Kampen for at få lov til at eksistere uden smartphone og internet

Illustration: Lånt fra Analogiseringsstyrelsen

May Day afholdte den 29. maj 2026 konferencen “Mental sundhed – hele livet!”. Konferencens udgangspunkt var, at mental sundhed ikke opstår af sig selv – den skabes gennem bevidste valg i hverdagen.

Et af foredragene var ‘Analoge rettigheder – om kampen for at få lov at kunne eksistere i Danmark uden smartphone og internet’.

Bag foredraget stod Anders Kjærulff, journalist, der sammen med Jesper Balslev bl.a. står bag tænketanken Analogiseringsstyrelsen – analogist.dk, som blev stiftet i 2018.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, siger vore politikere og glemmer, at 23-25 procent, over en million borgere, ikke er digitale. Hvordan sikrer vi de analoges rettigheder – og hvad kan du selv gøre? 

Foredraget, der varer 42 min, finder du her: https://youtu.be/y9AUijqm8e4?si=gc0_VXSzVcQ4cLq2

Anders Kjærulff er teknologikritiker og analogist. Journalist, etisk hacker og podcaster. Har lavet radio i 30 år og står bag tænketanken Analogiseringsstyrelsen – analogist.dk – sammen med Jesper Balslev. Har udgivet bogen Analogiseringsstyrelsen – fordi verden er analog og mennesket er smukt, Jensen og Dahlgaard, 2022. Se den her

Om Analogiseringsstyrelsen:
Analogiseringsstyrelsen er en tænketank for konstruktiv digitaliseringskritik. Formålet er at skabe brudflader og nye perspektiver på samfund, teknologi og levet liv, uden at græde nostalgisk over de tabte gamle dage. For os rummer både digitale og analoge løsninger muligheder og problemer og skal bruges med omtanke.

Analogisering er rettidig omhu og en både nødvendig og naturlig forberedelse på den post-digitalistiske tidsalder, vi er på vej ind i.

Analogisering er ideer, mennesker der rører ved hinanden, bruger deres hjerner og som møder modstand. Det er processer der måske bliver gjort mere besværlige, fordi det er i besværet det sjove er – og arbejdspladserne.

Analogiseringsstyrelsen hjemmeside: https://analogist.dk/

Læs mere her:

Please follow and like us: