I Okinawa i Japan besluttede en boligejer at opsige aftalen med teleselskabet, som havde basestationer oven på hans lejlighedskompleks. Det gav to forskere mulighed for at igangsætte et ret specielt forskningsprojekt om sundhedseffekterne ved at have mobilmaster oven på et lejlighedskompleks – og efterfølgende at slukke antennerne. De fandt ud af, at beboerne helt klart blev mere syge, da basestationerne blev tændt – i to etaper – og derefter meget mere raske, da mobilmasterne blev slukket. I forlængelse heraf er det muligt at gøre sig tanker om nogle ret konsekvente sundhedspolitiske beslutninger!

Det japanske forskerpar Tetsuharu Shinjyo og Akemi Shinjyo gennemførte deres undersøgelse i 2009. (1)

Herunder kommer først Einar Flydals resumé fra 2015 og derefter kan du læse den fulde forskningsrapport oversat til dansk.

Undersøgelsen

“Da folk blev betydeligt mere raske, efter at mobilmasterne på taget af deres lejlighedskompleks blev fjernet, tyder det på, at mobilmasterne gjorde dem mere syge. Selvom den stråling, de blev udsat for, var langt under de nuværende grænseværdier for stråling.”

Det er en af konklusionerne fra forskerne Tetsuharu Shinjyo og Akemi Shinjyo. Deres artikel er publiceret i et tysk tidsskrift for miljømedicin og sætter fokus på betændte emner på den sundhedspolitiske dagsorden: Er der skadelige effekter af mikrobølgestråling, selv når strålingen er langt under myndighedernes grænseværdier? Og hvordan skal vi afveje omkostninger mod fordele på dette område? 

Det er et aktuelt emner blandt specialister og pressionsgrupper i hele Europa og USA, men er knap nok begyndt i Japan (i 2009/2015).

Artiklen beskriver en enkelt undersøgelse fra Okinawa i Japan, som har kortlagt ændringer i sundhedsudfordringerne blandt de 107 beboere i nogle boligblokke med mobilmaster på taget. GSM-antenner (fra 1998) blev installeret på bygningen, og efter 11 år også CDMA (2G) antenner (fra 2008). Siden da blev alle antennerne fjernet (2009). Undersøgelsen fandt først sted, mens basestationerne var installeret og i drift, og igen et par måneder efter, at de var taget ud af drift. Der blev anvendt både et spørgeskema og en lægeundersøgelse.

I januar 2009 – før alle antennerne blev lukket ned – indsamlede forskerne data om alle de mulige sundhedsproblemer, beboerne havde, og hvornår de opstod. Det blev gjort både ved at udfylde skemaet og ved, at beboerne blev undersøgt medicinsk af en læge og sygeplejerske. Det gjorde det muligt for dem at finde ud af, hvilke sundhedsmæssige problemer beboerne mente var indtrådt efter 1998, da den første GSM-antenne (800MHz) blev sat i drift, og efter marts 2008, da CDMA-antennerne (2GHz) blev tændt. Derefter indsamlede de igen den samme slags data og på samme måde i november 2009, et par måneder efter at alle antennerne blev slukket (CDMA: februar 2009, GSM: juni 2009). Basestationerne selv blev fjernet i august 2009. Det er ikke klart, om beboerne havde oplysninger om, at undersøgelserne var knyttet til antennerne. Forskerne skriver, at de næppe havde mistanke om, at en sådan stråling kan forårsage sundhedsmæssige problemer, fordi emnet mobiltelefonmaster og sundhed ikke var på dagsordenen i Japan, og der var heller ingen diskussion om de offentlige strålingsgrænser, som er de samme som i Norge. Prøven skal derfor betragtes som en blindprøve. (Om det er dobbeltblindt er ikke klart.)

Undersøgelsen har den metodiske styrke fra tidligere undersøgelser af sundhedsproblemer, hvor antenner er i drift, at den fjerner muligheden for, at lavfrekvent stråling kan påvirke resultaterne, da den både ser på ændringen fra før antennerne er i drift til driftsfasen, og ændringerne indtil efter antennerne blev slukket: For, skriver forskerne, let forenklet af mig:

“Jo stærkere elektromagnetiske felter fra højfrekvent stråling folk udsættes for, jo hyppigere finder forskerne, at folk lider af hovedsmerter, opmærksomhedsforstyrrelser (HUTTER et al. 2006) og nedsat opfattelse (ABDEL-RASSOUL et al. 2006). Men når man undersøger effekterne af basestationer, smelter lavfrekvent stråling fra selve bygningen ind i årsagsbilledet. Jo mere omhyggelig undersøgelsen foretages, jo mere af dette er inkluderet. Derfor handler det om at gøre alt for at fjerne sådanne fejlkilder, men det er meget vanskeligt i praksis.”

Det har de i dette studie opnået, fordi de har data over en lang periode og data før og efter antennerne blev tændt og derefter slukket – uden at ændre den lavfrekvente stråling.

Mængden af stråling fra basestationerne ned i bygningerne under mobilmasterne blev kortlagt af mobiloperatørens medarbejdere. Det ser ud til, at der hersker tvivl om, hvorvidt der er målt reelle værdier, eller om de kan være for lave. Men de er næppe for høje. Normalt anses en sådan stråling – også fra de norske myndigheders side – for at være stort set ikke-eksisterende og ganske harmløs.

Hvad de fandt

Bygningerne er i 10, 11 og12 etager med mobilmast anlægget øverst. Strålingsværdierne faldt ikke jævnt med afstanden nedad i gulvene fra antennerne, på trods af at antennerne var monteret for at stråle udad, ikke nedad i bygningerne direkte nedenfor. Det kan skyldes reflekser og forskellige forhindringer og blev ikke søgt forklaret. Værdierne i bygningerne var meget langt under grænseværdierne i Japan (og Norge): Værdierne var 1 til 209 mikrowatt / kvadratmeter, mens den maksimalt tilladte stråling er 10.000.000. Forskerne sagde, at målingerne blev foretaget af teleselskabets folk, der ringede til deres hovedkontor efter hver måling ved de 15 målepunkter på tagene, ned ad gulvene og i kældrene. Forskerne peger på, at andre måske burde have målt for at have en neutral part, og at de burde have målt, selv efter at senderne var slukket, hvilket de ikke gjorde. Men de antager, at den valgte tilgang sandsynligvis ikke førte til for høje værdier, snarere til for lave, og at det derfor næppe har nogen indflydelse på hovedkonklusionen – det kraftige fald i sundhedsproblemer, der opstod efter at basestationerne blev slukket.

I den første undersøgelse, januar 2009, rapporterede 26 beboere i alt 66 indledende symptomer, som de troede var opstået på et tidspunkt efter, at GSM-antennerne (800MHz) blev sat i drift.

Symptomerne omfatter en bred vifte af lidelser, i alt 66 observationer af tinnitus, sløret syn, stive skuldre, hovedsmerter, spændinger, næseblod, forskellige kræftformer, søvnløshed, svimmelhed, øjensmerter, tørre øjne, astigmatisme, hjertebanken, tremor, glaukom, høretab, løbende næse, otitis media, følelsesløshed, hudproblemer, angina, smerte syndromer.

26 andre beboere rapporterede problemer, der opstod efter CDMA-antennerne (2GHz) også var startet, og det samlede antal lidelser steg fra 66 til 158, hvilket er en betydelig vækst.

De nye lidelser, der nu kom på listen, er bla. træthed, tab af motivation, nervøsitet, bevidsthedsforstyrrelser, åndenød, polypper, hukommelsestab, struma, koncentrationsbesvær, langsomt og højt stofskifte, forstoppelse, grå stær, rødmen, svedtendens, smagsforstyrrelser, sløret tale, ansigtslammelse.

En ny undersøgelse i august 2009, efter at alle basestationerne havde været slukket i et par måneder (fordi bygningens ejer opsagde fremlejet til teleselskabet), viste det sig, at kun 15 af de samme 107 beboere rapporterede nogen problemer overhovedet. Og nu var der kun 18 sygdomstilfælde fordelt på 8 forskellige diagnoser – mod tidligere 158 sygdomsregistreringer fordelt på 32 diagnoser, da begge sendere var i drift.

Hvordan skal det forstås?

Hvis symptomerne var steget over tid på grund af beboernes alder og ikke på grund af stråling, skulle de ikke være faldet, da basestationerne blev slukket. Dette giver grund til at tro, at symptomerne er relateret til basestationerne.

Da den meget kraftigere stråling fra CDMA-senderne startede, steg symptomerne kraftigt. Dette passer med andre forskeres resultater i andre projekter. Strålingen ned ad i bygningen var dog langt svagere end grænseværdierne. Hvis grænseværdierne er fastsat korrekt – dvs. at der ikke kan opstå sundhedseffekter, hvis strålingen er lavere – burde dette mønster ikke have været opnået: Der burde hverken have været en stigning eller et fald i helbredsproblemerne, når man bor der, hvor strålingen var så meget lavere end grænseværdierne.

Hvis problemerne skyldtes stråling fra andre sendere, burde strålingen ned ad etagerne ikke have været så lav, og problemerne burde slet ikke være forsvundet, når basestationerne øverst i deres egne huse blev slukket, men snarere på andre tidspunkter, hvis der blev foretaget ændringer i disse andre basestationer, der kunne have forårsaget lidelsen.

Forskernes konklusioner er, at strålingen må betragtes som den sandsynlige årsag til de symptomer, der forsvandt, på trods af at den registrerede stråling var så svag i forhold til grænseværdierne. De påpeger, at der er omfattende beviser for, at sådanne lidelser kan forekomme selv ved strålingsstyrker, der ligger langt under grænseværdierne, og de hævder endvidere, at dette resultat ikke desto mindre er et argument for, at forsigtighedsprincippet, som Kommissionen i 2002 besluttede at anvende på miljøproblemer, også bør gælde i Japan. Ifølge dem har emnet ikke været særlig fremtrædende her.

Einar Flydal har her tilføjet tre punkter, der, som han skriver, ganske vist er blevet fremført af andre, men som her får ny relevans:

1. Dette fund må betyde – hvis det viser sig at gælde for mange mennesker – at fjernelse af mobilmaster må være en af de mest omkostningseffektive sundhedsreducerende foranstaltninger, man kan forestille sig i en by. Der er få andre tiltag, der viser et lignende forbedringspotentiale – også selvom de antenner, der fjernes, ikke er sat op til at stråle i den retning, hvor problemerne opstår. At det ville have en omkostningsside i et samfund, der har gjort sig afhængig af mobiltelefoner og mikrobølger, er lige så klart. Så her er mange faktorer i beregningen: blandt andet folkesundhed sammenlignet med effektiv non-stop kommunikation, teknologiudvikling mod teknologiafvikling.

2. Fundet styrker endnu en gang opfattelsen af, at de gældende grænseværdier ikke er relevante i forhold til beskyttelse af vores sundhed. De beskytter strålerne og ikke mennesker. Og vi ved hvorfor: Grænseværdierne er baseret på forældet viden om, at varme fra absorberet stråling er den eneste relevante mekanisme, og for hurtig opvarmning sker ved 500.000.000 mikrowatt/m2, så med en solid sikkerhedsmargin er en grænse på 10.000.000 passende. Men nu ved forlængst bedre. I det japanske lejlighedskompleks lå strålingsniveauerne langt under, hvad der kan producere varme, selvom telekommunikationsfolk måske har snydt med målingerne.

3. Når sundhedsmyndighederne – herunder det norske Statens strålevern og den danske sundhedsstyrelse – påpeger, at mikrobølgestråling ikke kan observeres i befolkningen i form af helbredsproblemer, indikerer det primært, at sundhedsdata ikke bliver indsamlet på en sådan måde, at det er muligt at kontrollere sådanne antagelser. Andre analyser, herunder de to japaneres, viser, at gennemgangen af sundhedsdata bør finde sted med andre maskestørrelser.

Opfølgningen på denne indsigt blev udrulningen af 5G!!!

Einar Flydal spørger her tilbage i 2015 om hvem der mon vil tage initiativ til at tage diskussionen om de strategiske sundhedspolitiske og industrielle afvejninger. Hvem tager initiativ til den diskussion i Industriministeriet? Og hvornår det f.eks. det norske sundhedsdirektorats afdeling for miljø- og erhvervssygdomme involvere sig i at udarbejde biologisk relevante grænseværdier for stråling? For fra den norske strålingsbeskyttelsesmyndighed får vi dem naturligvis ikke.

Man kan kun konstatere at det var hele tanke sætte om mere industriel vækst, da udrulningen af et kommende 5G netværk da Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg: ”5G til Europa: En handlingsplan” blev vedtaget i 2016. Læser man dokumenterne igennem nævnes mulige sundhedsrisici ikke med et eneste ord. Alt handler om vækst og for Danmarks vedkommende, at vi skal være i front. (2)

At mantraet om vækst er det gennemgående træk fremgår det en videnskabelig rapport fra den 22. sept. 2022, hvor det konkluderes, at EU negligerer sundhedsrisici og i stedet prioriterer økonomiske overvejelser, når de ruller en trådløs teknologi ud, der giver en massiv stigning i mikrobølgebestråling. Forskerne advarer om, at EU’s nuværende politik – der er til fordel for de store teleselskabers interesser – udsætter befolkningen og miljøet for en stor risiko.

“Med teleforliget fra maj 2018 er der bred politisk opbakning til, at vi fortsat skal være med helt i front, når det handler om at implementere ny teknologi på teleområdet – og udnytte de muligheder, som udviklingen bringer. I de kommende år vil udviklingen ikke mindst dreje sig om at få 5G-mobilteknologi bredt ud i det danske samfund. Det er forventningen, at 5G-teknologien vil byde på nye erhvervsmuligheder, vækst og arbejdspladser.”
Fra ‘5G handlingsplan for Danmark. Februar 2019.’

I Danmark ved vi, at Sundhedsstyrelsen fik mundkurv på i forbindelse med beslutningen om at udrulle det nye 5G netværk, et netværk som man overhovedet ikke kendte sundhedskonsekvenserne af. En minutiøs tidslinje kan du finde her.

ICNIRP’s daværende formand Eric van Rongen udtalte til avisen The Telegraph om 5G: “Det er ikke sat op som et eksperiment med folkesundheden, men selvfølgelig kan man betragte det sådan. Det bliver nødvendigt at skaffe mere information om eksponering og alle de helbredsproblemer, der kan komme ud af det,” siger han. Og tilføjer til artiklen denne i dag tankevækkende kommnetar: “Det er ikke anderledes end med de medicinpræparater, vi stoler på”.

Kilder:

1) Shinjyo, T. & Shinjyo, A. (2014), Signifikanter Rückgang klinischer Symptome nach Senderabbau – eine Interventionsstudie. Umwelt-Medizin-Gesellschaft, 27(4), s. 294-301.
Artiklen fra det tyske miljømedicinske tidsskrift Umwelt medizin gesellschaft no. 27, 4/2014, kan hentes her: SignificantsRuckgangEMF. Oversættelsen fra japansk til tysk blev muliggjort af et bidrag fra den (offentligt) registrerede forening “Network for Risk (linked to) Mobile telephony (i) Oberfranken e.V.”, forkortet NRMO (se http://www.mobilfunk-oberfranken.de.)
Artiklen findes oversat til engelsk her:
https://mdsafetech.org/wp-content/uploads/2021/10/shinjyo-t-and-shinjyo-a.-2014-significant-decrease-of-clinical-symptoms-after-mobile-phone-base-station-removal-e28093an-intervention-study.-.pdf
2) Se mere her om det officielle Danmark:
https://nejtil5g.dk/det-officielle-danmark-2/

Den fulde forskningsrapport:

Betydeligt fald i kliniske symptomer efter fjernelse af mobiltelefonbasestation – en interventionsundersøgelse

Shinjyo, T. & Shinjyo, A. (2014), Signifikanter Rückgang klinischer Symptome nach Senderabbau – eine Interventionsstudie. Umwelt-Medizin-Gesellschaft, 27(4), S. 294-301.

https://mdsafetech.org/wp-content/uploads/2021/10/shinjyo-t-and-shinjyo-a.-2014-significant-decrease-of-clinical-symptoms-after-mobile-phone-base-station-removal-e28093an-intervention-study.-.pdf

Denne forskning blev foretaget for at undersøge gyldigheden af bekymringerne om, hvorvidt kronisk eksponering for radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF’er), som udsendes fra mobiltelefonbasestationers antenner, kan forårsage sundhedsskadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at identificere mulige negative helbredseffekter blandt beboerne i en ejerlejlighed, hvorpå der var monteret en mobiltelefonbase med antennesæt, som opererede på to forskellige frekvenser. Denne forskning blev udført uden eksterne midler for at opretholde neutralitet og undgå pres fra eksterne kilder.

Metoder: Vi undersøgte mulige negative virkninger på sundheden for beboere i ejerlejligheder, der fra 1998 til 2009 var udsat for stråling fra mobiltelefonbasestationsantenner installeret oven på deres ejerlejlighed. For at opnå dette blev 107 af 122 indbyggere i januar og november 2009 interviewet og gennemgik lægeundersøgelser. Den første undersøgelse blev udført, mens basestationen var i drift, den anden undersøgelse tre måneder efter, at basestationens antenner blev fjernet én gang for alle. På baggrund af helbredsundersøgelsesresultaterne blev beboernes helbred og dets ændringer under driften af antennerne og efter fjernelse af dem sammenlignet.

Resultater: I flere tilfælde kunne der påvises betydelige effekter på beboernes sundhed. Disse boeres helbred viste sig at blive bedre efter fjernelse af antennerne, og forskerne kunne ikke identificere andre faktorer, der kunne forklare denne sundhedsforbedring. Disse undersøgelser og interviews tyder på, at der er mulige negative sundhedseffekter relateret til RF-EMF-eksponering blandt mennesker, der bor under mobiltelefonbasestationer.

Konklusioner og anbefalinger: Resultaterne af disse undersøgelser og interviews indikerer en sammenhæng mellem sundhedsskadelige effekter og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefonbasestationer. Yderligere forskning og undersøgelser anbefales vedrørende de mulige sundhedsskadelige virkninger af RF-EMF’er. Disse resultater får os til at stille spørgsmålstegn ved konstruktionen af mobilbasestationer oven på bygninger såsom ejerlejligheder eller huse.

Introduktion

I 2011 erklærede Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC), et underorgan af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), officielt radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF’er) som muligvis kræftfremkaldende og en potentiel risikofaktor for gliomer og akustiske neuromer ( IARC 2011). Desuden anbefalede den at tage forholdsregler for at reducere eksponeringen under mobiltelefonbrug, såsom sms’er og brug af håndfri enheder i stedet for at holde mobiltelefonen ved siden af øret, når du taler.

WHO har dog endnu ikke udstedt nogen anbefaling vedrørende sundhedsskadelige virkninger af RF-EMF’er udsendt fra mobiltelefonbasestationer. Hvis der er helbredsproblemer relateret til RF-EMF udsendt fra mobiltelefoner, ville RF-EMF’erne fra en mobiltelefonbase have samme effekt? Mobiltelefonbasestationer sender konstant signaler til mange mobiltelefoner. Af den grund kan folk, der bor i nærheden af basestationer udsættes for RF-EMF’er 24 timer i døgnet hele året (Khurana 2009). I dag er der en række publicerede undersøgelser vedrørende virkningen af RF EMF’er udsendt af basestationer (Berg-Beckhoff et al. 2009, Blettner et al. 2009, Abdel-Rassoul 2007, Hutter et al. 2006, Eger et al. 2004, Wolf & Wolf 2004, Navarro et al. 2003, Santini et al. 2003). Nogle af disse undersøgelser indikerer en mulig sundhedsrisiko for dem, der bor tæt på basestationer (Berg-Beckhoff 2009, Blettner et al. 2009, Navarro et al. 2003, Santini et al. 2003). Nogle viser en højere forekomst af kræft (Eger et al. 2004, Wolf & Wolf 2004) eller en højere kræftdødelighed (Dode et al. 2011). Hutter et al. (2006) rapporterede, at jo stærkere RF-EMF’erne er, des højere er forekomsten af hovedpine og opmærksomhedsforstyrrelser. Reduceret kognition er også blevet dokumenteret (Abdel-Rassoul et al. 2007).

Men når undersøgelser som disse udføres på basestationer, opstår der skævheder såsom lavfrekvent stråling (LF-EMF) og RF-EMF fra boligmiljøet. Derfor, jo mere omhyggelig forskningsmetodologien er, jo mindre betydningsfulde er resultaterne indikeret af forskningen. For at få mere præcise resultater er det nødvendigt at eliminere skævheder så meget som muligt og at bruge dobbeltblind procedurer. Det er imidlertid svært at udføre en sådan forskning i virkeligheden.

Situationen i Japan

I Japan er der i øjeblikket ringe bekymring for muligheden for sundhedsskadelige virkninger fra mobiltelefoner og mobiltelefonbasestationer. Med undtagelse af et mindre antal tilfælde, er de eksisterende bekymringer om mobiltelefoner og mobiltelefon basestationer blevet ignoreret (Sato et al. 2011). Årsagerne til den manglende opmærksomhed er:

I Japan anerkender ministeriet for indenrigsanliggender og kommunikation ikke nogen ikke-termiske effekter fra ikke-ioniserende stråling. Desuden accepteres muligheden for sundhedsskadelige virkninger ikke af dette ministerium, når effekttætheder er under 1000 μW/cm2 (1,8-5 GHz) (MIC 2011).

Der er ingen officielle rapporter om de mulige sundhedsskadelige virkninger af RF-EMF udsendt fra mobiltelefonbasestationer i Japan. Risici og farlige virkninger forbundet med disse stationer er ikke officielt anerkendt i Japan. Rapporter om risikoen ved mobiltelefonbasestationer er sjældne i de japanske trykte og broadcast-medier. En årsag til dette kunne være teleskabernes mediesponsorering.

Materialer og metode

I 1998 blev der for første gang installeret en mobiltelefonbase på taget af ejerlejligheden i Naha City, Okinawa, Japan, som er ved at blive undersøgt. Dens antenner havde en driftsfrekvens på 800 MHz [800 MHz kodedelt multipeladgang (CDMA One)]. Ved udgangen af 2007, blev et yderligere sæt af antenner med en operationel frekvens på 2 GHz (CDMA 2000) installeret. De blev aktiveret i marts 2008. Figur 1A-D viser antenneinstallationerne på ejerlejlighedstaget fra forskellige perspektiver.

Efter at selskabet, der ejer ejerlejligheden, trak sit samtykke tilbage, måtte basestationen fjernes. I juni 2009 blev 800 MHz-installationen deaktiveret. Den havde været i drift i 11 år. 2 GHz (CDMA 2000)-antennerne blev deaktiveret i februar 2009. De havde en RF-EMF-emissionsperiode på 11 måneder. Den endelige fjernelse af både 0,8 og 2 GHz-antennerne fandt sted i august 2009. Så der er to sammenlignelige tidsperioder til at sammenligne symptomerne før og efter beboernes eksponering for 2 GHz-strålingen.

Figur 2 viser den kronologiske sekvens fra opstillingen af basestationen til fjernelse af begge antennesæt og tidspunkterne for de medicinske undersøgelser.

I januar 2009 blev de første lægeundersøgelser og interviews med indbyggerne gennemført, mens basestationen var fuldt funktionsdygtig. Et andet sæt undersøgelser blev udført i august 2009 efter fjernelse af basestationen. Disse undersøgelser og interviews sammenlignede 107 beboeres helbred under basestationens drift og efter dens fjernelse. Beboerne havde ingen forhåndsviden om de mulige sundhedsskadelige effekter af RF-EMF.

Undersøgelse af ejerlejlighedsbeboernes helbredsproblemer

En læge og en sygeplejerske, som begge havde mere end 20 års klinisk erfaring, gennemførte ansigt-til-ansigt helbredsundersøgelser. Inden interviewene havde beboerne udfyldt sundhedsspørgeskemaer uddelt af lægen. Indbyggere i 39 ud af 47 lejligheder deltog. Ledige lejligheder og beboere, der nægtede at deltage, blev udelukket fra undersøgelsen. 107 ud af de 122 personer, der besvarede spørgeskemaerne, blev interviewet. Ved interview med beboerne om symptomer blev der taget hensyn til tidspunktet for første optræden af symptomer. Sundhedsproblemer, der dukkede op mellem 1998 og marts 2008, kort før installationen af 2 GHz-antennerne, blev registreret som symptomer forbundet med stråling udsendt fra 800 MHz-antennerne. Sundhedsproblemer, der opstod efter aktiveringen af 2 GHz-antennerne, dvs. efter marts 2008 indtil den første undersøgelse i januar 2009, blev registreret som symptomer muligvis påvirket af udsendt stråling fra 2 GHz-antennerne.

Måling af mobiltelefonens basestations effekttæthed

Efter at have modtaget en anmodning fra ejerlejlighedsforeningens bestyrelsesmedlemmer foretog mobiltelefonselskabet, der drev antennerne, effekttæthedsmålinger af RF-EMF’erne udsendt fra mobiltelefonens basestation. To teknikere ansat af teleselskabet foretog målingerne. Måleapparatet var en SRM-3000 (Narda Safety Test Solutions GmbH, Sandwiesenstrasse, Pfullingen, Tyskland). Teknikerne har ikke forklaret beboerne i detaljer, hvordan målingerne er foretaget. Figur 3 viser de 15 steder, hvor effekttætheden blev målt. Tre placeringer blev vurderet på taget af ejerlejligheden og en på altanen på øverste (tiende) etage. Tre værelser og indgangsarealet på den etage blev ligeledes vurderet, ligesom indgangsarealerne til værelser på 8., 6., 4. og 1. sal, lejlighedens indgangsparti i stueetagen og to placeringer inden for parkeringspladsen. Inden hver måling ringede teknikerne til operationscentret. Få dage senere blev resultaterne af målingerne sendt til ejerlejlighedsforeningens bestyrelsesmedlemmer.

Resultater

Måling af RF-EMF-emissioner fra mobiltelefonens basestation

To teknikere fra mobiltelefonselskabet målte effekttæthederne på 15 forskellige steder rundt om i ejerlejligheden for at vurdere RF-EMF-emissioner fra mobiltelefonstationen den 24. december 2008 (figur 3A og 3B) . RF-EMF’erne fra 800 MHz- og 2 GHz-antennerne blev målt og optaget separat. Tabel 1 viser resultaterne af målingerne, som lå mellem 0,0001 og 0,0286 μW/cm2 (svarende til 0,02 til 0,28 V/m).

Målingerne ved RF1 og RF3 indikerede en relativt høj effekttæthed. Interessant nok viste effekttæthedsmålingerne for 2 GHz-antennerne lavere værdier på taget (RF2: 0,00278 μW/cm2) end på altanen (Bal: 0,00316 μW/cm2). Afstanden mellem balkon og antenne var kun lidt større end afstanden mellem RF2 og antenne. Dette resultat kunne tilskrives det faktum, at RF2 stod bag placeringen af basestationens ekstra operationelle udstyr.

Emnerne i sundhedsundersøgelsen

Helbredsundersøgelserne er gennemført to gange – i januar 2009 og i november 2009 – blandt 107 ud af 122 beboere. Dette svarede til en deltagelsesprocent på 87,7 %. 56 deltagere var mænd og 51 kvinder. Gennemsnitsalderen var 37,2 år for mænd og 38,6 år for kvindelige deltagere. Den gennemsnitlige tidsperiode for RF-EMF eksponeringen fra 800 MHz-antennerne var 5,60 år for mændene og 6,64 år for kvinderne. Med hensyn til 2 GHz RF-EMF-eksponeringen var den gennemsnitlige eksponeringsperiode 11 måneder for både mandlige og kvindelige beboere. Tabel 2 giver et overblik over beboernes alders- og kønsfordelinger samt eksponeringsperioderne.

Beboernes helbredsproblemer efter installation af 800 MHz antenner

34 beboere udtalte, at de havde helbredsproblemer, efter at 800 MHz-antennerne var blevet installeret. De nævnte 66 individuelle symptomer, som er anført i tabel 3. Symptomerne på helbredsproblemer omfattede: tinnitus, myodesopsi, artralgi, skulderstivhed, hovedpine og næseblødning. For tinnitus og artralgi viste forskellen sig at være statistisk signifikant.

Sundhedsproblemer for beboerne efter installation af 2 GHz antenner

Efter installation af 2 GHz-antennerne viste 41 personer symptomer. 26 af disse 41 deltagere havde allerede udvist symptomer efter installation af 800 MHz-antennerne. Forsøgspersonerne nævnte i alt 158 tilfælde af symptomer. Disse er dokumenteret i tabel 4. De hyppigste symptomer var træthed og tab af motivation, øjensmerter, astigmatisme, nedsat syn, søvnløshed, søvnproblemer, søvnforstyrrelser, svimmelhed, nervøsitet, takykardi, hjertebanken, følelsesløshed og andre. Antallet af disse symptomer – bortset fra astigmatisme, forringet syn, takykardi og hjertebanken – faldt betydeligt efter fjernelse af mobiltelefonstationen. Symptomerne, der blev genkendt under driften af både 800 MHz- og 2 GHz-antennerne, er trykt med fed skrift. Sundhedsproblemer, der opstod efter installationen af 2 GHz-antennerne, var større i antal end dem, der opstod efter installationen af 800 MHz-antennerne. En sammenligning af antallet af symptomer før og efter fjernelse af mobiltelefonbasestationen viser signifikante forskelle.

Sammenligning af antallet af beboere med helbredsproblemer før og efter fjernelse af mobiltelefonbasestationen

I alt 34 beboere led af helbredsproblemer efter installation af 800 MHz-antennerne. Tre måneder efter deres fjernelse faldt dette antal til 13. Der var 41 beboere, der havde helbredsproblemer efter installation af 2 GHz-antennerne, og dette tal faldt til 15 efter fjernelse af 2 GHz-antennerne. I alt led 49 beboere af helbredsproblemer under driften af både 800 MHz- og 2 GHz-antennerne. Dette tal faldt til 25 efter fjernelse af begge sæt antenner.

Disse resultater viste signifikante forskelle ved anvendelse af chi-kvadrattesten (tabel 5).

Diskussion

Effekttæthedsværdierne aflæst af teleselskabet er ekstremt lave, mistænkeligt lave sammenlignet med målinger, der er foretaget i nærheden af andre basestationer (Abdel-Rassoul et al. 2006). Ydermere blev effekttætheden kun målt én gang af teleselskabet, hvorimod denne form for måling bør udføres flere gange. Selvom effekttætheden, som målt af teleselskabet, var for lav til at blive betragtet som relevant til at forværre de helbredsproblemer, beboerne oplever, har vi brugt disse målinger som reference niveauer i dette casestudie.

RF-EMF-værdierne var højest ved RF1 og RF3, to steder ved siden af antennerne. RF-EMF effekttæthedsværdierne ved RF2 var lavere. Det er muligt, at RF2s placering bag shelteret tegner sig for disse lavere værdier. Effekttætheden af Bal, balkonen på 10. etage, var højere end effekttætheden ved RF2.

Teoretisk set er RF-EMF’erne udsendt fra antennerne ikke rettet lodret nedad. Det er dog sandsynligt, at RF-EMF’er blev udsendt nedad i form af en sidelap. Måleværdierne for effekttæthed viste tydeligt, at 2 GHz-antennerne afgav mere energi end 800 MHz-antennerne. Antallet af individuelle helbredsproblemer, som beboerne led af efter installation af 800 MHz-antennerne, var 66, og steg til 158 efter installation af 2 GHz-antennerne. Det er muligt, at de helbredsproblemer, som beboerne led af efter installationen af 2 GHz-antennerne, var relateret til deres høje udgangseffekt.

Denne sundhedsundersøgelse diagnosticerede 34 beboere med helbredsproblemer, der dukkede op under drift af 800 MHz-antennerne; ud af disse beboere led 26 af endnu værre helbredsproblemer efter installationen af 2 GHz-antennerne. I betragtning af, at disse beboere allerede havde erkendt deres helbredsproblemer som relateret til 800 MHz-antennerne, kunne de muligvis være blevet mere følsomme over for RF-EMF udsendt fra 2 GHz-antennerne. Oversensibilisering kan være opstået blandt disse beboere. Forekomsten af helbredsproblemer blandt 26 beboere ud af 34 er tilsyneladende hyppigere end for patienter med elektromagnetisk overfølsomhed (EHS) (Hillert et al. 2002, Johansson 2006, Kato & Johansson 2012, Levallois et al. 2002, Schreier et al. 2006 , Schröttner & Leitgeb 2008).

Desuden vurderes det, at de akutte symptomer kan være opstået, mens disse beboere blev udsat for den højere energi af RF-EMF’er udsendt af 2 GHz-antennerne.

Nylige undersøgelser tyder på, at mønsteret og vinklen for strålingsemission, effekterne af modulering og effekttætheden alle skal tages i betragtning. Et eksperiment med bavianer viste, at melatoninkoncentrationen i pinealkirtlen faldt signifikant, mens bavianerne blev udsat for forskellige moduleringer af EMF i et pludseligt opstået/offset miljø (Rogers et al. 1995). Desuden viste en rapport, der undersøgte stresshormonniveauerne hos beboere, der bor tæt på en mobiltelefonbasestation, at en unormal mængde stresshormoner blev udskilt i løbet af et år (Buchner & Eger 2011). På grund af sådanne fund er det vigtigt at udføre longitudinelle undersøgelser af stresshormonsekretion under påvirkning af RF-EMF’er. Vores forskning undersøger symptomer fra installationen af 800 MHz RF-EMF-emitterende antenner op til perioden efter deres fjernelse, en samlet tid på 11 år. Ved at undersøge langsigtede ændringer af beboernes helbredsproblemer har vi kunnet bevise, at beboernes helbred viste betydelige forskelle før og efter fjernelse af mobiltelefonbasestationen.

I 2000 besluttede Europa-Kommissionen at anvende en forsigtighedstilgang som et grundlæggende princip i miljøspørgsmål. I denne beslutning lovede EU at træffe forholdsregler for at håndtere miljøspørgsmål, så irreversible konsekvenser kunne forudses, selvom risikoen ikke var videnskabeligt bevist EU (2010). Den japanske regering har dog udstedt en Elektromagnetisk bølgebeskyttelsesvejledning, som siger, at RF-EMF’er ikke påvirker sundheden, hvis de er under 1000 μW/cm2 i frekvensområdet 1800 MHz til 5 GHz. (MIC 2011). Værdien 800 MHz-området tilladt af den japanske regering er 530 μW/cm2 beregnet ved følgende formel: f (MHz)/1500 (mellem frekvensen er 800 til 1500 MHz) (MIC 2000). Som følge heraf er et stigende antal mobiltelefontårne og basestationer blevet opført, uden nogen regulering, på tagene af ejerlejlighedsbygninger. Desuden er mediedækningen af ikke-ioniserende stråling i Japan meget mindre forekommende end i Europa og USA. På grund af dette er det vanskeligt at få anerkendt dette problem af den japanske offentlighed.(*)

*) I Danmark er det dog tydeligt, at efter at regeringen i 2016 vedtog ”5G til Europa: En handlingsplan” har ingen statsstøttede medier haft en kritisk tilgang til EMF, grænseværdier og sundhedsrisici. Tværtimod.

Resumé

Vores hensigt var at undersøge, om der var helbredspåvirkninger på beboere fra RF-EMF’er udsendt af mobiltelefonbasestationen opsat på taget af deres ejerlejlighedsbygning. Vi foretog grundige undersøgelser af, om der var andre faktorer, der kunne forklare forbedringerne af beboernes helbred, bortset fra fjernelse af basestationen.

Resultaterne af denne case-rapport indikerer, at beboernes helbredsproblemer var forbundet med driften af mobiltelefonbasestationen, og at disse problemer blev forbedret efter dens fjernelse. Selvom rapporten ikke er en dobbeltblind undersøgelse, kan den bruges som et eksempel, der indikerer de potentielle virkninger på menneskers sundhed af RF-EMF’er udsendt fra mobiltelefonbasestationer opsat på tagene af ejerlejlighedsbygninger. Det er bydende nødvendigt, at der udføres yderligere detaljeret forskning vedrørende virkningen af RF-EMF’er på menneskers sundhed.

Note

Denne forskning og den tilsvarende dataindsamling blev udført uden eksterne midler for at bevare neutraliteten og undgå pres fra eksterne kilder. Den originale oversættelse til det tyske sprog blev muliggjort af en donation fra den registrerede forening “Netzwerk Risiko Mobilfunk Oberfranken e.V. (NRMO)” (= “Netværksrisiko for mobiltelefoni i Oberfranken”) (for yderligere information henvises til: www.mobilfunk-oberfranken.de).

Referencer

Abdel-Rassoul, G., Abou El-Fateh, O., Abou Salem, M. et al. (2007), Neurobehavioral effects among inhabitants around mobile phone base stations. Neurotoxicology, 28(2), 434-440.

Berg-Beckhoff, G., Blettner, M., Kowall, B. et al. (2009), Mobile phone base stations and adverse health effects: phase 2 of a cross-sectional study with measured radio frequency electromagnetic fields. Occupational and Environmental Medicine, 66(2),
124-130.
Blettner, M., Schlehofer, B., Breckenkamp, J. et al. (2009), Mobile phone base stations and adverse health effects: phase 1 of a population-based, cross-sectional study in Germany. Occupational and Environmental Medicine, 66(2), 118-123.

Buchner, K. & Eger, H. (2011), Changes of Clinically Important Neurotransmitters under the Influence of Modulated RF Fields – A Long-term Study under Real-life Conditions (Original scientific publication). English translation of: Buchner, K. & Eger,
H. (2011), Veränderung klinisch bedeutsamer Neurotransmitter unter dem Einfluss modulierter hochfrequenter Felder – Eine Langzeiterhebung unter lebensnahen Bedingungen (Wissenschaftlicher Originalbeitrag), Umwelt-Medizin-Gesellschaft,
24(1), 44-57.

Dode, A.C., Leão, M.M., Tejo, F. de A.F. et al. (2011), Mortality by neoplasia and cellular telephone base stations in the Belo Horizonte municipality, Minas Gerais state, Brazil. Science of The Total Environment, 409(19), 3649-3665.

Eger, H., Hagen, K.U., Lucas, B. et al. (2004), The Influence of Being Physically Near to a Cell Phone Transmission Mast on the Incidence of Cancer. Original scientific study. English translation of: Eger, H., Hagen, K.U., Lucas, B. et al. (2004), Einfluss
der räumlichen Nähe von Mobilfunksendeanlagen auf die Krebsinzidenz, Wissenschaftliche Originalarbeit. Umwelt-Medizin-Gesellschaft, 17(4), 326-335.

European Union (2010), Notice Number 2010/C 83/01: Consolidated versions of the Treaty on European Union and the Treaty on the Functioning of the European Union, Official Journal of the European Union C 83, 53, 132.

Hillert, L., Berglind, N., Arnets, B.B. & Bellander, T. (2002), Prevalence of self reported hypersensitivity to electric or magnetic fields in a population based questionnaire survey. Scandanavian Journal of Work, Environment & Health, 28(1), 33-41.

Hutter, H.P., Moshammer, H., Wallner, P. & Kundi, M. (2006), Subjective symptoms, sleeping problems, and cognitive performance in subjects living near mobile phone base stations. Occupational and Environmental Medicine, 63(5), 307-313.

IARC (2011), IARC classifies Radiofrequency Electromagnetic Fields as Possibly Carcinogenic to Humans. Press Release No. 208, International Agency for Research on Cancer, 31st May 2011, Lyon, France. [http://www.iarc.fr/en/media-centre/pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf. Accessed 15th October 2014]

Johansson, O. (2006), Electrohypersensitivity: state-of-the-art of a functional impairment. Electromagnetic Biology and Medicine, 25, 245-258.

Kato, Y. & Johansson, O. (2012), Reported functional impairments of electrohypersensitive Japanese: A questionnaire survey, Pathophysiology, 19(2), 95-100.

Khurana V.G., Teo, C., Kundi, M. et al. (2009), Cell phones and brain tumors: a review including the long-term epidemiologic data. Surgical Neurology, 72(3), 205-214.

Levallois, P., Neutra, R., Lee, G. & Hristova, L. (2002), Study of Self reported hypersensitivity to electromagnetic fields in California. Environmental Health Perspectives, 110(Supplement 4), 619-623.

Ministry of Internal Affairs and Communication (MIC) (2000), Telecommunications Technology Council Report 2000., Japan.
http://www.tele.soumu.go.jp/e/sys/ele/body/index.htm

MIC (2011), Radio Radiation Protection Guidelines for Human Exposure to Electromagnetic Fields, Japan Electromagnetic fields (EMF) Information Center, Ministry of Internal Affairs and Communications of Japan (MIC). [http://www.jeic-emf.jp/assets/files/pdf/aboutus/JEIC_Guide%28eng%29.pdf, accessed: 15th October 2014].

Navarro, E.A., Segura, J., Portolés, M. & Gómez-Perretta, C. (2003), The Microwave Syndrome: A Preliminary Study in Spain. Electromagnetic Biology and Medicine, 22(2-3), 161-169.

Rogers, W.R., Reiter, R.J., Smith, H.D. & Barlow-Walden, L. (1995), Rapid-onset/offset, variably scheduled 60 Hz electric and magnetic field exposure reduces nocturnal serum melatonin concentration in nonhuman primates, Bioelectromagnetics, 16, Supplement 3, 119-122.

Santini, R., Santini, P., Le Ruz, P. et al. (2003), Survey Study of People Living in the Vicinity of Cellular Phone Base Stations. Electromagnetic Biology and Medicine, 22(1), 41-49.

Sato, Y., Akiba, S., Kubo, O. & Yamaguchi, N. (2011), A case-case study of mobile phone use and acoustic neuroma risk in Japan. Bioelectromagnetics, 32(2), 85-93.

Schreier, N., Huss, A. & Röösli, M. (2006), The prevalence of symptoms attributed to electromagnetic field exposure: a cross-sectional representative survey in Switzerland. Sozial- und Präventivmedicine, 51(4), 202-209.

Schröttner, J. & Leitgeb, N. (2008), Sensitivity to electricity – Temporal changes in Austria. BMC Public Health, 8, 310.
Wolf, R. & Wolf, D. (2004), Increased incidence of cancer near a cell-phone transmitter station. International Journal of Cancer Prevention, 1(2), 1-19.

Læs mere her:

Påstand: Du er beskyttet for stråling direkte under mobilmasten!

5G og andre sendere: Hvilke frekvenser bruger de? Og er det vigtigt?

Beviserne er klare: Det har konsekvenser at bo tæt på en mobilmast