Jerry Manders otte holdninger til teknologi
Billede: “Selv hvis verden går under, vil min mobil redde mig”, Erik Pevernagie, Wikimedie Commons.
(Se mere nederst i artiklen.)
Jerry Mander (1936-2023) var journalist og forfatter til et dusin bøger. Han var en central grundlægger af anti globaliseringsbevægelsen (1993) og en morderisk kritiker af teknologi og kapitalisme.
Han var en af de få, der fra starten satte spørgsmålstegn ved teknologiens gyldne løfter.
Manders foragt for teknologi var en ensom stemme under den berusende tilblivelse af Bay Area-teknologiindustrien eller Silicon Valley.
Kætteren Jerry Mander
Jerry Manders blev tidligt betragtet som intet mindre end kættersk. Han fastholdt, at det vildledende udtryk “kommunikationsteknologi” slet ikke handlede om at imødekomme kommunikation, men snarere om at centralisere kontrol. Han
Jerrys paria status blev perfekt opsummeret ved en forelæsning, han holdt i 1995, arrangeret af Stanford University.
Efter at han havde advaret det tætpakkede auditorium om, at en kultur baseret på computere ville dræbe både Jorden og demokratiet, blev publikum særdeles rasende. At udtale sådanne ord var det samme som at fortælle dem, at der ikke var nogen Gud.
Efter Jerrys forelæsning kæmpede dataloginørder sig frem for at fornærme ham i næsten en time. Den ene efter den anden råbte med knytnæverne i vejret skældsord efter ham som f.eks.: “Du er en dinosaur!” “Du vil blive efterladt i støvet!” “Gå tilbage under din sten, gamle mand!”, mens Jerry, forvirret, bebrillet og helt sikkert overrumplet af angrebet, sad på scenen med armene beskyttende om sig selv som en spændetrøje.
Hans to mest indflydelsesrige bøger om emnet var Four Arguments for the Elimination of Television (1978) og In the Absence of the Sacred (1991).
Treogtyve år senere er Jerrys tro på teknologiens farer blevet almindeligt accepteret.
Jaron Lanier, computer scientist og teknologifilosof, hyldede visdommen i Four Arguments i sin bog fra 2018 Ten Arguments for Deleting Your Social Media Accounts Right Now. En bog, der er kritisk over for hele den forretningsmodel, der styrer de sociale medier, og som lever af at høste vores data og vores kommunikation for bedre at kunne manipulere os.
Jerrys sidste bog, 70 Ads to Save the World (2022), blev udnævnt som finalist i 2023 af Independent Book Publishers Association for deres Benjamin Franklin Award i kategorien Political & Current Events. I 70 Ads skildrer Mander sin udvikling fra virksomhedsreklame til non-profit og politisk reklamearbejde og tager læserne med på en rejse gennem oprindelseshistorierne til nogle af de mest mindeværdige anti-establishment-kampagner fra anden halvdel af det 20. århundrede. Mange af hans annoncer og kampagner for miljømæssige og sociale retfærdigheds spørgsmål var ikke kun mindeværdige for årtier siden, de er stadig relevante den dag i dag.
Se mere om Jerry Mander på synergeticpress.com.
Jerry Manders otte holdninger til teknologi
I 2014 organiserede Jerry Mander “Techno-Utopianism & the Fate of the Earth”, en teach-in på Cooper Union i New York City. I hans indledende bemærkninger anbefalede Jerry otte holdninger til teknologi, holdninger som stadig er relevante. Her lånt fra Katie Singers nyhedsbrev.
#1 Forsigtighedsprincippet
Da næsten alt, hvad vi får at vide om teknologi, kommer fra dens fortalere, skal du være dybt skeptisk over for alle påstandene. Hvad er der udeladt af historien? Vi kan ikke længere antage, at ny teknologi er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Det modsatte burde være tilfældet – skyldig indtil det modsatte er bevist. Det er forsigtighedsprincippet. Det skal kodificeres.
#2 Døm aldrig teknologi på den måde, hvor den gavner dig personligt.
Søg altid et holistisk syn på en teknologis indvirkning på naturen, på ressourcer, på mennesker og på fremtiden. Det afgørende spørgsmål er ikke, om det gavner dig, men hvem der har mest gavn af den, og til hvilke formål, og med hvilke konsekvenser?
#3 Slip ideen om, at al teknologi er ‘neutral’, at den kan bruges til godt eller ondt.
Enhver teknologi har iboende, identificerbare sociale, politiske, kulturelle og miljømæssige konsekvenser. Langdon Winner kalder det autonom teknologi. Hvis samfundet accepterer biler, får du veje, der dækker land, olieudvikling og så videre. Det er der ingen vej udenom. Ideen om, at teknologien er neutral, er ikke i sig selv neutral. Den ignorerer iboende farer og lægger skylden udelukkende på brugerne.
#4 Husk, at individuelle teknologier kun er en del af et større net af integrerede teknologier – megateknologi.
Enhver teknologi bygger på stilladset fra tidligere teknologiske opfindelser. Din mobiltelefon kan virke harmløs, men den lille smule stråling, og dens lithium i batterierne har som forudsætning mange års forfærdelig minedrift på oprindelige folks jordområder. Ignorer ikke den infrastruktur, den forudsætter.
#5 Skeln mellem teknologier, der primært tjener det lille samfund, som lokal solenergi og småskalalandbrug, og dem, der i sagens natur fungerer i stor skala, som nukleare fossile brændstoffer og monokulturer.
Favoriser altid førstnævnte.
#6 Accepter ikke moralen om, at når ånden er ude af flasken, kan den ikke sættes tilbage.
Det eneste, der kræves, er offentlig diskussion og empowerment. Lad os begynde i dag.
#7 Når du tænker på teknologi, skal du altid understrege det negative,
som jeg gør, fordi det er det, der normalt udelades fra enhver diskussionen. Dette giver balance. Negativitet er positivt.
#8 Stil direkte spørgsmål om den fortsatte levedygtighed til ethvert system, der har et åbenlyst, iboende behov for at drive konstant vækst på en begrænset planet, som er motiveret af egeninteresse og profit, og som er amoralsk i lyset af åbenlyse ødelæggelser.
Et sådant system kan have været levedygtigt på et meget tidligere tidspunkt på denne planet, hvor der var rigelige ressourcer og natur. Men det er nu klart forældet.
“Even if the world goes down, my Mobile will save me”, Erik Pevernagie, oil on canvas (100 x 100cm)
Hvis vi ikke imødegår angrebet af overtrædelsens snigende trivialitet i vores daglige miljø og gradvist mister grebet om den gennemtrængende snert af apati og respektløshed, er vi nødt til uigenkaldeligt at omstrukturere vores tænkning og justere mekanismen for vores handlinger.
At tage alt for givet og acceptere noget ubestridt, kan skabe disjunktion, vække ekstrem hjertesorg og endelig gøre vores levevis til en plage.
Hvis folk går uden om tingenes essens og undviger den virkelige substans i deres ord, fordrejer de kernen af det budskab, de forventes at levere. Hvis vi ikke er parate til klart at præcisere indholdet af vores tænkning eller ubestridt at ‘navngive’ kvaliteten af de kolde, hårde kendsgerninger, fortjener vi at blive intellektuelt afvist.
Afhængigheden af vores mobiler kan snigende låse op for onde handlinger ved hjælpeløst at overgive sig til plagen af åbenlys ligegyldighed, arrogant uopmærksomhed, flyvsk bi-foring og sofistikerede hævnhandlinger. Smartphones kan fjerne positive punkter i vores liv og i øvrigt fortrylle os med øjeblikkelige selfies, men hos nogle kan de ubønhørligt udløse lurvede og foragtelige praksisser.
Martin Luther bekræftede, at han ville plante sit træ i dag, selv når verden går under i morgen.
Nutidens generationer er overbeviste om, at deres mobiler vil redde dem under alle omstændigheder.
Smartphonen er blevet en ung guddommelighed, der legemliggør det ultimative ønske og redder os fra at drukne eller mangel på omsorg og bekymring. Det er indbegrebet af lykke, der omfatter nydelse og tilfredshed, men tillader bestemt ikke ve og depression.
Teknologi er blevet en ny guddommelighed og forventes at være den ultimative frelser. IT-producenternes bearbejdningsmetoder vil altid tilfredsstille deres troende, da de ufortrødent vil finjustere deres eftertragtede hardware- og softwaregaver.
Men i en verden, hvor lykke er blevet en social pligt og tristhed en offentlig forbrydelse, åbner livet sig uundgåeligt i en kalejdoskopisk maskerade og en forvirrende karrusel af falskneri.
Så længe vi beholder elefanten i rummet og bliver ved med at ignorere den, vil vi ikke være i stand til at aflære folk fra at ‘phubbe’ deres vej gennem livet.
Den omsluttende algoritme for lykke kan efterlade mange forvirrede eller fortabte i oversættelsen, mens de snubbende stoler på deres smartphones som et skjold mod indtrængen fra omverdenen.
(2017)
Læs mere her:
Tilføj en kommentar