Forbundsrådet i Schweiz vil begrænse ankemuligheden overfor mobilmaster
Foto: MOHD HASRUL NIZAM BIN SABANI, Unsplash
Det schweiziske Forbundsråd vil begrænse borgerrettighederne kraftigt i forbindelse med opsætning eller opgradering af mobilmaster. En appel skal nu koste op til 10.000 franc svarende til ca. 82.000 kr.
I ugevis har kritiske organisationer protesteret heftigt mod en planlagt revision af telekommunikationsloven (TKG), hvor en høringsproces i øjeblikket er i gang. De kalder det “mundkurvsloven”.
Der indsamles underskrifter og der er annonceret en folkeafstemning. Den planlagte revision kan blive et stort tilbageslag.
Det skriver infosperber.ch den 22. marts 2026.
Kernen i Forbundsrådets forslag er en økonomisk hindring
Med den nye lov vil det ikke længere være muligt at indgive gratis indsigelse med opsættende virkning grundet problemer med stråling i forhold til antenneprojekter. I stedet vil det kun blive muligt at klage direkte mod forudbetaling af omkostningerne på flere tusinde franc, afhængigt af kantonen. Proceduren for byggetilladelser på kommunalt niveau vil dermed kun være nødvendige for byggerelaterede spørgsmål og ikke længere for ændringer i anlæggenes drift. Det kræver dog en lovændring.
En besværlig højesteretsafgørelse
Forbundsrådets højesteret har fastslået, at antenner, der opererer med en såkaldt korrektionsfaktor og derfor overstiger den relevante grænseværdi på bestemte punkter, kræver en byggetilladelse.
Der mangler ofte gennemsigtig information fra operatører og effektiv kontrol for adaptive antenner, hvorfor kommunerne kan afvise et byggeprojekt eller udsætte det på ubestemt tid. Tidligere havde Forbundsrådet forsøgt at løse dette problem på forordningsniveau ved hjælp af såkaldte “mindretalsprocedurer”. Det betød at beboerne ikke blev informeret om, at en antenne pludselig fik tilladelse til at udsende stærkere stråling. Ved udgangen af 2023 var næsten 400 antenneinstallationer i drift alene i kantonen Bern, der brugte en korrektionsfaktor, men uden de nødvendige byggetilladelser.
Se mere her:
Problemet ønsker den planlagte lovændring at løse ved at legalisere denne praksis og overføre ansvaret til de kantonale myndigheder. Selvom det schweiziske netværk er blandt de bedste i Europa, besluttede Nationalrådet og Statsrådet for to et halvt år siden, at udbygningen af det schweiziske mobilnetværk skal fremskyndes. De fastsatte dog, at antennerne ikke måtte udsende mere energi.
Det overordnede agentur, Bundesamt für Kommunikation (Bakom), beskriver udkastet til den nye procedure således: “Operatører af mobiltelefonantenner skal fremover rapportere idriftsættelse – hvad enten det er første gang eller efter en ændring af en antenne – til den ansvarlige myndighed i en separat procedure. Meddelelsen skal indeholde det såkaldte datablad for stedet, som indeholder tekniske oplysninger og beregninger for antennen. Den ansvarlige myndighed vil gennemgå databladet for stedet. Hvis den på baggrund af dokumenterne fastslår, at reglerne er overholdt, vil den informere operatøren om sin beslutning. I princippet må mobiltelefonantennen først tages i brug efter denne meddelelse.”
En indsigelse fra de berørte beboere, før antennen tages i brug – for eksempel på grund af forventede strålingsemissioner – er ikke omfattet af denne nye procedure. Der kan dog indgives en klage, men i modsætning til de aktuelle indsigelser, bør en sådan klage ikke have opsættende virkning.
“Det vil helt sikkert have en afskrækkende effekt”
Hvad Forbundsrådet udelader i sin kommunikation er, at den primære hindring for en sådan appel ville være penge. Michael Fretz, en advokat fra Aarau, der har ført adskillige antennesager helt til Forbundshøjesteret, udtaler: “Denne ændring ville helt sikkert have en afskrækkende effekt. Den juridiske vej forbliver formelt åben, men at forfølge den kan under visse omstændigheder forekomme økonomisk urimelig.”
Ifølge advokat Fretz kan de nye appelprocedurer hurtigt blive dyre. Der skal skelnes mellem processuelle omkostninger og partsomkostninger. Førstnævnte henviser til omkostningerne for den myndighed, der afgør appellen. Sidstnævnte henviser til eventuel refusion af advokatsalærer fra den vindende part. “Groft set taler vi om 5.000 til 10.000 franc pr. instans.”
Yderligere tilsyn vil blive elimineret
Ændringen vil være et alvorligt slag for de organisationer, som modsætter sig øget radiofrekvent stråling. Foreningen “Beskyttelse mod stråling“, som støtter beboere i hele Schweiz, der modsætter sig antenneprojekter, er bekymrede. De indsamler underskrifter og planlægger at aflevere dem til det føderale kommunikationskontor (BAKOM) i Biel i en protestmarch.
Formanden Rebekka Meier er tydelig: “Hvis dette udkast bliver lov, vil vi iværksætte en folkeafstemning. Vi kan hurtigt indsamle de nødvendige underskrifter.” Ifølge en analyse fra foreningen indeholder 2/3 af byggeansøgningerne om mobilmaster allerede alvorlige fejl. De opdages udelukkende gennem de frie indsigelser, som beboerne indgiver, efter at de har gennemgået dokumenterne i byggeansøgningen.
I en erklæring skriver foreningen: “De nye lovbestemmelser vil føre til, at udvidelsen af mobilnetværket stort set bliver ukontrolleret. Andelen af defekte installationer vil stige, og manglerne vil blive mere alvorlige. Som følge heraf ville befolkningens eksponering for stråling stige betydeligt i forhold til i dag.”
Mobilnetoperatører understreger konsekvent, at det vil være håndterbart, fordi beskyttelsesniveauet i Schweiz allerede er højt, med en forholdsvis lav sikkerhedsgrænse for installationer. Tidligere har de altid krævet betydeligt højere grænser og hævdet, at mobiltelefonstråling stort set er harmløs (Se Infosperber), men sundhedsrisici kan ikke udelukkes.
Derudover er der en videnskløft i forhold til potentielle kombinerede effekter med andre miljøfaktorer samt genetiske eller fysiologiske prædispositioner, som ikke let kan identificeres og tages højde for i observations- og eksperimentelle undersøgelser. Derfor kan reaktioner på stråling, for eksempel hos elektrohypersensitive individer, betragtes inden for rammerne af en sårbarheds-stress-model.
Det er for eksempel tænkeligt, at selv den mindste overbelastning eller stress – som stråling fra mobiltelefoner eller mobilmaster – vil udløse symptomer hos visse individer, mens andre ikke oplever symptomer.
Bliver de grundlæggende rettigheder for særligt sårbare personer krænket?
Den voldsomme modstand mod den føderale regerings planer kan forklares ved, at der er så mange mennesker i Schweiz, der hævder at de er særlig alvorligt påvirket af elektromagnetisk stråling. Mange af dem er aktivt involveret modstanden mod udvidelsen af mobilnetværket i Schweiz. Mange af dem er også under betydeligt økonomisk pres, da deres helbredsproblemer tvinger dem til at forlade arbejdsstyrken, hvilket efterlader dem uden arbejdsindkomst og med ringe chance for at modtage en invalidepension. Ved at indgive frie indsigelser har de indtil videre formået at forsinke antenneprojekter i deres nærhed og dermed undgå at skulle flytte.
Det er derfor ikke overraskende, at kritikere af Forbundsrådets forslag hævder, at det er forfatningsstridigt. Forbundsforfatningen garanterer adgang til domstolene, en garanti der også omfatter visse former for støtte til personer, der ønsker at forfølge retssager uden at have de nødvendige ressourcer. For advokat Michael Fretz afhænger det derfor af den enkelte sag, om garantien for adgang til domstolene kan blive påvirket.
I sin meddelelse vedrørende forslaget lader Forbundsrådet dette følsomme punkt være uadresseret. I sin supplerende rapport om forslaget anføres det blot, vedr. beskyldningen om forfatningsstridighed, at telekommunikation er et anliggende for den føderale regering.
Yderligere juridiske konflikter og nye teknologier
Det at det føderale kommunikationskontor (BAKOM) ønsker at gribe så drastisk ind i den fysiske planlægning i henhold til telekommunikationsloven, skaber bestyrtelse. Den fysiske planlægger Daniel Laubscher, der rådgiver adskillige kommuner i kantonen Bern om håndtering af antenner, ser udkastet som en krænkelse af kommunernes jurisdiktion, der fungerer som bygningsmyndigheder. Hans mistanke er, at formålet med den nye lov er at give kantonerne beføjelse til at godkende antenner uden de tilladelser, der i øjeblikket kræves. Han argumenterer for, at grundlaget for godkendelse af adaptive antenner stadig mangler, fordi der mangler effektiv kontrol, og at operatørerne ikke specificere præcist nok, hvem der vil blive påvirket af strålingen, og hvordan.
Han ser desuden lovudkastet som værende i direkte konflikt med forskellige aspekter af nationale og kantonale bygge- og fysiske planlægningslove. Om Forbundsrådets tilgang kan give den nødvendige afklaring, er fortsat usikkert.
Læs mere her:
