Har du svært ved at sove?

På 10 år er antallet af voksne mellem 45 og 64 år, der bruger hjælpemidler for at kunne sove bedre, steget markant.

Foto: Andrea Piacquadio, Pexels

En ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen (1) viser, at der i 2011 var 8150 personer i alderen 45 til 64 år, der indløste en recept på sovepræparatet melatonin. I 2021 var tallet vokset til 28.005 personer i samme aldersgruppe, skriver Berlingske, hvilket svarer til en stigning på 340 procent siden 2011.

Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker og lektor på Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet, konstaterer, at der er bivirkninger ved al medicin, men at de ikke er grundigt undersøgt ved melatonin. Ved andre stoffer, der på samme måde som melatonin går ind og påvirker hjernens funktion, ved man dog, at der er langvarige bivirkninger, forklarer hun. “Så jeg synes, at man gambler en lille smule med sit helbred.” (2)

Mens de langvarige birkvirkninger ved melatonin i pilleform stadig er ukendte, er der intet problematisk i at tage dem kortvarigt, lyder det til gengæld fra søvnforskeren.

Årsagen er ikke manglende melatonin
Ifølge Birgitte Rahbek Kornum producerer aldersgruppen mellem 45 og 64 år stadig nok melatonin (3) til, at de ikke behøver en ekstra tilførsel af hormonet i form af piller. Det er andre ting, der holder danskerne vågne, og det bør man hellere se på end at gå til lægen og klage, siger hun og peger på en stresset livsstil og skærmbrug sent om aftenen som årsager til, at søvnen ikke indfinder sig så nemt, som man kunne ønske sig. Hertil kan vi tilføje elefanten i rummet den hastigt stigende elektrosmog. Søvnproblemer er bl.a. et hyppigt rapporteret symptom hos el-overfølsomme (EHS).

2011 var også det år hvor elektromagnetisk stråling blev erklæret for mulig kræftfremkaldende for mennesker (ligesom PSAF). Handlingsplanen var indførelsen af 5G netværket samt opgradering af 4G – altså endnu mere elektrosmog.

Det minder lidt om et voldeligt ægteskab 🤔

Kilder:
1) Analyser om sove- og angstdæmpende midler findes her:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/find-tal-og-analyser/tal-og-analyser/laegemidler/sove_-og-angstdaempende-midler
2) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-28-markant-stigning-i-antallet-af-voksne-der-bruger-hjaelpemiddel-for-at-kunne-sove
3) Om melatonin: Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som dannes i koglekirtlen i hjernen og i øjets nethinde. Hormonet dannes specielt i døgnets mørke timer og fremkalder søvnighed. I takt med alderen falder hormonproduktionen af melatonin, hvorfor voksne typisk får sværere ved at falde i søvn. Melatonin kan fremstilles syntetisk som tablet

Trådløse gadgets og søvn problemer

Børn får en kortere nattesøvn, når de er tæt på trådløse apparater som mobiltelefoner, computere og tablets.

Det viste et studie fra 2021, (1) hvor der indgik omkring 2000 børn i alderen 9 til 12 fra Spanien og Holland. Studiet viste, at anvendelsen af trådløst udstyr ikke gør en forskel, når anvendelsen er spredt ud over dagen. Forskellen viste sig hos dem, der brugte de trådløse apparater om aftenen.

Om det er selve anvendelsen af computere og telefoner, som forstyrrer søvnen eller den radiofrekvente stråling fra apparaterne, kan studiet ifølge forfatterne ikke afgøre. Bemærk at blandt studiets forfatterne er bl.a. Anke Huus og Martin Röösli (2) begge medlemmer af teleindustriens private NGO ICNIRP, hvis anbefalede men forældede grænseværdier for mobilstråling bla. Danmark læner sig op ad.

Kilder:
1) Estimerede heldags- og aften-radiofrekvenselektromagnetiske felter hele dagen og aftenen i præadolescents:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935121015929?via%3Dihub
2) https://nejtil5g.dk/eksperterne/

Cosmos Projektet

Langsigtet effekt af mobiltelefonbrug på søvnkvalitet: Resultater fra kohorteundersøgelsen af mobiltelefonbrug og sundhed (COSMOS)

Mange langtidsopkald over mobiltelefonen øger den statistiske risiko for at lide af søvnforstyrrelser.
Det er konklusionen i en rapport fra 2020 (1) fra det tværnationale datastudie, The Cosmos Project, (2) som omfatter seks lande og som undersøger, om der er sammenhænge mellem mobiltelefoni og helbredsproblemer ved at sammenholde personers mobilopkaldsdata med de samme personers patientdata. I søvnstudiet indgår over 24.000 personer fra Sverige og Finland.

ICNIRP sætter sit fingeraftryk på konklusionen
Forfatterne bag Cosmos-studiet mener ikke, at resultatet kan “støtte hypotesen om, at radiofrekvente elektromagnetiske felter har langtidsvirkning på søvnkvaliteten.”

Schweizeren Martin Röösli, som har sæde i strålingskomitéen ICNIRP’s videnskabelige råd og som professionelt er tæt knyttet til flere af Cosmos-forfatterne, anfører i et svar til Tabt Tråds journalist David Wedege (3), at signalet fra 3G-telefoni (UMTS) stråler betydeligt mindre end 2G-generationen af mobilsignal (GSM), og den forskel indgår i forskernes analyse af resultatet.

Den forklaring bliver dog anfægtet af den amerikanske tænketank, Enviromental Health Trust, som ledes af Devra Davis, tidligere professor i epidemiologi ved University of Pittsburgh. Devra Davis anfører i en kommentar, at konsistente resultater i biologiske forsøg viser, at 3G er forbundet med øget biologisk virkning, når man sammenligner med forsøg, hvor 2G-signaler er anvendt.

Både COSMOS projektets danske og svenske afdeling er tæt knyttet til teleindustrien. (4)
Den danske afdeling af Cosmos, foretages i Kræftens Bekæmpelses regi og er blevet ledet af den samme gruppe af forskere, som fra 1994 og i en årrække frem gennemførte den danske storundersøgelse, som undersøgte, om der var sammenhæng mellem mobilabonnementer og hjernekræft. I dag er det Aslak H Poulsen der repræsenterer Danmark. (5)

Studiet blev finansieret med over én million kroner, som kom fra Danmarks to største mobilselskaber. Mobilselskabet Telenor er en af Kræftens Bekæmpelses officielle samarbejdspartnere.

I Sverige har Cosmos-studiet i en projektperiode på fem år været finansieret af tre telegiganter med syv mio. svenske kroner. Officielt hedder det, at Comos har bevaret sin uafhængighed af industriens interesser, fordi millionerne er modtaget og givet videre af den svenske stats innvationsstyrelse, Vinnova.

De svenske Cosmos-forskere (5) har dog været stærkt kritiseret for at pleje direkte kontakt med mobilproducenten Ericsson både før og under finansieringsperioden.

Kilder:
1) https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160412019339194
2) http://www.thecosmosproject.org/
3) https://tabttraadhome.wordpress.com/2020/04/09/forskning-kobler-mobiltelefoni-til-soevnforstyrrelser/
4) https://nejtil5g.dk/eksperterne/
5) http://www.thecosmosproject.org/about-the-study/team/

Voldsom stigning i sovemedicin til børn og unge

De seneste ti år er antallet af børn mellem 0-17 år, der tager receptpligtig melatonin, 3,5-doblet fra 4.630 i 2011 til hele 16.040 i 2021. Stigningstakten er endnu voldsommere, når man zoomer ind på unge i alderen 18-24 år. Her er der sket en 7,5-dobling siden 2011 og frem til 2021, viser tal, som B.T. har trukket hos Sundhedsdatastyrelsen. (1)

Antal 0-17-årige, der har indløst recept på melatonin (18-24-årige i parentes)

• 2021: 16.040 (13.260)
• 2020: 13.295 (9.695)
• 2019: 11.265 (7.295)
• 2018: 10.600 (6.320)
• 2017: 9.565 (5.505)
• …
• 2011: 4.630 (1.760)

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.

Stigningen ses dels hos de stadigt flere børn og unge, der bliver diagnosticeret med adhd og autisme, hvor der er evidens for, at melatonin er en effektfuld behandling. Dels blandt børn og unge, der ikke har en registreret relevant diagnose for brug af melatonin, men som slås med søvnproblemer. Det sidste har både vakt undren og bekymring blandt eksperter, siger Poul Jørgen Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.

Han peger på, at den stigende mistrivsel blandt børn og unge med blandt andet stress- og angstsymptomer formentlig er en del af forklaringen på den kraftige stigning i udskrivningen af melatonin. En tredjedel af de 16-24-årige kvinder har således et dårligt mentalt helbred, mens det gælder hver femte unge mand i samme aldersgruppe, viser den Nationale Sundhedsprofil fra 2021. Og mere end hver anden unge kvinde føler sig stresset. Det samme gælder for hver tredje unge mand.

Sociale medier og skærme
“Også brugen af sociale medier kan være en del af forklaringen, da børn og unge bliver usikre på deres egen identitet, når de spejler sig i en perfekt verden på de sociale medier. Samtidig går de måske glip af noget nærvær med deres forældre, og forældrene burde måske sætte nogle klare rammer op og sige, at der skal slukkes for sociale medier og skærme en time eller to før sengetid.” Det blåspektrede lys fra skærme nedsætter nemlig hjernens egen produktionen af melatonin.

“Og så kan man forestille sig, at det ville øge børn og unges velvære og selvværd, hvis de erstattede noget af tiden på de sociale medier med ægte nærvær.”

Heller ikke her omtales elefanten i rummet.

Kilder:
1) https://www.bt.dk/samfund/phillip-kunne-ikke-sove-voldsom-stigning-i-sovemedicin-til-boern-og-unge

EMF og forstyrrelser af melatonin produktionen

Forskning har for mange år siden påvist, at stråling fra trådløs teknologi; wifi, mobiltelefon, mobilmaster mm. kan reducere melatonin-produktionen i kroppen og derved være medvirkende til søvnproblemer. Det er ikke ny viden. Det er gammel viden. Og det er yderst vigtig viden. Men det er viden, som ikke bliver fortalt af hverken Sundhedsstyrelsen eller lægerne. Hvorfor ikke?

Forskning viser også at EMF stråling indirekte påvirker kroppens immunforsvar ved at stresse pinealkirtlen, så den ikke producere melatonin (1) (2). Pinealkirtlen bliver kronisk stresset, når den konstant er eksponeret overfor stråler fra computer, mobiler, Wi-Fi, TV, mikrobølgeovne, Bluetooth, 5G netværk, el-ledninger & dirty electricity som LED lys m.m.

Pineal melatonin niveau forstyrrelse hos mennesker på grund af elektromagnetiske felter og ICNIRP grænser (2012)

Malka N Halgamuge, Institut for Elektro- og Elektronikteknik, University of Melbourne, Australien. Offentliggjort oktober 2012.
Abstrakt
Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) klassificerer elektromagnetiske felter (EMF’er) som ‘muligvis kræftfremkaldende’ for mennesker, der kan omdanne normale celler til kræftceller. På grund af høj udnyttelse af elektricitet i det daglige liv er eksponering for effektfrekvens (50 eller 60 Hz) EMF’er uundgåelig. Melatonin er et naturligt hormon produceret af pinealkirtel aktivitet i hjernen, der regulerer kroppens søvn-vågne cyklus. Hvordan menneskeskabte EMF’er kan påvirke pinealkirtlen er stadig uløst. Pinealkirtlen vil sandsynligvis fornemme EMF’er som lys, men som følge heraf kan det nedsætte melatoninproduktionen. I denne undersøgelse blev mere end hundrede eksperimentelle data fra humane og dyreforsøg med ændringer i melatoninniveauer på grund af eksponering for elektriske og magnetiske felter analyseret. Derefter blev resultaterne af denne undersøgelse sammenlignet med International Committee of Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) grænse og også med de eksisterende eksperimentelle resultater i litteraturen for den biologiske virkning af magnetfelter for at kvantificere virkningerne. Resultaterne viser, at denne sammenligning ikke synes at være konsistent, selv om den giver en fordel ved at henlede opmærksomheden på betydningen af eksponeringsgrænserne for svage elektromagnetiske foreninger. Ud over disse inkonsekvente resultater blev følgende også observeret fra dette arbejde: i) ICNIRP-anbefalingerne er beregnet til de velkendte akutte virkninger, fordi virkningerne af eksponeringsvarigheden ikke kan overvejes, og ii) betydningen af ikke at replikere de eksisterende eksperimentelle undersøgelser er en anden begrænsning i effektfrekvens-EMF’erne. Uanset disse spørgsmål stemmer ovenstående observation overens med vores tidligere undersøgelse, hvor det blev bekræftet, at det ikke er en pålidelig metode til at karakterisere biologiske virkninger ved kun at observere forholdet mellem AC-magnetfeltstyrke og frekvens. Dette skyldes, at eksponeringsvarigheden ikke inkluderer ICNIRP-grænsen. Desuden viser resultaterne betydningen af forstyrrelse af melatonin på grund af eksponering for svage EMF’er, hvilket muligvis kan føre til langsigtede sundhedseffekter hos mennesker.
Forskningsrapporten:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23051584/

Potentialet for påvirkning af menneskeskabte superlave og ekstremt lavfrekvente elektromagnetiske felter på søvn (2019)

Maurice M Ohayon et al. Oktober 2019.
Abstrakt
Et stadigt stigende antal elektromagnetiske (EM) emissionskilder giver anledning til sundhedsmæssige bekymringer, især som følge af de allestedsnærværende lav- til ekstremt lavfrekvente felter fra kraftledninger og apparater og radiofrekvensfelterne, der udsendes fra telekommunikationsenheder. I denne artikel gennemgår vi viden om mulige virkninger af elektromagnetiske felter på melatoninsekretion og på søvnstruktur og elektroencefalogrammer hos mennesker. De fleste af undersøgelserne af virkningerne af melatonin på mennesker er blevet udført i nærværelse af EM-felter, der fokuserer på virkningerne af erhvervsmæssige eller boligeksponeringer. Mens nogle af de tidligere undersøgelser viste, at EM-felter kan have en undertrykkende virkning på melatonin, kan resultaterne ikke generaliseres på grund af den store variation i eksponeringsforhold og andre faktorer, der kan påvirke melatonin. For eksempel viser eksponering for radiofrekvens EM-felter på søvnarkitektur ringe eller ingen effekt. En række undersøgelser viser imidlertid, at pulserende radiofrekvenselektromagnetiske felter, såsom dem, der udsendes fra mobiltelefoner, kan ændre hjernens fysiologi og øge elektroencefalogrammekraften i selektive bånd, når de administreres umiddelbart før eller under søvn. Yderligere forskning er nødvendig, der vil omfatte ældre populationer og evaluere interaktionerne mellem EM-felter i forskellige frekvensområder for at undersøge deres virkninger på søvn hos mennesker.
Forskningsrapporten:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31252334/?from_term=Radiofrequency+Electromagnetic+sleep++melatonin&from_pos=1

Flere studier om søvnproblemer

EMF portalen:
https://www.emf-portal.org/en/search/results?query=sleep&languageIds%5B%5D=en
Litteratur oversigt for ‘sleep’

Non-thermal continuous and modulated electromagnetic radiation fields effects on sleep EEG of rats
25. juni 2012
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4195462/

Effects of electromagnetic fields emitted by mobile phones (GSM 900 and WCDMA/UMTS) on the macrostructure of sleep.
20. marts 2011.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20561179

Effects of pulsed high-frequency electromagnetic fields on human sleep
1996
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8821374/

Stimulation of the brain with radiofrequency electromagnetic field pulses affects sleep-dependent performance improvement. September 2013.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23482083?dopt=Abstract

Se mere her:

Smart Meters

Beviserne er klare: Det har konsekvenser at bo tæt på en mobilmast

Casestudie: 5G giver mikrobølgesyndrom

Seks grunde til et moratorium for frigivelse af millimeterbølgespektrum (mmWaves)

MOBI-kids: Forskningsmillioner ud af vinduet