Når træerne dør, er det tid til at stikke fingeren i jorden!
Illustration: Bad Königshofen, 2020. Tyskland. Cornelia Waldmann-Selsam
Einar Flydals artikel er skrevet på baggrund af en henvendelse fra May Kristin Krogh Tanemsmo i Oppdal, Norge, som havde kontaktet Steigan.no den 28. februar 2025.
Hun var stærkt bekymret over hendes iagttagelse af træer gennem de sidste 2 år. Hun mente de var beskadiget eller døde grundet trådløs telekommunikation.
Steigan.no henvender sig til Einar Flydal, som skriver svar artiklen, som du kan læse her.
Originalartiklen finder du dels på Steigan.no og på Einar Flydal’s (*) egen blog.
Einar Flydals opsummering af May Kristin Krogh Tanemsmo’s brev til Steigan.no:
“Jeg henvender mig til Steigan.no, da det er umuligt at få svar fra andre journalister eller fra skovfogeden her i Trøndelag. Det lyder måske drastisk, når jeg skriver, at vores skov er ved at dø. Men jeg har observeret det gennem de sidste 2 år, og især fra det sene efterår 2024 og nu gennem vinteren/det tidlige forår 2025.
Der er usædvanligt mange træer spredt overalt, og de er syge. Grantræer kaster deres nåle, så falder grenene og til sidst falder hele stammen ned uden roden. Bjergbirk og andre birketræer lider på samme måde.
Det er en slags “svamp”, der vokser opad på stammen, og det ser ud som om træet er “brændt op” indefra. Birke- og granskovens grene ser ud som om de bliver “bløde” og hænger, indtil de falder af stammen. Den unge birk bliver sort og knækker. Grantræerne ser ud, som om de til sidst “mister al energi” og tørrer ud. Det har jeg observeret over store områder i Trøndelag og også indad mod Sverige.
Jeg spekulerer på, om det kan være 5G- eller 7G-stråling fra alle disse antenner, der kan påvirke træer, planter og dyreliv. Telenors 5G-netværk blev sat i offentlig drift i marts 2020. Men Telia startede tilsyneladende op med sit 5G-netværk allerede i oktober 2019.
Jeg sender nogle billeder fra Oppdal, hvor jeg bor, fra Orkanger, Melhus og Trondheim kommuner, plus fra Meråker og ind i Sverige. Så håber jeg, at nogen med bedre viden kan give svar på mine bekymringer og spørgsmål.”
Ejnar Flydals svar
Her er noget at tage fat på, skriver Flydal, mere end nok til en større artikel. Einar Flydal kommer i artiklen her med nogle hovedpunkter samt nogle referencer til dem, der vil gå ned i detaljerne:
Ja, skovdød og helbredssvigt hos individuelle træer skabes i dag af miljøforurening fra menneskeskabte radiofrekvente elektromagnetiske felter – populært benævnt som stråling. Det er nu veldokumenteret fra flere kontinenter. Flere mekanismer, som skaber risiko for skader, er af ret generel karakter og er knyttet til de meget lave frekvenser, der indgår i al radiokommunikation, uanset hvor høj basisfrekvensen er (f.eks. 1200 MHz, 2GHz, 6GHz eller mere). Disse mekanismer fungerer over tid, selvom strålingens gennemsnitlige energi er meget svag.
At det netop er 5G eller anden stråling, der er udslagsgivende for de billeder, du har sendt, vil ingen kunne dokumentere eller afvise. Men udviklingen af 5G-netværket vil helt sikkert øge de skadelige effekter på skoven, ligesom udviklingen af 4G også ser ud til at have gjort det. Men brugen af 7G, som du nævner, kan vi afskrive: 4G, 4G+ og 5G er stadig under udvikling, 6G er i test fasen, og 7G har vist ikke forladt tegnebrættet endnu, så vidt jeg ved.
Hvilke mekanismer, skader træer og andet liv?
At 5G ser ud til at være mere skadeligt end forgængerne 2G, 3G og 4G skyldes formentlig dels stigningen i mængden af kommunikation, dels at de ret lavfrekvente impulser, der er en del af al radiokommunikationen, bliver mere “skarpe”/mere bratte og kraftigere, og dels at afstanden mellem disse og den svage “mumlen” fra grundfrekvensen er blevet større.
Biologien hos alle livsformer er baseret på dipoler, dvs. molekyler med forskellige ladninger forskellige steder i molekylet, og når sådanne lavfrekvente impulser får molekyler til at svinge, kan nedbryde dem eller blot påvirke deres funktion. Således kan de forstyrre biologiens helt grundlæggende funktioner, f.eks. proteinfoldning. På denne måde “åbnes” en Pandoras æske for forskellige afledte forstyrrelser, så præcis hvilke biologiske konsekvenser strålingen har, kan være meget forskellige. Mennesker har naturligvis en øget risiko for forskellige lidelser som kræft, hovedpine, hjerneskader og tanketåge, tinnitus, dårligere nattesøvn, ledsmerter og et svækket immunforsvar samt en øget risiko for Alzheimers, diabetes, hjertearytmier og autisme, ifølge forskningsrapporter. Fugle, mus, fisk og insekter oplever lignende forstyrrelser og blandt andet dårligere orientering.
Det er godt dokumenteret, at planter også reagerer gennem lignende grundlæggende mekanismer, f.eks. ved at forstyrre oxidant balancen, hvilket fører til genetiske skader og en lang række andre mulige skader. Det er ikke altid, at biologien er i stand til at rette op på selve skaden, og så opstår symptomerne:
Laboratorieforsøg med træer har for eksempel vist, at træers søvnmønster forstyrres – ja, træer “sover” faktisk om natten. Det kan aflæses fra stammens elektriske potentiale. Det har også været muligt at måle, at den energi, der rammer fyrrenåle og blade fra radiosendere, bevæger sig ned gennem stammen og gør jorden sur og ubehagelig for træet, foruden hvad den måtte beskadige på vej ned gennem stammen.
Det betyder, at radarer vil fungere på samme måde, og at træer i områder med frit udsyn til basestationer ikke vil trives og på sigt blive syge af synlige skader af forskellig art – selv på betydelig afstand – fordi strålingens styrke slet ikke tæller. Træerne bliver også lettere angrebet af svampe og andet, der følger med et svagere immunforsvar – og først på den side, der vender mod mobilmasten.
Der er rigeligt af forskningsmæssigt belæg for hele det skadebillede, der er beskrevet ovenfor, men der bliver ikke taget hensyn til det. Hvorfor er det blevet sådan? Svaret får vi ved at se på faglige traditioner, myndigheder og interesser:
Har biologerne nok med deres eget?
Hvorfor råber (f.eks.) norske biologer og botanikere ikke op om de skader, som de menneskeskabte elektromagnetiske felter forårsager? Jeg har gjort en række forsøg på at nå ud til biologer med ekspertise i skader fra radiobølger – både i fagmiljøer for fugle, insekter og planter. Nogle er meget interesserede, men gør lidt eller intet. Nogle er høfligt interesserede. Andre er ikke engang det.
Jeg tror, det til dels skyldes, at mange mennesker har nok at gøre med deres eget liv og deres egne forskningsprojekter. Andre mener, at den slags bare er noget vrøvl og “konspirationsteorier” – uden overhovedet at have undersøgt emnerne. Atter andre ser det felt som et minefelt, hvor de kun vil møde modstand – både fra kolleger og myndigheder, som de er afhængige af, og ikke mindst fra dem, de skal modtage støtte fra. Du bider ikke den hånd, der giver dig mad.
Ydermere er det centrale miljø, der nærmest har monopol på viden på dette område, strålefysikerne.
Strålefysikerne er professionelt blinde
Strålefysikere opererer med en forældet skelnen mellem ioniserende og ikke-ioniserende stråling. Ioniserende stråling er stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, og som udstråler langt kraftigere end radiobølger – så kraftig, at en sådan stråling kan skabe ioner, dvs. slå elektronerne omkring atomer ud af kurs og dermed ændre atomers og molekylers egenskaber.
Med denne skelnen som videnskabeligt udgangspunkt og dogme bliver logikken enkel: Da ikke-ioniserende stråling ikke ændrer noget fysisk, kan en sådan stråling heller ikke forårsage skade – medmindre den er så stærk, at den skaber opvarmning: Da opvarmning rent fysisk defineres som bevægelse, dvs. molekyler i svingninger, kan elektromagnetiske frekvenser ikke forårsage termisk (opvarmning) skader af molekylerne, hvis de er for svage eller for hurtige til, at molekylerne når at blive trukket af strålingens elektriske kræfter i én retning, før de trækkes i den modsatte retning. Det siger sig selv! Hvis frekvensen er høj nok, er den harmløs, så længe den ikke er for stærk. Og er den endnu højere, kan den ikke engang trænge ind i huden, siger de.
Mikrobølge radiokommunikation (og radar) bruger høje frekvenser, som radiofysikere har troet er for hurtige til, at molekyler kan blive påvirket. Og det gælder for basisfrekvensen. Men så har de glemt, at når radiobølger “moduleres” til at bære information, skabes der også meget lave frekvenser, som oplyste fysikere og andre fagfolk udmærket ved kan forstyrre biologien – og dermed indirekte føre til ændringer i molekyler, f.eks. i proteiner. Således kan de for eksempel åbne og lukke calciumkanalerne i cellevægge og dermed ændre biologiske processer og forårsage skade, som nævnt ovenfor.
Strålefysikernes dogmer fører dem – og radioteknikerne – på afveje. Hvilket også får læger og biologer til at tro, at trådløs radiokommunikation ikke kan skade.
Miljøstyrelsen fungerer ikke, når det kommer til stråling og skove
Hvad angår stråling, er norsk skovbeskyttelse overdraget til den norske strålemyndighed (Direktoratet for stråling og nuklear sikkerhet/DSA). Derfor er der ingen studier, og ødelæggelsen af skove og træer i byer får blot lov til at fortsætte:
Ansvaret ligger ganske vist hos Miljøministeriet, men de har overladt ansvaret til Strålebeskyttelsesmyndigheden, som har overladt ansvaret til Europa-Kommissionen og WHO, som har overladt ansvaret til den selvsupplerende NGO, ICNIRP, som kun optager medlemmer, der accepterer, at de retningslinjerne man udarbejder kun er baseret på vævsopvarmning som skadekriterium, og som henter det faglige grundlag herfor fra ICES, et underudvalg under det magtfulde Institute of Electrical and Electronics Engineers, IEEE, som igen er baseret på et kompromis fra 1950’erne, som er blevet dogmet.
Og den stråling, vi taler om her, er ikke så kraftig, at der vil være nogen skadelig opvarmning. På den måde defineres den stråling, der bl.a. beskadiger træer, som uskadelig, og de forskningsrapporter, hvor skader observeres og dokumenteres, defineres som et “ikke tilstrækkeligt grundlag for revision af retningslinjer og grænseværdier”. Både ICNIRP, WHO og EU-Kommissionens forskellige rapporter er præget af denne logik, og den kan altid spores tilbage til de præmisser, der er sat af ICNIRP’s retningslinjer og af dets tvillingebror ICES, mens andre miljøer, retningslinjer og advarsler suverænt ignoreres.
Derfor går forskningen ubemærket hen. Samtidig er emnet tværfagligt og for vanskeligt for politikerne, så længe administrationen ikke fremhæver problemet for dem. Resultatet er, hvad man kan observere ude i skoven og på træer i byerne, for der er basestationerne placeret tæt på hinanden.
Strålebeskyttelse fungerer som et bolværk, der forhindrer beskyttelse mod stråling
Den norske strålevernsstyrelse fokuserer næsten hele sit arbejde med ioniserende stråling. Styrelsen har også primært strålefysikere og læger ansat. Medicinstuderende lærer ikke noget om stråling under deres uddannelse, så de er prisgivet strålefysikere.
I overensstemmelse med traditionen anser den norske strålebeskyttelsesmyndighed ikke-ioniserende stråling for at være uskadelig, så længe skadelig opvarmning af væv ikke kan påvises entydigt og tydeligt. Og kun studier, der bruger dette kriterium, anses for at være studier der er gode nok til at komme i betragtning. Som nævnt er de vurderinger overladt til andre styrelser, der ikke fungerer bedre.
Hvis nogen i en offentlig myndighed måtte mene noget andet, vil han eller hun møde så meget modstand, at modstanden vil ophøre. Personen vil siger op og finder noget andet at lave. Dermed bliver miljøet fordummet i stedet for at ansætte udfordrere, som store virksomheder og kreative miljøer gør bevidst for at forny deres vidensbase. Fra tid til anden bliver jeg kontaktet af personer, der er blevet berørt af kravet om at overholde det gældende dogme. Nogle af dem, der i øjeblikket arbejder aktivt med at sprede information på dette område, har en sådan baggrund.
Radioingeniørerne, historien, lobbyisme og interessekonflikter
Men selvfølgelig har den historiske udvikling samt forsvars- og erhvervsinteresser også bidraget:
Forskere begyndte at se både de positive og de skadelige effekter af menneskeskabte elektromagnetiske felter ret tidligt – i Europa allerede i slutningen af 1700-tallet. Men den teknologiske udvikling var især drevet af kreative ingeniører og af forretnings- og forskningsinteresser på en platform skabt af fysikeres eksperimenter. Kombinationen af fysikeres begrænsede forståelse af de biologiske effekter og store erhvervsinteresser blev med tiden dominerende. De modarbejdede – sammen med forsvarsinteresserne – alle restriktioner, der kunne hindre dem, bortset fra faren for at blive “stegt”, som det var let at blive enige om, at man skulle forhindre. Så grænsen blev sat sådan – altså ved skadelig opvarmning af væv.
Den trådløse industris masterplan for videreudviklingen af både 6G, 7G og 8G, kropsnær Wi-Fi og langtrækkende Wi-Fi er nu at bruge stadigt højere frekvenser helt op til frekvensområdet for lys omkring 300 milliarder svingninger i sekundet – ud fra den overbevisning, at det umuligt kan forårsage skade. Samtidig finder de biologer, læger og fysikere, der undersøger tingene, flere og flere væsentlige skadeeffekter – både ved højere frekvenser og ved de ekstremt lave frekvenser, der altid er til stede i praksis, når der er tale om trådløs kommunikation.
Denne udvikling lover ikke godt for skoven i fremtiden. Heller ikke for mennesker og andre dyr, samt kan skade hele økosystemer.
Industriens organisationer dominerer fuldstændigt de internationale fora som FN og EU. Der er derfor behov for, at fagmiljøer, miljøorganisationer og enkeltpersoner sætter sig ind i stoffet og siger fra.
Flere faktorer kan virke på samme tid
Efter ovenstående tekst blev lagt op på Steigan.no den 17.03.2025, fortalte May Kristin Krogh Tanemsmo, at hun har været i kontakt med Oppdal kommune, som takkede for billederne og blandt andet forklarede, at naturen fra tid til anden har en “tørsæson” med tab af nåle fra grantræer og hvor store grene kan knække. I områder, hvor der er meget skov, er det også normalt, at mange træer vil dø. Derudover er biller og svampe noget, der er almindeligt i nogle år hvorefter skoven bliver syg.
Kommunens folk har selvfølgelig ret – også i, at det så sandsynligvis ville ske over store områder på samme tid.
Men flere forklaringer kan være rigtige på samme tid: 4G og 5G kan svække skovens immunforsvar, så disse skader opstår oftere. Hvor stærkt den ene eller anden faktor påvirker, kan man få et indtryk af ved at se på mønstrene, hvor skaden opstår i forhold til, hvor senderne er placeret: Hvis der typisk sker skader i strålingskeglen fra basestationer, forstår alle, at strålingen har en selvstændig effekt, selvom den også kan opstå ved at forstærke skader, der ellers opstår på grund af naturlige årsager.
Det er præcis sådan, de forskere arbejder, der henvises til i de kilder, du finder nævnt nedenfor. Generelle billeder fra skove, uden at vi ved, hvor de er taget, og hvor senderne er placeret, fortæller os derfor ikke meget om, hvorvidt trådløs stråling kan være årsag til skaden i det konkrete tilfælde.
Kilder til dem, der vil vide mere
Historien om, hvordan viden er blevet til, og hvordan skaderne er blevet kendt og miskrediteret gennem rigide akademiske traditioner, skyklapper, lobbyisme, tilfældigheder, bevidst forskningssvindel og politiske spil, er i sig selv spændende som en kriminalroman. Forskellige aspekter af den fortælles i en række populærvidenskabelige – og mere professionelle – bøger, og de findes på norsk. (Se http://einarflydal.com).
Her er nogle omtaler, der bekræfter, at træer og skove ødelægges af mikrobølgestråling fra telekommunikationsfaciliteter. Det er relativt langsomme processer, så observationer er nødvendige over tid for at fange udviklingen. Der er al mulig grund til at tro, at de grundlæggende biologiske processer også foregår i et mindre format og mere lokalt fra Wi-Fi-routere i hjemmene og fra AMS-målere og andre “smarte” enheder, der bruger mikrobølger. Om det vil ske hurtigere eller lige så langsomt, kan ingen forudsige.
Vejledningshæfte til observation af træer
Diplom skovfoged Helmut Breunig har skrevet en praktisk, lille guide til at observere træer. Her er den oversat til dansk:
Kortlægning af skader på træer fra basestationer: dr. Cornelia Waldmann-Selsam
Da en tysk gruppe læger opdagede, at syge patienter usædvanligt tit boede tæt op ad træer, der var beskadiget på den ene side, igangsatte de en undersøgelse af træer og mobile basestationer i to byer. Den tyske læge har skrevet artikler og holdt en række foredrag om dette:
1. Seminar på Litteraturhuset i Oslo 7.11.2024 (engelsk med norske undertekster): https://www.youtube.com/playlist?list=PLxN0FXcbI3DGmiSFNOd8iaMiW4CsExzow, se indslag nummer 3: “Træer bliver syge af mobiltelefoner. Dokumentationen, og hvordan vi fandt ud af det”
Bemærk, at man observerer at rodsystemet ødelægges så stammerne mister deres fæste og vælter uden rødder, som May Kristin Krogh Tanemsmo har set og som også kan ses her, hvor jeg bor i Oslo.
2. Billeder med rig beskrivende tekst (engelsk): Tree Damage Caused by Radiofrequency Radiation Exemplary Observations from2005 to 2021 in Germany, Cornelia Waldmann-Selsam (104 sider)
3. Foredrag af Dr. Cornelia Waldmann-Selsam, med flere detaljer (på tysk med engelske undertekster): https://youtu.be/96KHBpl3t6k?si=yu6b11_BLhaml9dU
Skovdøden i Europa, der ikke skyldtes sur regn, men radarer
I bogen Arthur Firstenberg: The Invisible Rainbow – The Story of Electricity and Life (2018, s. 407-426) er der en meget interessant beretning (om hvordan en elektroingeniør pensioneret fra Siemens opdagede, at mikrobølgekommunikation i hans umiddelbare omgivelser beskadigede træer. Da han derefter undersøgte sagen, fandt han ud af, at store dele af skovdøden i Centraleuropa skyldtes radarsystemerne på begge sider af jerntæppet. Dengang hørte vi i Norge blot, at det var sur regn fra industrien, dr var årsagen, men det var det ikke i de dele af Europa.
Ingeniøren foretog målinger og beregninger af, hvordan energien blev optaget af løv og fyrrenåle, ført ned gennem stammen og gjorde jorden omkring træet sur og dermed skadeligt for træet. Bogen giver også andre eksempler med forskningskilder.
(Firstenberg’s bog, som både er en spændende, sjov og smuk forskningshistorie, er oversat til otte sprog. Det er en “øjenåbner” for mange mennesker rundt om i verden. Den fjerde udgave af bogen på norsk er udsolgt fra forlaget, men Einar Flydal har stadig nogle indbundne bøger fra 3. udgaven, kan kun bestilles fra hans blog, einarflydal.com.)
Planter reagerer på mobiltelefonstråling og alarmer
Forsøget med tomatplanter, der omtales i bogen “5G og vores trådløse virkelighed” (s. 48-49), viser, at planterne reagerer med advarselssignaler, når de udsættes for mobilstråling. Du kan downloade bogen gratis her: https://einarflydal.com/utredninger-boker-m-m-a-laste-ned-bestille/
Hollandsk laboratorietest: Træer, der “sover” og er stressede
At der induceres en svag strøm fra radiobølger i eksponerede træer kan måles. Det ødelægger deres døgnrytme og “stresser” træerne. Se en omtale af det hollandske forskningsprojekt her: https://einarflydal.com/2015/03/19/facebook-pa-nattbordet-antennen-pa-veggen-og-traerne/
En oversigtsartikel om skader på naturen generelt
For skove, se under Planter på Else Nordhagens blog:
https://emfkunnskap.no/emf-kunnskap/blir-naturen-pavirket/
Dehydrering og svækket immunsystem
Genetiker og grundlæggende medicinekspert Martin L. Pall har påpeget, at 5G vil øge risikoen for skovbrande, fordi produktionen af terpener vil blive stimuleret:
Professor Martin L. Pall powerpoint-præsentation for EM Radiation Research Trust 2019 London-konferencen: https://www.radiationresearch.org/wp-content/uploads/2019/10/Prof-Martin-Pall-EMF-Health-Effects-All-About-5G_compressed-1.pdf
Pall har også vist, at planter har lignende mekanismer som mennesker til at regulere calciumniveauer i cellerne:
Pall, Martin: Electromagnetic Fields Act Similarly in Plants as in Animals: Probable Activation of Calcium Channels via Their Voltage Sensor, Current Chemical Biology, 2016, 10, 74-82, DOI:10.2174/2212796810666160419160433
Hvordan kan en så svag stråling have en kraftig effekt?
En generel årsag til, at selv ganske svage menneskeskabte elektriske felter (“stråling”) kan være skadelige, skyldes, at de kommer polariserede (i samme plan) og kohærente (positive og negative ladninger arrangeret separat). De udøver derfor langt større træk- og skubkræfter på dipoler (molekyler med forskellige ladninger i forskellige dele af molekylet), og kan rive dem fra hinanden, ændre deres egenskaber eller på anden måde påvirke biologiske processer og dermed producere næsten enhver af de mulige skadelige effekter i biologiske systemer (også kaldet “liv”). Naturlig elektromagnetisk stråling fra f.eks. Lys er meget stærkere, men kommer kaotisk og kræfterne opvejer derfor stort set hinanden.
Noter:
*) Einar Flydal: Cand. polit og MTS (politolog og telecomstrateg). Har arbejdet indenfor informations- og kommunikationsteknologi området bl.a. som forsker og senior strategirådgiver i Telenor ASA og som universitetslektor ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU). Efter at han blev pensionist i 2011 er han blevet en vigtig kritiker af norsk strålebeskyttelse.
Se mere her: https://einarflydal.com/om/
Læs mere her:
