Forbundsdomstolen i Schweiz bremser 5G-udvidelsen
Forbundsdomstolen i Schweiz gav med en afgørelse den 23. april 2024 mere beskyttelse til dem, der bor tæt ved en mobilmast. Afgørelsen slog fast, at bruges der en korrektionsfaktor i forbindelse med mobilmaster, som udsender fokuseret elektromagnetisk stråling, skal der foreligge en byggetilladelse.
Uden en officiel bygningsansøgning kan det ikke sikres, at de berørte personer bliver gjort bekendt med antennens immissioner eller evt. ændringer.
Det fremgår af en artikel i Infosperber den 14. juni 2024.
Forbundsrådet: 5G antenner må ikke bedømmes strengere end traditionelle antenner!!!
Med en bekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 2022, gav Forbundsrådet teleselskaberne tilladelse til, at når der blev brugt en korrektionsfaktor skal de adaptive antenner, dvs. antenner der udsender fokuseret stråling, kun overholde grænseværdien i et gennemsnit over 6 minutter. Det kan imidlertid føre til øget eksponering af strålingen, således at eksponeringen kan være mere end tre gange den deklarerede feltstyrke i de nærliggende lejligheder.
Bekendtgørelsen havde dog en beroligende tekst, samtidig med at man heller ikke ville gøre forskel på antennetyper:
Anvendelse af korrektionsfaktoren er kun tilladt, hvis de pågældende antenner er udstyret med en automatisk effektgrænse. Dette sikrer, at den langsigtede eksponering, der stammer fra antennerne, holdes lav, og dermed begrænses risikoen for mulige sundhedsmæssige konsekvenser, der endnu ikke er klart genkendelige. Forebyggende sundhedsbeskyttelse opretholdes således.
Det var ligeledes vigtigt at “sikre, at adaptive antenner ikke bedømmes strengere end konventionelle.”
Forbundsdomstolen kræver nu en byggetilladelse
Med afgørelsen af den 23. april afgjorde Forbundsdomstolen, at ved brug af en korrektionsfaktor skal der kræves en byggetilladelse. Kun på den måde kan retten til at blive hørt samt en retslig beskyttelse af de berørte mennesker sikres på en rimelig måde. Uden en officiel bygningsansøgning kan det ikke sikres, at de berørte personer bliver gjort bekendt med antennens immissioner eller deres ændring.
Hundredvis af antenner er i ulovlig drift
Afgørelsen påvirker utallige retssager i hele Schweiz, samt flere hundrede antenner, muligvis over 1000 i hele Schweiz. Alene i kantonen Bern, blev 387 systemer betjent med en korrektionsfaktor, uden at der på forhånd var blevet indsendt en byggeansøgning.
Kantonen Zürich fortæller, at med undtagelse af byerne Zürich og Winterthur, drives 400 af 1200 systemer med en korrektionsfaktor og 250 af dem har ikke den krævede godkendelse. Så sent som i september sidste år havde kantonen intet overblik. Der er nu foretaget indsamlingen af de aktuelle tal “som reaktion på forbundsdomstolens afgørelse”.
Bafu afviser nødvendigheden af en tilpasning
Forbundsdomstolen afviste med sin dom en klage fra Swisscom, der ikke ønskede at indsende en byggeansøgning om aktivering af korrektionsfaktoren i byen Wil SG. Men beslutningen bremser også forbundsrådet, da dommen forholder sig til konflikten mellem beskyttelsesinteresser og den økonomiske udvikling med udbygningen af mobilkommunikation, hvilket direkte påvirker forbundsrådets beskyttelsesforordning.
Forbundsdomstolen udtalte: “Anvendelsen af korrektionsfaktoren betyder […] fjernelse (eller svækkelse) af en forebyggende emissionsbegrænsning, der hidtil har været gældende”. Det er netop grundet denne forholdsregel, at beskyttelsesforordningen fastsætter en nedre grænseværdi. Efter rettens opfattelse svarer anvendelsen af korrektionsfaktoren til at øge sendeeffekten derfor til en overskridelse af anlæggets grænseværdi, hvilket i henhold til beskyttelsesforordningen kun kan gives i undtagelsestilfælde.
Det er især relevant ved den planlagte tildeling af højere frekvenser. På den baggrund skal Forbundsrådet og dermed Bafu, Forbundskontoret for miljø, tilpasse bekendtgørelsen om beskyttelse.
Det afviser Bafu dog: “Godkendelsen og kontrollen af individuelle mobilkommunikationssystemer og den nye tildeling af mobilkommunikationslicenser er ikke direkte relateret.” Hvilket dog modsiger forbundsdomstolen i det mindste indirekte.
Alt drejer sig om installationsgrænsen
Det hele drejer sig om installationsgrænseværdien, som er en forholdsvis streng grænseværdi – ti gange lavere end immissionsgrænseværdien. Ifølge loven skal en mobiltelefonantenne overholde den, især på steder, hvor folk permanent er til stede.
Det bemærkes i regelsættet, at anlæggets grænseværdier ikke er baseret på medicinske eller biologiske fund, men er fastsat på grundlag af tekniske, operationelle og økonomiske kriterier.
Som det fremgår af den uddybende rapport fra det daværende forbundskontor for miljø, skove og landskab (BUWAL), blev grænseværdien for anlæg indført i den første NIS (Ikke-ioniserende stråling) -beskyttelsesforordning fra 1999, fordi de højere hudtemperaturbaserede immissionsgrænser “ikke kan opfylde de mere omfattende kriterier i miljøbeskyttelsesloven”.
Næsten ingen plads til forhøjelse af grænseværdierne
Den højere immissionsgrænse er i høj grad baseret på den målbare hudopvarmning forårsaget af stråling. Imidlertid anerkendes såkaldte ikke-termiske effekter af stråling også under denne tærskel f.eks. ændringen i hjernebølger eller øget cellestress. Derudover klager flere og flere mennesker over symptomer, som de tilskriver elektromagnetisk stråling.
Forbindelser mellem biologiske effekter og specifikke sundhedsrisici er imidlertid endnu ikke videnskabeligt bevist, hedder det. Cellestress eller ændrede hjernebølger behøver ikke nødvendigvis at udgøre sundhedsrisici. Samtidig kan det ikke udelukkes, at stråling øger risikoen for f.eks. børneleukæmi eller Alzheimers sygdom. Og antallet af mennesker, der beskriver sig selv som elektrosensitive, er stigende. Det efterlader stor usikkerhed.
Forsigtighedsprincippet i miljøbeskyttelsesloven fastsætter, at emissioner fra mobile radioanlæg skal begrænses i det omfang, det er teknisk og driftsmæssigt muligt og økonomisk rentabelt. Ifølge loven må installationsgrænsen ikke overskrides, men kan hæves af økonomiske årsager.
I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal Forbundsrådet imidlertid også stole på forskningen eller den praktiske erfaring. Desuden skal der tages hensyn til immissionernes virkning på de grupper af mennesker med øget følsomhed såsom børn, syge, ældre og gravide.
Den føderale ekspertgruppe har imidlertid for nylig gentagne gange talt imod en højere forsigtighedstærskel. Hvilket også parlamentet igen afviste.
I en undersøgelse fra maj 2021 bestilt af forbundskontoret for miljø (Bafu) undersøgte to medlemmer af den rådgivende ekspertgruppe om ikke-ioniserende stråling (Berenis) Meike Mevissen fra universitetet i Bern og David Schürmann fra universitetet i Basel, alle relevante dyre- og celleundersøgelser, der var blevet offentliggjort mellem 2010 og 2020, for en mulig forbindelse mellem cellestress og ikke-ioniserende stråling.
Deres konklusion: Selv under hensyntagen til metodologiske svagheder er der en tendens til, at selv en lille mængde stråling fører til ændringer i celler. Der er tegn på, at stråling fra mobiltelefoner allerede kan have sundhedsmæssige effekter inden for de eksisterende grænseværdier. Det gælder især for børn og ældre såvel som personer med immun defekter eller neurodegenerative sygdomme som diabetes, multipel sklerose eller demens.
I Danmark læner vi os op ad teleindustriens (ICNIRP) maksimale grænseværdi på 10.000.000 µW/m2, hvor grænseværdien i Schweiz er væsentlig lavere nemlig 95.000 µW/m2. (µW = mikro wat).
Den føderale regering og udbyderne ignorerede advarslen
Undersøgelsen Bæredygtigt Mobilt Netværk (april 2022) konkluderede, at en stigning i grænseværdierne ikke ville have nogen væsentlig indvirkning på antallet af antenner, der kræves til netværket. Især i landdistrikterne kan højere grænseværdier have en kontraproduktiv virkning og føre til større strålingseksponering af brugerne gennem slutanordningen.
Ved at tillade, at anlæggets grænseværdi overskrides selektivt ved hjælp af en korrektionsfaktor, overtog Forbundsrådet en idé fra udbyderne, som allerede var på bordet i 2018. En handlemulighed, som brancheforeningen Asut foretrak i den vigtige rapport om mobilkommunikation og stråling fra 2019, der indeholdt en tilsvarende gennemsnitsværdiberegning.
Men rapporten advarede allerede dengang: På grund af den manglende gennemsigtighed i processen kan der forventes mange henvendelser fra offentligheden. Derudover er der sket “en vis blødgøring af forholdsreglerne, hvilket resulterer i en stigning i beboernes eksponeringen fra antennerne”.
Yderligere henvisninger til artikler:
- Dank Öffentlichkeitsgesetz: RTS publiziert mehr Antennendaten, Infosperber, 20. März 2024
- Millimeterwellen: Bedarf und Risiko ungewiss, Infosperber, 8. März 2023
- 5G: Kanton Bern trickst Anwohner von Antennen aus, Infosperber, 15. September 2023
- 5G: Anbieter fordern mehr Strahlung für schnellere Geschäfte, Infosperber, 11. Juni 2023
- Der Mobilfunkreport – Republik: En miniserie i to dele. Maj og juni 2023. Udviklingen af 5G-mobilnetværket i Schweiz skrider ikke frem, som udbyderne gerne vil. Modstanden er stor; Mange mennesker frygter for deres helbred. Politik og videnskab formår ikke at skabe tillid. Hvad går der galt?
Læs mere her:
