pr. kvadratmeter grænseværdien indendørs (13).

Ingen positive effekter

Lederen af OECD-PISA-programmet, den tyske uddannelsesforsker Andreas Schleicher, forklarer, at teknologi i skolerne gør mere skade end gavn (14). Den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie kommer til en lignende konklusion, når han udtaler, at “lærerens personlighed og en klar undervisningsstruktur er afgørende for læringssucces”, og “digital teknologi har ingen særlig relevans” (15). I sin bog “Digital Burnout” advarer datalogiprofessor Markowetz om en “kollektiv adfærdsforstyrrelse” og “tillærte opmærksomhedsforstyrrelser” hos unge brugere, der ser på deres enhed hvert tiende minut i gennemsnit og derfor næsten ikke er i stand til at koncentrere sig i længere perioder (16). Udover disse negative effekter på elevernes adfærd og indlæringsevne er der også problemet med deres datasikkerhed, da it-virksomheder og indholdsleverandører ofte uhindret fisker disse data og bruger dem til annoncering og dermed i sidste ende til at betinge en ønsket shoppingadfærd.

I sidste ende er resultatet en bitter, dyster balance. Forsigtighedstiltag fra statens side kan man åbenbart ikke sætte sin lid til. Forsøg på kritisk at reflektere over massebrugen af ​​tablets, smartphones og den elektromagnetiske stråling, der er nødvendig for driften, ignoreres simpelthen. Forsøg på at begrænse den allestedsnærværende brug af mobile enheder i skolerne er udelukkende rettet mod den personlige brug af disse “gadgets” af unge i skoletiden. I Australien skaber Davidson High School fra Sydney for eksempel overskrifter med det faktum, at alle elever i klasse 7 til 10 skal opbevare deres enheder i forseglede mobiltelefonkasser, når de kommer ind på skolens område, som kun aktiveres til undervisningsformål og i slutningen af skoledagen.

Ændringen, som i starten var ubehagelig, har åbenbart vist sig at være en varig succes, da adfærdsproblemer siden er blevet radikalt aftaget, eleverne er blevet mere fysisk aktive og mere raske, og de unge har fundet en måde at arbejde mere intensivt sammen på. (17). I tyske skoler mislykkes sådanne tilgange normalt, fordi der ikke kan opnås enighed i skoleudvalgene bestående af forældrerådet, elevrådet og lærerkollegiet, eller de skoleregler, der er lavet, ignoreres og ikke efterspørges. Og elefanten i rummet, nemlig børn og unges enorme eksponering for stråling, bliver fuldstændig overset.

Muligheder for afhjælpning

Hvad kan forældre gøre, hvad kan vi gøre som samfund? Grundlæggende er det vigtigt at skabe opmærksomhed om det enorme problem. For at gøre det skal de berørte utrætteligt holde de ansvarlige myndigheder ansvarlige. Mange forældre har lært en hård lektion i, hvor kedeligt og frustrerende det kan være, i kampen for deres børn, især i løbet af de sidste to et halvt år. Desværre forsvinder byrden hverken ved at se den anden vej eller ikke gøre noget. Men man kan jo henvise til, at Federal Office for Radiation Protection, Federal Environment Agency og Europarådets ansvarlige udvalg der begge anbefaler, at skolerne “udelader WLAN og foretrækker kablede løsninger” (18).

I den private sfære, kan der i mindste, træffes en lang række foranstaltninger for at reducere eksponeringen for stråling: foretag kun opkald med et håndfrit system, bær ikke enheden ind mod kroppen i aktiv tilstand, udfør så mange funktioner som muligt i flytilstand, brug LAN-bundne forbindelser og undlad at anskaffe “smart home” enheder.

Unge orienterer sig jo også efter deres forældres, læreres og offentlighedens adfærd. Lad os være en rollemodel for dem med en forsigtig, sundhedsvenlig brug af denne praktiske såvel som perfide teknologi, som monopoliserer og skader os, hvor den burde tjene og gavne.

---

Læs mere her:

Derfor skal der være mobil forbud i skolerne

EWG: SAR værdier bør være 400 gange lavere

Børn og unge – en særlig udsat gruppe

Sundhedsmæssige risici ved elektromagnetisk stråling

Kilder og noter:

*) Willy Meyer, født i 1963, er enlig far til to børn og lærer. Han bor i Hamborg og har været engageret i lokal uddannelse og social forandring igennem to år.

1) https://www.bundesverfassungsgericht.de/SharedDocs/Entscheidungen/DE/2021/11/rs20211119_1bvr097121.html 
2) https://www.bmbf.de/bmbf/de/home/_documents/das-sollten-sie-jetzt-wissen.html
3) Voltaire, Candide. Le Livre de Poche, 1983, side 20.
4) For eksempel landet Berlin: https://www.berlin.de/sen/bildung/schule/digitale-schule/ 
5) https://www.songtexte.com/songtext/nina-hagen-band/tv-glotzer-white-punks-on-dope-6be32ee2.html 
6) https://childrenshealthdefense.org/defender/cellphone-radiation-hunter-lundy-rfk-jr-podcast/
7) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7139347/
8) https://www.youtube.com/watch?v=zSx_yDzxvM8&t=2295s 
9) https://www.iarc.who.int/wp-content/uploads/2018/07/pr208_E.pdf 
10) https://www.emmind.net/openpapers_repos/Applied_Fields-Hazads/Microwave_Effects/Other_Related/2021_Lost_opportunities_for_cancer_prevention_historical_evidence_on_early_warnings_with_emphasis_on_radiofrequency_radiation.pdf
11) https://www.saferemr.com/search?q=NTP og https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29530389/
12) BUND, Digitale medier i skolerne. Hamborg, 2018.
13) På det angivne sted
14) https://www.smh.com.au/education/the-reality-is-that-technology-is-doing-more-harm-than-good-in-our-schools-says-education-chief-20160330-gnu370.html 
15) https://www.youtube.com/watch?v=E5EKy0x55L4
16) Alexander Markowetz, Digital Burnout. Droemer, 2015.
17) https://www.smh.com.au/national/nsw/a-sydney-high-school-banned-mobile-phones-it-had-dramatic-results-20220803-p5b6zf.html#Echobox=1659829516 og https://www.youtube.com/watch?v=mYtbBuTWl0c
18) BUND, på det angivne sted