Fakta: ICNIRP (Den Internationale Kommission for Ikke-Ioniserende Strålingsbeskyttelse) er teleindustriens private NGO, registreret i Tyskland. Den er ikke mere international end dens navn og er ikke forpligtet i forhold til internationale konventioner eller andet. Den er selvsupplerende og medlemmerne af dens videnskabelige komité udpeges internt. Alle medlemmer følger det termiske paradigme: Kun opvarmning har sundhedseffekter.

Påstanden fremføres bl.a. i teleindustriens pjece (2020): ‘Mobilmaster og – antenner. Udbygning af mobilnet’:

WHO har sammensat en uafhængig kommission af videnskabsfolk med ekspertise i netop radiosignalers virkning på mennesker. Denne kommission, kaldet ICNIRP*, har udarbejdet anbefalinger til grænseværdier, som de danske myndigheder har tilsluttet sig. Både WHO og de danske myndigheder følger forskningen og udviklingen tæt og vurderer løbende, om der er anledning til at ændre på anbefalinger og grænseværdier.

*) ICNIRP står for International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection. Det er en uafhængig organisation, som støttes af ikke-kommercielle interesser som f.eks. nationale regeringer, EU, WHO og den internationale arbejdstagerorganisation ILO. Det videnskabelige arbejde i kommissionen aflønnes ikke. Du kan læse mere om ICNIRP på: www.icnirp.de.

Danmarks Radio kalder i en artikel (2020) ICNIRP for “den internationale myndighed ICNIRP”, hvilket heller intet har med virkeligheden at gøre.

Hvem og hvad er ICNIRP i praksis?

For de fleste er ICNIRP blot et akronym eller en forkortelse. Som forbruger får du at vide, at ICNIRP kun arbejder som en videnskabelig komité uden nogen indflydelse, det være sig fra industrien eller de statslige myndigheder. Men sådan forholder det sig absolut ikke:

1. ICNIRP består af en hovedkommission på 14 medlemmer og 4 siddende komiteer, samt et antal konsulenter, som hævder ikke at repræsentere andre end sig selv.
   
   • Medlemslisten består først og fremmest af fysikere og statistikere, som har tætte forbindelser til el- og mobilindustrien samt det militærindustrielle kompleks. ICNIRP er på ingen måde et lægefagligt ekspertpanel som f.eks. IARC (International Agency on Research on Cancer) som faktisk er en organisation under WHO.
     
   • Kritik af ICNIRP blev bl.a. fremlagt i en rapport fra juni 2020 af to medlemmer af EU-Parlamentet, – Michèle Rivasi (Europe Écologie) og Klaus Buchner (Ökologisch-Demokratische Partei), den var financieret af Greens/EfA gruppen i EU Parlamentet. Rapporten belyser ICNIRP’s tætte forbindelser til netop telebranchen og næringslivet.
     
   • Investigate Europe, et team af efterforskende journalister, påpegede i 2019 eksistensen af ​​et “ICNIRP-kartel”, som fremmer ICNIRP-retningslinjerne ved at foretage partiske gennemgange af den videnskabelige litteratur, således at sundhedsrisici ved EMF-eksponering minimeres.
     
   • Ser man på ICNIRP-kommissionen, er det let at se, at medlemmer har meget ens holdninger til centrale spørgsmål. F.eks.: “Trådløse netværk er absolut sikre at bruge for alle inden for sikkerhedsgrænserne fastsat af ICNIRP.” 
     
