Derfor holder mammografiscreening ikke, hvad den lover
Foto: Demonstration af brugen af en mammografimaskine (2016). Wikimedia Commons.
Det tyske “Unstatistik des Monats” (Månedens ustatistik) fra juli 2025 omhandler den systematiske misinformation om mammografiscreening.
Et eksempel på, hvordan formodede succeser overdrives og de potentielle skader skjules – på bekostning af informerede patientbeslutninger.
Den berlinske risikospecialist og forfatter professor Gerd Gigerenzer, Dortmund-statistikeren professor Walter Krämer, statistikspecialist Katharina Schüller og professor Thomas K. Bauer fra Leibniz Institute for Economic Research har gjort de falske oplysninger om brystkræftscreening til “månedens ustatistik”. Nedenfor er deres forklaring på, hvorfor mammografiscreening ikke holder, hvad den lover udgivet på rwi, Leibniz Institute for Economic Research, den 17. juli 2025. Understregninger er tilføjet.
De vildledende overskrifter
Fra ARD til avisen BILD rapporterede tyske medier om et nyt studie fra universitetet i Münster om effektiviteten af mammografiscreening. Pressemeddelelserne fra universitetet, det føderale kontor for strålingsbeskyttelse og det føderale sundhedsministerium fejrer et imponerende tal: “Blandt de kvinder, der deltog i screeningen, faldt antallet af brystkræftdødsfald mellem 20 og 30 procent.” National Association of Statutory Health Insurance Physicians – en sponsor af screeningsprogrammet – annoncerer også det samme tal under titlen “Mammografiscreening redder liv”. Og BILD mener at “I 20 år har mammografiscreening beviseligt reddet liv i Tyskland.”
| Kun raske kvinder Screeningsprogrammer til tidlig påvisning af brystkræft påvirker kun kvinder uden symptomer og uden familiehistorie. (Kvinder med symptomer eller med nære slægtninge, der er døde af brystkræft, har en meget højere risiko for at dø af brystkræft. For dem er fordelene ved mammografier ubestridte.) I Danmark er screening for brystkræft et landsdækkende tilbud til alle kvinder i aldersgruppen 50-69 år. Man inviteres til at deltage i tilbuddet ca. hvert 2. år. Regionerne står for invitationerne og har ansvaret for screeningsprogrammet. Sundhedsstyrelsen skriver om ‘Overbehandling’: “Screeningen kan påvise tidlige stadier af brystkræft, der i nogle tilfælde ikke ville have fået betydning i din levetid. Ved at deltage i screeningen risikerer du dermed at få behandling, der er unødvendig og som kan have skadevirkninger.” Om screeningprogrammets succes skriver styrelsen bl.a.: “Studier har vist, at de kvinder, der deltager i screeningsprogrammet for brystkræft, nedsætter deres risiko for at dø af brystkræft med omkring en femtedel.” (hvilke studier fremgår dog ikke). |
Hvad de videnskabelige data virkelig viser
Virkeligheden er dog en anden: Siden indførelsen af mammografiscreening er kvinder systematisk blevet vildledt om fordele og ulemper – ikke mindst fordi det er en milliardindtægtskilde for radiologer, klinikker og udstyrsproducenter. De 20 til 30 procent er det seneste eksempel. Før vi klassificerer oprindelsen af disse tal: Hvad siger de bedste videnskabelige studier – især de otte eksisterende randomiserede kontrollerede forsøg med i alt omkring 500.000 kvinder?
- Forventet levealder: Der er ingen evidens for, at kvinder, der deltager i screening, lever bare en dag længere end dem, der ikke gør.
- Dødelighed af kræft: Den samlede dødelighed af kræft – herunder brystkræft – er den samme i begge grupper.
- Dødelighed af brystkræft: Ud af hver 1.000 kvinder mellem 50 og 69 år dør omkring fem af brystkræft over en periode på omkring elleve år, hvis de ikke deltager i screeningen. I screeningsgruppen er der fire. Men samtidig dør endnu en kvinde af endnu en kræftsygdom – hvilket forklarer, hvorfor den samlede kræftdødelighed forbliver uændret (se punkt 2).
- Risici ved screening: Ud over (lav) strålingseksponering er der to hovedrisici:
- Omkring en ud af ti raske kvinder får et falsk positivt resultat, hvilket fører til unødig angst, yderligere undersøgelser eller biopsier.
- Nogle kvinder får en kræftdiagnose, selvom de har en meget langsom eller ikke-progressiv celleændring, der aldrig ville have forårsaget symptomer i løbet af deres levetid – og de får amputeret deres brystvæv eller endda hele brystet unødigt (se følgende faktaboks fra Harding Center for Risk Literacy ved University of Potsdam).
Konklusion: Mammografiscreening redder ikke liv.
