Effekter af elektromagnetisk stråling (RF-EMF) på neurotransmittere og hjernefunktion
Illustration: Grafik fra Hu et al. 2021. Effekterne af HF-EMF-stråling på neurotransmittere i hjernen og de mulige virkningsmekanismer.
Kinesisk forsknings review: Hjerneorkestret er ude af takt.
Det kinesiske forsknings review “Effekter af højfrekvent elektromagnetisk stråling på neurotransmittere i hjernen” (Hu et al. 2021) giver en overbevisende evidens for, at de elektromagnetiske felter i mobilkommunikation har en massiv indflydelse på hjernens stofskifte før og efter fødslen.
Især børn påvirkes af de negative effekter på hukommelse, indlæring og adfærd.
Gennemgangen af forskningsstudiet er oversat til dansk fra artiklen i diagnose:funk fra den 16. oktober 2025. Understregninger er tilføjet og link er rettet således at de, hvor det er muligt, henviser til danske oversættelser.
Neurotransmittersystemet – tankens hjerte
Reviewet af Hu et al. (2021) “Effekter af radiofrekvent elektromagnetisk stråling på neurotransmittere i hjernen” blev diskuteret i ElektrosmogReport 4 /2022. Studiets resultater har dog fået fornyet relevans på grund af den aktuelle diskussion om digitale mediers virkninger på børn og unge, faldet i lærings- og tænkepræstationer samt debatten om smartphoneforbud. Hu et al. viser, hvordan elektromagnetiske felter i frekvensområdet for mobilkommunikation (herunder WLAN) påvirker neurotransmittersystemer i hjernen – især glutamat / NMDA, dopamin, serotonin, GABA og acetylcholin. Disse systemer styrer vores tænkning og læringsprocesser. To centrale udsagn i studiet:
- “Sammenfattende tyder disse studier på, at RF-EMF, afhængigt af intensiteten af strålingseksponering, kan føre til metaboliske forstyrrelser af monoamin-neurotransmitterne i hjernen og teoretisk føre til unormal følelsesmæssig adfærd (s. 4).”
- “Selvom vi begrænser os til den biokemiske ubalance for at forenkle forklaringen på ændringerne i de enkelte neurotransmittere, fortjener de kombinerede effekter af neurotransmitterne stadig opmærksomhed. Det er også muligt, at de forskellige neurotransmissionseffekter efter RF-EMF-eksponering hos dyr skyldes kombinerede effekter i forskellige hjerneområder, såsom neurofysiologiske ændringer, stigning i calcium og ROS og dermed skader på cellemembranen og de efterfølgende signalændringer (s.11).”
Forfatterne kommer frem til tre centrale resultater, at højfrekvente elektromagnetiske felter (HF-EMF) fører til:
- Ubalance i neurotransmittere (biokemisk dysregulering)
- Oxidativ stress og apoptose (cellulær skade)
- Adfærds- og hukommelsesændringer (funktionelle konsekvenser)
Tilsammen giver de billedet af en patofysiologisk svækkelse af hjernen:
- RF-EMF’er kan forstyrre balancen mellem excitation og hæmning.
- Kognitive funktioner som indlæring, hukommelse og opmærksomhed kan påvirkes.
- Især udviklende hjerner (fostre, børn) er mere følsomme, fordi deres neurale netværk og neurotransmittersystemer stadig udvikler sig.
- Ændringerne er frekvens- og dosisafhængige.
Desynkronisering af endogene rytmer i hjernen
Studiet af Hu et al. bekræfter hovedteserne i publikationen Overblik nr. 4: Har mobiltelefoner indflydelse på hjernen?: RF-EMF-stråling fører til desynkronisering af endogene rytmer i hjernen – centrale processer kommer ud af synkronisering, og neuronal interaktion forstyrres massivt. Det har konsekvenser for indlæring, hukommelse og adfærd – og kan endda føre til neurologiske og neurodegenerative lidelser. Hu et al. dokumenterer i detaljer, hvilke neurotransmittere der bringes ud af balance af HF-EMF. Forfatterne formulerer forsigtigt, men klart, at sådanne ændringer kan indikere permanente forstyrrelser i neuronale netværk, især strukturelle ændringer i hippocampus (læringscenter), hvis de forekommer hyppigt eller tidligt, f.eks. i udviklingen.
Disse resultater skal indarbejdes i den aktuelle diskussion om “digital uddannelse” og om smartphone-forbud i daginstitutioner og skoler. For at sige det direkte: Eksponering for stråling fra smartphones og Wi-Fi gør dig dum! Især i samspil med psykosociale skader som sensorisk overbelastning og afhængighed. “Ingen vej ud af smartphone-epidemien uden at tage højde for resultaterne af hjerneforskningen“ er derfor den programmatiske titel på artiklen af Teuchert-Noodt / Hensinger. Den eksplosive karakter af resultaterne om effekterne af EMF på hjernen blev imponerende forklaret af neurobiologen Dr. Keren Grafen i sit interview: “Det er på høje tid, at de negative effekter af radiofrekvente EMF’er på hjernens udvikling hos børn og unge tages alvorligt!”
Betydning og funktion af neurotransmittere
For at forstå vigtigheden af reviewet af Hu et al., er et par bemærkninger om betydningen af neurotransmittere på sin plads. Vores hjerne er et meget dynamisk netværk af milliarder af nerveceller. Disse celler kommunikerer via bittesmå kemiske budbringere – neurotransmitterne. De er det sprog, som hjernen tænker, føler og lærer på. Hver enkelt nervecelle kan generere elektriske signaler – såkaldte aktionspotentialer. Når en neuron “udløses”, løber en lille elektrisk spænding hen over dens cellemembran og bevæger sig til synapserne, kontaktpunktet til andre nerveceller. Her bliver det elektriske signal kemisk: neurotransmittere frigives, krydser den synaptiske kløft og binder sig til receptorer i den næste celle. Det skaber et fascinerende samspil mellem elektrisk og kemisk kommunikation, der ligesom et præcist orkester styrer al tænkning, følelse og handling.
Neurotransmittere regulerer stort set alle mentale og fysiske funktioner – de påvirker opmærksomhed, indlæring, følelser, søvn og hukommelse. De opretholder balancen mellem ophidselse og hæmning – en balance, der bestemmer velvære, mental klarhed og følelsesmæssig stabilitet. Under hjernens modning – dvs. under graviditet, barndom og ungdom – spiller neurotransmittere en endnu mere central rolle. De styrer dannelsen og sammenkoblingen af synapser, danner neuronale netværk og bestemmer, hvordan opfattelse, sprog, følelser og hukommelse udvikler sig.
Selv de mindste forskydninger i denne finjusterede kemisk-elektriske balance kan have varige konsekvenser: Hjernen reagerer som et orkester, hvor nogle instrumenter kommer ud af takt – og hele interaktionen mister sin harmoni. Når eksterne skadelige stoffer – dvs. skadelige påvirkninger som giftstoffer, kronisk stress, stoffer eller elektromagnetisk stråling – forstyrrer denne balance, kan hjernen reagere på en række forskellige måder. I starten aftager metaboliske processer og signaltransmission; senere kan det føre til forkert ledningsføring, inflammatoriske reaktioner eller endda nervecellernes død.
Hvis det følsomme samspil mellem elektrisk excitation og kemisk signaltransmission forstyrres permanent, kan neuropsykiatriske sygdomme, kognitive svækkelser eller udviklingsforstyrrelser udvikle sig. For at blive i orkesterbilledet. Hvis det bestråles med HF-EMF, kommer grupper af instrumenter ud af synkronisering, andre intonerer forkert, og atter andre fejler fuldstændigt. Symfonien bliver en kakofoni.
Hu et al. dokumenterer: Under påvirkning af HF-EMF, dvs. ved brug af stråle eskponerende, mobile enheder, udvikler kakofoni sig i hjernen. Især den voksende hjerne, som stadig er struktureret og netværksforbundet, reagerer følsomt på sådanne påvirkninger – ofte med ændringer, der er svære at vende senere.
De individuelle resultater – Neurotransmittere under stress fra stråling: glutamat/NMDA, dopamin, serotonin, GABA og acetylcholin.
Studiet af Hu et al. (2021) opsummerer adskillige dyre- og cellestudier, der undersøgte, hvordan RF-EMF påvirker neurotransmitterbalance, synapsefunktion og dermed også indlæring, hukommelse og adfærd. Herunder de neurotransmittere, der blev identificeret som mål i studiet.
1. Dopamin
Funktion: Dopamin styrer motivation, belønning, opmærksomhed, læringsprocesser, bevægelseskontrol og er afgørende for modningen af frontallappen. Et afbalanceret dopaminsystem er afgørende for kognitiv kontrol, følelsesmæssig balance og motorisk præcision.
Effekt af RF-EMF
- I adskillelige dyrestudier faldt dopaminniveauet i hippocampus og striatum efter langvarig eksponering (f.eks. 900-1800 MHz, 1 time/dag i uger).
- I nogle studier steg dopamin lidt ved kort, let belastning, men faldt signifikant ved længere eller højere niveauer.
- Hos drægtige rotter blev det vist, at lav RF-EMF-eksponering øgede fostrets dopaminniveau, mens høj eksponering sænkede det igen, en indikation af forstyrrelser i hjernens udvikling.
Betydning: En forstyrret dopaminbalance kan føre til opmærksomhedsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, tab af motivation eller motoriske lidelser. Langvarig eksponering kan påvirke dopaminerge veje i striatum og hippocampus, som er vigtige for hukommelse og belønningslæring.
2. Noradrenalin og adrenalin
Funktion: Noradrenalin og adrenalin regulerer årvågenhed, opmærksomhed, stressreaktioner og følelsesmæssig stabilitet. De aktiverer det sympatiske nervesystem og understøtter dannelse af hukommelse under følelsesmæssige betydningsfulde begivenheder.
Effekt af RF-EMF
- Dyrestudier viser, at efter 30 dage med 1800 MHz (2 timer/dag) faldt niveauet af noradrenalin og adrenalin i hippocampus.
- Lav stråling (1 mW/cm²) førte til en stigning, mens højere stråling førte til et fald – dvs. en dosisafhængig reaktion.
- Hos drægtige rotter: forhøjede niveauer ved lave doser, nedsat niveau ved høje doser.
Betydning: En ubalance kan forringe stressbehandling, koncentration og hukommelse. Især i udviklingen kan dette bidrage til følelsesmæssig ustabilitet og opmærksomhedsforstyrrelser.
3. Serotonin (5-HT)
Funktion: Serotonin påvirker humør, søvn, appetit, smerteopfattelse, hukommelse og indlæring. Det er en central regulator af følelsesmæssig balance.
Effekt af RF-EMF
- HF-EMF (900 – 2450 MHz) førte til øgede serotoninniveauer i hjernen (især hippocampus, hypothalamus, midthjernen) i flere studier.
- Samtidig faldt nedbrydningsmetabolitten 5-HIAA, et tegn på nedsat serotoninbehandling.
- Ved høj strålingsdosis (2450 MHz / WLAN) blev der også observeret ændringer i hjerneaktivitet (EEG) og fald i indlæringspræstationer.
Betydning: En permanent forhøjet eller forstyrret serotoninbalance kan ledsages af søvnproblemer, angst, irritabilitet eller depressive symptomer.
4. Glutamat- og NMDA/AMPA-receptorer
Funktion: Glutamat er den vigtigste excitatoriske neurotransmitter i hjernen. Gennem NMDA– og AMPA-receptorer formidler det synaptisk plasticitet, grundlaget for læring og hukommelse.
Effekt af RF-EMF
- Glutamatniveauer: delvist nedsat (efter kort eksponering), delvist øget (efter længere tids eksponering).
- NMDA-receptorer:
- Fald i underenhederne NR1, NR2A, NR2B i hippocampus, cortex og striatum.
- Fald korreleret med forringelse af indlæring og hukommelsespræstation i “Morris Water Maze”-testen.
Betydning: Glutamatreceptorer spiller en central rolle i aktiveringen af Hebbs indlæringssynapse. Et forstyrret glutamat/NMDA-system kan hæmme langsigtet potensering (LTP) – den mekanisme, hvormed hjernen lagrer information. Dette fører til kognitive svækkelser, dårlig koncentration og indlæringsforstyrrelser.
5. GABA (γ-aminosmørsyre)
Funktion: GABA er den vigtigste hæmmende neurotransmitter og giver en balance mellem ophidselse og hæmning. Det regulerer angst, søvn, muskelspændinger og neuronal stabilitet.
Effekt af RF-EMF
- Flere studier fandt reduceret GABA i hippocampus og cortex efter stråling.
- I andre eksperimenter steg GABA først efter måneder – muligvis kompenserende.
- GABA-receptorer blev delvist opreguleret efter HF-EMF, hvilket indikerer adaptive reaktioner.
Betydning: En GABA-ubalance kan fremme angst, irritabilitet, søvnforstyrrelser eller epilepsi. Samtidig kan hæmningen af neuronal aktivitet falde, hvilket resulterer i overophidselse og stresssymptomer.
6. Acetylcholin (ACh)
Funktion: Acetylcholin (ACh) er central for læring, hukommelse, opmærksomhed og bevidsthed. Det kolinerge system kombinerer elektrisk og kemisk signalbehandling, regulerer opmærksomheden og muliggør dannelsen af stabile neuronale forbindelser. Hvis dette system forstyrres – for eksempel af neurotoksiske påvirkninger eller af RF-EMF – mister hjernen evnen til at lagre og hente information effektivt.
Effekt af RF-EMF
- Kortvarig bestråling (2,45 GHz WLAN, 20 min) fører til øget cholinoptagelse i hippocampus og cortex.
- Langvarig eksponering (op til 28 dage), både fald i ACh og stigning i AChE-aktivitet, delvist receptorændringer.
- Resultatet: nedsat kolinerg signaltransmission og forringelse af indlærings- og hukommelsesydelsen.
Betydning: Da det kolinerge system understøtter og regulerer hukommelsesfunktionerne i andre strukturer (især hippocampus og cortex), indikerer disse resultater potentielle hukommelsessvækkelser på grund af HF-EMF.
7. Peptid neurotransmittere (især opioide peptider)
Funktion: Endogene opioider regulerer smerte, følelser, belønning og stress. De påvirker også læringsprocesser ved at modulere acetylcholinfrigivelse.
Effekt af RF-EMF
- Kort eksponering for RF-EMF (2.45 GHz WLAN, 45 min), hvilket resulterer i hæmning af kolinerg aktivitet i hippocampus.
- Denne effekt kan vendes ved opioidreceptorblokade, en indikation af, at opioidsystemer er involveret i indlæringsforstyrrelser.
Betydning: Forstyrrelser i opioidsystemet kan påvirke motivation, humør og hukommelse negativt.
Nuværende videns status
Det narrative review af Hu et al. dokumenterer et væld af evidens for effekterne af EMF’er på hjernens stofskifte. Men på grund af deres heterogenitet forbliver mange spørgsmål ifølge forfatterne ubesvarede, og interaktioner er endnu ikke endeligt afklaret. De satser på neurovidenskabens fremskridt i forventning om, “at studier af effekterne af EMF på neurotransmittermetabolisme og neurotransmittertransport på niveau med neuronale kredsløb vil overvinde udfordringerne ved at forske i de neurobiologiske effekter af EMF’er og deres mekanismer samt åbne nye veje for studiet af forebyggende mål og interventioner.” (s.13) De tilgængelige indikationer, der er dokumenteret af Hu et al., kræver allerede ikke blot anvendelse af forsigtighedsprincippet, men også undgåelse af risici.
Den praktiske relevans af neurobiologiske fund for den uddannelsesmæssige debat
Disse centrale udsagn fra Hu et al. skal genovervejes:
“Sammenfattende tyder disse studier på, at RF-EMF, afhængigt af intensiteten af eksponering fra stråling, kan føre til metaboliske forstyrrelser af monoamin-neurotransmitterne i hjernen og teoretisk føre til unormal følelsesmæssig adfærd (s.4).”
“Selvom vi begrænser os til den biokemiske ubalance for at forenkle forklaringen på ændringerne i de enkelte neurotransmittere, fortjener de kombinerede effekter af neurotransmitterne stadig opmærksomhed. Det er også muligt, at de forskellige neurotransmissionseffekter efter RF-EMF-eksponering hos dyr skyldes kombinerede effekter i forskellige hjerneområder, såsom neurofysiologiske ændringer, stigning i calcium og ROS og dermed skader på cellemembranen og de efterfølgende signalændringer (s.11).”
Det, vi i dag ser som en “uddannelseskrise”, er også en neuro-udviklingskrise – en stille ombygning af barnets hjerne i et permanent elektromagnetisk felt.
- De neurotransmittere, der styrer koncentration, hukommelse og motivation, er ude af balance. Systemer, der er ansvarlige for opmærksomhed, hukommelse og læring – med andre ord netop de funktioner, som børn har brug for hver dag i skolen – er særligt påvirket.
Hvis den udviklende hjerne forstyrres i sin biokemiske og elektriske synkronisering af permanent digital sensorisk overbelastning og EMF-eksponering, har det direkte konsekvenser for koncentration, sprogudvikling og kognitiv ydeevne. Studiets resultater viser:
- Det, der begynder i cellen – en lille forstyrrelse i signaltransmissionen – ender i klasseværelset: Børn mister evnen til at fokusere, fastholde og forstå. Uddannelseskrisen er derfor ikke kun et socialt fænomen, men også et neurobiologisk fænomen.
Hvis der stadig er åbne spørgsmål, og resultaterne betvivles, især af repræsentanterne for det “termiske dogme”, ifølge hvilket der ikke kan være sådanne effekter under grænseværdierne / varmetærsklen, kan det kun anbefales at læse hele det originale studie af Hue et al. (open access) samt Overblik nr. 4 og de 50 studier, der er dokumenteret der.
Læs mere her:
