EU bryder egen lov og tvinger brug af Google til aldersbekræftelse
Illustration: Lånt fra netsiden Expose.
Har du har fjernet Google fra din telefon, vil du blive udelukket fra at bruge alle apps til alle tjenester på grund af EU’s regler om aldersbekræftelse.
I slutningen af juni måned lancerede EU et pilotprojekt for at teste en prototype af en app til alderskontrol i fem medlemslande: Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien.
Begrundelse? For at beskytte børn på internettet.
Appen er baseret på de tekniske specifikationer for den planlagte europæiske udveksling af digitale identiteter og er beregnet til at være open source, brugervenlig og sikker. Men som Take Back Our Tech bemærker i en artikel fra den 11. august 2025, er den mindre sikker end andre muligheder. Derudover kan aldersbekræftelsen kun udføres med Google-godkendte Android-enheder eller på iPhones, det vil sige at en Google- eller Apple-konto reelt er påkrævet.
Det betyder, at hvis du er i EU, og du har fjernet Google fra din smartphone, vil du ikke være i stand til at bekræfte din alder.
Problemer er, at app’en kræver Play Integrity API, som er en tjeneste, der drives af Google for at kontrollere, om en telefon kører en Google-godkendt version af Android. Det udelukker alternative operativsystemer som GrapheneOS og andre degooglede operativsystemer.
Appen virker dermed kun på Google-telefoner. Alle EU-borgere kan dermed blive tvunget til at bruge Big Tech-telefoner, hvis de bruger apps, der er integreret med dette alderskontrolsystem. Alternative operativsystemer som GrapheneOS og andre degooglede operativsystemer er udelukkede.
EU ignorerer en mere sikker mulighed til fordel for en, der ikke engang tjekker, om telefonen stadig modtager sikkerhedsopdateringer. De håndhæver dermed Googles monopol, mens de forsømmer sikkerheden.
En anden EU-forordning – Digital Market Act (“DMA”) – forbyder ironisk nok at opretholde et monopol på en udenlandsk teknologiudbyder. Ifølge retsakten om digitale markeder vil kravet derfor være ulovligt.
I videoen nedenfor forklarer TBOT’s Hakeem Anwar mere om dette samt viser, hvad app-udviklere synes om Europa-Kommissionens seneste træk som en del af sit digitale ID-program.