   • De videnskabelige vurderinger foretaget af ICNIRP’s eksperter modsiger ofte vurderinger fra forskere uden for organisationen. Når ICNIRP kommissærerne er placeret i nationale videnskabelige komitéer med uafhængige forskere kan de drage konklusioner, der modsiger ICNIRP’s synspunkter. Disse divergerende synspunkter blev bl.a. udtrykt i en rapport (2021) fra Berenis-komiteen i Schweiz, der satte spørgsmål ved ICNIRP’s opfattelse af, at deres grænseværdier beskytter alle borgere på lige fod, det hollandske sundhedsråd gik imod ICNIRP i en rapport (2020) ved at anbefale at frekvensbåndet 26 GHz ikke skal anvendes til implementering af 5G. Dermed har Martin Röösli, medlem af ICNIRP og BERENIS, samt Eric van Rongen og Anker Huss, begge medlemmer af ICNIRP og det hollandske sundhedsråd, sagt god for begge modsatrettede synspunkter.
     
   • Australske Rodney Croft blev valgt som formand for ICNIRP i 2020. Rodney Croft er uddannet speciallæge i psykiatri. Den forrige formand, hollandske Eric van Rongen er nu næstformand.
     
2. Man hævder at være udelukket fra industriens og nationale strålebeskyttelsesorganisationers lobbyvirksomhed.
   
   • Det er veldokumenteret, hvordan ICNIRP med penge fra industrien fik skabt sig plads i WHO med det internationale EMF-projekt, TIEMFP, der de facto er koordineret med ICNIRP og bemandet af ICNIRP-medlemmer. Kontoret ledes af en antennespecialist Emilie van Deventer, samt hendes sekretær. WHO har givet kontoret ansvar for arbejdet med at fremme de fælles internationale retningslinjer, hvilket TIEMFP gør ved at bruge ICNIRP-medlemmer samt dets venner til at fremme ICNIRP’s retningslinjer. Det sker på kollisionskurs med bl.a. WHO’s kræftinstitut IARC.
     
   • Deventer overtog posten efter Prof. Michael Repacholi, (fysik og strålingsbiologi). Repacholi var hovedstifter af og ICNIRP’s første formand fra 1992 til 1996, siden har han været æresformand og ikke-stemmeberettiget medlem. Han forlod ICNIRP i 1996 for at blive leder i det nyoprettede EMF Project, et projekt der skulle gennemgå ICNIRP’s arbejde med grænseværdier og stråling og altså vurdere sundheds- og miljøeffekter af eksponering for statiske og tidsvarierende elektriske og magnetiske felter i frekvensområdet 0-300 GHz. Blot få måneder efter at Repacholi forlod sin stilling som leder af EMF-projektet i 2006 blev Repacholi industrikonsulent hos Connecticut Light and Power Co. (CL&P)
     
   • EMF-projektet har i betydelig grad fungeret for teleindustriens sponsormidler. Repacholi har overfor NRK (norsk public service-udbyder) indrømmet, at midler fra industrien blev formidlet til WHO, da han blev sat i spidsen for EMF projektet. Da WHO ikke kunne ikke modtage penge fra industrien, blev der truffet foranstaltninger til, at industrien kunne betale penge til Repospolis gamle arbejdsplads, Royal Adelaide Hospital, som igen overførte pengene til WHO. Det var ikke noget problem for Repacholi.
     Arbejdet med at gennemgå den eksisterende forskning på området, blev bl.a. udført med hjælp fra et WHO koordineringsudvalg. Referaterne fra møderne giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor industriuafhængigt dette arbejde var. Blandt de såkaldte uafhængige medlemmer var repræsentanter for både teleindustrien og det militær industrielle kompleks: Motorola, Bouyguestetelecom, Mannesmann Mobilfunk, Nokia Research Centre, National Grid Company, Lucent Technologies / Bell Labs, Ericsson Radio Systems, US Army, US Air Force, Vodacom, Swisscom, British Telecom, Cellular Telecommunications Industry Association og andre. Flere forskere sammenligner situationen grænseværdierne for EMF med de store afsløringer omkring tobaksvirksomheder og indflydelsen fra blandt andet WHO.
     
   • Kræft- og EMF-forskerne Lennart Hardell og  Michael Carlberg uddyber i en artikel (2020) problemet med de økonomiske interessekonflikter i ICNIRP og i europæiske «ekspertgrupper» samt sundhedsmyndigheder. De understreger vigtigheden af uafhængighed af teleindustrien.
     
3. Afgåede medlemmer erstattes af nye medlemmer valgt af de nuværende medlemmer.
   
   • Nye medlemmer af ICNIRP vælges af de siddende medlemmer, ICNIRP er således selvsupplerende. Sådan har det været, siden man udskilte komitéen fra det internationale strålingsagentur IRPA i 1992 og siden IRPA startede en undergruppe for ikke-ioniserende stråling i 1973. Sandsynligheden for, at der bliver lukket eksperter ind i ICNIRP, som har en anden videnskabelig vurdering af de elektromagnetiske felters (EMF) påvirkning på levende væsner, end de siddende medlemmers, er derfor meget ringe.
     
4. ICNIRP’s udvælgelseskriterier og deres begrundelse for udvælgelsen af ​​nye medlemmer er ikke offentligt tilgængelige. Kun medlemmerne ved, hvorfor en person er blevet udvalgt til gruppen.
   
5. ICNIRP er ikke ansvarlig for nogen af de videnskabelige beslutninger, det har truffet.
   
   • Teleindustrien og de nationale myndigheder har valgt at bruge ICNIRP’s grænseværdier for stråling. Derved er de juridisk ansvarlige for evt. sundhedsrisici, som forårsages af de enheder, de fremstiller, selvom de overholder ICNIRP’s retningslinjer. Med andre ord ICNIRP undgår det juridiske ansvar, som forbliver hos operatørerne i marken. Medlemmerne selv er kun ansvarlige over for “Gud og historien” for alle de rigtige eller forkerte beslutninger, de måtte træffe.
     
     For fuldt ud at forstå betydningen af den fuldstændige mangel på tilsyn med ICNIRP’s drift, skal det huskes, at de grænseværdier som anbefales af ICNIRP er de eneste retningslinjer, der bruges af den industri, som fremstiller og driver det trådløse kommunikationsudstyr samt den tilhørende infrastruktur over det meste af verden. Grundlæggende legitimerer ICNIRP’s grænseværdier driften af ​​en teleindustri, som i 2019 havde en årlig værdi på cirka 1,74 billioner dollars på verdensplan.
     
   • I sin anbefaling af ICNIRP’s grænseværdier indskriver EU et forbehold. Det er nemlig ikke EU, men medlemsstaterne selv, der er ansvarlige for at beskytte deres borgere. Landene kan vælge at indføre bedre beskyttelse og opfordres i øvrigt til at tage hensyn til både risici og fordele ved teknologien og til at informere offentligheden
     
6. Ingen kan kontrollere, hvordan ICNIRP opnår sine anbefalede sikkerhedsretningslinjer.
   
   • ICNIRP’s retningslinjer bliver automatisk gjort til bl.a. både norske og danske regler – uden nogen form for oversættelse. Det er et demokratisk problem, for i det tunge læsestof er der indpakket antagelser, som forbliver usynlige. På den måde bliver både forståelsesrammer samt industri- og magtstrukturer solidt cementeret.
     
   • Sundhedseffekter, der ikke kan kædes sammen med en grænseværdi for eksponering (termisk effekt), overlader ICNIRP til andre – og fraskriver sig ansvar. ICNIRP råder alle til, der skal vurdere forskning, at de skal bruge ICNIRP’s metodik, hvilket automatisk gør dem blinde. Metodikken er en “mekanistisk” model, hvor årsager og virkninger skal undersøges mest muligt i et laboratorium, så sikre, kvantitative modeller kan udvikles. Da medlemmer af ICNIRP har nøglestillinger i de udvalg og råd, der har størst indflydelse på regeringernes politik i vores del af verden, betyder det, at konklusionerne i disse undersøgelser altid forbliver de samme – at resultaterne “ikke er bevist med tilstrækkelig sikkerhed” osv. Når det ikke er etableret med ICNIRP’s metodik tæller det ikke med, at det længe er blevet fastslået, at “svag” “ikke-ioniserende” stråling er en miljømæssig stressfaktor med mindre eller større sundhedsmæssige effekter.
     
   • ICNIRP’s grænseværdier for eksponering er ens for alle befolkningsgrupper. Dvs. babyer, børnehavebørn, skolebørn, gravide, kronisk syge, ældre og særligt overfølsomme mennesker må udsættes for lige så megen eksponering som andre befolkningsgrupper, det på trods af at den videnskabelige evidens viser, at børn, gravide og andre sårbare grupper er meget mere følsomme overfor stråling end andre mennesker.
     
7. Ingen kontrollerer ICNIRP’s drift.
   
   • ICNIRPs vigtigste protektor er Tyskland. Det føderale ministerium for miljø, naturbevaring og nuklear sikkerhed (BMU) i Tyskland har leveret 70-80% af støtten til ICNIRP i hvert de sidste 3-4 år. Det fremgår af BMU og ICNIRP. Støtten har været kendt længe, men omfanget af finansieringen er først kommet frem efter en forespørgsel til BMU fra Microwave News. ICNIRP får endvidere stillet et “gratis” kontorlokale til rådighed hos Federal Office for Radiation Protection (BfS) i Oberschleiβheim nær München.
     
     Microwave News skriver, at de øvrige agenturer, der støtter ICNIRP, bl.a. er: Den Europæiske Unions program for beskæftigelse og social innovation “EaSI” (2014–2020), International Radiation Protection Association (IRPA), Australian Radiation Protection and Nuclear Safety Agency (ARPANSA) og New Zealand Health Ministry.
     
8. ICNIRP er ikke juridisk ansvarlig for sine videnskabelige udtalelser. Det juridiske ansvar er begrænset til, hvad medlemmerne siger. Det er kun retningslinjer, og ingen er forpligtet ved lov til at bruge dem. Selvom instruktionerne viste sig at være forkerte, kan ingen lovligt sagsøge ICNIRP.

Figur 33: ICNIRP – forskningsfond bygget til territorialt forsvar? ICNIRP – The International Commission on Non Ionising Radiation Protection standardiseringsorganisation for strålebeskyttelse, netværksopbygger, lobbyist – leverer en beregningsmodel for grænseværdier kun for akutte tilfælde varmeskader – beregner ud fra væv som homogen masse uden følsomme mekanismer – tager ikke hensyn til effekter på det ydre miljø (planter, dyr, fugle…) – anbefaler forskningsgennemgange for at fastslå evt. andre former for skader – ikke en forsigtighedstilgang, men erhvervsliberal – opbygger netværk af forskere (14 medlemmer og Scientific Expert Group, SEG) – Selvrekrutterende, ugennemsigtig organisation – tæt knyttet til FN-systemet – leverer et færdigt koncept, med en forståelsesmodel og legitimitet Dagens ICNIRP-medlemmer – tætte personlige bånd til IEEE, den trådløse industri og WHO’s The Internationalt EMF-projekt – irrelevant faglig baggrund – ingen har fundet skadelige effekter – ingen har overvejet 4G, 5G, bidød, fugledød, insektdød, problemer for planter, træer, skove eller krybdyr Ansvarsfraskrivelse: ICNIRP flytter ansvaret for “ikke-termiske effekter” til stater og arbejdsgivere og hos WHO

Du finder flere påstande og myter her:

Påstande eller myter: Hvad er Fakta?

Læs mere her:

Trenger du referanser til kritikk av stiftelsen ICNIRP?

“Eksperterne”

Tidligere ICNIRP-medlem tager afstand fra ICNIRP og grænseværdier

FCC’s og ICNIRP’s grænseværdier er ugyldige

ICNIRP’s trylleri og illusion

Den sørgelige historie om eksponering for mobilstråling – hvordan kom vi hertil?

5G tester grænserne for tillid

Grænseværdierne for EMF og den virkelige verden – et engelsk perspektiv