Den tidligere forbundssundhedsminister Karl Lauterbach – der introducerede screeningsprogrammet sammen med den tidligere forbundssundhedsminister Ulla Schmidt – har siden udtrykt kritik. Lauterbach udtalte til SPIEGEL: “Alle nye resultater har en tendens til at tale imod screening.” Det er på tide at revurdere brystkræftkontrollen. Andre politikere bør følge dette skridt og indrømme, at påbegyndelsen var en fejltagelse. Schweiz har allerede korrigeret sin kurs. I øjeblikket bruger de lovpligtige sundhedsforsikringsselskaber omkring en milliard euro årligt på programmet. På den måde kunne de bruge midlerne mere effektivt, hvor liv rent faktisk reddes.
Disse to afgørende oplysninger – at der ikke er nogen evidens for, at screening forlænger den forventede levetid eller endda reducerer sandsynligheden for at dø af kræft – bliver næsten aldrig kommunikeret til kvinder i Tyskland (eller i Danmark). Mediernes rapporter om den aktuelle Münster-undersøgelse præciserede heller ikke dette.
Tricket med de relative risici
Så hvordan kommer man frem til den angiveligt spektakulære reduktion i brystkræftdødeligheden på 20 til 30 procent? Dette tal er på ingen måde nyt. Allerede da mammografiscreening blev indført, annoncerede daværende tyske sundhedsminister Ulla Schmidt dette nummer.
Det statistiske trick er heller ikke nyt: kun reduktionen i brystkræftdødeligheden rapporteres. Det skjules, at dødeligheden er reduceret fra 5 til 4 ud af 1.000 kvinder, dvs. med 1 ud af 1.000, eller med 0,1 procentpoint (se punkt 3). I stedet præsenteres denne effekt som en relativ reduktion på 20 procent (fra 5 til 4), ofte rundet op til 30 procent. Denne repræsentationsmåde overdriver dramatisk den lille effekt.
De kommunikerede “20 til 30 procent” i pressemeddelelserne fra universitetet i Münster, forbundskontoret for strålebeskyttelse og det føderale sundhedsministerium er derfor ikke kun vildledende, men repræsenterer også en klar overtrædelse af de veletablerede standarder for evidensbaseret sundhedskommunikation, som regelmæssigt overholdes af mange andre aktører i sundhedssystemet og kritiske journalister.
Ærlig information
I sine første brochurer annoncerede den tyske kræfthjælp den relative risikoreduktion på 20 til 30 procent. Forfatteren Gerd Gigerenzer arbejdede sammen med Cancer Aid omkring 2010: Sammen blev de relative risici – såvel som de misvisende femårige overlevelsesrater – slettet fra Den blå guide til brystkræft (Blauen Ratgeber Brustkrebs) og erstattet af forståelige absolutte tal. I dag er der faktisk ikke længere nogen relative risici i brochurerne, og der gives også oplysninger om ulemper.
Men selv det bedste informationsmateriale fortsætter med at overdrive fordelene ved screening, som den aktuelle brochure fra Det føderale fællesudvalg, der sendes til kvinder i hele landet, viser. Den siger ikke, at screening ikke forlænger livet, og den siger heller ikke, at 1 ud af 1.000 færre kvinder dør af brystkræft. I stedet står der: “3 til 8 ud af hver 1.000.” Hvordan sker det? Tilsyneladende blev effekten, som er dokumenteret i en periode på omkring elleve år, ekstrapoleret lineært til 25 år – uden tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag. Det eneste studie, der sporede effekten over 25 år (med 100.000 kvinder), fandt på den anden side ingen reduktion i brystkræftdødeligheden gennem screeningsprogrammer.
Informeret beslutning kræver fuldstændige oplysninger
Tagesschau online understreger, at “enhver kvinde kan bestemme selv”. Men hvordan skal en beslutning være mulig, hvis resultaterne præsenteres ufuldstændigt og forvrænget?
Den danske sundhedsstyrelse skriver: Siden 2009 er alle danske kvinder i alderen 50-69 år blevet tilbudt screening for brystkræft. Hvis du er i denne alder, vil du hvert andet år blive inviteret til at deltage i screeningsprogrammet. Sundhedsstyrelsen anbefaler screeningsprogrammet ud fra en samlet vurdering af gavnlige og skadelige virkninger, men det er vigtigt, at du træffer dit eget valg.
Kvinder og kvindeorganisationer bør gribe ind her. Førende medier som ARD og institutioner som sundhedsministeriet skal tage et klart standpunkt på forskningens side – og sikre, at kvinder kan træffe velinformerede beslutninger.
“Månedens ustatistik”
Med “Månedens ustatistik” sætter Berlin-psykologen Gerd Gigerenzer, Dortmund-statistikeren Walter Krämer, STAT-UP-grundlæggeren Katharina Schüller og RWI’s vicepræsident Thomas K. Bauer spørgsmålstegn ved begge nyligt offentliggjorte tal og deres fortolkninger hver måned. Alle “ustatistikker” kan findes på internettet under www.unstatistik.de og under Twitter-kontoen @unstatistik. Forfatteren Katharina Schüller er også medinitiativtager til “Data Literacy Charta”, som går ind for omfattende undervisning i datakompetence. Chartret kan findes på www.data-literacy-charta.de.
Læs mere her:
