RFK Jr. præciserer sin holdning til trådløse enheder
Illustration lånt fra The Defender.
Sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr.s nylige bemærkning på en kongreshøring om at han forestiller sig, at “enhver amerikaner bærer en trådløs enhed inden for fire år”, betød et ramaskrig blandt hans tilhængere og kritikere. Efterfølgende præciserede han sin holdning om teknologien som værende noget midlertidig, samt at data er private.
Artiklen er skrevet af Charles Eisenstein (1) udgivet på Brownstone Institute (2) og The Defender den 3. juli 2025. Understregninger er tilføjet.
Robert F. Kennedy Jr.’s bemærkning i en kongreshøring i sidste uge (uge 26) om, at “Min vision er, at alle amerikanere bærer en trådløs enhed inden for fire år” vakte opstandelse i Make America Healthy Again (MAHA)-kredse, hvor den ene influencer efter den anden forsøgte at fordømme hans udtalelse samt beskylde ham for at være en ‘sellout’ eller en forræder.
Kritikerne ignorerede hans årtier lange fortalervirksomhed for borgerrettigheder, og tog hans udtalelse som dokumentation for, at han fremmer en totalitær plan om løbende at overvåge hver eneste persons krop.
Da Kennedy tidligere har advaret om netop dette – “folkets internet”, hvor ikke engang vores eget hjerteslag er privat – kontaktede jeg ham for at høre, om han havde skiftet mening. “Hvad tænkte du på?” spurgte jeg.
Kennedy indrømmede, at han ikke havde valgt sine ord omhyggeligt nok. “Det, jeg prøvede at sige, var, at jeg ønsker, at denne teknologi skal være universelt tilgængelig som en af måderne, hvorpå folk kan få styr på deres helbred,” forklarede han. “Selvfølgelig ønsker jeg ikke at give mandat til det. Og tanken om, at alles kroppe er tilsluttet et datacenter et eller andet sted, er rædselsvækkende. Disse data skal være private, og når de deles med enhedsudbyderen, skal de være underlagt sundhedslovgivningen.”
Disse svar er i overensstemmelse med hans mangeårige holdninger. Der er dog andre problemer involveret udover privatlivets fred. Jeg spurgte derfor: “Er du ikke bekymret over de sundhedsmæssige konsekvenser af en Bluetooth-enhed, der er fastgjort til din krop døgnet rundt?” Under sin præsidentkampagne udtalte han sig trods alt om sundhedsfarerne ved den trådløse stråling.
“Jo,” svarede han. “Personligt er jeg bekymret over det, men HHS [U.S. Department of Health and Human Services] har ikke en politik. Vi vil dog iværksætte forskning om emnet, så amerikanerne kan træffe en informeret beslutning om, hvorvidt risiciene ved disse enheder opvejer fordelene.”
Et vigtigt emne er den grundlæggende retning for sundhedsvæsenet: Fortsætter vi ad en teknologisk vej, eller vender vi os tilbage mod naturen? MAHA-fællesskabet, der består af højteknologiske biohackere sammen med folk, der er flytter tilbage til landet som selvforsynende, er langt fra enige om dette spørgsmål. “Er det virkelig vejen?” spurgte jeg ham. “Er sundhedens fremtid præget af stigende afhængighed af teknologi? Skal vi acceptere en transhumanistisk fremtid, hvor kød og blod smelter sammen med maskiner?”
Kennedy var tydelig i forhold til, at han ikke var enig i den vision. “Teknologi har sin plads,” sagde han, “men for de fleste mennesker bør det være en midlertidig hjælp, der hjælper os med at genvinde gode spisevaner. Blodsukkermålere hjælper folk med i realtid at se effekten af deres kostvalg. Men når de først har lært det, burde de fleste mennesker ikke have behov for at bruge dem på lang sigt.”
Han fortsatte: “Alle gør det mere kompliceret, end det behøver at være. Det grundlæggende i sundhed er enkelt: sund, naturlig mad og den rigtige mængde motion. Bærbare enheder kan hjælpe folk med at træffe gode valg, men de kan ikke træffe valgene for dem. Det er op til hver enkelt af os.”
Kennedy havde tydeligvis brugt en uigennemtænkt billedlig udtryksform, da han talte om “enhver amerikaner”, der bar en anordning. Hvad der dog var mere alarmerende end hans ord var, hvor hurtigt så mange MAHA-influencere vendte sig imod ham. Det er ikke første gang. Hver gang han indgår et nødvendigt politisk kompromis eller udpeger en person, der ikke er en hardliner mod vacciner, beskylder mange i bevægelsen ham for forræderi.
Refleksen med at ekskommunikere enhver, der kommer med en uovervejet bemærkning, lugter af den slags cancel culture, som sundhedsfrihedsbevægelsen med rette modsatte sig under Covid-æraen. En bevægelse opbygges ikke ved konstant at granske hvert ord og hver gestus for ideologisk korrekthed.
Robert F. Kennedy, Jr. står over for enorme politisk modvind samt bureaukratisk inerti i forbindelse med at gennemføre sine mest ambitiøse mål. Han har været så modig som det er muligt at være, samtidig med at han har beholdt sit job. Hvis han skal opnå noget betydningsfuldt under sådanne omstændigheder, har han brug for aktiv støtte fra en samlet bevægelse til at lægge politisk pres på de kræfter – i Kongressen, EPA, USDA og endda inden for HHS selv – der står i vejen for ham.
De af os, der har tilbragt årtier som dissidenter og kritikere af systemet, har udviklet oppositionelle reflekser, der nu er kontraproduktive. Vi har en tendens til at være mistænkelige, fordi vi er blevet løjet for, manipuleret, forfulgt og forrådt så mange gange, er vi overfølsomme over for enhver indikation af, at det er ved at ske igen. Men nutiden kræver en anden holdning.
Retfærdige korsfarere føler sig heroiske, når de nægter at gå på kompromis og fordømmer enhver, der gør det. De er rene. De har “ret”. Men de vil aldrig deltage i reel forandringer. Den hysteriske reaktion på Kennedys verbale fejltrin stammer fra denne refleksive afvisning af dem, der ofrer deres renhed ved at engagere sig i den virkelige verdens rod for rent faktisk at få tingene gjort.
På grund af sin position kan Kennedy ikke længere fastholde en hård linje. Nogen skal dog stadig holde den. Det er bevægelsens opgave. Vi kan have en vision om et virkelig transformeret sundhedssystem, der går ud over den nuværende politiske praksis, samtidig med at vi støtter personer som Kennedy, der tager de enkelte skridt for at nå dertil.
Efter at lyden og raseriet fra den seneste kontrovers har lagt sig, kan bevægelsen diskutere de legitimt vanskelige spørgsmål, den har rejst. Hvad er teknologiens rette rolle i helbredelse? Hvordan kan vi beskytte databeskyttelse uden at gå på kompromis med dataenes nytteværdi? Når vi fokuserer på måling, hvad enten det er blodsukker eller andre sundhedsmålinger, hvilke andre oplysninger overser vi så? Er menneskelig fremskridt et spørgsmål om at dominere og kontrollere naturen? Eller er der en anden form for fremskridt tilgængelig for os, der søger at deltage, ikke dominere, og som anerkender en kilde til intelligens ud over os selv?
De, der opretholder en vision om en genforening af natur og civilisation, gør ret i at være årvågne over for det tekno-totalitære og transhumanistiske potentiale i medicinsk teknologi som trådløse enheder. Men lad os ikke tillade, at vores årvågenhed bliver kapret af splittende kræfter, der søger at neutralisere vores bevægelse.
Noter:
1) Charles Eisenstein er forfatter til adskillige bøger, der blev berygtet for sit modnarrativ til Covid-fortællingne og bogen, “The Coronation”. Han var ledende taleskriver for Robert F. Kennedy Jr. under hans præsidentkampagne. Hans seneste essays og artikler kan findes på hans Substack..
2) Brownstone Institute er en nonprofit organisation, der blev grundlagt i maj 2021. Drivkraften bag Brownstone Institute var den globale krise, der blev skabt af de politiske reaktioner på Covid-19-pandemien i 2020. Dette traume afslørede en grundlæggende misforståelse, der lever i alle lande rundt om i verden i dag, en villighed fra offentlighedens og embedsmændenes side til at give afkald på frihed og på de grundlæggende menneskerettigheder for at håndtere en folkesundhedskrise, som ikke blev håndteret godt i de fleste lande. Konsekvenserne var ødelæggende og vil leve i skændsel.
For Brownstone Institute handler det ikke om partipolitiske tilknytninger eller ekskluderende ideologiske etiketter. Derfor lufter Brownstone Institute i overensstemmelse med disse idealer en bred vifte af perspektiver, herunder modstridende synspunkter fra forskellige forfattere. Se mere HER.
