Radiofrekvent (RF) stråling: Effekter på skjoldbruskkirtlen
Illustration: Andreas Raether, Wikimedia Commens
Eksponering for radiofrekvent (RF) stråling udsendt af trådløse 4G LTE-netværk påvirker funktionen af skjoldbruskkirtlen hos mus.
Det fremgår af et nylig studie af Kim, Hyun-Yong et al. offentliggjort i International Journal of Molecular Sciences, oktober 2024.
Studiet kort fortalt:
- Unge mus, der blev udsat for 4G RF-stråling i otte timer om dagen i løbet af en måned, havde signifikant øgede niveauer af T3 (trijodthyronin), et skjoldbruskkirtelhormon der er afgørende for metabolisk vækst (*) og neuroudvikling (**).
- Eksponering af RF-stråling var også forbundet med reduceret ekspression af nogle gener relateret til reguleringen af skjoldbruskkirtels hormonproduktion.
“Disse resultater understreger behovet for yderligere forskning for omfattende at forstå effekterne af RF-EMF’er på det endokrine system, især med fokus på sårbare børn og unge.”
*) metabolisme er en generel betegnelse på de kemiske processer i kroppen, der omsætter vand, mad og andre materialer til stoffer, som kroppen har brug for, for at kunne fungere.
**) refererer til processer der genererer, skaber og genskaber nervesystemet hos dyr og mennesker, fra de tidligste stadier af embryogenese til voksenlivet.
Kort om skjoldbruskkirtlen:
- Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) er en sommerfugleformet kirtel. Den befinder sig fortil og nedadtil på halsen, lige over brystbenet, på hver side af luftrøret
- Skjoldbruskkirtlen producerer to hormoner, som kaldes thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3)
- Skjoldbruskkirtlens funktion kontrolleres af hypofysen, som regulerer produktionen af de to hormoner
- De to hormoner, der bliver produceret af skjoldbruskkirtlen, kontrollerer forbrændingen (metabolismen) i alle kroppens celler. Jo mere hormon, der bliver udskilt, jo hurtigere sker forbrændingen
Se mere HER.
Børn og unge
Alle trådløse enheder – inklusive mobiltelefoner, Wi-Fi og mobilmaster – udsender RF-stråling. Den daglige eksponering er stigende, især for børn. American Academy of Pediatrics har fremhævet, hvordan børn absorberer forholdsmæssigt højere RF-stråling i deres hjerne og kroppe under følsomme udviklingsstadier. Eksperter udtrykker bekymring for, at forældede regler ikke beskytter offentligheden, især da teknologien hurtigt udvikler sig ud over de 4G-netværk, der er undersøgt i denne undersøgelse.
American Academy of Pediatrics gjorde i deres henvendelse til USA’s Federal Communications Commission (tilbage i juli 2012) opmærksom på, at grænseværdierne for mobiltelefonstråling (SAR) er baseret på effekten af eksponeringen på en fuldvoksen mand:
“Børn er dog ikke små voksne og påvirkes uforholdsmæssigt meget af alle miljøeksponeringer, inklusive mobiltelefonstråling. Faktisk, ifølge IARC, (WHO’s kræft agentur) når den bruges af børn, er den gennemsnitlige RF-energiaflejring to gange højere i hjernen og 10 gange højere i kraniets knoglemarv sammenlignet med voksnes brug mobiltelefonen. Mens Akademiet sætter pris på, at FCC overvejer at undersøge, om emissionsstandarderne bør være anderledes for enheder, der primært bruges af børn, er det vigtigt, at enhver ny standard for mobiltelefoner eller andre trådløse enheder er baseret på at beskytte de yngste og mest sårbare befolkninger for at sikre de er sikret gennem hele deres levetid.”
Til orientering er der ingen ændringer sket udover at den eksisterende viden om risici ved eksponering elektromagnetisk stråling nu er meget mere bastant. I USA er SAR værdien 1.6 W/kg gennemsnitligt fordelt over 1 gram kropsvæv gældende for hovedet og er ikke blevet opdateret siden 1996. På det tidspunkt havde blot 16% af amerikanerne en mobiltelefon. De seneste data fra Pew Research Center viser, at 98% af amerikanerne nu har en mobiltelefon, og 91% har en smartphone. Af disse er mange mindre børn. I EU er SAR-værdien 2.0 W/kg gennemsnitligt fordelt over 10 gram kropsvæv (fastsat af ICNIRP) og ikke ændret siden 1998.
SAR-værdien er kun baseret på termiske effekter, og siger intet om absorption og effekten af mobilstrålingen hos børn. Det skyldes den test model der bruges, en test dummy benævnt ‘SAM’ (Specific Anthropomorphic Mannequin). SAM er baseret på en ca. 100 kg. stor og næsten 190 cm høj voksen mandlig model. SAM’s hovedstørrelse er kun relevant for 3% af befolkningen. (Gandhi et al. (2011).
Forskningsstudiet
Effekter af 4G Long-Term Evolution elektromagnetiske felter på skjoldbruskkirtel hormon dysfunktion samt adfærdsændringer hos unge hanmus
Effects of 4G Long-Term Evolution Electromagnetic Fields on Thyroid Hormone Dysfunction and Behavioral Changes in Adolescent Male Mice; Kim, Hyun-Yong et al. for International Journal of Molecular Sciences vol. 25. 10. okt. 2024
Understregninger er tilføjet.
Abstrakt
Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF’er) kan trænge ind i væv og potentielt påvirke endokrine og hjernens udvikling. På trods af øget brug af mobiltelefoner blandt børn og unge er de langsigtede effekter af RF-EMF-eksponering på hjernen og den endokrine udvikling stadig uklare. Dette studie undersøgte effekterne af Long-Term Evolution band (LTE) EMF eksponering på thyreoideahormonniveauer, afgørende for metabolisme, vækst og udvikling. Fire uger gamle hanmus (C57BL/6) blev udsat for LTE EMF (gennemsnitlig specifik absorptionshastighed for hele kroppen [SAR] 4 W/kg) eller en positiv kontrol (bly; Pb, 300 ppm i drikkevand) i 4 uger. Efterfølgende gennemgik musene adfærdsmæssige tests, herunder åben mark, marmorbegravelse og redebygning. Blodhypofyse- og skjoldbruskkirtelhormonniveauer og thyreoideahormonregulerende gener inden for hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtlen (HPT) aksen blev analyseret. LTE-eksponering øgede T3-niveauer, mens Pb-eksponering forhøjede T3 og T4 og reducerede ACTH-niveauer. LTE EMF-gruppen viste ingen genekspressionsændringer i skjoldbruskkirtlen og hypofysen, men hypothalamus Dio2- og Dio3-ekspressioner blev signifikant reduceret sammenlignet med den i den sham-eksponerede gruppe. Pb-eksponering ændrede hypothalamus-mRNA-niveauerne af Oatp1c1 og Trh, hypofyse-mRNA af Trhr og Tpo– og Tg-ekspression i skjoldbruskkirtlen. Afslutningsvis ændrede LTE EMF-eksponering hypothalamus Dio2– og Dio3-ekspression, hvilket potentielt påvirkede HPT-aksens funktion. Yderligere forskning er nødvendig for at udforske RF-EMF’s indvirkning på det endokrine system.
1. Indledning
Med udviklingen af telekommunikationsteknologi bruger mobile kommunikationsenheder nu en nyere generation af trådløst bredbånd til at forbedre kapaciteten og hastigheden af dataoverførsel. Mobiltelefoners elektromagnetiske felter (EMF’er) har udviklet sig hurtigt fra første generation (1G), som kun brugte analoge signaler til taleopkald, til femte generation (5G), som har forbedret dataoverførselshastighed og understøtter kvalitetstaleopkald og forbedret internet- eller streamingtjeneste [1]. I øjeblikket er 4G LTE (Long-Term Evolution) fortsat den mest udbredte mobilkommunikationsteknologi, der bruges i over 240 lande. Indførelsen af 5G har til formål at adressere begrænsningerne ved 4G, og vinder global indpas. Efterhånden som kommunikationsteknologien udvikler sig, og forskellige frekvenser af EMF’er anvendes, er det afgørende at undersøge deres biologiske påvirkninger.
Den stigende brug af mobiltelefoner blandt unge brugere giver anledning til bekymring over effekten af radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF’er) på børn og unge. Disse grupper befinder sig i kritiske udviklingsstadier, og deres udviklende hjerner, med højere ledningsevne og et tyndere kranium end voksne, kan være mere modtagelige for RF-EMF’er [2]. Epidemiologiske studier af effekten af RF-EMF på skjoldbruskkirtelhormoner er begrænsede, og deres resultater er modstridende. For eksempel undersøgte Mortazav et al. effekten af RF-EMF induceret af GSM-mobiltelefoner på TSH og skjoldbruskkirtelhormoner hos 77 raske studerende (i alderen 19-29) og fandt ingen signifikant forskel i T3- og T4-niveauer ved daglige 20 minutters brugere, brugere med mere end 120 minutters eksponering og ikke-brugere [3]. Begge mobiltelefonbrugergrupper viste dog forhøjede TSH-niveauer sammenlignet med ikke-brugere. En tværsnitsundersøgelse af 83 bachelorstuderende viste, at en stigning i TSH korrelerede med SAR-værdier (varierede fra 0,67 til 1,19) og varigheden af daglig mobiltelefonbrug (1 til 3 timer/dag) [4]. Et andet studie, der undersøgte forskellige aldersgrupper (14-22 år og 25-60 år), der blev udsat for mobiltelefoner eller basestationer i 1 til 6 år, fandt signifikante fald i T3- og T4-niveauer [5] i begge aldersgrupper. Mens tidligere forskning tyder på, at RF-EMF-eksponering kan inducere ubalance eller forstyrrelse i skjoldbruskkirtelhormonniveauer, har de nuværende epidemiologiske og eksperimentelle menneskelige undersøgelser af kognition, neuroudvikling, endokrine system og adfærd hos børn og unge, der udsættes for RF-EMF’er fra trådløse kommunikationsenheder, ikke nået en endelig konklusion om risikoen ved RF-EMF’er [6,7,8]. Udfordringer som et begrænset antal undersøgelser, inkonsistente data, etiske problemer og mangel på velkontrollerede EMF-eksperimenter bidrager til denne usikkerhed. Derfor er der behov for eksperimentelle data fra dyreforsøg, især dem, der modellerer børn og unge, selvom resultaterne fra disse dyreforsøg måske ikke passer perfekt til menneskelige resultater.
Mobiltelefoner bruges ofte i positioner tæt på hovedet (hjernen) og skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtelhormonerne (T3 og T4), der reguleres af hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtel-aksen (HPT), er afgørende for metabolisk regulering, vækst og udvikling [9,10]. Eksperimentelle undersøgelser af effekten af RF-EMF’er på skjoldbruskkirtelkirtler og funktion hos voksne dyr har givet modstridende resultater, hvor nogle undersøgelser ikke rapporterer nogen effekter [11,12] og andre viser signifikant ændring i T3- og T4-niveauer [13,14,15]. Der mangler dog forskning i effekten af RF-EMF’er på skjoldbruskkirtelhormoner hos unge og unge dyr.
I dette studie fokuserede vi på LTE EMF’er og deres indvirkning på skjoldbruskkirtelhormoner og skjoldbruskkirtelhormonregulerende faktorer i barndommen og ungdommen. Vi vurderede effekterne på skjoldbruskkirtelhormonniveauer, skjoldbruskkirtelhistopatologi og genekspression involveret i skjoldbruskkirtelhormonregulering inden for HPT-aksen hos unge hanmus. Ved hjælp af han-C57BL/6-mus udsat for 1760 MHz-frekvens LTE EMF’er (med en gennemsnitlig specifik absorptionshastighed (SAR) på 4 W/kg) og bly (Pb, 300 ppm i drikkevand), havde undersøgelsen til formål at afgrænse de specifikke effekter, der kan tilskrives RF-EMF’er. Bly blev valgt på grund af dets etablerede indflydelse på skjoldbruskkirtelhormoner, hvilket gav en positiv kontrol.
3. Diskussion
Den tætte nærhed af mobiltelefonbrug til øret, et sted nær hjernestammen, herunder hypothalamus, giver anledning til betydelig bekymring om de potentielle effekter af RF-EMF-eksponering på det endokrine system. Dette er især vigtigt for børn og unge, som er hyppige brugere af mobile enheder og er mere modtagelige for RF-EMF-eksponering. Skjoldbruskkirtlen, der er placeret overfladisk i nakken, kan være særligt sårbar over for RF-EMF’er, der udsendes fra mobile enheder. Skjoldbruskkirtelhormoner er afgørende for normal hjerneudvikling, kognitiv funktion samt følelsesmæssig regulering [16], og deres sekretion reguleres af HPT-aksen. I dette studie belyste vi effekterne af RF-EMF-eksponering på skjoldbruskkirtelhormonniveauer og HPT-aksen hos unge mus og undersøgte mulige sundhedsrisici.
I det aktuelle studie, startede vi, for at afklare effekten af RF-EMF-eksponering i ungdomsårene, LTE RF-EMF-eksponering hos unge mus ved 4 ugers alderen, da ungdomsårene hos mus generelt anses for at være mellem fravænning (3-4 uger gamle) og ung voksenalder (9-10 uger) [17,18]. Musene blev udsat for LTE-signaler ved et SAR-niveau på 4 W/kg, med gennemsnitlig eksponering for hele kroppen i 8 timer dagligt over 4 uger. Vores resultater viste, at T3-niveauer var signifikant forhøjede hos mus, der blev udsat for LTE i ungdomsårene sammenlignet med sham-gruppen, mens TSH- og T4-niveauer forblev uændrede. T3 er den aktive form for skjoldbruskkirtelhormoner og spiller en afgørende rolle i vækst og neuroudvikling. Derfor vurderede vi kropsvægt og adfærdsændringer i hver gruppe. Hanmusene viste dog ingen signifikant forskel i kropsvægt eller unormal adfærd i testene på åben felttest (udført for at vurdere bevægelsesaktivitet), armorbegravelsestestene (Kort fortalt blev der givet 15 kugler på overfladen af et bur fyldt med træflisstrøelse. Musene fik lov til at bevæge sig frit i buret i 30 minutter, og derefter blev antallet af kugler, der var begravet mindst to tredjedele af vejen under flisstrøelse, talt op) og redebygning (udført for at vurdere dyrenes humør, generelle sundhed og velfærd). En tidligere undersøgelse af Sinha [15] udsatte hanrotter i alderen 4-5 uger for 2,45 GHz RF-EMF i 16 eller 21 dage (2 timer/dag) med en gennemsnitlig SAR for hele kroppen på 0,036 W/kg. De fandt faldende T3-niveauer efter 16 og 21 dage, øgede T4-niveauer efter 21 dage og ingen ændringer i TSH-niveauer. Derudover observerede de hyperaktiv aggressiv adfærd i åbne felttests og den forhøjede plus-labyrint. I modsætning hertil udsatte Kim et al. [11] 6 uger gamle rotter for 915 MHz RFID-signaler (8 timer/d, 5 d/uge, i 2-16 uger ved et helkropsgennemsnit (WBA) SAR på 4 W/kg) og fandt ingen effekter på T3 og TSH over tid, men et fald i T4 ved 4 ugers eksponering uden morfologiske ændringer i skjoldbruskkirtlen. Mens skjoldbruskkirtelhormonrelaterede sygdomme såsom hypothyroidisme eller hyperthyroidisme er forbundet med skjoldbruskkirteldysfunktion, var der inkonsekvens i effekten af RF-EMF-eksponering på skjoldbruskkirtelhormonniveauer i dyreforsøg, herunder vores nuværende undersøgelse. Denne inkonsekvens kan skyldes den relativt lave biologiske påvirkning af RF-EMF’er sammenlignet med de andre typer elektromagnetiske felter, såsom ekstremt lavfrekvent eller ioniserende stråling, som muligvis ikke er tilstrækkelig til at inducere irreversible ændringer i væv eller organer. Alternativt er den lille stigning i T3-hormonniveauer, der observeres som reaktion på LTE EMF-eksponeringen, muligvis ikke nok til at forårsage adfærdsforstyrrelser hos dyr. Derudover undersøgte vi hormonelle systemer ud over HPT-aksen på grund af den kritiske udviklingsperiode, hvor musene blev udsat for RF-EMF (i alderen 4 til 8 uger). I ungdomsårene er flere hormonelle systemer, herunder HPT-aksen, afgørende for udviklingen. For at vurdere de bredere sundhedsmæssige virkninger af RF-EMF på unge dyr valgte vi BDNF (hjerne), ACTH (hypofyse) og testosteron (perifert organ) som nøgleindikatorer, der repræsenterer vigtige fysiologiske funktioner i ungdomsårene. RF-EMF viste ingen ændring i disse indikatorer.
Vores resultater tyder dog på, at LTE EMF’er i ungdomsårene kan føre til en ubalance i skjoldbruskkirtelhormonhomeostase, specifikt ved at ændre T3-hormonniveauer. For yderligere at belyse effekten af LTE EMF på T3-niveauer gennemførte vi en yderligere analyse af hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtel (HPT) aksen. HPT-aksen er en kritisk endokrin vej, der involverer hypothalamus, hypofysen og skjoldbruskkirtlen [9], som regulerer produktion og frigivelse af skjoldbruskkirtelhormon. Hypothalamus udskiller thyrotropinfrigivende hormon (TRH), som får hypofysen til at frigive TSH, hvilket igen stimulerer skjoldbruskkirtlen til at producere T3 og T4. T3 og T4 regulerer hypothalamus TRH og hypofysen TSH via negativ feedback. T4 transporteres primært gennem Oatp1c1 til hjernen, hvor det katalyseres til T3 af Dio2. Væv T3 transporteres gennem monocarboxylsyretransportør 8 (Mct8) og metaboliseres til T2 af Dio3. I vores studie resulterede LTE-eksponeringen i forhøjede T3-niveauer og reduceret ekspression af Dio2 og Dio3. Faldet i Dio2-genekspression (p < 0,05) kan skyldes negativ feedback fra øgede T3-niveauer i vævet. LTE-eksponeringen førte også til nedregulering af mRNA Dio3-ekspression, hvilket potentielt opretholdt høje T3-niveauer. LTE ændrede ikke de andre HPT-regulerende gener, herunder Oatp1c1, Tg og Tpo. Vores resultater tyder på, at RF-EMF-eksponering påvirker HPT-aksen på molekylære niveauer. Dette fund stemmer overens med en tidligere undersøgelse Zufry et al., [13], som også antydede, at RF-EMF-eksponering (120-150 minutter dagligt i 12 uger) signifikant reducerede MCT8-proteinkoncentrationen i hjernen og resulterede i reducerede TSH- og T4-niveauer i serum.
Som et velkendt neurotoksin førte Pb-eksponering i ungdomsårene til mere udtalte forstyrrelser, herunder signifikante stigninger i T3- og T4-niveauer [19,20] og bemærkelsesværdige ændringer i genekspression relateret til skjoldbruskkirtelmetabolisme over HPT-aksen [21,22]. I vores studie reducerede Pb-eksponeringen signifikant Trh– og Oatp1c1 mRNA-niveauer i hypothalamus, opregulerede Trhr (thyrotropinfrigivende hormonreceptor) i hypofysen og øgede TPO- og Tg-ekspression i skjoldbruskkirtlen. Disse resultater tyder på, at LTE EMF’er og Pb kan påvirke skjoldbruskkirtelhormonniveauer gennem forskellige mekanismer inden for hypothalamus-hypofyse-skjoldbruskkirtel-aksen (HPT). I modsætning til LTE EMF-eksponeringen var Pb-eksponeringen især forbundet med en reduktion i ACTH-niveauer, hvilket antyder, at Pb kan påvirke yderligere endokrine veje i ungdomsårene. Derfor kan Pb forstyrre HPT-aksen via flere mekanismer, hvilket potentielt kan føre til adfærdsændringer, såsom øget hyperaktivitet og nedsat angstlignende adfærd, som ikke blev observeret hos dyrene udsat for LTE EMF’er.
Studiet havde til formål at vurdere de potentielle sundhedseffekter af LTE EMF’er på det endokrine system, især med fokus på HPT-aksen, ved eksponeringsniveauer højere end ICNIRP-grænserne for mennesker. I henhold til ICNIRP-retningslinjerne [23] betragtes en stigning på 1 °C i kroppens kernetemperatur som tærsklen for skadelige biologiske effekter, hvilket kræver et SAR-eksponeringsniveau, der ikke overstiger 4 W/kg SAR for hele kroppen hos mennesker. For at sikre sikkerheden anvender ICNIRP en reduktionsfaktor på 10 for erhvervsmæssig eksponering, der sætter SAR-grænsen til 0.4 W/kg og en faktor på 50 for offentligheden, der sætter grænsen til 0.08 W/kg. Da virkningerne af RF-EMF på det endokrine system, især HPT-aksen, stadig er uklare, anvendte vores undersøgelse en 4 W/kg SAR-standard for at undersøge potentielle effekter. Da foreløbige resultater indikerede en vis indflydelse af LTE EMF’er på HPT-aksen, er yderligere undersøgelser ved lavere eksponeringsniveauer under 4 W/kg nødvendige.
Mens vores studie belyste effekterne af RF-EMF-eksponering på skjoldbruskkirtelhormonniveauer og HPT-aksen hos unge mus, er det vigtigt at bemærke, at omfattende studier, der undersøger RF-EMF’s indvirkning på HPT-aksen hos børn og unge, fortsat er begrænsede, med kun få undersøgelser, der rapporterer variationer i skjoldbruskkirtelhormonniveauer. Nogle eksperimentelle studier har undersøgt indflydelsen af elektromagnetiske felter eller brug af mobiltelefoner på skjoldbruskkirtelhormonniveauer i disse aldersgrupper. For eksempel involverede en undersøgelse raske børn i skolealderen (12,5 ± 1,5 år) opdelt i to grupper: lejlighedsvise og regelmæssige mobiltelefonbrugere. Efter en mental stresstest og 5 minutters brug af mobiltelefon blev skjoldbruskkirtelhormoner (TSH, T3 og T4), glukose, insulin og kortisolniveauer målt 20 minutter efter eksponering [24]. Der var ingen signifikante forskelle i de hormonelle og biokemiske niveauer mellem de to grupper. Et andet studie af raske teenagere (17,4 ± 0,24 år) brugte elektronisk billeddannelse til at vurdere effekten af RF-EMF-eksponering (2100 MHZ, 0,4 W/kg hoved-SAR og 0,54 W/kg krops-SAR) på skjoldbruskkirtlens energiniveauer [25]. Efter 15 minutters RF-EMF-eksponering fra en mobiltelefon holdt 0,5 cm fra øret, viste deltagerne signifikant reducerede skjoldbruskkirtelenerginiveauer sammenlignet med sham-gruppen. Selvom disse studier er et nyttigt indblik i effekten af RF-EMF på børn og unge, er det stadig vanskeligt at drage konklusioner på grund af det begrænsede antal undersøgelser og variationer i eksponeringsbetingelser og endepunkter. Derfor er prospektive undersøgelser, især dem, der involverer børn og unge, afgørende for at analysere de langsigtede virkninger af RF-EMF-eksponering på skjoldbruskkirtelhormoner og det endokrine system.
Vores resultater tyder på, at RF-EMF-eksponering i ungdomsårene kan påvirke skjoldbruskkirtelhormoner og HPT-aksefunktion hos hanmus. Det har dog også flere begrænsninger. Vi anvendte meget høj SAR sammenlignet med typiske scenarier for menneskelig eksponering, og forskellige eksponeringsniveauer eller mønstre kan give forskellige resultater. Og vi fik adgang til skjoldbruskkirtelfunktionen hos unge voksne mus efter 4 ugers RF-EMF-eksponering i ungdomsårene. Eventuelle skadelige effekter relateret til RF-EMF-eksponering viser sig muligvis ikke umiddelbart ved 8-9 ugers alderen, og adfærdsmæssige og udviklingsmæssige forskelle kan opstå senere. Dette understreger behovet for yderligere undersøgelser for at undersøge potentielle langsigtede effekter. Derudover afklarede vi ikke de direkte molekylære ændringer i HPT-aksen, der fører til ændringer i skjoldbruskkirtelhormoner. Derfor bør fremtidige undersøgelser undersøge de underliggende mekanismer for RF-EMF-inducerede ændringer i HPT-aksen, især med fokus på Dio2s og Dio3’s rolle i skjoldbruskkirtelhormonregulering i hjernen. Omfattende neurobiologisk vurdering og de potentielle synergiske effekter med andre neuro-miljømæssige risikofaktorer er også nødvendige for at forstå virkningen af RF-EMF’er på børn eller unge.
Sammenfattende undersøgte dette studie effekten af RF-EMF på skjoldbruskkirtelhormoner og HPT-aksen hos unge hanmus. Mens LTE RF-EMF-eksponering ikke inducerede signifikante abnormiteter i blod T4-niveauer, TSH-niveauer eller adfærd, ændrede det T3-niveauer i blodet og Dio2– og Dio3-genekspression i hypothalamus, hvilket tyder på potentielle HPT-akseforstyrrelser på molekylært niveau. Pb-eksponering, der tjente som en positiv kontrol, viste en signifikant dysregulering af HPT-aksen og tilhørende adfærdsændringer, hvilket understregede sårbarheden af det udviklende endokrine system over for miljøgifte. Disse resultater understreger behovet for yderligere forskning for omfattende at forstå virkningerne af RF-EMF’er på det endokrine system, især med fokus på sårbare børn og unge.
Læs mere her:
